:: wikimiki.org ::

Janus Djurhuus

Janus Djurhuus

, William Heinesen og Janus' bror Hans Andrias 1924.]] Janus Djurhuus, egentlig Jens Hendrik Oliver Djurhuus, almindeligvis forkortet til J.H.O. Djurhuus ( 26. februar 1881 - 31. august 1948) var den første moderne digter på Færøerne. __TOC__

Biografi

Jens Hendrik Oliver var født i Tórshavn som søn af Óla Jákup Djurhuus og Else Marie (født Poulsen fra Hósvík). Hans to år yngre bror Hans Andrias Djurhuus blev også en berømt færøsk digter, men helt anderledes. Man siger, at Janus er den mest respekterede digter på Færøerne, mens Hans Andrias stadig er den folkekæreste. Janus var gift med Anna Kathrine Sofie Christiansen, men ægteskabet blev opløst. Han udviste tidligt en usædvanlig begavelse og læste allerede i realskoletiden latin og græsk. Hans sans for hans modersmål blev efter sigende vækket, da han i skolen hørte en af sine skolekammerater, den senere provst Jákup Dahl, oplæse digtet "Nú er tann stundin..." af poeten og nationalforkæmperen Jóannes Patursson. Janus Djurhuus fik sin præliminæreksamen i 1897 og rejste derpå til Danmark for at gå på latinskole. Han opholdt sig først i København, men flyttede kort derefter til Rønne på Bornholm, hvor hans mentor, Emil Bruun, var blevet præst. Janus Djurhuus fik sin studentereksamen i 1900, og året efter debuterede han med digtet Blíð er summarnátt á Føroyalandi i bladet Tingakrossur. I 1911 blev Djurhuus cand. jur. og virkede siden som sagfører både i Danmark og på Færøerne. I 1914 udkom hans første digtsamling: Yrkingar (digte). Siden gik det slag i slag. Det blev til fem digtsamlinger og en række oversættelser af græske digtere, hvoraf den mest betydningsfulde var oversættelsen af Homers Iliade (Ilionskvæði på færøsk). Man fortæller på Færøerne, at da et græsk skib på et tidspunkt anløb Tórshavn, gik Janus Djurhuus ombord og spurgte efter kaptajnen. Da han kom på dæk, begyndte Djurhuus at recitere Odysseen - på oldgræsk og udenad. Kaptajnen, som selv var litterært dannet, studsede et øjeblik, før han begyndte at stemme i. Da Janus Djurhuus døde i 1948, forelå der over 200 digte og poetiske oversættelser fra hans hånd. Den klassiske oldtidslitteratur og hans kundskaber i græsk og latin gennemsyrer Janus Djurhuus poetiske værker. Men også tidens nationalromantiske strømninger, hans forkærlighed for det færøske sprog og kendskabet til den oldnordiske litteratur har gjort ham til Færøernes ubestridt største digter - faderen til den moderne færøske poesi.

Digtet: Min sorg

Som eksempel anføres her digtet Mín Sorg. Den danske oversættelse er fra Anker Eli Petersen 2004 for sin frimærkeudgave. Digtet blev offentliggjort for første gang i tidsskriftet Búreisingur den 15. juli 1902 (1. årg., nr. 4, s. 131 [http://www.timarit.is kilde]). Det udkom også i digtsamlingen Yrkingar i 1914.

Værker

- 1914 - Yrkingar. Hitt føroyska Studentafelagið. - 76 s. (digte)
- 1923 - Yrkingar. Hitt føroyska Studentafelagið. - 128 s (2. udgave)
- 1938 - Platon: Symposion - Gorgias (oversættelse). - København: Føroyingafelag í Keypmannahavn. - 125 s.
- 1938 - Nýggjar yrkingar. Hitt føroyska Studentafelagið. - 110 s. (nye digte)
- 1941 - Carmina. - Tórshavn: H. N. Jacobsens Bókahandil. - 72 s.
- 1941 - 10 yrkingar = 10 Digte; danske Overs. af Poul P. M. Pedersen. - København: Munksgaard. - 35 s.
- 1944 - Moriendo. - Tórshavn: Norrøna forlagið. - 64 s.
- 1945 - Poems from the Faroese of J.H.O. Djurhuus; translated by Stephen Wilkinson, G. M. Gathorne Hardy. - Kendal: The Society by Titus Wilson and son, - 5 bl.
- 1961 - Yrkingar í úrvali. - Tórshavn: Hitt føroyska Studentafelagið, 1961. - 135 s. (udvalg ved Karsten Hoydal)
- 1967 - Homer: Ilionskvæði (oversættelse af Iliaden til færøsk). - Tórshavn: Mentunargrunnur studentafelagsins. - 484 s.
- 1969 - Homer: Hector og Andromake (oversættelse). - København: Mentunargrunnur studentafelagsins. - 8 s.
- 1979 - Færøyske dikt; norsk omdikting ved Ivar Orgland. - Oslo: Fonna Forlag. - 325 s.
- 1988 - Yrkingar 1898-1948. København: Mentunargrunnur studentafelagsins. - 439 s.
- 2001 - Ingálvur av Reyni: I av Reyni : 25 akvareller = 25 vatnlitamyndir; J.H.O. Djurhuus, digte; tilrettelæggelse: Erik Fey og Bárður Jákupsson; oversættelse: Poul P.M. Pedersen og Gunnar Hoydal. - Hjørring : Atlantia. - 54 s. På Eivør Pálsdóttirs debutalbum fra 2000 findes bl.a. en sang med titlen Randaðu rósur (omkransende roser). Teksten er efter J.H.O. Djurhuus.

Litteratur

- Hanus Andreassen: J.H.O. Djurhuus : ein bókmentalig ævisøga. København: Mentunargrunnur studentafelagsins, 1994-1997. - 3 bd. (på færøsk)
- Hanus Kamban (før Andreassen): J.H.O. Djurhuus : en litterær biografi. Odense: Universitetsforlag, 2001 (Odense University studies in Scandinavian language and literature; 46.; 2 bind, I. 1881-1922, II. 1922-1948. Oversættelse fra færøsk af Kirsten Brix) [http://www.fagboginfo.dk/lutreott/ltreotts.htm læs mere om udgaven...]

Eksterne henvisninger

- [http://arthistory.heindorffhus.dk/frame-LiteratureFaeroesDjurhuus.htm Heindorffhus.dk - Om Janus Djurhuus og Yrkingar] (på engelsk)
- [http://www.stamps.fo/default.asp?catalog%5Fname=Frim%E6rker&category%5Fname=2004&product%5Fid=493 Stamps.fo - J.H.O. Djurhuus] (kort biografi på dansk af Anker Eli Petersen, public domain og grundlag for denne artikel)
- [http://www.faroeartstamps.fo/?side=824bff76c07328cfdb9bbd5baee00e7c FaroeArtStamps.fo - Frimærkearket J.H.O. Djurhuus 2004, digtene] (færøsk, dansk, engelsk) Djurhuus,Janus Djurhuus,Janus Djurhuus,Janus

Hans Andrias Djurhuus

Hans Andrias Djurhuus, egentlig Hans Andreas Djurhuus, almindeligvis forkortet til Hans A. Djurhuus (20. oktober 1883 - 6. maj 1951) var en færøsk lærer og digter. Udødelige er ikke kun nogle af hans fædrelandssange, men især hans børnesange.

Biografi

Hans Andrias var født i Tórshavn som søn af Óla Jákup Djurhuus og Else Marie (født Poulsen fra Hósvík). Hans to år ældre bror Janus Djurhuus blev også en berømt færøsk digter, men anderledes. Man siger, at Janus er den mest respekterede digter på Færøerne, mens Hans Andrias stadig er den folkekæreste. Han var gift med Jutta Ziska fra København. Efter hendes død giftede han sig med Petra Petersen fra Nólsoy. Som mange af sine landsmænd gik han som fisker til søs på en slup. Det var inspiration nok for hans første sange om havet. Efter lærereksamen i 1905 blev han lærer i Klaksvík, Tórshavn, Sandavágur (1909-1916) og Tvøroyri (1916-1919). Fra 1919 indtil sin død 1951 var han docent på lærerskolen i Tórshavn. Ligesom sin bror Janus regnes Hans A. Djurhuus blandt de førende digtere på Færøerne. I modsætning til den klassiske filolog Janus var Hans Andrias' sprog dog let forståeligt. Begge brødre var ivrige forkæmpere for nationalbevægelsen, men Janus` fædrelandskærlighed var problemfyldt, fordi han ofte betragtede sine landsmænd som svage. Hans A. Djurhuus' patriotisme var derimod ukompliceret og umiddelbar. I 1905 debuterede han med Hin gamla søgan (Den gamle historie). Udødelige blev hans børnesange, som han skrev i tidsrummet fra 1915 til 1919 til ungdomsbogserien Varðin. For 50 år var de Færøernes første og eneste børnesange og er stadig en del af den færøske kulturarv. Regin Dahl komponerede melodier, og især Annika Hoydals plade Til børn og vaksin (Til børn og voksne) med disse stykker er siden 1975 blevet en færøsk klassiker. Men Hans A. Djurhuus skrev ikke blot digte for børn og voksne, men også prosaværker, nogle skuespil, noveller og skolebøger.

