Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Janus (måne)

Janus (måne)

Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10). Navnet Janus var blevet foreslået kort efter månens opdagelse, men det blev først formelt vedtaget af den Internationale Astronomiske Union i 1983.

Opdagelsen og Janus' omløbsbane

Janus og en anden Saturn-måne, Epimetheus, følger næsten samme omløbsbane omkring Saturn, og det skabte stor forvirring for astronomerne, som troede at der var tale om én og samme måne, og forgæves forsøgte at få de modstridende data til at passe på én måne. Den franske astronom Audouin Dollfus blev den 15. december 1966 den første der observerede Janus, og hans opdagelse fik i første omgang den midlertidige betegnelse S/1966 S 2. Tre dage senere, den 18. december, gjorde Richard L. Walker en tilsvarende observation; i dag ved man, at det han opdagede var månen Epimetheus. Siden da har man observeret de to måner, men først i oktober 1978 gik det op for Stephen M. Larson og John W. Fountain, at der i virkeligheden er tale om to forskellige måner. Den 1. marts 1980 passerede rumsonden Voyager 1 Saturn og dens måner, og kunne endegyldigt bekræfte Janus' eksistens. Der er ca. 50 kilometers forskel på radius i henholdsvis Janus' og Epimetheus' omløbsbaner, og det gør at den ene med fire års mellemrum er nær ved at "indhente" den anden. Imidlertid får deres indbyrdes tyngdekræfter dem til at ændre omløbsbane: Faktisk bytter de to måner banedata hvert 4. år — en mekanisme der i skrivende stund (august 2005) ikke er set andre steder i vores solsystem.

Janus' overflade

Janus' overflade har talrige kratre, heraf adskillige der er større end 30 kilometer, men ikke ret mange kløfter, bjærgkæder eller andre langstrakte landskabstræk. Overfladen ser ud til at være ældre end månen Prometheus' overflade, men yngre end Pandoras. Den lave massefylde og relativt høje albedo kunne tyde på at Janus består af meget porøs is. Der er dog en del usikkerhed om disse tal, så denne teori mangler stadig at blive endeligt bekræftet. Kategori:Saturns måner

Planet

En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter. De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)

Se også


- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen

Eksterne henvisninger


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter] Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.43 als:Planet ja:惑星 ko:행성 ms:Planet simple:Planet th:ดาวเคราะห์ zh-min-nan:He̍k-chheⁿ

Måne

En måne er et større objekt i kredsløb om en planet. Solsystemets planeter og måner: # Merkur (ingen måner) # Venus (ingen måner) # Jorden #
- Månen # Mars #
- Phobos #
- Deimos # Jupiter #
- Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe #
- Io #
- Europa #
- Ganymedes #
- Callisto #
- Leda, Himalia, Lysithea, Elara, Ananke, Carme, Pasiphae og Sinope # Saturn #
- Pan og Atlas #
- Prometheus og Pandora #
- Epimetheus #
- Janus #
- Mimas #
- Enceladus #
- Tethys, Telesto og Calypso #
- Dione og Helene #
- Rhea #
- Titan #
- Hyperion #
- Iapetus #
- Phoebe # Uranus #
- Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Belinda og Puck #
- Miranda #
- Ariel #
- Umbriel #
- Titania #
- Oberon #
- Uranus XVI og Uranus XVII #
- Uranus XVIII # Neptun #
- Naiad, Thalassa, Despina og Galatea #
- Larissa #
- Proteus #
- Triton #
- Nereid # Pluto #
- Charon

Eksterne henvisninger


- [http://www.maecker-web.de/moon/ Moon Phases]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk] Kategori:Astronomi Kategori:Måner Kategori:DK5 52.43 th:ดาวบริวาร

Romersk mytologi

Guder og Gudinder


- Aurora, Bacchus, Bellona, Ceres, Cupido, Diana, Faunus, Flora, Janus, Juno, Jupiter, Juventas, Luna, Mars, Merkur, Minerva, Neptun, Pluto, Proserpina, Saturn, Silenus, Sol, Venus, Vesta, Vulcanos, Æolus.

Helte


- Cincinnatus, Cloelia, Horatius, Remus og Romulus.

Andre


- Coriolanus, Castor og Pollux, Sibylle, Tarpeia, Rhea Silvia.

Se også


- Romersk religion
- Romerriget
- Romerske guder Kategori:Mytologi Kategori:Romersk mytologi ja:ローマ神話 ko:로마 신화

Romertal

Romertal er et talsystem, som stammer fra Etruskerne ([http://www.mysteriousetruscans.com/language.html se kilde 1]), og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver. Talsystemet er ældre end det romerske alfabet.

Baggrund

Det etruskiske/romerske talsystem dominerede i Europa i næsten 2.000 år. Imidlertid er romertal svære at håndtere, og matematiske beregninger blev generelt foretaget på en "abacus" af græsk abax = "bræt" eller "regnebræt". Før det Hindu-Arabiske talsystem blev taget i brug, optalte, adderede og subtraherede folk med en abacus - en forløber for vore dages regnemaskine, sandsynligvis opfundet af de gamle sumerere i Mesopotamien. Grækerne og romerne brugte småsten eller metalskiver som tælleværk. De flyttede disse på afmærkede brætter for at løse matematiske problemer. Senere blev tælleskiverne trukket på strenge monteret i en ramme. De tidlige abacus'er havde ti tælleskiver pr. streng. Den moderne udgave har en delelinje. Tælleskiver over linjen tæller fem; dem under, en. Det er unødvendigt at håndtere tællere større end fem i værdi. Gennem tiden har det mere bekvemme titalsystem, der opererer med nulfunktionen (dvs. de "arabiske tal") erstattet romertal. I dag bruges romertal til at angive årstal på monumenter og grundsten samt i regentnumre (eksempelvis Frederik IX). De kan også bruges til at nummerere indledningssider i bøger, bindnummer for bøger i flere bind, og timerne på ure. De bruges også til at angive "take-nummeret" på et klaptræ forud for en filmoptagelse.

