:: wikimiki.org ::
| Iran |
Iran
Den islamske republik Iran (Persisk: جمهوری اسلامی ایران), tidligere kendt under navnet Persien, er et land i mellemøsten. Iran grænser op til Pakistan og Afghanistan i øst, Turkmenistan, Aserbajdsjan og Armenien i nord og Tyrkiet og Irak i vest. Iran har en kystlinje der går langs den Persiske golf og Omansøen.
Historie
Iran kan spore sin nationale oprindelse tilbage til Persien, (afledt fra Persis, det antikke græske navnet for Iran) der dukkede op i det 6.århundrede f.Kr. under akamenidenernes dynasti. Det var et meget stort imperium, som kontrollerede et område fra det nordvestlige Indien til Hellas. Perserne blev besejret af Aleksander den Store efter tre forsøg. Kort tid efter genvandt Persien imidlertid sin uafhængighed i form af partherenes og sasanidenes imperium. Sasaniderne blev besejret af islamske arabiske styrker i det 7. århundrede, som senere blev fulgt af seljukkene, mongolerne og Timur Lenk.
I det 16. århundrede blev Persien igen uafhængigt i form af safavide-dynastiet og andre linier af konger eller shaher. I løbet af det 19. århundrede kom Persien under pres fra både Rusland og Storbritannien og en moderniseringsproces begyndte og fortsatte ind i det 20. århundrede. Den iranske befolkning ønskede forandringer, hvilket resulterede i den persiske grundlovsrevolutionen i 1905/1911. I 1953 blev Irans statsminister Muhammed Mossadegh, som var blevet valgt til parlamentet i 1923, og som havde været statsminister siden 1951, fjernet fra magten ved et komplot der var iscenesat af de britiske og amerikanske efterretningstjenester («Operation Ajax»). Mange iranere mente at kuppet formentlig var motiveret af britisk og amerikansk modstand, mod Mossadeqs forsøg på at nationalisere Irans oliesektor. Efter Mossadeqs fald blev shahen Muhammed Reza Pahlavi mere diktatorisk. Med stærk støtte fra USA og Storbritannien fortsatte shahen moderniseringen af den iranske industri, men forsømte samtidig at give befolkningen almindelige frihedsrettigheder. Hans autoritære styre, som stod bag systematisk tortur og andre brud på menneskerettighederne, førte til den iranske revolution, der betød at hans regime blev fjernet fra magten i 1979. Efter mere end et års politisk kamp mellem flere forskellige politiske grupper, blev en islamsk republik etableret under Ayatollah Khomeini.
Det nye teokratiske politiske system iværksatte en række konservative islamske reformer, og fulgte en anti-vestlig kurs, som særligt var rettet mod USA, på grund af landets støtte i kuppet i 1953, som havde væltet den valgte regeringen, samt støtten til shahens regime igennem mere end 25 år. Den nye regering var inspireret af grupper, som mange i den vestlige verden anser for fundamentalistiske. Som et resultat deraf, anser stort set hele den vestlige verden Iran med landets nuværende regering for at være en fjendtlig stat.
I 1980 blev Iran angrebet af nabolandet Irak og den efterfølgende Iran-Irak krig fortsatte indtil 1988. I de seneste år har den delvist demokratiske politiske struktur, ført til at mange reformvenlige politikere er blevet valgt, inklusiv den tidligere præsident Muhammed Khatami. Kampen mellem reformister og konservative om hvordan landets fremtid skal formes, og hvilket politik der skal føres, er fortsat frem til idag.
Politik
Iran er en konstitutionel islamisk republik, og det politisk system er baseret på grundloven af 1979 kaldet Qanun e Asasi. Iran har flere forskellige styringsorganer. Nogle er demokratisk valgte, og andre er valgt udfra deres religiøse ekspertise og holdninger.
Den øverste leder er en rahbar der er ansvarlig for Irans politik. Han har kontrollen over efteretningstjenesten og er den øverste leder for militæret. Det er kun ham der kan erklære krig. Præsidenten (Ra'is-e Jomhour) har ansvaret for den udøvende magt, men må rådføre sig med rahbaren når beslutningerne går ind på hans ansvarsområder. Præsidenten bliver valgt for en fireårig periode og sammensætter selv sin regering. Sammen med sine 8 vicepræsidenter og 21 ministre fremlægger han sin politik til godkendelse af parlamentet (Majlis). Parlamentet består af 290 medlemmer i et kammer. Forsamlingen af eksperter er en gruppe på 86 personer, der mødes en gang om året og godkender rahbarens handlinger. Der har endnu ikke været et tilfælde, hvor rahbaren ikke har fået sine handlinger godkendt. Det er også eksperterne som vælger en ny rahbar fra sine egne rækker. Vogternes råd består af tolv jurister, hvoraf seks udnævnes af rahbaren. Vogterrådet godkender alle præsidentkandidater og kandidater til parlamentet. Rådets hovedopgave er imidlertid at vurdere om tolkningen af grundloven, samt alle nye lovforslag, er i tråd med sharia-loven.
Amnesty International rapporterede i 2003 om krænkelser af ytringsfriheden igennem arrestationer af studenter, akademikere og journalister. Årsrapporten beretter også om brug af tortur og henrettelser af politiske fanger. Mindst 113 mennesker, heriblandt seks kvinner, blev henrettet i 2003. Mange af henrettelserne foregik offentligt.
Nobels fredspris 2003 blev givet til den iranske advokat Shirin Ebadi, for hendes indsats for demokrati og menneskerettigheder. Ebadi var Irans første kvindelige dommer, men måtte gå af efter den islamske revolution i 1979, hvor Ayatollah Khomeini overtog magten.
Provinser
Iran består af 30 provinser (ostan-haa, ental: ostan):
Geografi
Ayatollah Khomeini
Irans landskab er præget af stejle bjergkæder, der separere de forskellige plateauer fra hinanden. De tæt befolkede vestlige dele af landet er samtidig de mest bjergrige, med bjergkæder som Zagros bjergene og Alborz bjergene. Sidstnævnte er også stedet, hvor Irans højeste punkt findes: Damavand på 5607 meter. Den østlige del af landet består hovedsageligt af ubeboede ørkenområder.
