:: wikimiki.org ::
| Internetdomæne |
InternetdomæneEt internetdomæne henviser til et sted på internettet.
Adressen http://www.example.com/ er sammensat af følgende:
#HTTP angiver den protokol, der bruges til at overføre information.
#www angiver, at der er tale om en side på World Wide Web.
#example er domænenavnet.
#com er topniveaudomænet. Amerikanske domæner findes under topniveaudomænerne com, org, int, net, mil og gov, mens andre landes domæner tillige findes under et nationalt topniveaudomæne, for eksempel dk (Danmark) og se (Sverige).
Når man har skrevet adressen i browserens adressefelt, oversættes den af en navneserver til en IP-adresse. I browseren vises HTML-sider hørende til IP-adressen. Man ser med andre ord ikke selve internetdomænet, men de sider, som domænet er sat til at pege på.
Et internetdomæne kan bruges på mange protokoller samtidigt. For eksempel kan man ofte hente filer via FTP på det samme domæne, som viser HTML-sider.
Domænenavne administreres i Danmark af DK-Hostmaster.
Eksterne henvisninger
- [http://www.dk-hostmaster.dk/ DK-Hostmaster]
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=20251 15. aug. 2003, computerworld.dk, DNS: Internets langtidsholdbare postsystem] Internettets adresse-system, DNS, er netop fyldt 20 år. Manden, der opfandt det, ser – ikke uden undren – tilbage på systemets uventet lange levetid, men tror på den anden side nok, at det skal holde dampen oppe nogen tid endnu.
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=17693 17. jan. 2003, computerworld.dk: Danske web-adresser må vente på æ, ø og å]
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=16885 8. nov. 2002, computerworld.dk, Sikkerheden omkring DNS-servere skærpet]
als:Domäne (Internet)
ja:ドメイン名
InternetInternettet er en af de vigtigste opfindelser fra det 20. århundrede. Ikke fordi det i sig selv er noget teknisk vidunder på linje med relativitetsteorien, men pga. de store konsekvenser det har for vores måde at leve vores liv på. Her i internettets spæde start (Vi skriver nu år 2005) bliver internettet især brugt til at dele tekstbaseret information og nogle af de mest kendte koncepter er e-mail og hjemmesider. For fremtiden vil koncepter såsom Video on demand og Voice over IP (VoIP) formodentlig blive så integrerede i vores dagligdag at de afløser henholdsvis den traditionelle telefon og fjernsynet.
Webbaseret teknologi
I det øjeblik en teknologi bliver web-baseret opnår den en potentiel brugermasse som er lig med antallet af brugere på nettet, derfor er det nogle gange i de forløbne år set at en ny teknologi eller et begreb er blevet verdensberømt i løbet af ganske kort tid. Dette fænomen har blandt andet medført en it-boble i slutningen af 1990'erne, hvor mange firmaer og koncepter blev overvurderet og gik konkurs netop fordi det er så svært at vurdere en ides potentiale på internettet.
Nedenfor er listet en række af de ting internettet har ført med sig:
- e-mail
- Chat
- Hjemmesider
- Wikipedia
- VoIP
- Video on demand
Teknisk definition
Se [http://www.warriorsofthe.net/cgi-bin/download.pl/warriors-700-dk-VBR?url=http://www1.warriorsofthe.net/mirror/warriors-700-dk-VBR.mpg Warriors Of the web] for en animeret introduktion til teknologien bag internettet.
Internet er et WAN-datanet, der forbinder andre mindre datanet. Inter-net er sammensat af de 2 ord inter, som beyder mellem - og net, som på dansk er forkortelsen af datanet. Dataterminaludstyr (f.eks. computere) i internet kommunikerer med hinanden via protokoller.
Det største offentligt tilgængelige datanet i verden kaldes i daglig tale også simpelthen internet eller internettet (Note: Der har tidligere været udbredt at skrive dette net med stort I, men det regnes nu for korrekt at bruge lille begyndelsesbogstav). Nettet er organiseret i domæner. World Wide Web er den del af internet, som kan nås via HTTP-protokollen.
