:: wikimiki.org ::

John F. Kennedy

John F. Kennedy

billede:colorjfk.jpg
Præsident nr.:	35
Præsidentperiode:	20. januar 1961 - 22. november, 1963
Efterfulgte:	Dwight D. Eisenhower
Efterfulgt af:	Lyndon B. Johnson
Fødselsdato:	29. maj, 1917
Fødselssted:	Brookline, Massachusetts
Dødsdato:	Fredag, 22. november, 1963
Død i:	Dallas, Texas
Gift med:	Jacqueline Lee Bouvier
Erhverv:	Politiker
Politisk parti:	Demokrat
Vicepræsident:	- Lyndon B. Johnson

John Fitzgerald Kennedy (29. maj 1917 - 22. november 1963), ofte blot omtalt som JFK eller "Jack Kennedy", var fra 1961 til 1963 USA's 35. præsident. Bror til bl.a. Robert Francis "Bobby" Kennedy og Edward Moore "Ted" Kennedy. Kennedy blev valgt til den amerikanske kongres (Repræsentanternes Hus) i 1946, samme år som Richard Nixon, og i 1952 blev han valgt til Senatet. I 1954 forsøgte Kennedy uden held at blive opstillet til vicepræsident, men han tabte en kampafstemning på det demokratiske konvent til Senator Estes Kafauver fra Tennessee. Kennedy blev genvalgt til Senatet i 1958 og i 1960 blev han opstillet som demokraternes præsidentkandidat. Kennedy var den hidtil yngste, der var blevet valgt til præsident (om end Theodore Roosevelt var nogle måneder yngre da han blev præsident ved William McKinleys død), og han var den første romersk-katolske præsident. Han vandt over vicepræsident Richard Nixon, Eisenhowers vicepræsident i et meget tæt valgt i 1960. Han er bl.a. kendt for den cubanske missilkrise hvor den kolde krig var tæt på kanten til at blive varm. Han intensiverede desuden rumkapløbet ved offentligt at sætte det mål at sætte en mand på månen og sikkert få ham tilbage igen inden ti-året var omme. Trods Kennedys popularitet nu skal man ikke glemme, at temmelig mange dengang i USA opfattede ham som alt for liberal. For resten af verden stod han som eksponent for den globale amerikaner, der bl.a. skabte Fredskorpset (The Peace Corps). Her kunne unge mennesker hjælpe den tredje verden som alternativ til krigstjenste. I sin stab havde Kennedy en skribent med danske aner Ted Sorensen, der lagde pen til mange af Kennedys nu berømte taler. Efter attentatet på Kennedy blev vicepræsident Lyndon B. Johnson taget i ed som den 36. præsident. Billede:Us-halv-dollar-jfk-1964-forside_150.jpg Mønt som minde om Præsident Kennedy

Konspirationsteorierne

Mordet på John F. Kennedy rystede samtiden som en katastrofe og som efter de fleste katastrofer opstod en række konspirationsteorier, med mere eller mindre hold i virkeligheden.

Kennedys tidlige liv

Kennedy blev født i Brookline, Massachusetts, som søn af Joseph P. Kennedy, Sr. og Rose Fitzgerald. Joseph P. Kennedy opnåede store ting inden for politik, og blev udnævnt til USA's ambassadør i Storbritannien i 1938. John F. Kennedys var det andet fødte barn ud af ni. Søskende: Joseph Patrick Kennedy jr. (1915 – 1944), Rosemary Kennedy (født 1918), Kathleen Agnes Kennedy Cavendish (1920 – 1948), Eunice Mary Kennedy Shriver (født 1921), Patricia Kennedy Lawford (født 1924), Robert Francis Kennedy (1925 – 1968), Jean Anne Kennedy Smith (født 1928) og Edward Kennedy (født 1932).

Militærtjeneste

I foråret 1941, meldte Kennedy sig frivilligt til hæren men han blev afvist primært på grund af problemer med ryggen. I september samme år accepterede flåden ham dog. Han deltog i Stillehavskrigen hvor han tilsidst opnåede løjtnantsgraden og anførte en torpedo båd. Den 2. august, 1943, tog Kennedy's båd, PT-109, del i et natangreb nær ved New Georgia (der er i nærheden af Salomonøerne) da båden blev vædret af en Japansk destroyer. Kennedy blev kastet tværs over dækket hvorved han skadede sin allerede problematiske ryg. På trods deraf trak Kennedy en såret mand efter sig næsten 5 kilometer igennem havet. Han nåede tilsidst frem til en ø hvorfra hans besætning tilsidst blev reddet. For sine handlinger modtog Kennedy en medalje.

Se også

- Ich bin ein Berliner
- Attentatet på John F. Kennedy Kennedy, John F. ja:ジョン・F・ケネディ ko:존 F. 케네디 simple:John F. Kennedy th:จอห์น เอฟ. เคนเนดี

1961

Begivenheder

- 1. januar - P-pillen kommer i handel i England.
- 4. januar - Verdens langvarigste strejke slutter efter 33 års forløb i København. Strejken gjaldt ansættelsen af barbersvende i København.
- 12. april - Jurij Gagarin bliver det første menneske i rummet i Vostok 1.
- 13. august - Opførelsen af Berlinmuren mellem Vestberlin og Østberlin påbegyndes.
- 6. august - Sovjetunionen sender sit andet bemandede rumskib, Vostok 2 op, som sætter kosmonauten Titov i kredsløb om Jorden. Titov var det første menneske der tilbragte over 24 timer i rummet. Efter 25 timer og 18 minutter landede han velbeholden på Jorden.
- 18. september - Den svenske generalsekretær for FN siden 1953, Dag Hammarskjöld omkommer ved flystyrt i Den Demokratiske Republik Congo på vej til Sydafrika for at medvirke til løsning af landets raceproblemer. Han blev 56 år gammel.

Fødsler

- 1. januar - Jeanne Boel - sangerinde og skuespillerinde
- 14. juni - Boy George

Dødsfald

- 20. februar - Percy Grainger, australsk-amerikansk komponist og pianist. 78 år
- 6. juni - Carl Gustav Jung, svejtsisk læge, psykiater

Nobelprisen

- Fysik - Robert Hofstadter
- Kemi - Melvin Calvin
- Medicin - Georg von Békésy
- Litteratur - Ivo Andric
- Fred - Dag Hammarskjöld (Sverige), generalsekretær for FN (tildelt efter hans død).

