:: wikimiki.org ::

John Lennon

John Lennon

John Winston Lennon (9. oktober 1940 - 8. december 1980) var en britisk musiker, sanger og komponist. Han fik sit gennembrud med The Beatles, hvor han fremstod som frontfigur sammen med Paul McCartney. Lennon og McCartney var op igennem 1960'erne eksponenter for udviklingen af rockmusik fra ungdommens dansemusik til seriøs og politisk medie. Sammen skrev de en serie af de mest populære sange i 1960'erne. Blev i 1969 gift med den japanske avantgardekunstner Yoko Ono og tog navneforandring til John Ono Lennon. Efter Beatles' opløsning i 1970 havde han en kort, men slagkraftig solokarriere i perioden 1970-1975 med en række politiske og eksperimenterende album. Efter en længere pause fra 1975-1980, hvor han koncentrerede sig om familielivet med Yoko og sønnen Sean, fik han et comeback med albummet Double Fantasy i 1980. Den 8. december 1980 blev han skudt og dræbt uden for sit hjem i New York af en sindsforvirret fan (Mark Chapman)

Baggrund

John Winston Lennon blev født om aftenen den 9. oktober 1940 midt under Slaget om England. Begge hans forældre havde en musikalsk baggrund, selvom ingen af dem var professionelle. Han boede sammen med forældrene indtil hans far Fred Lennon forlod familien. Han mor Julia Lennon magtede ikke opgaven som enlig mor og overdrog sønnen til sin søster Mimi, som boede i nærheden. Tanten havde nu opgaven at opdrage drengen, medens han biologiske mor mere var en legetante, der kom på besøg og forkælede ham. Skønt de boede hver for sig, påvirkede Julia Lennon stærkt sin søn. Bl.a. var hun årsag til hans interesse for musik, og hun lærte ham at spille banjo. Kort efter hans 16 års fødselsdag blev hans mor dræbt af en spritbilist. Dette fik en voldsom indflydelse på mange af hans senere sange og var med til at cementere hans venskab med Paul McCartney, der i en alder af 14 mistede sin mor, som døde af brystkræft. I puberteten udviklede Lennon svær nærsynethed og var tvunget til at bære tykke hornbriller for at kunne se. Dette tyngede ham meget, selvom et af hans idoler Buddy Holly også bar briller. I starten af hans karriere brugte han kontaktlinser, men i 1966 skiftede han til de runde sygekassebriller, som skulle blive et kendetegn for ham og mange intellektuelle unge i slutningen af 1960'erne. Det lykkedes hans tante Mimi at overtale ham til at starte på Liverpool College of Art ved at vise dem nogle af hans tegninger. Det var her, han mødte sin første kone Cynthia Powell. Lennon kom til at hade konformiteten på skolen og interesserede sig mere for Rock'n'roll musik og amerikanske sangere som Elvis Presley og Buddy Holly. I slutningen af 1950'erne dannede Lennon sit egen skiffle gruppe ved navn The Quarry Men, som senere blev til The Silver Beatles, (en hentydning til Buddy Hollys Crickets), og kort efter blot The Beatles. Lennon giftede sig med Cynthia Powell, mens hun ventede sønnen Julian. Hun havde dog ikke nogen egentlig indflydelse på hans karriere.