Embeder og æresbevisninger

I det færøske samfund var han yderst engageret. Han var bl.a.:
- Formand for Føroya Forngripafelag (Færøernes Museumsforening).
- Formand for Færøernes Nationalbibliotek.
- Formand for Barnahjálpargrunnin (Børnehjælpsfonden).
- Formand for Havnar Sjónleikarafelag (Tórshavn Skuespillerforeningen).
- Æresmedlem i Føroyingafelag (Færingerforeningen).
- Æresmedlem i Føroya Lærarafelag (Færøernes Lærerforening).
- Æresmedlem i Havnar Klubba ("Tórshavn Club").
- Udgiver af litteraturtidsskriftet Varðin (1944-51).
- Ridder af St. Ólavskorset af første klasse.
- Æret med et frimærke 1984.

Værker

Hans A. Djurhuus værker er, med undtagelse af enkelte digte, ikke oversat til noget andet sprog.
- Hans A. Djurhuus: Ritsavn; illustrationer ved William Heinesen. Tórshavn: H.N. Jacobsens Bókahandil, 1952-1958 - 7 bind (samlede værker)

Digtsamlinger

1958]
- 1905: Hin gamla søgan
- 1915: Barnarímur ("Børnerim")
- Barnarímur. Illustrationer ved Elinborg Lützen. Tórshavn: Bókadeild Føroya Lærarafelags, 2000 - 89 s. (5. opl.) ISBN 99918-1-237-7
- 1916: Hildarljóð
- 1922: Søgumál. Tórshavn: Felagið Varðin - 126 s.
- 1925: Sjómansrímur
- Regin Dahl: 16 sjómansrímur eftir H.A. Djurhuus; kompositioner: Kristian Blak (1. og 2. part) og Pauli í Sandagerði (3. part); nodeskrift: Hans Jacob Egholm; indbinding: Janus Kamban; illustrationer: Anna Maria Dahl. - Tórshavn: Orð og Løg, 1993. (16 sømandssange efter H.A. Djurhuus, nodeheft)
- 1932: Halgiljóð. Tórshavn: Varðin - 52 s.
- 1934: Morgun- og kvøldsálmar ("Morgen- og aftensalme")
- 1934: Undir víðum lofti. Tórshavn: Varðin - 415 s. (udvalgt digte)
- Undir víðum lofti Egið forlag, 1970 - 274 s.
- 1936: Yvir teigar og tún. Tórshavn: Varðin - 345 s. (udvalgt digte)
- 1936: Havet sang

Skuespil

- 1908: Marita
- 1917: Annika
- 1930: Álvaleikur
- 1930: Eitt ódnarkvøld
- 1933: Traðarbøndur
- 1935: Ólavsøkumynd
- 1936: Løgmansdótturin á Steig
- 1947: Leygarkvøld í Bringsnagøtu
- Eitt leygarkvøld í Bringsnagøtu : dreymaleikur Tórshavn: Varðin, 1947 - 61 S.

Forskellige værker

- 1922: Eitt ár til skips ("Et år ombord" - short-storys og eventyr)
- 1922: Barnabókin ("Børnebogen")
- 1927: Barnabókin, økt útgáva
- Barnabókin. Tórshavn: H.N. Jacobsen, 1970 - 66 S. (7. opl.)
- 1924: Føroya søga. Eitt stutt yvirlit. Tórshavn: Felagið Varðin - 59 S. ("Færøernes historie. Et kort overblik")
- 1952: Føroya søga, økt útgáva
- Føroya søga. Tórshavn: H. N. Jacobsen, 1963 - 69 S. (3. opl.)
- 1927: Beinta (novelle efter sagnet om Beinta Broberg, også kendt som romanfigur Barbara nogle år senere ved Jørgen-Frantz Jacobsen)
- 1929: Ævintýr; Tórshavn - 131 S. (eventyr)
- 1950: Í mánalýsi (jubilæumsskrift)
- Fyrisagnir til skúlabrúks. - Tórshavn: Føroya skúlabókagrunnur, 1975 - 39 S. (diktater for skoleundervisning i færøsk)

Eksterne henvisninger

- [http://www.rit.fo/en/varar/HADjurhuus.asp Rithøvundafelag Føroya - Hans A. Djurhuus] (Færøernes Forfatterforening. På engelsk og færøsk)
- [http://www.faroeartstamps.fo/?side=071a5404b9e1d00e9bef4b481f9dd76b FaroeArtStamps.fo - Hans A. Djurhuus] (på engelsk)
- [http://www.faroeartstamps.fo/index.php?side=867610aa501dce514813d8d39cde3f89#Dansk FaroeArtStamps.fo - Færøske børnesange] (af Pauli Hansen) Djurhuus,Hans Andrias Djurhuus,Hans Andrias Djurhuus,Hans Andrias

1881

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne - 1880'erne - 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne Årstal: 1876 1877 1878 1879 1880 - 1881 - 1882 1883 1884 1885 1886 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Begivenheder
- 2. marts - Zar Alexander II af Rusland dræbes ved bombeattentat.
- 12. marts - Frankrig okkuperer Tunesien.
- 5. april - Storbritannien anerkender den Sydafrikanske Republik
- 2. juli - James A. Garfield, nytiltrådt amerikansk præsident, bliver offer for attentat (dør 2½ måned senere). Født
- 26. februar - Janus Djurhuus, færøsk digter.
- 12. marts - Kemal Atatürk, tyrkisk reformator.
- 25. marts - Béla Bartók, ungarsk komponist, musiketnolog og pianist.
- 11. september - Asta Nielsen, dansk stumfilmstjerne. Død 1972.
- 15. september - Ettore Arco Isidoro Bugatti, italiensk bil-designer.
- 25. oktober - Pablo Picasso, maler, fødes i Malaga i Spanien
- 28. november - Stefan Zweig, østrigsk forfatter. Han dør i landflygtighed i 1942.
- 8. december - Anna Henriques-Nielsen, dansk skuespiller. Død 1962. Dødsfald
- 5. januar - Dobbeltmorderen Rasmus Mørke henrettes på Kleitrup Hede (1½ mil fra Hobro)
- 9. februar - Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij, russisk forfatter. 59 år.
- 28. marts - Modest Mussorgskij, russisk komponist.
- 28. maj - Harald Brix, dansk socialistleder og redaktør.
- 19. september - James A. Garfield, amerikansk præsident (dør efter attentat). 81 ko:1881년 ms:1881 simple:1881 th:พ.ศ. 2424

1948

Begivenheder

- 1. januar - British Railways nationaliseres.
- 4. januar - Burma bliver en selvstændig stat.
- 13. januar - Danskerne holder op med at skrive almindelige navneord med stort.
- 14. maj - Israel selvstændig stat efter FN afstemning.
- 1. juni - Rygeforbud i danske biografer blev indført ved Justitsministeriets bekendtgørelse af 24. maj 1948. Bekendtgørelsen titel er : Bekendtgørelse om Forbud mod Tobaksrygning i Biografteatre mv. og trådte i kraft 1. juni 1948.
- 4. september - Dronning Wilhelmina af Nederland abdicerer til fordel for sin datter Juliana.
- 10. december - FN's generalforsamling vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.

Født

- 19. februar - Tony Iommi, engelsk heavy metal guitarist.
- 16. maj - Jesper Christensen, dansk skuespiller
- 17. maj - Esper Hagen (søn af Paul Hagen), dansk skuespiller
- 5. oktober - Den irske politiker og leder af partiet Sinn Feins Gerry Adams fødes.
- 13. oktober - Nusrat Fateh Ali Khan, pakistansk sanger.
- 9. november - Bille August, filminstruktør.

Dødsfald

- 30. januar - Mahatma Gandhi, indisk politiker, død efter attentat.
- 31. august - Janus Djurhuus, færøsk digter.

Nobelprisen

- Fysik - Patrick Blackett
- Kemi - Arne Wilhelm Kaurin Tiselius
- Medicin - Paul Hermann Müller
- Litteratur - Thomas Stearns Eliot
- Fred - Ingen uddeling.