Sport

- Harald Nielsen bliver kåret som Årets Fodboldspiller i en ny konkurrence startet af dagbladet Aktuelt.
- Ryder Cup, golf - USA 14½-Storbritannien 9½ Esbjerg FB bliver danske mestre i fodbold

Musik

Film

Bøger

- Punkt 22 - Joseph Heller 61 ja:1961年 ko:1961년 ms:1961 simple:1961 th:พ.ศ. 2504

1963

Begivenheder
- 1. januar - Kl. 12.00 går Danmarks Radios Program 3 i luften for første gang.
- 2. marts - Beatles udgiver sin første lp, Please, Please Me.
- 23. marts - Grethe og Jørgen Ingmann vinder eurovisionens Melodi Grand Prix i London med melodien "Dansevise".
- 14. juni - Den russiske kosmonaut Valery Bykovskij sendes op med rumskibet Vostok 5. Han lander fem dage senere, hvilket er ny rekord for opholde i rummet.
- 16. juni - Valentina Tereshkova sendes op med Vostok 6 og bliver dermed den første kvinde i rummet. Hun lander tre dage senere.
- 1. september Singapore får uafhængigheden fra Storbritannien.
- 22. november - Den amerikanske præsident John F. Kennedy skydes og dræbes under et besøg i Dallas, Texas.
- 22. november - Lyndon B. Johnson tages i ed som USA's 35. præsident
- 12. december - Kenya bliver selvstændigt.
- Biltrafikken stiger voldsomt i Københavnsområdet. Fødsler
- 13. april - Garry Kasparov, verdensmester i skak 1985-2000.
- 9. juni - Johnny Depp, amerikansk skuespiller.
- 6. august - Kevin Mitnick, amerikansk hacker.
- 28. august - Peter Mygind
- 18. december - Brad Pitt, skuespiller Dødsfald
- 15. februar - Else Jarlbak, dansk skuespiller. Født 1911.
- 20. februar - Jacob Gade, komponist (Tango Jalousie). 83 år.
- 11. oktober - Édith Piaf, fransk sanger
- 22. november - John F. Kennedy
- 22. november - Aldous Huxley, forfatter Nobelprisen
- Fysik - Eugene Paul Wigner, Maria Goeppert-Mayer, J. Hans D. Jensen
- Kemi - Karl Ziegler, Giulio Natta
- Medicin - Sir John Carew Eccles, Alan Lloyd Hodgkin, Andrew Fielding Huxley
- Litteratur - Giorgos Seferis
- Fred - Røde Kors, Geneve, Schweiz. Sport
- Ryder Cup, golf - USA 23-Storbritannien 9 Musik
- Film
- Bøger
- 63 ja:1963年 ko:1963년 ms:1963 simple:1963 th:พ.ศ. 2506

Dwight D. Eisenhower

right Dwight David Eisenhower (14. oktober 1890 - 28. marts 1969) var USA's præsident fra 1953 til 1961. Dwight D. Eisenhower blev født i Texas som den tredje af syv børn. I 1915 bestod Eisenhower eksamen ved USA's millitærakademi West Point, og året efter blev han gift med Mamie Geneva Doud i Denver, Colorado. De fik to børn. Under 1. Verdenskrig gjorde han tjeneste i infanteriet samt kampvognskorpset. Han blev beordret til fronten i Frankrig, men nåede det ikke før krigen sluttede. Man fik øje på hans store administrative kompetence, og efter Pearl Harbor i 1941 kom han som general til stabstjeneste i Washington. Allerede i 1942 blev han øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Europa og kom således til at lede landgangen i Nordafrika, erobringen af Sicilien og Syditalien i 1943. Samme år blev han udnævnt som øverstbefalende over de allierede styrker i Europa og blev således ansvarlig for den enorme, militære operation, der blev iværksat med invasionen i Normandiet i juni 1944. Ved siden af sin administrative kompetence besad Eisenhower også et stort diplomatisk talent. Et talent, han i høj grad fik brug for i samarbejdet med de meget selvbevidste generaler i de allierede styrker, f.eks. den britiske Montgomery og den amerikanske pansergeneral Patton. Efter den sejrrige krigsafslutning i Europa i maj 1945 ledede han den amerikanske demobilisering. Han blev stabschef, og fra 1950 til 1952 var han øverstkommanderende for NATO. I 1952 blev Eisenhower opstillet som præsidentkandidat af Det Republikanske Parti, og han blev i november valgt som præsident med et stort flertal. Under valgkampen havde han lovet en afslutning på Koreakrigen, og det lykkedes også at få tilvejebragt en våbenhvile i 1953. Samme år døde Stalin, og Eisenhower tilstræbte en normalisering af forholdet til Sovjetunionen. Den kolde Krig var dog ikke sådan at få bugt med, og udenrigsministeren, John Foster Dulles, var uforsonlig i sit forhold til kommunisterne. Da russerne i 1957 opsendte Sputnik 1, gik oprustningen for alvor i gang igen. Eisenhower advarede dog også mod det såkaldt militær-industrielle kompleks, og han arbejdede for at sikre kontrol med dette område. Indenrigspolitisk havde højrefløjen hos Republikanerne håbet på en tilbagerulning af Roosevelts og Trumans sociale reformer, og heri støttedes de af Eisenhowers vicepræsident, Richard Nixon, men Eisenhower holdt sig til en moderat linje. Under de racistiske optøjer i 1957 i Little Rock, Arkansas, satte Eisenhower forbundstropper ind for at sikre de sorte amerikaneres rettigheder. Eisenhower døde i 1969 på Walter Reed General Hospital i Washington. Kategori:USA's præsidenter ja:ドワイト・D・アイゼンハワー ko:드와이트 D. 아이젠하워 simple:Dwight D. Eisenhower th:ดไวท์ ดี. ไอเซนฮาวร์

29. maj

29. maj er dag 149 i året i den gregorianske kalender (dag 150 i skudår). Der er 216 dage tilbage af året. Maximinus dag. Han var biskop i Trier til 350. På en rejse til Rom blev hans æsel ædt af en bjørn. Han lagde derpå sadlen på bjørnen, som villigt bar ham resten af vejen, beretter sagnet. Kategori:Dage i maj ja:5月29日 ko:5월 29일 simple:May 29 th:29 พฤษภาคม

Fredag

Fredag er en ugedag og er normalt en arbejdsdag. Det er muslimernes hellige dag svarende til jødernes sabbat (lørdag) og de kristnes søndag. Det er en udbredt misforståelse, at dagen er opkaldt efter den nordiske gudinde Freyja, men så skulle dagen på dansk have heddet frødag. Det oldnordiske navn frjádagr kan heller ikke afledes af Freyja. Det er derimod en andne gudinde, der figurerer i navnet, nemlig Frigg, Odins hustru. Hun betød ikke så meget i den nordiske mytologi, men blandt vestgermanerne, der ikke kendte til den nordiske Freyja, ser Frigg ud til at have haft hendes funktion som frugtbarhedsgudinde. Frigg hedder på oldhøjtysk Frīa (dobbelt-g'et er en typisk nordisk lydudvikling), og ugedagen hedder netop også på oldhøjtysk frīatag (tysk Freitag), tilsvarende oldengelsk frīgedæg (engelsk Friday). Egentlig er der tale om en oversættelse fra latin Veneris dies "Venus' dag", et navn, der lever videre i de romanske sprog: fransk Vendredi, italiensk Venerdi, spansk Viernes. Det er imidlertid ikke gudinden Venus, men planeten Venus, som dagen er opkaldt efter, idet ugedagenes navne bygger på en mellemøstlig astrologisk tradition. Babylonerne skelnede imidlertid ikke mellem gudinden Ištar og planeten Venus. Kategori:Ugedage als:Freitag ja:金曜日 ko:금요일 ms:Jumaat th:วันศุกร์

22. november

22. november er dag 326 i året i den gregorianske kalender (dag 327 i skudår). Der er 39 dage tilbage af året. Cecilies dag. Cecilie omvendte sin hedningemand i brudesengen, og blev siden martyrdræbt. Kategori:Dage i november ja:11月22日 ko:11월 22일 simple:November 22 th:22 พฤศจิกายน