Beatles-tiden

Som medlem af The Beatles havde Lennon en betydelig indflydelse på rockgenrens udvikling op igennem 1960'erne. Han blev sammen med McCartney anset som en af de mest indflydelsesrige sangere, komponister og musikere i det 20. århundrede. Af de to blev Lennon generelt anset for at være den bedste lyriker, medens McCartney havde hovedvægten på musikken. Selvom det er meget simplificeret, er der et gran af sandhed i det, eftersom en stor del af de sange, som Lennon har skrevet er retrospektive og selvbiografiske. Lennons lyrik leger ofte med ordspil, dobbelte betydninger og anvender sære ord. Blandt hans mest surrealistiske stykker er Strawberry Fields Forever og I Am the Walrus, der på bedste vis fremhæver hans unikke stil. Lennon og McCartney var i store træk både samspillere og konkurrenter. McCartney som den hurtige og positive, hvorimod Lennon viser det mørke og truende. Lennon talte ofte meget frit fra leveren. I et interview med Maureen Cleave til London Evening Standard sagde han: :"Kristendommen vil forsvinde. Den vil skrumpe og sygne hen. Jeg behøver ikke at argumentere om det; Jeg har ret og tiden vil vise det. Vi er mere populære end Jesus nu. Jeg ved ikke, hvad der vil forsvinde først: Rock 'n' roll eller kristendommen. Jesus var fin nok, men hans disciple var dumme og simple. Det er dem, som har fordrejet det hele for mig." Udtalelsen var en del af et tosiders interview, som praktisk talt ikke blev bemærket i Storbritannien. I juli samme år blev udtalelsen gengivet i det amerikanske fan blad Datebook, hvilket førte til et frontalt angreb fra konservative religiøse grupper i syd- og midtvesten. Radiostationer bandlyste gruppens indspilninger, og deres album og andre udgivelser blev brændt på bål. Lennon måtte gå ud offentligt og undskylde sine udtalelser. Den 9. november 1966 besøgte Lennon Yoko Onos udstilling på det indiske kunstgalleri i London. Han var særdeles imponeret. Især eet kunstværk, hvor et ord skrevet med meget små bogstaver og som kun kunne læses når man stod på en stige og brugte et forstørrelsesglas. Ordet var "ja". Lennon havde formodet alt andet end et positivt ord. Lennon og Ono gjordet et stort gensidigt indtryk, og de holdt kontakt med hinanden igennem hele Sgt. Pepper perioden. Efter at Lennon kom tilbage fra sin sidste meditationstur til Indien, indledte de et forhold. Lennon fortalte det til sin kone Cynthia, som begærede skilsmisse. Lennon og Ono var fra da af praktisk taget uadskillelige, selv under Beatles indspilningerne. At Lennon bragte en ekstra person ind i inderkredsen skabte mange gnidninger med de øvrige medlemmer og en stigende spænding under indspilningerne af dobbeltalbummet The Beatles (også kaldet Det hvide album) i 1968. Ono har af mange fået skylden for gruppens langsomme opløsning, selvom den tydeligt startede allerede med manager Brian Epsteins død i 1967. Derefter var Lennon og McCartney konstant uenige om, hvordan tingene skulle styres. Samtidig blev Lennons politiske engagement mere og mere tydeligt. Han agiterede stærkt imod Vietnamkrigen og for fred. Han returnerede den orden, som han havde modtaget af Dronning Elisabeth II, i protest mod det britiske engagement i Vietnamkrigen og indblandingen i Afrika (Biafra). Lennon og Ono blev gift den 20. marts 1969 i Gibraltar og tilbragte deres hvedebrødsdage med en sengeliggende demonstration ("bed-in") for fred i Amsterdam. Demonstrationen blev gentaget i Montreal, hvorunder parret indspillede Give Peace a Chance. Ikke overraskende blev de betragtet som et par excentrikere, men de var af stor betydning for fredsbevægelserne. Lennon valget at udskifte sit mellemnavn Winston med Ono for at vise sin samhørighed med hende. Hele denne proces beskrev Lennon i The Ballad of John and Yoko, som blev indspillet af Lennon og McCartney alene. Magtkampen Beatlerne imellem og især imellem Lennon og McCartney blev stillet til skue under indspilningerne af Let it be i foråret 1969. Filmen var oprindeligt tænkt som en dokumentarfilm om gruppens indspilning af et album, men blev i stedet en dokumentar om gruppens opløsning. Resultatet var så dårligt, at projektet blev lagt på hylden. I stedet samledes gruppen senere på året for at indspille deres sidste album Abbey Road. Kunstnerisk var Abbey Road klart styret af McCartney, (som lagde beslag på hele bagsiden af LPen), men det var stilhed for stormen. Magtkampen kulminerede med, at Lennon og George Harrison insisterede på at produceren Phil Spector fik lov at gennemarbejde optagelserne til Let it be, og at gruppen skulle have en ny manager Alan Klein. McCartney ville på sin side ikke acceptere, at der blev lagt strygere og kor på hans sange, og han ville slet ikke acceptere Alan Klein som manager. Dette fik McCartney til offentligt at meddele sit brud med The Beatles.

