:: wikimiki.org ::
| Is (vand) |
Is (vand)Is er vands faste tilstandsform. Andre væsker (og luftarter) siges dog også undertiden at danne is.
Se også
- Hagl
- Islag
- Isslag (regn som hurtigt bliver til is)
- Rimfrost
- Sne
- Gletsjer
- Isbjerg
- Tundra
- Våge
- Isterning
- Isvand (vand med knust is)
- Milkshake (med knust is)
- Fodjern
- Ishakke
- Pigsko
- Grusning
- Optøning
- Saltning
Eksterne henvisninger
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20040101/NATUR/101090095 01.01.2004, Ing.dk: Lav istapper der skyder opad i stedet for at hænge nedad]
Kategori:Glaciologi
als:Eis
ja:氷
simple:Ice
Vand
Vand er et kemisk stof, som er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét molekyle vand er sammensat af to brintatomer og ét iltatom. Vand findes næsten overalt på jorden, og det er nødvendigt for alle kendte livsformer. Ca. 70% af jordens overflade er dækket af vand.
Oversigt
Vand i fast form kaldes (vand-)is. Vand i gasform hedder (vand-)damp. Temperaturenhederne (tidligere °Celsius, nu Kelvin) er fastlagt ud fra vands TRIPLE PUNKT: 273,16 K (= 0,01 °C) og 611,2 Pa, som er den temperatur og det tryk, hvor vand kan findes i alle tre former også kaldet faser (is, vand og damp) samtidigt.
Ved temperaturer højere end 647 K og et tryk større end 22.064 Mpa vil en samling vandmolekyler gå over i en superkritisk tilstand, hvor det er muligt at ændre temperatur og tryk, så man går fra væskeformigt til dampformigt vand uden en faseovergang. Det er altså ikke klart hvor grænsen mellem væskeformigt og dampformigt vand går over det kritiske punkt.
Vandflade er en samlet betegnelse af
- vandveje - f.eks.
- verdenshav (ocean)
- hav
- sø
- vandløb - f.eks. (flod, å, bæk, kanal...)
- vådområde - f.eks. - grøft, dam, vandhul
- eller lignende. Se vandreserve vedrørende ferskvandsforsyning. Se også strand, færge, havn, havneanlæg.
Kemikere omtaler ofte i spøg vand som dihydrogen monoxid eller DHMO (se www.dhmo.org/ http://www.dhmo.org/), der er det systematiske navn for dette molekyle i det kemiske fagsprog. Det sker især parodier på kemisk forskning, som kræver denne “dødelige kemiske forbindelse” forbudt. IUPAC-navnet er oxidan, men det bruges sjældent.
Vands dipolære karakter
Et vigtigt træk ved vand er dets polære karakter. Vandmolekylet danner en vinkel med brintatomerne for enden af benene og iltatomet ved vinkelspidsen. Da ilt har en højere elektronegativitet end brint, får iltenden af molekylet en negativ ladning i forhold til brintenden. Et molekyle med sådan en forskel i ladning kaldes en dipol. Den samme forskel gør, at vandmolekylerne tiltrækker hinanden (de forholdsvis positive brintender tiltrækkes af de forholdsvis negative iltender) og andre polære molekyler. Denne tiltrækning er kendt som brintbinding. Vand kan betragtes som et polymer af vandmolekyler.
Den forholdsvis svage tiltrækning (set i forhold til de kovalente bindinger inden i vandmolekylet selv) medfører fysiske egenskaber f.eks. et meget højt kogepunkt, da der kræves en hel del varmenergi for at bryde brintbindingerne mellem molekylerne. Svovl er grundstoffet lige neden under ilt i det periodiske system, men dets tilsvarende forbindelse, svovlbrinte (brintsulfid, H2S), har ikke brintbindinger, og selv om stoffet har dobbelt så høj en molekylvægt som vand, optræder det som gas ved stuetemperatur. Den ekstra binding mellem vandmolekylerne giver desuden vand en høj varmekapacitet.
