:: wikimiki.org ::
| Jacques Derrida |
Jacques DerridaJacques Derrida (15. juli 1930 - 9. oktober, 2004) var en algersk født fransk filosof og hovedkraften bag udviklingen af den analytiske "skole" kendt som dekonstruktion.
Derrida selv ville nok have modsat sig såvel begrebet "analytisk", som "skole". Han undlod ikke ved gentagne lejligheder at gøre sine tilhængere opmærksom på nødvendigheden af selv at skabe nye former for filosofi, som ikke blot adlyder de centre, som er sat i filosofiens historie.
Et vigtigt begreb i Derridas tankesæt er kritikken af logocentrismen; en kritik som søger at udfordre ethvert centrum i en filosofi eller diskurs, for at fremme den bevægelighed og dynamik, som tanken kan opnå ved at frigøre sig fra disse.
Et andet begreb er différance, som Derrida bruger til at betegne den begivenhed, der finder sted lige før en betydning tager sin form og dermed danner en forskel mellem sig selv og noget andet. Bemærk den detalje at différance skal staves med a, ikke med e, som i det franske ord "différence", der betyder forskel. Med a angiver ordet en verbalform og dermed en bevægelse, en uafsluttet og uafsluttelig begivenhed.
Det er blevet diskuteret siden Derrida i midten af 1960'erne udsendte sine første bøger, om man med dekonstruktionen som udgangspunkt kan tro på muligheden for fortolkning eller ej. Selv mente Derrida, at sandhed og utvetydighed er mulige, men at fortolkning er en skrift, en konstruktion, et sprog, og dermed også noget, der aldrig afsluttes. Diskussionen sand/falsk er dermed noget, der hører til i andre domæner end fortolkningen.
I sine sene år vendte Derrida sig til diskussioner af ur-udspringet (khora), dødens mulighed og menneskerettigheder - en vending, der dog ikke skal ses så meget som en tilbagetrækning fra dekonstruktionens kritiske side. Snarere er det udtryk for, at filosoffer også bliver gamle og vender sig mod nye sider, hvor urgamle de end måtte synes. Med sin utrættelige tørst efter at udvide filosofiens sprog var Derrida en filosof, der ikke frygtede at være lidenskabelig, selv om tanken var hans vigtigste redskab.
Eksterne henvisninger
- [http://www.biblioweb.org/+Deces-de-Jacques-Derrida+.html Biblioweb : biografi, bibliografi] (fransk)
Derrida, Jacques
Derrida, Jacques
ja:ジャック・デリダ
ko:자크 데리다
zh-min-nan:Jacques Derrida
15. juli15. juli er dag 196 i året i den gregorianske kalender (dag 197 i skudår). Der er 169 dage tilbage af året.
Kategori:Dage i juli
ja:7月15日
ko:7월 15일
simple:July 15
th:15 กรกฎาคม
1930
Begivenheder
- Ensilering opfindes af den finske biokemiker Artturi Virtanen.
- 28. marts – Konstantinopel får officielt navnet Istanbul
- Planeten Pluto opdages af den amerikanske astronom Clyde Tombaugh
- Jetmotoren opfindes af Frank Whittle
- 5. April Mahatma Gandhi i Indien, udviser civil ulydighed ved at anføre en march til havet for at bryde det engelske saltmonopol
- 30. juni - De franske besættelsesstyrker forlader Rhinlandet.
Født
- 27. juni - Carl Scharnberg, dansk forfatter
- 3. juli - Carlos Kleiber, østrigsk-argentinsk dirigent.
- 15. juli - Jacques Derrida, fransk filosof.
- 5. august - Neil Armstrong, amerikansk astronaut, første mand på Månen
- 7. september - Baudouin I, konge af Belgien 1951 - 1993
- 5. oktober - Pavel Popovitsj, sovjetisk kosmonaut
Dødsfald
- 6. marts - Alfred von Tirpitz, tysk admiral og tidl. marineminister.
- 22. april - Jeppe Aakjær, dansk forfatter.
- 19. december - J.C. Christensen, tidl. dansk regeringschef.
- Fysik - Sir C.Raman
- Kemi - Hans Fischer
- Medicin - Karl Landsteiner
- Litteratur - Sinclair Lewis
- Fred - Ærkebiskop Nathan Söderblom (Sverige), leder af den økumeniske bevægelse.
Sport
- Uruguay vinder verdensmesterskabet i fodbold
Musik
-
Film
- Den blå engel, tysk film.
- Eskimo, dansk film.
Bøger
- Hærværk - Tom Kristensen
30
ja:1930年
ko:1930년
ms:1930
simple:1930
th:พ.ศ. 2473
9. oktober9. oktober er dag 282 i året i den gregorianske kalender (dag 283 i skudår). Der er 83 dage tilbage af året.
09
ja:10月9日
ko:10월 9일
simple:October 9
th:9 ตุลาคม
2004
Begivenheder
Januar
- 1. januar - DSB kører gratis mellem Odense og Svendborg i hele januar som kompensation for de mange aflysninger og forsinkelser sidste år.