Sport

- Sommer OL afholdes i London, England for første gang siden 1936.
- Det danske fodboldlandshold vinder bronzemedalje ved OL i London.

Musik

Film

- Hr. Petit, dansk film.
- Hvor er far?, dansk film.
- I de lyse nætter, dansk film.
- Kristinus Bergman, dansk film.
- Mens porten var lukket, dansk film.
- Penge som græs, dansk film.
- Støt står den danske sømand, dansk film.
- Tre år efter, dansk film.

Bøger

- 48 als:1948 ja:1948年 ko:1948년 ms:1948 simple:1948 th:พ.ศ. 2491

Færøerne

Færøerne (på færøsk Føroyar), betyder fåre-øerne. Det er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge. Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke slog sig ned omkring år 625, men øernes egentlige befolkning stammer fra vikinger, som bosatte sig på øerne i tiden efter år 800. I dag er alle øerne beboet, bortset fra Lille Dimon (på færøsk Lítla Dímun). Færøernes befolkning er færinger, og befolkningstallet er knapt 50.000, hvoraf ca. 17.000 bor i hovedstaden Thorshavn. Færingerne taler det vestnordiske sprog færøsk, som stammer fra det gamle norske sprog, norrønt, og som er det mindste af de germanske sprog. Det er også et af tre mindste sprog i Europa. Dansk er desuden officielt sprog. Færøerne er en delvis selvstyrende del af Danmark ifølge en lov om hjemmestyre fra 1948 og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. Øerne vælger 2 repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt at stå uden for EU. Administrativt er øerne opdelt i 6 sysler og 34 kommuner. Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, som medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende. Øerne er i hovedsagen græsbevoksede med en udbredt forekomst af vilde blomster, og egentlige træer er ikke en del af den oprindelige natur. Fuglelivet er præget af havfuglene, som i stort tal yngler på i fjeldene og på fjeldsiderne. Dyrelivet iøvrigt omfatter gråsæl og mindre hvalarter i de kystnære område samt dyr, som er indvandret eller indført sammen med befolkningen af øerner. Fiskeri og fåreavl er hovederhverv på øerne. Fangst af flokke af grindehvaler, som sker i fjorde på øerne, er en særlig færøsk specialitet. Se artiklen grindedrab (færøsk: Grindadráp).

Historie

Se hovedartiklen: Færøernes historie Siden omkring år 625 har der boet irske munke på Færøerne. Det viser både botaniske undersøgelser og den kendsgerning, at mange får græssede der allerede ved de første fastboendes ankomst. Sandsynligvis flyttede munkerne dog til Island, før de første nordmænd bosatte sig på øerne. Færøerne blev efter landnamen i tiden efter år 825 befolket af vikinger fra Norge, Skotland og Irland (som sikkert også medbragte keltiske kvinder) og regnes fra 1035 at være blevet underlagt Norge, da vikingetiden på Færøerne var forbi. Norsk lov gjaldt for Færøerne til 1816. Island, Grønland, Færøerne samt Orkney- og Shetlandsøerne hørte under Norge, der fra 1380 havde samme regent som Danmark. Imidlertid var der stadig et norsk rigsråd, som ved kongevalgene fra 1380 til reformationen 1536 i princippet kunne have valgt en anden konge end den, man havde i Danmark. Herefter blev det norske rigsråd nedlagt og Norge reelt underlagt Danmark, men stadig til en vis grad betragtet som et selvstændigt rige. Ved freden i Kiel 1814, hvor Norge blev annekteret af Sverige, forblev Færøerne, Island og Grønland i det danske kongerige, og i 1816 bestemte den danske regering, at det færøske lagmandsembede og Lagtinget skulle nedlægges, og Færøerne blive et dansk amt. Efter en national vækkelse på julemødet 1888 blev der i 1906 oprettet et færøsk selvstændighedsparti (Sjálvstýrisflokkurin) som modvægt mod oprettelsen af sambandspartiet (Sambandsflokkurin), som ville opretholde den nuværende statsretslige stilling. Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering - efter sambandspartiets henstilling - med den berygtede §7 i 1912 bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. Denne §7 blev først strøget i 1938. Siden da er sprogstriden færinger imellem løjet af, men er endnu ikke endt. Under den anden verdenskrig var Færøerne fra den 12. april 1940 besat af England (og Danmark som bekendt af Tyskland). Færøerne blev derved nødt til politisk at klare sig selv. Efter krigen var det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling, og da den færøske forhandlingsdelegation ikke ville bøje sig for de danske delegaters krav, blev det besluttet at holde en definitiv folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations ultimative betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed. Men nu brugte kongen sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget en hjemmestyrelov for Færøerne. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder og har to repræsentanter i det danske Folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men med Fámjinserklæringen fra 29. marts 2005 er der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik. De 48.000 færingers vigtigste erhverv har siden det 19. århundrede været havfiskeriet og dettes følgeindustri. Før i tiden var landbruget det vigtigste erhverv. I fremtiden håber færingerne, at intensiv eftersøgning af olie snart giver bonus.

Politik

landbrug er landstyrets residens og byens historiske kerne.]] Færøernes parlament er Lagtinget, der består af mindst 27 og højst 32 medlemmer, valgt for fire år. Lagtinget er et af verdens ældste parlamenter. Færøerne er i modsætning til Danmark ikke medlem af EU, men er repræsenteret i Nordisk råd med to delegerede, som en del af den danske delegation.

Befolkning

Nordisk råd Færøerne har 48.205 indbyggere (01.01.2004), hvoraf godt 17.000 bor i hovedstaden, Thorshavn (Tórshavn på færøsk), og 5.000 i Klaksvig (Klaksvík på færøsk). Sproget er færøsk, der er et vestnordisk sprog i slægt med islandsk og norsk. Dansk læres i skolen fra tredje klasse. Ved siden af rigsdansk som fremmedsprog hører man her også en lokal accent, som kaldes gøtudanskt, og som ligner norsk. 98 procent af indbyggerne er rigsborgere og dermed færinger, danskere og grønlændere. Ca. 5 procent er født i Danmark. Islændingene udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af borgere fra Norge og Polen med hver 0,2 procent. Alt i alt lever der mennesker fra 77 forskellige lande på Færøerne. Uofficielle tal peger i retning af, at der lever ca. 20.000 færinger i Danmark og ca. 5.000 på Island.

Folketallets udvikling

Man formoder, at de første faste beboere på Færøerne var irske munke, der levede som eneboere. Derefter blev Færøerne som nævnt befolket af vikinger, og disse bosatte sig rundt om på øerne, hvorved der efterhånden etableredes en befolkning på omkring 4.000 mennesker. Omkring 1349-1350 blev befolkningstallet halveret på grund af pesten "Den sorte død". Senere indvandring fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Norge gjorde, at befolkningstallet stabiliserede sig på ca. 5.000 indbyggere. Efter at højsøfiskeriet blev indført, hvorved man blev mere uafhængig af landbrug og fiskeri i nærheden af de færøske kyster og efter forbedring af befolkningens sundhedstilstand, tidobledes folketallet fra slutningen af det 18. århundrede og de næste 200 år frem til de nu ca. 50.000. I slutningen af 1980'erne ramtes Færøerne af en økonomisk krise, som medførte arbejdsløshed og økonomiske stramninger. Som en følge heraf udvandrede ca. 10 % af befolkningen, hvoraf hovedparten til Danmark. Krisen var dog i alt væsentligt overvundet i 1995, og mange af de udvandrede er siden vendt tilbage igen. Se også: Byer på Færøerne efter indbyggere

Økonomi og Erhvervsliv

Færøerne var indtil begyndelsen af 1900-tallet helt overvejende et landbrugssamfund, baseret på fåreavl og med et tilskud fra kystfiskeri og fangst af fugle. I 1845 beskæftiges 68 % af befolkningen ved landbrug. Se Færøsk landbrug Dette har ændret sig markant, så landet nu er en fiskerination med en moderne flåde af trawlere og med en tilhørende forarbejdende fiskeindustri. Fiskerierhvervets eksportandel er nu på ca. 98 %. Øernes afhængighed af fiskeriet er ikke uproblematisk, fordi økonomien er sårbar over for svingninger i fangster og priser på fiskeprodukter. Derfor er problemer som overfiskning og indskrænkninger i f.eks. hvalfangst på sigt også en trussel mod samfundet. Hensynet til fiskeriet har vejet tungt i Færøernes beslutning om at stå uden for EU og dermed undgå at være underlagt EU´s fælles fiskeripolitik. Der samarbejdes med især Island om gensidigt fiskeri. Til beskyttelse af det lokale fiskeri er der indført en fiskerizone på 200 sømil. De oliefund, som er gjort i Nordatlanten af Norge og især Storbritannien har givet anledning til håb om, at oliefund også kunne gøres på færøsk område, hvorved afhængigheden af fiskeriet kunne mindskes. Der er foretaget en del prøveboringer, men indtil nu har ingen vist sig lønsomme nok til produktion. Se Færøsk olieudvinding.