Solokarriere

Af de fire Beatler havde Lennon den mest varierede og eksperimenterende karriere, der ofte afspejlede hans sammensatte natur. Allerede i 1968 optrådte han og Ono under navnet Dirty Mac i koncertfilmen The Rolling Stones Rock and Roll Circus. Igennem hele Lennons solokarriere optrådte han hyppigt på andre kunstneres album, ofte under pseudonymer som Dr. Winston O'Boogie, Mel Torrment eller The Reverend Fred Gherkin. De indspillede også tre album med eksperimental musik inden bruddet i The Beatles: Unfinished Music No. 1: Two Virgins, Unfinished Music No. 2: Life With The Lions og Wedding Album. Lennons første rigtige solo album med rock musik var Live Peace In Toronto (1969) indspillet live på en rockfestival i Toronto med gruppen Pastic Ono Band inklusiv Eric Clapton og Klaus Voormann. Han indspillede ogås tre singler i den indledende del af hans solokarriere: Give Peace a Chance (en antikrigssang), Cold Turkey (om hans kamp mod et heroinmisbrug) og Instant Karma!. Efter bruddet med the Beatles i 1970 udgav Lennon albummet Plastic Ono Band. Albummet var stærkt påvirket af Arthur Janovs teorier om primalskrig som terapiform. Lennon havde selv deltaget i denne form for terapi. Efterfølgeren Imagine (1971) blev hans mest succesfulde. Titelskæringen var en usædvanlig drømmende og naiv sang om fred og sammenhold, hvilket Lennon naturligvis selv tog afstand fra. Som en reaktion herpå var han næste album Sometime In New York City (1972) højrøstet og meget politisk med emner som fængselsoprør, racisme, sex, konflikten i Nordirland og hans egne problemer med at opnå arbejds- og opholdstilladelse i USA. Endnu to album med egne sange Mind Games (1973) og Walls And Bridges (1974), samt et album med cover versioner af gamle standard rock numre Rock 'n' Roll (1975) fra hans ungdom udkom, før han trak sig tilbage for at koncentrere sig om familielivet. Når Lennon lagde musikkarrieren på hylden, skyldtes det både en professionel mæthed, men i højeste grad også personlige problemer. Hans narkomisbrug var omfattende, og hans ægteskab med Ono var så meget i krise, at de gik fra hinanden i mere end et år. Efter fem års pause vendte Lennon og Ono tilbage med konceptalbumet Double Fantasy om deres eget parforhold. Han begyndte at arbejde på efterfølgeren Milk and Honey, som ikke nåede at blive gjort færdigt inden hans død. Ono færdiggjorde indspilningerne og udsendte albummet.

Drabet

Om aftenen den 8. december 1980 vendte Lennon og Ono tilbage til deres hjem i Dakota bygningen i New York efter at have arbejdet på indspilningerne af nummeret Walking On Thin Ice til deres næste album. Da Lennon gik igennem vestibulen, blev han skudt ned af en sindsforvirret fan Mark David Chapman. Lennon blev kørt til Roosevelt Hospital, hvor han kort efter døde på grund af blodtabet. Gerningsmanden flygtede ikke, men gik frem og tilbage på fortovet og læste i bogen The Catcher in the Rye indtil han blev anholdt af politiet.

Eftermælet

En stor menneskemængde samledes udenfor Dakota-bygningen, hvor de sørgende med lys, blomster og sang mindedes Lennon. Søndag den 14. december 1980 blev der afholdt en mindehøjtidelighed i Central Park i New York for Lennon. Samme sted blev der opført et mindesmærke for Lennon med navnet Strawberry Fields Memorial. En særlig mindeudgave af musikmagasinet Rolling Stone blev udgivet kort efter drabet. Forsiden var et billede taget samme morgen som drabet fandt sted af Annie Leibovitz. Billedet viser en nøgen, sammenrullet Lennon ved siden af en fuldt påklædt Ono. Det symboliserer i høj grad deres sammenhørighed, samt Lennons afhængighed af Ono og hans afvisning af andres meninger om deres forhold. I marts 2002 navngav hans hjemby Liverpool sin lufthavn Liverpool John Lennon Airport og adopterede dens motto fra en linje i sangen Imagine: Above us only sky. I 2002 kom Lennon ind på Top 10 blandt de 100 største briter i en afstemning sponsoreret af BBC.

Biografier og bøger

Egne udgivelser:
- Ingen fluer på Frank : his greatest nonsens-hits / Lennon, John. 1994. ISBN: 87-7378-125-8
- Skywriting by word of mouth and other writings including The ballad of John and Yoko. 1986. ISBN: 0-06-015656-2
- A Spaniard in the works. 1990. ISBN: 0-14-005929-6
- John Lennon in his own write. 1980. ISBN: 0-14-005928-8 Biografier
- John Lennon : mennesket, musikeren og myten : en biografi / Karsten Jørgensen. 2004. ISBN: 87-559-1197-8
- The Beatles / Hertsgaard, Mark. 1996. ISBN: 87-16-16030-4
- John Lennon - min bror / Julia Baird. 1990. ISBN: 87-89005-37-6
- John Lennon : drømmen er forbi / Vic Garbarini. 1990. ISBN: 87-18-01312-0
- John Lennon fortæller / John Lenon (på dansk ved Arne Herløv Petersen). 1995. ISBN: 87-595-0599-0