Derudover giver brintbindingerne vand en usædvanlig reaktion, når det fryser. Væsken bliver - som hos de fleste andre materialer - mere tung med faldende temperatur. Men i modsætning til de fleste andre stoffer medfører brintbindingerne, at molekylerne under den omflytning, der sker for at mindske deres energi ved afkøling tæt på frysepunktet, i stedet danner en struktur, der faktisk er lettere: derfor kan den faste form, is, flyde på vand. Mens de fleste andre stoffer krymper ved overgang til fast form, udvider vand sig, når det størkner. Flydende vand har sin største tæthed (vægt) ved en temperatur på 4 °C. Det har en interessant konsekvens for vandlevende væsner ved vintertide. Vand, som afkøles ved overfladen, bliver tungere og synker ned. Det fremkalder konvektionsstrømme, der afkøler hele vandmassen, men når vandets temperatur kommer under 4 °C, bliver vandet på overfladen lettere og flyder ovenpå som et lag, der til sidst danner is. Da den nedadgående konvektionsstrømning af koldt vand blokeres, når skiftet i vægt finder sted, vil enhver større vandmasse, der fryser til om vinteren, have hovedparten af sit vand i flydende form ved 4 °C neden under isoverfladen.
Dette gør det muligt for fisk og andre dyr at overleve under isen. Det er i øvrigt også ét af de vigtigste eksempler på de fint afpassede fysiske egenskaber, som understøtter liv på Jorden. Det bruges som begrundelse for det antropo-kosmologiske princip.
En yderligere konsekvens er, at is smelter, når den kommer under tilstrækkeligt tryk.
Vand som opløsningsmiddel
Vand er også et godt opløsningsmiddel på grund af dets polaritet. Når en forbindelse i ionform eller polær form blandes med vand, bliver den omgivet af vandmolekyler. Deres relativt ringe størrelse tillader typisk mange vandmolekyler at samle sig om ét molekyle af det opløste stof. De delvis negative dipoler i vandet tiltrækkes af de positivt ladede dele af stoffet og omvendt for de positive dipoler.
I almindelighed kan ioniserede og polære stoffer som f.eks. syrer, alkoholer og salte let opløses i vand, modsat ikke-polære stoffer som fedtstoffer og olier. De ikke-polære molekyler samles i vandet, da det er energimæssigt mere fordelagtigt for vandmolekylerne at bindes til hinanden ved brintbindinger snarere end at danne van der Waals-forbindelser med ikke-polære molekyler.
Et eksempel på et ioniseret stof er bordsalt (natriumklorid, NaCl); stoffet deles i Na+-kationer og Cl--anioner, der begge omgives af vandmolekyler. Derefter kan ionerne let flyttes fra deres krystalgitter ud i opløsningen. Et eksempel på et ikke-ioniseret stof er sukker. Vand-dipolerne knyttes ved hjælp af brintbindinger til dipolære områder af sukkermolekylet og tillader at det føres ud i opløsningen.
Vandets evne til at opløse stoffer er afgørende i biologiske sammenhænge, da mange stofskifteprocesser kun kan foregå i opløsning (f.eks. reaktionerne i cytoplasmaet og i blodet).
Sammenhængsevne og overfladespænding
Brintbindingerne giver vandet en stor sammenhængsevne og derfor også en høj overfladespænding. Dette ses klart, når små mængder vand anbringes på en overflade, der ikke kan opløses, og vandet samler sig i dråber. Denne egenskab er vigtig for vandets transport op gennem vedkarrene i planternes stængler. De stærke bindinger mellem molekylerne holder vandsøjlen sammen og udligner trykforskelle gennem sugekraften, der er fremkaldt af fordampning fra plantens overflade. Andre væsker med en lavere overfladespænding ville have tilbøjelighed til at blive revet fra hinanden, hvad der kunne fremkalde vakuum eller luftlommer og gøre transport i vedkarrene umulig.