- 2. januar - Med 22.000 km/t og 400 mio. km hjemmefra flyver den amerikanske rumsonde "Stardust" gennem kometen "Wild 2"s hale og opsamler støv, der muligvis kan give svar om livets opståen. Sonden blev opsendt i februar 1999 og forventes tilbage i 2006.
- 2. januar - Den næsten 300 kg tunge klumpfisk, som var en af hovedatraktionerne på det nedbrændte Nordsømuseum i Hirtshals, bliver fundet død i det beskadigede kæmpeakvarium.
- 4. januar - Hashhandlerne i Pusher Street i Christiania river deres salgsboder ned og brænder dem for at komme politiet i forkøbet.
- 4. januar - 2,3 mio. seere følger premieren på DR's nye danske storserie "Krøniken".
- 5. januar - Gensplejsede akvariefisk kommer i handelen i amerikanske dyreforretninger.
- 6. januar - 807 personer møder op til den årlige nytårskur, for at hilse på regenten. Det er ny rekord.
- 7. januar - Mijailo Mijailovic tilstår mordet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh.
- 7. januar - Københavns Byret afsiger kendelse om at brugerne ikke har ret til at benytte Ungdomshuset på Jagtvej.
- 7. januar - Endnu en massegrav afsløres i Irak cirka 50 kilometer syd for Bagdad. Ofrene menes at være cirka 800 shiamuslimer fra opstanden i 1991. Antallet af fundne massegrave er nu oppe på cirka 670.
- 8. januar - 7 mennesker er nu døde efter en epidemi forårsaget af bakterien legionella er brudt ud i Frankrig.
- 8. januar - Legetøjskoncernen LEGO præsenterer et rekordunderskud for 2003 på 1,4 mia. kroner.
- 9. januar - Strukturkommissionen offentliggør rapport om den fremtidige opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner.
- 15. januar - Fødevaredirektoratet lægger "Smiley"er på nettet, så alle kan følge med i hygiejnestandarden for landets serveringssteder og fødevarebutikker.
- 16. januar - Retssagen mod Michael Jackson begynder i Californien, USA. Han erklærer sig uskyldig i anklagen om seksuelle overgreb mod en mindreårig dreng.
Februar
- 22. februar - Oprørere i Haiti indtager landets næststørste by, Cap Haitien.
- 25. februar - Det berømte Vinlandskort løfter igen eksperter op af stolen til debat. Er Vinlandskortet det ældste kort, der viser Nordamerika, eller er det blot et falskneri?
- 26. februar - Politimand varetægtsfængslet. Han er sigtet for voldtægt og for at have truet sin ekskæreste med kniv. Politimanden nægter sig skyldig.
- 29. februar - Oscar-uddeling i Los Angeles. Kunne i Danmark følges direkte på DR2 (sendtes dog efter midnat dansk tid). Peter Jacksons sidste film i Ringenes Herre-filmtrilogien vinder 11 Oscar-statuetter.
Marts
- 2. marts - Senator John Kerry vinder "super tirsdags" primærvalget og bliver dermed demokraternes kandidat til det amerikanske præsidentvalg senere på året.
- 3. marts - Belgiske Interbrew og brasilianske AmBev slår sig sammen og danner dermed verdens største bryggerigruppe.
- 8. marts - Det irakiske regeringsråd underskriver Iraks midlertidige grundlov.
- 11. marts - Ved ti bombeeksplosioner i fire regionaltog og på tre stationer i morgenmyldretiden i Spaniens hovedstad Madrid, dræbes mindst 190 mennesker og op imod 1.500 såres.
- 15. marts - Opdagelsen af Sedna, solsystemets 10. planet, offentliggøres.
April
Maj
- 1. maj - EU optager ti nye lande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) i unionen og består nu af 25 medlemslande.
- 14. maj - H.K.H Kronprinsen og frk. Mary Donaldson indgår ægteskab kl. 16.47 i Københavns Domkirke.
Juni
- 6. juni - 60-året for D-dag fejres med statsoverhovederne fra de tidligere allierede, og Tysklands Forbundskansler Gerhard Schröder
- 11. juni - Prins Henrik fylder 70 år.
- 13. juni - Valg af 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen fik over 400.000 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark
- 14. juni - Sinn Fein har vundet to mandater i Europa-Parlamentet, ét i Republikken Irland og ét i Ulster.
- 17. juni - Belgieren Marc Dutroux er kendt skyldig i mord, bortførelse og voldtægt af flere piger. Straffen bliver udmålt senere.
- 18. juni - EU's ministerråd vedtager en forfatning for unionen
- 18. juni - Det amerikanske gidsel Paul Marshall Johnson halshugges i Irak
- 24. juni - Regeringen fremlægger sin strukturreform, med 5 regioner,der hovedsageligt skal tage sig af sygehusvæsenet, og overførsel af de fleste af amternes opgaver til kommunerne
- 28. juni - Irak får overdraget magten fra USA, to dage før forventet.
Juli
- 1. juli - Saddam Hussein fremstilles for en irakisk domstol
- 1. juli - Cassini-Huygens-rumsonden går i kredsløb om Saturn
- 14. juli - Den britiske kommissionsundersøgelsen om efterretningstjenesternes bedømmelse af Iraks masseødelæggelsesvåben munder ud i en kritik af, at man brugte upålidelige efterretninger som begrundelse for at gå i krig. Ingen i regeringen eller MI6 bliver kritiseret personligt.