Geografi

Færøernes 18 øer er Borðoy, Fugloy, Eysturoy, Hestur, Kalsoy, Koltur, Kunoy, Lítla Dímun, Mykines, Nólsoy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Svínoy, Vágar og Viðoy. Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og på 7 grader vestlig længde i Nordatlanten mellem i syd Hebriderne, sydøst Shetland, øst Norge og nordvest Island. Øernes beliggenhed gjorde, at man før i tiden var meget afhængig af, hvad jorden og det nære kystfiskeri kunne bringe til produktionen af de daglige livsfornødenheder. Med overgangen til de moderne fiskebåde blev det havets ressourcer, der angav muligheder og begrænsninger. Øgruppen er med sine 18 øer og 11 holme, fra Enniberg på Viðoy i nord til Sumbiarsteinur syd for Suðuroy 118 km lang. Kystlinien strækker sig over 1.117 km. Særlig vestkysten er markant med sine høje, lodrette fuglefjelde direkte ud mod havet. Den gennemsnitlige fjeldhøjde er 300 m over havet. Slættaratindur (882 m) er det højeste fjeld. Kap Enniberg på Viðoy (754 m) er et af Europas højeste forbjerge. Der er intet sted mere end 5 km til nærmeste kyst. De fleste bebyggelser ligger beskyttet på østkysten ved bugter og fjorde, med undtagelse af Fámjin og Sumba, der er beskyttet af vestlige skær. Bygderne virker meget maleriske med huse i alle spektrets farver. Uden for de større byer har fårene ret til at færdes på vejene. Områderne er inddelt i zoner, og fåreriste i vejen sørger for, at fårene bliver i deres egne områder. Der gives stor bøde for at køre et får ihjel.

Regioner

- Streymoy er den folkerigeste ø med Færøernes hovedstad Tórshavn, som med sin store havn, industri og kulturelle og administrative centrum er Færøernes centrale midtpunkt. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen, vandkraftværket og bådturene ud til de nærliggende fuglefjelde. Saksun og Tjørnuvík i nord og Kirkjubøur og Velbastaður i syd er steder, man som færøturist kan besøge. Til Stremoy-regionen hører også øerne Nólsoy i øst, Hestur og Koltur i vest. Streymoy er med en bro over sundet Sundini forbundet med Færøernes næststørste ø Eysturoy.
- Eysturoys metropol er kommunen Runavík og bygderne omkring den. Området er i stadig udvikling med nybyggeri og industri. Området syd for Runavík er velegnet til vandreture. Øens næststørste by, Fuglafjørður, er kendt for sin naturskønne beliggenhed og fiskeindustri. Leirvík er kendt for færgen til Klaksvík (snart tunnel) og resterne af en vikingbosættelse. Eiði er en smukt beliggende bygd med en moderne fiskerihavn i nærheden af Færøernes højeste fjeld Slættaratindur på 882 m. I de naturskønne bygder Gjógv, Elduvík og Funningur kan man stadig fornemme, hvordan Færøerne så ud tidligere.
- Sandoy syd for Streymoy ligner ikke de andre øer. Fjeldene er ikke så høje. Øen har mange frugtbare indmarker og mange landbrug. Til regionen hører Skúvoy og Stóra Dímun, en af mest isolerede øer i Europa.
- Norðoyar (Nordøerne) er: Kalsoy, Kunoy, Borðoy, Viðoy, Svínoy og Fugloy. Klaksvík på Borðoy er med sine 5.000 indbyggere den næststørste by på Færøerne og en vigtig industri- og havneby. Bygderne på Norðoyar er maleriske og naturskønne. Bygderne på Norðoyar er:
- Kalsoy: Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes
- Kunoy: Haraldssund, Kunoy og Skarð
- Borðoy: Klaksvík, Ánir, Árnafjørður, Strond, Norðtoftir, Depil, Norðdepil, Skálatoftir og Múli.
- Viðoy: Hvannasund og Viðareiði.
- Svínoy: Svínoy bygd.
- Fugloy: Kirkja og Hattarvík.
- Fra det vestlige Streymoy sørger Vágartunnelen for hurtig forbindelse til øen Vágar med Færøernes eneste lufhavn. Sandavágur, Miðvágur og Sørvágur er tre driftige bygder med en veludbygget fiskeindustri, havn og handelsliv. Bygderne Bøur og Gásadalur, har beholdt deres oprindelige udseende og er et yndet udflugtsmål. Mykines vest for Vágar er kendt for sin naturskønhed, det rige fugleliv og lille bygd.
- Suðuroy syd for Sandoy har havne og handelsbygderne Tvøroyri og Vágur (her startede fra ca. 1860 Færøernes moderne udvikling) og en række små, idylliske bygder ved hav og fjord. Nævnt fra syd er det: Sumba, Víkarbyrgi, Akrar, Lopra, Porkeri, bygden Hov, Øravík, Fámjin, Froðba, Hvalba og Sandvík længst mod nord. Lítla Dímun øst for Sandvík er kun beboet af får og ejes af en fåreavlerforening i Hvalba. :Suðuroy har et veludbygget vejnet med let adgang til høje fuglefjelde og flotte landskaber.

Geologi

Se også hovedartiklen: Færøernes geologi

Færøernes oprindelse

Færøernes geologi med tuf igennem danner Færøerne. Vestkysten er stejl med enorme klipper, mens østkysten hælder sig svagt. Dér findes fjorderne, hvor færingerne bor. Blik fra Beinisvørð mod nord.]] Færøernes dannelseshistorie starter med en aktiv vulkansk periode for 60 millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget, og en nedbrydningsperiode hvor de nedbrydende og aflejrende processer har givet øerne det nuværende udseende. Den vulkanske virksomhed, som førte til dannelsen af den nederste basaltserie, som forekommer på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Gáshólmur, Tindhólmur og den vestlige del af Vágar, har haft rytmisk karakter. Hvert enkelt vulkanudbrud har været efterfulgt af en kortere eller længere hvileperiode. Efter vulkanismens ophør fandtes et jævnt landskab opbygget af plateaulavaer, hvor Færøerne i dag ligger.

Vejr og klima

Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, storm, regn og tåge. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3 plusgrader om vinteren og 11 grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver sne for det meste kun liggende i kort tid. Særligt før i tiden havde vejret stor indflydelse på det daglige liv og folks livsindstilling. Mange kalder Færøerne: "the Land of Maybe". Det vekslende vejr skaber en særlig stemning, som Sámal Joensen-Mikines beskriver sådan: :Endnu et par ord om farverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte medfører et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne græsgange og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende. (Fra: Færøernes billedkunst, Bárður Jákupsson 2000)

Vegetation

Færøerne har ca. 400 forskellige plantearter: Blomster, lav, mos og svampe. Kun få arktiske plantearter har overlevet på istidens fjeldtoppe. De fleste plantearter er i de sidste 10.000 år kommet med vind, fugle og - i nyere tid - mennesker, der har indført ca. 100 arter som f.eks kvan, der indførtes af vikingerne og blev i mange generationer brugt til at modvirke skørbug.

Blomster

kvan.]] Om sommeren blomstrer mange forskellige vilde blomsterarter overalt. Nationalblomsten er den gultblomstrende mýrisólja (Engkabbeleje, Caltha palustris). Med Føroya Skøra (Færøsk Løvefod, Alchemilla faeroënsis), har Færøerne lagt navn til en plante.

Træer

Kullagene på Suðuroy under de yngste basaltlag viser, at der i tertiærtiden har været et mildt klima med udpræget skov. Alle nutidige træarter, hovedsagelig Fyr, Pil, Ask og Ahorn vokser kun under kultur. I dag er Viðarlundin Færøernes eneste større skov. Tidligere fyrede man med tørv og udnyttede drivtømmer til hus- og bådbyggeri.

