Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
James Prescott Joule

James Prescott Joule

James Prescott Joule (24. december 1818 - 11. oktober 1889) var en engelsk fysiker født i Salford, nær Manchester. Joule studerede varmens natur og opdagede dens sammenhæng med mekanisk arbejde. Dette ledte til teorien om energibevarelse (termodynamikkens 1. lov). SI-enheden for arbejde, joule, er opkaldt efter ham. Han samarbejdede med Lord Kelvin i udviklingen af den absolutte temperaturskala, studerede magnetostriktion (rumfangsændring ved magnetisering) og fandt sammenhængen mellem strømmen gennem en elektrisk modstand og den udviklede varme, nu kaldet Joules lov. Joule, James Prescott ja:ジェームズ・プレスコット・ジュール ms:James Prescott Joule

24. december

24. december er dag 358 i året i den gregorianske kalender (dag 359 i skudår). Der er 7 dage tilbage af året. Juleaften fejres denne dag. Kategori:Jul Kategori:Dage i december ja:12月24日 ko:12월 24일 simple:December 24 th:24 ธันวาคม

11. oktober

11. oktober er dag 284 i året i den gregorianske kalender (dag 285 i skudår). Der er 81 dage tilbage af året. Probus dag. Ukendt helgen. Kategori:Dage i oktober ja:10月11日 ko:10월 11일 simple:October 11 th:11 ตุลาคม

Engelsk (sprog)

Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien og New Zealand. Det er officielt sprog i flere afrikanske lande og i Sydasien. Det er desuden det mest udbredte internationale sprog (dog talmæssigt overhalet af mandarin). Engelsk er det tredjemest talte modersmål i verden med ca. 402 millioner brugere i 2002.

Sproghistorie

Det engelske sprog er tættest beslægtet med frisisk. Engelsk og frisisk hører til den vestgermanske gren af den en gren inden for den germansk sprogfamilie ligesom nederlandsk (hollandsk), nedertysk (plattysk) og (høj)tysk. Udviklingen af sproget begyndte i det 5. århundrede e.Kr. med anglernes og saksernes erobring af Britannien, efter at romerne havde rømmet landet. "Anglerne, sakserne og jyderne" (som stammerne blev kaldt hedder ifølge den gamle engelske overlevering) kom fra nutidens Nordtyskland og nærmere bestemt Slesvig-Holsten og var dermed oprindeligt danskernes sydlige naboer på den jyske halvø. I vikingetiden var engelsk under intens påvirkning fra nordisk, idet den østlige del af landet var under danske konger (Danelagen) og den nordlige del under norsk herredømme, og der blev indlånt adskillige ord, f.eks. window (oldeng. ēagþyrel, ēagduru) og they (oldeng. hī), og mange indfødte ord fik en mere nordisk udtale, f.eks. sister (oldeng. sweoster), give (oldeng. ġiefan; ġ = [j]), egg (oldeng. ǣġ). Med normannernes erobring af England i 1066 blev fransk det overklassens sprog i flere århundreder, og store dele af det germanske ordforråd blev udskiftet eller fortrængt til lavsproget. Franske låneord er f.eks. flower (fr. fleur), faith (fr. foi, ofr. feit), finish (fr. finir (finiss-)) pay (fr. payer), please (fr. plaisir). Hvor oldengelsk havde et komplekst bøjningssystem lig det, man ser i nutidens islandsk, færøsk og tysk, var grammatikken allerede ved middelalderens slutning blevet reduceret omtrent til den nutidige tilstand. En vigtig årsag har været reduktionen af de tryksvage stavelser. De gamle endelser kom på den måde til at lyde mere eller mindre ens, og bøjningerne blev til sidst opgivet.

Grammatik

Den engelske grammatik er baseret på sprogets germanske rødder, men ulig de fleste andre germanske og romanske sprog bøjes adjektiver f.eks. ikke i køn og tal (a good boy, a good girl, a good house, good men osv.). Engelsk har i det hele taget færre bøjningsformer; de semantiske nuancer angives i stedet med hjælpeord og ordstilling. Bøjningsformer findes der dog: Substantiver
- Genitiv (ejefald)
- # He is Alfredo's best friend.
- Flertal:
- # All your sigs are mine. Pronominer
- Akkusativ
- # To whom does this book belong.
- Genitiv (ejefald)
- # It is mine. Adjektiver
- Komparativ (tillægsordets 2. grad/højere grad):
- # Alfredo is smarter than Ricky.
- Superlativ (Tillægordets 3. grad/højeste grad):
- # Alfredo has the bluest eyes. Verber
- Præsens tredje person ental:
- # Alfredo works. ::Bemærk, at infinitiv og de andre personer i præsens har nulendelse
- Præteritum (datid):
- # Alfredo worked.
- Præteritum participium (= datids/kort tillægsform):
- # The car was stolen.
- # Alfredo has talked to the police.
- Præsens participium (= nutids/lang tillægsform) og gerundium:
- # Alfredo is working.
- # Working is good for the soul. Andre grammatiske kategorier dannes ved omskrivninger, f.eks.: futurum med shall eller will + infinitiv (he will come); perfektum med have + præteritum participium (he has come); passiv med be + præteritum participium (he is loved).

