:: wikimiki.org ::

Io (måne)

Io (måne)

Io er en af Jupiters måner, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner der blev opdaget. Den har navn efter Io fra den græske mytologi; et navn der blev foreslået af Simon Marius kort efter dens opdagelse. Dette navn vandt først udbredelse i midten af det 20. århundrede — indtil da refererede faglitteraturen til Io som "Jupiter-I" (I som romertallet 1; Jupiters 1. måne talt "indefra").

Vulkanisme

Io's overflade er den yngste i solsystemet, da den hele tiden fornys af udbrud af svovl og svovldioxid der udspyes fra de nogen hundrede vulkaner der er spredt rundt på hele kloden: På de blot fire måneder der gik mellem rumsonderne Voyager 1 og Voyager 2's passage af Jupiter og dens måner, havde vulkanaktiviteten forårsaget synlige ændringer i klodens udseende, og de samme sonder tog billeder af vulkanudbrud hvorunder udbrudsmaterialet blev slynget op til 300 kilometers højde over Io-landskabet. Og i februar 2001 indtraf det hidtil største, kendte vulkanudbrud i Solsystemet på Io. Solsystemet Den almindeligt accepterede forklaring på denne intense vulkanaktivitet hænger sammen med den såkaldte Laplace-resonans der består mellem Ios, Europas og Ganymedes' omløbstider: På den tid hvor Io fuldfører 4 omløb om Jupiter, gennemfører Europa 2 og Ganymedes 1 omløb, så for hvert fjerde omløb ligger Io mellem Jupiter på den ene side, og Europa og Ganymedes på den anden side. De andre kloders tyngdefelter trækker så meget i Io, at denne "strækkes" med mere end 100 meter, men når Io igen kommer på afstand af Europa og Ganymedes, "falder" den tilbage til sin naturlige facon. Denne proces skaber den varme i Io der driver dens intense vulkanaktivitet.

Io i Jupiters magnetfelt

Io bevæger sig rundt i Jupiters stærke magnetfelt, på tværs af feltlinierne, hvilket skaber en elektrisk strøm. Godt nok bidrager det mindre til Ios varme end Jupiters, Europas og Ganymedes' tidevandskræfter, men tilfører alligevel måske mere end en terawatt, ved en spænding på 400 kilovolt. Denne spænding river også ioniserede atomer væk fra Io, og på grund af Jupiters og dens magnetfelts højre omdrejningshastighed, "slæbes" disse løsrevne, elektrisk ladede partikler fremad "foran" Io langs dens bane, hvor de danner en ringformet zone af intens stråling langs Ios omløbsbane: Denne ring ses tydeligt på ultraviolette billeder af Jupiter. Den intense stråling skaber desuden et lysfænomen i gasserne fra Ios vulkaner, der svarer til aurora polaris, eller "nordlys", i Jordens atmosfære. Og ligesom aurora polaris på Jorden kan forstyrre radiokommunikation, skaber dette fænomen også kraftig radiostøj: Fra Jorden kan man måle hvordan radiostøjen fra Jupiter stiger når Io er synlig, og falder når Io set fra Jorden er skjult bag Jupiter. radiokommunikation

Ios indre

I modsætning til de fleste måner i det ydre Solsystem mener man, at Io i sin opbygning minder om de Jord-lignende planeter, Merkur, Venus, Jorden og Mars, dvs. med en kerne af smeltede silikater. Nye data fra rumsonden Galileo tyder på at Io har en kerne af jern, evt. blandet med jernsulfid, med en radius på mindst 900 kilometer. Hvis det passer, kan man også forestille sig at Io kan have sit eget magnetfelt.

Io's landskab

Io domineres af dens mange vulkaner, men der findes også "almindelige", ikke-vulkanske bjerge, talrige søer af smeltet svovl, flere kilometer dybe gamle indsunkne vulkaner, lange lavastrømme af smeltet svovl og silikater. Det er svovl og forskellige svovlforbindelser der giver Io dens spraglede mønstre af sort, rødt, gult og hvidt, og svovlet fra vulkanerne er også med til at give Io en omend ganske tynd atmosfære af svovldioxid. als:Io (Mond) ja:イオ (衛星)

Jupiter (planet)

Jupiter er den femte planet fra Solen i vores solsystem. Jupiter har 58 kendte måner, men det anslås, at den kan have helt op til 100 måner. Planeten er den største planet i vores solsystem, og den kan ses med det blotte øje fra Jorden som det (normalt) fjerdeklareste objekt på himlen - kun overgået af Solen, vor egen Måne samt Venus og ved visse lejligheder Mars.
Jupiter har også rekorden med hensyn til omdrejningshastighed; den drejer én gang om sig selv i løbet af mindre end 10 timer, hvilket får den til at "bulne ud" langs ækvator - i et astronomisk teleskop ses planetskiven af den grund svagt elliptisk frem for helt cirkelrund.

Jupiters atmosfære

Jupiter er indhyllet i en atmosfære, der primært består af brint og helium med bælter og zoner af tætte skyer, der i hovedtræk ligger parallelt med planetens ækvator. Talrige steder "brydes" dette bæltemønster af lavtryk, hvor skymasserne hvirvler rundt om lavtrykscenteret. Den største af disse, den såkaldte Store Røde Plet, er et "stormvejr" 2-3 gange så stort som hele Jorden. Pletten skifter facon, farve og udbredelse fra tid til anden, men har eksisteret uafbrudt i de mere end 300 år, man har kendt til dens eksistens.

Jupiters ringe

Jupiters ringsystem blev opdaget i 1979. Ringsystemet har en lys, central ring på cirka 7.000 kilometer i bredden, og den er cirka 20 kilometer tyk.

Jupiters måner

I skrivende stund kender man 63 måner i kredsløb om Jupiter, hvilket er rekord blandt vort solsystems planeter: I artiklen Jupiters måner findes blandt andet en oversigt over alle disse måner. En af månerne, Ganymedes, er ikke bare Jupiters, men hele Solsystemets største måne. Den og de tre andre såkaldt galileiske måner blev opdaget i 1610 af den italienske astronom og fysiker Galileo Galilei. Flere af månerne indgår i et kompliceret samspil med hinandens og Jupiters tyngdefelter, hvilket bl.a. giver en intens vulkan-aktivitet på månen Io. Materiale udspyet fra Ios vulkaner vekselvirker med de intense magnetfelter og strålingsbælter omkring Jupiter, og skaber derved radiostøj der kan måles her på Jorden.