Kulturplanter

Dyrkning af planter begrænser sig til græs, kartofler, kålroer rabarber. Korn var et vigtig næringsmiddel før i tiden, men dyrkes ikke mere, driftudgifterne er for store. Andre grøntsager dyrkes med et udmærket resultat under glas. I vindbeskyttede haver er det muligt at dyrke almindelige grønsager og bær. Hovedparten af øernes forbrug af frugt må importeres. Se Færøsk landbrug

Dyrearter

Færøernes isolerede beliggenhed bevirker, at mange dyrearter ikke er naturligt forekommende, som f.eks. mange insektarter, tudser, ferskvandsfisk og landpattedyr. Undtagelsen er gråsælen (Halicboerus grypus), der yngler overalt i de mange grotter. I havet omkring Færøerne færdes storhvalerne, dog sjældent nær kysterne. Tæt ved kysterne kan man ofte observere de mindre hvalarter, som f.eks. grindehvalen (Globicephala melas). der - hvis grindeflokkene observeres - med både drives ind i fjordene, hvor de bliver slagtet (grindedrab). Et specielt fordelingssystem sørger for, at hvalkødet bliver retfærdigt fordelt. Sneglearten Polycera faeroensis er en af de få arter, der har fået et navn, hvori Færøerne indgår. Færøernes fugleverden har mange forskellige rugefuglearter. Det var menneskene, der fra ca. år 600 medbragte de nu almindelige dyr: Sneharen (Lepus Timidus), der i 1800 tallet blev indført fra Norge, samt mus og rotter, som fra 1500-tallet kom med sejlskibene. En del insektarter findes ikke, som f.eks stikmyg og bier. Almindelig er natsommerfuglarten Humleæder (Hepialus humuli). Ny på Færøerne er hvepsen, der formodentlig er kommet med skib omkring 1998. En meget almindelig efterårsgæst er ørentvisten.

Religion

Fra ca. år 625 formodes det, at keltiske munke var de første fastboende mennesker på Færøerne. Myterne fortæller, at de blev fordrevet af de hedenske Nordboere, som i år 999 mere eller mindre frivilligt blev kristnet af vikingehøvdingen Sigmundur Brestisson. Færøerne var indtil reformationen underlagt den norske ærkebiskop i Trondheim. Næsten alle færinger er kristne. 84% tilhører den evangeliske-lutherske folkekirke. Ca. 7% tilhører Brødremenigheden, der opstod omkring 1900 inspireret af den skotske vækkelseprædikant William Gibson Sloan. 5% tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemissionen og Adventisterne, (der også driver en større privatskole i Tórshavn). Den katolske menighed i Tórshavn har 70 medlemmer. Menigheden driver også en større børnehave med bl.a. nonner fra franciskanerordenen som pædagoger. Der findes desuden en lille gruppe, der bekender sig til den ikke-kristelige religion Bahai. Af kendte kirker kan nævnes Olavskirken og den ikke færdigbyggede kirke Magnuskathedralen i Kirkjubøur, Tórshavn Domkirke, St. Mariekirken i Tórshavn (katolsk), Christianskirken i Klaksvík og ved siden af de gamle færøske trækirker fra 1800-tallet, bygdekirkerne i Vágur, Fámjin, Gøtugjógv og Toftir. Bibelen blev i 1948 oversat til færøsk af Victor Danielsen fra brødremenigheden og i 1961 af Jákup Dahl og Kristian Osvald Viderø (Folkekirken).

Berømte færinger

Se: Betydningsfulde færinger. Fra Grímur Kamban tog land på Færøerne over nationalhelten Nólsoyer Pall og til i dag har mange enkeltpersoner ydet et ganske særligt betydningsfuldt bidrag til udviklingen af det færøske samfund og derved opnået berømmelse både på øerne og internationalt. Den kronologiske liste over dem henviser til yderligere beskrivelse i de biografiske artikler.

Litteratur

(Udvalg, alfabetisk efter forfattere)
- Dorete Bloch: Færøflora. Tórshavn: Føroya Fróðskaparfelag, 1980 (med tegninger ved Bárður Jákupsson)
- Hans Jacob Debes: Færingernes land : historien om den færøske nutids oprindelse. København: Multivers, 2001 - ISBN 87-7917-039-0 (307 sider, fra vikingetiden til bankkrisen)
- Per Folkver: Forbi Færøerne, København: Forlaget politisk revy, 2001 - ISBN 87-7378-212-2 (billedbog uden tekst)
- Jette Forchhhammer (red.): Færøsk kulturpolitik : ved indgangen til et nyt århundrede. Frederiksberg : Nordisk Kultur Institut, 2001 - ISBN 87-986225-2-8 (med bidrag af færøske forfattere)
- Rolf Guttesen: Topografisk Atlas Færøerne. København: Kort- og Matrikelstyrelsen, 1996
- V.U. Hammershaimb: Færøsk Anthologi. København, 1891. 3. udgave Tórshavn 1991 (bl.a. med sproglære og lille ordbog færøsk-dansk, men især færøske kvæði og sagn på færøsk)
- Absalon Hansen: Føroyar Myndabók. Forlagið AZ, 2000 - ISBN 99918-956-0-4 (billedbog)
- Høgni Hoydal: Myten om rigsfællesskabet : vejen til en selvstændig færøsk stat. København: Lindhardt og Ringhof, 2000 - ISBN 87-595-1319-5
- Jørgen-Frantz Jacobsen: Færøerne. Natur og Folk, Tórshavn: H.N. Jacobsens Bókahandil, 1953
- Bárður Jákupsson: Færøernes billedkunst. Atlantia, 2000 - ISBN 87-91052-00-9 (med flere billeder i farve, standardværk)
- Steen Ulrik Johannesen: Turen går til Færøerne. København: Politikens Forlag, 5. udgave 2005 - ISBN 87-567-7087-1 (aktuel rejsehåndbog, standardværk)
- Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det. Gistrup: Skúvanes, 1999
- Henrik Solberg: Føroyar - ein litblettur á víðum havi (en farveklat i havet). Tvøroyri: 2001 - ISBN 99918-3-101-0 (billedbog med tekster på færøsk, dansk, engelsk og fransk)
- Søren Sørensen og Dorete Bloch: Fugle i Nordatlanten - en felthåndbog. København: C.E.C. Gad, 1990
- Annette Lerche Trolle: Snorri bor på Færøerne. Risskov: Klematis, 2001 - ISBN 87-7905-511-7 (31 sider. Barnebog om naturen, skolen, fårene, fiskene, fuglene. Velegnet til oplæsning fra 6 år, selvlæsning fra 11 år)
- John F. West: Færøerne. En nation og dens historie. København: Gyldendal, 1974 - ISBN 87-00-20991-0
- Ole Wich: Ophav. Tórshavn: Forlagið Fannir, 1996 - ISBN 99918-49-041. Debatbog om at være dansk på Færøerne. Den paradoksale situation at være "repræsentant" for en kolonimagt samtidig med at være del af en etnisk minoritet. [http://olewich.com/ophav/ophavindex.html (Kan læses på internettet her)]
- G. V. C. Young: Færøerne : fra vikingetiden til reformationen. København: Rosenkilde og Bagger, 1982. (bl.a. med Fårebrevet på dansk) - ISBN 87-423-0371-0

Eksterne henvisninger

- [http://www.visit-faroeislands.com/ Færøernes officielle turistportal]
- [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/Indexdk.htm Alle Færøernes bygder] - billeder og tekst om alle bygder på Færøerne
- [http://www.psp-info.dk/faroe Færøerne] - oplysninger og billeder
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Faroes.html A Birds Eye View Of Faroe Island Webcams] - webkamera-billeder (på engelsk)
- [http://www.faroenature.net Færøernes natur]
- [http://www.logting.fo Færøernes parlament] Lagtinget
- [http://kongehuset.dk Færøernes statsoverhoved]
- [http://www.tinganes.fo Færøernes statsministerium og lagmand (statsminister)]
- [http://forsvaret.dk/FRK/ Søværnet - Færøernes Kommando]
- [http://www.nationalbanken.dk/DNUK/NotesAndCoins.nsf/side/The_new_Faroese_banknote_series!OpenDocument Færøske pengesedler] Kategori:Norden Kategori:Færøerne ja:フェロー諸島 ko:페로 제도 zh-min-nan:Mî-iûⁿ Kûn-tó

Tórshavn

Thorshavn (færøsk: Tórshavn, eller kort: Havn) er Færøernes hovedstad og er med 19.282 indbyggere (2005 i kommunen) landets største by. Tórshavn er beliggende på østkysten af Streymoy med udsigt til Nólsoy.