1963

Dallas

Dallas er en by i den amerikanske delstat Texas. Den er blandt de ti største byer i USA. Byen har et indbyggertal på 1.188.580, mens Stor-Dallas har mere end 5 millioner indbyggere. Byen blev grundlagt i 1841. Den 22. november 1963 blev den daværende amerikanske præsident John F. Kennedy dræbt, da han kørte i en åben limousine gennem Dallas. Kategori:Byer i USA ja:ダラス

Texas (USA)

Texas er en stat i den sydlige del af USA. Delstatshovedstaden er Austin. Af andre vigtige byer kan nævnes Houston og Dallas. Staten grænser op til Mexicos grænse. I Dallas blev præsident John F. Kennedy skudt og dræbt den 22. november 1963. Staten tilhørte Mexico i årene fra 1821 til 1836 og var herefter en selvstændig republik frem til 29. december 1845, hvor den blev USA's 28. stat. USA's nuværende præsident, George W. Bush, var guvernør i staten Texas i årene 1994-2000. Texas er den stat i USA, hvor der eksekveres flest dødsdomme. Staten var den første til at indføre 'dødssprøjten', det skete i 1977. Kategori:Delstater i USA ja:テキサス州 ko:텍사스 주 simple:Texas th:มลรัฐเทกซัส

Politiker

Politiker. En, der deltager i politik. Betyder som regel en person der er valgt ind i byrådet, amtsrådet eller Folketinget. ja:政治家

Politisk parti

Et politisk parti er en kreds af personer, som tilslutter sig en ideologi eller et sæt grundholdninger. Disse mennesker har sluttet sig sammen for at prøve at påvirke den politiske udvikling. Der er flere veje til påvirkning og eventuel indflydelse: Partiet kan lade sig opstille til parlamenter og lokale råd og søge at få direkte indflydelse dér. Partiet kan også virke som pressionsgruppe uden for de folkevalgte organer, f.eks. ved at partiets medlemmer skriver indlæg i aviserne, afholder møder og på anden vis søger at få partiets synspunkter frem i offentligheden. Partiernes ideologier eller grundholdninger bruges ofte til at placere dem på en højre-venstre-skala, således at partier, der er liberalistiske, konservative, nazistiske eller fascistiske ses som højreorienterede, partier med socialliberale træk ses som midterpartier, mens socialdemokratiske eller socialistiske partier ses som venstreorienterede. Udviklingen i de politiske partiers struktur og arbejdsmetoder afspejler den generelle udvikling i de forskellige samfund, og forløber derfor forskelligt i forskellige lande.

Politiske partier i Danmark

De politiske partier er ikke nævnt i grundloven, der udgør rammen for det politiske system i Danmark. Alligevel spiller de en stor rolle i det politiske liv. Spillereglerne og betingelserne i politik er i Danmark, som i mange andre lande, andet og mere end de skrevne grundregler i forfatningen. Tradition, praktiske hensyn og den almindelige samfundsudvikling er i høj grad med til at sætte betingelserne for det politiske liv.

De danske politiske partiers historie

Se også: De danske politiske partiers historie De danske politiske partiers historie Med 1849-grundloven fik Danmark sit første demokratiske parlament, Rigsdagen, der bestod af Folketinget og Landstinget. I starten fandtes der ingen partier, men efterhånden begyndte folketingsmedlemmer med de samme holdninger at danne klubber, hvor de mødtes og diskuterede. I starten var klubberne løst organiseret, men efterhånden fik de en fastere form. Klubberne udgjorde grundlaget for de partier, der blev dannet omkring 1870. Det Konservative Folkeparti (tidl. Højre) og Venstre (tidl. Det forenede Venstre) opstod begge som sådanne klubber i Rigsdagen, det vil sige som sammenslutninger af folketingsmænd, der allerede var valgt. I begyndelsen fungerede de to partier kun her. Først senere kom lokalafdelinger - i form af vælgerforeninger - til. Socialdemokratiet blev, i modsætning til Højre og Det forenede Venstre, stiftet uden for Rigsdagen. Det skete i 1871. Partiet opbyggede fra starten en stærk partiorganisation. I det 20. århundrede er en række partier opstået ved, at en folketingsgruppe er blevet splittet, mens andre partier er blevet dannet ved, at en række mennesker har sluttet sig sammen, enten fordi de delte samme samfundsopfattelse eller i protest mod enkeltsager. En sådan sammenslutning stiftet uden for Folketinget har så efterfølgende prøvet at blive valgt ind i Tinget.

Partiernes opbygning

Medlemmerne i de danske partier er enkeltpersoner, ikke erhvervsorganisationer, fagforeninger eller lignende. Til gengæld prøver hvert enkelt parti at hverve så mange medlemmer som muligt. Man taler derfor også om de danske partier som massepartier. Partierne stiller som hovedregel ikke specielle betingelser til de mennesker, der ønsker at melde sig ind. Dog skal medlemmet overholde partiets vedtægter, være enig i og loyal over for partiets program samt kun være medlem af ét parti ad gangen. Alle medlemmer indgår i en lokalafdeling eller vælgerforening. Vælgerforeningerne er med til at udbrede partiets synspunkter i befolkningen, bl.a. ved at hverve nye medlemmer. Samtidig bakker foreningerne op bag partiets repræsentanter i såvel kommuner som Folketing. Bl.a. er de med til at udpege kandidater f.eks. ved urafstemning og præger opstillingsordenen til valg. Desuden fungerer de som valgtilforordnede ved valg, dvs. er med til stemmeoptælling og -kontrol. De store partier har lokalafdelinger i alle valgkredse og/eller kommuner, de mindre i de enkelte amter eller måske kun i visse dele af landet. Lokalafdelingerne udgør tilsammen partiets landsorganisation. Hvis partiet har repræsentanter i Folketinget, udgør disse en selvstændig gruppe, folketingsgruppen, som løbende holder møder om arbejdet i Folketinget. Tilsvarende for kommunal- og amtspolitikere findes en byrådsgruppe og amtrådsgruppe. Den øverste myndighed i partierne er landsmødet, hvor repræsentanter fra alle niveauer i partiet samles for at diskutere de overordnede politiske linjer. Der er forskel på, hvor ofte disse møder holdes, typisk en gang hver andet år. Landsmødet vælger en hovedbestyrelse og eventuelt et forretningsudvalg, som tager sig af beslutningerne mellem landsmøderne. Hos Socialdemokraterne kaldes den øverste myndighed for 'kongressen'. I Det Konservative Folkeparti 'landsråd'. Enhedslisten fortrækker navnet 'årsmøde'. De øvrige partier kalder deres øverste myndighed for et landsmøde.

