:: wikimiki.org ::

Internet

Internet

Internettet er en af de vigtigste opfindelser fra det 20. århundrede. Ikke fordi det i sig selv er noget teknisk vidunder på linje med relativitetsteorien, men pga. de store konsekvenser det har for vores måde at leve vores liv på. Her i internettets spæde start (Vi skriver nu år 2005) bliver internettet især brugt til at dele tekstbaseret information og nogle af de mest kendte koncepter er e-mail og hjemmesider. For fremtiden vil koncepter såsom Video on demand og Voice over IP (VoIP) formodentlig blive så integrerede i vores dagligdag at de afløser henholdsvis den traditionelle telefon og fjernsynet.

Webbaseret teknologi

I det øjeblik en teknologi bliver web-baseret opnår den en potentiel brugermasse som er lig med antallet af brugere på nettet, derfor er det nogle gange i de forløbne år set at en ny teknologi eller et begreb er blevet verdensberømt i løbet af ganske kort tid. Dette fænomen har blandt andet medført en it-boble i slutningen af 1990'erne, hvor mange firmaer og koncepter blev overvurderet og gik konkurs netop fordi det er så svært at vurdere en ides potentiale på internettet. Nedenfor er listet en række af de ting internettet har ført med sig:
- e-mail
- Chat
- Hjemmesider
- Wikipedia
- VoIP
- Video on demand

Teknisk definition

Se [http://www.warriorsofthe.net/cgi-bin/download.pl/warriors-700-dk-VBR?url=http://www1.warriorsofthe.net/mirror/warriors-700-dk-VBR.mpg Warriors Of the web] for en animeret introduktion til teknologien bag internettet. Internet er et WAN-datanet, der forbinder andre mindre datanet. Inter-net er sammensat af de 2 ord inter, som beyder mellem - og net, som på dansk er forkortelsen af datanet. Dataterminaludstyr (f.eks. computere) i internet kommunikerer med hinanden via protokoller. Det største offentligt tilgængelige datanet i verden kaldes i daglig tale også simpelthen internet eller internettet (Note: Der har tidligere været udbredt at skrive dette net med stort I, men det regnes nu for korrekt at bruge lille begyndelsesbogstav). Nettet er organiseret i domæner. World Wide Web er den del af internet, som kan nås via HTTP-protokollen. Internet benytter IP (OSI lag 3) som bæreprotokol og for eksempel TCP, UDP, ICMP og IGMP på OSI lag 4. Eksempler på TCP-baserede protokoller på OSI lag 5: POP3, IMAP, SMTP, FTP, HTTP, HTTPS, Telnet, NNTP. Alle disse protokoller er dokumenteret i såkaldte RFC'er. Eksempler på andre meget brugte protokoller og andet: PPP, SLIP, LDAP, SSL, VRML og P2P. Nogle af de mest kendte ting, der gør brug af disse protokoller er e-mail, nyhedsgrupper, FTP, World Wide Web, Gopher, SSH, finger og IRC. Ud af disse er World Wide Web og e-mail de mest brugte, og en masse andre ting er bygget ovenpå disse. Privatpersoner og private virksomheden opnår forbindelser til internet ved at anskaffe en internetforbindelse fra en internetudbyder. Forsknings- og undervisningsinstitutioner er ofte forbundet til et forskningsnet. Man kan tilslutte en computer til internet på forskellige måder:
- Som privat bruger var den mest udbredte metode via et modem, der er tilsluttet en telefon. Forbindelser via modem er stadig meget udbredt.
- I de senere år det blevet mere almindeligt med en såkaldt bredbåndsforbindelse, f.eks. en ADSL-forbindelse eller via antenneforeningens kabel med radio- og tv-signaler.
- De fleste virksomheder og institutioner har et netkort i hver computer, der er forbundet til et LAN, og det er normalt forbundet til internet via en router og ADSL eller en hurtigere forbindelse. Imellem router og lokalnet kan evt. anvendes en firewall.

Se også

- intranet
- extranet
- e-mail
- chat
- nyhedsgruppe
- DARPANet

Eksterne henvisninger

- [http://www.dr.dk/Videnskab/Emner/Informationsteknologi/Internettet/forside.htm DR's temaside om internettet]
- [http://www.rfc.net RFC]
- [http://virtualsociety.sbs.ox.ac.uk/reports/surf.htm Virtual Society, 5th January 2000, Sally Wyatt: They came, they surfed, they went back to the beach: why some people stop using the internet]
- [http://www.comon.dk/index.php?page=news:show,id=14746 6. august 2003, Comon.dk: SMS og e-mail ændrer sproget]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1234000/1234233.stm BBCNews, 22 March, 2001: Manners are lost in the net]
- [http://www.cs.cornell.edu/home/llee/extra/InternetSucks.html What's wrong with internet] [e-mail og internet kritisk].
- http://www.archive.org/ gemmer gamle internet sider.
- [http://www.dsn.dk/nfs/2001-1.htm#internet Dansk Sprognævn: Internet eller internet?]
- [http://ip-number.com Show your IP address]