De eneste store, sammenhængende sletter findes langs kysten mod det Kaspiske hav og ved den nordlige ende af den persiske golf, hvor Irans grænse går ved udløbet til Arvand-elven (Shatt al-Arab). Mindre, usammenhængende sletter findes langs kysten til den persiske golf, Hormuz-strædet og Omansøen. Det iranske klima er hovedsageligt tørt eller halvtørt, men subtropisk langs kysten til det Kaspiske hav. Klimaet giver varme somre og kolde vintre. Iran er anset for at være en af de 15 nationer, der udgør "menneskehedens vugge".
Økonomi
Den iranske økonomi er en blanding af store, statsejede virksomheder og olieindustri med central planlægning, landbrug der er kollektivt kontrolleret af landsbyer, og små privatejede handels- og service-virksomheder. Den nuværende regering har valgt at fortsætte reformerne og har indikeret, at den vil forsøge at gøre Irans økonomi mindre afhængig af olieindtægterne. Iran investerer indtægterne fra olieeksporten indenfor andre sektorer, bl.a. i den petrokemiske industri. Den iranske regering håber også at kunne tiltrække milliarder af dollar i udenlandske investeringer ved at skabe et mere attraktivt investeringsklima (bl.a. ved en mere lempelig importkontrol samt oprettelse af frihandels-zoner).
olie
Iran er OPECs næststørste olieproducent og er i besiddelse af 10% af verdens kendte oliereserver. Landet har også verdens næststørste naturgas-reserver (efter Rusland). Det stærke oliemarked i 1996 lettede det finansielle pres på Iran og hjalp med til, at man kunne betale afdragene på udlandsgælden i tide. Irans finansielle situation blev noget vanskeligere i 1997 på grund af de lavere oliepriser. De stigende priser i 1999/2000 gav imidlertid igen Iran et pusterum. Underskuddet på statsbudgettet har været et kronisk problem, delvist på grund af store statslige subsidier på omkring 4,7 milliarder dollar om året til blandt andet madvarer og - især - brændstof.
Servicesektoren har i de seneste år stået bag den største del af væksten i Irans BNP. Statslige investeringer har givet et løft til landbruget, og liberalisering af produktionen og reglerne for reklamer har hjulpet med til at skabe nye markeder.
Store kunstvandingsprojekter har sammen med øget produktion af landbrugsprodukter til eksport som fx dadler, blomster og pistacienødder har været årsag til den hurtigste økonomiske vækst i nogen økonomisk sektor i Iran gennem 1990erne, også selvom de efterfølgende år med tørke i 1999, 2000 og 2001 har holdt udbyttet kraftigt tilbage. Landbruget er fortsat en af de største arbejdsgivere, og 22% af den erhvervsaktive del af befolkningen er ifølge en statistisk undersøgelse fra 1991 ansat i landbruget.
Demografi
pistacienød
Hovedparten af Irans befolkning taler et af de iranske sprog, og persisk er det officielle sprog i Iran. De forskellige iranske befolkningsgruppers størrelse er omstridt, men den største etniske gruppe i Iran er persere (51%). Azerbadjanerne udgør (24%), gilakere og manzadanere (8%), kurdere (7%), arabere (3%), baluchere (2%), lurere (2%), turkmenere (2%), qashqaere, armenere, jøder, assyrere og andre.¹
De fleste iranere er muslimer. 89% tilhører den shiamuslimske retning indenfor islam, der også er den officielle statsreligion. Omkring 10% af befolkningen tilhører den sunnimuslimske retning, der iøvrigt er dominerende i det meste af den øvrige muslimske verden. Ikke-muslimske religiøse minoriteter i Iran inkluderer Bahá'í, zoroastrisme, så vel som jødedom og kristne. De tre sidste er officielt anerkendt som minoritetsreligioner og har fået tildelt særligt reserverede pladser i parlamentet. Irans befolkningstal er blevet øget dramatisk i sidste halvdel af det 20.århundrede, men indenfor det sidste årti er der dog sket et dramatisk fald i den gennemsnitlige fertilitetsrate, der nu nærmer sig vestlig standard.
¹ Tallene er fra 2004 udgaven af CIAs The World Factbook. Andre kilder angiver er højere tal for persere og tilsvarende lavere tal for tyrkiske folkeslag eller et højere tal for tyrkiske minoriteter. Nogen i den første gruppe hævder, at CIA sin statistik har baseret sig på tal fra omkring 1964. CIA hævder imidlertid, at udgaven er baseret på statistiske oplysninger fra januar 2004.
Kultur
Som det er tilfældet med alle andre antikke civilisationer, er kulturen samlingspunktet og hjertet for den iranske civilisation. Kunsten, musikken, arkitekturen, digtningen, filosofien, traditionerne og ideologien er der der gør iraneren til en stolt verdensborger. Iranere tror at deres kultur er grunden til at deres civilisation har kunne overleve gennem tusinder af år, hvor de har været udsat for en lang række katastrofer.
Se også
- Bam
- Verdens lande
- Irans præsident
- Iranske præsidenter
- Irans parlament
- Vogternes Råd
Eksterne henvisninger
- [http://www.iranica.com Encyclopaedia Iranica]
- [http://tehran.stanford.edu/ Iranian Cultural & Information Center] at Stanford University, California
- [http://www.irpedia.com/ Iran Travel and Tourism Guide]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/ir.html CIA World Factbook - Iran]
- [http://news.yahoo.com/fc?tmpl=fc&cid=34&in=world&cat=iran Yahoo! News Full Coverage Iran] headline links
- [http://www.havenworks.com/world/iran HavenWorks' Iran News]
- [http://www.gooya.com Directory of Iranian online newspapers]
- [http://www.iranoilgas.com/ Iran Oil and Gas]
- [http://www.ifex.org/en/content/view/full/221/ Freedom of Expression in Iran] - IFEX
- [http://cns.miis.edu/research/wmdme/iran.htm/ List of alleged weapons]
- [http://www.islam.org.au/articles/24/iran.htm The Dismal Reality of Ahlus Sunnah in Iran ]
Kategori:Iran
Kategori:Asiatiske lande
ja:イラン
ko:이란
ms:Iran
simple:Iran
th:ประเทศอิหร่าน
zh-min-nan:Iran
MottoValgsprog, Fyndsprog, Løsen.