Ordforråd

De ord i engelsk som er udviklet fra germansk, er næsten uden undtagelse kortere og mere uformelle end dem, som har latinsk afstamning. De latinske regnes ofte for mere elegante. Overdreven brug af latinske ord betragtes dog gerne som enten snobberi, f.eks. når politimanden bruger udtrykket "apprehending the suspect", eller som eufemisme (dvs. forskønnende omskrivning) f.eks. som når man i militære dokumenter skriver "neutralise/-ize" i stedet for "kill". George Orwell analyserer dette særkende ved det engelske sprog i sit essay "Politics and the English Language". En engelsktalende vil som regel kunne vælge mellem germanske og latinske synonymer: "come" eller "arrive"; "sight" eller "vision"; "freedom" eller "liberty". Det engelske sprogs rigdom består i, at denne slags synonymer har bittesmå forskelle i betydningen. Det gør, at det bliver muligt at udtrykke helt fine nuancer; sproget bliver ekstremt fleksibelt. Engelsk skiller sig ud fra andre sprog ved at have et meget stort aktivt ordforråd og ved at være meget tilpasningsdygtigt. Tekniske termer optages hurtigt, importen af ord er stor og udviklingen i slangudtryk går også meget hurtigt. Dette tempo betyder, at man ofte må skelne mellem flere varianter af engelsk.

Etymologi

Fransk har ydet en stor påvirkning på engelsk. En af konsekvenserne er en todeling i ordforrådet mellem germansk (hovedsageligt angelsaksisk) og latin (mest fra normanner-fransk men også noget direkte fra latin). En undersøgelse fra 1973 af de ca. 80.000 ord i den gamle Shorter Oxford Dictionary (3. udgave) satte følgende fordelinger på oprindelsen af engelske ord:
- Fransk, inklusiv gammelfransk og tidlig anglo-fransk: 28.3%
- Latin, inklusiv moderne naturvidenskabelig og teknisk latin: 28.24%
- Gammel- og middelengelsk, norrønt sprog og nederlandsk: 25%
- Græsk: 5.32%
- Ukendt etymologi: 4.03%
- Afledt af egennavn: 3.28%
- Alle andre sprog: < 1%

Skriftsystem

Engelsk skrives med bogstaver fra det latinske alfabet. Skrivemåden eller ortografien i engelsk er historisk, dvs. ikke baseret på fonologi. Skrivemåde af ordene adskiller sig altså betydeligt fra udtalen, og det gør engelsk til et vanskeligt sprog at lære at skrive korrekt.

Fundamentalt engelsk (Basic English)

Fundamentalt engelsk er et simplificeret sprog konstrueret af englænderen C.K. Ogden i 1920erne. Sproget kan betragtes som en introduktion til det engelske sprog og et alternativ til kunstsprog, eksempelvis esperanto. Sproget består af 850 ord og er valgt ved udeladelse af sjældne ord og ord som har stilistisk værdi. Kategori:Germanske sprog als:Englische Sprache ja:英語 ko:영어 ms:Bahasa Inggeris simple:English language th:ภาษาอังกฤษ zh-min-nan:Eng-gí

Varme

Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi. I det følgende drejer det sig om varme i den snævre betydning. Varme er ligesom arbejde bundet til transport, så den er altså en hændelses- eller procesmængde. Varme bliver ikke udvekslet, kun transporteret i én retning. I termodynamiske ligevægtstilstande, hvor der ikke foregår nogen processer, lader varmen sig ikke definere direkte, men kun som en rest ifølge termodynamikkens 1. lov. Når det drejer sig om varmetransportprocesser, kan tætheden i varmestrømmen defineres ved hjælp af en temperaturgradient.