Internettets historie

- [http://www.isoc.org/internet/history/ ISOC: History of the Internet]
- [http://dmoz.org/Computers/Internet/History/Timelines/ dmoz: Timelines]
- [http://www.videnssamfundet.dk/tidslinie.htm Dk: Hobbes Internet Tidslinie]
- [http://www.avda.dk/internettets-historie.html Internettets historie fra 1957 -]

Internetordbøger

- [http://www.sprog.asb.dk/sn/cisg Dansk-Engelsk CISG-Ordbog (juridisk ordbog)]
- [http://netdob.asb.dk/iasdk Den Danske Regnskabsordbog]
- [http://netdob.asb.dk/iasdkgb Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog]
- [http://www.dendanskenetordbog.dk/netdob Den Danske Netordbog]
- [http://netdob.asb.dk/idiom Den Danske Idiomordbog]
- [http://javabog.dk/OOP/kapitel23.jsp Engelsk-dansk EDB-ordliste]
- [http://www.informationsordbogen.dk Informationsordbogen] Kategori:Datalogi Kategori:Internet Kategori:Kommunikation Kategori:Menneskesamfund fiu-vro:Internet ja:インターネット ko:인터넷 ms:Internet simple:Internet th:อินเทอร์เน็ต

20. århundrede

19. århundrede - 20. århundrede - 21. århundrede - andre århundreder ---- ----

1900'erne		1901	1902	1903	1904	1905	1906	1907	1908	1909
1910'erne	1910	1911	1912	1913	1914	1915	1916	1917	1918	1919
1920'erne	1920	1921	1922	1923	1924	1925	1926	1927	1928	1929
1930'erne	1930	1931	1932	1933	1934	1935	1936	1937	1938	1939
1940'erne	1940	1941	1942	1943	1944	1945	1946	1947	1948	1949
1950'erne	1950	1951	1952	1953	1954	1955	1956	1957	1958	1959
1960'erne	1960	1961	1962	1963	1964	1965	1966	1967	1968	1969
1970'erne	1970	1971	1972	1973	1974	1975	1976	1977	1978	1979
1980'erne	1980	1981	1982	1983	1984	1985	1986	1987	1988	1989
1990'erne	1990	1991	1992	1993	1994	1995	1996	1997	1998	1999
2000'erne	2000

---- Det 20. århundrede består af årene 1901 til 2000, det er ofte forvekslet med 1900-tallet som består af årene 1900 til 1999. Det 20. århundrede var usædvanlig med baggrund i de teknologiske, medicinske, sociale og ideologiske ændringer som skete. Endelig var århundredet præget af en lang række opfindelser, og en skala af krig og folkemord som ikke var set tidligere. Alle aspekter af livet for så godt som alle mennesker blev forandret fundamentalt i løbet af det 20. århundrede. århundrede 20. ja:20世紀 ko:20세기 simple:20th century

Relativitetsteorien

Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den almene relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.

Den specielle relativitetsteori

Den specielle relativitetsteori blev publiceret i 1905 og handler om sammenhængen mellem observationer i inertialsystemer der er i jævn bevægelse i forhold til hinanden. Teorien bygger på nogle få forudsætninger: #lysets hastighed i vakuum er konstant #fysikkens love er ens i alle inertialsystemer #årsagssammenhængen er bevaret: virkningen følger altid en årsag Teorien omformulerede basale begreber som tid, længde, masse, energi og impuls i forhold til Newtons klassiske mekanik. Matematisk bygger teorien på Lorentz-transformationerne.

Den almene relativitetsteori

Den almene relativitetsteori blev publiceret i 1916 og er en teori om gravitation og bevægelser under indflydelse af acceleration. Teorien erstattede Newtons klassiske beskrivelse og er central for kosmologien. Teorien postulerer at tilstedeværelsen af masse og energi krummer rumtiden og at denne krumning påvirker alle partikler, herunder lys.

Eksterne henvisninger

- [http://www.cerncourier.com/main/article/45/1/6 CERN Courier: Lasers test Einstein's theory one century on] Kategori:fysik ja:相対性理論

E-mail

E-mail står for Electronic Mail (Elektronisk Post, E-post eller blot epost) Det muliggør at man kan sende post til en anden person over internet, men der findes alternative standarder for afsendelse af e-mail, for eksempel X.400.