Regler for romertal

Syv bogstaver betegner tallene i det romerske system: :I=1 :V=5 :X=10 :L=50 :C=100 (Centum) :D=500 :M=1000 (Mille)
- Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra det store: IV = 5 - 1 = 4
- Hvis et lille tal skrives efter et stort tal lægges tallet til det store: VI = 5 + 1 = 6
- Der må kun stå ét lille tal foran et større tal.
- Der må højst stå tre ens tegn efter hinanden.
- En streg over et tegn tilkendegiver multiplikation med 1.000: V = 5.000 De største mulige romertal med de 7 grundtal henholdsvis uden og med tusindmultiplikator er: :MMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 4.998 og :MMMDDDCCCLLLXXXVVVIIIMMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 5.002.998 Øvrige bogstaver har også været anvendt til at betegne beløb. For eksempel: :O=11 :F=40 :R=80 :Y=150 :H=200 :K=250 :G=400 :Q=500 :N=900 :Z=2000 :P=400 eller 4000 Der foruden har der en gang eksisteret et tegn, der minder om et sammensat CD, (en cirkel med en lodret diagonal) for 1000. Derfor skrives 500 som en halv cirkel = D.

Romertal fra 1 til 109

P Bemærk at nul ikke findes:
  I II III IV V VI VII VIII IX
X XI XII XIII XIV XV XVI XVII XVIII XIX
XX XXI XXII XXIII XXIV XXV XXVI XXVII XXVIII XXIX
XXX XXXI XXXII XXXIII XXXIV XXXV XXXVI XXXII XXXVIII XXXIX
XL XLI XLII XLIII XLIV VL XLVI XLVII XLVIII IL
L LI LII LIII LIV LV LVI LVII LVIII LIX
LX LXI LXII LXIII LXIV LXV LXVI LXVII LXVIII LXIX
LXX LXXI LXXII LXXIII LXXIV LXXV LXXVI LXXVII LXXVIII LXXIX
LXXX LXXXI LXXXII LXXXIII LXXXIV LXXXV LXXXVI LXXXVII LXXXVIII LXXXIX
XC XCI XCII XCIII XCIV VC XCVI XCVII XCVIII IC
C CI CII CIII CIV CV CVI CVII CVIII CIX

Kuriosum

Når romertal anvendes på ure, skrives 4 normalt som IIII, ikke som ovenfor IV.

Eksterne henvisninger


- [http://www.mysteriousetruscans.com/language.html Kilde 1: mysteriousetruscans.com: Etruscan Language] Citat: "...The Germanic Runes (the Futharc) are now thought to derive from the Northern Etruscan alphabet, a fact which supports the existence of a vast Etruscan trading network...The Etruscan numbers were represented by the symbols shown above, and were used very much in the same style as Roman numerals. The very term "Roman numerals" is a misnomer, since the prototype number system was originally Etruscan..."
- [http://www.saack.dk/romertal.shtml http://www.saack.dk/romertal.shtml] Nederst på denne side er der en lommeregner, der kan konvertere romertal til arabertal, og omvendt. Kategori:Antikken ja:ローマ数字 ko:로마 숫자 th:เลขโรมัน

Internationale Astronomiske Union

Den Internationale Astronomiske Union forener de nationale astronmiske foreninger fra hele verden. Foreningen er medlem af the International Council of Science (ICSU). Det er den mest anerkendte autoritet når det kommer til navngivning af stjerner, planeter, astroider og andre himmelobjekter og fænomener. Arbejdsgruppen the Working Group for Planetary System Nomeclature hører inde under IAU og står for vedligheoldelse af astronomiske navngivnings konventioner.

Historie og medlemstal

IAU blev grundlagt i 1919 ved en sammenlægning af en række internationale projekter såsom Carte du Ciel, Solar Unionen og det internationale tidsbureau (Bureau Internationale de l'Heure). Den første præsident for foreningen var Benjamin Baillaud. Foreningen har i øjeblikket 9040 individuelle medlemmer, dvs. hovedsageligt profesionelle astronomer på PhD niveau. Desuden er der 63 nationale medlemmer, dvs. lande der samarbejder med IAU. 87 % af medlemmerne er mænd, 13 % er kvinder. Den nuværende præsident for foreningen er Ronald D. Ekers. Den XXVIte generalforsamling for IAU bliver afholdt august 2006 i Prag, Tjekkiet.

Eksterne links


- [http://www.iau.org/ Foreningens hjemmeside] ja:国際天文学連合 th:สหพันธ์ดาราศาสตร์สากล

Saturns måner

Pr. 2005 har man med sikkerhed kendskab til 48 måner i kredsløb om planeten Saturn, og hertil har man observeret yderligere to små objekter, kaldet S/2004 S 4 og S/2004 S 6, som dog kan vise sig at være én og samme måne. Teknisk set er også de myriader af små is- og stenpartikler der danner Saturns system af planetringe også "måner", og der findes ikke nogen skarp grænse mellem en meget lille måne og en meget stor ring-partikel. Derfor vil man aldrig kunne fastslå et endeligt antal af Saturn-måner.

