:: wikimiki.org ::
| Isbjørn |
Isbjørn
Isbjørnen er en stor gullighvid bjørn. Den kan blive cirka 2,8 meter lang og veje op til 500 kilogram, hvilket gør den til en af de største bjørnearter, muligvis kun overgået af grizzlybjørnen. Isbjørnen lever af sæler, fisk, sneharer, polarræve, lemminger, søfugle, ja faktisk en hvilken som helst kilde til kød - også ådsler og menneskers efterladte affald, hvilket gør den til en potentielt temmelig farlig nabo i arktiske samfund, f.eks. på Svalbard.
Som fangstmetode bruger bjørnen sine store kløer og hjørnetænder, sin fantastiske lugtesans og ikke mindst sin evne til at ville undersøge og udforske, som ofte bringer den på kollisionskurs med menneskets samfund, men som også holder den i live når føden er knap og fantasi må til. Isbjørnen er større og længere end de øvrige bjørne, med længere hals og smallere hoved. Dens tænder er ekstremt godt tilpasset livet som kødæder. Hjørnetænderne er noget større end andre bjørnes og dens kindtænder er skarpere og mere takkede. Dette skyldes at isbjørnen næsten udelukkende lever af kød, mens andre bjørne også spiser planteføde. f.eks. bær og græsser.
søfugle
Isbjørnenes pels isolerer utroligt godt. Hvert hår er gennemsigtigt og hult og kan dermed lede varmen direkte til huden, på samme måde som et lyslederkabel. Selve huden er mørk - næsten sort, så den optager varmen ekstra godt. Dette system er så effektivt at der kan være en temperaturforskel på 69 grader mellem isbjørnens skind og isbjørnens omgivelser. Forskere forsøgte at filme isbjørne med et infrarødt kamera, men på grund af dyrets effektive konservering af og optag af varme var der på den fremkaldte film ingen spor af dyrene!
søfugle
Isbjørnen er kønsmoden efter 3-4 år og parringstiden er marts-maj. Den parrer sig kun hver 3. år. Derefter er den drægtig i 7-8 måneder og føder som regel 2 unger. Drægtige hunner tilbringer vinteren i selvgravede snehuler. Ungerne er meget små ved fødslen og blinde de første 28-30 dage. Ungerne dier 1-2 år, og klarer sig selv efter 2-3 år. Ud over parringstiden og opfostringen af ungerne lever isbjørnen mest alene. Den er aktiv både om dagen og om natten. Isbjørnen er en god svømmer, men kan også bevæge sig hurtigt til fods - den kan opnå en hastighed på 55 kilometer i timen.
søfugle
Isbjørnen har cirkumpolar udbredelse, mere specifikt har den udbredelsesområde langs kysterne i det arktiske område. Inden for dens udbredelsesområde forekommer flere, mere eller mindre adskilte underbestande. I Grønland forekommer isbjørnen i både Øst- og Vestgrønland. På Vestkysten lever isbjørnene især i de områder, hvor drivisen lægger sig tæt op ad kysten, det vil sige nord for og omkring Sisimiut. I Sydvestgrønland forekommer der imidlertid også isbjørne, der bringes til området med drivisen fra Østgrønland. Isbjørnene forekommer langs hele Østgrønlands kyststrækning. I store dele af året findes isbjørnen også på drivisen mellem henholdvis Vestgrønland og østlige Canada, og Østgrønland og Svalbard.
Svalbard
Isbjørnens stamtavle er ikke helt fastslået, men den menes at have en 200.000 års historie, og oprindelig nedstamme fra den brune bjørn. Isbjørne og brune bjørne kan få fødedygtigt afkom, hvilket faktisk taler for, at de stadig næsten tilhører samme art, selvom de ser meget forskellige ud.
Studier af indhold af miljøfremmede, menneskeskabte stoffer - de såkaldte POP´er (persistent organic pollutants, for eksempel PCB og DDT) - har afsløret meget høje niveauer i østgrønlandske isbjørne. Koncentrationerne af POP i bjørne skudt på østkysten er af samme størrelsesorden som koncentrationer fundet i isbjørne ved Svalbard. På Svalbard er der frygt for, at POP-niveauerne er så høje, at isbjørnenes reproduktionsevne og kønsorganer er skadet, og at deres immunsystemer er påvirket. Isbjørnen jages, og der skydes cirka 100 isbjørne om året. Disse to faktorer har sammen med den globale opvarmning, som har bevirket at isområderne er blevet mindre, gjort at isbjørnen er et truet dyr.
I Danmark kan der ses isbjørne i Københavns zoologiske have og i Aalborg zoologiske have.
Københavns zoologiske have
- Alder: 25-30 år. (I fangenskab i "London zoo" er en isbjørn blevet 41 år).
- Vægt: 300-500 kilogram.
- Længde: 160-280 centimeter.
- Højde: 120-140 centimeter.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
- Focus
- http://www.dyrebrevkassen.dk/
- http://www.natur.gl/
- [http://www.zoo.dk/ Zoologisk have København]
- [http://www.dpc.dk/polarfrontenDPC/3_00/Svalbard.html Polarfronten: En dansker i bjørneland] Citat: "...Citat: "... Selv mødre med barnevogne er bevæbnet, når de krydser bygrænsen..."
- Oplysningstavle i Aalborg Zoo
Kategori:Rovdyr
ja:ホッキョクグマ
ms:Beruang Polar
simple:Polar bear
zh-min-nan:Pe̍h-hîm
Sæl.
----
- Underorden Sæler (Pinnipedia) (søløve...)
- Familie Øresæler Otariidae
- Familie Ægte sæler sælhund Phocidae
- Familie Hvalrosser Odobenidae (hvalros...)
Kilder/Henvisninger
- [http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/pattedyr3.htm Lars Skipper]
- [http://www.dyrebrevkassen.dk/html/leksikon/frmlks.html?244t.html&2 Dyrebrevkassen: Gråsæl]
Eksterne henvisninger
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1420000/1420774.stm Ing.dk: Seal uses whiskers to track prey] Citat: ""...The animal's highly sensitive whiskers are able to detect miniscule vibrations as fish swim by..."