E-mail før internet

E-mail blev taget i brug før internettet blev oprettet. E-mail startede i 1965, som en måde hvorpå en masse brugere på en hovedcomputer kunne kommunikere med hinanden. Senere blev det lavet, så man kunne sende beskeder mellem servere. Fordi ikke alle computere på datanettet var koblet direkte op via internettet, blev e-mail sendt via en protokol kaldet UUCP. Og man var nødt til at bruge selve vejen til beskeden og den server den var på. Ruten til selve beskeden blev kaldt bang path. Udtrykket bang path fordi hvert hop er adskilt med bang-tegnet "!". Eksempelvis:
- !bigsite!foovax!barbox!me
- Henviser til serveren bigsite, til computeren forvax og til kontoen barbox

E-mail i dag

I dag bliver alle e-mail leveret direkte til host/serveren, ved brug af MX-post i DNS-systemet. En moderne e-mail-adresse skrives for eksempel således jsmith@example.com og skal læses som jsmith på example.com.
- jsmith er brugernavn for brugeren på serveren
- example.com er serveren hvortil meddelelsen skal leveres. Læg mærke til, at det såkaldte "snabel-a" (@) i virkeligheden er et sammenskrevet, engelsk ord, "at" = hos eller ved. Dette tegn er helt parallelt med &-tegnet, der er et sammenskrevet, latinsk "et" = og. Formatet på en e-mail-adresse er beskrevet i [http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc2822.html RFC2822]. E-mail-adresser har normalt fire felter:
- Fra - Hvem der har sendt meddelelsen
- Til - Hvem der skal modtage meddelelsen
- Emne - Hvad meddelsen handler om
- Indhold - Hvad selve meddelsen indholder Andre felter der kan udfyldes er:
- Cc - Kopi til anden
- Bcc - Modtagerene kan kun se sig selv som modtager, rykker op i Til når brevet sendes.
- Klips - En fil eller anden dokument vedlagt meddelelsen
- Dato - Dato for hvornår den er skrevet
- Indholdstype - Indeholder information om hvordan meddelelsen er blevet leveret. Via MIME-typen.

Modtagelse af e-mail

For at modtage e-mail benyttes oftest enten POP3- eller IMAP-datanetprotokollerne.

Afsendelse af e-mail

For at sende en e-mail, bruger man SMTP-protokollen. Da der kun kan sendes 7-bits data via email, skal andre data base64-kodes inden de sendes.

Proprietære e-mail-systemer

Hvor både POP3, IMAP og SMTP er internationale standarder specificeret i deres respektive RFC-dokumenter, findes der også proprietære systemer som for eksempel Microsft Exchange (server) og Microsoft Outlook (klient) og Lotus Notes.

Tegnsæt/format

Kommunikation går på tværs af landegrænser, derfor skal man være opmærksom på modtagerens tegnsæt - f.eks. er danske tegn ikke lige synlige uden for Danmark. Det mest normale tegnsæt var tidligere ASCII, men nu er ISO-8859 mere normalt, ligesom UTF-8 er på vej frem. Tilsvarende gælder, at kodningen eller formatet af brevet kan volde problemer "i den anden ende". Det mest normale var tidligere almindelig "brødtekst", dvs. bogstaverne a-z (og måske æ, ø, å) samt tal og punktuation- og specialtegn. Det er også muligt at benytte HTML-formateret tekst, men så bør man aftale med modtagere, om dette er acceptabelt. Årsagen hertil er, at brevet kan vokse sig så stort, at modtagerens brevkasse fyldes op og nægter at modtage mere.

Se også

- Chat
- E-mail-klient
- Nyhedsgruppe
- Spam
- Webmail

Eksterne henvisninger

- [http://www.comon.dk/index.php?page=news:show,id=14746 6. august 2003, Comon.dk: SMS og e-mail ændrer sproget]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1234000/1234233.stm BBCNews, 22 March, 2001: Manners are lost in the net]
- [http://www.cs.cornell.edu/home/llee/extra/InternetSucks.html What's wrong with internet] [e-mail kritisk].
- Google: [http://directory.google.com/Top/Arts/Visual_Arts/ASCII_Art/Smileys/ Smileys] Kategori:Internetteknologi Kategori:Kontorteknik ja:電子メール ko:전자 우편 simple:Email th:อีเมล

Hjemmeside

En hjemmeside er den vigtigste eller først besøgte webside i en persons eller en organisations fremtræden på www. Kan også benævnes indgangsside.
Eksempel på brug: Sprognævnets hjemmeside er http://www.dsn.dk. Hjemmeside kan også betyde den samling websider og webtjenester der udgør en persons, organisations eller aktivitets fremtræden på www. Bruges ofte for websted og website.
Eksempler på brug: en kursushjemmeside kan bestå af flere (tæt forbundne) websider. Note: Den side en browser viser når man åbner den, kaldes startside og ikke hjemmeside, selv om det godt kan være at man har valgt en hjemmeside som startside. Formålet med en hjemmeside kan være at lave et visitkort, en database, reklame eller anden information, der kan formidles elektronisk. Generelt er der ingen grænser for, hvad man formidler via en hjemmeside, ud over de ophavsretsmæssige undtagelser. En hjemmeside er placeret på en webserver. Som privatperson kan man købe plads til en hjemmeside på et webhotel. Alle verdens webservere udgør World Wide Web. Internettet derimod, indeholder mere udover www-servere (news-server, e-mail-servere...). Måden som hjemmesiden er opbygget på hedder Webdesign. En hjemmeside konstrueres vha. programmeringssprogene HTML og CSS, eller også kan en hjemmeside designes udelukkende i Macromedia Flash. Yderligere funktionalitet, som f.eks. kontrol af browservinduer, kan tilføjes ved hjælp af Javascript. Dette er de fundamentale client-side programmeringssprog. For mere advancerede hjemmesider, kan man benytte sig af server-side programmeringssprog, som f.eks. ASP og PHP. Disse giver mulighed for mere fleksible hjemmesider, der også kan drage nytte af databaser.