Oversigt

Tabellen herunder omfatter de i skrivende stund 48 kendte måner samt de to omtalte, ikke bekræftede objekter, sorteret i stigende orden efter deres omløbsbaners halve storakser, og dermed også efter stigende omløbstid:

Opdagelse

Før rumfartens tidsalder kendte man til 9 måner i kredsløb om Saturn, hvoraf matematikeren og fysikeren Christiaan Huygens opdagede Titan som den første, og de næste fire, Dione, Iapetus, Rhea og Tethys, blev opdaget af den italiensk-franske astronom og ingeniør Giovanni Domenico Cassini. I 1789 kunne William Herschel føje Enceladus og Mimas til listen. Herschels søn, John Herschel, fremsatte i 1847 i sin publikation Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope forslag til navne på de syv måner man kendte på dette tidspunkt; navne der var hentet i den græske mytologi. I 1848 blev Hyperion opdaget af hhv. William Lassell samt William Cranch Bond og Geroge Phillips Bond, uafhængigt af hinanden, og i 1905 fandt Charles Dillon Perrine månen Elara. Da de to rumsonder i Voyager-programmet i 1980 passerede Saturn, sendte de billeder tilbage til Jorden som afslørede ikke mindre end ni nye måner. Og inden Cassini-rumsonden ankom til Saturn-systemet i sommeren 2004 og indtil videre har fundet 8 af månerne i ovenstående tabel, var en systematisk eftersøgning efter Saturn-måner blevet indledt fra jordbaserede observatorier og havde afsløret 12 hidtil ukendte måner i store afstande fra Saturn. Og fra Mauna Kea-observatoriet har et andet hold astronomer ved systematisk eftersøgning fundet andre 12 måner.

Månen Themis

I 1905 mente William H. Pickering, der syv år forinden havde opdaget Phoebe, at have fundet endnu en Saturn-måne, som han kaldte Themis (måne). Siden har det vist sig at Pickering tog fejl; månen Themis findes ikke.

Grupperinger

Selv om grænserne ikke er helt skarpe, kan man inddele Saturns måner i forskellige kategorier:

Ringenes hyrdemåner

En hyrde-måne er en måne der kredser lige indenfor eller lige udenfor en af saturns planetringe, og med deres svage tyngdekraft påvirker omløbsbanen for de partikler i ringene som de kommer i nærheden af. Blandt andet skaber disse måners indflydelse zoner i ringsystemet hvor partiklerne ikke kan opholde sig stabilt over længere tid, og disse zoner ser vi som smalle mellemrum, eller "gab" i ringsystemet. For Saturns vedkommende er Atlas, Pan, Pandora, Prometheus, S/2004 S 3, S/2005 S 1 og den eller de måner der indtil nu kendes som S/2004 S 4 og S/2004 S 6.

De co-orbitale måner

To af Saturns måner, Janus og Epimetheus, har næsten ens omløbsbaner; den ene fuldfører et omløb en kende hurtigere end den anden, og "burde" således med jævne mellemrum indhente den anden. Men når de kommer tilpas tæt på hinanden, udøver deres svage tyngdekræfter et træk i dem, som får dem til at bytte omløbsbaner en gang hvert fjerde år. Indtil nu er dette det eneste kendte tilfælde af to himmellegemer der bytter baner på denne måde.

De indre store måner

Dione, Enceladus, Mimas og Tethys færdes alle indenfor den ganske tynde E-ring omkring Saturn, og henregnes til en gruppe for sig. Navnet til trods har der vist sig et par udpræget små måner, Methone og Pallene, hvis omløbsbaner ligger i samme interval som de store medlemmer af denne gruppe. Og i samme område finder man den næste gruppe:

Trojanske måner

Ligesom de såkaldte Trojanske asteroider, der samles i to "klynger" omkring lagrange-punkterne L4 og L5 i forhold til Jupiters omløb om Solen, så finder man i Saturn-systemet to eksempler på små måner i de samme to lagrange-punkter i forhold til en større månes omløb om Saturn. I lagrange-punkterne for Tethys finder man Telesto (L4) og Calypso (L5), og tilsvarende finder man i samme omløbsbane som Dione de to små måner Helene (L4) og Polydeuces (L5).

De ydre store måner

Denne gruppe hører til uden for E-ringen, og omfatter fire af Saturns største måner; Hyperion, Iapetus, Rhea og Titan. Hyperion, det mindste medlem af gruppen, er temmelig iregulært formet.

Inuit-gruppen

Inuit-gruppen består af fem måner med nogenlunde samme afstande og hældningsvinkler i forhold til Saturn: Dens "medlemmer" er Kiviuq, Ijiraq, Paaliaq, Siarnaq og S/2004 S 11. Med undtagelse af den sidste har månerne i denne gruppe navne efter skikkelser fra den inuitiske mytologi.

Den nordiske gruppe

Igen en gruppe af måner der knyttes sammen af nogenlunde ens afstande og hældninger i forhold til Saturn. Den nordiske gruppe omfatter 18 måner, nemlig Mundilfare, Narfe, Phoebe, Skade, Suttung, Trym, Ymer, samt månerne med de midlertidige betegnelser fra S/2004 S 7 til S/2004 S 10 og S/2004 S 12 til S/2004 S 18. Alle disse måner har retrograd omløb, hvilket vil sige at de populært sagt "kredser den gale vej" rundt om Saturn. De navne der gives til måner i denne gruppe, stammer fra den nordiske mytologi.