Internet benytter IP (OSI lag 3) som bæreprotokol og for eksempel TCP, UDP, ICMP og IGMP på OSI lag 4. Eksempler på TCP-baserede protokoller på OSI lag 5: POP3, IMAP, SMTP, FTP, HTTP, HTTPS, Telnet, NNTP. Alle disse protokoller er dokumenteret i såkaldte RFC'er.
Eksempler på andre meget brugte protokoller og andet: PPP, SLIP, LDAP, SSL, VRML og P2P.
Nogle af de mest kendte ting, der gør brug af disse protokoller er e-mail, nyhedsgrupper, FTP, World Wide Web, Gopher, SSH, finger og IRC. Ud af disse er World Wide Web og e-mail de mest brugte, og en masse andre ting er bygget ovenpå disse.
Privatpersoner og private virksomheden opnår forbindelser til internet ved at anskaffe en internetforbindelse fra en internetudbyder. Forsknings- og undervisningsinstitutioner er ofte forbundet til et forskningsnet.
Man kan tilslutte en computer til internet på forskellige måder:
- Som privat bruger var den mest udbredte metode via et modem, der er tilsluttet en telefon. Forbindelser via modem er stadig meget udbredt.
- I de senere år det blevet mere almindeligt med en såkaldt bredbåndsforbindelse, f.eks. en ADSL-forbindelse eller via antenneforeningens kabel med radio- og tv-signaler.
- De fleste virksomheder og institutioner har et netkort i hver computer, der er forbundet til et LAN, og det er normalt forbundet til internet via en router og ADSL eller en hurtigere forbindelse. Imellem router og lokalnet kan evt. anvendes en firewall.
Se også
- intranet
- extranet
- e-mail
- chat
- nyhedsgruppe
- DARPANet
Eksterne henvisninger
- [http://www.dr.dk/Videnskab/Emner/Informationsteknologi/Internettet/forside.htm DR's temaside om internettet]
- [http://www.rfc.net RFC]
- [http://virtualsociety.sbs.ox.ac.uk/reports/surf.htm Virtual Society, 5th January 2000, Sally Wyatt: They came, they surfed, they went back to the beach: why some people stop using the internet]
- [http://www.comon.dk/index.php?page=news:show,id=14746 6. august 2003, Comon.dk: SMS og e-mail ændrer sproget]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1234000/1234233.stm BBCNews, 22 March, 2001: Manners are lost in the net]
- [http://www.cs.cornell.edu/home/llee/extra/InternetSucks.html What's wrong with internet] [e-mail og internet kritisk].
- http://www.archive.org/ gemmer gamle internet sider.
- [http://www.dsn.dk/nfs/2001-1.htm#internet Dansk Sprognævn: Internet eller internet?]
- [http://ip-number.com Show your IP address]
Internettets historie
- [http://www.isoc.org/internet/history/ ISOC: History of the Internet]
- [http://dmoz.org/Computers/Internet/History/Timelines/ dmoz: Timelines]
- [http://www.videnssamfundet.dk/tidslinie.htm Dk: Hobbes Internet Tidslinie]
- [http://www.avda.dk/internettets-historie.html Internettets historie fra 1957 -]
Internetordbøger
- [http://www.sprog.asb.dk/sn/cisg Dansk-Engelsk CISG-Ordbog (juridisk ordbog)]
- [http://netdob.asb.dk/iasdk Den Danske Regnskabsordbog]
- [http://netdob.asb.dk/iasdkgb Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog]
- [http://www.dendanskenetordbog.dk/netdob Den Danske Netordbog]
- [http://netdob.asb.dk/idiom Den Danske Idiomordbog]
- [http://javabog.dk/OOP/kapitel23.jsp Engelsk-dansk EDB-ordliste]
- [http://www.informationsordbogen.dk Informationsordbogen]
Kategori:Datalogi
Kategori:Internet
Kategori:Kommunikation
Kategori:Menneskesamfund
fiu-vro:Internet
ja:インターネット
ko:인터넷
ms:Internet
simple:Internet
th:อินเทอร์เน็ต
Datanetprotokol
En samling regler, som beskriver hvordan dataterminaludstyr og netudstyr udveksler, sender eller modtager data. Eksempler: IP, TCP, UDP, DIX ethernet II, ATM, V.34, V.90 og V.42bis.