Et eksempel til forklaring

Når jordoverfladen er udækket på en stjerneklar nat, har vi to systemer med forskelligt indhold af termisk energi. På den ene side systemet (jordoverfladen, bilruden, æbleblomsten) med meget energi efter en solvarm dag, og på den anden side systemet (verdensrummet) med en ekstremt lav energi. Den kulde, som vi oplever sådan en nat, er altså en sansemæssig erfaring af, at varmetransporten går én vej, nemlig fra jorden til verdensrummet. Transportens voldsomhed, "temperaturgradienten", kan ses af, at der dannes rim på jorden og is på bilruden, mens æbleblomsten visner. Det samme kan beskrives i tal ved at måle temperaturfaldet. Hvor absurd det end lyder i daglig tale, så er nattefrosten altså et udtryk for varme, ganske vist en varme, som bliver flyttet bort fra os.

Se også


- Varmeenergi Kategori:Fysik Kategori:DK5 53.5 ja:熱

Termodynamikkens 1. lov

Termodynamikkens 1. lov handler om energiens konstans. Det er et grundlæggende princip i mekanikken og også - mere generelt - i fysikken. I termodynamikken bruges loven til at give en præcis definition på varme: Den varme, som strømmer ind i et system, er lig med forøgelsen af systemets indre energimængde minus det arbejde, som udføres af systemet. Med andre ord: energi kan omdannes fra én form til en anden, men den kan ikke skabes eller ødelægges. Eller sagt i jævne ord: :"Man kan ikke få mere ud, end man lægger ind."

Matematisk beskrivelse af første hovedsætning

Til beskrivelse af den indre energi i et vilkårligt legeme har man fundet frem til følgende empiriske lov, som ikke kan bevises, men som har vist sig at passe på alle tænkelige og utænkelige forsøg: dU = dQ + dW
- dU er den infinitesimale ændring i den indre energi
- dQ er ændringen i mængden af den tilførte varme (bemærk at varme ikke er det samme som temperatur)
- dW er ændringen i mængden af det tilførte arbejde Måden hvorpå man udregner dQ samt dW varierer alt efter hvilken delproces der er tale om. Maskiner der strider mod dette, og rent faktisk bruger mere energi end de bliver tilsat, kaldes evighedsmaskiner af første art, da den bryder med første hovedsætning. Kategori:Fysik ja:エネルギー保存の法則 ko:에너지 보존

Joule

Joule (J) er en afledt SI-enhed for energi. 1 joule (1 J) er defineret som 1 watt-sekund eller 1 newton-meter. En ældre enhed for energi er en kalorie som svarer til cirka 4,19 joule. I fysikken benyttes også andre enheder for energi, f.eks. elektronvolt (eV). Kategori:Afledte SI-enheder Kategori:Energienheder ja:ジュール ko:줄 ms:Joule

William Thomson

billede:Lord Kelvin.jpg
William Thomson bedre kendt som Lord Kelvin (26. Juni 1824 - 17. december 1907), skotsk fysiker, matematiker og ingeniør. William Thomson var professor ved Glasgow University i mere end 50 år. Udover at lægge navn til temperaturskalaen kelvin, var han hovedmanden bag nedlægningen af et transatlantisk telegrafkabel. Thomsom, William Thomson, William Thomsom, William ja:ウィリアム・トムソン

Temperatur

Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder. Temperatur kan måles på forskellige måder, men generelt kaldes et instrument til måling af temperatur for et termometer. Gennem tiderne er der blevet brugt en lang række forskellige temperaturskalaer, hvoraf man i Danmark og det meste af Europa kender og primært anvender Celsius-skalaen. Dertil findes fahrenheit-skalaen, som bruges i engelsktalende lande, samt Réaumur- og Rankine-skalaerne. I mange teknisk-videnskabelige sammenhænge anvendes den såkaldte kelvin-skala - en temperatur udtrykt i Kelvin-grader omtales også som absolut temperatur.

Termisk energi i stoffet

Hvis en stofansamling rummer en vis mængde termisk energi, vil stoffets atomer eller molekyler bevæge sig - jo højere temperetur, desto mere bevægelse. Da atomerne/molekylerne ikke kan "sidde mere stille" end det at være helt ubevægelige, findes der en nedre grænse for temperatur: Denne grænse kaldes for det absolutte nulpunkt, og udtrykt på Celsiusskalaen ligger dette punkt ved -273,15°. I gasser er temperaturen direkte proportional med de enkelte atomers/molekylers gennemsnitlige bevægelsesenergi. Læren om temperaturs egenskaber kaldes termodynamik.

