Israel er et land i Asien, i Mellemøsten, beliggende ud til Middelhavet. Det er et geografisk lille land, med lidt over seks millioner indbyggere (Vestbredden, Gazastriben og Golan-højderne ikke medtaget). Flertallet af indbyggerne er jøder. Israel blev proklameret som selvstændig stat i 1948 med David Ben Gurion som landets første ministerpræsident. Der har siden været mange konflikter med blandt andre nabolandene Syrien, Libanon, Jordan og Ægypten. Israel er i fortsat konflikt med palæstineserne.

Fodnoter

¹ Jerusalem er Israels officelle hovedstad og residensby for præsident, regering og parlament (Knesset). I 1980 bekræftede Knesset Jerusalems status som landets "evige og udelelige hovedstad". Der er imidlertid mange lande, som modsætter sig dette og betragter Jerusalems status som et uløst punkt på grund af Israels erobring af Østjerusalem fra Jordan i 6 dages-krigen. De mener, at den endelige afklaring af Jerusalems status skal ske i fremtidige israelsk-palæstineniske forhandlinger. Derfor har disse lande placeret deres ambassader i andre større byer såsom Tel Aviv, Ramat-Gan eller Herzliya. Yderligere er der nogle af disse lande, som ikke anerkender Jerusalem som Israels hovedstad på grund af, at de anser såvel Israels udnævnelse af byen til hovedstad i 1950 som Israels erobring af Østjerusalem i 1967 for værende i strid med folkeretten. Disse lande anser i stedet fortsat Tel Aviv, som var midlertidig hovedstad i en periode i 1948, for Israels retmæssige hovedstad og har som konsekvens deres ambasader placeret der. Andre parter fastholder, at Jerusalem skal internationaliseres som oprindelig vedtaget af FN's generalforsamling.

Se også

- Verdens lande
- Israels hegn/mur på Vestbredden Kategori:Asiatiske lande Kategori:Mellemøsten Kategori:Israel Kategori:DK5 48.22 ja:イスラエル ko:이스라엘 ms:Israel simple:Israel zh-min-nan:Í-sek-lia̍t-kok

Motto

Valgsprog, Fyndsprog, Løsen. ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen ja:モットー simple:Motto

Sprog

Et sprog kan beskrives som et system til at udtrykke betydning. Et sprog har mere eller mindre fastlagte bestanddele og regler, som bestemmer hvordan en betydning kan udtrykkes. Denne, som enhver anden definition af begrebet sprog, vil formodentlig være at anfægte set fra mindst ét perspektiv. Alene det faktum at sproget skal bruges til at definere sig selv, understreger sværhedsgraden af denne opgave. Der findes 6-7000 sprog i verden. Dansk er blandt de 100 største, målt i antal modersmålstalende sprogbrugere. I daglig tale bruger vi begrebet sprog på mange måder:
- Talesprog
- Skriftsprog
- Tegnsprog
- Kropssprog
- Programmeringssprog
- Fagsprog og endvidere:
- Slang
- Videnskabeligt sprog
- Formelt sprog
- Sort snak
- Tungetale

Grundlæggende begreber

- Fonetik
- Fonologi
- Grammatik
- Morfologi
- Syntaks
- Semantik
- Pragmatik

Strukturerede sprog

Et sprog kan være mere eller mindre struktureret. Kropssprog kan siges at være meget ustruktureret, hvorimod matematisk sprog og programmeringssprog er stærkt strukturerede.

Top 10 over de mest talte sprog i verden

# Kinesisk, mandarin (836 mio.) # Hindi/Urdu (333 mio.) # Spansk (332 mio.) # Engelsk (322 mio.) # Bengali (189 mio.) # Arabisk (186 mio.) # Russisk (170 mio.) # Brasiliansk/Portugisisk (170 mio.) # Japansk (125 mio.) # Tysk (98 mio.) og: :90. Dansk (5 mio.) og: :6800. (ca.) Arikapu (2 pers.)

De ti officielle sprog der bliver talt i flest lande

# Engelsk 54 # Fransk 33 # Arabisk 24 # Spansk 21 # Portugisisk 8 # Tysk 5 # Malaysisk 4 # Hollandsk 4 # Kinesisk 3 # Italiensk 2

Se også

- sprogforskning, syntaks, dialekt, skriftsprog, grammatik, ord, ordklasse, idiom, frase, sætning, semantik, pragmatik, lingvistik, filologi, sprogfamilie, sociolingvistik, sprogkode, lingua franca, sprog eller dialekt, retorik
- Kunstsprog
- Lingvist

Eksterne henvisninger

- Ethnologue's web-version giver pålidelige oplysninger om verdens sprog [http://www.ethnologue.com - Ethnologue]
- [http://hjem.get2net.dk/sprogbog/index.htm SprogBogen - om verdens sprog - og deres slægtskab] af Jørgen Pagh. Baseret på den trykte bog "Sprogbogen" ISBN 87-88796-15-9. Kategori:Humaniora
- Kategori:DK5 89 ja:言語 ko:언어 ms:Bahasa simple:Language

Hebraisk

Hebraisk (hebraisk עברית) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk. Bibelsk hebraisk er hovedsproget i Tanákh, eller den hebraiske Bibel. Senere udviklingsstadier omfatter misjnaisk hebraisk og rabbinsk hebraisk. Moderne hebraisk, ivrit, er ved siden af arabisk Israels officielle sprog. Hebraisk skrives fra højre mod venstre med det hebraiske alfabet, som ofte kaldes kvadratskrift på grund af tegnenes firkantede karakter.

Se også

Kategori:Hebraisk sprog Kategori:Semitiske sprog Kategori:Jødedom ja:ヘブライ語 ko:히브리어 simple:Hebrew language th:ภาษาฮีบรู

Arabisk

Udtrykkene Arabisk og Klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog - اللغة العربية؛الفصحى - som er det sprog, Koranen er affattet på. Arabiske dialekter tales i Nordafrika (Maghreb fra Marokko til Ægypten) og Mellemøsten (fra Palæstina/Israel til Irak, og fra Syrien til Yemen). Der tales også en arabisk dialekt på (det senere kristnede) Malta. Arabisk er et semitisk sprog ligesom hebraisk. Det arabiske alfabet har 28 bogstaver og skrives fra højre til venstre. Da vokalerne ikke er betydningsbærende, har de ikke fået særlige tegn i skriften. De kan eventuelt angives ved hjælp af en række diakritiske tegn. Arabisk opfattes af muslimer som det guddommelige sprog, hvilket er grunden til, at troende muslimer ikke oversætter Koranen. Eventuelt kan man trykke den arabiske tekst med en "fortolkning" i et moderne sprog. Moderne arabisk (især talesproget) varierer så meget mellem landene, at det kan diskuteres om eksempelvis marokkansk arabisk og yemenitisk arabisk skal ses som dialekter af samme sprog eller som forskellige sprog. Kategori:Semitiske sprog ja:アラビア語 ko:아랍어 ms:Bahasa Arab simple:Arabic language th:ภาษาอาหรับ

Jerusalem

Jerusalem (Yerushalaim), ("Den Hellige Stad") (Hebraisk: יְרוּשָׁלַיִם "Yerushalayim"; Arabisk: القُدس "al-Quds").