Kategori:Rovdyr
ja:アシカ亜目
Fisk
Fisk (latin Pisces) er en klasse af hvirveldyr, som lever i vand (ferskvand, saltvand, brakvand). Dette er den ældre måde at klassificere fisk på. Den nye er under hvirveldyr.
Nervøse fisk bliver blege.
- Strålefinnede fisk
Ordener:
- Rundmundede
- Tværmundede
- Ganoider
- Lungefisk
- Benfisk
Se også
- Vandlevende pattedyr
- Vandlevende fugle
- Vandlevende krybdyr
- Vandlevende dinosaurer
Eksterne henvisninger/kilder
- [http://www.fishbase.org/search.html Fishbase search] ( 27,315 Species, 76,410 Synonyms, 137,515 Common names, 34,720 Pictures, 29,525 References, 930 Collaborators, 6.2 million Hits/month) (3/2003).
Kategori:Fisk
ja:魚類
ko:물고기
ms:Ikan
simple:Fish
th:ปลา
zh-min-nan:Hî
Polarræv
Polarræven (Alopex lagopus) er et dyr i hundefamilien. Det er eneste art i slægten alopex. Den når en længde på 50-60 cm med en hale på 30 cm og vejer 3-6 kg. Den findes i alle de nordligste egne i verden fra det nordlige Canada over Grønland til det nordlige Asien.
Kategori:Rovdyr
Grønland
Grønland er Jordens største ø. Geografisk hører Grønland til det nordamerikanske kontinent, men geopolitisk til Europa.
Grønland, hvis officielle navn er Kalaallit Nunaat (grønlændernes land), er ligesom Færøerne en del af det danske rige og indgår i det danske rigsfællesskab.
Grønland var frem til 5. juni 1953 en dansk koloni. Ved ændringen af den danske grundlov 5. juni 1953 fik Grønland status som et dansk amt. Efter en folkeafstemning i 1978 fik Grønland hjemmestyre med virkning fra 1. maj 1979.
Med gennemførelsen af Lov om Grønlands Hjemmestyre overførtes kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, der overtog såvel det økonomiske som forvaltningsmæssige ansvar for en række opgaver fra den danske stat. Fra denne dato var det derfor Grønlands Hjemmestyre, der havde såvel den lovgivende som udøvende myndighed.
Op gennem 1980'erne og de første år af 1990'erne fik hjemmestyret overført ansvaret for en række meget store og komplicerede områder:
- 1. januar 1980: Det sociale område, kultur- og uddannelsesområdet, arbejdsmarkedet samt regulering af det kystnære fiskeri samt fangst og landbrug
- 1. januar 1981: Nærings- og konkurrencelovgivning, landsplanlægning og fredning
- 1. januar 1985: Erhvervsforhold,
1. januar 1986: Den Kongelige grønlandske Handel (KGH), vareforsyning og internt transport
- 1. januar 1987: Boliger og Grønlands Tekniske Organisation (GTO)
- 1. januar 1989: Miljøbeskyttelse
- 1. januar 1992: Sundhedsvæsen
Inden for de sagsområder der blev overtaget skulle Grønlands Hjemmestyre nu til at være såvel lovgivende som udøvende myndighed. De første områder overførtes et år før planlagt. Den forcerede overførsel betød, at hjemmestyret i realiteten ingen andre muligheder havde, end at overtage den dansk opbyggede administration, fordi der ikke var det tilstrækkelige antal uddannede og kvalificerede grønlændere til rådighed. Det betød, at det i realiteten stadig var danske akademikere, der formulerede lovene.
Grønlands Hjemmestyres økonomi skulle baseres på egne indtægter i form af skatter og afgifter samt et bloktilskud fra den danske stat, svarende til det beløb, som staten havde anvendt på områderne i årene forud for overtagelsen af de områder, der var overført til grønlandsk selvforvaltning.
På en række områder har den danske stat stadig ansvaret. Det gælder udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, politi, retsvæsen og kriminalforsorg, arbejdsmiljø og dele veterinærvæsnet, lige som en række danske institutioner udfører fastlagte opgaver i det grønlanske samfund. Det gælder f.eks. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG), Statens Luftfarsvæsen, Søfartsstyrelsen og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Til trods for hjemmestyre er forvaltningen af råstofaktiviteterne i Grønaland stadig et fællesanliggende mellem Danmark og Grønland.
Under forhandlingerne om grønlandsk hjemmestyre var spørgsmålet om rettighederne til den grønlandske undergrund - og dermed råstofferne i Grønland - et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt. Ønsket om en egentlig overdragelse af rettighederne til råstofferne i Grønlands undergrund fra staten til den fastboende befolkning i Grønland blev fremført med betydelig styrke af de grønlandske forhandlere, men afstanden på dette punkt var så stor, at det eneste mulige resultat viste sig at være det kompromis, der blev resultatet, nemlig at "den fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer". Derfor blev det fastsat ved lov, at "forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse" af de ikke-levende ressourcer finder sted i henhold til aftale mellem regeringen og Landsstyret. Bestemmelsen afgør således ikke spørgsmålet om, hvem der har ret til råstofferne, men alene hvem der kan disponere over dem.
For at sikre den politiske ligestilling mellem Grønland og Danmark på råstofområdet blev der etableret fælles beslutningskompetence, så der ikke kunne træffes væsentlige beslutninger på området, uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret. I praksis opnås dette ved at begge parter kan nedlægge veto, hvis der udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse. Til dette formål oprettedes Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, der er et dansk-grønlandsk politisk forum, hvor centrale spørgsmål vedr. råstofområdet drøftes. Fællesrådets opgave er at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser på råstofområdet.
Forvaltningen af råstofaktiviteterne i Grønland har siden 1. juli 1998 været udøvet af Råstofdirektoratet i Nuuk, der er sekretariat for Fællesrådet, i et tæt samarbejde med bl.a. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Hovedstaden er Nuuk (Godthåb).
Historie
Øen var formelt en norsk kronkoloni frem til 1814, da øen blev dansk efter opløsningen af den dansk-norske personalunion. De facto havde den imidlertid længe været styret fra Danmark-Norges fælles hovedstad København.
Et område af Østgrønland, kaldet Eirik Raudes Land, var 12. juli 1932-5. april 1933 annekteret af Norge. Den Internationale Domstol i Haag gav imidlertid området til Danmark, så de udstationerede norske soldater og embedsmænd blev trukket tilbage igen.