Diskografi

Beatles

Deltog på alle deres indspilninger

Soloalbum

- Unfinished Music No.1: Two Virgins (1968)
- Unfinished Music No.2: Life With The Lions (1969)
- Wedding Album (1969)
- Live Peace In Toronto (1969)
- Plastic Ono Band (1970)
- Imagine (1971)
- Sometime In New York City (with Yoko Ono) (1972)
- Mind Games (1973)
- Walls And Bridges (1974)
- Rock 'n' Roll (1975)
- Shaved Fish (best-of and singles compilation) (1975)
- Double Fantasy (with Yoko Ono) (1980)
- The John Lennon Collection (best-of and singles compilation) (1982)
- Milk And Honey (with Yoko Ono) (1984)
- Live In New York City (1986)
- Menlove Avenue (1986)
- Imagine: John Lennon (1988)
- Lennon Legend: The Very Best of John Lennon (1997)
- Anthology (1998)
- Wonsaponatime (selections from the Lennon anthology) (1998)
- Imagine Ultradisc II Audiophile Gold CD by Mobile Fidelity Sound Lab (2003)
- Plastic Ono Band Ultradisc II Audiophile Gold CD by Mobile Fidelity Sound Lab (2003)
- Mind Games Ultradisc II Audiophile Gold CD by Mobile Fidelity Sound Lab (2004)
- Acoustic (2004) Lennon, John als:John Lennon ja:ジョン・レノン ko:존 레논 simple:John Lennon zh-min-nan:John Lennon

9. oktober

9. oktober er dag 282 i året i den gregorianske kalender (dag 283 i skudår). Der er 83 dage tilbage af året. 09 ja:10月9日 ko:10월 9일 simple:October 9 th:9 ตุลาคม

8. december

8. december er dag 342 i året i den gregorianske kalender (dag 343 i skudår). Der er 23 dage tilbage af året. 08 ja:12月8日 ko:12월 8일 simple:December 8

1980

Begivenheder

- Krig udbryder mellem Iran og Irak.
- Sovjetunionen invaderer Afghanistan.
- 5. januar - Partiet Fælles Kurs bliver stiftet af sømandsbossen Preben Møller Hansen.
- 9. januar - 63 shiit-muslimer bliver halshugget i Saudi-Arabien for at have besat den store moské i Mekka (i november 1979).
- 15. januar - William Heinesen udråbes på sin 80-års dag, til æresborger i Thorshavn.
- 3. marts - Pierre Trudeau bliver premierminister for Canada.
- 30. april - Dronning Beatrix i Holland bestiger tronen.
- 18. maj - Vulkanudbrud på Saint Helens.
- November - Ronald Reagan besejrer Jimmy Carter og John B. Anderson i det amerikanske præsidentvalg. Stemmefordeling blev 50,8 procent til Ronald Reagan, 41 procent til Jimmy Carter og 6,6 procent til Jonh B. Anderson.

Født

- 11. februar - Matthew Lawrence, skuespiller.
- 11. februar - Natasha Bobo, skuespillerinde.

Dødsfald

- 15. april - Jean-Paul Sartre, fransk filosof og forfatter.
- 25. april - Alejo Carpentier, cubansk forfatter.
- 29. april - Alfred Hitchcock, filminstruktør.
- 31. marts - Jesse Owens, amerikansk atlet.
- 7. juni - Henry Miller, amerikansk forfatter.
- 24. juli - Peter Sellers, engelsk skuespiller.
- 3. september - Dirch Passer, dansk skuespiller
- 2. december - Romain Gary, forfatter.
- 8. december - John Lennon, engelsk musiker.
- 31. december - Marshall McLuhan, forfatter.

Sport

- 20. januar - Super Bowl XIV Pittsburgh Steelers (31) besejrer Los Angeles Rams (19).
- Sommer OL i Moskva Sovjetunionen.

Musik

- 8. september - Kate Bush udgiver hendes tredje album Never for Ever

Nobelprisen

- Fysik - James Watson Cronin, Val Logsdon Fitch
- Kemi - Paul Berg, Walter Gilbert, Frederick Sanger
- Medicin - Baruj Benacerraf, Jean Dausset, George D Snell
- Litteratur - Czesław Miłosz
- Fred - Adolfo Perez Esquivel
- Økonomi - Lawrence Klein 80 als:1980 ja:1980年 ko:1980년 ms:1980 simple:1980 th:พ.ศ. 2523

Storbritannien

Denne artikel handler om det geografiske begreb Storbritannien som ofte forveksles med staten Det Forenede Kongerige. ---- Storbritannien er geografisk set en ø som ligger i Atlanterhavet vest for kontinentet Europa. Storbritannien udgør det største sammenhængende område i Det Forenede Kongerige. Storbritannien, som er den største af de Britiske Øer, har et areal på 229.850 km². Storbritannien forveksles ofte med det Forenede Kongerige, men i svensk og dansk sprogbrug anvendes benævnelsen Storbritannien synonymt for denne stat.

Se også:

- Engelske regenter

Eksterne henvisninger

- Europæiske Union, Europa-Kommissionen: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret – Vejledning i Udformning af EU-publikationer ? 7.1.1. Betegnelse og forkortelser] Kategori:Britiske øer Kategori:Storbritannien ja:グレートブリテン島 ko:그레이트브리튼 섬 simple:Great Britain

Paul McCartney

Sir James Paul McCartney MBE (født 18. juni 1942 i Liverpool) kendt under navnet Paul McCartney, komponist, sanger og musiker blev i 1960'erne verdenskendt som medlem af gruppen The Beatles. Han blev kendt som den venstrehåndede basist og frontfigur sammen med John Lennon. Hans karriere har bragt ham fra at være oprørsk rockmusiker på småscenerne i Liverpool til toppen af alverdens hitlister og de største scener.