Eksterne henvisninger

- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1107534062821B223 February 04 2005, iol: Stargazers find 'hot spot' on Saturn] Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 als:Jupiter (Planet) ja:木星 ko:목성 ms:Musytari simple:Jupiter (planet) th:ดาวพฤหัสบดี

Måne (himmellegeme)

En måne er et større objekt i kredsløb om en planet. Solsystemets planeter og måner: # Merkur (ingen måner) # Venus (ingen måner) # Jorden #
- Månen # Mars #
- Phobos #
- Deimos # Jupiter #
- Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe #
- Io #
- Europa #
- Ganymedes #
- Callisto #
- Leda, Himalia, Lysithea, Elara, Ananke, Carme, Pasiphae og Sinope # Saturn #
- Pan og Atlas #
- Prometheus og Pandora #
- Epimetheus #
- Janus #
- Mimas #
- Enceladus #
- Tethys, Telesto og Calypso #
- Dione og Helene #
- Rhea #
- Titan #
- Hyperion #
- Iapetus #
- Phoebe # Uranus #
- Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Belinda og Puck #
- Miranda #
- Ariel #
- Umbriel #
- Titania #
- Oberon #
- Uranus XVI og Uranus XVII #
- Uranus XVIII # Neptun #
- Naiad, Thalassa, Despina og Galatea #
- Larissa #
- Proteus #
- Triton #
- Nereid # Pluto #
- Charon

Eksterne henvisninger

- [http://www.maecker-web.de/moon/ Moon Phases]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk] Kategori:Astronomi Kategori:Måner Kategori:DK5 52.43 th:ดาวบริวาร

Galileiske måner

De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto. De blev alle opdaget af astronomen, fysikeren og filosoffen Galileo Galilei, da han i januar]] 1610 som en af de første brugte den dengang helt nye opfindelse kikkerten til astronomiske observationer. Io, Europa og Callisto blev opdaget den 7. januar, og mens han de efterfølgende nætter studerede de tre små "drabanter" til Jupiter, dukkede den fjerde, Ganymedes, op den 11. januar.

Navngivning

Alle fire måner har navne efter Zeus' elskere i den græske mytologi; navne der blev foreslået af Simon Marius kort tid efter opdagelsen. Men Galilei nægtede at bruge Marius' navneforslag, og indførte i stedet et nummereringssystem med romertal: Den måne vi i dag kender som Io fik betegnelsen "Jupiter-I", Europa kom til at hedde "Jupiter-II", Ganymedes "Jupiter-III" og Callisto "Jupiter-IV". Først i midten af det 20. århundrede vandt navnene fra den græske mytologi udbredelse, men Galileis nummersystem bruges stadigvæk parallelt med navnene. Når man opdager en ny Jupitermåne, får den pr. automatik et nummer efter Galileis system, og numrene har det med at "hænge ved" månerne, også efter at den Internationale Astronomiske Union har vedtaget egentlige navne til dem.

Kæmpemåner der ligner Jorden

De fire galileiske måner hører til nogle af de største i Solsystemet — rekorden indehaves af Ganymedes med en diameter på 5 262 kilometer — større end planeterne Merkur og Pluto. Under optimale observationsforhold er det endda muligt at se Callisto, den yderste af de fire måner, med det blotte øje, og der er teorier fremme om, at månerne måske har været kendt siden oldtiden. Samtidig skiller de galileiske måner sig ud fra flertallet af Solsystemets måner ved at være kompakte legemer af jern og sten med stor massefylde. Med undtagelse af Io findes der masser af vand, om end det i vid udstrækning er i form af fast is. På Europa og Ganymedes, som begge bevæger sig rundt i det intense strålingsbælte omkring Jupiter der svarer til Jordens Van Allen-bælter, findes der en uhyre tynd atmosfære af rent ilt: Strålingen sønderdeler vandmolekyler fra månernes is-overflader, og brinten undslipper på grund ag sin lave molekylevægt meget nemt månernes begrænsede tyngdekraft, mens ilten bliver tilbage. Ganymedes har endda sin egen pladetektonik, der ligesom på Jorden forandrer terrænet på Jupitermånens overflade. Men mens kontinenterne og "pladerne" her på Jorden består af klipper der flyder på magma, består Ganymedes' plader af is, og dens "magma" er efter alt at dømme flydende vand.

Fysiske data

Alle fire galileiske måner har bunden rotation på grund af den relativt korte afstand til Jupiter og dens tyngdekraft: De drejer én gang rundt om sig selv på præcis den tid det tager dem at fuldføre et kredsløb om Jupiter, dvs. de vender altid den samme side mod Jupiter. Jupiter er temmelig "fladtrykt" på grund af dens hurtige rotation om sig selv, og den "udbulning" det giver den langs ækvator, udøver et træk i de nærmeste måner og søger at tvinge deres kredsløb ind i Jupiters ækvatorplan — som det ses af tabellen herunder, ligger alle fire galileiske måners baneplan indenfor en halv grad fra ækvatorplanet. En anden interessant detaljer ved Io, Europa og Ganymedes, er den Laplace-resonans der består mellem de tre måners omløbstid: På den tid Io fuldfører fire omløb, fuldfører Europa to omløb og Ganymedes ét. Dette forhold medvirker til de stærke tidevandskræfter der leverer energi til Ios vulkaner og får Europas overflade til at slå revner. Kategori:Jupiters måner ja:ガリレオ衛星 ko:갈릴레이 위성

Ganymedes (måne)

Ganymedes er ikke blot Jupiters største måne, men også den største måne i hele solsystemet. Målt på diameteren er Ganymedes over dobbelt så stor som planeten Pluto og knap 8% større end Merkur; til gengæld er Ganymedes' masse mindre end halvdelen af Merkurs. Den blev opdaget i 1610 af Galileo Galilei sammen med Io, Europa og Callisto og er således én af de såkaldte galileiske måner. Galilei foreslog navnet Ganymedes efter Ganymedes fra den græske mytologi. Dette navn vandt først udbredelse fra midten af det 20. århundrede — indtil da refererede faglitteraturen til Ganymedes som "Jupiter-III" (III som i romertallet 3; Jupiters 3. måne talt "indefra").