- 14. juli - Filippinernes regering beslutter, på baggrund af en gidseltagning, at indlede tilbagetrækning af landets tropper i Irak.
- 18. juli - 2 dræbes, da en dansk turistbus fra Ung Rejs med 33 passagerer kører ud over en bro og falder 10 meter ned ved Euskirchen i Tyskland. Det er uvist om ulykken skyldes en teknisk fejl.
- 18. juli - Tusindevis af palæstinensere protesterer mod nye udnævnelser, foretaget af Yasser Arafat.
- 22. juli - Tyrkisk hurtigtog Istanbul - Ankara afspores ved Sakarya - umiddelbart frygtes 128 omkommet - senere korrigeret til ca 40 og ca 100 kvæstede.
August
- 1. august - Medlemmerne af WTO (World Trade Organization) enes om et revideret forslag, som sigter mod at genoplive samtalerne om frihandel mellem rige og fattige lande. Repræsentanter for EU og USA går ind på at nedskære eksportstøtte og landbrugsstøtte.
- 2. august - Statsminister Anders Fogh Rasmussen omdanner regeringen: Mariann Fischer Boel (V) bliver Danmarks medlem af EU-kommissionen, Connie Hedegaard (K) overtager Miljøministeriet efter Hans Christian Schmidt der bliver ny fødevareminister. Eva Kjer Hansen (V) bliver socialminister efter Henriette Kjær (K), der får et nyt ministerium for familie og forbrug. Kristian Jensen (V) afløser skatteminister Svend Erik Hovmand (V). Endelig bliver Bertel Haarder også udviklingsminister
- 3. august - Forsvarsminister Søren Gade hjemsender ledelsen af den danske bataljon i Irak i utide i forbindelse med en sag om mishandling af fanger i danske soldaters varetægt.
- 3. august - Rumsonden MESSENGER opsendes fra Cape Canaveral. Den skal i 2011 gå i kredsløb om Merkur for et årelangt studium af solsystemets inderste planet.
- 12. august - Formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Durao Barroso uddeler poster til de nye kommissærer. Den danske kommissær Mariann Fischer Boel bliver tildelt den vægtige post som Landbrugskommissær.
- 16. august - Hugo Chávez, Venezuelas præsident, kan offentliggøre resultatet af folkeafstemningen om hans forbliven på posten: 58 % af stemmerne var for hans forbliven på posten (dvs. at de stemte nej til forslaget om, at han skulle tvinges til at træde tilbage). De internationale valgobservatører med USA's ekspræsident Jimmy Carter i spidsen godkendte valget.
- 22. august - Endnu en udgave af Edvard Munchs Skrig, samt Madonna, bliver stjålet fra Munch-Museet i Norges hovedstad Oslo.
- Kampene omkring Imam-Ali moskeen i Najaf fortsætter. Forsøgene på at løse problemerne ved at overdrage den sygdomsramte storayatollah Ali al-Sistani nøglerne til moskeen har hidtil været forgæves.
- 24. august - To russiske fly styrter ned syd for Moskva med få minutters mellemrum. 94 mennesker omkommer. Det bliver senere bekræftet, at der er tale om terrorangreb.
- For første gang advarer danske myndigheder nu om, at drivhuseffekten kommer til at medføre en stigning i verdenshavene på ca. 50 cm i løbet af de kommende 100 år.
- 30. august - USA's Republikanske parti åbner sit konvent, der officielt skal kåre George W. Bush som partiets præsidentkandidat.
September
- 1. september - 150 personer tages som gidsler på en skole i den syd-russiske provins Nordossetien nær Tjetjenien. Det lykkes 50 af dem at flygte. Det viste sig senere at antallet af gidsler var langt højere, - omkring 1000.
- 3. september - Gidseldramaet i Beslan ender i et blodbad efter at myndighederne stormede skolen. Der menes at være mellem 400-600 dræbte, heraf mange børn.
- 8. september - De officielle amerikanske tabstal i Irak når over 1000 siden krigens start.
- 13. september - Nordkorea. Den store eksplosion, som blev iagttaget fra en overvågningssatellit den 9. september, betegner den nordkoreanske udenrigsminister, Paek Nam Sun, som en kontrolleret sprængning i forbindelse med et vandkraftprojekt i grænseprovisen Yanggang.
- 16. september - Hoffet meddeler, at Prins Joachim og Prinsesse Alexandra skal skilles.
- 28. september - Olieprisen stiger for første gang siden starten af 1980'erne over $50 pr. tønde på New Yorks oliebørs. Analytikere regner med, at prisen vil fortsætte med at stige.
- 29. september - Småplaneten 4179 Teutatis passerer tæt forbi jorden.
Oktober
- 1. oktober - Det nye operahus på Dokøen i København overdrages af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller til danskerne. Byggeriet har kostet 2,3 milliarder kroner. Den officielle åbning er planlagt til den 15. januar 2005.
- 4. oktober - Det private raketfly SpaceShipOne vinder prisen Ansari X Prize på 10 millioner USD med dets anden flyvning ud i rummet inden for 14 dage.