Beatles tiden

Paul McCartney var den bløde og lyriske del af komponistduoen Lennon og McCartney, der komponerede hovedparten af The Beatles' mange successer. Han introducerede balladerne som en tilladt genre for rockmusikere. Numre som Yesterday og Eleanor Rigby som blandede ballader med symfonisk lyd var en revolution for rockmusikken i midten af 1960'erne. Samtidigt var han ophavsmanden bag nogle af gruppens hårdeste rocknumre som Back in the USSR og Helter Skelter, men det er imaget som den nuttede Beatle, der hænger ved. The Beatles og deres producer George Martin brugte alle tilgængelig instrumenter og var pionere i brugen af tekniske hjælpemidler langt tid førend sampling blev opfundet. Udover at være en fremragende komponist og sanger spiller han bas, guitar, klaver, samt snesevis af af andre instrumenter på sine indspilninger.

Bruddet med The Beatles

Efter bruddet med The Beatles har hans karriere være mindre eksperimenterende, men dette har ikke påvirket hans popularitet væsentligt. Han er dog kendt for at være meget egenrådig i sit arbejde. Dette har givet konflikter med næsten alle hans samarbejdspartnere lige fra de tre Beatler, over Wings og de mange andre samarbejdspartnere han har haft i årenes løb. Han blev inspireret af sin kone Linda McCartney vegetar og acceptere ikke der spises kød - heller ikke blandt medarbejderne i hans stab. Selve brudet med The Beatles kom samtidig med udgivelsen af hans første soloalbum McCartney (1970) - og til McCartneys store fortrydelse: den endelige udgivelse af Beatles albummet Let it be. Albummet McCartney viderefører tildels forsøget på at lave et teknologisk lavniveau album, men niveauet blev lidt for råt. Der er kun to skæringer som har interessse: Maybe I'm Amazed, som er een af de bedste sange McCartney har skrevet og den stille ballade Junk. McCartney begyndte nu at kæmpe sig tilbage med albummet Ram (1971), der indeholder en blanding af iørefaldende pop melodier, uden egentlige højdepunkter. Dobbeltnummeret Uncle Albert/Admiral Halsey blev et mindre hit. Lennon var meget hård ved dette album. På forsidebilledet til Ram holder McCartney en vædder ved hornene. Dette karikerede Lennon ved at lave et forsidebillede til singlen How do you sleep, hvor han holder en gris ved ørerne. Singlen var et frontal angreb på McCartney og ren tilsvining. McCartney forholdt sig tavs overfor angrebet. Hans arbejde har altid været mindre politisk og mindre provokerende en hans alter ego John Lennon. Ikke desto mindre er det lykkedes ham adskillige gange at komme i konflikt med den offentlige mening. I 1972 udsendte han singlen Hi Hi Hi, der bla omhandlede sex og brugen af euforiserende stoffer. Singlen blev forbudt på BBC og måtte ikke spilles på den statslige radiostation. Kort tid efter Bloddy Sunday i Nordirland udgav han singlen Luck of the Irish hvorpå han tog afstand fra de voldelige begivenheder. Dette blev nærmest betragtet som landsforrædderi og denne single blev også forbudt. McCartney valgte at modgå disse indgreb imod ytringsfriheden med en solid portion sarkasme. Han udgav en single med børnerimet Mary had a little Lamb med kommentaren: DEN kan de da ikke forbyde!. Hans holdning til brugen af euforiserende stoffer er også kontroversiel. Efter hans opfattelse burde det legaliseres for voksne mennesker. Denne opfattelse har flere gange ført til anholdelser for besidelse af hash bl.a. i hans hjem i Skotland og på turneer i Sverige og i Japan.