Jerusalem

Jerusalem er noget ganske særligt for jøder, kristne og muslimer: Her stod det jødiske tempel (Tempelpladsen), Jesus blev korsfæstet og Muhammed steg op igennem de syv himle på sin natlige færd. Hver fredag vugger de ortodokse jøder i bøn ved Grædemuren - Ha-Kotel (en del af muren omkring Templet) som indledning til Shabbat, de kristne bærer kors på Via Dolorosa (Den gamle Bydel) til minde om Langfredag og på Tempelpladsen over Grædemuren kaster muslimer sig på knæ under fredagsbønnen i retning af Mekka. Det er byen for de tre monoteistiske religioner og Jerusalem kan virke så stærkt på de troende, at de tror, at de er Messias, Gud eller andre religiøse personer. Diagnosen kaldes for Jerusalem-syge eller Jerusalem-syndromet. Jerusalem har flere psykiatriske klinikker til behandling af disse religiøse tilfælde. Jerusalem har været jødernes hellige by i ca. 3.000 år, de kristnes i ca. 2.000 år og muslimernes 3. helligste by efter Mekka og Medina i mindre end 1.000 år. Jerusalem og dets forstæder ligger i Judæa-bjergene ca. 8-900 m.o.h. Byen kaldes også for Davids By, Zions Stad, Fredens By og Den Gyldne Stad. Jerusalem er mere end 5.000 år gammel og dens historie har været præget af utallige voldsomme og blodige erobringer pga. byens beliggenhed, religion og vand. I forbindelse med staten Israel's oprettelse i maj 1948 og den efterfølgende krig (Uafhængighedskrigen) var Den Gamle Bydel og den østlige del af byen besat af Jordan (Transjordanien) i perioden 1948-67 mens den vestlige del var Israels hovedstad fra 1950-67. Byen var i denne periode delt af en "Berlinmur" med pigtråd, betonmure, landminer og ingenmandsland. Efter Seksdageskrigen i juni 1967 blev byen igen samlet og med fri adgang til alle byens hellige steder. Seksdageskrigen Jerusalem har i dag status som Israels udelelige hovedstad og byen (inkl. forstæder) har 704.900 indbyggere (31. december 2004), der består af jøder, muslimer, kristne mfl. Der bor ca. 215.000 arabere i Jerusalem, hvilket er ca. 31% af det samlede indbyggertal. Byens status som Israels hovedstad er et omdiskuteret emne, og få stater har anderkendt den som dette. Det palæstinensiske selvstyre har for tiden sit hovedsæde i Jeriko. Jerusalem består lidt forenklet af Den Gamle Bydel, den mindre 'østlige' del, den noget større 'vestlige' del og forstæder. Den Gamle Bydel er fyldt med kirker, synagoger, moskeer, helligdomme og ruiner og omgivet af en høj ydermur. Bydelen er opdelt i fire områder, der er kulturelt meget forskellige: Det kristne kvarter med Gravkirken (de kristnes helligste sted), det muslimske kvarter med de nærliggende moskeer på Tempelpladsen (muslimernes 3. helligste sted), det jødiske kvarter med Grædemuren (jødernes helligste sted) og det armenske (kristne) kvarter. Under den jordanske besættelse (1948-67) havde jøder og kristne ingen adgang til deres hellige steder i Den Gamle Bydel og de nærmeste områder øst for bydelen. Desuden blev det jødiske kvarter i 1948 totalt ødelagt af jordanerne og jøderne fjernet fra området. Efter genforeningen af Jerusalem i juni 1967 er kvarteret blevet genopbygget. Den østlige, nordøstlige og sydøstlige del af Jerusalem består af en blanding af nye og gamle jødiske og arabiske kvarterer, enkelte hoteller og museer, kulturelle institutioner, Det Hebraiske Universitet, busstation (arabisk) og flere markeder. Især øst for Den Gamle Bydel er der mange kristne hellige steder som f.eks. Oliebjerget og Getsemane Have samt en meget stor jødisk begravelsesplads. Ca. halvdelen af befolkningen i den østlige del er jøder og den anden halvdel er arabere (mest muslimer, færre kristne). Den vestlige, nordvestlige og sydlige del af Jerusalem er den moderne del af byen siden de første bebyggelser opstod uden for den gamle bydel i 1880'erne som f.eks. Yemin Moshe og Den Russiske Bydel. Her ligger bl.a. Knesset (Parlamentet) og ministerier, mange museer, kulturelle institutioner, synagoger og kirker, rådhuset, flere ambassader, Det Hebraiske Universitet, jødiske ortodokse kvarterer, grønne parker, Yad Vashem, den nye centrale busterminal, togstation (tog til Tel Aviv), indkøbscentre, hoteller og det begrænsede natteliv. Her bor der stort set kun jøder (og enkelte kristne) og der er kun få hellige steder i denne del af byen. Tel Aviv Rundt om Jerusalem ligger der en del forstæder, hvor de fleste er jødiske og et mindre antal er arabiske. Turisme og regerings- og statsrelaterede funktioner er de største indtægtskilder i Jerusalem. Der findes lidt industri og en del traditionel håndværk og handel. Syd for Jerusalem ligger Betlehem (ca. 35.000 indbyggere) med de kristne hellige steder (i dag palæstinensisk selvstyreområde - PA), øst for byen ligger den jødiske by Ma'ale Adumim (ca. 27.000 indbyggere) og i nordlig retning ligger Jerusalems lufthavn. Jerusalem er på næsten alle sider omgivet af bjerge og ørken.