Partiprogrammer

De fleste politiske partier arbejder på grundlag af et partiprogram. Man kan skelne mellem to typer: Principprogrammer og arbejdsprogrammer. Principprogrammet indeholder partiets overordnede og principielle holdninger. Arbejdsprogrammet er mere konkret og tjener som et arbejdsredskab i det daglige. Her beskrives partiets politiske planer for den nærmeste fremtid på en række samfundsområder. Der er stor forskel på, hvor mange slags programmer et parti har, og hvor ofte de revideres. Socialdemokratiet vedtager med jævne mellemrum både principprogrammer og samlede arbejdsprogrammer. Andre partier har ét samlet principprogram og en række arbejdsprogrammer om forskellige emner. Centrum-Demokraterne har ikke noget egentligt partiprogram, men arbejder i stedet ud fra en bred formålsparagraf. Partiet udgiver løbende pjecer og mindre publikationer med holdninger til forskellige spørgsmål. Partiernes holdninger kommer dog til udtryk andre steder end i partiprogrammerne, bl.a. via indlæg i aviserne og tv, valgmateriale, udtalelser fra Folketingets talerstol m.v.

Fastlæggelse af partiets holdninger

Principprogrammet vedtages af partiets øverste myndighed. Det sker som regel efter en omfattende debat på alle niveauer i partiet, det vil sige i lokalafdelinger, hovedbestyrelsen, partiledelsen og i folketingsgruppen. Nogle partier nedsætter et programudvalg, der laver et forslag til et nyt principprogram. Andre lader folketingsgruppen om det. Arbejdsprogrammerne bliver derimod ofte vedtaget af enten partiets hovedbestyrelse eller folketingsgruppe. Partiets øverste myndighed eller hovedbestyrelsen kan vedtage udtalelser, hvori partiet forholder sig til en given sag eller udvikling. Udtalelsen kan være bred eller snævert koncentreret om et bestemt emne. I begge tilfælde har udtalelsen samme betydning som det, der står i programmet. Partierne har forskellige fremgangsmåder i spørgsmålet om, hvem der bestemmer partiets politik i Folketinget. I nogle partier er det folketingsgruppens medlemmer. I andre er det landsorganisationen og/eller hovedbestyrelsen. I Socialistisk Folkeparti bestemmer hovedbestyrelsen over folketingsgruppen. I Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne er det folketingsgruppen, der alene fastlægger politikken i Tinget.

Afvigelser fra partiets linje

I grundlovens § 56 står der: "Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere." Ikke desto mindre forventes det, at folketingsmedlemmerne følger den linje, som partiet er blevet enig om. Partierne har forskellig praksis for, hvor store afvigelser fra partilinjen der bliver accepteret. Generelt kan man sige, at de fleste partier mener, at der skal være plads til individuelle tilkendegivelser, men at det samtidig sjældent tillades, at et medlem offentligt taler for opfattelser, der er helt anderledes end partiets. I visse 'følsomme spørgsmål' stiller partierne dog deres medlemmer frit, dvs. at de ikke behøver at stemme ens, men kan følge deres overbevisning. Det var f.eks. tilfældet, da Folketinget skulle beslutte, hvorvidt der skulle rejses rigsretssag mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen i forbindelse med Tamilsagen. Medlemmerne bliver dog ikke stillet frit, hvis det betyder, at regeringen så kommer i mindretal og derfor må gå af.

Partierne og valgsystemet

De politiske partier nævnes ikke i grundloven. Men med valgloven af 1915 indgår de officielt i folketingsvalget. Princippet bag det danske valgsystem er forholdstalsvalgmåden. Den betyder, at et parti får repræsentanter i Folketinget i forhold til, hvor mange stemmer partiet får i hele landet, og ikke kun i forhold til, hvor mange stemmer partiets kandidat får i den kreds, hvor han eller hun opstiller. Landet er inddelt i 17 stor- og amtskredse, der vælger 135 af mandaterne i Folketinget. De 40 tillægsmandater fordeles ud fra, hvor mange stemmer partierne har fået på landsplan. De er bl.a. med til at sikre, at partiets stemmer fordeles så retfærdigt som muligt. For at få del i tillægsmandaterne skal partierne klare en af disse tre spærreregler:
- have fået mindst et kredsmandat
- i to landsdele have fået stemmer svarende til det gennemsnitlige antal stemmer, der i landsdelen har givet et kredsmandat
- har fået mindst 2 pct. af stemmerne i hele landet 2 procentsreglen er oftest den afgørende. 2% svarer til fire mandater i Folketinget. Landsdelene, der er nævnt i den anden regel er: Hovedstaden, øerne og Jylland.

Udvælgelse af kandidater

De fleste kandidater ved folketingsvalgene stiller op som repræsentanter for et parti. Af de 1127 kandidater, der stillede op ved valget i 1998, var kun 12 opstillet uden for partierne. Mens kandidater opstillet for et parti kun skal godkendes af samme parti for at stille op, så er der flere krav til dem, der stiller op uden for partierne. For det første skal kandidaterne anbefales af mindst 150 vælgere i opstillingskredsen. For det andet skal de vinde mindst ét af de 135 kredsmandater for at komme i Folketinget. Det sker uhyre sjældent. Siden 1930'erne er det kun lykkedes for Jacob Haugaard. Ved valget i 1994 fik han 23.253 personlige stemmer. Til sammenligning kan nævnes, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra Socialdemokratiet fik 23.983 personlige stemmer ved samme valg. Partierne kan vælge at opstille deres kandidater enten kredsvis eller sideordnet. I den kredsvise opstilling får kandidaten alle de stemmer, der er afgivet på partiet i kredsen plus de personlige stemmer, han får i alle amtskredsens opstillingskredse. Den kredsvise opstilling kan suppleres med opstilling på partiliste, hvor der er prioriteret mellem kandidaterne på forhånd. Udvælgelsen af kandidater foregår ofte ved en urafstemning i partiet. Kun en kraftig reaktion fra vælgerne kan ændre rækkefølgen på partilisten. I den sideordnede opstilling er der ikke prioriteret mellem kandidaterne på forhånd. Forskellen fra den kredsvise opstilling er, at partistemmerne ikke går til kredsens kandidat, men fordeles på alle kandidaterne i forhold til deres personlige stemmer. Et flertal af partierne bruger denne opstillingsmetode. Socialistisk Folkeparti har derimod ofte anmeldt partiliste. De fleste partier overlader det til lokalafdelingen eller vælgerforeningen i kredsene at opstille partiets folketingskandidat.

Medlemstal og valgdeltagelse

Det er medlemmerne af partierne, der bestemmer, hvem der bliver opstillet til Folketing, amtsråd og kommunalbestyrelser. Valgsystemets regler for opstilling går tilbage til den tid, hvor en stor del af befolkningen var organiseret i et parti. Man har bibeholdt disse regler, selv om medlemstallet er faldet markant i de senere årtier. I dag er det således omkring ni procent af vælgerne, der bestemmer, hvem der kan stemmes på ved valgene. Samtidig er der færre, der er medlem af det parti, som de sætter kryds ved på valgdagen. Det er især i de 'unge' partier, at organisationsprocenten er lav. Centrum-Demokraterne havde i 1994 en organisationsprocent på 1,5. I Fremskridtspartiet og Socialistisk Folkeparti var tallet tre. De 'gamle' partier klarer sig bedre. Det tilsvarende tal for f.eks. Venstre er ca. 11 procent. Sammenlignet med andre lande er valgdeltagelsen ved folketingsvalg i Danmark høj. 80-90 procent af vælgerne stemmer. Ved de kommunale valg er stemmeprocenten ca. 70.