Kilder/henvisninger

- Terminologiudvalget Kategori:Internetteknologi ja:ホームページ simple:Home page

Telefon

En telefon er et elektrisk apparat til overføring af samtale over afstande. Alexander Graham Bell regnes af mange som telefonens opfinder, da han byggede sin udgave i 1876. Andre regner Philip Reis som opfinder i 1860, men hans opfindelse regnes nu for en forløber for Bells udgave. Den amerikanske kongres anerkendte den 15. juni 2002 Antonio Meucci som den officielle opfinder af telefonen.

Virkemåde ved manuel central

I begyndelsen bestod et telefonapparats betjeningsdele (i mange udformninger) af en mikrofon, et hørestykke (hængende på en krog eller i en 'gaffel') og et håndsving til en lille generator. Senere blev mikrofon og 'telefon' sammenbygget til den mikrotelefon, vi alle kender som telefonrøret eller 'knoglen'. Dette besynderlige kælenavn fik den, da den første helstøbte telefon af bakelit kom frem. Telefonrøret lignede en sort knogle, hvorfor den også fik navnet 'en negerknogle'. Ved opkald drejede man på håndsvinget, så generatoren kunne sende en strøm gennem telefonlinjen til centralen, hvor den bevirkede at en lille klap faldt ned ved ens nummer i centralbordet. Så kunne telefonistinden se, hvem der havde kaldt centralen. Samtidig lød et lille signal for at henlede opmærksomheden på opkaldet. Derefter løftede man hørestykket, så kontakten i dens fjederbelastede krog/gaffel kunne skifte linjen om fra generatoren til mikrofon og hørestykke. Når telefonistinden på centralen så fik koblet sit eget hovedsæt og mikrofon på linjen, kunne man tale med hende og bede om at blive koblet til den abonnent man ville tale med (hørte denne ind under en anden central, bad man om denne central og blev stillet videre). Telefonistinden lagde så en ringespænding den anden abonnents linje, så hans telefon ringede, og når han så tog røret af gaflen (der koblede klokken fra) etablerede telefonistinden så kontakt mellem de 2 linjer så man kunne tale sammen. Hun lukkede så klappen foran nummeret på centralbordet. Når samtalen så var forbi, 'ringede man af' ved at hænge røret på plads og dreje håndsvinget. Klappen faldt så ned igen, så telefonistinden kunne se at samtalen var ovre, så hun kunne fjerne sine mellemledninger.

Virkemåde med automatisk central

Senere kom de automatiske centraler, så håndsvinget kunne erstattes af en drejeskive, der sendte impulser til et automatisk omskifterværk, der etablerede forbindelsen automatisk, lagde en ringespænding ud til den opkaldte, og sendte en ringetone tilbage til opkalderen. Ved løft af røret dannedes forbindelsen automatisk, ganske som vi kender det i dag med trykknaptelefonerne. Her er pulserne erstattet af et DTMF-tonesystem til centralkredsløbene. Sidste skud på stammen er de digitale telefoner, hvor man gør op med den traditionelle linjesignalering og lader telefon og central kommunikere via digitale pulstog.

Se også

- Centralbestyrer
- Telefoni Kategori:Elektroniske apparater ja:電話 ms:Telefon simple:Telephone th:โทรศัพท์

Fjernsyn

Tv er forkortelsen for den græsk-latinske neologisme television - på dansk fjernsyn. Ordet anvendes også om et tv-apparat, dvs. en fjernsynsmodtager.

Television

Television er et system til overførsel af billedsekvenser (video) samt audio trådløst, via kabel eller via satellit/parabol. Rent teknisk er der talrige måder man kan "arrangere" billed- og lydinformation i det signal der transmitteres, blot skal sender og modtager være indrettet efter samme system. I dag benyttes tre forskellige systemer i forskellige egne af verden:
- NTSC (forkortelse for National Television Systems Committee) bruges i Amerika (undtagen Brasilien), Japan, Korea og Taiwan.
- PAL (forkortelse for Phase Alternating Line) bruges Algeriet, Brasilien, Europa (undtagen Frankrig) og Kina.
- SECAM (forkortelse for Sequential Couleur à Mémoire) bruges i Frankrig og i mange østeuropæiske lande.