Ledeevne
Rent vand er i virkeligheden isolerende, dvs. at det ikke leder elektrisk strøm særligt godt. Da vand er så effektivt et opløsningsmiddel, indeholder det oftest nogle stoffer i opløsning, som regel salte. Hvis vand har den slags urenheder i sig, er det derimod en god leder for elektrisk strøm.
Elektrolyse
Vand skilles i sine to bestanddele, brint og ilt, når en elektrisk strøm passerer gennem det. Processen kaldes elektrolyse. Vandmolekyler dissocierer naturligt i H+- og OH--ioner, der trækkes hen mod henholdsvis katoden og anoden. Ved katoden optager to H+ ioner hver en elektron og danner H2 gas (brint). Ved anoden samles fire OH--ioner og frigiver dels O2 gas (ilt), molekylært vand og fire elektroner. Gasserne bobler op mod overfladen og kan samles op der.
Reaktion
Kemisk set er vand amfoterisk: det er i stand til at virke både som syre og base. Ved et pH på 7 (neutral) er koncentrationen af hydroxyd-ioner (OH-) lig med mængden af hydronium- (H3O+) og brintioner (H+) tilsammen. Hvis denne ligevægt forskydes, bliver vandet surt (højere koncentration af hydronium- og brintioner) eller basisk (højere koncentration af hydroxidioner).
I teorien har rent vand et pH på 7, men i virkeligheden er det svært at skaffe helt rent vand. Når vand har kontakt til luft i bare et kort stykke tid, opløser det CO2 og danner en fortyndet kulsyre. Det medfører en pH-sænkning ned til ca. 5,7.
Vandrensning
Renset vand bruges til mange industrielle formal, men også i husholdningen. Mennesker har brug for vand, som ikke indeholder alt for meget salt eller andre urenheder. De almindeligste urenheder omfatter kemikalier og skadelige bakterier. Nogle slags opløste stoffer er acceptable eller tilmed ønskværdige for fremhævelse af smagen. Vand, som er egnet til drikkebrug, kaldes drikkevand.
Seks gængse metoder til rensning af vand er:
- Filtrering, hvor vandet passerer en si med tilstrækkeligt fin maskestørrelse. Selv om filtrering ikke renser vand, kan det være et nødvendigt første skridt for at undgå, at partikler forhindrer den egentlige rensning.
- Kogning, hvor vandet bringes i kog længe nok til, at mikroorganismer er uskadeliggjort eller dræbt. Kogning kan også udskille ”"hårdhed"” i vandet ved at kalk udfældes som kedelsten. Metoden fjerner dog ikke andre mineralske stoffer fra vandet.
- Filtrering med aktivt kul (se trækul). Det er den mest brugte metode til rensning af vand i husholdninger og akvarier.
- Destillation, hvor vandet bringes i dampform ved kogning, hvorefter dampen fortættes under afkøling. På denne måde kan man levere næsten helt rent vand (99,9%), men enkelte stoffer vil dog følge med vanddampen og fortættes sammen med den. Se alkohol.
- Omvendt osmose er en metode, hvor man udnytter en såkaldt halvgennemtrængelig hinde (semipermeabel membran). Ved normal osmose vil vandet af egen kraft bevæge sig gennem hinden i retning fra den svageste til den stærkeste koncentration af opløste stoffer. Ved omvendt osmose sætter man den forurenede vandmængde under et tryk, der er stærkt nok til at presse vandet i modsat retning. Hinden bruges altså som et filter.
- Demineralisering, som er en proces, hvor vandet passerer et filter med harpiksagtige stoffer, der binder metalioner. På den måde kan man fremstille store mængder af blødt, om end ikke helt rent vand.