Eksterne kilder/henvisninger

- [http://www.folketinget.dk www.folketinget.dk] Dato: 11 juni 2003.
- Se også Googles [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/Politik/Partier/ partioversigt] Kategori:Politiske partier ja:政党 ko:정당 simple:Political party

Vicepræsident

En vicepræsident er i de fleste republikker præsidentens designerede afløser. ja:副大統領 ko:부통령

Lyndon B. Johnson

Lyndon B. Johnson, USA's 36. præsident (1963 - 1969) var John F. Kennedys vicepræsident ved valget i 1960, og overtog præsidentposten efter mordet på Kennedy den 22. november 1963. LBJ - som han også blev kaldt - var en stærk indenrigspolitiker med rod i Texas og fik med sit slogan "The Great Society" en række sociale lovforslag igennem Kongressen. Han blev genvalgt i 1964 med et stort flertal over Barry Goldwater. Sejren var ventet, da Barry Goldwater tilhørte den republikanske højrefløj, og slet ikke kunne appellere til midtervælgerne. Opstillingen af ham blev af mange set som et "ideologisk betinget selvmord" fra republikanernes side. Efter valget gik det imidlertid langsomt men sikkert ned ad bakke med Lyndon B. Johnsons popularitet på grund af hans engagement i Vietnam-krigen. Lyndon B. Johnson valgte selv at trække sig tilbage, vel vidende at han ikke kunne vinde valget i 1968. Her genopstillede Richard Nixon mod Hubert H. Humphrey og vandt.

Se også

- Amerikanske præsidenter Johnson, Lyndon B. ja:リンドン・B・ジョンソン simple:Lyndon B. Johnson

29. maj

1917

Begivenheder

- 1. februar - Tyskland erklærer uindskrænket ubådskrig.
- 8. marts - Den russiske revolution bryder ud (Marts- eller Februarrevolutionen).
- 11. marts - Englænderne erobrer Bagdad.
- 15. marts - Nikolaj 2. abdicerer, det russiske zardømme falder.
- 31. marts - Danmark afhænder De dansk vestindiske øer til USA for 25 millioner dollars
- 6. april - USA erklærer Tyskland krig.
- 16. april - Fransk storoffensiv ved Chemin-des-Dames, ender i nederlag og mytteri.
- Sverige indfører kørekortspligt for bilister.
- 12. juli - Tysklands rigskansler Bethmann Hollweg afgår efter krav fra overkommandoen.
- 24. oktober - Tysk-østrigsk offensiv mod italienerne ved Caporetto.
- 2. november - England udsender Balfour-deklarationen som erklærer sig positiv over for et jødisk hjemland.
- 7. november Bolsjevikkerne overtog magten i Rusland efter Oktoberrevolutionen
- 17. november - Georges Clemenceau fransk regeringschef, skærper krigsindsatsen.
- 26. november - Rusland og Tyskland indleder fredsforhandlinger
- 6. december - Finland erklærer sig uafhængigt af Rusland.
- 9. november - Englænderne erobrer Jerusalem.
- 11. december - Litauen erklærer sig uafhængig af Sovjetunionen og opretter kongeriget Litauen

Født

- 16. januar - Otto Leisner, TV-vært.
- 21. april - Jørn Jeppesen, dansk skuespiller. Død 1964.
- 25. april - Erno Müller, dansk skuespiller. Død 2005.
- 14. juni - Johannes Marott, dansk skuespiller. Død 1985.
- 8. juli - Jules Bacon, bodybuilder, Mr. America 1943.
- 2. september - Bodil Kjer, dansk skuespiller. Død 2003.
- 27. oktober - Oliver Tambo, leder af ANC i Sydafrika.
- 19. november - Indira Gandhi, indisk premierminister
- 14. december - Tove Ditlevsen, forfatter. Hun dør i 1976.
- 21. december - Heinrich Böll, tysk forfatter og nobelpristager. Han dør i 1985.

Dødsfald

- 10. januar - William F. Cody, "Buffalo Bill", jæger, spejder og showman, dør 71 år gammel.
- 1. april - Scott Joplin, amerikansk ragtime-pianist og -komponist. 48 år.
- 14. april - L.L. Zamenhof, skaber af esperanto (født 1859)
- 17. november - Auguste Rodin, fransk billedhugger (fx "Grubleren"), dør, 77 år gammel.

Nobelprisen

- Fysik - Charles Barkla
- Kemi - Ingen prisuddeling.
- Medicin - Ingen prisuddeling.
- Litteratur - Karl Gjellerup, Henrik Pontoppidan
- Fred - Den Internationale Røde Kors Komité

Sport

Musik

Film

Bøger

- 17 ja:1917年 ko:1917년 ms:1917 simple:1917 th:พ.ศ. 2460

22. november

1963

1961

Begivenheder

Fødsler

- 1. januar - Jeanne Boel - sangerinde og skuespillerinde
- 14. juni - Boy George

Dødsfald

- 20. februar - Percy Grainger, australsk-amerikansk komponist og pianist. 78 år
- 6. juni - Carl Gustav Jung, svejtsisk læge, psykiater

Nobelprisen

- Fysik - Robert Hofstadter
- Kemi - Melvin Calvin
- Medicin - Georg von Békésy
- Litteratur - Ivo Andric
- Fred - Dag Hammarskjöld (Sverige), generalsekretær for FN (tildelt efter hans død).

Sport

- Harald Nielsen bliver kåret som Årets Fodboldspiller i en ny konkurrence startet af dagbladet Aktuelt.
- Ryder Cup, golf - USA 14½-Storbritannien 9½ Esbjerg FB bliver danske mestre i fodbold