Wings

Gruppen Wings som han var hovedfiguren i fra 1972 og frem til gruppens opløsning i 1980 var præget af disse konflikter. Kernen var Paul McCartney (vokal, bas, guitar, klaver mm.), Linda McCartney (vokal og piano) og Denny Laine (vokal og guitar), medens den øvrige besætning skiftede en del i løbet af 70'erne. Den oprindelige besætning var desuden Denny Seiwell og Henry McCullough. Starten var bogstaveligt fra bunden. Gruppen pakkede en varevogn med udstyr og slog plat og krone om køreretningen. Det blev starten på en turne rundt til universitetskantiner og små spillesteder. Gruppens første udspil Wings Wild Life (1972) er ubetinget en af McCartney's ringeste udgivelser. Albummet er mest et demo-bånd uden egentlig produktion. Red Rose Speedway (1973) er den første helstøbte produktion efter The Beatles. McCartney var endelig ved at komme på rette spor med både komposition, produktion og optræden. Gruppens tredje album Band on the run (1973) blev gruppens kunstneriske højdepunkt og een af McCartneys største successer efter The Beatles. Det til trods for at Wings delvist gik i opløsning umiddelbart førend gruppen skulle rejse til Nigeria for at starte indspilningerne. Kun Denny Laine, Paul og Linda McCartney tog til Afrika for at indspille albummet. Albummet blev en millionsællert og toppede hitlisterne med titelmelodien Band on the Run og Jet. Det var et konceptalbum med tydelige referencer til Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band og Abbey Road. Ideen var en gruppe af undvegne straffefanger/bandmedlemmer på flugt (underforstået fra The Beatles). Forsiden er et stilliseret flugtbillede med Wings og den håndfuld kendisser. Først på dette tidspunkt svarede McCartney igen på Lennons angreb med nummeret Let Me Roll It der er en nærgående kopi af Lennons musikstil fra de tidlige 70'ere. Wings forsøgte at gentage successen med albummet Venus and Mars (1975), men materialet var ikke på samme niveau som forgængeren. Wings var i mellemtiden blevet udvidet med Jimmy McCulloch (guitar) og Joe English (trommer). Albummet er mere ujævnt og der er ikke det samme hitpotentiale. Listen To What The Man Said blev et mindre hit. Omvendt blev Wings mere en egentlig gruppe med markante musikere i stedet for blot en backinggruppe for McCartney. McCartneys solokariere har aldrig for alvor nået de samme højder som tiden med The Beatles. Alligevel har hans turneer verden rundt været næsten legendariske. Hans bagkatalog af hitsange er næsten uovertruffet og han har formådet at holde materialet levende, omendt han ikke har videreudviklet sin stil. At the speed of Sound (1976) med hittet Let 'Em In blev oplægget til en verdensomspændende turne af et format der fik en musiker til at bemærke McCartney på landevejen?! Hvis jeg var McCartney, ville jeg købe den landevej!. Koncertoptagelserne fra turneen blev udgivet som Wings over America og som filmen Wings over the World. I midten af 70'erne var singlen næsten helt forsvundet fra plademarkedet til fordel for LP-pladen. Det kom derfor som en overraskelse, da Wings udgav en af de meste solgte singler nogensinde Mull of Kintyre i 1977. Singlen var også højdepunktet i samarbejdet imellem Paul McCartey og Denny Laine. Her midt i 1970'erne udkom albummet Thillington (1997) udgivet af pseudonymet Percy Thrillinton. Albummet er en orkesterudgave af albummet Ram indspillet i 1971 men først udgivet seks år senere - og desværre - hurtigt glemt igen. Turneen i 1976 sled hårdt på sammenholdet i bandet så Jimmy McCulloch og Joe English forlod gruppen inden det næste album London Town (1978 der ligesom Band on the Run blev et McCartney-Laine projekt. Back to the Egg (1979) blev gruppens sidste album. Gruppen var blevet udvidet med Steve Holly og Laurence Juber. McCartney forsøgte på dette album at lave mega-indspilninger med et at de største sammenrend af kendisser under navnet Rockestra. Det viste sig at de praktiske problemer med at få et halv hundrede rockstjerner til at spille samme melodi samtidig var næsten uoverkommelige. Under en turne i Japan i 1980 blev McCartney arresteret for besidelse af marihuana og tilbragte ni dage i fængsel inden han blev udvist af landet. Denne episode var det endelige dødsstød for Wings og Denny Laine lod gruppen i raseri.