Eksterne henvisninger

- [http://hjem.get2net.dk/cfr/#2 Dansk-Israelsk Forening]
- [http://ancientneareast.tripod.com/Jerusalem_Jebusites.html/ Ancient Jerusalem (Jebusites) -- The History of the Ancient Near East]
- [http://www.zionism-israel.com/his/Jerusalem_history.htm Importance of Jerusalem in Jewish and Israeli history]

Officiel hjemmeside

- [http://www.jerusalem.muni.il/jer_main/f1_main.asp?lng=2/ Officiel hjemmeside for Jerusalem]

Fotografier

- [http://www.jerusalem-archives.org/index1.html Jerusalem arkiver], Historiske fotografier af Jerusalem.
- [http://www.jerusalemshots.com/en Jerusalem photos]
- [http://haqaonline.lightuponlight.com/pg/thumbnails.php?album=19 Billeder af mosker i Jerusalem]

Kort

- [http://hjem.get2net.dk/cfr/kort.htm Dansk-Israelsk Forening - Samling af Israelkort]
- [http://www.usm.maine.edu/~maps/exhibit1/ University of Maine historiske kortsamling]

Jerusalems juridiske status

- [http://www.mfa.gov.il/MFA/MFAArchive/1980_1989/Basic%20Law-%20Jerusalem-%20Capital%20of%20Israel Basic Law: Jerusalem, Capital of Israel, Government of Israel], the Israeli law making Jerusalem the capital of Israel.
- [http://www.pna.gov.ps/Jerusalem/index.asp Palestinian position on Jerusalem] from the Palestinian National Authority
- [http://www.us-israel.org/jsource/Peace/jerutoc.html Jewish Position on Jerusalem]

Historie

- [http://www.historychannel.com/exhibits/jerusalem/ History Channel site on the history of Jerusalem]
- [http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Peace/jeruhistoc.html Articles on the history of Jerusalem] from the Jewish Virtual Library
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/in_depth/middle_east/2001/israel_and_the_palestinians/issues/1682594.stm BBC article on Jerusalem]
- [http://www.jpost.com/servlet/Satellite?pagename=JPost/JPArticle/Printer&cid=1123640629316&p=1006953079845 Shards of evidence] The Jerusalem Post, August 11, 2005 Kategori:Middelalder Kategori:Israelske byer Kategori:Israel Kategori:Palæstinensiske byer ja:エルサレム ko:예루살렘 ms:Baitulmuqaddis simple:Jerusalem

Moshe Katsav

Israelsk politiker, født 5. december 1945 i byen Yazd i Iran. Præsident i Israel siden 2000. Immigrerede med familien til Israel i 1951. Medlem af det konservative parti Likud. Tidligere borgmester i Kiryat Malachi (1969 og igen fra '74 til '81), Arbejdsminister (1984-'88, Transportminister ('88-'92) og som Vicepremiereminister og minister for Turisme (1996-'99). Valgt som Israels præsident af Knesset med stemmerne 63-57 i en kampafstemning mod tidligere præmiereminister Shimon Peres.

Eksterne henvisninger

[http://www.knesset.gov.il/president/epresident.htm Katsavs biografi fra Knessets hjemmeside] [http://www.likud.org.il/?Sw=1024&Sh=768 Likuds hjemmeside ]

Ariel Sharon

Ariel Sharon (אריאל שרון, alternative transkriptioner Scharon og Sjaron), født som Ariel Scheinermann 27. september 1928 i Kfar Malal, som søn af en polsk-tysk far og en russisk mor, er en israelsk general og politiker. Har været premierminister siden 2001 hvor han afløste Arbejderpartiets Ehud Barak på et løfte om en hård kurs overfor palæstinesiske terrorister. Sharon er i flere vestlige lande en kontroversiel politiker, som både i Israel og udenfor er svært omdiskuteret. Som leder af partiet Likud har han trukket partiet mod midten i israelsk politik og forhandlet om fred med palæstinerne. Sharon fik bredt flertal i regeringen, der består af både Likud, Arbejderpartiet og en række småpartier, for tilbagetrækningen fra Gaza. Israel vil indtil videre opretholde en række bosættelser på Vestbredden. Israels opførelse af en stor sikkerhedsbarriere delvist på palæstinensisk område er blevet fordømt af FN og erklæret folkeretsstridig af den Internationale Domstol i Haag. I november 2005 tabte formanden for det israelske Arbejderparti, Shimon Peres, et internt formandsvalg i sit parti til Amir Peretz. Den nye Arbejderparti-formand blev valgt på et løfte om at trække Arbejderpartiet ud af koallitionsregeringen med Sharons Likud-parti. Som konsekvens af dette, og med udsigten til selv at tabe en lignende afstemning i Likud-partiet, brød Ariel Sharon med Likud-partiet, som han selv var med til at stifte i begyndelsen af 1960'erne, og dannede et nyt parti med navnet Fremad. Samtidig udskrev Sharon nyvalg til det israelske parlament, Knesset.

Kontroversielle episoder

I 1953 ledede Sharon som officer et angreb på landsbyen Qibya. De israelske styrker sprængte en række huse i luften, hvori der befandt sig kvinder og børn. 59 mennesker blev dræbt. I 1982 var Sharon som forsvarsminister ansvarlig for at holde israelske styrker i Libanon i ro mens kristne begik overgreb på civile i to flygtningelejre. Sharon, Ariel ja:アリエル・シャロン simple:Ariel Sharon

Areal

Areal er en overflades størrelse. Der findes mange forskellige enheder for flademål. Mange af de ældre arealenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks derimod er ens overalt:

Afledte SI-enhed

Den officielt anerkendte afledte SI-enhed for flademål er kvadratmeter og angives ofte som m². Kvadratmeter er afledt af SI-enheden meter og kan have et SI-præfiks. Men det er dog sjældent dette benyttes, da man i stedet sætter præfikset foran grundenheden meter:
- Kvadratcentimeter (0,0001 m² = 10^-4 m²)
- Kvadratkilometer (1.000.000 m² = 10⁶ m²)

Andre anvendte enheder

Arealenheder som er i anvendelse i dag.

Anvendte danske enheder

- Ar (100,00 m²)
- Hektar (10.000,00 m²)

Anvendte udenlandske enheder

- Square foot (sq ft) i USA (0,09290304 m²)
- Square yard (sq yd) i USA (0,83612736 m²) (1 yard = 3 feet)
- Square perch i USA (25,2928526 m²) (1 perch = 5,5 yard).
- Acre i USA (4046,8564224 m²) (1 square acre = 43,560 square feet = 160 square perch).
- Square mile (sq mi) i USA (2,5899881103 m²) (1 square mile = 640 acres).

Ældre enheder

Mange af de ældre enheder er landespecifikke.

Ældre danske enheder

- Kvadratfod (0,0985 m²)
- Kvadratalen (0,39 m²)
- Penning (14,37 m²)
- Album (57,46 m²)
- Fjerdingkar (172,38 m²)
- Skæppe (689,50 m²)
- Tønde land (5.516 m²)
- Kvadratmil (56.738.255 m²)

Se også

- Danske enheder
- Rumfang
- Længdemål Kategori:Matematik ja:面積 simple:Area zh-cn:面积 zh-tw:面积

Liste med verdens landes areal

Liste over verdens lande rangeret efter størrelse. Enheden er kvadratkilometer. Lande markeret med en stjerne er de største indenfor deres kontinent. Lande markeret med et kors er de mindste.