Eksempel på en IETF-protokoldefinition:
[http://www.ietf.org/rfc/rfc791.txt
RFC791 Internet Protocol, IP]
Data protokol standardiseringsorganer: IETF, ISO, ITU-T, IEC, IEEE.
Se også
- OSI-model
Eksterne henvisninger
- [http://www.cse.scu.edu/courses/coen177/OSweek9a/index.htm Communication in Distributed Systems].
Kategori:Datalogi
Kategori:Kommunikation
ja:通信プロトコル
DanmarkDanmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki.
Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).
Historie
Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie
Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.
For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder.
Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
- I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
- Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.
Politik
Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie
Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne.
Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme.
Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København
I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog.
Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder.
Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner.
Se også: Folketingsvalg 2005
Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004
2004
# Hovedstadsområdet - 1.086.762
# Århus - 228.547
# Odense - 145.554
# Aalborg - 121.549
# Esbjerg - 72.550
# Randers - 55.739
# Kolding - 54.941
# Vejle - 49.917
# Horsens - 49.652
# Roskilde - 44.205
# Greve Strand - 41.313
# Næstved - 40.533
# Silkeborg - 38.453
# Fredericia - 37.054
# Hørsholm - 36.027
# Helsingør - 35.002
# Køge - 33.564
# Viborg - 33.192
# Holstebro - 31.808
# Slagelse - 31.800
# Taastrup - 30.705
# Herning - 29.945
# Hillerød - 28.131
# Svendborg - 27.573
# Sønderborg - 26.959
# Hjørring - 24.789
# Holbæk - 24.349
# Frederikshavn - 24.156
# Haderslev - 20.974
# Skive - 20.676
Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].
Beskrivelse
Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer.
Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km
Klima
Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme.
Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.
Højdeforskelle
Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.
Naturressourcer
Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.
Jordfordeling
- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)
- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)
Naturrisici
Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.
Økologi
Luftforurening
Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.
Kultur
Uddybende artikel: Danmarks kultur
Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling.
Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.
International pressefrihed
Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]
Øvrige emner
- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark
Se også
- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark
Eksterne henvisninger
- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Danmark
als:Dänemark
fiu-vro:Taani
ja:デンマーク
ko:덴마크
ms:Denmark
simple:Denmark
th:ประเทศเดนมาร์ก
zh-min-nan:Dan-kok
SverigeSverige er beliggende på den østlige del af den skandinaviske halvø.
Skove dækker 55% af arealet og er således det dominerende landskabselement i hele Sverige bortset fra Skånes morænesletter. Dog findes der store slettelandskaber ved de store søer. Skovene består hovedsagelig af nåletræer, især gran, men også fyr. Egen trives helt op til nord for de store søer, mens bøgen hovedsagelig er at finde i Skåne, Blekinge og på den sydlige vestkyst. Træproduktion, f.eks. papirfremstilling, er derfor naturligvis et meget vigtigt erhverv.
Grundfjeldet ligger tæt under jordoverfladen i det meste af Sverige, og især i Bergslagen i det mellemste Sverige har der fundet udvinding af jern sted siden middelalderen, og her finder vi også i dag centret for den industrielle produktion.
Sveriges lange udstrækning fra nord til syd bevirker, at vilkårene for landbrugsproduktion bliver meget forskellige. I Skåne er vækstperioden dobbelt så lang som i landets nordlige del, hvilket har medført, at have- og agerbrug dominerer i Skåne, mens kvæghold er vigtigere længere nordpå.