Musik

Film

Bøger

- Punkt 22 - Joseph Heller 61 ja:1961年 ko:1961년 ms:1961 simple:1961 th:พ.ศ. 2504

Theodore Roosevelt

Theodore 'Teddy' Roosevelt (27. oktober 1858 - 6. januar 1919), USA's 26. præsident 1901-1909 og i 1906 modtager af Nobels fredspris for sine bestræbelser for at afslutte den russisk-japanske krig. Theodore Roosevelt, en fjern slægtning til den senere demokratiske præsident Franklin D. Roosevelt, var kendt under navne som Teedie, Teddy og TR. Theodore Roosevelt (TR) var den anden i en række af fire søskende. Som resultat af, at han stammede fra en velhavende nordstatsfamilie af hollandsk afstamning gik Roosevelt på Harvard og var op til flere gange på rejse i Europa. I Oktober 1880 giftede Roosevelt sig med Alice Hathaway Lee, en rigmandsdatter fra Boston. 14 februar 1884 dør Roosevelts moder, og to dage senere hans hustru i barselssengen. Roosevelt tilbragte herefter nogle år i det vilde Vesten i et forsøg på at skabe sig et nyt liv som kvægfarmer. Efter en katastrofal vinter, hvor al TR's kvæg døde, vendte han tilbage til sin barndomsby, hvor han opstillede til borgmesterposten, men tabte. Herefter giftede Roosevelt sig med Edith Kermit Carow, med hvem han fik fem børn. I 1887 vendte Roosevelt tilbage til amerikansk politik. Han helligede sig kommunalpolitikken, hvor han bekæmpede nepotisme og korruption i den offentlige administration. Roosevelts indsats gav pote og han avancerede til politikommisær i New York City. Her gjorde Roosevelt sig så bemærket, at præsident William McKinley gjorde ham til viceflådeminister i 1887. USA gik omkring århundredeskiftet ind for en mere og mere imperialistisk linje, hvilket bl.a. udmøntede sig i et ønske om at bemægtige sig Det Caribiske Hav. Da cubanerne gjorde oprør mod det spanske styre, så USA sit snit til at virkeliggøre sine imperialistiske hensigter og valgte derfor at træde ind i striden på Cubas side. Dette resulterede i en krig mod Spanien i 1898. Her formåede Roosevelt at gøre sig bemærket ved at sørge for at komme til at stå i spidsen for kavaleriregimentet The Rough Riders, der under et dumdristigt forsøg stormede San Juan-højen på Cuba. Roosevelts optræden under Cubakrigen gav ham status som folkehelt, og det skaffede ham efterfølgende muligheden for at opstille og vinde guvernørposten for det republikanske parti i New York i 1899. I 1900 blev Theodore Roosevelt opstillet som vicepræsident for William McKinley under dennes 2. periode. Da McKinley blev dræbt ved et attentat i 1901, blev Roosevelt USA's 26. præsident. Han var da 43 år gammel. Som præsident videreførte Roosevelt den stormagtskurs, som var påbegyndt under forgængeren. Efter at have læst admiral Alfred T. Mahans bog, The Influence of Sea Power, blev Roosevelt en stor fortaler for en stærk flåde, og han blev efterfølgende foregangsmand for den moderne imperialistiske linje, som USA skulle komme til at følge. Roosevelt iværksatte påbegyndelsen af Panama-kanalen og endvidere sørgede han for, at Kongressen stillede krav til kvaliteten inden for medicinal- og fødevareindustrien. En anden af Roosevelts bedrifter er også hans kamp for at sikre den amerikanske natur mod den fremadstormende industri. Han fik udvidet de fredede arealer i USA fra 50 til 190 millioner acres. I 1905 var Roosevelt mægler mellem Rusland og Japan i den russisk-japanske krig. Han løste opgaven, så begge parter kunne acceptere fredsaftalen. I 1906 mæglede han igen. Denne gang var det mellem Tyskland og Frankrig, der var røget i strid om Marokko. Henimod slutningen af Roosevelts 2.periode arbejdede han på at få hans krigsmister William H. Taft nomineret til præsidentvalget i 1909. Det lykkkedes for Roosevelt og han trak sig herefter tilbage som præsident, men ikke fra den politiske scene. Efter sin afgang i 1909 fortsatte Roosevelt med at spille en politisk rolle. Efter storvildtjagt i Afrika og en rundrejse i Europa vendte Roosevelt hjem til et USA, der under præsident Taft havde skiftet politisk kurs. Det var mere end Roosevelt kunne bære. Han stiftede Det Progressive Parti, også kaldet Bull Moose Partiet, og stillede op ved valget 1912 mod præsident Taft, men det afstedkom kun, at de begge tabte til demokraten Woodrow Wilson. Sine senere år tilbragte han som ivrig fortaler for USA`s deltagelse i 1. Verdenskrig. 1914 tog TR på en ekspeditionstur til Brasilien, hvilket blev starten på enden for Roosevelt. En slem feber gjorde et tydeligt indhug i hans ellers ukuelige helbred, og et beskadiget ben gav også skår i glæden. Efter sin hjemkomst prøvede Roosevelt forgæves at overtale præsident Wilson til at lade ham ride i spidsen for en tro kopi af hans Rough Riders ved fronten på Europa's slagmarker, da USA i 1917 gik ind i 1. Verdenskrig. 6.januar 1919 dør Theodore Roosevelt af en blodprop. Roosevelt, Theodore Roosevelt, Theodore ja:セオドア・ルーズベルト ko:시어도어 루스벨트 simple:Theodore Roosevelt