- 5. oktober - Danmarks Radios bestyrelse fyrer DR's generaldirektør Christian S. Nissen. Der er pr. 2004-10-11 ikke givet nogen officiel begrundelse. [http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=339122 Nyheden i Politiken].
- 7. oktober - Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek bliver udråbt til vinder af Nobelprisen i litteratur.
- 8. oktober - Den kenyanske miljø og politiske aktivist Wangari Maathai bliver tildelt Nobels fredspris.
- 9. oktober - Karen Jespersen (soc.dem.) meddeler, at hun vil forlade Folketinget hurtigst muligt.
- 10. oktober - [http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=339946 Bornholm rammes af totalt strømsvigt], som varer flere timer.
- 11. oktober - Jørgen Kleener, formanden for Danmarks Radios bestyrelse, meddeler at han går, efter at han har modtaget hård kritik af håndteringen af fyringen af generaldirektøren.
- 15. oktober - Danmark bliver valgt til medlem af FN's Sikkerhedsråd
- 17. oktober - Der afholdes parlamentsvalg og folkeafstemning i Hviderusland.
- 18. oktober - Ritt Bjerregaard vinder urafstemning i Socialdemokratiet og er dermed partiets spidskandidat i København til overborgmesterposten.
- 23. oktober - Parlamentsvalg i den serbiske provins Kosovo; Det er det andet parlamentsvalg siden krigen i 1999, og bliver stort set boykottet af det serbiske mindretal.
- 27. oktober - Den palæstinensiske leder Yasser Arafat kollapser i sit hovedsæde i Ramallah, efter en influenza-infektion. 29. oktober ankommer Arafat til Paris hvor han skal undersøges af specialister.
- 27. oktober - Formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Durao Barroso bøjer sig for presset fra EU-Parlamentet, og udsætter afstemningen om godkendelse af den nye Kommision.
- 29. oktober - EU's statsledere underskriver den ny EU-forfatning på rådhuset i Rom
November
- 2. november - Præsident George W. Bush (R) vinder over senator John Kerry (D) i det amerikanske præsidentvalg.
- 3. november - N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding eksploderer, en brandmand omkommer og 85 personer kommer til skade. Omkring 50 huse ødelægges totalt under eksplosionerne, mens 150 bliver gjort ubeboelige. Noget af eksplosionen registreres i Mønsted kalkminer som et jordskælv på 2,0 på Richterskalen [http://www.geus.dk/cgi-bin/webbasen_nyt.pl?id=1099563716|cgifunction=form GEUS: Eksplosionerne i Kolding registreret på seismografer]. Se Fyrværkeriulykken i Seest.
- 10. november - Den europæiske valuta euroen veksles til rekordhøj kurs på $1,30 over for den amerikanske dollar.
- 13. november - Fotograf melder Prins Joachim til politiet for uagtsom kørsel og tilbyder videodokumentation. Politiet ser dele af dokumentationen, men mener ikke, at det kan bruges som teknisk bevis.
- 15. november - USA's udenrigsminister Colin Powell meddeler at han træder tilbage, når der er fundet en afløser.
- 16. november - Det hvide hus oplyser at præsident Bushs gode ven og toprådgiver Condoleezza Rice vil blive indstillet til at efterfølge Colin Powell som udenrigsminister i USA.
- 18. november - Europa-Parlamentet godkender den nye Kommision efter at tre kommisærer er blevet udskiftet
- 22. november - Den nye EU Kommision tiltræder, samtidig med at der er opstået en ny sag, denne gang mod den franske kommisær Jasques Barrot der har hemmeligholdt en betinget dom for korruption
- 23. november - Stærke anklager om svindel ved præsidentvalget i Ukraine får hundredtusinder af demonstranter på gaden i hovedstaden Kiev.
- 23. november - Oppositionens leder Viktor Jusjtjenko erklærer sig selv for præsident i Ukraine, selvom den modkandidaten, den russisk-orienterede premierminister Viktor Janukovitj, havde erklæret sig for valgets vinder.
December
- 3. december - Ukraines højesteret underkender valgkommisionen og erklærer anden runde af præsidentvalget for ugyldigt. Et omvalg fastsættes til den 26. december. Jubel i gaderne i Kiev, hvor der har været demonstreret siden det omstridte valgresultat blev meddelt.
- 7. december - Hamid Karzai indsættes som den første folkevalgte præsident i Afghanistan.
- 16. december - EU's ministerråd beslutter at der indledes forhandlinger om Tyrkiets optagelse i oktober 2005.
- 26. december - Et jordskælv i havet vest for den indonesiske ø Sumatra i det Indiske Ocean, målt til 9,0 på richterskalaen, menes at være det kraftigste i verden i 40 år. En flodbølge, en såkaldt tsunami, har slået tusindvis af mennesker ihjel i kystegnene i Thailand, Sri Lanka, Indien, Indonesien og Malaysia. Rystelser kunne mærkes så langt bort som i Singapore. Se :Jordskælvet i det indiske ocean 2004.