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
ja:モットー
simple:Motto
SprogEt sprog kan beskrives som et system til at udtrykke betydning. Et sprog har mere eller mindre fastlagte bestanddele og regler, som bestemmer hvordan en betydning kan udtrykkes.
Denne, som enhver anden definition af begrebet sprog, vil formodentlig være at anfægte set fra mindst ét perspektiv. Alene det faktum at sproget skal bruges til at definere sig selv, understreger sværhedsgraden af denne opgave.
Der findes 6-7000 sprog i verden. Dansk er blandt de 100 største, målt i antal modersmålstalende sprogbrugere.
I daglig tale bruger vi begrebet sprog på mange måder:
- Talesprog
- Skriftsprog
- Tegnsprog
- Kropssprog
- Programmeringssprog
- Fagsprog
og endvidere:
- Slang
- Videnskabeligt sprog
- Formelt sprog
- Sort snak
- Tungetale
Grundlæggende begreber
- Fonetik
- Fonologi
- Grammatik
- Morfologi
- Syntaks
- Semantik
- Pragmatik
Strukturerede sprog
Et sprog kan være mere eller mindre struktureret. Kropssprog kan siges at være meget ustruktureret, hvorimod matematisk sprog og programmeringssprog er stærkt strukturerede.
Top 10 over de mest talte sprog i verden
# Kinesisk, mandarin (836 mio.)
# Hindi/Urdu (333 mio.)
# Spansk (332 mio.)
# Engelsk (322 mio.)
# Bengali (189 mio.)
# Arabisk (186 mio.)
# Russisk (170 mio.)
# Brasiliansk/Portugisisk (170 mio.)
# Japansk (125 mio.)
# Tysk (98 mio.)
og:
:90. Dansk (5 mio.)
og:
:6800. (ca.) Arikapu (2 pers.)
De ti officielle sprog der bliver talt i flest lande
# Engelsk 54
# Fransk 33
# Arabisk 24
# Spansk 21
# Portugisisk 8
# Tysk 5
# Malaysisk 4
# Hollandsk 4
# Kinesisk 3
# Italiensk 2
Se også
- sprogforskning, syntaks, dialekt, skriftsprog, grammatik, ord, ordklasse, idiom, frase, sætning, semantik, pragmatik, lingvistik, filologi, sprogfamilie, sociolingvistik, sprogkode, lingua franca, sprog eller dialekt, retorik
- Kunstsprog
- Lingvist
Eksterne henvisninger
- Ethnologue's web-version giver pålidelige oplysninger om verdens sprog [http://www.ethnologue.com - Ethnologue]
- [http://hjem.get2net.dk/sprogbog/index.htm SprogBogen - om verdens sprog - og deres slægtskab] af Jørgen Pagh. Baseret på den trykte bog "Sprogbogen" ISBN 87-88796-15-9.
Kategori:Humaniora
-
Kategori:DK5 89
ja:言語
ko:언어
ms:Bahasa
simple:Language
PersiskPersisk (فارسی) er det officielle sprog i Iran hvor det tales af omkring halvdelen af befolkningen. Foruden i Iran tales det også af befolkningsgrupper i Afghanistan, Tadsjikistan, Usbekistan og Qatar. Det har officiel status i Afghanistan og Tadsjikistan. Persisk tales af over 75 millioner mennesker.
Sproget er et indoeuropæisk sprog som tilhører gruppen af iranske sprog i de indoiranske sprog. Persisk skrives i Iran og Afghanistan med en særlig variant af det arabiske alfabet.
Persisk kaldes også farsi og iransk. Den dialekt som tales i Afghanistan, kaldes dari. Dialekten i Tadsjikistan hedder tadsjikisk. Tadsjikisk bliver også ofte regnet for selvstændigt sprog. Tadsjikisk skrives med det kyrilliske alfabet.
Kategori:Iranske sprog
ja:ペルシア語
ko:페르시아어
th:ภาษาเปอร์เซีย
TeheranTeheran (تهران på persisk), indbyggertal 11.050.000, 15.000.000 med omkringliggende forstæder, er hovedstaden i Iran.
Mere end halvdelen af landets industri er placeret i byen. Industrien omfatter elektronik, tekstiler, sukker, cement og bilproduktion. Byen er også et center for salget af tæpper.
Kategori:Iranske byer
Kategori:Hovedstæder
Ekstern henvisning
- [http://www.tehranmetro.com Teheran metro]
ja:テヘラン
ko:테헤란
Mohammad Khatami
Hojjat ol-Eslam Mohammad Khatami blev født i oktober 1943 i byen Ardakan, der ligger i provinsen Yazd. Han er søn af Ayatollah Ruhollah Khatami. Mohammad Khatami blev gift med Zohreh Sadeghi i 1974 og sammen har de 2 døtre og en søn. Leila, som er født i 1975, Narges i 1981 og Emad i 1989.
Khatami har en bachelorgrad i vestlig filosofi fra Isfahan universitet, men forlod uddannelsen mens han var i gang med at få en magistergrad i uddannelsesvidenskab på Teheran Universitet, og i 1961 tog han til Qom, hvor han gennemførte et førhen påbegyndt studium i islam. Han blev i Qom i 7 år, hvor han studerede ljtihad (praktisering af religiøst lederskab). Khatami taler persisk, som er hans modersmål, derudover også arabisk, engelsk og tysk. Efter at han havde færdiggjort sit religiøse studium, forlod han Iran og bosatte sig i Tyskland, hvor han blev leder af det islamiske center i Hamburg. Dér blev han indtil den islamiske revolution i Iran.
Han har også skrevet 3 bøger, Fear of the Wave fra 1993, From the World of the city to the City of the World fra 1994 og en essaysamling.