Ganymedes' indre

romertal Ganymedes består af vandig is, eventuelt med et eller flere lag med flydende vand, omkring en kerne af silikater. Foreløbinge analyser af data fra rumsonden Galileo tyder på, at der inderst inde findes en kerne af jern, evt. blandet med svovl. En sådan jernkerne tyder på, at Ganymedes engang har været meget varmere, eftersom jernet med dets høje massefylde synker til bunds (ind mod centrum) i en blanding af flydende jern og silikater. Ganymedes kan være en "tvilling" til Io, blot forsynet med et tykt lag is og vand.

Ganymedes' overflade

Der findes to landskabstyper på Ganymedes: De mørkeste områder ligner til en vis grad Callistos overflade; de er meget gamle og har talrige kratre, mens de lysere, lidt yngre landskaber er præget af furer og bjergrygge. De furede områder er helt tydeligt et resultat af pladetektonik. Ganske som Jorden er Ganymedes' overflade inddelt i et antal separate stykker, der kan bevæge sig i forhold til hinanden, f.eks. støde sammen og danne bjergkæder. Man har også fundet landskabsdetaljer, der ligner gamle, for længst størknede lavastrømme. I den henseende ligner Ganymedes måske Jorden mere end Venus og Mars gør, selv om der ikke er fundet tegn på nylig tektonisk aktivitet på Ganymedes. Tilsvarende foldelandskaber er fundet på Saturn-månen Enceladus og Uranus-månerne Miranda og Ariel. Der er mange kratre i begge landskabstyper, og ud fra deres tæthed kan man anslå landskabernes alder til 3 – 3½ milliard år; ca. samme alder som vores egen Månes landskaber. Nogle kratre kom før foldelandskaberne, andre efter, så foldebjergene må være omtrent lige så gamle som kratrene. Kratre på Ganymedes er temmelig flade sammenlignet med dem på Jordens Måne; de er langt fra så dybe, og har ikke det for Månens kratre så karakteristiske ringbjerg. Meteorer, der rammer Ganymedes is-overflade, borer sig langt ned, hvorefter "hullet" fyldes ud med ny is.

Atmosfære

Ved hjælp af Hubble teleskopet har man fundet tegn på, at Ganymedes har en ganske tynd atmosfære i stil med den, der findes på Europa. Det er dog ikke noget tegn på liv — man mener, at denne ilt skyldes vanddamp fra overfladen, som spaltes i ilt og brint af strålingen. Brint kan, med dets lave molekylevægt, let undslippe Ganymedes' tyngdefelt, mens ilten bliver tilbage.

Magnetisme

Galilei-rumsonden har påvist at Ganymedes, som den eneste måne, har sit eget magnetfelt dybt inde i Jupiters enorme magnetfelt. Dette magnetfelt skabes muligvis på samme måde som på Jorden ved en proces, der involverer, at kloden har et indhold af flydende, elektrisk ledende materiale — dette kunne være "saltvand", dvs. vand der indeholder forskellige opløste mineraler. ja:ガニメデ (衛星) ko:가니메데 (위성)

Io (græsk mytologi)

Io var en af Zeus mange elskere. Zeus forvandlede hende til en ko sådan at Hera ikke skulle finde ud af affæren.

Se også

- Io - for andre betydninger. Kategori:Græsk mytologi als:Io (Mythologie) ja:イオ ko:이오 (신화)

Græsk mytologi

Guder og gudinder

- Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Boreas, Demeter, Dionysos, Eileithyia, Eos, Eros, Eris, Faeton, Gaia, Hypnos, Hades, Hefaistos, Hekate, Helios, Hemera, Hera, Hermes, Hestia, Hybris, Hypnos, Iris, Kronos, Morfeus, Nemesis, Nereus, Nike, Nyx, Pan, Poseidon, Rhea, Selene, Thanatos, Thetis, Triton, Uranus, Zefyr, Zeus.

Helte

- Achilleus, Ajax, Bellerofon, Charon, Hektor, Herakles, Jason, Odysseus, Orfeus, Peleus, Perseus, Theseus, Ødipus.

Fantastiske væsener

- Karybdis, Chimaira, De hundredarmede, Dryader, Føniks, Gorgonerne, Hydra, Kentaurer, Kerberos, Kraken, Kykloper, Meliader, Mænader, Minotauros, Najader, Nereider, Nymfer, Pegasus, Python, Satyrere, Skylla, Sirener, Sylfider, Tyfon.

Titaner

- Atlas, Koeus, Helios, Hyperion, Iapetos, Kronos, Leto, Metis, Mnemosyne, Phoebe, Prometheus, Rhea.

Sagnkonger

- Agamemnon, Laios, Menelaos, Midas, Minos, Priamos, Sisyfos, Tantalos.

Stednavne

- Elysion, Ilion, Olympen, Styx, Tartaros

Andet

- Erebos, Iliaden, Odysseen, Pandoras æske.

Se også

- De græske guders familietræ
- Græske guder
- Nordisk mytologi
- Romerske gudenavne vs. græske

Links

- [http://www.netspirit.dk/index.php?module=pagemaster&PAGE_user_op=view_page&PAGE_id=587 Netsprit: De græske guder]
- Gudeliste: [http://www.natsunivers.dk/graesk_mytologi.php Græsk mytologi på Nats univers]
- [http://www.natsunivers.dk/gudinder.php Nats univers: Græsk mytologi] Kategori:Mytologi Kategori:Græsk mytologi Kategori:DK5 29.2 ja:ギリシア神話 ko:그리스 신화

20. århundrede

19. århundrede - 20. århundrede - 21. århundrede - andre århundreder ---- ----

1900'erne		1901	1902	1903	1904	1905	1906	1907	1908	1909
1910'erne	1910	1911	1912	1913	1914	1915	1916	1917	1918	1919
1920'erne	1920	1921	1922	1923	1924	1925	1926	1927	1928	1929
1930'erne	1930	1931	1932	1933	1934	1935	1936	1937	1938	1939
1940'erne	1940	1941	1942	1943	1944	1945	1946	1947	1948	1949
1950'erne	1950	1951	1952	1953	1954	1955	1956	1957	1958	1959
1960'erne	1960	1961	1962	1963	1964	1965	1966	1967	1968	1969
1970'erne	1970	1971	1972	1973	1974	1975	1976	1977	1978	1979
1980'erne	1980	1981	1982	1983	1984	1985	1986	1987	1988	1989
1990'erne	1990	1991	1992	1993	1994	1995	1996	1997	1998	1999
2000'erne	2000