Vandspild
Man spilder vand, når man bruger det unødvendigt eller i hvert fald i unødvendige mængder. Det er f.eks. vandspild at lade rent regnvand løbe ud i kloaksystemerne. Det er også spild, når man skyller toilettet ud med mere end den nødvendige mængde vand.
Mytologi
Vand er ét af kelternes tre grundelementer: vand, jord og ild. Det er også ét af de fire klassiske elementer: jord, vand, luft og ild, og det er ét af de fem kinesiske grundelementer: vand, luft, ild, træ og metal.
Vandbehov
UNESCOs World Water Development Report (WWDR 2003) viser, at verden vil stå over for en hidtil uset mangel på drikkevand i løbet af de næste 20 år. Den mængde vand, der er til rådighed for hver enkelt, forudses at ville falde med 30%. Årsagerne er forurening, global opvarmning og politiske hindringer.
40% af verdens indbyggere har allerede i dag utilstrækkelige forsyninger til en minimal hygiejne. Mere end 2,2 millioner mennesker døde i 2000 af sygdomme, der skyldes indtagelse af forurenet drikkevand.
Fast vands (is) massefylde
En af de interessante egenskaber ved vand er at frossent vand (is) har en mindre massefylde end flydende vand. Vand er et af de få stoffer som har denne egenskab.
Det kan vises ved at putte en isterning ned i et glas vand. Her kan man som man sikkert tidligere har set, se at isterningen flyder op til vandoverfladen. Det er mest godt, men også lidt skidt.
Det gode ved isens mindre massefylde (vand udvider sig ved frysning) kombineret med flydende vands største massefylde ved ca. 4°C er, at vanddyr kan overleve om vinteren og ved polarhavene under isen. Isbjerge flyder også lige under vandoverfladen, netop pga. af den lavere massefylde.
Is er også en god varmeisolator, derfor vil vandet under isen være flydende selv ved streng frost over isen. Dette er også årsagen til at inuitter kan bo i iglooer. Iglooerne bygges dog af sne, da sneen isolerer bedre end is, fordi det er fyldt med lufthuller.
Ulempen ved is rumfangsudvidelse er, at vandrør med vand og andre vandbeholdere, springer hvis de udsættes for temperaturer under 0°C. Derfor skal man enten holde temperaturen på lidt over 0°C eller tømme alle rørene for vand.
Se også
- Dehydrering
- Ekstracellulærvæske
- Hydrografi
- Hydrologi
- Intracellulærvæske
- Lungeødem
- Nedbør
- Overhydrering
- Oversvømmelse
- Recipient
- Regn
- Spildevand
- Tungt vand
- Tørke
- Vandafledning
- Vandværk
- Vandvæsen
- Ødem
Eksterne henvisninger
- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen]
- http://www.worldwaterforum.org/
- http://www.unesco.org/water/wwap/
- http://unesdoc.unesco.org/images/0012/001295/129556e.pdf
- http://www.physics.adelaide.edu.au/%7Edkoks/Faq/General/hot_water.html ~ Kan varmt vand fryse hurtigere end koldt?
- [http://www.lsbu.ac.uk/water/ Water Structure and Behavior. Martin Chaplin] Citat: "...Liquid water...is the most remarkable substance...A number of explanations of the complex behavior of liquid water have been published, many quite recently..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040714085917.htm 2004-07-14, Sciencedaily: Some Of The Biggest Raindrops On Record Found In Both Clean And Dirty Air] Citat: "...The largest ones were at least 8 millimeters in diameter..."
- [http://www.dhmo.org/ En humorisitsk side om hvor farligt vand er]
Kategori:Kemi
Kategori:Sundhed
Kategori:Dagens artikel
als:Wasser
ja:水
ko:물
ms:Air
simple:Water
th:น้ำ
zh-min-nan:Chúi
Hagl (nedbør)
Hagl er frossen næsten kugleformet is, der falder som nedbør.