Før Khatami blev valgt til præsident, havde han siddet i parlamentet i 2 år fra 1980 til 1982. Han havde også ledet Kayan Instituttet, været minister for kultur og islamisk vejledning (1982 til 1986 og en anden periode fra 1989 til 24. maj 1992, hvor han trådte tilbage), samt været leder af Irans Nationale Bibliotek fra 1992 til 1997 og medlem af det øverste råd for kulturel revolution. Derudover er Khatami også medlem af de militante lærdes sammenslutning.
Khatami blev for første gang valgt som Irans 5. præsident den 23. maj 1997 med 69% af stemmerne (90% af de stemmeberettigede stemte). Han blev genvalgt den 8. juni 2001 med 77% af stemmerne (69% af de stemmeberettigede stemte), selv om folk i stigende grad var utilfredse med de noget sendrægtige reformer. Khatami nød stor støtte blandt kvinder og studenter, idet han ønskede at forbedre forholdene for kvinder og han reagerede på studenterkrav.
Præsident Khatami anses for at være Irans første reformvenlige præsident, idet han bla. har kæmpet for mere demokrati, retsstatsprincipper, og han gik ind for, at alle iranere skulle have mulighed for at deltage i den politiske beslutningsproces. Men Khatamis politiske ideer mødte kraftig modstand fra det ortodokse præstestyre og ayatollah Ali Khamenei, der bla. kontrollerer det magtfulde Vogternes Råd. Rådet er Irans øverste råd og er i virkeligheden base for magten i Iran. Rådet har bla. vetoret over parlamentet og godkender alle kandidater til valg. Medlemmerne i rådet udpeges af den siddende ayatollah.
I årstal
1943: Mohammad Khatami fødes i byen Ardakan
1961: Han drager til Qom for at gennemføre et studie i praktisering af islamisk lederskab (ljtihad).
1974: Khatami gifter sig med Zohreh Sadeghi
1980: Han vælges til repræsentant i parlamentet og sidder der til 1982
1982: Minister for kultur og islamisk vejledning til 1986
1989: For anden gang minister for kultur og islamisk vejledning til 1992
1992: Valgt ind i det øverste råd for den kulturelle revolution til 1997
1993: Udgiver bogen Fear of the Wave.
1994: Udgiver bogen From the World of the city to the City of the World.
1997: Valgt til præsident i til 2001 med 69% af stemmerne. 90% stemte.
2000: Khatamis reformfløj vinder 226 af parlamentets 290 pladser.
2001: Han genvælges med 77% af stemmerne. 69% stemte.
Se også
- Irans præsident
- Iranske præsidenter
- Irans parlament
- Vogternes Råd
- Iran
Eksterne links
- [http://www.president.ir/eng/khatami/bio/ Irans præsidents hjemmeside] (på engelsk)
- [http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/1373476.stm BBC profil på Mohammad Khatami] (på engelsk)
Kategori:Iranere
ja:モハンマド・ハータミー
ArealAreal er en overflades størrelse.
Der findes mange forskellige enheder for flademål. Mange af de ældre arealenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks derimod er ens overalt:
Afledte SI-enhed
Den officielt anerkendte afledte SI-enhed for flademål er kvadratmeter og angives ofte som m². Kvadratmeter er afledt af SI-enheden meter og kan have et SI-præfiks. Men det er dog sjældent dette benyttes, da man i stedet sætter præfikset foran grundenheden meter:
- Kvadratcentimeter (0,0001 m² = 10-4 m²)
- Kvadratkilometer (1.000.000 m² = 106 m²)
Andre anvendte enheder
Arealenheder som er i anvendelse i dag.
Anvendte danske enheder
- Ar (100,00 m²)
- Hektar (10.000,00 m²)
Anvendte udenlandske enheder
- Square foot (sq ft) i USA (0,09290304 m²)
- Square yard (sq yd) i USA (0,83612736 m²) (1 yard = 3 feet)
- Square perch i USA (25,2928526 m²) (1 perch = 5,5 yard).
- Acre i USA (4046,8564224 m²) (1 square acre = 43,560 square feet = 160 square perch).
- Square mile (sq mi) i USA (2,5899881103 m²) (1 square mile = 640 acres).
Ældre enheder
Mange af de ældre enheder er landespecifikke.
Ældre danske enheder
- Kvadratfod (0,0985 m²)
- Kvadratalen (0,39 m²)
- Penning (14,37 m²)
- Album (57,46 m²)
- Fjerdingkar (172,38 m²)
- Skæppe (689,50 m²)
- Tønde land (5.516 m²)
- Kvadratmil (56.738.255 m²)
Se også
- Danske enheder
- Rumfang
- Længdemål
Kategori:Matematik
ja:面積
simple:Area
zh-cn:面积
zh-tw:面积
KvadratkilometerKvadratkilometer (oftest forkortet km²) er et arealmål på 1.000.000 kvadratmeter.