---- Det 20. århundrede består af årene 1901 til 2000, det er ofte forvekslet med 1900-tallet som består af årene 1900 til 1999. Det 20. århundrede var usædvanlig med baggrund i de teknologiske, medicinske, sociale og ideologiske ændringer som skete. Endelig var århundredet præget af en lang række opfindelser, og en skala af krig og folkemord som ikke var set tidligere. Alle aspekter af livet for så godt som alle mennesker blev forandret fundamentalt i løbet af det 20. århundrede. århundrede 20. ja:20世紀 ko:20세기 simple:20th century

Solsystemet

Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer). I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.

Objekter i solsystemet

- Solen
- Vulcanoidebæltet, Vulcanoide (hypotetisk asteroidebælte)
- Merkur
- Venus
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
- Aten-asteroide: 2062 Aten
- Jorden
- Måner: Månen, 3753 Cruithne
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
- Apollo-asteroide: 2004 AS1
- Amor-asteroide: 433 Eros (1898 DQ)
- Mars

> Trojansk-asteroide: 5261 Eureka
- Måner: Phobos, Deimos
- Asteroidebæltet
- 1 Ceres, 2 Pallas, 4 Vesta
- Jupiter

> Trojanske asteroider
- Måner: Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Himalia
- Saturn
- Måner: Epimetheus, Janus, Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Phoebe
- Kentaur asteroider. Se også kentaur
- 2060 Chiron, 5145 Pholus, 7066 Nessus
- Uranus
- Måner: Portia, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Sycorax
- Neptun
- Måner: Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid
- Trans-Neptunske objekter
- Pluto (nogen mener dog at Pluto/Charon er for lille til at være en planet).
- Måner: Charon (er dog så stor at nogen mener, der er tale om en dobbeltplanet sammen med Pluto).
- 2003 UB313
- Kuiper-bæltet
- Plutinoer
- Quaoar fundet i 2002, det debatteres stadig om den kan kaldes en planet.
- Sedna (2003 VB12) (nogen mener dog at Sedna er for lille til at være en planet).
- 2004 DW
- 2003 EL61
- 1992 QB1
- 2001 KX76
- Oort-skyen Oort-skyen

Eksterne henvisninger

- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..." Kategori:Astronomi ja:太陽系 ko:태양계 ms:Sistem suria simple:Solar system

Svovl

Svovl er et grundstof med atomnummeret 16. Svovl er ikke-metallisk og kan have to krystalstrukturer. Den almindeligste er alfa-svovl, der er gult krystallinsk hvor hvert molekyle er sammensat af 8 S-atomer, mens beta-svovl, der fås ved brat afkøling af smeltet svovl, er en gulligbrun gummiagtig substans, der i løbet af få dage af sig selv vender tilbage til alfa-tilstanden. Svovl har smeltepunktet 113 grader celsius og kogepunktet 442 grader. Massefylden er 1,96 g/cm³, atomvægten 32,065. Svovl optræder i kemiske forbindelser med valensen -2, +2, +4 og +6. valens

Se også

- Kemi
- Det periodiske system Kategori:Grundstoffer ja:硫黄 ko:황 simple:Sulfur th:กำมะถัน

Vulkan

En vulkan er en geologisk formation, der dannes, når magma kommer tæt på en planets overflade. På Jorden forekommer dette fænomen nær ved grænserne af kontinentalpladerne. Processen starter, når magma stiger op dybt nedefra til overfladen under en vulkan og former et magmakammer. Kammerets magma bliver trykket opad og flyder op gennem afløb som lava eller kan ramme vand og give eksplosive udladninger af vanddamp, magmagasser, vulkansk glas, aske og sten. sten Vulkaner forekommer dog også enkelte steder inde midt på kontinentalplader. Dette kaldes et hotspot. Her stiger magma af endnu ukendte årsager op gennem pladen og danner en vulkan. Et hotspot er stationært, hvilket betyder, at efterhånden som kontinentalpladen flytter sig, vil der blive dannet nye vulkaner. Det mest berømte hotspot har skabt øgruppen Hawaii midt i Stillehavet. Studiet af vulkaner kaldes vulkanologi.

Kendte vulkaner

- Colima, Mexico
- Cotopaxi, Ecuador
- Eldfell på Heimaey, Island
- Erebus, Antarktis
- Etna, Italien
- Fujiyama, Japan
- Guallatiri, Chile
- Helgafell på Heimaey, Island (udslukt)
- Hekla, Island
- Kilimanjaro, Tanzania (udslukt)
- Klutjevskaja Sopka, Rusland
- Krakatau, Indonesien
- Mauna Kea, Hawaii, USA (udslukt)
- Mauna Loa, Hawaii, USA
- Nevado del Ruig, Colombia
- Novarupta, Alaska, USA
- Olympus Mons Mars
- Pinatubo, Filippinerne
- Popocatépetl, Mexiko
- Ruapehu, New Zealand
- Santorini, Santorini, Grækenland
- Stromboli, Italien
- St. Helena i Californien, USA
- Surtsey, (Surtsey, Island
- Tajamulco, Guatemala
- Tambora, Indonesien
- Pico del Teide, Tenerife, Spanien
- Vesuv, Italien
- White Island, New Zealand