Geografi
Grønland er verdens største ø med et areal på 2.166.086 km², hvor af 410.449 km² er isfrit. Dermed er cirka 81 % af øen dækket af is.
Landet afgrænses i syd af Atlanterhavet, i vest af Davis Strædet og Baffin Bugten, i nordvest af Smith Sund og Nares Strædet, i nord af Lincoln Havet og Wandels Hav, der begge er en del af Ishavet. Mod øst dannes afgrænsningen af Grønlandshavet og Danmarks Stræde, hvor der kun er 240 km. til Island.
Grønlands sydspids, Kap Farvel (grønlandsk: Nunap Isua) ligger på højde med Stockholm og Oslo. Fra Grønlands nordspids, Kap Morris Jessup, er der 740 km. til Nordpolen. Grønland er dermed det nordligste landområde på Jorden.
- Højeste punkt: Gunnbjørns Fjeld 3.693 m.
- Kystlinje: 44.087 km.
Klima
Klimaet i Grønland er overvejende arktisk. Det vil sige, at middeltemperaturen selv i årets varmeste måned ikke når over +10°C. I dalene, der ligger i forlængelse af de dybeste fjorde, overstiger middeltemperaturen dog lige grænsen på +10°C. Landets store udstrækning medfører betydelige klimatiske variationer mellem Nord- og Sydgrønland, men der er også store variationer mellem kystområderne, specielt mellem det område, hvor der er åbent vand hele året, og områder inde i landet.
Det åbne hav virker i sommermånederne afkølende på luften, mens det i vinterperioden virker opvarmende. Derfor er vintrene milde og somrene kølige langs kysten i det sydlige Grønland, mens det langs kysten nord for åbentvandsområdet er kølige somre og kolde vintre. Forskellen mellem vinter- og sommertemperaturer vil endvidere øges desto længere man bevæger sig ind i landet, hvor klimaet bliver fastlandspræget, med varme somre og kolde vintre.
Det fremgår tydeligt, hvis man sammenligner temperaturerne for Sisimiut, som ligger ved kysten, med temperaturerne for Kangerlussuaq, der ligger ca. 150 km. fra kysten på nogenlunde samme breddegrad som Sisimiut. I januar (2003) var middeltemperaturen -12,4°C i Kangerlussuaq, mens den i Sisimiut var -7,2°C. I juli (2003) var middeltemperaturen 11,4°C i Kangerlussuaq, men 'kun' 7,1°C i Sisimiut. Sommertemperaturerne over hele Grønland er ret ensartede på grund af den store indstråling i perioden med midnatssol nord for polarcirklen.
Nedbørsforholdene varierer betydeligt i Grønland. I Sydgrønland varierer de årlige nedbørsmængder fra ca. 800 til over 1.400 mm. Længere nordpå og inde i landet aftager nedbørsmængderne kraftigt. I de nordligste egne og inde i landet er den årlige nedbør således under 200 mm, mens den enkelte steder, f.eks. i Peary Land, er så ubetydelig, at området kan betegnes som arktisk ørken.
Dagens længde varierer betydeligt på forskellige lokaliteter i Grønland alt efter årstid. Nanortalik i Sydgrønland og Nuuk i Midtgrønland, der ligger syd for polarcirklen, har ikke perioder med midnatssol eller polarnat og den længste dag for de to lokaliteter er henholdsvis 18,5 og 20,5 timer. Ved polarcirklen vil der være få dage med midnatssol og polarnat. Jo nordligere, jo længere bliver de to perioder. I Ilulissat nord for polarcirklen er der således ca. to måneder med midnatssol og polarnat, I Upernavik ca. tre måneder og i Qaanaaq (dansk: Thule) knapt fire måneder.
- Nationalparker: Grønlands Nationalpark ca. 972.000 km² omfatter hele den nordøstlige del af landet.
Befolkning
- Befolkning: 56.854 (jan. 2004)
- Befolkningstæthed: 0,14 pr. km isfrit areal (jan. 2004)
- Befolkning i hovedstaden: Nuuk 14.350 (jan. 2004)
- Befolkning i byerne: 46.891 (jan. 2004)
- Befolkning i bygderne: 9.963 (jan. 2004)
- Befolkningstilvækst: 0,31 pct. (2003)
- Dødskvotient, i alt: 7,3 pr. 1.000 indbyggere (2003)
- Nettoindvandring: -345 (2003)
- Børnedødelighed, i alt: 8,9 pr. 1000 levendefødte (2003)
- Middellevetid: Kvinder: 70 år, mænd: 64 år (2003)
- Fertilitetskvotient: 62,5 levendefødte pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2003)
- HIV/AIDS-smittede: 7 (2002)
- Nationalitet: Substantiv: grønlænder, adjektiv: grønlandsk
- Etniske grupper: Inuit 88 pct., dansk og andet 12 pct. (jan. 2003)
- Religion: Evangelisk-lutherske kirke
- Sprog: Grønlandsk (kalaallisut), dansk
91 procent af befolkningen bor i Vestgrønland, 1,6 procent i Nordgrønland og 6,3 procent i Østgrønland.
Politiske forhold
- Regeringstype: Parlamentarisk demokrati under et konstitutionelt monarki
- Status: Hjemmestyre under Kongeriget Danmark siden 1. jan. 1979.