Den galliske gruppe

Denne gruppe omfatter de tre måner Albiorix, Erriapo og Tarvos. Igen knyttes de sammen som gruppe af omtrent ens omløbsbaner.

Se også


- Jupiters måner
- Neptuns måner
- Plutos måner
- Uranus' måner Kategori:Saturns måner ja:土星の衛星

Astronom

En Astronom er en stjerneforsker. En, der dyrker læren om universet og himmellegemerne.

Se også


- astronomi ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen Kategori:Astronomer Kategori:Astronomi ja:天文学者 simple:Astronomer

Frankrig

République Française
Billede:Frankrig_flag_medium.png Frankrig har ikke et officielt våbenskjold
(Detaljer)
Nationalt motto: Liberté, Egalité, Fraternité
Officielt sprog Fransk
Hovedstad Paris
PræsidentJacques Chirac
MinisterpræsidentDominique de Villepin
Areal
- Total
- heraf vand		Areal 47
547.030 km²
0,26%
Befolkning
- Total (2000)
- Pr. km² 		Størrelse 21
59.551.227
109/km²
Uafhængighed 
Valuta Euro
Tidszone UTC +1
Nationalmelodi La Marseillaise
Internetdomæne.FR
International tlfkode33
Billede:Frankrig-Pos.png
Frankrig betyder frankernes rige. Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig. Frankrig er verdens næststørste producent af atomkraft-el, næstefter USA. 76% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs næststørste religion er islam, som praktiseres af ca. 5%. Dernæst er der ca. 2% protestanter og ca. 1% jøder. Nationalkammeret i Frankrig består af 577 medlemmer og senatet har 317 medlemmer. Frankrig har en nationaldag, Bastilledag. Franske forfattere har fået Nobels Litteraturpris 12 gange. Kendte franske byer:
- Paris (hovedstad)
- Bordeaux
- Cannes
- Chinon
- Lille
- Lyon
- Marseille
- Nantes
- Nice
- Strasbourg
- Toulouse

Franske regioner

Frankrig har 26 regioner og 95 departementer (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Af disse ligger 4 undenfor det europæiske Frankrig. Disse kaldes Départements d'outre-mer (DOM) det vil sige oversøiske departementer.
- Alsace
- Aquitaine
- Auvergne
- Basse-Normandie
- Bourgogne
- Bretagne
- Centre
- Champagne-Ardenne
- Corse (Korsika)
- Franche-Comté
- Haute-Normandie
- Île-de-France
- Languedoc-Roussillon
- Limousin
- Lorraine
- Midi-Pyrénées
- Nord-Pas-de-Calais
- Pays de la Loire
- Picardie
- Poitou-Charentes
- Provence-Alpes-Côte d'Azur
- Rhône-Alpes
- Départements d'outre-mer (DOM)
(Oversøiske departementer), disse er både en region og et departement.
  - Fransk Guyana
  - Guadeloupe
  - Martinique
  - Réunion