Tv-apparat

Et tv-apparat (engelsk television set) kaldes også for en fjernsynsmodtager eller blot et fjernsyn. Et tv-apparat er en video-monitor bygget sammen med en tv-tuner. Hertil kommer lyddelen som i en almindelig radio eller forstærker.

Teknisk

Et tv-apparats input er et radiofoni-signal modtaget via kabel-tv, en antenne eller en parabol. Signal-processeringskredsløb inden i tv-apparatet ekstraherer lysstyrke, farve- og lyd-informationer fra dette signal. Skærmen er en output-enhed, som viser et synligt billede på billedrørets skærm eller TFT-skærmen ud fra de elektriske signaler 'lysstyrke' ( luminans) og 'farve' (krominans). Tv-apparatets højttalere er en anden output-enhed, der gengiver lyden ud fra det forstærkede lydsignal. Selve billedet er opbygget af et stort antal vandrette linjer, startende øverst til venstre i billedet. Luminanssignalet indeholder information om lysindholdet af hvert enkelt lille del af en linje, og krominanssignalet fortæller om farven. Årsagen til denne opdeling i luminans og krominans skal findes i overgangen fra sort/hvide udsendelser til farveudsendelser, da signalet skulle være bagud-kompatibelt. En sort/hvid tv-modtager benytter kun luminanssignalet til at vise et billede, og de tilføjede krominansinformationer i farveudsendelserne vil ikke virke forstyrrende. Begge signaler ligger sideløbende i tv-signalet, der er opdelt i linjer og billeder af synk-pulser (synkroniserende pulser). Lige efter en billed-synk-puls kommer billedets første linjes informationer, og efter en linje-synk kommer næste linje. Synk-pulsen benyttes også til at 'slukke for lyset' (luminansen) i den tid det tager strålen i billedrøret at nå tilbage til starten af næste linje. Der er forskellige standarder for tv-signaler: I Europa anvendes næsten udelukkende PAL-standarden (dog Frankrig: SECAM-standarden), i USA anvendes NTSC-standarden.

Se også

- Elektronik, tuner, monitor, radio.
- Danmarks Radio, TV 2

Eksterne henvisninger

- [http://mediavejviseren.dk/tv/ Tv-kanaler og tv-information] (dansk oversigt fra MediaVejviseren)
- [http://dmoz.org/Science/Technology/Television/ Tv-teknologi] hos DMoz.org (på engelsk)
- [http://dmoz.org/Arts/Television/ Tv-underholdning] hos DMoz.org (på engelsk)
- God, elektronikorienteret: [http://www.ee.washington.edu/conselec/CE/kuhn/ntsc/95x4.htm Conventional Analog Television - An Introduction. EE 498, Professor Kelin J. Kuhn] (på engelsk) Kategori:Elektroniske apparater Kategori:Kommunikation
- Kategori:Forkortelser ja:テレビ ko:텔레비전 ms:Televisyen simple:Television th:โทรทัศน์

1990'erne

Århundreder: 19. århundrede - 20. århundrede - 21. århundrede Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 ----

Begivenheder

- Kraftig vækst i brugen af internet. Fald i prisen på computere og anden teknologi.
- Begyndelsen på GATT, verdenshandelsorganisationen og andre globale økonomiske institutioner.
- Kloning (af fåret Dolly).
- Sovjetunionens sammenbrud i 1992. Enden på Den kolde krig.
- Human Genome Projektet påbegyndes.
- Den globale menneskeskabte indflydelse på miljøet accepteres bredt.
- Balkankrig i det tidligere Jugoslavien.
- Golfkrigen 1991 og embargo mod Irak.
- Efter 1992 stiger aktiemarkedet kraftigt. Mod slutningen af årtiet er stigningen særligt kraftig for IT-virksomheder og virksomheder inden for bioteknologi.
- År 2000-problemet
- Eritrea opnår uafhængighed fra Etiopien
- Apartheid opgives i Sydafrika, og en ANC-regering med Nelson Mandela i spidsen overtager magten.
- Nordyemen og Sydyemen forenes i Yemen.

Verdens ledere

- George H.W. Bush
- Bill Clinton
- Saddam Hussein

Kunstnere

- Sandra Bullock
- Tim Burton
- Jim Carrey
- Kevin Costner
- Harrison Ford
- Mel Gibson
- Tom Hanks
- Helen Hunt
- Samuel L. Jackson
- Ashley Judd
- Nicole Kidman
- Demi Moore
- Mike Myers og Dana Carvey (Wayne's World)
- Jack Nicholson
- Nirvana
- Michelle Pfeiffer
- Julia Roberts
- Meg Ryan
- Adam Sandler
- M. Night Shyamalan
- Mira Sorvino
- Quentin Tarantino
- Billy Bob Thornton
- Uma Thurman
- Bruce Willis å ja:1990年代 ko:1990년대 simple:1990s zh-min-nan:1990 nî-tāi

Chat

Chat er i it-terminologi betegnelsen for en diskussion eller snak mellem flere personer eller robotter via et datanet i sand tid (det vil sige uden mærkbar tidsforsinkelse), i modsætning til diskussion via e-mail eller nyhedsgrupper. Populære deciderede chatklienter/-tjenester på internet er blandt andre AIM, ICQ, Jabber, MSN Messenger og Yahoo! Messenger. En anden udbredt form for chat er Internet Relay Chat (IRC). På Wikipedias IRC-kanal kan man eksempelvis træffe andre af encyklopædiens brugere fra hele verden.