- 27. december - Viktor Jusjtjenko erklæres som vinder af præsidentomvalget i Ukraine; 12.000 internationale observatører overvågede valget. Valgsejren på omkring 52% var dog ikke så stor som forventet.
Ukraine
- 29. december - Der meldes nu om cirka 70.000 dræbte efter flodbølgerne omkring den Bengalske bugt; Samtidig øges frygten for epidemier som følge af ødelagt vandforsyning og ubegravede mennesker og dyr. Der tales om den værste katastofe overhovedet, og et gigantisk hjælpearbejde er ved at komme igang.
Født
-
Dødsfald
- 29. januar - Janet Frame, newzealandsk forfatterinde.
- 14. februar - Marco Pantani, italiensk professionel cykelrytter og vinder af Tour de France og Giro d'Italia i 1998, findes død på et hotelværelse i Rimini. Han blev 34 år.
- 5. marts - Forlaget Gyldendal oplyser at digteren og forfatteren Thorkild Bjørnvig er død, 86 år gammel.
- 28. marts - Den britiske skuespiller, UNICEF- og UNESCO-ambassadør Peter Ustinov dør, 82 år gammel.
- 1. maj - Jørgen Mogensen, dansk tegneserietegner, 82 år.
- 18. maj - Multikunstneren Jørgen Nash, 84 år gammel.
- 5. juni - Ronald Reagan, forhenværende amerikansk præsident, 93 år.
- 10. juni - Ray Charles, amerikansk pianist og sanger, 73 år.
- 1. juli - Marlon Brando, amerikansk filmskuespiller, 80 år gammel.
- 3. juli - Andrian Nikolajev, sovjetisk kosmonaut.
- 6. juli - Thomas Klestil, Østrigs præsident, dør efter to hjertestop 71 år gammel, 36 timer før han skulle være trådt tilbage efter 12 år i præsidentembedet.
- 13. juli - Carlos Kleiber, østrigsk-argentinsk dirigent
- 14. august - Czesław Miłosz, polsk forfatter. Modtog Nobelprisen i litteratur i 1980.
- 27. august - Jodle Birge, dansk musiker.
- 14. september - Ove Sprogøe, dansk skuespiller, 84 år.
- 20. september - Brian Clough, engelsk fodboldtræner. 69 år.
- 9. oktober - Jacques Derrida, fransk filosof. 74 år.
- 10. oktober - Christopher Reeve, amerikansk skuespiller. 52 år.
- 16. oktober - Per Højholt, dansk forfatter, 76 år.
- 2. november - Theo van Gogh, hollandsk filminstruktør, 47 år. Dræbt af islamisk fundamentalist.
- 11. november - Yasser Arafat, palæstinensisk leder, 75 år.
- 12. december - Frits Helmuth, dansk skuespiller, 73 år.
- 17. december - Ib Mossin, dansk skuespiller, 71 år.
- 28. december - Susan Sontag, amerikansk forfatter.
Sport
- 17. januar - 32-årige Anita Christensen bliver dobbelt verdensmester i bantamvægt ved en tvivlsom sejr over amerikaneren Ada "Ace" Velez i Århus. Hun bliver samtidig Danmarks første kvindelige verdensmester i boksning.
- 12. juni - EM i fodbold starter i Portugal
- 18. juni - Danmark vinder 2-0 over Bulgarien ved EM i fodbold
- 22. juni - Danmark kvalificerer sig til kvartfinalerne ved EM i fodbold, efter at have spillet 2-2 mod Sverige. Italien bliver nr. 3 i gruppen, og er slået ud.
- 25. juni - Christian Drejer får som den første dansker kontrakt med et NBA-hold.
- 27. juni - Danmark taber 3-0 til Tjekkiet ved EM i fodbold, og er dermed slået ud.
- 4. juli - Grækenland vinder europamesterskabet i fodbold ved at besejre Portugal i finalen.
- 25. juli - Lance Armstrong vinder som den første seks Tour de France-cykelløb i træk.
- 13. august - De 28. olympiske lege åbner i Athen Grækenland.
- 29. august - De 28. olympiske lege slutter i Athen Grækenland og værtskabet overdrages til Beijing. Danmark vandt 2 guld og 6 bronze.
- 19. september - Europa slår USA i golfturneringen Ryder Cup med rekordmargin 18½-9½.
Musik
- 24. februar - Grey Tuesday i protest mod kopirettigheder.
Bøger
- I forbindelse med 25 års-jubilæet for Jysk Sengetøjslager sendte Lars Larsen sin selvbiografi Go'daw jeg hedder Lars Larsen ud sammen med en reklame til de danske hjem. Bogen blev trykt i et oplag på 2.400.050 stk., og da ca. 20 % af befolkningen antages at have læst bogen, blev Lars Larsen formodentlig med bred margin årets mest læste forfatter i Danmark.
04
als:2004
ja:2004年
ko:2004년
ms:2004
roa-rup:2004
simple:2004
th:พ.ศ. 2547
zh-min-nan:2004 nî
AlgerietAlgeriet er et land i det nordlige Afrika, der ligger ud til Middelhavet og grænser op til Tunesien, Libyen, Niger, Mali, Mauritanien, Vestsahara og Marokko.