Solo igen

McCartney II (1980) var endnu et forsøg på at få en køkkenbordsindspilning til at blive en success. Resultatet var ikke særligt interessant for andre end McCartney selv. Det efterfølgende album Tug of War (1981) var en ny kraftanstrengelse, der på ny viste at McCartney havde hit potentiale. Opskriften var den samme som på Band on the Run, men successen ikke helt så stor. McCartney indspillet singlen Ebony and Ivory med soullegenden Stevie Wonder og hitsinglerne The Girl Is Mine og Say, Say, Say med Michael Jackson. Forholdet til Jackson blev mere end anstrengt, da Jackson opkøbte Nothern Songs og dermed rettighederne til hovedparten af Beatles sangene for næsen af McCartney. Ironisk nok havde McCartney selv rådet Jackson til at investere i forlagsvirksomhed. Pipes of Peace (1983) var starten på en ny nedtur. Pladen virker mest som en opsamling fra tidligere udgivelser krydret med en del kendiser bl.a. Michael Jackson, Stevie Wonder og Eric Steward. Give My Regards to Broad Street (1984) var et forsøg på at lave en komisk film om en plade. Forsøget lykkes ikke særligt godt. Udover nummeret No More Lonely Nights med en solo af David Gilmour er albummet ikke interessant. Press to Play (1986) var en pose blandede bolsjer serveret i een mundfuld. Mange forskellige og lidt forvirrende indtryk. Albummet var McCartneys sidste samarbejde med Eric Steward. Flowers in the Dirt (1989) var McCartneys forsøg på et comeback efter et pauvert årti. Der er betydeligt mere hjerte i dette album end forgængerne. Successen kom ikke mindst på grund af samarbejdet med Elvis Costello. Et nyt makkerpar McCartney/McManus blev hilst velkomment, men samarbejdet fortsatte ikke ud over dette ene album. Tripping the Live Fantastic (1990) blev resultatet af den turne som McCartney tog verden rundt på efter Flowers in the Dirt albummet. For første gang i sin solokarriere inkluderede han også Beatles materiale i set listen - og publikum var euforisk. Unplugged (The Official Bootleg) [live] (1991) var en blanding af gamle standard melodier, Beatles - McCartney for fuld udblæsning. Absolut en plade der bekræfter hans ry som en fremragende live kunstner. Her i starten af 1990'erne var det højeste mode at spille uden forstærkning altså fuldstændigt akustisk. Denne plade er et af de bedste eksempler. CHOBA B CCCP [Back in the USSR] (1991) er en samling gamle standard rock melodier indspillet i 1987 og udgivet året efter på det rusiske marked alene. Først i 1991 blev albummet officielt udgivet. Liverpool Oratorio (1991) skyldes at McCartney fik til opgave af the Royal Liverpool Philharmonic Orchestra at komponere et værk til markering af orkestrets 150 års jubilæum. Værket gengiver en autobiografi af figuren Shanty fra Liverpool. Off the Ground (1993) var absolut en værdig fortsættelse af Flowers in the Dirt. Materialet er gennemarbejdet og hænger sammen. Samtidig er det en af hans mest politiske manifestationer rettet mod dyreforsøg og en bøn om fred i verden. Paul Is Live (1993) er endnu en live plade, som stort set er en forkortet udgave af Tripping the Live Fantastic. Flaming Pie (1997) var inspireret af arbejdet med Beatles Anthology projektet. Pladen skulle afspejle det rå, akustiske indtryk fra de tidlige år kombineret med en velproduceret nutid. Standing Stone (1997) blev McCartney andet symfoniske værk baseret på et digt om kelternes syn på verdens oprindelse. Det er stadig en popmusiker, der skriver musikken. Run Devil Run (1999) blev udgivet efter rygter om at McCartney havde stoppet karrieren som rockmusiker. Men endnu engang forsøgte han at lave en rå indspilning af gamle standardnumre. Sammen med David Gilmour og et par andre kolleger indspillede McCartney Run Devil Run som en fingeret session fra starten af 60'erne. McCartney medbragte en konvolut med titler på gamle standardnumre. Musikkerne trak et titel og spillede nummeres uden forberedelse. Working Classical: Orchestral and Chamber Music by Paul McCartney (1999) var McCartneys tredje forsøg indenfor den klassiske musik. Der er fire små stykker musik komponeret til lejligheden og fremført af London Symphony Orchestra - og resten er forskellig McCartney melodier frem ført af Loma Mar Quartet. Liverpool Sound Collage (2000) er en collage af musique concrète med en blanding af gamle Beatles lydspor og gadeinterview fra Liverpool. Driving Rain (2001) var et forsøg på helt at viske tavlen ren og prøve noget nyt. McCartney tog til Los Angeles og hyrede nogle studiemusikere til en indspilning. Resultatet blev krydret med deltagelse af Ringo Starr og McCartney's søn James McCartney. Hele processen var så stor en opmuntring at McCartney tog imod udfordringen om at tage på endnu en turne. Turen rundt i USA i 2002] blev et sandt triumftog og resulterede i live-abummet Back in the US og filmen Back in the World. Turneen fortsatte til [[Europa]] og [[Asien i 2003 med bl.a. en koncert i Parken i København i sommeren 2003. I 2004 blev det til endnu en kort Europaturne med bl.a. to koncerter i Horsens

Velgørenhed

Han har arbejdet for velgørenhed som ved koncerterne Campuchea, Band Aid og Prins of Wales Trust. Politisk har han støttet grupper som Greenpeace og People for the Ethical Treatment of Animals. Ideerne fra Apple Records er videreført i hans arbejde for Liverpool Institute for Performing Arts. Han har sammen med sin anden kone fotomodellen Heather Mills engageret sig i kampen mod landminer.

Discografi

Beatles

Alle gruppens albums.