Også i Sverige har der dog fundet en kraftig afvandring sted fra land til by, kraftigst fra de nordlige dele af landet.
Historie
Uddybende artikel: Sveriges historie
Der findes arkæologiske vidnesbyrd om, at det område som udgør det nuværende Sverige, fik sine første indbyggere under stenalderen, efterhånden som indlandsisen fra den sidste istid trak sig tilbage. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen.
En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at det sydlige Sverige var tæt befolket under bronzealderen.
Igennem det 9. århundrede og 10. århundrede var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod øst, specielt de baltiske lande, Rusland og Sortehavet.
I 1397, blev de tre lande Norge, Danmark og Sverige forenet under én konge. Kalmarunionen var ikke en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige brød ud af Kalmarunionen i 1523, da Gustav Eriksson Vasa, senere kendt som Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone.
I det 17. århundrede blev Sverige én af de store magter i Europa, efter at landet med succes havde deltaget i Trediveårskrigen. I flere krige mod Danmark-Norge erobredes vigtige provinser fra disse riger. Positionen forsvandt dog i det 18. århundrede da Rusland tog magten i den store nordiske krig.
Den seneste svenske historie har været fredfyldt. Efter krigen mod Rusland i 1809 tabte Sverige Finland. Den sidste krig mod Norge i 1814 førte til etablering af en personalunion med dette land. Krig truede dog med at bryde ud i begyndelsen af det 20. århundrede, da det norske Storting i 1905 erklærede unionen med Sverige opløst, og det norske folk bekræftede afgørelsen i en folkeafstemning. Krigen blev undgået ved forhandlingerne i Karlstad 1905. Sverige forblev neutral under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.
Den første Nobelprisceremoni blev afholdt i Stockholm i 1901. Fra 1902 er priserne for videnskab og litteratur formelt blevet tildelt af den svenske konge, mens fredsprisen uddeles af det norske Storting.
Politik
Uddybende artikel: Sveriges politik
Sverige har været et monarki i næsten et årtusinde med skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Den lovgivningsmæssige magt har været delt mellem kongen og parlamentet (Riksdagen). Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680, efterfulgt at et enevældigt kongedømme.
Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809, hvoraf det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genintroduceret i 1917 da kong Gustaf 5. af Sverige efter en lang kamp accepterede at udnævne kabinettet ved flertalsafgørelser i parlamentet. Senere i 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6. Adolf af Sverige, indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel, men alene symbolsk statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter.
Ifølge grundloven er det 349 medlem store étkammerparlament Riksdagen den øverste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan ændre grundloven. For at Rigsdagen kan ændre grundloven kræves en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes rigsdagsvalg mellem disse to vedtagelser. Lovgivning kan fremlægges af regeringen eller af en gruppe eller enkeltpersoner fra parlamentet. Medlemmerne af Rigsdagen vælges efter et proportionalt valgsystem for en 4-årig periode.
Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i instanser bestående af lokale retsinstanser (tingsrätter, modsværende byretter), regionale appelretsinstanser (hovrätter, modsværende landsretter) og en højesteret (Högsta Domstolen).
Sveriges militær
Væbnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995).
Paramilitære styrker: Kystvagt, 600 (1993)
Provinser
Uddybende artikel: Sveriges provinser
Sverige er opdelt i 21 provinser eller län. I hver provins er der en provinsadministration eller länsstyrelse, udnævnt af regeringen. I hver provins er der også et landsting, som er den lokale befolknings repræsentation. Denne vælges af de valgte repræsentanter for den lokale befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, ialt 290 pr. 2005. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svensker føler endnu idag en samhørighed med hjemmelandskapet (historisk provins) snarere end med länet (amtet).