Historie
Algeriet opnåede selvstændighed i 1962 ved Evian-aftalen efter Algierkrigen.
Over 100.000 mennesker er blevet dræbt siden 1991, hvor regeringen aflyste et valg
hvor Den Islamiske Frelserfront stod til at vinde.
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.leksikon.org/art.php?n=2872 Algeriet i lexikon.org]
Kategori:Afrikanske lande
Kategori:Algeriet
ja:アルジェリア
ko:알제리
ms:Algeria
simple:Algeria
zh-min-nan:Algeria
Filosof: Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig filosofi, og ikke f.eks. østlig mystik.
Ordet filosofi kommer af det græske 'philo-sophia' (φιλοσοφία), hvor præfikset "philo" betegner én af de antikke græske ord for kærlighed – den mere venskabelige slags, og hvor suffikset "-sophia" betyder visdom. Termen 'filosof' skal delvist forstås på baggrund af begrebet om den græske vismand, som er naturlig vís, mens filosoffen mere ydmygt søger efter eller kan lide visdommen uden formelt at påstå at de besidder denne. På den måde fremstår filosoffen som en mere demokratisk figur, der i det senere klassiske periode passer bedre ind i den græske polis, som netop er et samfund imellem venner; dvs. imellem frie ligemænd, der dog stadigt konkurrerer – venskabeligt – med hinanden på områder som kærligheden, sporten, politikken og tanken.
Derudover skelner en af de største antikke filosoffer, Platon, desuden i Staten (480) mellem filosoffer og philodoxoi (dvs. ven af formodningen eller meningen). Dermed forsøges det indført, at idealet for filosoffen er at bryde igennem muren af almindeligt udbredte meninger og formodninger for at undersøge tingene på ny og i dybden.
Emneområde
Afgrænsningen af filosofiens emneområde (hvis en afgrænsning er nødvendig) er i sig selv et filosofisk spørgsmål, men rent historisk ser det på overfladen ud til at dette område skrumper ind over tid. Således blev al tidlig naturvidenskab engang kaldt naturfilosofi, og områder som logik hørte strengt ind under filosofien (i dag deles logikkens område mellem filosofien og matematikkens). Med andre ord, opfattedes filosofien tidligt, som værende en generalistuddannelse, og det er stadig en tendens, at spirende fagområder puttes ind under filosofiens, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle filosoffer og videnskabsfolk til at antage, at filosofien er et slags 'moderfag', der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv ophører med at eksistere. Imidlertid er der visse kerneområder, som er blevet ved filosofien igennem hele dennes udvikling og som måske principielt ikke kan omdannes til emne for almindelige videnskaber. Her i blandt kan nævnes: Æstetikken, etikken og især metafysikken, der kan betegnes som det rationelle studie af den ikke-empiriske virkelighed.
Derudover findes en række områder under filosofien, som kan opfattes som redskabsfag for andre fag; som et eksempel kan politisk filosofi ses som en redskabsdiskussion for statskundskab, og generelt har alle fag en filosofisk område tilknyttet (matematikkens filosofi for matematik, historiens filosofi for historie osv.). Samlet set behandles alt videnskab filosofisk under det underområde som kaldes videnskabsteori.
Selvforståelse
Akademisk filosofi betragtes af mange professionelle filosoffer (i akademia) som videnskabelig. For det første kan der i princippet ske videnskabelige fremskridt. For det andet bygger holdninger på argumenter, ikke hverken meninger eller tro. Man kan ikke bare vælge at holde et uplausibelt synspunkt i en filosofisk diskussion. Undervisningen i logik fylder en stor del på filosofistudiet i København. Andre professionelle filosoffer vil dog være uenige.
At filosofi er videnskabelig er dog ikke det samme som, at filosofi er en videnskab, selvom nogle filosoffer også har det sidste synspunkt.
Østlig mystik betragtes som helt forskellig fra den vestlige ("videnskabelige") filosofi.
Genstandsområde
For at give en ide om filosofiens genstandsområde, er her eksempler på en række velformulerede filosofiske problemer:
Teoretisk filosofi:
- Hjerne i et kar-problemet (Hvordan kan man vide, at man ikke lever i en verden som i filmen The Matrix?)
- Problemet om viljens frihed: har vi en fri vilje og hvad er en sådan?
- Det psykofysiske problem (hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?)
- Det fremmedpsykiske problem (hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?)
Praktisk filosofi:
- Hvorfor er det forkert at slå ihjel?
- Hvad er et godt menneske?
- Hvad er kunst?
- Findes der moralske egenskaber ude i verden?
- Hvad er Meningen med livet ?
Discipliner
Der skelnes mellem praktisk filosofi, teoretisk filosofi, logik og filosofhistorie.
Skellet mellem praktisk og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Siden renæssancen er også disciplinen filosofihistorie kommet til.
Den teoretiske filosofi deles ofte op i erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske filosofi deles ofte op i etik, metaetik, politisk filosofi og æstetik. Men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil.
Logik handler om at konstruere argumenter, og spiller en central rolle i filosofisk diskussion.
Filosofi grænser op til andre fagområder som f.eks. kognitionspsykologi , pædagogik og antropologi.