Et hagl dannes ved at en regndråbe fryses til is i luften. Evt. kan opdriftsvinde sende haglet op gennem skyerne flere gange, hvorved mere vand påfryses haglet.
Hagl er normalt kun et par millimeter i diameter.
Verdens tungeste hagl faldt i Coffeyville, Kansas d. 3. september 1970. Det vejede 770 gram og havde en radius på 14,5 cm (dvs. at diameteren var 29 cm). Det største hagl faldt i Aurora, Nebraska d. 22. juni 2003 med en radius på 17,8 cm , men dets masse var mindre end Coffeyvilles hagl.
Se også
- Hagl - for andre betydninger.
Eksterne henvisninger
- [http://www.dmi.dk/dmi/hagl_og_torden_over_midtjylland DMI: Hagl og torden over Midtjylland] Citat: "...haglene, der var op til 17 mm, ødelagde en del jordbær..."
Kategori:Meteorologi
ja:霰
th:ลูกเห็บ
IslagNedbøren (fx regn) kan danne islag (=isbelægning) på vejbanen. Selvom nedbøren har en temperatur OVER 0 grader, kan den sagtens danne islag - nemlig når den rammer vejbaner, der har en temperatur UNDER 0 grader.
Typiske situationer med frysende våde vejbaner:
- Efter et regnvejr kan det klare op med stor udstråling - dvs. klar himmel. Derved kan vejtemperaturen falde til under 0 grader. Så er der stor risiko for frysende våde vejbaner.
- Frysende våde vejbaner efter regn kan også dannes, selvom vejtemperaturen ikke øjeblikkeligt falder til under 0 grader, blot lufttemperaturen bliver negativ. Frysende våde vejbaner kan på kort tid give ekstremt glatte veje.
- Frysende våde veje efter et regnvejr kan optræde vinteren igennem - det bestemmes af temperaturerne. I den sene vinter og i foråret kan frysende våde veje også dannes af frysende smeltevand efter solskinsdage, hvis der ligger snevolde langs vejene.
- Ikke det samme som isslag.
Kategori:Meteorologi
Kategori:Meteorologi
Rimfrost
Rimfrost er sublimeret vanddamp i form af iskrystaller af rim, der afsættes når luftens temperatur falder under dugpunktet i frostvejr. Typisk falder rim om natten frem til kl. 4 (normalt koldest), når det er skyfrit og vindstille. Når det er vindstille og koldt daler kold luft mod jorden og især i dalsænkninger og danner her "frostlommer". Især om efteråret frigives vanddamp fra jorden og vådområder, som også sublimerer når der er vindstille og frost.
frost
Når det er skyfrit om natten bliver det normalt tæmmelig koldt, da varmestrålingen fra jorden let stråler ud i verdensrummet. Når der er skyer virker de som en dyne for varmestrålingen, meget af den reflekteres tilbage mod jorden.
Se også
- Dug (vand)
- Sne
Kategori:Meteorologi
ja:霜
Gletsjer
En gletsjer (tidligere stavet gletscher) er et tysk ord, der bruges på dansk, for en stor ismasse, af gammelsne, som er i en langsom bevægelse, på grund af sin egenvægt. Andre nordiske ord for gletsjer er: jøkel, bræ.
Den største gletsjer i Europa er Aletsch-gletsjeren, der ligger i Schweiz.
På verdensplan er der ca. 80.000 gletsjere, men antallet er faldende pga. den globale opvarming.
Se også
- Geologisk aflejring
- Ås (geologi)
- Moræne
- Tunnelås
Eksterne henvisninger
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/08/030814071654.htm 2003-08-15 Scientists Rewrite Laws Of Glacial Erosion]
Kategori:Geologi
Kategori:Geologisk aflejring
Kategori:Glaciologi
TundraTilbage til økologi
----
økologi
Tundra og skovtundra er biomer inden for det polare område. De findes nord for den 50. breddegrad på den nordlige halvkugle. Frostperioden varer mellem 9 og 10 måneder, men selv i den frostfrie periode forbliver råjorden i den tilstand, der hedder permafrost. I modsætning til skovtundraen, som er udbredt langs polarområdets sydgrænse, findes der ingen større planter i den egentlige tundra. Derimod findes rigt varierede plantesamfund med mosser, laver, bregner, stauder og dværgbuske.