Frankrigs historie


- Pre-historisk tid (- 200 f.Kr)
  - 950.000 f.Kr. - 80.000 f.Kr.: Homo Erectus
  - 80.000 f.Kr. - 30.000 f.Kr.: Neanderthal
  - 33.000 f.Kr. - 10.000 f.Kr.: Homo Sapiens - Cro Magnon
  - 28.000 f.Kr. - Cro Magnon: Indgravering i ben, muligvis af månefaser, fundet i Blanchard.
  - 4.000 f.Kr. - 2.500 f.Kr.: Neolitiske revolution: Mennesket begynder at blive bofaste.
  - 2.500 f.Kr. - 50 f.Kr.: Keltisk dominans i Gallien.
- Antikken (200 f.Kr. - 481 e.Kr.)
  - 58 - 51 f.Kr.: Cesars galliske krige.
  - 52 f.Kr. Lutetia bliver grundlagt (det senere Paris).
  - 43 e.Kr. Lugdunum (Lyon) bliver gallernes hovedstad.
  - 2. århundrede e.Kr.: Romerne bringer kristendommen til gallerne.
  - 485 - 511 e.Kr. Clovis I, merovingisk konge over frankerne.
- Middelalderen (481 - 1453)
  - 637: Dagobert I, den sidste merovingiske konge.
  - 732: Charles Martel besejrer muslimerne ved Poitiers, standser en arabisk invasion.
  - 751: Pepin II (den korte) bliver konge over frankerne.
  - 755: Frankerne beskytter kirken mod Lombarderne og grundlægger "De pavelige stater".
  - 768-814: Karl den Store(Charlemagne) regerer som konge over frankerne.
  - 800: Karl den Store bliver af pave Leo 3.Leo III kronet som Hellig Romersk Kejser.
  - 814-840:Louis le Pious efterfølger Karl den Store krones som kejser.
  - 843:Verdun traktaten deler det carolingiske rige.
  - 910:Klosteret i Cluny grundlægges.
  - 1095:Pave Urban 2.Urban II opfordrer til det første korstog.
  - 1066:Wilhelm af Normandiet invaderer England.
  - 1120:Katedralen i St.Denis.Dette markerer fødslen af gotisk arkitektur.
  - 1209:Pave Innocent 3.Innocent III starter det Albigensiske korstog i Syd-Frankrig.
  - 1305-1378:Avignon er paveby.
  - 1337-1443:Hundretårs krigen.
  - 1453:Englænderne forlader Frankrig (med undtagelse af Calais).
- Renæssancen (1453 - 1598)
  - 1464:Det første franske postsystem bliver oprettet af kongen.
  - 1494-1559:De italienske krige: Frankrig og Østrig kæmper om italienske territorier.
  - 1515:François I krones.
  - 1519: Leonardo da Vinci dør i Frankrig.
  - 1562-1598: Religionskrigene.
  - 1572: St.Batolomæus massakren på protestanter i Paris.
  - 1589-1593:Henri IV bliver den første bourbonske konge og konverterer til katolicismen.
  - 1598: Henri IV afslutter religionskrigene med Nantes edictet.
- Grand Siecle (1598 - 1715)
  - 1608: Quebec bliver grundlagt.
  - 1617: Louis XIII bliver kronet som 17 årig.
  - 1624: Kardinal Richelieu bliver første minister.
  - 1642: Blaise Pascal opfinder "Pascalinen" - en automatisk regnemaskine.
  - 1643: Louis XIV bliver konge, med Mazarin som første minister.
  - 1682: Det kongelige hof flytter til Versailles.
  - 1685: Louis XIV tilbagekalder Nantes edictet.
  - 1715: Louis XIV dør og efterfølges af Louis XV.
- Revolutionen (1715 - 1804)
  - 1762: Rosseaus sociale kontrakt.
  - 1769: Napoleon BonaparteBonaparte fødes i Ajaccio på Korsika(Corse).
  - 1774: Louis XVI bliver konge.
  - 1778-1783: Frankrig støtter den amerikanske revolution.
  - 1789: Den franske revolution. Stormen på Bastillien.
  - 1792: Louis XVI anklages og dømmes for forræderi. Monarkiet ophæves.
  - 1793: Louis XVI og Dronning Marie Antoinette guillotineres i Paris.
  - 1794: Robespierre bliver væltet. Terror regimet slutter.
- Napoleon Bonapartestiden (1804 - 1870)
  - 1796: Napoleon Bonaparte bliver bliver gift med Rose de Beauharnais (den kommende kejserinde Joséphine).
  - 1799: Franskmanden Robert opfinder en papir fremstillings maskine.
  - 1799: Franske soldater finder Rosetta-stenen.
  - 1799: General Bonaparte "invaderer" Paris.
  - 1803-1815: Napoleonskrigene udvider det franske emperie.
  - 1804: Napoleon Bonaparte kroner sig selv som Kejser Napoleon Bonaparte I
  - 1808: Napoleon Bonaparte grundlægger det franske militær akademi Saint Cyr.
  - 1809: Napoleon Bonaparte bliver skilt fra Joséphine.
  - 2. april 1810: Napoleon Bonaparte bliver gift med Marie-Louise.
  - 1811: Marie-Louise Bonaparte føder en søn.
  - 1812: Napoleon Bonaparte invaderer Rusland.
  - Okt 1812: Napoleon Bonaparte trækker sig tilbage fra Moskva.
  - 1814: Napoleon Bonaparte abdicerer og sendes i eksil på Elba.
  - Maj 1814: Louis XVIII vender tilbage til Paris fra sit eksil i England.
  - Jan 1815: Napoleon Bonaparte går i land i Golfe-Juan ved Cannes.
  - Mar 1815: Louis XVIII flygter til Belgien.
  - Mar 1815: Napoleon Bonaparte indtager Paris, hvorpå hans "100 dages styre" starter.
  - Jun 1815: Napoleon Bonaparte bliver slået af Wellington i slaget ved Waterloo.
  - Jul 1815: Napoleon Bonaparte bliver deporteret til Sankt Helena i syd-atlanten.
  - 1821: Napoleon Bonaparte dør på Sankt Helena.
  - 1827: Nicéphore Niépce og Daguerrelaver verdens første fotografi.
  - 1852: Napoleon Bonapartes nevø krones som Kejser Napoleon Bonaparte III.
  - 1853: Haussmann redesigner Paris.
  - 1854: Bourseul bygger en eksperimental telefon.
- 19. århundrede
  - 1870-1871: Den fransk-tyske krig.
  - 1871: Den tredje republik.
  - 1889: Eiffel Tårnet bliver bygget til Verdensudstillingen.
  - 1895: Lumière brødrene bygger et bærbart film kamera.
  - 1898-1906: Dreyfus affæren udstiller den franske hær som anti-semitisk.
- 20. århundrede
  - 1907: Lumière brødrene opfinder farve fotografiet.
  - 1914-1918: Første verdenskrig.
  - 1919: Versailles traktaten underskrives.
  - 1929-1939: Depressionen.
  - 1939: Frankrig erklærer krig mod Tyskland.
  - 1940: Tyskerne invaderer Paris.
  - 1940: Adolf Hitler overfører liget af Napoleon Bonapartes søn (Napoleon Bonaparte II) til "Les Invalides", hvor han blivver begravet ved siden af sin far.
  - 1944-1945: D-Dag, allieret sejr over Tyskland. De Gaulle grundlægger den fjerde republik.
  - 1946-1954: Krig i Indokina.
  - 1954-1958: Krig i Algeriet.
  - 1958: De Gaulle grundlægger den femte republik.
  - 1968: General strejke og studenter optøjer i Paris.