Filosofiens historie
Vestlig filosofi regnes almindeligvis for startet i Grækenland med naturfilosofferne Thales fra Milet, efter ham følger Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit sammen med andre førsokratiske tænkere.
Herefter fulgte Sokrates, der vendte filosofien bort fra naturen og imod mennesket(etik), Sokrates elev, idealisten Platon og dennes elev Aristoteles, der forsvarede empirien imod idealismen og oprettede Akademiet. De tre regnes som oftest for vestens første store filosoffer. Disse tre personer stillede problemer op, som hvad er tings ontologi, hvad er forholdet mellem sjæl og legeme med mere.
Efter renæssancen formulerede en række filosoffer nogle af de filosofiske problemer, der stadig undersøges. De største af dem er René Descartes, David Hume og først og fremmest Immanuel Kant.
En af de største danske filosoffer eller tænkere var teologen Søren Kierkegaard, som blev en væsentlig inspiration for de senere franske eksistentialister Jean-Paul Sartre m.fl.
Sidst i det 19. århundrede grundlagde Edmund Husserl fænomenologien som var udgangspunkt for den moderne eksistentialisme.
Analytisk og kontinental filosofi
I dag skelnes mellem analytisk og kontinental filosofi. Skellet er måske kunstigt, men analytisk filosofi antages i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør.
Se også
- Filosoffer
- Pierre Bourdieu
- Rudolf Steiner
Eksterne henvisninger
- fransk Wikisource: Bibliothèque philosophique
Kategori:Humaniora
Kategori:Samfundsvidenskab
Kategori:Akademiske discipliner
Kategori:DK5 10
-
ja:哲学
ko:철학
ms:Falsafah
simple:Philosophy
th:ปรัชญา
Diskurs# I lingvistikken betegner Diskurs en sproglig enhed, som består af flere sætninger så som samtaler, taler og tekster.
# I sociologien er diskurs en institutionelt funderet måde at tænke på; en social ramme der definerer, hvad der kan siges om et givent emne. Der kan dog godt eksistere flere diskurser omkring det sammen emne mellem forskellige sociale grupperinger.
Diskurs er tæt forbundet med forskellige teorier om magt, hvor det at kunne definere diskursen tit sidestilles med det at definere virkeligheden selv. Der foregår en stadig kamp om ordene, der skal beskrive verden; tænk f.eks. på forskellen mellem at blive kaldt terrorist eller frihedskæmper.
Diskursanalyse er studiet af sprogbrugen som den manifesterer sig indenfor et kommunikerende fællesskab. Fokus ligger på at identificere og tolke de sproglige størrelser, som i de enkelte tilfælde karakteriserer og understøtter forståelsen af tale og tekst. Analysen vil typisk vægtes i forhold til f.eks. topologisk udvikling og sammenhæng i forbindelse med skrift og om f.eks. strukturen i turtagningen i forbindelse med tale. Diskursanalysen er som metode udviklet på tværs af en række discipliner: sociolingvistik, antropologi, sociologi og socialpsykologi. Selvom hver tilgang har sine egne vægtninger, har de alle det til fælles, at de ser sprog som social interaktion.
Se også
- Jürgen Habermas
- Michel Foucault
- Norman Fairclough
- Jacques Derrida
- Semiologi
Kategori:Sprogforskning
Kategori:Sociologi
Kategori:FranskmændKategori:Europæere
Kategori:Frankrig
ja:Category:フランスの人物
ko:분류:프랑스 사람
ru:Категория:Персоналии:Франция
Kategori:FilosofferKategori:Filosofi
Kategori:Personer efter profession
ja:Category:哲学者
ko:분류:철학자
th:Category:นักปรัชญา
In Blue Special Edition
In Blue is an album by Irish band The Corrs, released in 2000. With the release of this album, the Corrs became popular in the United States. (see 2000 in music).
This recording was made at
- Westland Studios, Dublin, Ireland - (Engineer: Tim Martin)
- Windmill Lane Studios, Dublin, Ireland - (Engineer: Tim Martin)
Track listing
- Disk - Total Time (58:55)
#"Breathless" (The Corrs, Lange) - (03:28)
#"Give Me a Reason" (The Corrs) - (03:29)
#"Somebody for Someone" (The Corrs) - (04:00)
#"Say" (The Corrs) - (04:33)
#"All the Love in the World" (Lange, The Corrs) - (04:22)
#"Radio" (The Corrs) - (04:14)
#"Irresistible" (Lange, The Corrs) - (03:40)
#"One Night" (The Corrs) - (04:38)
#"All in a Day" (The Corrs) - (03:43)
#"At Your Side" (The Corrs) - (03:55)
#"No More Cry" (The Corrs) - (02:59)
#"Rain" (The Corrs) - (04:15)
#"Give It All Up" (The Corrs) - (03:28)
#"Hurt Before" (The Corrs) - (04:05)
#"Rebel Heart" [instrumental] (The Corrs) - (04:06)
#
- Bonus tracks - on some issues of the basic release typically South American
#"Una Noche (Featuring Alejandro Sanz)
#"Judy (Bonus Track also on it's own as a bonus on an Australian release)
- Disc 2 - Total Time (35:28) Bonus disk included in two different versions on various Special Editions
#"Somebody for Someone" [acoustic] - (03:24)
#"No More Cry" [acoustic] - (02:53)
#"Radio" [acoustic] - (04:14)
#"At your Side" [acoustic] - (03:50)
#"Love in the Milky Way" [previously unreleased] - (04:01)
#"Looking in the Eyes of Love" [previously unreleased] - (04:32)
#"Haste to the Wedding" [live - instrumental] - (05:00)
#
- Bonus track - on some issues of the Special Edition
#"So Young" [live] - (07:34)
:All four acoustic tracks were recorded in the UK while tracks 5 and 6 are songs which were prevously unreleased. Love In The Milky Way was performed on The Corrs' highly successful 1998 World Tour. Haste To The Wedding is taken from their long-form DVD Live At Landsdowne Road.