Dwight D. Eisenhower

Kolde krig

Den Kolde Krig er betegnelsen for det anspændte forhold mellem landene i NATO og Warszawapagten (særligt USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. Verdenskrig til Sovjetunionens opløsning i 1991. 2. Verdenskrig var lige sluttet. Det nazistiske Tyskland var endelig besejret. Nu skulle freden udformes. Og det skulle gøres ved hjælp af mange møder. Der var en mængde lande, som havde vundet. Blandt disse lande var der ’de tre store’: USA, Storbritannien og Sovjetunionen. Man kan se Tyskland i en slags ’hovedrolle’ i den kolde krig. For ikke alene medførte den kolde krig og 2. verdenskrig i, at Tyskland fik inflation, og det hele gik ned af bakke, samtidig med at landet og Berlin blev splittet op mellem kommunisme og kapitalisme. Men det blev resten af Europa også. Hvis man ser på et verdenskort, ser man USA i vest, og Sovjetunionen i øst. De ville begge bestemme over Tyskland. Men problemet var her, at selvom de sammen havde besejret Tyskland, havde de ikke de samme systemer. Den kolde krig begyndte med, at de to umiddelbart største stormagter, USA og Sovjetunionen, kom i konflikt med hinanden. De havde begge to vidt forskellige meninger, og selvom de havde besejret Tyskland sammen, ville de ikke samarbejde sammen meget længere. Da de begge sammen med Storbritannien skulle afgøre Tysklands straf og forhindre Tyskland såvel som andre lande i at begynde en ny verdenskrig, blev der stor uenighed. USA ønskede Tyskland skulle blive kapitalistisk, og Sovjetunionen ønskede Tyskland skulle blive kommunistisk. Men der var stadig problemet med krigsskadeserstatningerne. Under 2. verdenskrig havde Tyskland sønderbombet Sovjetunionen og mange andre lande som Polen. Sovjetunionen krævede en stor erstatning fra Tyskland, og det samme gjorde USA. Da USA styrede den vestlige del af Tyskland, krævede Sovjetunionen at få nogle bestemte varer fra den del. Det samme krævede USA af russerne fra den østlige del. Men det gik hurtigt galt, da USA stoppede forsendelsen af varer til Sovjetunionen. Grunden var, at Sovjetunionen ikke havde givet USA den mængde korn, som de havde aftalt. Allerede her begynder de at være uvenner med hinanden. En amerikansk officer og politiker, George Marshall, kom i 1947 med Marshall-planen. Den skulle hjælpe Tyskland og Europa med at komme på benene igen økonomisk set. Det var Sovjetunionen og den østlige del imidlertid skeptiske over. De mente ikke, man burde prøve at hjælpe Tyskland tilbage på benene. Det var deres egen skyld, at de førte krig, og så måtte de tage konsekvenserne. USA havde en anden måde at se det på og mente, at man burde hjælpe Tyskland. Og dermed ved gennemførelsen af Marshall-planen, blev Tyskland delt i 2 dele. USA og Sovjetunionen var uenige angående Marshall-planen, derfor kunne de ikke undgå at splitte Tyskland og Europa i to dele. Den vestlige del af Europa gik ind for Marshall-planen, og dermed fik de også støtte af USA. Den østlige del sammen med Sovjetunionen ville ikke have noget med det at gøre. Marshall-hjælpen har også været en af grundene til, at USA er en stormagt i dag. Hvis det ikke var for Marshall-hjælpen, ville mange lande i Europa måske stadig nu ikke have udbedret skaderne fra 2. Verdenskrig. Den var også til gavn for USA selv. Denne hjælp ville gøre, at landene hurtigt kunne komme på fode igen, og derved ville disse lande købe en masse varer fra USA. Og på den måde voksede også USA's velstand. I en senere fase af den kolde krig kom Cubakrisen. USA's præsident, John F. Kennedy, havde modtaget luftbilleder over en raketbase under opbygning på Cuba. Selvom raketbasen ikke var fuldt opbygget og affyringsklar endnu, så ville USA være i stor fare, hvis den blev, da Cuba ligger så tæt på USA. Så i april 1961 sendte Kennedy en hær af sted til Cuba. Det var et kæmpe nederlag for både Kennedy og USA: Hæren nåede dårligt Cubas landjord, før de blev direkte sagt slagtet ned. Men da USA troede, at Cuba-krisen havde nået sit højdepunkt, kom der en ny trussel. To sovjetiske skibe var på vej over Atlanterhavet med en ladning raketter. Det kunne umuligt være godt for USA, så derfor sendte de fly over til de to skibe, og beordrede dem til at vende om. Hvis skibene ikke vendte om og USA valgte at angribe dem ville det af Sovjetunionen blive betragtet som et angreb, som de var tvunget til at gengælde. Og da både USA og Sovjetunionen var klar til en atomkrig kunne situation hurtigt ende i en ødelæggende verdenskrig. Så hele verden holdt vejret. Det var afgørende for hele verden, hvad disse to skibe ville gøre. Heldigvis vendte de om tilbage til Sovjetunionen, og verden åndede lettet op igen. USA og Sovjetunionen indgik forhandlinger. Hvis USA fjernede sine raketbaser i Tyrkiet, som var en trussel mod Sovjetunionen, så ville Sovjetunionen også fjerne sine raketbaser på Cuba. Der har været mange trusler i løbet af den kolde krig. Det har aldrig ført til nogen stor væbnet konflikt, men både USA og Sovjetunionen prøvede at få så mange tilhængere til sig som muligt bl.a. ved at lave forskellige slags pagter. USA viste stor interesse for at få en masse tilhængere i hele Europa. Og da Sovjetunionen allerede havde Østeuropa, så Sovjetunionen det som en trussel. Og det gjorde Trumandoktrinen, formuleret af den amerikanske præsident Harry S. Truman i 1947. Princippet var at hindre ny lande i at blive kommunistiske, en opdæmning mod kommunismen. Det betød, at man brugte 400 millioner dollars på Grækenland og Tyrkiet. Disse lande var hårdt ramt, og man frygtede, at de ville bukke under for kommunismen. Trumandoktrinen har været afgørende for USA's indflydelse i resten af verden, da man brød med den isolationisme, der havde præget amerikansk udenrigspolitik før 2. Verdenskrig. Fra 1949 var Kina også part i den kolde krig på Sovjetunionens side. Så nu var kommunismen omtrent på lige fod med kapitalismen. Truman var ikke glad for den kritik, han modtog efter at USA ikke havde været i stand til at hindre en kommunistisk magtovertagelse i Kina og valgte derfor kort tid efter at gå til værks mod kommunismen i Korea. Korea havde under 2. Verdenskrig arbejdet tæt sammen med Japan. Både Sovjetunionen og USA så derfor Korea som en fjende ved dennes afslutning. USA og Sovjetunionen havde i slutningen af 2. verdenskrig indgået en aftale omkring Korea. Den var ganske enkel. Sovjetunionen tog Nordkorea, og USA tog Sydkorea. Sovjetunionen havde planer med Nordkorea og satte Kim Il-sung i spidsen for kommunistiske reformer i landet. Sydkorea så, hvordan udvikling foregik i nord og prøvede også selv at blive kommunistisk, men USA ankom til Sydkorea, og gjorde denne del kapitalistisk i stedet. USA valgte Syngman Rhee som præsident i Sydkorea. Da jobbet var klaret her, forlod både Sovjetunionen og USA Korea, for at lade dem klare sig selv. De to regeringer i Nord og Syd ville gerne samle Korea til et land. Men problemet var her, at regeringen i Nord var kommunistisk, og regeringen i Syd var kapitalistisk. Så der var på ingen måder mulighed for dem at enes. Det førte dog til en masse borgerkrige, og da Sydkorea var ved at tabe krigen, greb USA ind, som den verdenspoliti den nu er. Hvis ikke Truman kom med sin doktrin om at holde orden i verden, ville USA nok aldrig have blandet sig i borgerkrigen i Korea. Men på den anden side så havde USA jo haft ansvaret for Sydkorea siden slutningen af 2. verdenskrig. Så derfor ville USA nok have grebet ind og hjulpet Sydkorea lige meget hvad. Uanset hvad, så var USA skyld i, at Nord- og Sydkorea ikke samledes og blev til ét Korea. Stadig nu, er Korea delt i to dele. Hvis USA havde holdt sig isoleret, ville hele Korea have blevet kommunistisk, og det kunne have gjort, at Sovjetunionen og Korea ville være tæt knyttet til hinanden. Og hvis Korea havde været en stærk stat, ville den måske have kunnet hjælpe Sovjetunionen, da denne kollapsede i 1989. Og det kunne måske have været nok til, at Sovjetunionen stadig var her i dag, som en supermagt. Og hvis der ikke var sket nogle andre hændelser ville der måske stadig være den kolde krig! Uanset hvad, så Sovjetunionen udviklingen i USA. Man kan tænke sig til, at de blev lidt misundelige. USA var derimod også bange for en krig mod Sovjetunionen, eller for den sags skyld, mod et hvilket som helst land. Derfor besluttede USA at opruste militæret. Dette var bl.a. Kennedys idé, og mange folk har hadet ham for denne idé. Men USA oprustede sin hær, og i takt med at den blev større, kom der også bedre våben, og der blev forsket i bedre fly, m.m. Sovjetunionen kunne ikke vide, hvad USA havde tænkt sig at gøre med en så stor og stærk en hær. Derfor besluttede de sig også for at opruste deres hær. Og på den måde blev de 2 supermagter i verden større og stærkere. De begge var klar til en krig. Men pludselig i 1989 knak den for Sovjetunionen. Deres økonomi var simpelthen gået så dårligt efter at have forsket i militæret. Her skete en inflation. Hele Sovjetunionen blev splittet, så der bl.a. kom Hviderusland. Og tilbage var der Rusland. Den gamle Sovjetunion kunne ikke følge med USA, derfor kollapsede den, og tilbage var USA, som stadig i dag er den eneste supermagt. Kina er på vej, op. Mange regner med, at Kina vil blive den nye supermagt indenfor de næste få år. Stadig i dag er der kommunisme i Kina, men efterhånden er Kina gået mere over til kapitalisme.

Eksterne henvisninger

[http://www.koldkrigsudredningen.dk/ Koldkrigsudredningen] Kategori:Den kolde krig ja:冷戦 ko:냉전 ms:Perang Dingin simple:Cold War th:สงครามเย็น

Månen

:Denne side handler om Jordens drabant. Se måne for andre måner i solsystemet. Se måne (flertydig) for andre betydninger af måne. Månen er Jordens største drabant. Den har intet andet formelt navn end "Månen" selv om den engang imellem betegnes som Luna (Latin for måne) for at adskille den fra typebetegnelsen "måne". Ordet 'måned' er afledt af 'måne'.