Se også

- Geologisk formation, Bjerg, jordskælv, pimpsten, seismologi, ildringen

Eksterne henvisninger

- [http://www.vulkanolog.dk/ Vulkanolog: Hjemmeside for Henning Andersen]
- [http://www.exclusive-design.at/Webcam/html/vulkane_vulcano_lava_hawai.html Vulkane Web Cam´s (tysk - men titlerne er forståelige)]
- [http://www.ssec.wisc.edu/data/volcano.html SSEC - Volcano Watch Satellite Images]
- The ISGS [http://volcanoes.usgs.gov/Products/Pglossary/volcano.html Volcano page]
- [http://www.indianchild.com/volcanoes.htm Volcanoes, volcanoe pictures, eruptions]
- [http://volcanoes.usgs.gov/Products/Pglossary/pglossary.html Glossary of Volcanic Terms from USGS]
- [http://volcano.und.nodak.edu/vwdocs/glossary.html Volcanic and Geologic Terms] from [http://volcano.und.nodak.edu/ Volcano World] - [http://www.und.nodak.edu/ University of North Dakota (UND)]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3183047.stm Television program (BBC) on the prediction of Popocatepetl's 2000 eruption]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040114075413.htm 2004-01-14, ScienceDaily: Team Looking Into How Volcanoes Work] Citat: "...team of scientists who are literally drilling into Mount Unzen, one of Japan’s more active volcanoes, to extract frozen magma from it. Vogel called the work “risky business.”..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/04/040421233011.htm 2004-04-26, ScienceDaily: Classic View Wrong, Scientists Say, Huge Pots Of Magma Not Brewing Under Most Volcanoes] Citat: "...We conclude that volcanoes are more prone to chugging along, producing many small -- though still dangerous -- eruptions such as the 1980 eruption of Mount Saint Helens, rather than huge civilization-destroying eruptions..."
- [http://www.ananova.com/news/story/sm_956463.html?menu=news.scienceanddiscovery nanova.com: Scientists discover new type of volcano] Kategori:Geologiske formationer Kategori:Vulkaner ja:火山 ms:Gunung berapi simple:Volcano th:ภูเขาไฟ

Voyager 1

Voyager 1, opsendt 5. september 1977, er en af to ubemandede rumsonder med kurs mod planeterne Jupiter og Saturn, hvor den optog nærbilleder og foretog en række forskellige videnskabelige målinger. Efter nærpassager af de to planeter og deres talrige måner fortsatte Voyager 1 videre ud u rummet, dog uden at passere flere af solsystemets planeter. Sonden, der i dag er det fjerneste menneskeskabte objekt, er stadigvæk i drift: Den 25. maj 2005 registrerede dens instrumenter et omslag i strålingsmiljøet der tolkes derhen, at den har forladt heliosfæren og nu befinder sig i det interstellare rum; "himmelrummet mellem stjernerne".

Jupiter-passagen

I januar måned 1979 begyndte Voyager 1 at optage billeder af Jupiter, og den 5. marts samme år passerede den planeten i en afstand af 349 000 kilometer fra planetens centrum (206 000 km. fra overfladen), og gjorde undervejs en mængde nyopdagelser - bl.a. at der findes vulkaner på Jupiters måne Io som udspyr svovl. Voyager 1's sidste billede af Jupiter blev optaget og sendt tilbage til Jorden som et radiosignal i april 1979. Voyager 1 passerede Jupiter "bag om" planetens skyggeside, og opnåede derved en hastighedsforøgelse så den forlod planeten med større fart end den ankom med. "Ruteføringen" var desuden udført præcist sådan at sonden blev sendt videre med kurs mod Saturn.

Saturn-passagen

Voyager 1 passerede Saturn i en afstand af 244.000 km fra dennes centrum (124.000 km fra de synlige skyers overside), og afslørede undervejs bl.a. en mængde detaljer om den komplekse struktur i Saturns ringsystem. Forinden Voyager 1's passage forbi Saturn havde man opdaget at en af dens måner, Titan, har en atmosfære: Derfor valgte man at dirrigere Voyager I forbi Titan i et forsøg på at få detaljerede nærbilleder af denne måne. De billeder man fik, var imidlertid lidt af en skuffelse; de viser blot en klode hvis overfladedetaljer var næsten totalt sløret af methan-atsmosfæren.
Titan (og dermed Voyager 1's ruteføring) ligger for langt fra selve Saturn til at man kunne udnytte dens tyngdekraft på samme måde som man gjorde ved Jupiter, så sonden har siden da fortsat sin færd uden at komme tæt på andre planeter. Kategori:Rumfartøjer ko:보이저 1호

Kilometer

Kilometer (fork. km) er en sammensætning af SI-præfikset kilo og SI-enheden meter, og definerer en længdeenhed på tusind meter. Kilometer er en ofte benyttet længdeenhed i forbindelse med større afstande på Jorden især i Europa. Kategori:Grundlæggende SI-enheder ja:キロメートル zh-min-nan:Kong-lí simple:Kilometre th:กิโลเมตร

2001

Begivenheder

- 9. januar - En total måneformørkelse kan ses på den sene aftenhimmel - hvor skyerne tillader det.
- 10. januar - LEGO meddeler, at de har indgået samarbejdsaftale med Microsoft.
- 13. januar - Verdens første gensplejsede abe kommer til verden, skabt af amerikanske forskere.
- 15. januar - Hans Hækkerup tiltræder som øverste chef for den internationale FN-styrke i Kosovo.
- 17. januar - Den amerikanske delstat Californien erklæres i undtagelsestilstand da én million mennesker var uden elektricitet.
- 20. januar - George W. Bush indsættes som USA's præsident. Han efterfølger Bill Clinton.
- 6. april - Sidste udgave af dagbladet Aktuelt på gaden.
- 11. september - Over 3.000 dræbt i terrorangrebet den 11. september 2001 på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington DC
- 27. september - Elia - billedhuggeren Ingvar Cronhammars skulptur ved Herning, indvies.
- 7. oktober - USA angriber Afghanistan
- 20. november - Folketingsvalg i Danmark. Anders Fogh Rasmussen bliver statsminister.
- 2. december - Den amerikanske koncern Enron går konkurs.
- 14. december - Ringformet solformørkelse

Født

Dødsfald

- 11. maj - Douglas Adams, engelsk forfatter, 49 år.
- 15. juni - Leif Kayser, komponist
- 22. september - Isaac Stern, russisk-amerikansk violinist, 81 år.
- 29. november - George Harrison, medlem af The Beatles

Sport

- 14. januar - Camilla Martin og Peter Gade vinder badmintonturneringen "Korea Open" i hhv. dame- og herresingle.
- 4. marts - Thomas Bjørn vinder golfturneringen Dubai Desert Classic.
- 17. juni - Tom Kristensen vinder Le Mans.