- Blekinge
- Dalarna
- Gotland
- Gävleborg
- Halland
- Jämtland
- Jönköping
- Kalmar
- Kronoberg
- Norrbotten
- Skåne
- Stockholm
- Södermanland
- Uppsala
- Värmland
- Västerbotten
- Västernorrland
- Västmanland
- Västra Götaland
- Örebro
- Östergötland
Geografi
Uddybende artikel: Sveriges geografi
Sverige har trods sin nordlige beliggenhed et primært tempereret klima. Dette skyldes hovedsagelig Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvbærende træer i flertal, i de nordlige områder er gran og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen går solen ikke ned i løbet af sommeren, og natten varer hele døgnet om vinteren.
Øst for Sverige ligger Østersøen og Den Botniske Bugt, hvilket giver landet en lang kystlinje. Mod vest er den skandinaviske bjergkæde beliggende, et område som adskiller Sverige fra Norge.
Den sydlige del af landet er opdyrket, med mere og mere skov jo højere man tager nordpå i landet. Befolkningstallet følger samme mønster, med en høj befolkningstæthed i syd specielt omkring dalen ved søen Mälaren og i Øresundsregionen. Længere mod nord er befolkningstætheden mindre.
Gotland og Öland er Sveriges største øer.
Økonomi
Uddybende artikel: Sveriges økonomi
Understøttet af fred og neutralitet igennem hele det 20. århundrede har Sverige opnået en meget høj levestandard. Dette er bygget op ved en blandingsøkonomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velfærdsgoder gennem en skattefinansieret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Tømmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer i en økonomi som er stærkt orienteret mod handel med udlandet.
Private selskaber står for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien står for 50& af produktionen og eksporten. Landbruget udgør alene 2% af bruttonationalproduktet og beskæftiger også kun 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr på de offentlige finanser førte til et væsentligt overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank fører en inflationsstabiliserende politik med en målsætning om en årlig inflation på 2%.
Kommunikations- og transportsystemet i Sverige er væsentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.
Demografi
Uddybende artikel: Sveriges demografi
Foruden svenskerne lever et lille antal samer i den nordlige del af landet. Den største minoritetsgruppe er finner og andre skandinaver. De seneste årtier er en lang række indbyggere fra Italien, det tidligere Jugoslavien, Iran, Vietnam og Chile samt kurdere og palæstinensere indvandret til landet.
Selv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto sproget svensk, med en lille finsktalende minoritet. Samerne har også deres egne to sprog - ingen af disse er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, meänkieli, romani chib og jiddish.
Sverige har en lang række religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutherske kirke (som for nylig er blevet skilt fra staten). Der er også et antal muslimer i Sverige, med baggrund i indvandringen fra muslimske lande. Nogle samer praktiserer en naturreligion.
Kultur
Uddybende artikel: Sveriges kultur
Svensk kultur i det 20. århundrede er kendetegnet ved pionerarbejde i filmens tidlige dage af Mauritz Stiller og Victor Sjöström. Senere gjorde Ingmar Bergman og skuespillere som Greta Garbo, Ingrid Bergman og Anita Ekberg karriere også uden for landets grænser.
Sange af Bellman, Evert Taube og Birger Sjöberg er internationalt kendt. ABBA sættes ofte lig ny svensk populærmusik, men nye grupper som Soundtrack of our lives og The Hives har også på det seneste opnået international anerkendelse.
Svensk litteratur er også kendt vidt og bredt. Svenske forfattere har opnået en lang række nobelpriser i litteratur. Opdelt på lande rangerer Sverige som den tredjestørste modtager af Nobelprisen i litteratur. Indenfor børnelitteratur står Sverige også stærkt med bl.a. Astrid Lindgreen, som har skrevet Emil fra Lønneberg, Vi børn i Bullerby. Af andre bøger kan nævnes Alfons Åberg.
Helligdage
Uddybende artikel: Sveriges helligdage
Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af kristne helligdage. Hovedparten af disse består dog som en fortsættelse af før-kristne højtideligheder, såsom midsommer aften.
Nationaldagen er den 6. juni (Flagdagen).