1 km² er det samme som:
- et areal, der modsvarer et kvadrat med 1 kilometer på hver side
- en cirkel, hvis radius er omtrent = 564,19 m eller 0,564 km
- 1.000.000 m²
- 100 hektarer
- 0,386102 kvadratmil (amerikanske mil)
Kategori:Arealenheder
ja:平方キロメートル
Liste med verdens landes befolkningsstørrelserHer er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene er taget fra http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/rankorder/2119rank.html
| Pos | Land | Befolkning |
| 1 | Verden | 6,446,131,400 |
| 2 | Kina
Hong Kong
Macao
Total | 1,306,313,812
6,898,686
449,198
1.313.661.696 |
| 3 | Indien | 1,080,264,388 |
| 4 | Europæiske Union | 456,953,258 |
| 5 | USA
Amerikansk Samoa
Guam
Nordmarianerne
Puerto Rico
U.S. Virgin Islands
Johnston-Atoll
Total | 295,734,134
57,881
168,564
80,362
3,911,299
108,708
361
300.061.409 |
| 6 | Indonesien | 241,973,879 |
| 7 | Brasilien | 186,112,794 |
| 8 | Pakistan | 162,419,946 |
| 9 | Bangladesh | 144,319,628 |
| 10 | Rusland | 143,420,309 |
| 11 | Nigeria | 128,765,768 |
| 12 | Japan | 127,417,244 |
| 13 | Mexico | 106,202,903 |
| 14 | Filippinerne | 87,857,473 |
| 15 | Vietnam | 83,535,576 |
| 16 | Tyskland | 82,431,390 |
| 17 | Egypten | 77,505,756 |
| 18 | Ethiopien | 73,053,286 |
| 19 | Tyrkiet | 69,660,559 |
| 20 | Iran | 68,017,860 |
| 21 | Thailand | 64,185,502 |
| 22 | Demokratiske Republik Congo | 60,764,490 |
| 23 | Frankrig
Fransk Guyana
Fransk Polynesien
Guadeloupe
Martinique
Mayotte
Ny Kaledonien
Reunion
St. Pierre et Miquelon
Wallis et Futune
Total | 60,656,178
195,506
270,485
448,713
432,900
193,633
216,494
776,948
7,012
16,025
63,213,894 |
| 24 | Storbritannien
Anguilla
British Virgin Islands
Bermuda
Cayman-Island
Falklandsøerne
Gibraltar
Guernsey
Isle of Man
Jersey
Montserrat
Pitcairn
Saint Helen
Turks and Caicos Islands
Total | 60,441,457
13,254
22,643
65,365
44,270
2,967
27,884
65,228
75,049
90,812
9,341
45
7,460
20,556
60,886,331 |
| 25 | Italien | 58,103,033 |
| 26 | Sydkorea | 48,640,671 |
| 27 | Ukraine | 46,996,765 |
| 28 | Burma | 46,996,558 |
| 29 | Sydafrika | 44,344,136 |
| 30 | Colombia | 42,954,279 |
| 31 | Spanien | 40,341,462 |
| 32 | Sudan | 40,187,486 |
| 33 | Argentina | 39,537,943 |
| 34 | Polen | 38,557,984 |
| 35 | Tanzania | 36,766,356 |
| 36 | Kenya | 33,829,590 |
| 37 | Canada | 32,805,041 |
| 38 | Marokko
Vestsahara
Total | 32,725,847
273,008
32,998,855 |
| 39 | Algeriet | 32,531,853 |
| 40 | Afghanistan | 29,928,987 |
| 41 | Peru | 27,925,628 |
| 42 | Nepal | 27,676,547 |
| 43 | Uganda | 27,269,482 |
| 44 | Uzbekistan | 26,851,195 |
| 45 | Saudi-Arabien | 26,417,599 |
| 46 | Irak | 26,074,906 |
| 47 | Venezuela | 25,375,281 |
| 48 | Malaysia | 23,953,136 |
| 49 | Nordkorea | 22,912,177 |
| 50 | Taiwan | 22,894,384 |
| 51 | Rumænien | 22,329,977 |
| 52 | Ghana | 21,946,247 |
| 53 | Yemen | 20,727,063 |
| 54 | Australien
Christmas Island
Cocoøerne
Norfolk Island
Total | 20,090,437
361
628
1,828
20,092,708 |
| 55 | Sri Lanka | 20,064,776 |
| 56 | Mozambique | 19,406,703 |
| 57 | Syrien | 18,448,752 |
| 58 | Madagascar | 18,040,341 |
| 59 | Elfenbenskysten | 17,298,040 |
| 60 | Cameroun | 16,988,132 |
| 61 | Nederlandene
Aruba
Nederlandske Antiller
Total | 16,407,491
71,566
219,958
16,699,015 |
| 62 | Chile | 15,980,912 |
| 63 | Kazakhstan | 15,185,844 |
| 64 | Cambodja | 13,636,398 |
| 65 | Burkina Faso | 13,491,736 |
| 66 | Ecuador | 13,363,593 |
| 67 | Malawi | 12,707,464 |
| 68 | Niger | 12,162,856 |
| 69 | Zimbabwe | 12,160,782 |
| 70 | Guatemala | 12,013,907 |
| 71 | Angola | 11,827,315 |
| 72 | Senegal | 11,706,498 |
| 73 | Mali | 11,415,261 |
| 74 | Cuba | 11,261,795 |
| 75 | Zambia | 11,346,670 |
| 76 | Serbien og Montenegro | 10,829,175 |
| 77 | Grækenland | 10,668,354 |
| 78 | Portugal | 10,566,212 |
| 79 | Belgien | 10,364,388 |
| 80 | Hviderusland | 10,300,483 |
| 81 | Tjekkiet | 10,241,138 |
| 82 | Tunesien | 10,074,951 |
| 83 | Israel
Gazastriben
Vestbredden
Total | 6,276,883
1,376,289
2,385,615
10,038,787 |
| 84 | Ungarn | 10,006,835 |
| 85 | Chad | 9,657,069 |
| 86 | Guinea | 9,452,670 |
| 87 | Dominikanske Republik | 9,049,595 |
| 88 | Sverige | 9,001,774 |
| 89 | Bolivia | 8,857,870 |
| 90 | Somalia | 8,591,629 |
| 91 | Rwanda | 8,440,820 |
| 92 | Østrig | 8,184,691 |
| 93 | Haiti | 8,121,622 |
| 94 | Aserbajdsjan | 7,911,974 |
| 95 | Burundi | 7,795,426 |
| 96 | Benin | 7,649,360 |
| 97 | Schweiz | 7,489,370 |
| 98 | Bulgarien | 7,450,349 |
| 99 | Honduras | 7,167,902 |
| 100 | Tadsjikistan | 7,163,506 |
| 101 | El Salvador | 6,704,932 |
| 102 | Paraguay | 6,347,884 |