Musik

- Rollo & King vinder det danske Melodi Grand Prix
- 12. maj Danmark er vært ved eurovisionens Melodi Grand Prix i Parken

Nobelprisen

- Fysik -
- Kemi -
- Medicin -
- Litteratur -
- Fred -
- Økonomi -

Bøger

- Opdageren / Jan Kjærstad (Nordisk råds litteraturpris) 01 als:2001 ja:2001年 ko:2001년 ms:2001 simple:2001 th:พ.ศ. 2544 zh-min-nan:2001 nî

Magnetfelt

I fysik er et magnetfelt et felt, som omgiver en magnet. Et felt, i denne sammenhæng, er et vektorfelt, som består af vektorer for hvert punkt i rummet, som evt. ændrer sig over tid. Magnetfelter dannes ved ladning i bevægelse. Ladning og et magnetfelt påvirker hinanden gensidigt, når en af dem er i bevægelse i forhold til den anden. Subatomare partiklers kvantemekaniske spin danner også et magnetfelt og dette er kilden til feltet i ferromagnetisme, som er årsagen til almindelige magneters magnetfelt. I fjernsynets billedrør anvendes et magnetfelt genereret af 4 afbøjningsspoler til at afbøje elektroner med. Se billedrør.

Se også

- Magnetisme
- elektromagnetisme
- Elektromotor
- Elektromagnet Kategori:Fysik ja:磁場

Elektrisk strøm

Når en elektrisk ladning bevæger sig i "samlet flok", kaldes denne samlede ladnings-bevægelse for en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan ikke "stå alene"; det "sidder" altid på en partikel af en eller anden art, f.eks. elektroner eller ioner. Størrelsen eller omfanget af en elektrisk strøm udtrykkes som den samlede ladning der flyttes pr. tidsenhed. SI-enheden for elektrisk strøm er Ampere; ved en strømstyrke på 1 Ampere flyttes der 1 Coulomb, eller godt seks milliarder milliarder elektroner, hvert sekund. Metaller er kendetegnet ved, at de rummer mange elektroner som kan bevæge sig frit fra det ene atom i metallet til det næste, og derved blive en del af en elektrisk strøm. Tilstedeværelsen af disse såkaldt frie elektroner gør, at metaller generelt er gode elektriske ledere: Elektriske ledninger er gerne lavet af kobber, som er det næst-bedste metal til at lede strømmen - kun sølv er en lille smule bedre, men til gengæld alt for dyrt. Helt rent (demineraliseret) vand er i sig selv en dårlig leder, men ved at tilsætte vandet en smule salt, skabes positive og negative ioner, som kan fungere som "ladnings-transportører", og derved forøges vandets ledningsevne drastisk.

Hurtig strøm af langsomme partikler

Når man tænder eller slukker for et elektrisk kredsløb, starter eller stopper den elektriske strøm i hele kredsløbet indenfor en brøkdel af et sekund - selve strømmen ("elektron-bevægelsen") udbreder sig igennem ledningerne med lige knap lysets hastighed. Men de enkelte elektroner (eller ioner) flytter sig i meget små "skridt" ad gangen, så de ender med at flytte sig meget langsomt; denne såkaldte drifthastighed er typisk mindre end en millimeter i sekundet. For at forstå dette, kan man forestille sig en ledning som et (evt. gennemsigtigt) "rør", fyldt med kugler der passer ind i røret - disse kugler er de frie elektroner i ledningen. Hvis man nu skubber en ny kugle ind i den ene ende af røret, skubber kuglerne inde i røret til hinanden, og den yderste kugle i den modsatte ende skubbes ud af røret. Dette sker nærmest "med det samme" når man putter den nye kugle i, og det er forklaringen på at elektrisk lys tænder med det samme når man trykker på kontakten.
Hvis man nu "mærker" en af kuglerne, f.eks. med en afvigende farve, kan man se hvordan den enkelte kugle rykker én plads fremad for hver ny kugle. Først når der er puttet en hel del nye kugler ind efter den mærkede kugle, kommer den ud af den anden ende: Denne langsomme vandring igennem "lednings-røret" demonstrerer den lave drifthastighed.

Elektricitet og magnetisme

Elektriske strømme er nært knyttet til magnetisme: Hans Christian Ørsted påviste i 1820 hvordan en elektrisk strøm påvirker magnetfeltet omkring lederen, og Michael Faraday demonstrerede, at et varierende magnetfelt skaber tilsvarende varierende strømme i elektriske ledere.
Mere præcist formuleret, skaber en ændring i den elektriske strøm en tilsvarende ændring i magnetfeltet, og omvendt skaber ændringer i magnetfeltet omkring en leder ændringer i strømmen i lederen.

Se også

- Strøm - for andre betydninger.
- Elektricitet, Elektrisk ladning, Elektronik, Ohms lov, vekselstrøm, jævnstrøm Kategori:Elektroniske begreber og fænomener ja:電流 ko:전류

Tidevandskraft

Tidevandskraft er i bund og grund den kraftpåvirkning der er til stede, når to store, tunge legemer kredser om hinanden, som fx Jorden og Månen.

Tidevandskraften

Tidevandskraften er en konsekvens af den almene newtonske kraftpåvirkning.

Newtonsk Mekanik

Isaac Newton opdagede populært sagt tyngdekraften og formulerede eftefølgende tre love om krafter, der i dag kendes som Newtons love. En kraft kan enten skubbe eller trække, i en bestemt retning og med en bestemt styrke (Hvilket betyder at en kraft er en vektor). Tyngdekraften er en trækkende kraft og kaldes også for massetiltrækning. Alle legemer og objekter har en tyndekraft, men det er objektets masse der bestemmer hvor stærk kraftpåvirkningen skal være.

Tidevandskraften

Tidevandskraften er et begreb der bedst kan illustreres ved et eksempel. Når Månen kredser omkring Jorden, har begge legemers tyngdekraft en indflydelse på hinanden. Grunden til at tidevandskraften har en mærkbar indflydelse er simpelthen at legemerne har en så stor diameter, at der er stærkere tyngdepåvirkning i den ene side af legemet og mindre tyngdepåvirkning i den anden. Hvis en måne er tilstrækkeligt tæt på sin planet (eller en planet på sin stjerne) kan det resultere i at månen (eller planeten) til sidst bliver revet fra hinanden. Dette er ved at ske for en Mars' måne Phobos.