Midsommar
Midsommerfesten (midsommarfirandet) er den største folkefest i Sverige. Den finder altid sted den fredag og lørdag, som ligger nærmest den 21. juni.
Svarer til Danmarks Sankt Hans, men fejres på en anden måde.
Om fredagen fejrer man midsommarafton med dans omkring majstangen (Midsommarstången), der oftest sker hen på eftermiddagen. Den traditionelle midsommerspise er sild, nye kartofler ('färskpotatis') med øl og brændevin, og herefter jordbær med fløde ('jordgubbar med grädde').
Lørdagen er midsommardagen som er helligdag.
Øvrige emner
- Sveriges arkitektur
- Sveriges kendte personer
- Sveriges kommunikation
- Sveriges militær
- Sveriges nation
- Sveriges transport
- Sveriges turisme
- Sveriges udenrigsforhold
- Svenske adelsslægter
- Sveriges regenter
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Sweden.html A Birds Eye View Of Sweden Webcams]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk]
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Sverige
als:Schweden
fiu-vro:Roodsi
[[got:
BrowserEn webbrowser (eller netlæser) er en computer-applikation, der bruges til at hente og vise HTML-dokumenter fra internet-servere rundt omkring i verden. Det største netværk med disse dokumenter er kendt som World Wide Web.
En webbrowser kan sammenlignes med et fjernsyn, hvor man modtager forskellige tv-programmer.
Kommunikation mellem webserver og webbrowser foregår hovedsagelig med HTTP-protokollen. De fleste webbrowsere understøtter dog også andre protokoller, såsom FTP, gopher og HTTPS (en SSL-krypteret version af HTTP).
Nogle af de populære webbrowsere understøtter også nyhedsgrupper og e-mail ved hjælp af NNTP-, IMAP- og POP3-protokollerne.
Eksempler på webbrowsere
- Internet Explorer
- Crazy Browser [http://www.crazybrowser.com/] til Windows
- Mozilla [http://www.mozilla.org/]
- Netscape Navigator (Nu baseret på open source-programmet Mozilla)
- Phoenix
- Beonex
- IBM Web Browser til OS/2
- Aphrodite
- Galeon til GNOME
- Skipstone
- K-Meleon til Windows
- Chimera til Mac OS X
- Konqueror [http://www.konqueror.org/] til KDE
- OmniWeb (4.5 og senere)
- Safari [http://www.apple.com/safari/] til Mac OS X
- Opera
- Amaya
- iCab [http://www.icab.de/]
- Dillo
- IBrowse
- AWeb
- Voyager
- Espial Escape
- Avant Browser [http://www.avantbrowser.com/ (hjemmeside)]
Tekstbaserede webbrowsere
- Lynx
- w3m
- Links
- Netrik
Webbrowsere, der ikke længere udvikles
- Mosaic [http://archive.ncsa.uiuc.edu/SDG/Software/Mosaic/NCSAMosaicHome.html]
- Cello
- Viola
- MidasWWW
- IBM WebExplorer til OS/2
Se også
- Internettets historie, infokage.
Eksterne henvisninger
- [http://www.blooberry.com/indexdot/history/browsers.htm Tidslinje (1993-2001)]
- [http://www.evolt.org/ Browserarkiv) (på engelsk)
- [http://javabog.dk/OOP/kapitel23.html Engelsk-dansk edb-ordliste]
Kategori:Programmer
ja:Webブラウザ
ko:웹 브라우저
ms:Pelayar web
simple:Web browser
th:โปรแกรมค้นดูเว็บ
zh-min-nan:Bāng-ia̍h liû-lám-khì
IP
Internetprotokol kan betyde flere ting (forkortet IP i betydning 1):
#Internetprotokol (IP) - Internetprotokollen er den protokol i internettet som bruges til den grundlæggende flytning af data (IP er fastlagt i RFC 791).