- Hovedstad: Nuuk (Godthåb)
- Nationaldag: 21. juni (årets længste dag)
- Retsvæsen: Dansk
- Valgret: Myndige personer over 18 år
- Medlemskab af EU: Fra 1. januar 1973 til 1. februar 1985
- Statsoverhoved: HM Dronning Margrethe II
- Regeringschef: Landsstyreformand Hans Enoksen (Siumut) (siden 14. december 2002)
- Lovgivende myndighed: Landstinget (parlamentet med 31 medlemmer)
- Dømmende myndighed: Kredsret, Landsret, Højesteret
- Det grønlandske flag: To horisontale bånd i hvid (øverst) og rød med en stor cirkel en anelse til hejsesiden for midten - den øverste halvdel af cirklen er rød, mens den nederste halvdel er hvid
- Flagets symbol: Solen, havet og indlandsisen
Økonomi
- BNP: 9.178 mio. kr. (2002)
- BNP vækstrate: -1,5 pct. i 1981-priser (2002)
- BNP pr. capita: 0,2 mio. kr. (2002)
- Bruttoindkomst pr. husstand Højeste 25 pct.: 746.518 kr. Laveste 25 pct. 76.584 kr. (2001)
- Inflationsrate (forbrugerpriser): 2,3 pct. (jul. 2004)
- Arbejdsstyrke: 27.024 (15-62 år født i Grønland jan. 2004)
- Ledighed: 10,4 pct. berørt af ledighed i byerne (2003)
- Offentlig budget: Indtægter: 7,6 mia. kr. Udgifter: 7,5 mia. kr. inkl. kapitaludgifter på 0,6 mia. kr. (2002)
- Industrier: Fiskefabrikker (primært rejer og hellefisk), husflid, skind, mindre skibsværfter, minedrift (guld og olivin)
- Elproduktion: 311 GWh (2002)
- Elforbrug, hele Grønland: 173 GWh (2001/2002)
- Landbrugsprodukter: Foder afgrøder, have- og drivhus grøntsager, får, rensdyr, fisk
- Eksport: 2.267 mio. kr. f.o.b. (foreløbige tal 2003)
- Eksport varer: Fisk og fiskeprodukter 90 pct. (rejer 56 pct.)
- Eksportmarkeder: EU (primært Danmark) 91 pct., USA 4 pct. samt Island, Canada, Japan 1 pct. (foreløbige tal 2002)
- Import: 2.473 mio. kr. c.i.f. (foreløbige tal 2003)
- Import varer: Maskiner og transportmidler, bearbejdede varer, fødevarer, brændsler
- Importmarkeder: EU (primært Danmark), Norge, Canada, USA
- Handelsbalance: -206 mio. kr. (foreløbige tal 2003)
- Økonomisk støtte, modtager: 2.952 mio. kr. i bloktilskud fra Danmark (2003)
- Valuta: Danske kroner (DKK)
- Valutakurs: 100 US $ = 708,22 DKK, 100 EUR = 742,43 DKK (1. jan. 2003)
- Finansår: Kalenderåret
Kommunikation
- Telefonlinjer i brug: 25.330 (2002)
- Mobiltelefoner: 17.700 (2002)
- Retningsnummer: 299
- Radiostationer: AM 5, FM 12
- Radioer: 98 pct. af alle hustande har radio (2002)
- TV-stationer: Kalaallit Nunaata Radio-a landsdækkende TV ([http://knr.gl/forside]) samt flere lokale TV-stationer
- TV-apparater: 97 pct. af alle husstande har TV (2002)
- Aviser: Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq
- Internet landekode: .gl
- Internetudbydere: 1
- Internetbrugere: 9.071 (2002)
- Wikipedia-landekode: kl
Infrastruktur
- Jernbaner: 0 km
- Havne: Havneanlæg i 16 byer samt anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder
- Lufthavne: 12 lufthavne, 5 heliporte og 41 helistop
Nord for hovedøen findes flere mindre øer, herunder verdens nordligste ø Kaffeklubben.
Grønlands kommuner
Grønland er inddelt i landsdelen Vestgrønland, Nordgrønland og Østgrønland. Administrativt er landet inddelt i 18 kommuner, hver med sin hovedby, der med en enkelt undtagelse også giver kommunen navn. Undtagelsen er byen Taasiilaq (dansk: Ammassallik) i Østgrønland, hvor Anmassallik Kommune har beholdt det danske navn som betegnelse for kommunen. Qaanaaq Kommune er ikke kun Grønlands, men verdens nordligst beliggende kommune, mens Nanortalik Kommune er Grønlands sydligste kommune. Grønlands mindste kommune er Ivittuut. Ammassalik og Illoqqortoormiut Kommune er de to eneste kommuner i Østgrønland, mens de resterende kommuner er beliggende i Vestgrønland.
Det kommunale selvstyre er af væsentlig ældre dato end hjemmestyret. Allerede i 1975 fik kommunerne den grad af selvstændighed de har i dag. Kommunerne opnåede dengang bl.a. ret til at udskrive skatter. De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov, men kommunerne har - som i Danmark - ret til selv at bestemme hvilke opgaver de vil påtage sig, alene begrænset af lovgivningen. De vigtigste kommunale opgaver er en række tekniske funktioner, sociale opgaver, opgaver inden for kultur, undervisning og idært samt lokale miljøopgaver.
Kommunerne er sammensluttet i de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA.
De kommunale opgaver finansieres dels ved egne indtægter, hovedsagligt i form af skatter, dels indtægter udefra, hovedsagelig i form af bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Desuden foregår der en betydelig omfordeling via udligningen af skatter fra de mere velstillede til mindre velstillede kommuner. Desuden opkræves en fælleskommunal skat.
Kommunerne er idag borgernes vigtigste kontaktled til hele den offentlige sektor.
Inden for den enkelte kommunes grænser er der desuden en række bygder, hvor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for såvel drift som styrelse af disse. I bygderne varetages opgaverne af ben bygdebestyrelse bestående af tre til fem medlemmer.
En del af disse bygder er meget små, hvor der typisk bor 30-75 indbyggere, mens der kun er meget få bygder, der har over 200 indbyggere. 1. januar 2003 boede der 9.456 i bygderne i Grønlands 60 bygder, mens 47.086 boede i byerne.
Fordele og ulemper ved 18 kommuner i Grønland er for øjeblikket under diskussion. Et strukturudvalg har skullet vurdere forskellige modeller for en ændret byrde- og opgavefordeling mellem hjemmestyret centralt og kommunerne, herunder antallet af de nuværende kommuner. I en netop afleveret rapport anbefaler udvalget, at Grønlands kommuner sammenlægges i større regioner. Dette forslag forventes diskuteret i Landstinget i løbet af 2006.
Nedenfor kommunerne, startende fra syd på Vestkysten.