Byens historie

Nólsoy Tórshavn er vokset op omkring Tinganes, hvor vikingerne oprettede det første ting omkring år 900. Altinget er med sit nuværende navn, Lagtinget, verdens ældste lovgivende forsamling. Altinget mødtes om sommeren på den lille halvø Tinganes ved Tórshavn, der dengang kun bestod af to bondegårde. Stedet ligger centralt for hele Færøerne. Tórshavn ligger i læ af øen Nólsoy, og byen Tórshavn blev med tiden udbygget til landingssted. Siden 1271 blev det kongelige handelsmonopol etableret med Tórshavn som handelsplads, hvor flere embedsmænd slog sig ned. Til forsvar mod vererne byggede Magnus Heinason 1580 skansen (Skansin). Under Gabeltiden blev Tinganes 1673 hjemsøgt af en brand. Gamle færøske optegnelser blev sammen med Gabels dokumenter ødelagt. Tórshavns udvikling til en rigtig by skete i den sidste del af 1700-tallet, da Niels Ryberg kontrollerede monopolhandelen. 1856 blev monopolhandelen på Færøerne ophævet. Tórshavns byråd etablerede sig 1866, og 1909 blev Tórshavn købstad. Siden 1927 har Tórshavn et helt moderne havneanlæg.

Byens bydele

Ved kommunesammenlægning kom 1974 Kaldbak, 1978 Hoyvík og Hvítanes, 1997 Argir, 2001 Kollafjørður og endelig 2005 Kirkjubøur, Hestur og Nólsoy til Tórshavnar kommuna. Men kun Hoyvík i nord og Argir i syd kan betragtes som egentlige bydele. Tinganes udgør stadig den gamle bydel med sine charmerende træhuse med græstage.

Attraktioner

Tórshavnar kommuna
- Tinganes, den gamle bydel.
- Tórshavn Domkirke, landets anden ældste kirke.
- Tórshavn havn med sin 2 km kajplads.
- Skansin med sine gamle kanoner og fyret.
- Niels Finsens gøta, Færøernes eneste gågade. Ved bunden ligger torvet Vaglið med H.N. Jacobsens Boghandel og Lagtingshuset.
- SMS indkøbscenter med 28 foretninger.
- Tórsvøllur, Færøernes nationalstadion.
- Viðarlundin, Færøernes eneste rigtige skov.
- Listasavn Føroya, Færøernes kunstmuseum ved siden af skoven.
- Mariukirkjan, den katolske kirke, er også smukt beliggende ved skoven.
- Nordens Hus, Færøernes kulturcentrum med sin spændende arkitektur.
- Færøernes Nationalmuseum i Hoyvík med alle sine skatte.
- Udflugt til Kirkjubøur, Færøernes vigtigste historiske sted. Hertil fører også en let vandresti (7 km fra Hotel Føroyar).
- Udflugt til Nólsøen med sin maleriske bygd og rige fugleliv. Færgen sejler flere gange om dagen.
- Udflugt til Kaldbak med dens gamle trækirke fra 1835.

Institutioner i Tórshavn

- Lagtinget og Færøernes Landsstyre er Færøernes parlament og regering med alle deres nationale institutioner.
- Tórshavn Byråd
- Sjónvarp Føroya og Útvarp Føroya er det offentlige fjernsyn og radio.
- Færøernes Universitet og Færøernes folkehøjskole ved siden af navigationsskolen, lærerseminaret, osv.
- Postverk Føroya er berømt for sine frimærker.
- Rigsombudet på Færøerne og Færøernes kommando er danske institutioner.
- 12 lande har konsulater i Tórshavn: Brasilien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Norge, Rusland, Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Befolkningstal

Tórshavns befolkningstal siden 1801:

Se også

- Vikingetiden på Færøerne

Litteratur

- William Heinesen og John Davidsen: Tann deiliga Havn. Tegninger ved Ingálvur av Reyni. Tórshavn: H.N. Jacobsens Bokahandil, 1953; 2. opl. 1986 (på færøsk, 78 sider)
- William Heinesen: Fortællinger fra Thorshavn / i udvalg og med forord af Erik Vagn Jensen. København: Gyldendal, 1974 (2. opl., 267 s.) ISBN 87-00-78402-8.
- Jákup Pauli Gregoriussen: Tórshavn vár miðstøð og borg II: tekningar úr Havn. Velbastað: Forlagið í Støplum, 2000. ISBN 99918-914-4-7 (104 s., tegninger fra Tórshavn, anden bind. Sammenfatning på dansk og engelsk)
- Jens Pauli A. Nolsøe: Havnar søga 1. Tórshavn: Tórshavnar Býráð, 2004. (byhistorie bind 1, 348 sider, billeder) ISBN 99918-62-01-3.
- Jens Pauli A. Nolsøe: Havnar søga 2. Tórshavn: Tórshavnar Býráð, 2004. (byhistorie bind 2, 301 sider, billeder) ISBN 99918-62-02-1 :Nolsøes værk fra 2004 på færøsk er ikke kun standardværken om byen, men også en bestseller på Færøerne.

Ekstern henvisning

- [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/TorshavnIndex.htm Faroeislands.dk: Tórshavn] (dansk)
- [http://www.psp-info.dk/faroe/TORSHAVN.HTM psp-info.dk/faroe: Tórshavn] (dansk)
- [http://www.torshavn.fo torshavn.fo - Byens homepage] (færøsk og engelsk)
- [http://www.visittorshavn.fo visittorshavn.fo] (færøsk, engelsk og dansk) Kategori:Hovedstæder Kategori:Færøske byer
-

Hans Andrias Djurhuus

Biografi

Embeder og æresbevisninger

Værker

Digtsamlinger

Skuespil

Forskellige værker

Eksterne henvisninger

Latin

Latin er et sprog, der blev talt i oldtidens Rom, og som har været brugt som internationalt sprog indtil nutiden. Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog sammen med de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den dialekt, der blev talt i det antikke Latium (Lazio), dvs. landskabet syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middlehavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte. Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog, en stilling, som sproget fastholdt gennem hele middelalderen. Latin blev dermed det internationale sprog, hvorpå lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa udvekslede tanker og opdagelser. Det var almindeligt at skrive videnskabelige værker på latin indtil midten af 1800-tallet. Da Romerriget brød sammen og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog også at blive splittet op i en række dialekter, der til sidst var så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog. I lang tid blev man ved med at skrive, som man altid har gjort, og det er først i det 9. årh., vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå ret meget af de lærdes latin.

Udtale

Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til: 1) De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen. 2) Stavefejl i indskrifterne. 3) Lydenes videre udvikling i de romanske sprog. 4) Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk). 5) Fremmede låneord i latin (især fra græsk). Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [k] og [ai]. Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokallængde og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'røvhul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i det europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser. Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: amátur, amóenus, perféctus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: ínsula, Július. (Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad.) Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykkket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød (et strubelukke) på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. úl’timus, Tá’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der.

Se også

- Lægelatin og Gartnerlatin

Eksterne henvisninger

Denne side kan analysere latinske ord [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/morphindex?lang=la perseus] for køn og kasus

Generelle

- [http://www.perseus.tufts.edu/ The Perseus Project]; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/resolveform?lang=Latin en interaktiv latinordbog].
- [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=LTN Etnologisk rapport af latin]
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/resources.html Andre latinske ressourcer]

Udtale, betydning og stavning

- [http://roundrobin2001.0catch.com/audio.html Botanisk udtale]. Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi.
- [http://members.aol.com/stlmetros/latin.html Amerikansk Organistsammenslutning, udtale af kirkelatin]
- [http://home.tiscali.be/mauk.haemers/collegium_latinum/pronounce.htm Latinsk udtale, af Gn. Dionysius Scorpio Invictus]
- [http://www.malmoea.com/junebug/latin/writing&pronunciation.html Latinsk stavning og udtale]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/scientific_names.html Videnskabelige betegnelser: Hvordan fungerer de?, af Francesco Zezza]
- [http://courses.washington.edu/insects/445Students/Methods/Pronounciation.htm Stavning, udtale og betydning af videnskabelige betegnelser]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/greek_pronounce.html Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser, en artikel af Kalliope K. Bechraki og Andreas I. Iliopoulos]

Kurser

- [http://www.sprachprofi.de.vu/latin Gratis online kursus i latin]
- [http://ccwf.cc.utexas.edu/%7Edcramer/506dec.htm David Cramer: Latin 506], [http://www.utexas.edu/courses/cc303/sounds/ Udtale]

Ordbøger

- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/ Latin - Engelsk ordbog]
- [http://www.atlenes.com/privat/latin.html Latinske ord og vendinger] ---- Bemærk at der findes en [http://la.wikipedia.org/ latinsk Wikipedia] Kategori:Antikken Kategori:Indoeuropæiske sprog als:Latein ja:ラテン語 ko:라틴어 simple:Latin language th:ภาษาละติน zh-min-nan:Latin-gí

Græsk

:Denne artikel handler om sproget. Se græsk (flertydig) for andre betydninger. ---- Græsk er sproget som stammer fra Grækenland.