#Internetprotokol (protokolfamilie) - En protokol i IP-familien, f.eks. IP, ICMP, UDP, RTP, (TCP/IP baserede:) TCP, POP3, SMTP, FTP eller Telnet.
#Enhver protokol beregnet på rutning i subnet (intranet) og mellem subnet (internet).
Eksempel på brug:
- [Betydning 1] Derudover vil der på Forskningsnettet, som et af det første net i verden, blive implementeret den nye Internetprotokol, IPv6. [Center for Teknologistøttet Uddannelse]
Kilder/henvisninger
- Terminologiudvalget
- Sidder "man" bag en web-proxy/web-cache, skal der trykkes på knappen reload, for at være sikker på, at det ikke er en tidligere cachet www-side, man får vist:
- [http://ip-number.com ip-number.com: Show your IP address]
- [http://myip.dk myip.dk: Your IP (og DNS-adresse)]
Kategori:Internetteknologi
ja:Internet Protocol
zh-cn:互联网协议
Fil (dataobjekt)En fil på en computer er en sekvens af bytes gemt som en enhed, typisk på en harddisk, diskette, cd eller et andet lagringsmedie.
En fil er et abstrakt koncept: det der ser ud som en enkelt fil fra programmets synspunkt, kan i praksis være gemt som små stumper data forskellige steder på lagringsmediet, eller endda på forskellige lagringsmedier.
Filer laves af programmmer, og som regel følger de et forudbestemt filformat (eller filtype) med bestemte filegenskaber.
Se også
- Fil - for andre betydninger.
Kategori:Datalogi
Kategori:DK5 19.67
ko:파일
FTP
Forkortelse for File Transfer Protocol. Protokollen er beskrevet i RFC354.
FTP er en klient-server- protokol der bruges til at overføre filer mellem to computere. På værtsmaskinen skal der være installeret en FTP-server, og på den tilsluttende maskine skal der være en FTP-klient.
FTP bruges blandt andet til at lægge nye hjemmesider ud på en webserver, hente programmer og andre filer fra en kilde på internettet.
Mange steder, hvor filer kan hentes på internettet, tillader adgang via anonym FTP.
I lighed med flere af de tidlige internetprotokoller er der ikke tænkt på sikkerhed, idet brugernavn og adgangskode sendes over netværket i klar tekst, altså ukrypteret. Sikkerhedsmæssigt og også netværksmæssigt kan FTP være besværlig. Se i de eksterne henvisninger.
Historie
FTP er fra 1972 og dermed en af de ældste protokoller på internettet.
Eksterne henvisninger
- [http://rfc.net/rfc354.html RFC354]
- [http://www.developer.com/tech/article.php/774121 FTP Attacks. By Kurt Seifried (seifried@securityportal.com) for SecurityPortal] Citat: "...PASV Versus ACTIVE...To be plain, FTP sucks..."
- [http://pintday.org/whitepapers/ftp-review.shtml FTP Reviewed. Chris Grant 1998-07-03] Citat: "...Another potential problem is the very act of getting FTP through a firewall. Regulating data transmissions with FTP can be very tricky, particularly if the data is being actively transmitted..."
Kategori:Internetteknologi
ja:File Transfer Protocol
ko:FTP
Tasmania (Isola)La Tasmania è un'isola dell'Australia, appartenente allo stato omonimo e del quale costituisce la gran parte del territorio.
L'isola è situata a sud-est del continente australiano, dal quale è separata dallo Stretto di Bass.
L'isola fu scoperta da Abel Tasman nel 1642, che le diede il nome di Terra di Van Diemen, nome che conservò fino al 1853.
Ha una forma triangolare e coste frastagliate; il territorio è costituito da un vasto altopiano, con altitudine tra i 1.200 e i 1.500 m, che racchiude il bacino del fiume Derwent e declina verso sud-est con una serie di gradini molto ripidi. Al vertice nord-orientale, si eleva il monte Ben Lomond (1.573 m), che domina un altro altopiano, isolato dalla vallata del fiume Tamar.