Asteroidebæltet

En af teorierne om oprindelsen af det velkendte asteoridebælte mellem Mars og Jupiter er at alle disse asteroider engang var samlet som én stor planet. Men planeten befandt sig for tæt på Jupiter og blev til sidst revet i stykker af tidevandskraften. Dette er endnu ikke en bekræftet teori, men den er blandt de mere populære. Kategori:Fysik

Elektrisk spænding

Elektrisk spænding er et udtryk for den energi som en strømkilde leverer pr. enhed ladning den flytter (se elektrisk strøm). Hvis man sammenligner elektricitet i ledninger med vand i vandrør, svarer den elektriske spænding populært sagt til størrelsen af det tryk der driver vandet frem gennem røret.
Ud fra ovenstående definition bliver dimensionen for elektrisk spænding energi pr. enhed ladning, og i grundlæggende SI-enheder bliver dette til joule pr. coulomb. Denne enhed har fået sit eget navn, volt (symbol: V), opkaldt efter den italienske fysiker Alessandro Volta. I modsætning til strømstyrken, som er defineret i et punkt, så giver det ikke mening at snakke om spændingen i et punkt. Man snakker altid om spændingsforskellen i et interval, f.eks. fra A til B, eller endnu mere præcist, et spændingsfald. ja:電圧

Volt

Volt (V) er en måleenhed for den elektriske spænding. Volt er opkaldt efter den italienske fysiker Alessandro Volta. Volt er defineret som det elektriske potentiale over en leder med en strøm på en ampere (A) der bruger en watt (W). Volt er en SI-enhed afledt af enhederne for energi (J for joule) og elektrisk ladning (C for coulomb). :

\mathrm=\frac
=\frac
=\frac

Kategori:Afledte SI-enheder ja:ボルト (単位) ko:볼트 th:โวลต์

Ultraviolet

Ultraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.

Ultraviolet lys bølgelængder

I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
- UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
- UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
- UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget). Herudover opdeles UV-lys i:
- nær UV, NUV (380–200 nm).
- ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).

Anvendelser/virkninger

UVA

Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere. UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe. Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning. Nogle dyr, som f.eks. bier, kan se UV lys. Formodentlig hjælper dette dyrene til at finde blomster, og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten. UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter; derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden for at dæmpe UVA lyset.

UVA og UVB

Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D₃-vitaminer. En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning. Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. ([http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?name=Pigmentforstyrrelser+&categoryId=559&article=1384 kilde sundhedsguiden.dk]). Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse. "Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO₂) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.

UVB og UVC

UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.

Kilder/referencer

- [http://www.epa.gov/sunwise/uvradiation.html EPA SunWise UV Radiation]
- [http://www.physlink.com/Education/AskExperts/ae300.cfm Question: What is the wavelength of UVa, UVb, and UVc light measured in nanometers, and frequency (in Hz)?]

Se også

- Sollys
- Solbruning
- Lysstofrør
- Ultraviolet lampe, Ultraviolet lysstofrør
- Ozonlag Kategori:Fysik ja:紫外線 ms:Ultraungu simple:Ultraviolet

Aurora polaris

Sydlys (latin Aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden. Partiklerne afbøjes af jordens magnetfelt og spiralerer frem og tilbage mellem jordens syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at anslå atmosfærens ramte atomer. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved emission udsender de stråling, bl.a. i form af synligt lys. Iltatomer giver syd- og nordlyset de grønne og røde farver, mens f.eks. nitrogen giver blå og violet. Nordlysets farve bestemmes af hvor kraftige de elektrisk ladede partikler er, da der skal forskellig energimængde til at lade et iltatom i forhold til et nitrogenatom.

Nordlys og nordisk mytologi

I den nordiske mytologi har nordlys en helt speciel funktion. Aserne byggede et gærde omkring Midgård for at beskytte menneskene mod jætterne. Dette gærde blev som resten af verden bygget af urjætten Ymers døde krop. Gærdet blev bygget af hans øjenvipper og ses af og til langt mod nord som lyse striber på himlen - også kaldet nordlys.

Se også

- Jordens atmosfære
- Kosmisk stråling

Kilder/eksterne henvisninger

- [http://www.rummet.dk/89000c Rummet.dk]
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys?]
- [http://www.hickerphoto.com/northern-lights-pictures-cat.htm Northern Lights Pictures] Kategori:Meteorologi ja:オーロラ ko:오로라

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)

Min.	147 098 073 km
Max.	152 097 701 km
Halve storakse	149 597 887 km
Halve lilleakse	149 576 999 km
Excentricitet	0,01671022
Siderisk omløbstid	1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed Gnsn.	107.219 km/t
Omløbshastighed Min.	105.448 km/t
Omløbshastighed Max.	109.033 km/t
Banehældning	0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning	7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω	114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω	348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius	6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter	12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a	0,996647139
Fladtrykthed	0,003352861
Overfladeareal	5,1×10⁸ km²
Rumfang	1,08×10¹² km³
Masse	(5,972.23 ± 0,00008)×10²⁴ kg
Massefylde	5,515×10³ kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen	9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator	40 270 km/t
Rotationstid	23t 56m 3,091s
Aksehældning	23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension	-mangler-
Nordpolens deklination	90,000 °
Magnetfelt	30-60 μT
Albedo	36,7 %
Temperatur ved overfladen	Gnsn. 14 °C
Min. temperatur	-88 °C
Max. temperatur	+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa

Kvælstof:	77%
Ilt:	21%
Argon:	1%
Carbondioxid:	0,038%
Vand:	variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×10⁸) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×10⁹) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
- 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også

- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

Atmosfære

Atmosfære kan have flere betydninger:
- Atmosfære (himmellegeme) – gas-lag omkring en planet eller lignende
- Jordens atmosfære
- Atmosfære (enhed) – måleenhed for tryk

Venus (planet)

Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen. Den omtales ofte som Jordens søsterplanet, idét Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse.

Udforskning af Venus

Inden rumalderen troede man, at Venus gemte et miljø lignende det på Jorden under sin skydækkede overflade. Men det endte naturligvis i en stor skuffelse, da man omsider fik sendt sonder til Venus, der målte og undersøgte miljøet. Det lykkedes sågar efter en masse forsøg at få to sonder, Venus 9 og Venus 10 til at lande på den faste overflade, fotografere den og sende billeder hjem til Jorden pr. radio.