Liste over verdens landes areal

# Rusland - 17.075.200 km²
- # Canada - 9.976.140 km²
- # USA - 9.629.091 km² # Kina - 9.596.960 km² # Brasilien - 8.511.965 km²
- # Australien - 7.686.850 km²
- # Indien - 3.287.590 km²;ªª # Argentina - 2.766.890 km² # Kasakhstan - 2.727.300 km² # Sudan - 2.505.810 km²
- # Algeriet - 2.381.740 km² # Demokratiske Republik Congo - 2.345.410 km² # Mexico - 1.972.550 km² # Saudi-Arabien - 1.960.582 km² # Indonesien - 1.904.556 km² # Libyen - 1.759.540 km² # Iran - 1.648.000 km² # Mongoliet - 1.565.000 km² # Peru - 1.285.220 km² # Tchad - 1.284.000 km² # Niger - 1.267.000 km² # Angola - 1.246.700 km² # Mali - 1.240.000 km² # Sydafrika - 1.219.912 km² # Colombia - 1.138.910 km² # Etiopien - 1.127.127 km² # Bolivia - 1.098.580 km² # Mauritanien - 1.030.700 km² # Ægypten - 1.001.450 km² # Tanzania - 948.087 km² # Nigeria - 923.768 km² # Venezuela - 912.050 km² # Namibia - 825.418 km² # Pakistan - 803.940 km² # Mozambique - 801.590 km² # Tyrkiet - 780.580 km² # Chile - 756.950 km² # Zambia - 752.614 km² # Burma - 678.500 km² # Afghanistan - 647.500 km² # Somalia - 637.657 km² # Den Centralafrikanske Republik - 622.984 km² # Ukraine - 603.700 km² Ukraine # Botswana - 600.370 km² # Madagaskar - 587.040 km² # Kenya - 582.650 km² # Frankrig - 547.030 km² (Note: Medregner ikke Fransk Guiana eller andre oversøiske områder) # Yemen - 527.970 km² # Thailand - 514.000 km² # Spanien - 504.782 km² # Turkmenistan - 488.100 km² # Cameroun - 475.440 km² # Papua New Guinea - 462.840 km² # Sverige - 449.964 km² # Usbekistan - 447.400 km² # Marokko - 446.550 km² # Irak - 437.072 km² # Paraguay - 406.750 km² # Zimbabwe - 390.580 km² # Norge - 385.199 km² # Japan - 377.835 km² # Tyskland - 357.021 km² # Republikken Congo - 342.000 km² # Finland - 337.030 km² # Malaysia - 329.750 km² # Vietnam - 329.560 km² # Elfenbenskysten - 322.460 km² # Polen - 312.685 km² # Italien - 301.230 km² # Filippinerne - 300.000 km² # Ecuador - 283.560 km² # Burkina Faso - 274.200 km² # New Zealand - 268.680 km² # Gabon - 267.667 km² # Vestsahara - 266.000 km² # Guinea - 245.857 km² # Storbritannien -244.820 km² # Ghana - 238.540 km² # Rumænien - 237.500 km² # Laos - 236.800 km² # Uganda - 236.040 km² # Guyana - 214.970 km² # Oman - 212.460 km² # Hviderusland - 207.600 km² # Kirgisistan - 198.500 km² # Senegal - 196.190 km² # Syrien - 185.180 km² # Cambodja - 181.040 km² # Tunesien - 163.610 km² # Surinam - 163.270 km² # Uruguay - 176.220 km² † # Bangladesh - 144.000 km² # Tadsjikistan - 143.100 km² # Nepal - 140.800 km² # Grækenland - 131.940 km² # Nicaragua - 129.494 km² # Eritrea - 121.320 km² # Nordkorea - 120.540 km² # Malawi - 118.480 km² # Benin - 112.620 km² # Honduras - 112.090 km² # Liberia - 111.370 km² # Bulgarien - 110.910 km² # Cuba - 110.860 km² # Guatemala - 108.890 km² # Island - 103.000 km² # Jugoslavien - 102.350 km² # Sydkorea - 98.480 km² # Ungarn - 93.030 km² # Portugal - 92.391 km² # Jordan - 92.300 km² # Aserbajdsjan - 86.600 km² # Østrig - 83.858 km² # Forenede Arabiske Emirater - 82.880 km² # Tjekkiet - 78.866 km² # Panama - 78.200 km² # Sierra Leone - 71.740 km² # Irland - 70.280 km² # Georgien - 69.700 km² # Sri Lanka - 65.610 km² # Litauen - 65.200 km² # Letland - 64.589 km² # Togo - 56.785 km² # Kroatien - 56.542 km² # Bosnien-Herzegovina - 51.129 km² # Costa Rica - 51.100 km² # Slovakiet - 48.845 km² # Dominikanske Republik - 48.730 km² # Bhutan - 47.000 km² # Estland - 45.226 km² # Danmark - 43.094 km² (Note: Medregner ikke Grønland eller Færøerne) # Holland - 41.526 km² # Schweiz - 41.290 km² # Guinea-Bissau - 36.120 km² # Taiwan - 35.980 km² # Moldova - 33.843 km² # Belgien - 32.545 km² # Lesotho - 30.355 km² # Armenien - 29.800 km² # Albanien - 28.748 km² # Salomonøerne - 28.450 km² # Ækvatorialguinea - 28.051 km² # Burundi - 27.830 km² # Haiti - 27.750 km² # Rwanda - 26.338 km² # Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - 25.333 km² # Belize - 22.966 km² # Djibouti - 22.000 km² # El Salvador - 21.040 km² # Israel - 20.770 km² # Slovenien - 20.253 km² # Fiji - 18.270 km² # Kuwait - 17.820 km² # Swaziland - 17.363 km² # Østtimor - 14.874 km² # Bahamas - 13.940 km² # Vanuatu - 12.200 km² # Qatar - 11.437 km² # Gambia - 11.300 km² # Jamaica - 10.990 km² # Libanon - 10.400 km² # Cypern - 9250 km² # Puerto Rico - 9104 km² # Palæstinensiske selvstyreområde - 6220 km² # Brunei - 5770 km² # Trinidad og Tobago - 5128 km² # Kap Verde - 4033 km² # Samoa - 2860 km² # Luxembourg - 2586 km² # Comorerne - 2170 km² # Mauritius - 1860 km² # Færøerne - 1399 km² # Sao Tome og Principe - 1001 km² # Dominica - 754 km² # Tonga - 748 km² # Kiribati - 717 km² # Mikronesien - 702 km² # Singapore - 647,5 km² # Bahrain - 620 km² # Saint Lucia - 620 km² # Seychellerne - 455 km² † # Andorra - 468 km² # Antigua og Barbuda - 442 km² # Barbados - 430 km² # Saint Vincent og Grenadinerne - 389 km² # Grenada - 340 km² # Malta - 316 km² # Maldiverne - 300 km² † # Saint Kitts og Nevis - 261 km² † # Niue - 260 km² # Marshalløerne - 181 km² # Liechtenstein - 160 km² # San Marino - 61,2 km² # Tuvalu - 26 km² # Nauru - 21 km² † # Monaco - 1,95 km² # Vatikanstaten - 0,44 km² †