Strålingstemperatur

Legemer ved alt andet end det absolutte nulpunkt udsender elektromagnetisk stråling i et spektrum som er karakteristisk for legemets temperatur; dette giver mulighed for at bestemme et legemets overfladetemperatur fra afstand, uden at berøre legemet med et termometer - for eksempel har man på denne måde fastslået overfladetemperaturerne for stjerner der befinder sig snesevis af lysår fra Jorden.

Praktiske betragtninger

Celsius-skalaen går fra 0°C (frysepunktet) til 100°C (kogepunktet).
Dividér Celsius-temperaturen med 5, gang med 9 og slut af med at addere 32, så har du temperaturen i Fahrenheit. Eksempel: 25°C = 77°F Fahrenheit-skalaen går tilsvarende fra 32°F til 212°F.
Træk 32 grader fra Fahrenheit-temperaturen, dividér med 9 og gang med 5 - så får du temperaturen i Celsius. Eksempel: 100°F = 37,5°C

Se også


- Centrumtemperatur
- Feber
- Kropstemperatur
- Stuetemperatur
- Stegetemperatur

Eksterne henvisninger


- Kirstine Meyer, Temperaturbegrebets udvikling gennem tiderne samt dets sammenhæng med vexlende forestillinger om varmens natur (disputats), 1909.
- [http://www.chemie.fu-berlin.de/chemistry/general/units_en.html#temp Celsius, Fahrenheit, Kelvin, Réaumur, and Rankine Temperature Conversion]
- [http://www.dmi.dk Vejr for enhver handler om temperaturen målt i grader (notation: °)] Kategori:Termodynamik Kategori:DK5 53.5 ja:温度 ko:온도 th:อุณหภูมิ

Elektrisk strøm

Når en elektrisk ladning bevæger sig i "samlet flok", kaldes denne samlede ladnings-bevægelse for en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan ikke "stå alene"; det "sidder" altid på en partikel af en eller anden art, f.eks. elektroner eller ioner. Størrelsen eller omfanget af en elektrisk strøm udtrykkes som den samlede ladning der flyttes pr. tidsenhed. SI-enheden for elektrisk strøm er Ampere; ved en strømstyrke på 1 Ampere flyttes der 1 Coulomb, eller godt seks milliarder milliarder elektroner, hvert sekund. Metaller er kendetegnet ved, at de rummer mange elektroner som kan bevæge sig frit fra det ene atom i metallet til det næste, og derved blive en del af en elektrisk strøm. Tilstedeværelsen af disse såkaldt frie elektroner gør, at metaller generelt er gode elektriske ledere: Elektriske ledninger er gerne lavet af kobber, som er det næst-bedste metal til at lede strømmen - kun sølv er en lille smule bedre, men til gengæld alt for dyrt. Helt rent (demineraliseret) vand er i sig selv en dårlig leder, men ved at tilsætte vandet en smule salt, skabes positive og negative ioner, som kan fungere som "ladnings-transportører", og derved forøges vandets ledningsevne drastisk.

Hurtig strøm af langsomme partikler

Når man tænder eller slukker for et elektrisk kredsløb, starter eller stopper den elektriske strøm i hele kredsløbet indenfor en brøkdel af et sekund - selve strømmen ("elektron-bevægelsen") udbreder sig igennem ledningerne med lige knap lysets hastighed. Men de enkelte elektroner (eller ioner) flytter sig i meget små "skridt" ad gangen, så de ender med at flytte sig meget langsomt; denne såkaldte drifthastighed er typisk mindre end en millimeter i sekundet. For at forstå dette, kan man forestille sig en ledning som et (evt. gennemsigtigt) "rør", fyldt med kugler der passer ind i røret - disse kugler er de frie elektroner i ledningen. Hvis man nu skubber en ny kugle ind i den ene ende af røret, skubber kuglerne inde i røret til hinanden, og den yderste kugle i den modsatte ende skubbes ud af røret. Dette sker nærmest "med det samme" når man putter den nye kugle i, og det er forklaringen på at elektrisk lys tænder med det samme når man trykker på kontakten.
Hvis man nu "mærker" en af kuglerne, f.eks. med en afvigende farve, kan man se hvordan den enkelte kugle rykker én plads fremad for hver ny kugle. Først når der er puttet en hel del nye kugler ind efter den mærkede kugle, kommer den ud af den anden ende: Denne langsomme vandring igennem "lednings-røret" demonstrerer den lave drifthastighed.