Dage og år på Venus

Venus fuldfører et omløb omkring Solen på 224,70096 dage, eller ca. 7 måneder og 11 dage, men den roterer endnu langsommere omkring sig selv, én gang på 243,0185 dage (svarende til knap 8 måneder). Og modsat de fleste andre planeter i solsystemet har Venus retrograd rotation, dvs. den drejer sig fra øst mod vest modsat den bevægelse fra vest mod øst, som vi kender det på Jorden. En stationær observatør på Venus vil opleve et "Venus-døgn" der varer knap 117 "jordiske" døgn. Venus omdrejningsakse hælder desuden meget lidt i forhold til baneplanet for planetens bevægelse omkring Solen, kun 2,64 grader. Af den grund er der ikke nogen markante årstider på Venus

Atmosfæren

Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er af en ganske anden beskaffenhed end Jordens. Den består mest af carbondioxid, CO₂, som giver anledning til en stærk drivhuseffekt på Venus; temperaturerne overalt på planetens faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader Celsius, uanset om det er nat eller dag. Selv om Merkur kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der således varmest på Venus' overflade. Atmosfæretrykket ved Venus' faste overflade er mere end 90 gange det tryk, vi oplever ved jordoverfladen; det svarer til trykket i 1 kilometers dybde under havoverfladen på Jorden. Over Venus-landskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et betydeligt vindpres.

Skyer

I højder fra 50 til 80 kilometer over Venus' overflade findes et permanent og tæt lag af skyer, som primært består af svovldioxid og svovlsyre. I toppen af dette skylag blæser vinde med omkring 350 km/t; skytoppene kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det bidrager til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten.

Morgen- & Aftenstjernen

Da Venus er tættere på Solen end Jorden, står den aldrig langt fra Solen på himlen set fra Jorden. Derfor ser man den ofte som en klar stjerne lige før solopgang (og omtales da - fejlagtigt - som "Morgenstjernen") eller lige efter solnedgang ("Aftenstjernen"). Venus og Merkur er de eneste planeter i vores solsystem, der ikke har nogen måne.

Eksterne henvisninger

- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3746583.stm 25 May, 2004, BBC News: Venus clouds 'might harbour life'] Citat: "...But microbes could survive and reproduce, experts say, floating in the thick, cloudy atmosphere, protected by a sunscreen of sulphur compounds..."
- www.sciencenet.dk Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 ja:金星 ko:금성 ms:Zuhrah simple:Venus (planet) th:ดาวศุกร์

Rumsonde

En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj. En rumsonde kan vende tilbage til jorden, hvis den er programmeret til det, men kan også være på en envejs-mission f. eks. Voyager-sonderne, som er på vej ud af vores solsystem efter at have besøgt de fleste planeter. Kategori:Astronomi Kategori:Rumfartøjer Kategori:Ubemandede fartøjer

Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα Γεγονότα/Οκτωβρίου

1 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/1_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/1_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/1_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 2 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/2_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/2_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/2_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 3 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/3_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/3_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/3_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 4 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/4_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/4_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/4_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 5 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/5_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/5_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/5_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 6 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/6_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/6_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/6_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 7 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/7_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/7_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/7_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 8 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/8_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/8_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/8_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 9 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/9_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/9_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/9_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 10 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/10_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/10_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/10_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 11 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/11_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/11_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/11_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 12 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/12_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/12_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/12_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 13 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/13_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/13_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/13_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 14 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/14_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/14_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/14_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 15 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/15_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/15_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/15_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 16 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/16_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/16_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/16_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 17 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/17_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/17_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/17_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 18 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/18_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/18_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/18_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 19 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/19_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/19_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/19_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 20 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/20_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/20_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/20_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 21 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/21_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/21_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/21_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 22 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια_συζήτηση:Επιλεγμένα_Γεγονότα/22_Οκτωβρίου&action=edit Συζήτηση] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/22_Οκτωβρίου&action=edit Επεξεργασία] - [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπαίδεια:Επιλεγμένα_Γεγονότα/22_Οκτωβρίου&action=history Ιστορικό] ------- 23 Οκτωβρίου: [http://el.wikipedia.org/w/index.php?title=Βικιπα

Io (måne)

Vulkanisme

Io i Jupiters magnetfelt

Ios indre

Io's landskab

Jupiter (planet)

Jupiters atmosfære

Jupiters ringe

Jupiters måner

Eksterne henvisninger

Måne (himmellegeme)

Eksterne henvisninger

Galileiske måner

Navngivning

Kæmpemåner der ligner Jorden

Fysiske data

Ganymedes (måne)

Ganymedes' indre

Ganymedes' overflade

Atmosfære

Magnetisme

Io (græsk mytologi)

Se også

Græsk mytologi

Guder og gudinder

Helte

Fantastiske væsener

Titaner

Sagnkonger

Stednavne

Andet

Se også

Links

20. århundrede

Solsystemet

Objekter i solsystemet

> Trojansk-asteroide: 5261 Eureka - Måner: Phobos, Deimos - Asteroidebæltet - 1 Ceres, 2 Pallas, 4 Vesta - Jupiter

Eksterne henvisninger

Svovl

Se også

Vulkan

Kendte vulkaner

Se også

Eksterne henvisninger

Voyager 1

Jupiter-passagen

Saturn-passagen

Kilometer

2001

Begivenheder

Født

Dødsfald

Sport

Musik

Nobelprisen

Bøger

Magnetfelt

Se også

Elektrisk strøm

Hurtig strøm af langsomme partikler

Elektricitet og magnetisme

Se også

Tidevandskraft

Tidevandskraften

Newtonsk Mekanik

Tidevandskraften

Asteroidebæltet

Elektrisk spænding

Volt

Ultraviolet

Ultraviolet lys bølgelængder

Anvendelser/virkninger

UVA

UVA og UVB

UVB og UVC

Kilder/referencer

Se også

Aurora polaris

Nordlys og nordisk mytologi

Se også

> Trojansk-asteroide: 5261 Eureka
- Måner: Phobos, Deimos
- Asteroidebæltet
- 1 Ceres, 2 Pallas, 4 Vesta
- Jupiter