Se også

- Verdens lande, Verdens landes befolkninger og Verdens landes befolkningsstørrelser. ja:国の面積順リスト ko:면적순 나라 목록 th:รายชื่อประเทศเรียงตามเนื้อที่

Befolkning

En befolkning er en betegnelse for de mennesker, der bebor et område.

Liste med verdens landes befolkningsstørrelser

Her er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene er taget fra http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/rankorder/2119rank.html

Pos	Land	Befolkning
1	Verden	6,446,131,400
2	Kina Hong Kong Macao Total	1,306,313,812 6,898,686 449,198 1.313.661.696
3	Indien	1,080,264,388
4	Europæiske Union	456,953,258
5	USA Amerikansk Samoa Guam Nordmarianerne Puerto Rico U.S. Virgin Islands Johnston-Atoll Total	295,734,134 57,881 168,564 80,362 3,911,299 108,708 361 300.061.409
6	Indonesien	241,973,879
7	Brasilien	186,112,794
8	Pakistan	162,419,946
9	Bangladesh	144,319,628
10	Rusland	143,420,309
11	Nigeria	128,765,768
12	Japan	127,417,244
13	Mexico	106,202,903
14	Filippinerne	87,857,473
15	Vietnam	83,535,576
16	Tyskland	82,431,390
17	Egypten	77,505,756
18	Ethiopien	73,053,286
19	Tyrkiet	69,660,559
20	Iran	68,017,860
21	Thailand	64,185,502
22	Demokratiske Republik Congo	60,764,490
23	Frankrig Fransk Guyana Fransk Polynesien Guadeloupe Martinique Mayotte Ny Kaledonien Reunion St. Pierre et Miquelon Wallis et Futune Total	60,656,178 195,506 270,485 448,713 432,900 193,633 216,494 776,948 7,012 16,025 63,213,894
24	Storbritannien Anguilla British Virgin Islands Bermuda Cayman-Island Falklandsøerne Gibraltar Guernsey Isle of Man Jersey Montserrat Pitcairn Saint Helen Turks and Caicos Islands Total	60,441,457 13,254 22,643 65,365 44,270 2,967 27,884 65,228 75,049 90,812 9,341 45 7,460 20,556 60,886,331
25	Italien	58,103,033
26	Sydkorea	48,640,671
27	Ukraine	46,996,765
28	Burma	46,996,558
29	Sydafrika	44,344,136
30	Colombia	42,954,279
31	Spanien	40,341,462
32	Sudan	40,187,486
33	Argentina	39,537,943
34	Polen	38,557,984
35	Tanzania	36,766,356
36	Kenya	33,829,590
37	Canada	32,805,041
38	Marokko Vestsahara Total	32,725,847 273,008 32,998,855
39	Algeriet	32,531,853
40	Afghanistan	29,928,987
41	Peru	27,925,628
42	Nepal	27,676,547
43	Uganda	27,269,482
44	Uzbekistan	26,851,195
45	Saudi-Arabien	26,417,599
46	Irak	26,074,906
47	Venezuela	25,375,281
48	Malaysia	23,953,136
49	Nordkorea	22,912,177
50	Taiwan	22,894,384
51	Rumænien	22,329,977
52	Ghana	21,946,247
53	Yemen	20,727,063
54	Australien Christmas Island Cocoøerne Norfolk Island Total	20,090,437 361 628 1,828 20,092,708
55	Sri Lanka	20,064,776
56	Mozambique	19,406,703
57	Syrien	18,448,752
58	Madagascar	18,040,341
59	Elfenbenskysten	17,298,040
60	Cameroun	16,988,132
61	Nederlandene Aruba Nederlandske Antiller Total	16,407,491 71,566 219,958 16,699,015
62	Chile	15,980,912
63	Kazakhstan	15,185,844
64	Cambodja	13,636,398
65	Burkina Faso	13,491,736
66	Ecuador	13,363,593
67	Malawi	12,707,464
68	Niger	12,162,856
69	Zimbabwe	12,160,782
70	Guatemala	12,013,907
71	Angola	11,827,315
72	Senegal	11,706,498
73	Mali	11,415,261
74	Cuba	11,261,795
75	Zambia	11,346,670
76	Serbien og Montenegro	10,829,175
77	Grækenland	10,668,354
78	Portugal	10,566,212
79	Belgien	10,364,388
80	Hviderusland	10,300,483
81	Tjekkiet	10,241,138
82	Tunesien	10,074,951
83	Israel Gazastriben Vestbredden Total	6,276,883 1,376,289 2,385,615 10,038,787
84	Ungarn	10,006,835
85	Chad	9,657,069
86	Guinea	9,452,670
87	Dominikanske Republik	9,049,595
88	Sverige	9,001,774
89	Bolivia	8,857,870
90	Somalia	8,591,629
91	Rwanda	8,440,820
92	Østrig	8,184,691
93	Haiti	8,121,622
94	Aserbajdsjan	7,911,974
95	Burundi	7,795,426
96	Benin	7,649,360
97	Schweiz	7,489,370
98	Bulgarien	7,450,349
99	Honduras	7,167,902
100	Tadsjikistan	7,163,506
101	El Salvador	6,704,932
102	Paraguay	6,347,884
103	Laos	6,217,141
104	Sierra Leone	5,867,426
105	Libyen	5,765,563
106	Jordan	5,759,732
107	Papua New Guinea	5,545,268
108	Danmark Grønland Færøerne Total	5,432,335 56,375 46,962 5,535,672
108	Nicaragua	5,465,100
109	Slovakiet	5,431,363
110	Togo	5,399,991
111	Finland	5,223,442
112	Kirgisistan	5,146,281
113	Turkmenistan	4,952,081
114	Georgien	4,677,401
115	Eritrea	4,669,638
116	Norge Svalbard Total	4,593,041 2,701 4,595,742
117	Kroatien	4,495,904
118	Moldova	4,455,421
119	Bosnien-Herzegovina	4,430,494
120	Singapore	4,425,720
121	Centralafrikanske Republik	4,237,703
121	New Zealand Cookøerne Niue Tokelau Total	4,035,461 21,388 2,166 1,392 4,060,407
122	Costa Rica	4,016,173
123	Irland	4,015,676
124	Libanon	3,826,018
125	Republikken Congo	3,602,269
126	Litauen	3,596,617
127	Albanien	3,563,112
128	Uruguay	3,415,920
129	Panama	3,140,232
130	Mauretanien	3,086,859
131	Oman	3,001,583
132	Armenien	2,982,904
133	Liberia	2,900,269
134	Mongoliet	2,791,272
135	Jamaica	2,735,520
136	Forenede Arabiske Emirater	2,563,212
137	Kuwait	2,335,648
138	Letland	2,290,237
139	Bhutan	2,232,291
140	Makedonien	2,045,262
141	Lesotho	2,031,348
142	Namibia	2,030,692
143	Slovenien	2,011,070
144	Botswana	1,640,115
145	Gambia	1,595,086
146	Guinea-Bissau	1,413,446
147	Gabon	1,394,307
148	Estland	1,332,893
149	Mauritius	1,230,602
150	Swaziland	1,138,227
151	Trinidad og Tobago	1,075,066
152	Østtimor	1,040,880
153	Fiji	893,354
154	Qatar	863,051
155	Cypern	780,133
156	Guyana	765,283
157	Bahrain	688,345
158	Comorerne	671,247
159	Salomonøerne	538,032
160	Ækvatorialguinea	529,034
161	Djibouti	476,703
162	Luxembourg	468,571
163	Guadeloupe	448,713
164	Suriname	438,144
165	Kap Verde	418,224
166	Malta	398,534
167	Brunei	372,361
168	Maldiverne	349,106
169	Bahamas	301,790
170	Island	296,737
171	Belize	281,084
172	Barbados	278,870
173	Vanuatu	205,754
174	Sao Tome og Principe	187,410
175	Saint Lucia	166,312
176	Saint Vincent og Grenadinerne	117,534
177	Tonga	112,422
178	Mikronesien	108,105
179	Kiribati	103,092
180	Grenada	89,502
183	Seychellerne	81,188
184	Andorra	70,549
185	Dominica	69,029
186	Antigua og Barbuda	68,722
187	Marshalløerne	59,071
188	Saint Kitts og Nevis	38,958
189	Monaco	33,717
188	San Marino	28,880
189	Liechtenstein	21,388
190	Palau	13,048
191	Nauru	13,048
192	Tuvalu	11,636
193	Vatikanet	932