Se også


- Rivieraen
- Franske regenter
- Fransk madlavning
- Franske ord og vendinger

Eksterne link


- [http://www.biblioweb.org/-MERIMEE-Prosper-.html Biblioweb : Franske forfattere] (fransk) Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet
- zh-min-nan:Hoat-kok] [[af:Frankryk]] [[als:Frankreich fiu-vro:Prantsusmaa ja:フランス ko:프랑스 ms:Perancis simple:France th:ประเทศฝรั่งเศส zh-min-nan:Hoat-kok

15. december

15. december er dag 349 i året i den gregorianske kalender (dag 350 i skudår). Der er 16 dage tilbage af året. Nikatius dag. Han var biskop i Reims omkring midten af 400-årene. Kategori:Dage i december ja:12月15日 ko:12월 15일 simple:December 15 th:15 ธันวาคม



1978

Begivenheder


- 1. januar - 213 omkommer, da en Boeing 747 eksploderer kort efter start fra Bombay i Indien.
- 2. januar - SFs avis, Minavisen, udkommer under sit nye navn Socialistisk Dagblad.
- 8. januar - Pol Pots rædselsregime i Kampuchea (Cambodia) bryder sammen.
- 12. januar - Mere end 20 omkommer i den værste storm i Storbritannien i 25 år.
- 19. januar - Dommer William H. Webster udnævnes til direktør for FBI.
- 11. februar - Kina ophæver et forbud mod værker af Aristoteles, Shakespeare og Dickens.
- 15. februar - Rhodesias premierminister Ian D. Smith og tre sorte ledere bliver enige om overgangen til sort flertalsstyre.
- 16. marts - Det amerikanske senat anerkender Panamakanalens neutralitetstraktat og stemmer ja til at overlade kontrollen med kanalen til Panama den 18. april 2000.
- 16. marts - Den tidligere italienske premierminister Aldo Moro bliver kidnappet af De røde brigader, som dræber fem bodyguards. Aldo Moro findes død den 9. maj.
- 1. maj - I Fælledparken i København fældes "Bombemanden" af sin egen bombe. Bombemanden viste sig at være en 19-årig gymnasieelev. Han havde siden august 1977 sprængt - eller anbragt - 9 rørbomber i København og omegn og havde opskræmt store dele af den københavnske befolkning. I Fælledparken blev han selv kvæstet i højre hånd og det ene ben af sin egen bombe. Desuden blev en anden uskyldig kvæstet af bomben. Bombemandens motiv var ”utilfredshed med samfundet i et skizofrent sind”, sagde han.
- 6. august - Pave Paul VI dør i en alder af 80. Den nye pave, Johannes Paul I, 65 år, dør uventet efter 24 dage i embedet den 28. september. Han efterfølges af kardinal Karol Wojtyla fra Polen med pavenavnet Johannes Paul II den 16. oktober.
- 17. september - Camp David fredsaftalen mellem Israel og Ægypten underskrives.
- 18. november - Præsten Jim Jones's trossamfund begår masseselvmord i Jonestown i Guyana.

Født


- 30. april - Joachim Boldsen, dansk håndboldspiller

Dødsfald


- 13. januar - Hubert H. Humphrey, amerikansk vicepræsident og senator.
- 14. januar - Kurt Gödel, amerikansk matematiker.
- 11. februar - James B. Conant, dekan på Harvard University.
- 22. juni - Jens Otto Krag, dansk politiker (fødes 1914).
- 7. september - Keith Moon, trommeslager, The Who.
- 8. december - Golda Meïr, israelsk politiker.
- 10. december - Asbjørn Andersen, dansk skuespiller (fødes 1903).

Sport


- 15. januar - Super Bowl XII Dallas Cowboys (27) besejrer Denver Broncos (10).
- Argentina vinder VM i fodbold på hjemmebane.
- Commonwealth Legene afholdes i Edmonton i Canada.

Musik


- 17. februar - Kate Bush udgiver hendes debutalbum The Kick Inside
- 13. november - Kate Bush udgiver Lionheart

Nobelprisen


- Fysik - Pyotr Leonidovich Kapitsa, Arno Allan Penzias, Robert Woodrow Wilson.
- Kemi - Peter D Mitchell.
- Medicin - Werner Arber, Daniel Nathans, Hamilton O Smith.
- Litteratur - Isaac Bashevis Singer.
- Fred - Mohamed Anwar Al-Sadat og Menachem Begin.
- Økonomi - Herbert Simon. 78 als:1978 ja:1978年 ko:1978년 ms:1978 simple:1978 th:พ.ศ. 2521



Rumsonde

En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj. En rumsonde kan vende tilbage til jorden, hvis den er programmeret til det, men kan også være på en envejs-mission f. eks. Voyager-sonderne, som er på vej ud af vores solsystem efter at have besøgt de fleste planeter. Kategori:Astronomi Kategori:Rumfartøjer Kategori:Ubemandede fartøjer

Radius

#Se Radius (cirkel). #Se Spoleben. #Se RADIUS (protokol).

Kilder/henvisninger


- Lexopen ja:半径

Tyngdekraft

I klassisk mekanik er gravitation en tiltrækningskraft som er mellem alle partikler (stof) med masse i universet. Resultatet af gravitationen er tyngdekraften. I Einsteins almene relativitetsteori er gravitation ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.

Gravitation i klassisk mekanik

I klassisk mekanik antages det at tyngdekraftens virkninger udbreder sig øjeblikkeligt i hele universet. Dette er ikke korrekt, men en god antagelse til mange praktiske formål. Tyngdekraften holder objekter på planeternes overflade, og kombineret med inertiens lov er den ansvarlig for at holde objekter i kredsløb om hinanden.