Nanortalik Kommune
- Aappilattoq
- Narsaq Kujalleq (dansk: Frederiksdal)
- Tasiusaq
- Ammassivik (dansk: Sletten)
- Alluitsup Paa (dansk: Sydprøven)
Qaqortoq Kommune dansk: Julianehåb)
- Saarloq
- Eqalugaarsuit
- Qassimiut
Narsaq Kommune
- Igaliku
- Qassiarsuk
- Narsarsuaq
Ivittuut Kommune
- Kangilinnguit (dansk: Grønnedal)
Paamiut kopmmune (dansk: Frederikshåb)
- Arsuk
Nuuk Kommune dansk: Godthåb)
- Qeqertarsuatsiaat (dansk: Fiskenæsset)
- Kapisillit
- Kangerluarsoruseq dansk: Færingehavn, beliggende ca. 50 kilometer syd for Grønlands hovedstad Nuuk
Maniitsoq kopmmune (dansk: Sukkertoppen)
- Atammik
- Napasoq
- Kangaamiut
Sisimiut Kommune (dansk: Holsteinsborg)
- Itilleq
- Sarfannguit
- Kangerlussuaq (dansk: Søndre Strømfjord)
Kangaatsiaq Kopmmune
- Attu har 295 indbyggere (2005) og ligger ca. 100 km syd for Aasiaat
- Iginniarfik
- Ikerasaarsuk
- Niaqornaarsuk
Aasiaat Kopmmune (dansk: Egedesminde)
- Kitsissuarsuit (dansk: Hunde Ejlande)
- Akunnaaq
Qasigiannguit Kommune (dansk: Christianshåb)
- Ikamiut
Ilulissat Kommune (dansk: Jakobshavn)
- Ilimanaq (dansk: Claushavn)
- Oqaatsut (dansk: Rodebay) har 45 indbyggere (2005) og ligger ca. 18 km nord for Ilulissat by
- Qeqertaq
- Saqqaq
Qeqertarsuaq Kommune (dansk: Godhavn)
- Kangerluk (dansk: Diskofjord)
Uummannaq Kommune
- Niaqornat
- Qaarsut
- Ikerasak
- Saattut
- Ukkusissat
- Illorsuit
- Nuugaatsiaq
Upernavik Kommune
- Upernavik Kujalleq
- Kangersuatsiaq
- Aappilattoq (dansk: Søndre Upernavik)
- Tussaaq
- Naajaat
- Innaarsuit
- Tasiusaq
- Nutaarmiut
- Nuussuaq (dansk: Kraulshavn)
- Kullorsuaq
Qaanaaq Kommune (dansk: Thule)
- Savissivik
- Moriusaq
- Siorapaluk
Ammassalik Kommune, hvor hovedbyen i kommunen hedder Tasiilaq
- Isortoq
- Tiniteqilaaq
- Ikkatteq
- Kulusuk
- Kuummiut
- Sermiligaaq
Ittoqqortoormiit Kommune (dansk: Scoresbysund) på 235.000 km2 og 525 indbyggere.
- Itterajivit (dansk: Kap Hope)
- Uunarteq (dansk: Kap Tobin)
----
Ud over dette findes en række områder uden for kommunal inddeling. Af disse kan bl.a. nævnes Thule Air Base i Pituffik. Vejrstationen Prins Christians Sund (grønlandsk: Ikerasassuaq).
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Greenland.html A Birds Eye View Of Greenland Webcams]
- dmoz: [http://dmoz.org/World/Dansk/Regional/Gr%f8nland/ Grønland]
- [http://www.nathimus.ku.dk/geomus/Foldere/grnlandk.htm Københavns Universitet: Grønlands geologi]
- [http://www.natur.gl/Default.asp?lang=dk&num=2 Grønlands Naturinstitut]
- [http://www.gt.gl/Forside.php Greenland Tourism servicecenter]
- [http://www.greenland.com/Forside.php Oplevelser af en anden verden]
- [http://www.nanoq.gl/ Grønlands Hjemmestyre]
- [http://www.statgreen.gl/ Grønlands Statistik]
- [http://www.nuuk.gl/ Nuup Kommunea] (Nuuk Kommune)
- [http://www.statgreen.gl/dk/kort.html Kort over landet, med links til komunerne]]
- [http://www.qatanngut.dk/materiale/links.html Links til materiale om Grønland]
Kategori:Norden
Kategori:Grønland
Kategori:Grønlandske øer
ja:グリーンランド
ko:그린란드
simple:Greenland
th:เกาะกรีนแลนด์
zh-min-nan:Chheⁿ-tē
CanadaCanada er et en forbundsstat med ti provinser og tre territorier. Styreformen er parlamentarisme, og premierministeren er regeringsleder. Den britiske monark er formelt statsoverhoved. Grænselandene er USA i syd og nordvest (Alaska), og Grønland i nordøst. Kystlinjen vest for landet udgøres af Stillehavet, i øst af Atlanterhavet og i nord af Arktiske Hav. Canada er verdens næststørste land. Man taler engelsk i det meste af Canada, men i provinsen Québec er hovedsproget fransk, og landet er officielt tosproget.
Historie
Uddybende artikel: Canadas historie
Indianere, som benævnes 1st nations people i Canada, menes at have indvandret fra Asien fra 10.000 til 30.000 år siden over en passage mellem Sibirien og Alaska. Da europæerne begyndte at befolke Canada, levede der en hel række naturfolk - enten som nomader eller fastboende. De ernærede sig primært som jægere, fiskere og farmere.
De første kontakter mellem de indfødte og europæerne fandt sted for ca. 1000 år siden, da norske vikinger slog sig ned for en periode på Newfoundland. Men der gik yderligere 600 år, før indvandringen tog fart for alvor.
Europæiske opdagelsesrejsende udforskede vandene i Nordamerika for at finde en ny rute til de rige markeder i Orienten. Skønt opdagelsesrejsende som Giovanni Caboto, Jacques Cartier og Samuel de Champlain aldrig fandt en rute til Kina eller Indien, fandt de noget, som var lige så værdifuldt: rige fiskevande og store bestande af bæver, ræv og bjørn, som alle var meget eftertragtede for deres skind.
Permanente franske bosættelser blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet og engelske lidt senere. Det var uundgåeligt, at Nordamerika blev inddraget i magtkampe mellem England og Frankrig. Efter Quebecs fald i 1759 overdrog Pariser traktaten alle de franske besiddelser øst for Mississippi til Storbritannien. Under det engelske styre havde den fransktalende del af Canada det ene mål at bevare deres traditioner, sprog og kultur. I 1774 blev vedtaget en lov, som officielt anerkendte fransk civilret og garanterede religionsfrihed samt sprogfrihed.