:Another version of this album contains So Young, which is also taken from the DVD mentioned.
Personnel
The Band
- Andrea Corr - lead vocals, tin whistle
- Jim Corr - guitar, keyboards, backing vocals
- Sharon Corr - violin, backing vocals
- Caroline Corr - drums, bodhran, backing vocals
Guest musicians
- Ronan Dooney - trumpet
- Paul Duffy - saxophone
- Mitchell Froom - keyboards
- Billy Farrell - keyboards
- Flachra Trench - String arrangement
Production
- Producers: The Corrs, Robert John "Mutt" Lange
- Engineer: Tim Martin
- Assistant Engineer: Frances Murphy
- Mixing: Adam Olmsted, Mike Shipley
- Programming: Cory Churko, Oisin Murry
- Pre-Programming: Richard Meyer
- String Arrangements: Fiachra Trench
- Production Consultant: Mitchell Froom
- Art Direction: Elizabeth Barrett
- Design: Andrea Brooks
- Photography: Rankin, Norman Jean Roy
Release details
- 2000, UK, Atlantic 7567-83352-2, Release Date 17 July 2000, CD
- 2000, UK, Atlantic 7567-83352-4, Release Date 17 July 2000, Cassette
- 2000, UK, Atlantic 7567-92994-2, Release Date 20 November 2000, CD (special edition with Bonus CD)
- 2000, UK, Atlantic 7567-92991-4, Release Date 20 November 2000, Cassette (special edition with Bonus CD)
- 2000, China, WEA CCD-2001/004A, Release Date ? ? 2000, High Definition CD
- 2000, Argentina, Atlantic 93024-2, Release Date ? ? 2000, CD (with 2 bonus tracks)
- 2000, France, Atlantic 7567-93151-2, Release Date ? ? 2000, CD
- 2000, Japan, East West AMCY-7190, Release Date ? ? 2000, CD (with 1 bonus tracks, "Judy")
- 2000, Australia, Atlantic 7567-92898-2, Release Date ? ? 2000, CD (with 1 bonus tracks, "Judy")
- 2000, Germany, Atlantic 7567 92990-2, Release Date ? ? 2000, CD (special edition with Bonus CD)
- 2000, Japan, Warner AMCY-7221/2, Release Date ? ? 2000, CD (special edition with Bonus CD both with more tracks than normal)
- 2002, UK, East West 7567833529, Release Date 26 August 2002, DVD Audio
Category:The Corrs albumsCategory:2000 albumsCategory:143 Records albums
programy p2p webmaster accommodation in Glasgow Nieruchomoci d Prague hotels
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Omonoia square
Omonoia Square or Omonia Square (Greek: Πλατεία Ομόνιας Plateia Omonoias or Platia Omonias) is a square in Athens. It contains a train station used by the Athens Metro and the Ilektrikos, appropriately named Omonoia Station. The square with 3 Septemvriou almost aligns to the north.
The Square
The circle accesses Tritou September in the north (September 3, entranc
|
Standard Gibbs free energy change of formation
The standard Gibbs free energy of formation of a compound is the change of Gibbs free energy that accompanies the formation of 1 mole of that substance from its component elements, at their standard states (the most stable form of the element at 25 degrees Celsius and 100 kilopascals). Its symbol is ΔGfO
|
|
62nd World Science Fiction Convention
The 62nd World Science Fiction Convention (Worldcon) was Noreascon IV, which was held in Boston, USA 2-6 August, 2004. The venues for 63rd Worldcon were Hynes Convention Center, Sheraton Boston Hotel and Boston Marriott Copley Place. The organising committee was chaired by D
|
Portal:Astronomy/Picture/18 August 2005
The Orbiting Astronomical Observatory satellites were a series of four space observatories launched by NASA between 1966 and 1972. The OAO program demonstrated the viability of space-based observatories and paved the way for the development of the Hubble Space Telescope
|
Ghirlandajo
Domenico Ghirlandaio (1449 - January 11, 1494) was painter of the Florentine Renaissance, a contemporary of Botticelli and Filippino Lippi. Michelan
|
|
Love.Angel.Music.Baby.
Love. Angel. Music. Baby. is the debut solo album by No Doubt frontwoman Gwen Stefani, released on November 23 2004 (see 2004 in music). It has reached a peak of number five on the Billboard 200, number four on the UK albums chart, number five on
|
|