Se også

- Verdens lande
- Verdens landes arealer
- Verdens landes BNP Kategori:Verdens lande ja:国の人口順リスト ko:인구순 나라 목록 th:รายชื่อประเทศเรียงตามจำนวนประชากร

14. maj

14. maj er dag 134 i året i den gregorianske kalender (dag 135 i skudår). Der er 231 dage tilbage af året. Kategori:Dage i maj ja:5月14日 ko:5월 14일 simple:May 14 th:14 พฤษภาคม

1948

Begivenheder

- 1. januar - British Railways nationaliseres.
- 4. januar - Burma bliver en selvstændig stat.
- 13. januar - Danskerne holder op med at skrive almindelige navneord med stort.
- 14. maj - Israel selvstændig stat efter FN afstemning.
- 1. juni - Rygeforbud i danske biografer blev indført ved Justitsministeriets bekendtgørelse af 24. maj 1948. Bekendtgørelsen titel er : Bekendtgørelse om Forbud mod Tobaksrygning i Biografteatre mv. og trådte i kraft 1. juni 1948.
- 4. september - Dronning Wilhelmina af Nederland abdicerer til fordel for sin datter Juliana.
- 10. december - FN's generalforsamling vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.

Født

- 19. februar - Tony Iommi, engelsk heavy metal guitarist.
- 16. maj - Jesper Christensen, dansk skuespiller
- 17. maj - Esper Hagen (søn af Paul Hagen), dansk skuespiller
- 5. oktober - Den irske politiker og leder af partiet Sinn Feins Gerry Adams fødes.
- 13. oktober - Nusrat Fateh Ali Khan, pakistansk sanger.
- 9. november - Bille August, filminstruktør.

Dødsfald

- 30. januar - Mahatma Gandhi, indisk politiker, død efter attentat.
- 31. august - Janus Djurhuus, færøsk digter.

Nobelprisen

- Fysik - Patrick Blackett
- Kemi - Arne Wilhelm Kaurin Tiselius
- Medicin - Paul Hermann Müller
- Litteratur - Thomas Stearns Eliot
- Fred - Ingen uddeling.

Sport

- Sommer OL afholdes i London, England for første gang siden 1936.
- Det danske fodboldlandshold vinder bronzemedalje ved OL i London.

Musik

Film

- Hr. Petit, dansk film.
- Hvor er far?, dansk film.
- I de lyse nætter, dansk film.
- Kristinus Bergman, dansk film.
- Mens porten var lukket, dansk film.
- Penge som græs, dansk film.
- Støt står den danske sømand, dansk film.
- Tre år efter, dansk film.

Bøger

- 48 als:1948 ja:1948年 ko:1948년 ms:1948 simple:1948 th:พ.ศ. 2491

Tidszone

Tidszone er et begreb, der er indført ved internationale konventioner. Nulpunktet er 0-meridianen der går igennem Greenwich i England. Herfra går der 24 tidszoner ud med 15 graders mellemrum. Hver zone repræsenterer en time. Når klokken er 6.00 i 0-meridianen, så er klokken i Danmark 7.00, da vi ligger i tidszonen lige før, og da solen står op i øst, når den os en time før den når England. På den modsatte side af jorden i forhold til Greenwich går datolinjen. Det er altså her, nytåret indtræder først på året.