Et stort antal engelsktalende kolonister (Loyalists), som ønskede at forblive tro mod det engelske overherredømme, søgte ophold i Canada, efter USA's uafhængighedskrig sluttede i 1783.
Efter dannelsen af et kraftfuldt USA efter den amerikanske borgerkrig følte nogle politikere, at en sammenslutning af de britiske kolonier var den eneste måde at forhindre en sammenslutning. I 1867 blev Canada East, Canada West, Nova Scotia og New Brunswick lagt sammen som the Dominion of Canada.
Efter 1. verdenskrig voksede Canada langsomt i status og velstand, og blev i 1931 medlem af the Commonwealth, og fik komplet selvstyre efter Storbritannien underskrev The Statute of Westminster. Under 2. verdenskrig kæmpede Canada endnu en gang sammen med Storbritannien mod Tyskland. Denne gang blev der indgået en forsvarspagt med USA, som efter angrebet på Pearl Harbor førte til en krigserklæring mod Japan.
Siden 2. verdenskrig er Canadas økonomi fortsat med at vokse. Denne vækst i kombination med offentlige sociale programmer, pensionsordninger, sygesikring og arbejdsløshedsforsikringer har givet canadierne en høj levestandard og en god livskvalitet.
I 1970'erne og 1980'erne opstod der gnidninger mellem provinsen Quebec og de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs brug og status. I 1982 blev Canadas forfatning ændret, men Quebec nægtede at ratificere den.
Politik
Uddybende artikel: Canadas politik
Den canadiske regent er Dronning Elizabeth II. Reelt styres Canada dog af det canadiske parlament, hvor Paul Martin for tiden er premierminister. Styreformen er parlamentarisme.
Canada er medlem af OECD, NATO, FN, APEC, G7 og mange andre internationale organisationer.
Canada var i mange år uden nationalflag og brugte det britiske koffardiflag med Canadas skjold i det røde felt. I begyndelsen af 1960'erne øgedes interessen for at få et eget nationalflag. Resultatet blev nationalflaget med ahornbladet, der blev indført af parlamentet i 1965.
Geografi
Uddybende artikel: Canadas geografi
Canadas geografi
7000 km fra kyst til kyst. Fra nord til syd ca. 4600 km. Næsten 90% of canadierne lever langs grænsen til USA. Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geografi, omfattende frugtbare sletter til agerbrug, store bjergområder, søer og floder. De vildsomme skove må i det fjerne nord give plads for arktisk tundra. Der er selvfølgelig mange klimatiske variationer i dette enorme land, fra den permanent frosne iskappe i nord til den pragtfulde vegatation langs British Columbias vestkyst. Skønt meget af landet er søer og skove, er der bjerge, prærier og oven i købet en mindre ørken. Prærie dækker Manitoba, Saskatchewan og store dele af Alberta. Disse tidligere græsområder er nu omlagt til Canadas enorme hvedeproduktion.
Canada er et rigt land. De vigtigste naturlige ressourcer er naturgas, olie, guld, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink, tillige med træ og vand. Canada har en utrolig rig flora flora og fauna. Landet omfatter 8 vegetationszoner, de fleste domineret af skov. De mest almindelige træer er douglasfyr, rød cedar, hvid fyr og sukker ahorn, 'et af Canadas bedst kendte symboler - ahornbladet har været i det nationale flag siden 1965. Dyrene omfatter grizzly bjørnen, den sorte og brune bjørn, isbjørnen, bæveren, buffalooksen, ulven, prærieulven, lossen, pumaen, rådyr, elg, rensdyr osv. Der er også mere end 500 fuglearter som fx den canadiske gås.
Canada har mere end 100 nationalparker og historiske steder og mindesmærker for at give hæder til mennekser, steder og begivenheder, som har spillet en rolle i landets historie. 37 nationalparker er spredt ud over landet, fx Banff, som ligger på de østlige bjergsider af Albertas Rockybjerge.
Fakta
Grænsestrækning på land total: 8.893 km
Landegrænser: USA 8.893 km (2.477 km med Alaska)
Kystlinje: 243.791 km
Højdeforskelle: Lavest: Atlanterhavet 0 m, Højest: Mount Logan 5.929 m
Naturressourcer: Olie, naturgas, fisk, salt, jern, nikkel, zink, guld, bly, sølv, tømmer, grus og sand.
Jordfordeling:
Opdyrket jord: 5%
Blivende afgrøder: 0%
Blivende græsgange: 3%
Skov og skovstrækninger: 54%
Andet: 38% (1993)
Opdyrket landområde: 7.100 sq km (1993)
Økologi: Under debat - Luftforurening, forurening fra biler og kraftværker; drikkevand og overfladevandsforurening fra landbrug og pesticid rester; og andre.
De vigtigste byer er Toronto, Montréal, Vancouver, Calgary, Ottawa, Halifax, Edmonton og Winnipeg.
Se også:
Niagaravandfaldene
St. Lawrence
Provinser
Uddybende artikel: Canadas provinser og territorier
Canadas ti provinser (hovedstad i parentes):
- Alberta (Edmonton)
- Britisk Columbia (Victoria)
- Manitoba (Winnipeg)
- New Brunswick (Fredericton)
- Newfoundland og Labrador (St John's)
- Nova Scotia (Halifax)
- Ontario (Toronto)
- Prince Edward Island (Charlottetown)
- Quebec (Quebec)
- Saskatchewan (Regina)
Canada har tre territorier:
- Yukon (Whitehorse)
- North West Territories (Yellowknife)
- Nunavut (Iqaluit)
Økonomi
Uddybende artikel: Canadas økonomi
Canadas vigtigste handelspartner er USA, men mens Canadas eksport til USA udgør 20 procent af Canadas BNP, udgør USA's eksport til Canada blot 3% af supermagtens BNP. Ingen anden af de store vestlige økonomier udviser samme grad af skævhed i samhandelen. Den kan kun sammenlignes med den fattige verdens afhængighed af de industrialiserede lande i nord.