De to sider

Månen vender altid den samme side mod Jorden. Den side, som vi kan se, kaldes for "forsiden" og den side af Månen, der vender væk fra Jorden, kaldes for "bagsiden". På grund af libration (svingninger) kan vi dog se ca. 59% af overfladen fra Jorden. Forsiden er dækket af omkring 30.000 kratere med en diameter på mindst 1 kilometer. Det største krater på Månen, og det største kendte krater i hele solsystemet er Sydpol-Aitken bassinet. Dette krater er placeret på bagsiden, nær ved sydpolen, og er omtrent 2.240 km i diameter og 13 km dybt. Disse kratere blev skabt af de mange himmellegemer, der blev sendt afsted, da solen havde opnået sin hovedserie, hvilket har forårsaget stærk stråling. Denne stråling har så sendt alt det overskydende stof (det der ikke blev dannet planeter af) væk. Grunden til at jorden ikke er overdækket med kratere er jordens pladetektonik.

Månen og himmelkuglen

I forhold til fiksstjernehimmelen foretager Månen et fuldt omløb på omkring fire uger - dette kaldes Månens sideriske omløbstid. I løbet af en time flytter Månen sig et stykke på himlen svarende til dens vinkeludstrækning set fra Jorden på omkring 0,5º. Månen forbliver altid indenfor et bånd, kaldet for Dyrekredsen, som strækker sig omkring 8º på begge sider af ekliptika. Månen krydser ekliptika ca. hver anden uge, hvilket sker i månebanens såkaldte knudepunkter. En betingelse for at sol- eller måneformørkelse kan indtræffe, er at Månen befinder sig i nærheden af et knudepunkt. Tiden som forløber mellem to på hinanden følgende passager af det opstigende knudepunkt betegnes Månens drakonitiske omløbstid.

Vores viden om Månen

I oldtiden troede man mange steder, at Månen jagtede Solen og omvendt, de blev oftest beskrevet som bror og søster. I nogle kulturer er månen en mand, i andre en kvinde. Månen mentes især at have indflydelse på frugtbarhed og fødsler. Man mente også at månen havde stor indflydelse på ens sind. Det kan man fx se i ordet månesyge, og det engelske ord lunatic som kommer af luna. I middelalderen mente nogle at det var en "perfekt kugle", og andre at der var have på månen. Så sent som i 1920'erne mente man at Månen havde en atmosfære, i det mindste i populære science fiction fortællinger. I 1969 blev Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der landede på Månen. Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Månens selenografi og selenologi (dannet af Selene, den græske månegudinde).

Se også

- tidevand
- Måneillusionen
- Theia (planet)

Eksterne henvisninger

- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/ Astronomy]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/School_Time/Science/Astronomy_and_Space/ School time: Astronomy and Space]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI Ing.dk, 03.07.2003: Insekter navigerer med polariseret lys] Citat: "...skarabæen, Scarabaeus Zambesianus der lever i Sydafrika, eftergør biers og vikingers trick blot under langt vanskeligere forhold - i månelys...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/325290.stm 22 April, 1999, BBC News: Prehistoric Moon map unearthed] Kategori:Måner Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.44 ja:月 ko:달 ms:Bulan (satelit) simple:Moon th:ดวงจันทร์ zh-min-nan:Go̍eh-niû

Lyndon B. Johnson

Se også

- Amerikanske præsidenter Johnson, Lyndon B. ja:リンドン・B・ジョンソン simple:Lyndon B. Johnson

Joseph P. Kennedy, Sr.

Joseph "Joe" Patrick Kennedy, Sr. (6. september, 1888 - 18. november, 1969) var en prominent amerikansk forretningsmand og politiker. Han var far til præsident John F. Kennedy og overhoved for Kennedy-klanen. I 1938 blev han udnævnt til USA's ambassadør i Storbritannien. Kennedy, der var af irsk afstamning, bekymrede sig ikke stort om briterne, støttede amerikansk isolationisme, og havde ikke noget problem med Neville Chamberlain's såkaldte appeasement-politik. Han gik af som ambassadør i 1940 eftersom han var uenig med Roosevelts støtte til Storbritannien. Han havde selv ambitioner med hensyn til præsidentposten i USA, men da det på grund af hans manglende popularitet syntes umuligt, arbejdede han i stedet henimod at hans ældste søn Joseph Jr. skulle kunne opnå denne post. Joe Jr. blev dog dræbt i aktiv tjeneste under et bombeangreb over Tyskland. Joseph vendte så i stedet sin opmærksomhed mod sin næstældste søn John F. Kennedy der vandt præsidentposten ved valget i 1960. Mordet på John F. Kennedy i 1963 påvirkede naturligvis familien kraftigt, og Joseph var ikke meget for at støtte sin anden søn, Robert F. Kennedy, i dennes forsøg på at blive det demokratiske partis præsidentkandidat ved valget i 1968 af frygt for at miste endnu et barn. Denne frygt viste sig begrundet, da Sirhan Sirhan myrdede Robert F. Kennedy i 1968.

Formula bruta

La formula bruta di una sostanza è un insieme di simboli che ne indica la composizione. Per costruire le formule brute si usano:
- i simboli degli elementi;
- degli indici in basso, numeri naturali maggiori di uno, che indicano quantità;
- parentesi. Per le sostanze formate da molecole, la formula bruta indica esattamente la composizione della molecola, con la quantità di atomi di ogni tipo indicata dall'indice (sottintendendo l'uno).
Esempi. H₂O indica che la molecola d'acqua è costituita da due atomi di Idrogeno e uno di Ossigeno. N₂ indica che l'Azoto è costituito da molecole biatomiche.
Gli elementi dovrebbero essere indicati in ordine crescente di elettronegatività. Parecchie sostanze (come NH₃, CH₄ etc.) vengono però ancora indicate con formule divenute usuali prima della codificazione della regola.
Per le sostanze ioniche, quelle formate da cristalli covalenti e i metalli allo stato puro, la formula bruta indica la composizione dell'unità minima della sostanza. Esempi. KCl indica che il cloruro di Potassio è formato da un numero uguale di ioni Potassio e di ioni Cloro. CaF₂ indica che nel fluoruro di Calcio gli ioni Fluoro sono il doppio degli ioni Calcio. Fe indica che ogni pezzo di Ferro è formato da un numero indeterminato di atomi uguali, e lo stessi vale per C (che può indicare sia il diamante sia la grafite). SiO₂ ci dice che i cristalli di silice contengono due atomi di Ossigeno per ogni atomo di Silicio.
Le parentesi servono per indicare la ripetizione di uno ione poliatomico o, più raramente, di un gruppo (parte caratteristica della molecola). Esempi. Mg(NO₃)₂ indica che nel nitrato di Magnesio gli ioni nitrato sono il doppio degli ioni Magnesio. Le formule brute non danno informazioni su come gli atomi sono connessi tra loro: questo avviene con le formule di struttura. Categoria:Chimica

london cheap hotel Online Casino warsaw bars and cafes gry zr�czno�ciowe aminokwasy

:: RELATED NEWS ::