Elektricitet og magnetisme

Elektriske strømme er nært knyttet til magnetisme: Hans Christian Ørsted påviste i 1820 hvordan en elektrisk strøm påvirker magnetfeltet omkring lederen, og Michael Faraday demonstrerede, at et varierende magnetfelt skaber tilsvarende varierende strømme i elektriske ledere.
Mere præcist formuleret, skaber en ændring i den elektriske strøm en tilsvarende ændring i magnetfeltet, og omvendt skaber ændringer i magnetfeltet omkring en leder ændringer i strømmen i lederen.

Se også


- Strøm - for andre betydninger.
- Elektricitet, Elektrisk ladning, Elektronik, Ohms lov, vekselstrøm, jævnstrøm Kategori:Elektroniske begreber og fænomener ja:電流 ko:전류

Kategori:Engelske fysikere

Kategori:Fysikere Kategori:Englændere

Saint-Pierre-la-Bourlhonne

Catégorie:Commune du Puy-de-Dôme Saint-Pierre-la-Bourlhonne est une commune française, située dans le département du Puy-de-Dôme et la région Auvergne.

Géographie

Lieux-dits et écarts

Communes limitrophes


- dans le canton d'Olliergues :
  - Le Brugeron, Marat et Vertolaye ;
- dans le canton d'Ambert (arrondissement d'Ambert) :
  - Job ;
- dans le canton de Saint-Georges-en-Couzan (arrondissement de Montbrison, département de la Loire, région Rhône-Alpes) :
  - Chalmazel.

Histoire

Administration

Démographie

Patrimoine religieux

Patrimoine civil

Archives


- Registres paroissiaux et d'état civil depuis :
- Délibérations municipales depuis :

Divers


- La commune de Saint-Pierre-la-Bourlhonne est adhérente du Parc naturel régional Livradois-Forez.

Voir aussi


- Communes du Puy-de-Dôme

Liens externes


- [néant]

domeny Granada accommodation Gry praca w anglii zujer










































:: RELATED NEWS ::
פרנסואה מוריאק
פרנסואה מוריאק (11 באוקטובר 1885 - 1 בספטמבר 1970), סופר צרפתי זוכה פרס נובל לספרות.
זריחה
זריחה היא הרגע שבו החלק הראשון של השמש עולה מעל האופק במזרח. אין לטעות בין זריחה לבין דמדומי השחר שהם (לפי הגדרות משתנות) נקודת הזמן שבה השמים מתחילים להאיר, זמן מה לפני שהשמש עצמה מופיעה ומפסיקה את הדמדומים הללו. מכיוון שפי
גילה
גילֹה הינה שכונה בדרום ירושלים, ישראל, אשר נוסדה לאחר מלחמת ששת הימים. כיום מתגוררים בה תושבים רבים והיא נחשבת לאחת מהשכונות המאוכלסות והגדולות בירושלים. ישנה חלוקה בין חלקיה הרבים של

חומת הדריאנוס
חומת אדריאנוס (Hadrian's Wall) היא חומה בבריטניה, באורך של 118 ק"מ, שהוקמה ע"י הקיסר הרומי תפילה שאותה אומר החזן לעילוי נשמתם של הנפטרים, בעת הלוויה, בעת העלייה לקברו של הנפטר, בימי זיכרון ובמקרים נוספים שבהם מזכירים את זכר הנפטר.

נוסחי התפילה

לתפילה יש תבנית קבועה, המורכבת מטקסט קבוע שבו משולב שמו של הנפטר (במקרה של אזכרה ליחיד),
דחיסה מאבדת נתונים
דחיסה מאבדת נתונים היא דחיסה שיש לתוצאתה פחות מידע מאשר המקור, אך היא עדיין שימושית. הדחיסה מאבדת הנתונים בדרך כלל מסירה נתונים שהעין או האוזן האנושית אינן מבחינות בהם באופן רגיל, כדי לקבל יחסי דחיסה גבוהים בהרבה מאלה של
גיא מלמד
גיא מלמד (נולד ב-9 בדצמבר 1979), הוא כדורגלן ישראלי. מלמד נולד בחיפה והחל את הקריירה במחלקת הנוער של מכבי
יזכור
יזכור היא תפילה הנאמרת בטקסי זיכרון לנפטרים. לתפילה גרסאות אחדות.

יזכור לקרובי משפחה

נהוג שאדם אומר תפילת "יזכור" לקרובי משפחה בחגים. להלן הנוסח לאב: :יִזְכּוֹר אֱלֹהִים נִשְׁמַת אָבִי
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org