| 103 | Laos | 6,217,141 |
| 104 | Sierra Leone | 5,867,426 |
| 105 | Libyen | 5,765,563 |
| 106 | Jordan | 5,759,732 |
| 107 | Papua New Guinea | 5,545,268 |
| 108 | Danmark
Grønland
Færøerne
Total | 5,432,335
56,375
46,962
5,535,672 |
| 108 | Nicaragua | 5,465,100 |
| 109 | Slovakiet | 5,431,363 |
| 110 | Togo | 5,399,991 |
| 111 | Finland | 5,223,442 |
| 112 | Kirgisistan | 5,146,281 |
| 113 | Turkmenistan | 4,952,081 |
| 114 | Georgien | 4,677,401 |
| 115 | Eritrea | 4,669,638 |
| 116 | Norge
Svalbard
Total | 4,593,041
2,701
4,595,742 |
| 117 | Kroatien | 4,495,904 |
| 118 | Moldova | 4,455,421 |
| 119 | Bosnien-Herzegovina | 4,430,494 |
| 120 | Singapore | 4,425,720 |
| 121 | Centralafrikanske Republik | 4,237,703 |
| 121 | New Zealand
Cookøerne
Niue
Tokelau
Total | 4,035,461
21,388
2,166
1,392
4,060,407 |
| 122 | Costa Rica | 4,016,173 |
| 123 | Irland | 4,015,676 |
| 124 | Libanon | 3,826,018 |
| 125 | Republikken Congo | 3,602,269 |
| 126 | Litauen | 3,596,617 |
| 127 | Albanien | 3,563,112 |
| 128 | Uruguay | 3,415,920 |
| 129 | Panama | 3,140,232 |
| 130 | Mauretanien | 3,086,859 |
| 131 | Oman | 3,001,583 |
| 132 | Armenien | 2,982,904 |
| 133 | Liberia | 2,900,269 |
| 134 | Mongoliet | 2,791,272 |
| 135 | Jamaica | 2,735,520 |
| 136 | Forenede Arabiske Emirater | 2,563,212 |
| 137 | Kuwait | 2,335,648 |
| 138 | Letland | 2,290,237 |
| 139 | Bhutan | 2,232,291 |
| 140 | Makedonien | 2,045,262 |
| 141 | Lesotho | 2,031,348 |
| 142 | Namibia | 2,030,692 |
| 143 | Slovenien | 2,011,070 |
| 144 | Botswana | 1,640,115 |
| 145 | Gambia | 1,595,086 |
| 146 | Guinea-Bissau | 1,413,446 |
| 147 | Gabon | 1,394,307 |
| 148 | Estland | 1,332,893 |
| 149 | Mauritius | 1,230,602 |
| 150 | Swaziland | 1,138,227 |
| 151 | Trinidad og Tobago | 1,075,066 |
| 152 | Østtimor | 1,040,880 |
| 153 | Fiji | 893,354 |
| 154 | Qatar | 863,051 |
| 155 | Cypern | 780,133 |
| 156 | Guyana | 765,283 |
| 157 | Bahrain | 688,345 |
| 158 | Comorerne | 671,247 |
| 159 | Salomonøerne | 538,032 |
| 160 | Ækvatorialguinea | 529,034 |
| 161 | Djibouti | 476,703 |
| 162 | Luxembourg | 468,571 |
| 163 | Guadeloupe | 448,713 |
| 164 | Suriname | 438,144 |
| 165 | Kap Verde | 418,224 |
| 166 | Malta | 398,534 |
| 167 | Brunei | 372,361 |
| 168 | Maldiverne | 349,106 |
| 169 | Bahamas | 301,790 |
| 170 | Island | 296,737 |
| 171 | Belize | 281,084 |
| 172 | Barbados | 278,870 |
| 173 | Vanuatu | 205,754 |
| 174 | Sao Tome og Principe | 187,410 |
| 175 | Saint Lucia | 166,312 |
| 176 | Saint Vincent og Grenadinerne | 117,534 |
| 177 | Tonga | 112,422 |
| 178 | Mikronesien | 108,105 |
| 179 | Kiribati | 103,092 |
| 180 | Grenada | 89,502 |
| 183 | Seychellerne | 81,188 |
| 184 | Andorra | 70,549 |
| 185 | Dominica | 69,029 |
| 186 | Antigua og Barbuda | 68,722 |
| 187 | Marshalløerne | 59,071 |
| 188 | Saint Kitts og Nevis | 38,958 |
| 189 | Monaco | 33,717 |
| 188 | San Marino | 28,880 |
| 189 | Liechtenstein | 21,388 |
| 190 | Palau | 13,048 |
| 191 | Nauru | 13,048 |
| 192 | Tuvalu | 11,636 |
| 193 | Vatikanet | 932 |
Se også
- Verdens lande
- Verdens landes arealer
- Verdens landes BNP
Kategori:Verdens lande
ja:国の人口順リスト
ko:인구순 나라 목록
th:รายชื่อประเทศเรียงตามจำนวนประชากร
Valuta
Valuta er den officielle møntfod i et land.
Valutanavne
Verdens valutanavne sorteret efter valutanavnet:
- Afghani - Afghanistan
- Baht - Thailand
- Balboa - Panama (U.S. dollar bliver anvendt som papirpenge)
- Birr - Etiopien
- Bolívar - Venezuela
- Boliviano - Bolivia
- Cedi - Ghana
- Colón - Costa Rica, El Salvador
- Dalasi - Gambia
- Denar - Makedonien
- Dinar - Algeriet, Bahrain, Irak, Jordan, Kuwait, Tunesien, Serbien
- Dollar - Antigua og Barbuda, Australien, Bahamas, Barbados, Belize, Bermuda, Britiske Jomfruøer, Brunei, Canada, Cayman Islands, Christmas Island, Cocos Islands, Cook Islands, Dominica, Fiji, Grenada, Guam, Guyana, Hong Kong, Jamaica, Kiribati, New Zealand, Singapore, Solomon-øerne, Surinam, Republikken Kina (Taiwan), USA, Zimbabwe
- Dong - Vietnam
- Drachme - (Grækenland bruger nu euro)
- Dram - Armenien
- Escudo - Kap Verde, (Portugal bruger nu euro)
- Euro
- Europæiske Union (som en organisation; euroen er ikke anvendeligt betalingsmiddel i alle EU-lande.)
- EU-medlemmer: Belgien, Finland, Frankrig (undtagen stillehavsterritorier, der bruger CFP franc), Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Østrig.
- Lande, som har indgået aftale med EU om at benytte euroen: Andorra, Monaco, San Marino, Vatikanstaten.
- Områder, der ensidigt har valgt at bruge euroen: Montenegro og Kosovo.