Demografi
Uddybende artikel: Canadas demografi
Canadas demografi
Størsteparten af befolkningen, 77 procent, lever i byer. I virkeligheden bor 31 procent af befolkningen i de 3 største byer: Toronto, Montreal og Vancouver. Engelsk er modersmål for ca 16 millioner canadiere, og fransk modersmål for ca. 6.5 millioner. Disse er Canadas 2 officielle sprog. Men mange canadiere har et andet modersmåk såsom italiensk, kinesisk, tysk, portugisisk, polsk, hollandsk, græsk eller andre sprog - for ikke at nævne dansk.
42 procent af den canadiske befolkning er katolikker. Canadas næststørste religion er protestantisme, som praktiseres af ca. 38 procent. Andre væsentlige religioner er islam, buddhisme og jødedom.
66 procent af befolkningen er af europæisk afstamning, 26 procent har en blandet etnisk baggrund, 2 procent er indianere, og 6 procent er af asiatisk afstamning.
Kultur
Uddybende artikel: Canadas kultur
Canada er et stort land, og der er forskel i mentaliteten fra kyst til kyst. De vestlige provinser er mere amerikansk orienterede, medens det folkerige Ontario og de atlantiske provinser nok er det område i hele Nord- og Sydamerika, der er tættest på nordeuropæere. I Quebec taler man fransk.
Kendte canadiere omfatter:
Forfattere:
Margaret Atwood, Robertson Davies, Timothy Findley, Alice Munro, Michael Ondaatje, Yann Martel, Carol Shields, Antonine Maillet, Mordechai Richler, Stephen Leacock.
Musikere:
Simple Plan, Barenaked Ladies, Dream Warriors, Guess Who, Rush, The Band, Finger Eleven, The Tragically Hip, Prozzak, Shania Twain, Alanis Morissette, Celine Dion, Roch Voisine, Avril Lavigne, Paul Anka og Gordon Lightfoot.
Andre:
Atom Egoyan, David Cronenberg, Denys Arcand, Denis Villeneuve, Mike Myers, Jim Carrey, Donald Sutherland, Terry Fox
International Pressefrihed
- [http://www.rsf.fr/article.php3?id_article=4116 Presse friheds indeks:] Rangeret 5 ud af 139 lande.
Øvrige emner
Se også
- Verdens lande
Kilder/eksterne henvisninger
- [http://www.leksikon.org Leksikon for det 21. århundrede]
- [http://www.aerenlund.dk/canada/index_dk.html aerenlund.dk]
Kategori:Nordamerikanske lande
-
als:Kanada
ja:カナダ
ko:캐나다
ms:Kanada
simple:Canada
th:ประเทศแคนาดา
zh-min-nan:Canada
ArtArten er den grundlæggende, systematiske enhed. Når man ser bort fra de levende individer og populationer, som ikke indgår i systematikken, er arten også den eneste del af systematikken, som er virkeligt eksisterende. Ifølge det biologiske artsbegreb er arten en dyre - eller plantegruppe, hvor individerne kan parre sig indbyrdes og få afkom, der ikke er sterilt. Arten er er altså i praksis afgrænset ved, at dens individer ikke kan få frugtbart afkom med individer af andre arter - hvor nært beslægtede de end er. Det betyder omvendt også, at individer fra forskellige populationer må anses for at høre til samme art, hvis de kan få frugtbart afkom.
Eksempel
To heste kan parre sig og få et føl, der igen kan få føl med andre heste - hestene tilhører derfor samme art. En hest og et æsel kan også parre sig og deres unge hedder enten muldyr eller mulæsel, afhængig af hvem der er moren, men muldyret eller mulæselet kan (normalt) ikke få unger, da de er nærmest totalt sterile. Af den grund regnes hest og æsel som to forskellige arter. Det samme princip gælder også for planterne. Denne naturskabte afgrænsning mellem to arter kaldes artsbarrière. Den kan af og til gennembrydes, når ellers sterile krydsninger spontant eller kunstigt får gennemført en kromosomfordobling. Se f.eks. Vadegræs (Spartina pectinata).
Arter over for hybrider
Man kan dog godt komme ud for, at arter kan krydses og får blandet afkom, men blandingen vil kun kunne bestå på steder, hvor ingen af forældrearterne kan klare sig. Dette er et særligt udpræget problem med Rododendron (Rhododendron) og Tjørn, fordi disse slægter breder sig voldsomt efter skovbrand eller stormfald. Da hybriderne bliver frugtbare i en yngre alder end arterne, kan de dominere i en periode, men når skoven lukker sig, så fortrænges hybriderne og kun de specialiserede arter kan overleve i skovens dybe skygge eller ude i lyset i sumpe, på ur og i kalksten, m.m.
Fordi det biologiske artsbegreb kan være besværligt at anvende i praksis, er der tre andre artsbegreber:
#fænetisk artsbegreb
#økologisk artsbegreb
#evolutionære artsbegreb
Se også
- Organisme klassifikationsmetoder
- evolutionsteori
Eksterne henvisninger
- [http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/kla_artsdefinition.htm Lars Skipper: Hvad er en art?] Citat: "...Arten er den eneste [klassifikations-kategori] der eksisterer i virkeligheden, alle andre (slægter, familier, ordener m.v.) er indført for overskuelighedens skyld..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031231082553.htm 2003-12-31, ScienceDaily: Working On The 'Porsche Of Its Time': New Model For Species Determination Offered] Citat: "...two species of dinosaur that are members of the same genera varied from each other by just 2.2 percent. Translation of the percentage into an actual number results in an average of just three skeletal differences out of the total 338 bones in the body. Amazingly, 58 percent of these differences occurred in the skull alone. "This is a lot less variation than I'd expected," said Novak..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/08/030808081854.htm 2003-08-08, ScienceDaily: Cross-species Mating May Be Evolutionarily Important And Lead To Rapid Change, Say Indiana University Researchers] Citat: "...the sudden mixing of closely related species may occasionally provide the energy to impel rapid evolutionary change..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040109064407.htm 2004-01-09 ScienceDaily: Mayo Researchers Observe Genetic Fusion Of Human, Animal Cells; May Help Explain Origin Of AIDS] Citat: "...The researchers have discovered conditions in which pig cells and human cells can fuse together in the body to yield hybrid cells that contain genetic material from both species..."What we found was completely unexpected," says Jeffrey Platt, M.D..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2000/09/000913211733.htm 2000-09-18, ScienceDaily: Scientists Unravel Ancient Evolutionary History Of Photosynthesis] Citat: "...gene-swapping was common among ancient bacteria early in evolution..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/040607065821.htm 2004-06-07, Sciencedaily: Parting Genomes: University Of Arizona Biologists Discover Seeds Of Speciation] Citat: "...There's a huge amount of biodiversity out there, and we don't know where it comes from. Evolutionary biologists are excited to figure out what causes what we see out there--the relative forces of selection and drift--whether things are adapting to their environment or variation is random..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050703232326.htm 2005-07-05, Sciencedaily: Trees, Vines And Nets -- Microbial Evolution Changes Its Face] Citat: "... EBI researchers have changed our view of 4 billion years of microbial evolution...In all, more than 600,000 vertical transfers are observed, coupled with 90,000 gene loss events and approximately 40,000 horizontal gene transfers...A few species, including beneficial nitrogen-fixing soil bacteria, appear to be 'champions'of horizontal gene transfer; "it's entirely possible that apparently harmless organisms are quietly spreading antibiotic resistance under our feet," concludes Christos Ouzounis..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/11/051111103519.htm 2005-11-11, Sciencedaily: Lateral Thinking Produces First Map Of Gene Transmission] Citat: "...Their results clearly show genetic modification of organisms by lateral transfer is a widespread natural phenomenon, and it can occur even between distantly related organisms... it was assumed that transfer of genes could only be vertical, i.e. from parents to offspring..."