Tundraplanter
- Træer langs skovgrænsen
- Almindelig Røn (Sorbus aucuparia)
- Almindelig Hæg (Prunus padus)
- Dun-Birk (Betula pubescens)
- Grå-El (Alnus incana)
- Bævre-Asp (Populus tremula)
- Skov-Fyr (Pinus sylvestris)
- Sibirisk Lærk (Larix sibirica) skovgrænse i Sibirien
- Sort-Gran (Picea mariana) skovgrænse i Canada og Alaska
- Buske
- Dværg-Birk (Betula nana)
- Arktisk Alperose (Rhododendron lapponicum)
- Grønlandsk Post (Ledum palustre ssp. groenlandica)
- Blåbær (Vaccinium myrtillus)
- Blågrå Pil (Salix glauca)
- Uld-Pil (Salix lanata)
- Spyd-Pil (Salix hastata)
- Laplands-Pil (Salix lapponum)
- Stauder
- Alpe-Tjærenellike (Lychnis alpina)
- Sibirisk Valmue (Papaver nudicaule)
- Rosenrod (Rhodiola rosea)
- Purpur-Stenbræk (Saxifraga oppositifolia)
- Kirtel-Fjeldsimmer (Dryas octopetala)
- Bredbladet Timian (Thymus pulegioides)
- Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata)
Dyr i tundra og skovtundra
- Sneugle
- Polarræv
- Gås (sommergæst)
- Ulv
- Ren
- Moskusokse
- Lemming
- Polarhare
- Isbjørn
Se også
- Økoregioner med henvisning til de lande, der har tundrapmråder
Litteratur
- Heinrich & Hergt: Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
----
Palæarktiske biomer
Tropiske og subtropiske regnskove | Tempererede løvskove og blandede skove | Tempererede nåleskove | Nåleskov | Tempererede stepper, savanner og buskområder | Oversvømmede stepper og savanner | Stepper og buskområder i bjergene | Tundra | Mediterrane skove, skovområder og buskområder | Ørkener og tørre buskområder
----
Kategori:Geografi
Kategori:Vådområde
Kategori:Biologi
Kategori:Økologi
Kategori:Biom
ja:ツンドラ
MilkshakeMilkshake er en drik der laves ved at blende is og mælk sammen.
ja:ミルクセーキ
Kategori:Glaciologi
Kategori:Akademiske discipliner
Kategori:Geografi
National catfish dayNational Catfish Day is a national observance of the United States celebrating "the value of farm-raised catfish." The day was designated as June 25, 1987, by President Ronald Reagan, who issued the Presidential Proclamation after the U.S. Congress called for the day to be established in House Joint Resolution 178.
The text of the Proclamation
:Proclamation 5672 — National Catfish Day, 1987
:June 25, 1987
:By the President of the United States of America
:A Proclamation
:More and more Americans are discovering a uniquely American food delicacy — farm-raised catfish. In 1986, catfish comprised the third highest volume of finned fish consumed in the United States.
:Ninety-nine percent of all these catfish were farm-raised. Between 1975 and 1985, production of farm-raised catfish increased by 1200 percent. Most observers expect that production will continue to increase in 1987. Production costs of catfish farming, which have averaged only 65 cents per pound over the past 8 years, have resulted in a stable income for growers and an economical food product for consumers. The accompanying growth of the catfish processing industry also has created thousands of permanent jobs.