- Valutaer låst til euroen: Kap Verdiske escudo, CFA franc, CFP franc, Comoriske francs, Bulgarske lev, Estiske kroon, Litauske litas, Bosnien-Herzegovinas Konvertibilna mark
- Forint - Ungarn
- Franc
- Svejtserfrank (Schweizerfrank) - Schweiz, Liechtenstein.
- CFA franc - Benin, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Côte d'Ivoire, Den Demokratiske Republik Congo, Ækvitorialguinea, Gabon, Guinea, Guinea-Bissau, Republikken Congo.
- CFP franc - Frankrigs stillehavsterritorier Ny Caledonien, Fransk Polynesien, Wallis og Futuna.
- Comorisk franc - Comorerne (låst til den franske franc, nu euroen).
- Djiboutisk franc - Djibouti (låst til US dollar siden 1973).
- Belgisk-luxembourgsk franc førhen brugt af - Belgien, Luxembourg.
- Fransk franc førhen brugt af: Andorra, Monaco, Frankrig (inklusive Fransk Guiana, Guadeloupe, Martinique, Réunion, Saint-Pierre og Miquelon og Mayotte).
- Gourde - Haiti
- Gylden - Aruba, Nederlandske Antiller (Nederlandene bruger nu euro)
- Kina (møntfod) - Papua New Guinea
- Koruna - Tjekkiet, Slovakiet
- Kroon - Estland
- Krona - Island, Sverige
- Krone - Danmark, Færøerne, Grønland, Norge se også: Britisk Crown (møntenhed)
- Kuna - Kroatien
- Kwacha - Malawi, Zambia
- Kwanza - Angola
- Kyat - Myanmar
- Lari - Georgien
- Lek - Albanien
- Lempira - Honduras
- Leu - Rumænien, Moldova
- Lev - Bulgarien
- Lira - Malta (Italien, San Marino, Vatikanstaten bruger nu euro)
- Lire - Cypern og Tyrkiet
- Manat - Aserbajdsjan, Turkmenistan
- Mark - (Tyskland bruger nu euro)
- Marka - Bosnien-Herzegovina
- Markka - (Finland bruger nu euro)
- Nafka - Eritrea
- Ngultrum - Bhutan
- Pataca - Macau
- Peseta - (Andorra, Spanien anvender nu euro)
- Peso - Argentina, Chile, Colombia, Cuba, Dominikanske Republik, Filippinerne, Mexico, Uruguay
- Pound - Cypern, Malta, Egypten, Falklandsøerne, Gibraltar, Guernsey, Jersey, Storbritannien (Irland anvender nu euro)
- Pula - Botswana
- Quetzal - Guatemala
- Rand - Sydafrika
- Real - Brasilien
- Renminbi - Folkerepublikken Kina
- Rial - Iran
- Riel - Cambodja
- Ringgit - Malaysia
- Riyal - Qatar, Saudi-Arabien
- Rubel - Hviderusland, Rusland
- Rufiyah - Maldiverne
- Rupee - Indien, Mauritius, Nepal, Pakistan, Seychellerne, Sri Lanka
- Rupiah - Indonesien
- Schilling - (Østrig anvender nu euro)
- Shekel - Israel, Gazastriben, Vestbredden
- Shilling - Kenya
- Sol - Peru
- Som - Kirgisistan
- Sucre - Ecuador
- Taka - Bangladesh
- Tenge - Kazakhstan
- Togrog - Mongoliet
- Tolar - Slovenien
- Won - Nordkorea, Sydkorea
- Yen - Japan
- Yuan - Folkerepublikken Kina
- Złoty - Polen
Se også
- møntfod, mønt, penge, pengeseddel, betalingsmiddel.
Eksterne henvisninger
- [http://www.rubicon.com/passport/currency/ccfram1.htm rubicon.com: valutakurser]
- [http://www.kb.dk/kb/dept/ubo/ub/uask/sk1fag/lz/sub/lzor.htm Det kongelige bibliotek: SK1 Penge- og kredithistorie, herunder kapitalmarkedshistorie]
- [http://www.forex.value-guides.com/ Fremmed mønt Handlende]
Kategori:Økonomi
Kategori:Numismatik
Kategori:Møntenheder
ja:通貨
ko:통화
simple:Currency
th:สกุลเงิน
BNI pr. indbyggerBNI per indbygger er ligesom BNP per indbygger et mål af per-capita nationalindkomsten.
BNI per indbygger
Bruttonationalindkomsten angiver et lands samlede indkomster og beregnes på baggrund af BNP, se forneden, korrigeret for lønninger betalt af danske arbejdsgivere til udenlandske lønmodtagere, formueindkomster til eller fra udlandet (betalinger af "udlandsgælden" eller spekulationsindtægter) samt produktions- og importskatter fra udlandet.
For Danmark er forskellen mellem BNP og BNI meget lille, men det behøver ikke være tilfældet for andre lande.
BNP per indbygger
Bruttonationalproduktet beregnes som summen af indenlandsk forbrug og investeringer plus nettoeksport (=eksport minus import). Alle disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, dvs de indeholder produktafgifter og -skatter (bruttopriserne er uden disse skatter og afgifter).
ja:国内総生産
ko:국내총생산
simple:Gross domestic product
Tidszone
Tidszone er et begreb, der er indført ved internationale konventioner.
Nulpunktet er 0-meridianen der går igennem Greenwich i England. Herfra går der 24 tidszoner ud med 15 graders mellemrum. Hver zone repræsenterer en time. Når klokken er 6.00 i 0-meridianen, så er klokken i Danmark 7.00, da vi ligger i tidszonen lige før, og da solen står op i øst, når den os en time før den når England.
På den modsatte side af jorden i forhold til Greenwich går datolinjen. Det er altså her, nytåret indtræder først på året.