----
Linné's Systematik for Organismer: / Domæne / Rige / Række / Underrække / Overklasse / Klasse / Underklasse / Kohort / Overorden / orden / Underorden / Overfamilie / Familie / Underfamilie / Tribus / Slægt / Underslægt / Art / Underart / Varietet / (Proveniens) / Form / Cultivar
Kategori:økologi
Kategori:biologi
ja:種 (生物)
ms:Spesies
th:สปีชีส์
PopPop er som musikgenre en af de mest udbredte. Navnet er en afledning af populær eller folkelig.
En lang række popstjerner er kendt af en stor del af jordens befolkning.
Udenlandske popstjerner
- ABBA
- Elton John
- Madonna
- Robbie Williams
Danske popstjerner
- Aqua
- Nik og Jay
Kategori:Musikgenrer
simple:Pop music
Københavns Zoo
Københavns Zoo er en af Europas ældste zoologiske haver.
Den blev grundlagt af ornitologen Niels Kjærbølling. Han fik af overdirektoratet overdraget Prinsesse Vilhelmines Have på Frederiksberg . De første dyr, som havens gæster kunne beskue ved åbningen i 1859, var ørne, høns, ænder, ugler, kaniner, en ræv, en sæl i et badekar og en skildpadde i en spand.
Eksterne henvisninger
- http://www.zoo.dk officiel hjemmeside
Kategori:Københavnske seværdigheder
Kategori:DK5 58.06
Kategori: Dyrepark
LexopenLexopen er et frit leksikon ligesom Wikipedia. Lexopen blev startet af Brian Hansen, med det formål at der på sigt vil blive udviklet og vedligeholdt et bredt dansk open source-leksikon.
Lexopen er dækket af GNU Free Documentation License, så man kan frit kopiere alle artikler, blot man laver en kildehenvisning til Lexopen.
Mange af Lexopens artikler er allerede kopieret til Wikipedia.
På Groupcare er der oprettet en gruppe med navnet leksikon, hvor arbejdet med dannelsen af et bredt dansk open source-leksikon ønskes koordineret.
Externe links
- [http://lexopen.fateback.com Lexopen]
- [http://lexopen.united.net.kg/ Lexopen mirror]
- [http://www.groupcare.dk/da/group.asp?groupid=197289 Leksikon gruppen på Groupcare] Lampang
est une ville de la région Nord de la Thaïlande.
Pozycjonowanie biako venice luxury hotels gry wagi
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Йенсен, Йенс Арнольд Дитрих
Йенс Арнольд Дитрих Йенсен (Jens Arnold Dietrich Jensen; 1849 — ) — датский офицер морской службы, путешественник.
Несколько раз посетил американские и другие воды (1877 и сл. года). Вместе с 1837 — 1879) — пианист и немецкий композитор.
В 1856 посетил Росси
|
Йенс, Фридрих Вильгельм
Фридрих Вильгельм Йенс (Friedrich Wilhelm Jähns; 1809 — 1888) — немецкий певец, композитор, профессор и писатель о музыке.
Написал более 130 пьес, аранжировал мн
|
Йенс, Макс
Макс Йенс (; 1837 — 1900) — немецкий военный писатель.
Был профессором истории военного искусства в Военной академии. Напечатал «Ross und Reiter in Leben, Sprache, Glauben und Geschichte der Deutschen» (Лпц.,
|
Йенике, Иоанн Фридрих
Иоанн Фридрих Йенике (Jaennicke; 1831 — ) — немецкий энтомолог и писатель по истории и теории искусств.
Помимо работ по энтомологии, особенно о двукрылых, Йенике напеч
|
Йенач, Георг
Георг Йенач (Jenatsch; 1596 — 1639) — швейцарский политический деятель.
В верхнем Энгадине, родине Йенача, боролись две семьи: Read More... |
Йеллинек, Эдуард
Эдуард Йеллинек (Jellinek; 1855 — ) — чешский литератор.
Один из представителей славянофильской партии в Чехии. Для распространения «славянской идеи» стал издавать в 188
|
Йеллинек, Карл
Карл Йеллинек (Jellinek, 1822 — 1876) — австрийский метеоролог.
Профессор в Праге, с 1863 директор Центральной метеорологической стан
|
Йеллинек, Герман
Герман Йеллинек (Jellinek, 1823 — 1848) — немецкий писатель, брат Адольфа Йеллинека.
В 1848 был выслан из
|
Йеллинек, Богдан
Богдан Йеллинек (Jellinek; 1851 — 1874) — чешский писатель.
Оставил ряд поэтических произведений и рассказов, которые под заглавием «Spisy veršema prozou» появились в «Салонной библиотеке» Отто, в
|
|