Oldgræsk og nygræsk

Det græsk, som blev brugt i antikken, kaldes oldgræsk. På grund af oldgræsks store betydning er det dog almindeligt, at man slet og ret kalder det græsk, hvorimod det moderne sprog normalt må præciseres nygræsk.

Forskellen mellem oldgræsk og nygræsk er så betydelig, at man ikke uden videre kan forstå det ene, fordi man har lært det andet. Retstavningen har ikke ændret sig så meget, men udtalen er vidt forskellig. Mange af ordene er stadig de samme, selv om der har været en vis udskiftning. Grammatikken er noget anderledes. Det utal af bøjningsformer, der kendetegner oldgræsk, er blevet indskrænket kraftigt i nygræsk (futurum, optativ og infinitiv er forsvundet som selvstændige bøjninger; dativen er ligeledes forsvundet).

Folkenavnet

Grækenland, græsk og grækere er det almindelige navn for landet, sproget og folket i Europa og stammer fra latin (Graecia, Graecus). Grækerne kaldte sig derimod i oldtiden hellenere (Ἕλληνες) og landet for Hellas (Ἑλλάς). Dette navn blev genoptaget, da den moderne græske stat blev dannet i det 19. århundrede.
I mellemtiden havde de kaldt sig romæere (Ρωμαῖοι ell. Ρωμιοί), egtl. "romere", fordi de var efterkommere af det Østromerske (Byzantinske) Riges græsktalende befolkning.
Homer bruger ikke hellenernavnet, men kalder grækerne for achaier, argeier eller danaer.

Slægtskab og forhistorie

Græsk er et indoeuropæisk sprog ligesom dansk, tysk, engelsk, fransk, russisk osv. Inden for den indoeuropæiske sprogfamilie synes græsk at være tættest beslægtet med de indoariske sprog (f.eks. sanskrit, hindi, urdu), iranske sprog (f.eks. avestisk, persisk, kurdisk) og armensk. Disse sproggrupper er derfor sandsynligvis efterkommere af indoeuropæiske dialekter, der blev talt i nærheden af hinanden i det (hypotetiske) indoeuropæiske urhjem. Hvornår urformen af græsk kom til Grækenland er omstridt. De, der mener, det indoeuropæiske urhjem befandt sig i Lilleasien, vil være tilbøjelig til at hævde, at sproget kom til Grækenland direkte derfra sammen med de første agerdyrkere. De, der placerer urhjemmet på stepperne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav, forestiller sig derimod i reglen en senere dato, omkr. 3300 f.Kr., omkr. 2000 f.Kr. eller omkr. 1650 f.Kr.. alt efter om man sætter de første grækere i forbindelse med kurgánbegravelser (russ. курган "gravhøj"), med en særlig keramiktype eller med indførelsen af den hestetrukne stridsvogn.

Inddeling

Forskellige perioder havde forskellige former for græsk:

Udtale
Oldgræsk og nygræsk skrives med det samme alfabet, og den klassiske ortografi er stort set bevaret indtil i dag, men udtalen er vidt forskellig. Sprogvidenskaben har dannet sig et ganske godt billede af, hvordan klassisk attisk græsk har været udtalt. I den nedenstående tabel er de to udtaler sammenstillet: Kategori:Indoeuropæiske sprog als:Griechische Sprache ja:ギリシア語 ko:그리스어 ms:Bahasa Greek simple:Greek language th:ภาษากรีก

Jákup Dahl
Jákup Dahl, egentlig Jacob Dahl (5. juni 1878 - 5. juni 1944) var provst på Færøerne og bibeloversætter. Han skrev også den første skolebog til undervisning i færøsk (Føroysk mállæra til skúlabruks). Politisk set var han forkæmper for nationalbevægelsen. Provst Dahl spillede en afgørende rolle for indførelsen af færøsk som kirkesprog omfattende både færøsk prædiken, liturgi og salmesang.
Biografi
Jákup er født i Vágur på Suðuroy og er søn af købmanden Peter Hans Dahl og hans kone Elisabeth Súsanna, (f. Vilhelm). Begge forældre stammer også fra Vágur. Jákup Dahls søn Regin Dahl er født 1918 og er en af Færøernes førende komponister og digtere. Jákup var skolekammerat med Janus Djurhuus og inspirerede ham til at blive digter, da han en dag reciterede Jóannes Paturssons digt "Nu er tann stundin komin...". I 1896 blev han lærer og i 1905 cand. theol.. Fra 1907 til 1908 var han højskolelærer i Danmark, derefter realskolelærer i Tórshavn indtil 1912, hvor han blev sognepræst for Sydstrømø. Fra 1918 til sin død 1944 var han Færøernes provst. Indtil 1923 var han samtidig medlem af lagtinget som medlem af Selvstyrepartiet (Sjálvstýrisflokkurin). Som realskolelærer blev han berømt i 1909, da han nægtede at undervise på dansk. Han blev derfor en central figur i den færøske sprogstrid (1908-1938) med megen autoritet som præst. Dahls største betydning for det færøske sprog og folk var hans bibeloversættelse. I 1921 var Salmernes Bog færdig, Det Ny Testamente i 1937, mens Det Gamle Testamente kun var påbegyndt, da han døde. Det var Kristian Osvald Viderø, som fuldendt Dahls livsværk i 1961. Hver gang, en af Dahls oversættelser var offentliggjort, blev den straks godkendet af folkekirken. Selvom der var en anden bibeloversættelse fra 1948 af baptisten Victor Danielsen til færøsk, så benyttede Jákup Dahl de orignale kilder på hebræisk og græsk, mens Danielsens oversættelse stort set er sket fra dansk og andre moderne europæiske sprog.
William Heinesen om Jákup Dahl
Dette citat må ses i sammenhæng med, at Heinesen var en lille dreng på den tid, hvor Dahl var lærer og tvunget til at undervise på dansk i stedet for modersmålet færøsk. Muligvis var det erfaringer som den beskrevne, der har lagt sit præg på Dahls sprogpolitiske kamp. :Præst Jacob Dahl var også vor lærer i sang. I disse sangtimer, under hvilke der naturligvis kun måtte synges danske sange, var omtrent hele skolen stuvet sammen i et enkelt værelse. Her herskede en ubeskrivelig mangel på luft og et postyr, som man aldrig kan glemme. Det var begribeligvis umuligt for en enkelt lærer at holde skik på 30-40 vilde krabater, der næsten kun var ude på at gøre fortræd. Dahl prøvede altid først med det gode, men det mislykkedes næsten altid, og så slog han ind på en anden kurs og optrådte med strenghed, uddelte trusler og anmærkninger over en lav tærskel, slog efter de nærmeste urostiftere med violinbuen, hvilket stundom havde til følge, at den flossede op og blev uanvendelig. Det hændte også næsten altid i disse forrykte timer, at en eller to violinstrenge brast, ja undertiden alle fire, til tøjleløs morskab for hele forsamlingen. Hver gang jeg i en kunsthistorie ser en gengivelse af Michelangelos dommedagsbillede, må jeg tænke på disse sangtimer - på de ulykkelige sammenpakkede og forvredne menneskekroppe, der i den døvende hede sad, lå og stod på bænke, borde og gulv, vrælende Vift stolt på Codans bølger i vilden sky, mens de kastede papirkugler og viskelædere efter hverandre eller sloges og blødte næseblod, og på den magtesløse lærer, der med svedig pande stod og søgte at fæstne sprungne strenge til sin violin. [http://www.faroeartstamps.fo/index.php?side=867610aa501dce514813d8d39cde3f89#Dansk kilde]
Værker

- 1908 - Føroysk mállæra til skúlabrúks. Tórshavn.
- 1913 - Jólasálmar og morgun- og kvøldsálmar; samlet af Jákup Dahl og Símun av Skarði. Tórshavn: Fram - 30 s. (jole-, morgen-, og aftensange)
- 1928 - Glottar. Tórshavn: H. N. Jacobsens Bókahandil - 96 s.
- 1935 - Ávegis. Tórshavn: H. N. Jacobsens Bókahandil - 156 s.
- 1948 - Sólin og sóljan. Egenforlag ved Regin Dahl. - 79 s.
- 1948 - Meðan hildið verður heilagt. Ein lestrarbók. Tórshavn: Føroyskt kirkjumál - 485 s. (prækener og andagter)
- 1961 - Bíblia: Halgabók. Gamla testamenti og Nýggja. (sammen med Kristian Osvald Viderø, 1. nyt tilrættelægt udgave). København: Det Danske Bibelselskab, 2000 - 1211 s.
- 1970 - Í jólahalguni. Sólarris. - Tórshavn: Heimamissiónsforlagið - 149 s.
i internettet