Se også
- Antarktis, Arktis, Nordpolen, Sydpolen, Ækvator
- breddegrad, længdegrad, meridian, vendekreds, datolinjen
- jævndøgn, solhverv, sommertid, vintertid
Eksterne henvisninger
- [http://www.apl.org/quick/time.html Vejviser: Time, Sun & Moon Data]
- [http://www.timeanddate.com/worldclock/ The World Clock - Time Zones]
- [http://www.timeanddate.com/worldclock/city.html?n=69 Current local time in Copenhagen]
- [http://www.nist.gov/public_affairs/releases/atomictime.htm New Web Site Puts Atomic Time on Your Computer]
- [http://www.time.gov/timezone.cgi?UTC/s/0/java UTC-time with Java], [http://www.time.gov/timezone.cgi?UTC/s/0 UTC-time without Java]
- [http://europa.eu.int/comm/mediatheque/multimedia/select/maps/p-010370-00-2h.jpg Kort der viser tidszonerne i Europa (JPEG, 780 KB)], fra Europa-Kommissionen
- [http://timezones.tk The E Time zone page] - Clock, Time and Zones - View the day and night timezone clock around the world at the E Time zone page
- [http://connect.to/TIMEZONE The E Time zone page] - Same as timezones.tk above but without add frames... - Clock, Time and Zones - View the day and night timezone clock around the world at the E Time zone page
Kategori:DK5 52.2
ja:標準時
ko:시간대
ms:Zon masa
simple:Time zone
th:เขตเวลา
NationalmelodiEn nationalsang er en patriotisk sang som er formelt anerkendt af regeringen og/eller regenten i et land, som landets officielle nationale sang.
Med udviklingen af nationalstater, op gennem det 19. og 20. århundrede, har de fleste lande valgt en nationalsang som gerne synges sammen med andre sange i den nationale sangskat.
Danmark har to nationalsange: Der er et yndigt land skrevet i 1819 af Adam Gottlob Oehlenschläger og Kong Kristian stod ved højen mast skrevet i 1799 af Johannes Ewald. Ved sportsbegivenheder har Der er et yndigt land vundet hævd som den foretrukne, mens Kong Kristian primært anvendes, når medlemmer af kongehuset er til stede. Udenrigsministeriet anbefaler dog anvendelsen af Kong Kristian ved officielle lejligheder generelt.
Den engelske artikel har en liste over lande og deres nationalsange.
Se også
- Kong Kristian stod ved højen mast
- Der er et yndigt land
Kategori:Nationalsange
ms:Lagu kebangsaan
ja:国歌
ko:국가 (노래)
simple:National anthem
th:เพลงชาติ
International tlfkodeDette er en liste over internationale telefonkoder som skal indtastes ved telefonopkald til udlandet. Ved opkald fra Danmark til udlandet tastes først cifrene 00.
Landenes telefonkoder tildeles af den internationale telekommunikationsunion i standarden E.164.
Se også
- [http://www.itu.int/ Webside for Den internationale Telekommunikations-Union]
Kategori:Landekoder
ja:国際電話番号の一覧
ko:국제전화 나라번호
PersienTidligere navn for Iran.
Persiens (ordets) oprindelse
I Medien reagerede en akhæmenidisk æt som lydkonger i "Parsua" : Et område syd for "Urmiasøen" (farsi: Daryacheh-ye Orumìyeh). "Kyros II" af denne æt gjorde Parsua selvstændigt og underkastede sig i år 557 hele det mediske rige, og udnævnte sig som "Kong Kyros den Store, stifter af det akhæmenidiske dynasti (557-331) og grundlægger af det persiske rige". Navnet Persien stammer altså fra området, Kyros den store selvstændiggjorde som sit land, hvori han tidligere havde fungerede som lydkonge.
Parsua hører vi allerede om i assyriske kilder, der fortæller, at deres konge "Salmanassar III" modtog tribut fra dette område af 27 ariske høvdinger . Dermed er ordet ikke ægte persisk, hvorfor landet ikke længere hedder Persien i dag, men "Iran". Dette ord stammer til gengæld fra arierne selv, som kaldte de vestlige områder de slog sig ned i for "aryanam", hvilket skal forstås som ariernes land. Aryanam blev gennem middelpersisk dialekt til "eran" og senere til det nypersiske ord Iran , som vi kalder landet i dag.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande
Kategori:Iran
ja:ペルシア
ko:페르시아 제국
MellemøstenMellemøsten ligger syd-vest for Asien og nord-øst for Afrika.
Området består af landene omkring den østlige del af Middelhavet og øst herfor, samt landene ved den Persiske Bugt. Det er ikke helt klart defineret hvilke lande der tilhører regionen.
Lande i Mellemøsten:
- Cypern
- Forenede Arabiske Emirater
- Irak
- Iran
- Israel
- Jordan
- Libanon
- Libyen
- Oman
- Saudi-Arabien
- Syrien
- Tyrkiet
- Yemen
- Ægypten
En ældre betegnelse for samme område er Nærorienten.
Betegnelsen bruges som regel i politiske, økonomiske, historiske og lignende situationer. I geografiske sammenhænge anvendes ofte betegnelsen Vestasien, her er landene beliggende i Afrika dog ikke medtaget.
Se også
- Verdens lande
Kategori:Geografi
ja:中東
ko:중동
simple:Middle East
th:ตะวันออกกลาง
Pakistan
Pakistan er et land i Asien. Grænselandene er Iran, Afghanistan, Kina, og Indien. Sydkysten udgøres af det Arabiske Hav.
Pakistan blev til i 1947, da det blev skilt ud fra Britisk Indien, som på det tidspunkt skulle blive det selvstændige Indien. Navnet Pakistan betyder «det rene land», og det var meningen at det skulle blive en ren muslimsk stat. Delingen af Indien og Pakistan førte til at millioner af menneske måtte krydse grænsen for at være i det land som deres religion hørte til. Alligevel blev nogle hinduer i Pakistan, og en stor del muslimer forblev i Indien.
Øst-Pakistan rev sig løs i 1971 og blev til Bangladesh.
Billede:Pakistan.png
Kategori:Asiatiske lande
ja:パキスタン
ko:파키스탄
ms:Pakistan
simple:Pakistan
th:ประเทศปากีสถาน
zh-min-nan:Pakistan
TurkmenistanTurkmenistan er et land i Centralasien. Det grænser mod nordvest til | | |