Se også

- Emoticon
- Internet-jargon
- Smiley

Kilder/eksterne henvisninger

- Terminologiudvalget
- Google: [http://directory.google.com/Top/Arts/Visual_Arts/ASCII_Art/Smileys/ Smileys]
- [http://www.stevegrossman.com/jargpge.htm#Jargon Chatter's Jargon Dictionary: Forklaring af "
- GG
- SS
- LOL
- ROFL
- "]
- ja:チャット ko:채팅 simple:Chat

Wikipedia

Wikipedia er en encyklopædi med åbent indhold, skrevet i samarbejde mellem sine brugere. Wikipedia styres af Wikimedia, en non-profit fond oprettet specielt til formålet. Her i , spænder den over et stort emneområde og har artikler i den danske udgave. I januar 2004 indeholdt Wikipedias sprogudgaver tilsammen cirka 400.000 artikler, hvoraf knap 200.000 artikler var på engelsk. Wikipedia blev påbegyndt med den engelske udgave af Larry Sanger og Jimbo Wales den 15. januar 2001. Den danske udgave blev påbegyndt den 1. februar 2002.

Bærende principper

De tre bærende principper på Wikipedia, der tilsammen definerer dens niche på World Wide Web er: # Den er, eller sigter på at blive, primært en encyklopædi. # Den er en wiki, det vil sige den kan redigeres af hvem som helst. # Den er med åbent indhold under GNU Free Documentation License. Wikipedia støttes af Richard M. Stallman og Free Software Foundation. Stallman påpegede brugbarheden af en "fri universel encyklopædi" før Wikipedia blev startet.

Software og hardware

Oprindeligt startede Wikipedia med at køre på UseModWiki, skrevet af Clifford Adams. 26. januar 2002 skiftede den engelske Wikipedia program fra UseModWiki til PHP og mySQL. 25. september 2002 skiftede den danske Wikipedia til samme program. Projektet kører på flere dedikerede servere, der er placeret i Florida, USA. Disse servere er ansvarlige for Wikipedia på alle sprog og for postlisterne.

Vandalisme

En af udfordringerne på Wikipedia er "vandalisme" - forstået som tåbelige eller provokerende redigeringer i artiklerne. Sarah Lane, vært for "Sarah's Blog Report", som er en del af tv-programmet Screen Savers, "vandaliserede" i en af sine udsendelser Wikipedia-siden om monkeypox i engelske Wikipedia-udgave. Hun skrev "Sarah Lane is totally cool and does not have monkeypox". Senere skrev hun: "Selv om jeg er imponeret over letheden og enkeltheden, er det også en smule skræmmende. Hvad hvis jeg for eksempel havde skrevet Min chef er en stor fed
-
- og hans telefonnumer er
- ? Selvfølgelig vil det blive slettet igen, men den kræver en lang række engagerede brugere og administratorer". "Fordi (Wikipedia) er et fuldstændigt frit open source-projekt, tiltrækker det også en række anarkistiske personer," Larry Sanger, medstifter af Wikipedia, til Wired News: "Heldigvis er de fleste brugere parate til at reagere mod vandalisme ... og få det fjernet umiddelbart efter at det er opstået".

Se også

- Den danske Wikipedias historie Kategori:Leksikon Kategori:Websites Kategori:DK5 03 als:Wikipedia ja:ウィキペディア ko:위키백과사전 ms:Wikipedia roa-rup:Uichipedia simple:Wikipedia th:วิกิพีเดีย zh-min-nan:Wikipedia

VoIP

VoIP (Voice over IP) er betegnelsen for teknologi til at transportere telefoni via et datanetværk baseret på IP. Teknikken har været anvendt i en del år, og er bl.a. blevet anvendt til at forbinde telefoncentraler via WAN, eller til at give enkeltstående telefoner adgang til en central telefoncentral. En nyere anvendelse er at lave telefonsamtaler mellem software på pc'er. Dette kaldes ofte pc-telefoni eller internet-telefoni og kan suppleres med også at overføre et videosignal, så man får en videotelefon. Endelig bruges VoIP-teknologi til såkaldt IP-telefoni, der basalt set handler om at udskifte traditionelle telefoncentraler med udstyr der bruger IP via en datanet-infrastruktur i stedet for en separat telefoni-infrastruktur.