Se også

- Antarktis, Arktis, Nordpolen, Sydpolen, Ækvator
- breddegrad, længdegrad, meridian, vendekreds, datolinjen
- jævndøgn, solhverv, sommertid, vintertid

Eksterne henvisninger

- [http://www.apl.org/quick/time.html Vejviser: Time, Sun & Moon Data]
- [http://www.timeanddate.com/worldclock/ The World Clock - Time Zones]
- [http://www.timeanddate.com/worldclock/city.html?n=69 Current local time in Copenhagen]
- [http://www.nist.gov/public_affairs/releases/atomictime.htm New Web Site Puts Atomic Time on Your Computer]
- [http://www.time.gov/timezone.cgi?UTC/s/0/java UTC-time with Java], [http://www.time.gov/timezone.cgi?UTC/s/0 UTC-time without Java]
- [http://europa.eu.int/comm/mediatheque/multimedia/select/maps/p-010370-00-2h.jpg Kort der viser tidszonerne i Europa (JPEG, 780 KB)], fra Europa-Kommissionen
- [http://timezones.tk The E Time zone page] - Clock, Time and Zones - View the day and night timezone clock around the world at the E Time zone page
- [http://connect.to/TIMEZONE The E Time zone page] - Same as timezones.tk above but without add frames... - Clock, Time and Zones - View the day and night timezone clock around the world at the E Time zone page Kategori:DK5 52.2 ja:標準時 ko:시간대 ms:Zon masa simple:Time zone th:เขตเวลา

UTC

Siden blev sendt til dig -- T i UTC
(se [http://www.w3.org/TR/NOTE-datetime W3C Date and Time Formats])

UTC er den internationale tidszone, som (næsten) er det samme som det tidligere Greenwich Mean Time (GMT). Tidsforskellen mellem dansk tid og UTC er plus én time ved normaltid og plus to timer ved sommertid. UTC-tid er fastlagt ud fra et antal atomure. Indimellem justeres UTC med et skudsekund for at sikre at UTC passer med Jordens rotation. Alle andre tidszoner fastlægges ud fra UTC. UTC er en "forkortelse" for Coordinated Universal Time (faktisk Universal Time, Coordinated). Kaldes på dansk også universel tid eller undertiden verdenstid. als:UTC ja:協定世界時 ko:협정 세계시 simple:Coordinated Universal Time th:เวลาพิกัดสากล zh-min-nan:UTC

Nationalmelodi

En nationalsang er en patriotisk sang som er formelt anerkendt af regeringen og/eller regenten i et land, som landets officielle nationale sang. Med udviklingen af nationalstater, op gennem det 19. og 20. århundrede, har de fleste lande valgt en nationalsang som gerne synges sammen med andre sange i den nationale sangskat. Danmark har to nationalsange: Der er et yndigt land skrevet i 1819 af Adam Gottlob Oehlenschläger og Kong Kristian stod ved højen mast skrevet i 1799 af Johannes Ewald. Ved sportsbegivenheder har Der er et yndigt land vundet hævd som den foretrukne, mens Kong Kristian primært anvendes, når medlemmer af kongehuset er til stede. Udenrigsministeriet anbefaler dog anvendelsen af Kong Kristian ved officielle lejligheder generelt. Den engelske artikel har en liste over lande og deres nationalsange.

Se også

- Kong Kristian stod ved højen mast
- Der er et yndigt land Kategori:Nationalsange ms:Lagu kebangsaan ja:国歌 ko:국가 (노래) simple:National anthem th:เพลงชาติ

Asien

Asien er verdens største kontinent. Kontinentets grænser kan defineres som landområdet Afrika-Eurasia uden Europa og Afrika. Grænsen mellem Europa og Asien er ikke fast defineret, men anses ofte at gå gennem Uralbjergene, Uralfloden, det Kaspiske Hav, Kaukasus, Sortehavet, Bosporus, Marmarahavet og Dardanellerne. Asien og Afrika skilles omkring Suez-kanalen.

Lande i Asien

Regioner i Asien

- Mellemøsten (Nærorienten)
- Lilleasien (Anatolien)
- Cypern
- Levanten
- Den Arabiske Halvø
- Kaukasus
- Den Iranske Højslette
- Sydasien (det Indiske Subkontinent)
- Sydøstasien
- Indokina
- Den Malayiske Halvø
- Centralasien
- Nordasien
- Østasien (Fjernøsten)

Se også

- Verdens lande Kategori:Verdensdele Kategori:Asien ja:アジア ko:아시아 ms:Asia simple:Asia th:ทวีปเอเชีย zh-min-nan:A-chiu

Mellemøsten

Mellemøsten ligger syd-vest for Asien og nord-øst for Afrika. Området består af landene omkring den østlige del af Middelhavet og øst herfor, samt landene ved den Persiske Bugt. Det er ikke helt klart defineret hvilke lande der tilhører regionen. Lande i Mellemøsten:
- Cypern
- Forenede Arabiske Emirater
- Irak
- Iran
- Israel
- Jordan
- Libanon
- Libyen
- Oman
- Saudi-Arabien
- Syrien
- Tyrkiet
- Yemen
- Ægypten En ældre betegnelse for samme område er Nærorienten. Betegnelsen bruges som regel i politiske, økonomiske, historiske og lignende situationer. I geografiske sammenhænge anvendes ofte betegnelsen Vestasien, her er landene beliggende i Afrika dog ikke medtaget.

Se også

- Verdens lande Kategori:Geografi ja:中東 ko:중동 simple:Middle East th:ตะวันออกกลาง

Gazastriben

Gazastriben er en smal landstribe nordøst for Sinai-halvøen. Sammen med Vestbredden danner Gazastriben det palæstinensiske selvstyreområde. Store dele af Gazastriben er dog kontrolleret af Israel. I februar 2005 besluttede den Israelske regering at trække sig ud af området i løbet af sommeren 2005. Gazastriben har 1,3 mio. palæstinensiske indbyggere og 8.000 israelske. I forbindelse med den israelske tilbagetrækning skal alle de israelske bosættere forlade områdets 25 bosættelser. Kategori:Palæstina Kategori:Israel ja:ガザ地区 ms:Gaza

Jøde

Jøde er en betegnelse, der bruges til at betegne både tilhængere af en religion og medlemmer af en etnisk gruppe. I den religiøse sammenhæng refererer betegnelsen til tilhængere af jødedommen, uanset om de etnisk er jødiske eller ej. I en etnisk sammenhæng refererer den til de personer, der kan spore deres afstamning tilbage til Jakob (også kaldet Israel), søn af Isaak, søn af patriarken Abraham og Sarah. Etniske jøder omfatter både rettroende jøder og de der, selv om de ikke praktiserer jødedommen som religion, stadigvæk identificerer sig selv som jøder i kulturel eller etnisk betydning. Jødedommen er en kombination af en religion og en ikke-eksklusiv etnisk gruppe, d.v.s. en etnisk gruppe, der har en måde, hvorpå den kan tillade udefra kommende at blive medlemmer. Denne artikel behandler jøder som etnisk gruppe. Den blotte tro på jødiske principper gør ikke en person til jøde. På samme måde medfører manglende tro på jødiske principper ikke, at man mister sin jødiske status.

Hvornår er man jøde?