Newtons universelle gravitationslov

Den engelske fysiker Isaac Newton forklarer, "Ethvert objekt i universet tiltrækker ethvert andet objekt med en kraft med retning langs linjen gennem objekternes centre og som er proportional til produktet af deres masser og omvendt proportional til kvadratet af afstanden mellem objekterne.": :F = \frac hvor:
- F = gravitationskraften mellem objekterne i newton.
- m1 = det første objekts masse i kg.
- m2 = det andet objekts masse i kg.
- r = afstanden mellem objekternes massecentre i meter.
- G = Den universelle gravitationskonstant. Den er ca.= 6,67390·10-11 N·m²/kg² Til at starte med havde Newton fundet denne formel for uendeligt små, punktformede legemer - som udgangspunkt burde den altså "kun" kunne bruges på himmellegemer hvis disse var "forsvindende små" sammenlignet med afstanden imellem dem. Det hævdes, at Newton tav om sin formel, indtil han havde bevist at formlen også kan bruges direkte på massecentrene i to kugleformede legemer med homogen massetæthed.

Potentiel energi i tyngdefeltet

To legemer med masserne m1 og m1 i en vis afstand r fra hinanden besidder en vis mængde potentiel energi ("beliggenhedsenergi"), populært sagt fordi det ene legeme kan "falde ned på" det andet. Størrelsen af den potentielle energi alene er altid negativ, og i øvrigt givet ved:
:E_ = -\frac
De to legemer "skylder" tilsyneladende potentiel energi "væk": Hvis deres hastighed er mindre end den såkaldte undvigelseshastighed, besidder de ikke kinetisk energi ("bevægelsesenergi") nok til at opveje "gælden" i potentiel energi. I den situation vil de to legemer bevæge sig i elliptiske baner omkring hinanden, bundet sammen af tyngdekræfterne imellem dem.

Gravitation i den generelle relativitetsteori

Einstein's relativitetsteori forudsiger at gravitationens udbredelseshastighed skal være konsistent med lysets hastighed. Gravitationens udbredelseshastighed kan derfor ikke være større end lysets hastighed (f.eks. øjeblikkelig). lysets hastighed I Einsteins generelle relativitetsteori er gravitationen ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning. Det samme med vores solsystems planeters bane om solen. Planeterne bliver ikke tiltrukket af solen selv, men følger blot rumtidskrumningen som udbreder sig fra solen. Einsteins generelle relativitetsteori er en bedre univers model end den klassiske mekanik, da den er mere konsistent med mange fysiske fænomener - f.eks.:
- Merkurs bane om solen.
- Sorte huller Men der er stadig nogle fysiske fænomener, som endnu ikke er forklaret tilfredsstillende med Einsteins generelle relativitetsteori [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3912.html]

Se også


- Præcession
- Graviton
- Gravitationslinseeffekt

Eksterne henvisninger


- [http://www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger], [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Den+store+ul%F8ste+g%E5de%22+Tyngdeb%F8lger Tyngdebølger - Den store uløste gåde] Kategori:Fysik Kategori:Klassisk mekanik ja:重力

Solsystem

Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer). I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.

Objekter i solsystemet


- Solen
- Vulcanoidebæltet, Vulcanoide (hypotetisk asteroidebælte)
- Merkur
- Venus
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Aten-asteroide: 2062 Aten
- Jorden
  - Måner: Månen, 3753 Cruithne
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Apollo-asteroide: 2004 AS1
  - Amor-asteroide: 433 Eros (1898 DQ)
- Mars

> Trojansk-asteroide: 5261 Eureka
  - Måner: Phobos, Deimos
- Asteroidebæltet
  - 1 Ceres, 2 Pallas, 4 Vesta
- Jupiter

> Trojanske asteroider
  - Måner: Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Himalia
- Saturn
  - Måner: Epimetheus, Janus, Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Phoebe
- Kentaur asteroider. Se også kentaur
  - 2060 Chiron, 5145 Pholus, 7066 Nessus
- Uranus
  - Måner: Portia, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Sycorax
- Neptun
  - Måner: Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid
- Trans-Neptunske objekter
  - Pluto (nogen mener dog at Pluto/Charon er for lille til at være en planet).
    - Måner: Charon (er dog så stor at nogen mener, der er tale om en dobbeltplanet sammen med Pluto).
  - 2003 UB313
  - Kuiper-bæltet
    - Plutinoer
    - Quaoar fundet i 2002, det debatteres stadig om den kan kaldes en planet.
    - Sedna (2003 VB12) (nogen mener dog at Sedna er for lille til at være en planet).
    - 2004 DW
    - 2003 EL61
  - 1992 QB1
  - 2001 KX76
  - Oort-skyen Oort-skyen

Eksterne henvisninger


- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..." Kategori:Astronomi ja:太陽系 ko:태양계 ms:Sistem suria simple:Solar system

Prometheus (måne)

Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi. Der ud over kendes månen også under betegnelsen Saturn XVI (XVI er romertallet for 14). Prometheus er en temmelig aflang lille måne; 68 kilometer hvor den er smallest, og 148 kilometer på den "lange led". Den har en mængde dale og forhøjninger, og man kan se 20 kilometer store kratre efter meteorit-nedslag. Prometheus har dog ikke nær så mange kratre som dens nærmeste "naboer", månerne Epimetheus, Janus og Pandora. Den meget lave massefylde og forholdsvis høje albedo tyder på at Prometheus består af en meget porøs form for is. Disse tal er dog noget usikre, så denne teori mangler endnu sin endelige bekræftelse. Prometheus fungerer som hyrdemåne for F-ringen i Saturns system af planetringe. Nye billeder fra rumsonden Cassini viser at Prometheus med sin gravitation skaber små bugtninger og "klumper" langs F-ringen ved at "stjæle" støv og andet materiale fra ringen. Saturn-månen Prometheus må ikke forveksles med småplaneten 1809 Prometheus. Kategori:Saturns måner

Pandora (måne)

Pandora er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse 1980 S 26. I 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde denne måne efter Pandora fra den græske mytologi, og der ud over kendes månen også under betegnelsen Saturn XVII (XVII er romertallet for 17). Pandora er den yderste hyrdemåne for F-ringen i Saturns system af planetringe. Den har flere kratre end den nærliggende måne Prometheus, herunder mindst to kratre med en diameter på 30 kilometer. Til gengæld er der ingen lineære højderygge eller dale. Ud fra den meget lave massefylde og reltivt høje albedo gætter man på at Pandora består af en meget porøs form for is, men disse data er behæftet med stor usikkerhed, så denne teori venter endnu på en endegyldig bekræftelse. Saturn-månen Pandora må ikke forveksles med småplaneten 55 Pandora. Kategori:Saturns måner ja:パンドラ (衛星)

Albedo

Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys. I klimatologien beregnes en overflades albedo som forholdet mellem tilbagekastet og modtaget stråling. Albedo er afhængig af lysets bølgelængde, men normalt bruger man synligt lys som udgangspunkt. Man bruger ofte en skala, hvor 0 svarer til sort, dvs. et legeme helt uden tilbagekastning, mens 1 svarer til hvid, altså et legeme, der tilbagekaster al den elektromagnetiske stråling, det modtager. I hverdagen opfattes en overflade som hvid, når den reflekterer mindst 80% af lyset fra en hvid lyskilde. Omvendt opfattes overflader som sorte, hvis de tilbagekaster mindre end 3% af det modtagne lys. Forskellige overflader har vidt forskellig albedo:
- Havoverflade (albedo = 3,5%)
- Lava (albedo = 4%)
- Sumpområder (albedo = 9-14%)
- Løvfældende skov (albedo = ca. 13%)
- Bar jord mellem (albedo = 5-40% (snit = 15%))
- Græsområder (albedo = 20%)
- Sand (albedo mellem 25 og 30%)
- Jordens overflade (albedo (gennemsnit) = 37-39%)
- Is (albedo = 30-50%)
- Overfladen af Antarktis (albedo = 81 %)
- Sne (albedo op til 90%) Albedo virker også i det små. Folk, der går med mørkt tøj i sommertiden, har stor risisko for at få hedeslag, modsat dem i hvidt tøj. Hvis områdermed tyndt snedække bliver varmet op, vil sneen begynde at smelte. Det sænker albedo, og derfor smelter der endnu mere sne (det kaldes is-albedo feedback). Det er baggrunden for forudsigelser om, at den globale opvarmning vil føre til en stigende hastighed i afsmeltningen af polarområderne.

Kilder


- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756 Kategori:økologi ja:アルベド ko:반사율

Sel

Sèl je oseba, ki prinaša novice.

Malaga accommodation systemy zarzdzania metal Varsovia hotel technologie










































:: RELATED NEWS ::
Остра лъчева болест
Острата лъчева болест е типичен пример за ранен соматичен детерминистичен ефект, получен вследствие на облъчване. Тя е зависима от погълнатата доза и следователно има определен праг, при който се изявява клинично. За такъв се приема D=1 Gy (100 rad). При този праг на дозата острата лъчева болест има дискретна клинична проявеност. А
Бастилия
:(от френски) крепост, затвор Бастилията е затвор-крепост, която се е издигала върху настоящия Площад Бастилията в Париж (Франци
Prolog
Prolog е компютърен език от пето поколение, който служи за логическо програмиране. Името Prolog е акроним от PROgramming in LOGic. Prolog е богата колекция от Тук е списъкът с всички картинки, изработени за статиите за населените места - карта на България с една червена точка за местоположението. За други данни за населените места (географски координати, телефонни кодове, кметове и др.) вижте оптично-коаксиални мрежи на кабелните оператори (Hybrid Fiber-Coax (HFC)). Кабелните модеми, работещи по този стандарт, са в състояние да осигуряват неп
Акроним
Акроним е дума, която е съставена от началните букви на две или повече думи. Обикновено когато акронимите са взети от чужди езици, те не се превеждат. СПИН е изключение на това правило.

Някои акроними


- дерматологията дермографизъм е състояние, което се провокира чрез леко одраскване или натиск върху кожата. При това остават ясно видими следи, обикновено червени на цвят и „написаната дума“ се откроява. Феноменът е обяснен с рефлексна реакция. Във божества в египетската митология. Геб е бог-земя, член на хелиополската Енеада
Джули Кристи
Джули Франсис Кристи, известна още като Джули Кристи, е британска актриса. Тя е носителка на Оскар за най-добра акт
Египетска митология
Египетски йероглифи
Египетската митология (или египетска религия) представлява вярванията и религиозните разбирания на египетския народ до идването на християнството и исляма по тези земи. Всички феномени, които древните египтяни са могли да наблюдават, би
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org