:Farm-raised catfish have come a long way from their bottom-feeding ancestors. The catfish that are available today, fresh or frozen in markets nationwide, are products of state-of-the-art methods of aquaculture. They thrive in clean freshwater ponds on many American farms, where they are surface-fed soybean meal, corn, fish meal, vitamins, and minerals. Farm-raised catfish not only furnish American consumers with a tasty delicacy but also provide a nutritious, low-calorie source of protein that is also low in cholesterol.
:In recognition of the value of farm-raised catfish, the Congress, by House Joint Resolution 178, has designated June 25, 1987, as "National Catfish Day" and authorized and requested the President to issue a proclamation in its observance.
:Now, Therefore, I, Ronald Reagan, President of the United States of America, do hereby proclaim June 25, 1987, as National Catfish Day. I call upon the people of the United States to observe this day with appropriate ceremonies and activities.
:In Witness Whereof, I have hereunto set my hand this twenty-fifth day of June, in the year of our Lord nineteen hundred and eighty-seven, and of the Independence of the United States of America the two hundred and eleventh.
:Ronald Reagan
:[Filed with the Office of the Federal Register, 4:13 p.m., June 25, 1987]
Dorota Rabczewska szkolne wakacje gry sportowe wynajem
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Two fundamental theorems of welfare economics
The two fundamental theorems of welfare economics are two well-known axiomatic propositions in welfare economics.
The first fundamental theorem
The first fundamental theorem of welfare economics states that any Walrasian equilibrium (that is, any competitive equilibrium) is Pareto-efficient. No distributional concerns are included in this model. Its implications are that competitive markets will always be efficient. This result
|
How?
The Five Ws, also known as the Five Ws (and one H), is a concept in journalism, research, and in police investigations that most people consider to be fundamental. It is a formula for getting the "full" story on something. The maxim of the Five Ws (and one H) is that in order for a report to be considered complete it must answer a checklist of six que
|
Puerto Nariño
Puerto Nariño is the second municipality of the Amazonas department of Colombia, located on the shore of the Amazon River.
It has 4,000 residents and its specificity is that it is entirely pedestrian, no car or motorcycle being allowed, as an experiment in an ecological community. The traffic with the smaller communities along the river, and with Leticia, the only other Colombian muni
|
Dwight D. Eisenhower Library
The Eisenhower Presidential Center includes the Eisenhower presidential library, President Dwight David Eisenhower's boyhood home, Museum, and gravesite. The center is located in Abilene, Kansas.
See also
- Abilene and Smoky Valley Railroad
External links
- [http://www.eisenhower.archives.gov Official Eisenhower Library we
|
Mormon Alliance
The Mormon Alliance was organized on July 4, 1992 to counter spiritual and ecclesiastical abuse in the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints and to protect the Church against defamatory actions. During the next few months, the trustees established a broad range of supporting purposes: providing a comprehensive definition of spiritual abuse, working to reconcile leaders and members who were out of harmony, establishing a M
|
|
List of Penthouse Pets
List of Penthouse Pets
Models who have appeared in Penthouse magazine.
Alphabetical Order (by first name)
A
- Aimee Sweet Pet of the Month August 1998
- Alex Arden Pet of the Month August 1998 - Pet of the Month July 2001
- Alex Taylor Pet of the Month August 1994
- Alexa LaurenPet of the Month September 1999
- Alexis ChristianPet of the Month
|
Magistrates Court of Victoria
The Magistrates Court of Victoria is an Australian court. It is the lowest in Victoria, with the County Court of Victoria and the Supreme Court of Victoria respectively judicially higher.
A typical court consists of a witness box, a public gallery, prosecution and defence tables a raised bench for seating the sitting magistrate
|
Arrow crab
The arrow crab (Stenorhynchus seticornis) is a saltwater invertebrate that resembles a harvestman (daddy long-legs) that may grow up to a length of about 6 inches. It may be found in the wild on the tropical and subtropical Atlantic coas
|
|