Numerosi sono i laghi.
Il clima è temperato.
Esteso è il manto forestale; circa 2/5 del territorio sono dedicati all'agricoltura (cereali, patate, frutta); importante l'allevamento.
Le risorse minerarie contano su zinco, rame e piombo. Le industrie sono attive nei settori metalmeccanici, alimentari, cemento, carta e legname.
La bellezza del paesaggio e il clima dolce favorisce un intenso turismo.
Notizie
- Città
- Hobart – capitale dello stato della Tasmania.
- Beaconsfield
- Burnie
- Conara Junction
- Deloraine
- Devenport
- Goerge Town
- Huonville
- Launceston
- Marrawah
- Maydena
- New Norfolk
- Port Arthur
- Queenstown
- Rosebery
- Ross
- Saint Helens
- Saint Marys
- Savage River
- Scottsdale
- Smithton
- Stanley
- Strathgordon
- Swansea
- Tarraleah
- Ulverstone
- Zeehan
- Fiumi
- Arthus
- Derwent
- Laghi
- Gordon
- Great Lake
- Pedder
- Mari
- Mare di Tasman
- Oceano Indiano
- Montagne
- Legges Tor (1.573 m)
- Ossa (1.617 m)
categoria:Isole
hmb kreatyna Sepsa hotels Berlin tablice
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Trojice-Sergijeva lavra
Trojstvena lavra svetog Sergija ili Trojice-Sergijeva lavra (ruski: Троице-Сергиева лавра) je najvažniji ruski pravoslavni samostan (lavra) i duhovno središte Ruske pravoslavne crkve.
Nalazi se u gradu Sergijevu Posadu, oko 90 km prema sjeveroistoku od Moskve cestom za
|
Zlatni prsten
Zlatni prsten (ruski: Золото́е Кольцо́) je "prsten" kojeg tvore gradovi sjeveroistočno od Moskve, glavnog grada Ruske federacije.
Ovi starinski gradovi, koji su igrali značajnu ulogu u stvaranju Ruske pravoslavne crkve, čuvaju sjećanje na najvažnije događaje u ruskoj povijesti.
Gradove nazivaju "muzejima na otvorenom". U njima su jedinstveni spomenici ruske arhitekture iz razdoblja od 12. do 18. stoljeća, uključujući
|
Gus-Hrustalni
Gus-Hrustalni (ruski:Гусь-Хрустальный) je ruski grad u Vladimirskoj oblasti u Rusiji. Nalazi se na obalama rijeke Gusa, pritoke rijeke Oke, 63 km južno od Vladimira.
Broj stanovnika:
1926.: 17.900
1939.: 40.000
1970.: 65.000
2002.: 67.121
|
Natali Dizdar
Natali Dizdar, poznata i kao Natalie Dizdar, hrvatska je pjevačica pop izričaja, poznata po hitovima Ne daj i Gazio si me.
Biografija
Prvo pojavljivanje u javnosti Natali je ostvarila krajem 2003. u popularnom reality showu televizijske kuće Nova TV, gdje biva zapažena zbog snažnog vokala i završava u finalu, kao trećeplasirana iza
|
Natalie Dizdar
Natali Dizdar, poznata i kao Natalie Dizdar, hrvatska je pjevačica pop izričaja, poznata po hitovima Ne daj i Gazio si me.
Biografija
Prvo pojavljivanje u javnosti Natali je ostvarila krajem 2003. u popularnom reality showu televizijske kuće Nova TV, gdje biva zapažena zbog snažnog vokala i završava u finalu, kao trećeplasirana iza
|
|
David Ben Gurion
David Ben Gurion (Plonsk, 16. listopada 1886. - Tel Aviv, 1. prosinca1973.), izraelski političar
1973
Životopis
Izraelski laburistički vođa, državnik i prvi premijer Izraela i ministar obrane (1948. - 1953. i 1955. - 1963.) koji je posvetio svoj
|
|