- [http://www.bibelselskabet.dk/farbib/web/bibelen.htm Bibelselskabet.dk - Dahls Bibel] (færøsk)
- [http://www.folkakirkjan.fo/salmabok/salmar.htm Folkakirkjan.fo - Salmabók] (færøsk salmebog med mange af Dahls oversættelser. Se under "Sálmaskald", og gå så efter nummer og titel.)
Litteratur

- Jákup Reinert Hansen: Mellem kor og skib. Jacob Dahls færøske postiller. Århus: Det teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, 2003. - 422 s. (Ph.d.-afhandling, fik 15.000 kroner fra Dronningens og Prinsens Fond, marts 2005 [http://kongehuset.dk/artikel.php?id=68146&dogtag=k_dk_aktuelt_presse kilde])
- Jákup Reinert Hansen: Mellem kor og skib. Tórshavn: Føroya Fróðskaparfelag, 2004. - 477 s. ISBN 9991841393 (en bestseller på Færøerne) Dahl,Jákup Dahl,Jákup

1897

Begivenheder

- 14. februar - Græske tropper angriber Kreta.
- 21. marts - Stormagterne griber ind i krigen på Kreta og etablerer en selvstyreregering på øen.
- 17. april - Den græsk-tyrkiske krig bryder officielt ud.
- 20. maj - Våbenstilstand på Kreta.
- 24. maj - Ministeriet Reedtz-Thott afløses af ministeriet Hørring.
- 1. oktober - Korpset De Blå Gendarmer bliver nedlagt.
- 11. juli - Gentofte-ulykken (jernbaneulykke).
- 4. december - Freden i Istanbul mellem Grækenland og Tyrkiet.
- 18. december - Stormagterne erklærer Kreta for autonomt område.
- Østerport Station bliver bygget som endestation for Kystbanen
Født

- 17. april - Harald Sæverud, norsk komponist.
- 14. maj - Sidney Bechet, amerikansk, jazzmusiker: sopransaxofon og klarinet.
- 18. maj - Frank Capra, amerikansk filminstruktør.
- 29. august - Helge Rosvænge, dansk tenor.
- 25. september - William Faulkner, amerikansk forfatter.
- 29. oktober - Joseph Goebbels, nazistisk propagandaminister fra 1933.
- 29. oktober - Sigurd Langberg, dansk skuespiller. Død 1954.
- 9. november - Arthur Jensen, skuespiller. I 1970 bliver han hele Danmarks Meyer, da han dukker op som vicevært i TV-serien Huset på Christianshavn. Han dør dør i 1981.
Dødsfald

- 3. april - Johannes Brahms, tysk komponist og pianist.
- 30. september - Thérèse af Lisieux, fransk nonne, forfatter og helgen.
- 29. oktober - Henry George - var en amerikansk journalist, økonom og filosof. Han er ophavsmanden til georgismen 97 ko:1897년 ms:1897 simple:1897 th:พ.ศ. 2440

København
København er Danmarks hovedstad og med 501.285 indbyggere (2003) landets største by. København er hovedbyen i Storkøbenhavn og udgør Københavns Kommune. København er beliggende på østkysten af Sjælland og en del af Amager med udsigt over Øresund til Malmø, Skåne og Sverige. Siden 2000 har København og Malmø (Skåne, Sverige) været forbundet af Øresundsbroen. København hedder forskellige ting på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes tysk Kopenhagen, engelsk Copenhagen, latin Hafnia, italiensk Copenaghen, svensk Köpenhamn, ungarsk Koppenhága tjekkisk Kodaň og islandsk Kaupmannahöfn. I 1923 blev grundstoffet hafnium opkaldt efter byens latinske navn, Hafnia.
Byens historie
:Uddybende artikel: Københavns historie København blev grundlagt i omkring år 1000 af Svend Tveskæg eller Knud den Store. Oprindelig var København en lille handelsby. I en lang årrække lå København midt i den danske konges rige. Det var dengang Skåne, Halland og Blekinge var en del af kongeriget. Der blev drevet sildehandel og sejlads til Skåne. I 1100-tallet fik "Havn", som byen blev kaldt på dette tidspunkt, stigende betydning. De nyoprettede domkirker i Roskilde og Lund medførte også, at byen opnåede en central placering, da den lå midt imellem disse to knudepunkter for trafik og handel. Byen blev givetvis befæstet af Svend Grate, omkring 1150. Vi skal helt tilbage til Valdemar den Store (1157-1182), da han omkr. 1165 skænkede sin fosterbroder Absalon et ”helt herred” hvori landsbyen Havn lå. Det helt nøjagtige årstal kendes ikke og det gavebrev som Absalon fik med, er forsvundet. På Rigsarkivet ligger dog et dokument udstedt godt 30 år senere, den 21. oktober 1186. Dette dokument er et stadfæstelsesbrev fra den daværende pave, Urban 3., et flot pergament med paveseglet hængende sidst i brevet. Absalon som var biskop over Roskilde, havde overdraget landsbyen Havn og alt jord udenom, til kirken i Roskilde. Eneste betingelse var at Absalon skulle beholde byen og senere borgen, Havn, så længe han levede. Når Absalon døde, skulle selve landsbyen Havn og alle dens andre tilliggende små landsbyer overdrages til Roskilde. De tilliggende byer var rigtig mange, her nævnes nogle af dem: Serridslev, Vigerslev, Valby, Brønshøj, Emdrup, Vanløse og Virum, Bagsværd, Rødovre, Tårnby og Nærum. Byen blev først til "København" i begyndelsen af 1200. Saxo skriver om det i sin krønike og kalder her byen for ”købmændenes havn”. Omkring år 1500 bliver København igen befæstet. Tidligst år 1536 bliver København hovedstad. Særligt betød bygningen af de moderne store krigsskibe, galeoner, at byen fik mange nye arbejdspladser. I perioden 1658-1659 modstod byen en belejring af svenskerne under Karl 10. Gustav. Ved Københavns brand 1728 gik en stor del af den middelalderlige del af byen tabt. I 1801 kæmpede den danske flåde mod Lord Nelson i Slaget på Reden. Den britiske flåde vendte tilbage i 1807 hvor de bombarderede København fra 16. august til 5. september, f

Mykensk græsk

1500-1200 f.Kr.

Mykensk er overleveret i tekster (fortrinsvis lertavler) skrevet i stavelsesskriften Linear B og fundet i Mykene, Pylos, Knossos og Theben. Sprogforskere regner gerne med, at græsk var delt op i to dialekter, en sydlig og en nordlig. Fra sydgræsk, som mykensk repræsenterer, stammer de klassiske dialekter arkadisk-kyprisk og attisk-ionisk. Fra nordgræsk, der ikke er overleveret i skriftlige kilder fra det 2. årt. f.Kr., stammer dorisk og (til dels) æolisk.

Klassisk græsk

800-320 f.Kr.

Dette sprog var opsplittet i forskellige dialekter: attisk-ionisk (Attika, Euboia, ægæiske øer og det sydvestlige Lilleasien), arkadisk-kyprisk (det indre Peloponnes og Cypern), æolisk (Thessalien, Boiotien, Lesbos og det nordvestlige Lilleasien) og dorisk eller vestgræsk (det meste av Peloponnes og Mellemgrækenland, Kreta og Rhodos). Men disse dialekter har været indbyrdes forståelige, hvorfor man ikke taler om forskellige sprog.

Hellenistisk græsk

320-31 f.Kr.

I det 4. århundrede f.Kr. begynder de klassiske dialekter at forsvinde til fordel for en fælles dialekt, koiné (græsk: κοινή "fælles"), der ligger sig tættest op af attisk. Takket være Alexander den Stores erobringer blev koiné et verdenssprog i hele det østlige Middelhavsområde. Ny Testamente er skrevet på koiné.

Kejsertidens græsk

31 f.Kr.-330 e.Kr.

Koiné var fortsat det almindelige sprog, men en del forfattere vælger at skrive på klassisk attisk (atticisme).

Byzantinsk græsk

330-1453 e.Kr.

Folkesproget lå halvvejs mellem oldgræsk og nygræsk, men de fleste litterære tekster blev fortsat skrevet på en form for oldgræsk.

Nygræsk

1453 e.Kr.-

I lang tid fortsatte man med at skrive på en form for oldgræsk, og da man begyndte at skrive på nygræsk, var det med et stærkt oldgræsk islæt, katharévusa (nygræsk καθαρεύουσα "rensende (sprog)"). Folkesproget, dimotikí (nygræsk δημοτική "folkelig") vandt dog frem til sidst og er i dag landets officielle sprog.