Halakha, jødisk lov, definerer en jøde som en person, der er barn af en jødisk mor, og alle andre som ikke-jøder. D.v.s. den, der er barn af en jødisk far, er heller ikke jøde, når ikke vedkommendes mor også er jøde. Alle, som konverterer til jødedommen hos en ortodoks rabbiner, er jøder. For nylig har en gruppe liberale jøder brudt med denne tradition og mener nu, at enhver, der har en jødisk far eller mor, eller konverterer til religionen uanset graden af ortodoksi, må kalde sig jøde. På den anden side har nogle konservative grupper til gengæld vedtaget, at den der mister sin tro ikke længere må kalde sig jøde. Dette har skabt en dyb splittelse i det jødiske samfund.

Forfølgelse

Som etnisk gruppe er jøder ofte blevet udsat for negativ forskelsbehandling og forfølgelse. Værst har det givet sig udtryk i de systematiske jødeforfølgelser og jødeudslettelsesprogrammer iværksat af myndighederne i Nazityskland. Kategori:Jøder Kategori:Jødedom ja:ユダヤ人 ko:유대인 tokipona:jan Juta

1948

Begivenheder

Født

Dødsfald

- 30. januar - Mahatma Gandhi, indisk politiker, død efter attentat.
- 31. august - Janus Djurhuus, færøsk digter.

Nobelprisen

- Fysik - Patrick Blackett
- Kemi - Arne Wilhelm Kaurin Tiselius
- Medicin - Paul Hermann Müller
- Litteratur - Thomas Stearns Eliot
- Fred - Ingen uddeling.

Sport

- Sommer OL afholdes i London, England for første gang siden 1936.
- Det danske fodboldlandshold vinder bronzemedalje ved OL i London.

Musik

Film

Bøger

- 48 als:1948 ja:1948年 ko:1948년 ms:1948 simple:1948 th:พ.ศ. 2491

David Ben Gurion

David Ben Gurion (16. oktober 1886 - 1. december 1973), født David Gruen zionist, israelsk premierminister, politiker og socialist. Gurion blev født i Polen i byen Plonsk, beliggende i nærheden af Warszawa, men emigrerede i 1906 til Palæstina, hvor han blev landarbejder, samtidig med at han var en livlig skribent. I 1912-1914 studerede han jura på universitetet i Konstantinopel (nuværende Istanbul) i Tyrkiet. Gurion sluttede sig til den jødiske arbejderbevægelse (hebræisk: Mifleget Ha-Avoda), som officielt blev dannet i 1968, men faktisk regerede partiet under forskellige navne Israel i perioden 1948-1977.

Gurion blev i 1915 udvist af Tyrkiet og flygtede via Ægypten til USA. Her fungerede han som organisator - dels af den jødisk-socialistiske Hechaluz bevægelse, dels gennem oprettelsen af den Amerikansk Jødiske Legion. Det var som del af legionen, han senere vendte tilbage til Palæstina.

Han spillede en ledende rolle i dannelsen af den jødiske faglige landsorganisation Histradut, en jødisk forening grundlagt i 1920 i Palæstina, og han var dennes generalsekretær i 1921-1935. I 1930 var han medstifter af arbejderpartiet Mapai, og fra 1935 var han formand for emigrantorganisationen Jewish Agency for Palestine, grundlagt af briterne i 1929 med det formål at repræsentere jøderne i Palæstina. Gurion var samtidig ledende medlem af Verdenszionistforbundet. Han var, under et kort samarbejde med Menachem Begins Irgun, involveret i sporadiske militære aktioner, men benægter på noget tidspunkt at have været involveret i nogen form for terrorisme, og insisterede magt kun blev brugt mod militære mål. Det var som talsmand for Verdenszionistforbundet og Det jødiske Folkeråd, at Gurion den 14. maj 1948 proklamerede oprettelsen af staten Israel. Han blev den nye stats premierminister i 1948-1953 og 1955-1963.

Efter længere tids uoverensstemmelser forlod han i 1965 Mapai-partiet og dannede sammen med bl.a. Moshe Dayan (1915-1981) den Israelske Arbejderliste, Rafi. Dette parti fik dog ikke nogen lang levetid. Efter Seksdageskrigen i 1967 indgik det i det nydannede Avoda-parti sammen med bl.a. Mapai. Gurion gik dog ikke med i dette projekt, men dannede sin egen Nationale Liste.

Gurion nedlagde sit parlamentariske mandat i Knesset i 1970 og levede sine sidste år på en Kibbutz, en kollektivt landsbysamfund, i Negevørkenen, som ligger i det sydlige Israel.

Foruden at være forfatter til en række bøger om Israels grundlæggelse, har Gurion udgivet sine erindringer: Ben Gurion ser tilbage.

Kuriosum

- Han er af Time Magazine valgt som en af de top hundred mest inflydelsesrige personer i det 20. århundred [http://www.time.com/time/time100/leaders/profile/bengurion.html].
- David Ben Gurion havde en umættelig appetit på intelektuelle udfordringer og et imponerende sprogøre. Ud over hans modersmål yiddish/hebraisk, havde han lært sig tyrkisk, engelsk, russisk, fransk, tysk og spansk, og sent i livet lære han sig old-græsk for at kunne læse Platon på originalsproget.

Eksterne henvisninger

- [http://www.leksikon.org/art.php?n=4718 Leksikon for det 21. århundrede - David Ben-Gurion]
- [http://hjem.get2net.dk/cfr/david-ben-gurion.htm Dansk-Israelsk Forening - Kendte jøder og israelere - David Ben Gurion.] Gurion, David Ben ja:ダヴィド・ベン＝グリオン

Syrien

Syrien er et land i Mellemøsten. Grænselandene er Israel, Libanon, Jordan, Irak, og Tyrkiet.

Al-Jumhuriyah al-Arabiyah as-Suriyah

Billede:Syrien_flag.png	Billede:Syrien_coa.jpg
(Detaljer)	(Fuld størrelse)

Nationalt motto: ukendt

Officielt sprog

Præsident

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 86
185.180 km²
0,06%

Befolkning
- Total (År)
- Pr. km²

Størrelse 55
17.585.540
93/km²

Uafhængighed

Pund

UTC +2

Homat ed-Dijar

.SY

International tlfkode

963

Provinser

Uddybende artikel: Syriens provinser Syrien har 14 provinser, eller muhafazat som de kaldes lokalt:
- Al-Hasakah
- Al-Ladhiqiyah
- Al-Qunaytirah
- Ar-Raqqah
- As-Suwayda
- Dara
- Dayr az-Zawr
- Dimashq
- Halab
- Hamah
- Hims
- Idlib
- Rif Dimashq
- Tartus