External Links

- [http://voip.value-guides.com/blogvoip/ VoIP News] Kategori:Datalogi Kategori:Kommunikation ja:IP電話

WAN

Wide Area Network, WAN er et datanet, der typisk spænder over flere byer. Kategori:Datalogi Kategori:Kommunikation ja:Wide Area Network

Datanet

Et datanet er lavet til at formidle/videresende data via netudstyr mellem to eller flere stykker datanet-vært. Enhederne, som genererer eller er sidste modtager, kaldes datanet-værter. Data sendes over et datakredsløb via et medium. Mediet kan være et elektrisk kabel (kobber - elektrisk energi), en optisk fiber (lys - elektromagnetiske bølger) eller et trådløst datanet (radio - elektromagnetiske bølger).

Datanet kategoriseret efter udstrækning

Datanet kan kategoriseres ved deres fysiske udstrækning:
- PAN (eng. Personal Area Network) - Dækker nogle få meter.
- trådløst PAN WPAN (eng. wireless Personal Area Network) - F.eks. fra en bærbar eller PDA til en printer via Bluetooth.
- LAN (lokalnet, hjemmenet, eng. Local Area Network) - Et LAN dækker typisk op til 5 km diameter (nogle bygninger).
- trådløst LAN WLAN (eng. Wireless Local Area Network). F.eks. Wi-Fi.
- MAN (eng. Metropolitan Area Network) - MAN dækker typisk mellem 5 og 50 km diameter (en by).
- WAN (eng. Wide Area Network) - WAN dækker typisk flere byer.
- IPN (eng. InterPlaNet, InterPlanetary Internet)

Datanet kategoriseret efter interaktion

Datanet anvendelser kan kategoriseres med hensyn til datanet-værternes funktionnelle interaktion:
- klient-server (eng. client-server)
- peer-to-peer
- multi-tier arkitektur

Datanet kategoriseret efter topologi

Datanet anvendelser kan kategoriseres med hensyn til det forbundne datanets topologi:
- Stjernenet (eng. star network)
- delvist forbundet datanet (eng. grid network)
- trænet (eng. tree network)

Generelt om datanet

Datanet udveksler data i henhold til datanetprotokoller. Disse kan med fordel kategoriseres i lag i henhold til OSI-modellen. Et kredsløbskoblet datanet (eng. Circuit-Switched Network, CSN) formidler/tilvejebringer et datakredsløb mellem datanet-værter. Et analogt telefonsystem PSTN er et eksempel på et kredsløbskoblet datanet. En analog telefon er et stykke kredsløbskoblet datanet-vært. Et pakkekoblede datanet (eng. Packet-Switched Network, PSN) er lavet til at formidle/videresende datapakker. PSDN er pakkekoblede datanet. En computer med ethernet netkort er et stykke pakkekoblet datanet-vært. Inden en datastrøm eller datafil sendes ud gennem et pakkekoblet datanet, opdeles de i bidder kaldet datapakker. Internettet er et WAN PSN, som benytter IP (OSI lag 3) som bæreprotokol til for eksempel TCP, UDP og IGMP (OSI lag 4). Eksempler på TCP baserede protokoller: FTP, HTTP, Telnet, NNTP (OSI lag 5). Lokalnet (LAN) benytter typisk DIX ethernet II eller IEEE 802.3 (OSI lag 2) som bæreprotokol og ramme.

Se også

- Trådløst datanet
- Frie radionet
- Selvkonfigurerende radionet

Eksterne henvisninger

- [http://www.erg.abdn.ac.uk/users/gorry/course/intro-pages/lan.html LAN, Local Area Network]
- [http://www.erg.abdn.ac.uk/users/gorry/course/intro-pages/man.html MAN, Metropolitan Area Networks]
- [http://www.erg.abdn.ac.uk/users/gorry/course/intro-pages/wan.html WAN, Wide Area Networks]
- [http://www.informatik.uni-mannheim.de/informatik/pi4/lectures/RN/CN-Title/form/basclase.htm Computer Networks - Basics: Classification]
- [http://net-faq.dk Ofte stillede spørgsmål om netværk (på dansk)]
- [http://www.cs.ucl.ac.uk/staff/S.Bhatti/D51-notes/node1.html Introduction and Overview of Communication Systems]
- [http://www.ipnsig.org/ Interplanetary Internet (IPN)]
- [http://www.spaceref.com/focuson/ipn/ SpaceRef Focus On: The InterPlanetary Internet (IPN)]
- [http://www.gcn.com/vol18_no34/snapshot/771-1.html October 11, 1999; Vol. 18 No. 34, NASA project calls for taking the Internet to Mars] Kategori:Datalogi Kategori:Kommunikation ja:コンピュータ・ネットワーク simple:Computer network th:เครือข่ายคอมพิวเตอร์ zh-min-nan:Tiān-náu bāng-lō·

Datanet

Datanet kategoriseret efter udstrækning

Datanet kategoriseret efter interaktion

Datanet anvendelser kan kategoriseres med hensyn til datanet-værternes funktionnelle interaktion:
- klient-server (eng. client-server)
- peer-to-peer
- multi-tier arkitektur

Datanet kategoriseret efter topologi

Datanet anvendelser kan kategoriseres med hensyn til det forbundne datanets topologi:
- Stjernenet (eng. star network)
- delvist forbundet datanet (eng. grid network)
- trænet (eng. tree network)

Generelt om datanet

Se også

- Trådløst datanet
- Frie radionet
- Selvkonfigurerende radionet

FTP er fra 1972 og dermed en af de ældste protokoller på internettet.

Eksterne henvisninger

- [http://rfc.net/rfc354.html RFC354]
- [http://www.developer.com/tech/article.php/774121 FTP Attacks. By Kurt Seifried (seifried@securityportal.com) for SecurityPortal] Citat: "...PASV Versus ACTIVE...To be plain, FTP sucks..."
- [http://pintday.org/whitepapers/ftp-review.shtml FTP Reviewed. Chris Grant 1998-07-03] Citat: "...Another potential problem is the very act of getting FTP through a firewall. Regulating data transmissions with FTP can be very tricky, particularly if the data is being actively transmitted..." Kategori:Internetteknologi ja:File Transfer Protocol ko:FTP

HTTP

Ekstern hevisning/kilde

- [http://www.w3.org/Protocols/rfc2616/rfc2616.txt RFC-2616] (på engelsk) Kategori:Internetteknologi ja:Hypertext Transfer Protocol ko:HTTP th:HyperText Transfer Protocol

HTTPS

HTTPS er en krypteret udgave af HTTP. HTTPS er en protokol på internettet der oftest bruges i forbindelse med tjenester hvor kun afsender og modtager må kende meddelelsen, for eksempel netbanker, debetkort- og kreditkort-betaling via internettet og tilmelding hvor CPR-nummer skal opgives. Stort set alle moderne webbrowsere forstår denne protokol. Benytter som standard port 443. Kategori:Internetteknologi ja:HTTPS ko:HTTPS

Telnet

Fjernstyring af tekstbaserede konsoller feks : router, linux eller DOS.

Se også

Fjern-adgang Kategori:Internetteknologi ja:Telnet

Tina Osir

Tina Osir iku Miss Malaysia ing taun 1978. Dhèwèké asalé saka Sabah lan nyambut gawé ing sawijining kantor ing Kota Kinabalu. Adhiné, Salinah Osir nyambut gawé ing Departemen Keuangan Sabah. category:Miss Malaysia

online slots pozycjonowanie eurotax hoteles amsterdam accommodation in valencia

:: RELATED NEWS ::

Golfo de Finlandia
El Golfo de Finlandia forma parte del Mar Báltico, y está situado en Europa del norte, entre Finlandia y Estonia. Las orillas de la parte este del golfo pertenecen a Rusia. En el extremo este del golfo, donde desemboca el río Nevá, está

Pastel (gastronomía)
Según el diccionario de la RAE, pastel es una "masa de harina y manteca, cocida al horno, en que ordinariamente se envuelve crema o dulce, y a veces fruta, pescado o carne". Sin embargo en los viejos libros de cocina española el nombre de pastel se aplica sólamente a aquel que tiene la masa de hojaldre; si es de otro modo (generalmente con

Base Orcadas
La base Orcadas, situada en la Isla Laurie de las Orcadas del Sur, Antártida, 1501 km al sudeste de la ciudad de Ushuaia, es la más antigua de las bases antárticas.

Historia

Ha estado en operación permanente por la Argentina desde el 22 de febrero de 1904. Una expedición Luxemburgo es una monarquía constitucional cuyo Jefe de Estado es el Gran Duque de Luxemburgo (o Gran Duquesa de Luxemburgo, en el caso de que sea mujer). El primogénito del Gran Duque recibe el nombre de "Gran Duque Heredero de Luxemburgo". Desde 1964, el Gran Ducado pertenece a la dinastía de los Borbón-Parma. El Gran Duque y otros miembros de la Familia Gran Ducal reciben el trato

Audiolibro
Un audiolibro es la grabación en cualquier soporte (CD, DVD) y en cualquier formato (MP3, OGG-Vorbis) de la lectura de un libro. Es útil cuando la lectura directa de éste no es posible, bien por inv

Farinato
El farinato es un embutido originario de Ciudad Rodrigo, en Salamanca, España, y actualmente extendido por toda la provincia y limítrofes. La palabra farinato procede del leonés y significa "enharinado", "envuelto en harina". Por extensión, también se llama farinato al natural, perteneciente o relativo a Ciudad Rodrigo (Salamanca).