Soloalbum

- The Family Way [Original Soundtrack] (1967)
- McCartney (April 1970)
- RAM (Maj 1971)
- Wild Life (December 1971)
- Red Rose Speedway (April 1973)
- Band On The Run (December 1973)
- Venus And Mars (Maj 1975)
- Wings At The Speed Of Sound (Marts 1976)
- Wings Over America (December 1976)
- Thrillington (1977)
- London Town (Marts 1978)
- Wings Greatest (November 1978)
- Back To The Egg (Juni 1979)
- McCartney II (Maj 1980)
- Tug Of War (April 1982)
- Pipes Of Peace (Oktober 1983)
- Give My Regards To Broad Street (Oktober 1984)
- Press To Play (August 1986)
- All The Best (November 1987)
- CHOBA B CCCP the russian album (Oktober 1988)
- Flowers In The Dirt (Juni 1989)
- Tripping The Live Fantastic (Oktober 1990)
- Unplugged (The Official Bootleg]]) (Juni 1991)
- Paul McCartney`s Liverpool Oratorio (Oktober 1991)
- Off The Ground (February 1993)
- Paul Is Live (November 1993)
- Strawberries, Oceans, Ships, Forest (Februar 1994)
- Flaming Pie (Maj 1997)
- Standing Stone (September 1997)
- Rushes (August 1998)
- Run Devil Run (Oktober 1999)
- Working Classical (Oktober 1999)
- Liverpool Sound Collage (September 2000)
- Wingspan (Maj 2001)
- Driving Rain (November 2001)
- Back in the U.S. [live] (November 2002)
- Back in the World [live] (Marts 2003)
- Chaos and Creation in the Back Yard (September 2005)

Solo singler

- ANOTHER DAY (19/2 1971)
- OH WOMAN OH WHY (19/2 1971)
- UNCLE ALBERT/ADMIRAL HALSEY (2/8 1971)
- TOO MANY PEOPLE (2/8 1971)
- BACK SEAT OF MY CAR, THE (13/8 1971)
- HEART OF THE COUNTRY (13/8 1971)
- GIVE IRELAND BACK TO THE IRISH (25/2 1972)
- GIVE IRELAND BACK TO THE IRISH (25/2 1972)
- MARY HAD A LITTLE LAMB (12/5 1972)
- LITTLE WOMAN LOVE (12/5 1972)
- HI, HI, HI (1/12 1972)
- C MOON (1/12 1972)
- MY LOVE (23/3 1973)
- 'MESS, THE (23/3 1973)
- LIVE AND LET DIE (1/6 1973)
- I LIE AROUND (1/6 1973)
- HELEN WHEELS (26/10 1973)
- COUNTRY DREAMER (26/10 1973)
- JET 2/15/74 (28/1 1974)
- MAMUNIA (28/1 1974)
- LET ME ROLL IT (15/2 1974)
- BAND ON THE RUN (28/6 1974)
- NINETEEN HUNDRED AND EIGHTY FIVE (8/4 1974)
- ZOO GANG (28/6 1974)
- JUNIOR`S FARM (25/10 1974)
- SALLY G (25/10 1974)
- LISTEN TO WHAT THE MAN SAID (16/5 1975)
- LOVE IN SONG (16/5 1975)
- LETTING GO (5/9 1975)
- YOU GAVE ME THE ANSWER (5/9 1975)
- VENUS & MARS / ROCKSHOW (28/11 1975)
- MAGNETO AND TITANIUM MAN (28/11 1975)
- SILLY LOVE SONGS (30/4 1976)
- COOK OF THE HOUSE (30/4 1976)
- LET `EM IN (23/7 1976)
- BEWARE MY LOVE (23/7 1976)
- MAYBE I`M AMAZED (4/2 1977)
- SOILY (4/2 1977)
- SEASIDE WOMAN (18/7 1980)
- B-SIDE TO SEASIDE (18/7 1980)
- MULL OF KINTYRE (11/11 1977)
- GIRLS` SCHOOL (11/11 1977)
- WITH A LITTLE LUCK (24/3 1978)
- BACKWARDS TRAVELLER / CUFF LINK (MEDLEY) (24/3 1978)
- I`VE HAD ENOUGH (16/6 1978)
- DELIVER YOUR CHILDREN (16/6 1978)
- LONDON TOWN (11/8 1978)
- I`M CARRYING (11/8 1978)
- GOODNIGHT TONIGHT (23/3 1979)
- DAYTIME NIGHTIME SUFFERING (23/3 1979)
- GETTING CLOSER (10/8 1979)
- SPIN IT ON (4/6 1979)
- ARROW THROUGH ME (13/8 1979)
- OLD SIAM, SIR (1/6 1979)
- WONDERFUL CHRISTMASTIME (16/11 1979)
- RUDOLPH THE RED NOSED REGGAE (16/11 1979)
- COMING UP (11/4 1980)
- COMING UP (LIVE AT GLASGOW) (11/4 1980)
- LUNCH BOX / ODD SOX (11/4 1980)
- WATERFALLS 6/13/80 (22/7 1980)
- CHECK MY MACHINE (13/6 1980)
- TEMPORARY SECRETARY (12/9 1980)
- SECRET FRIEND (12/9 1980)
- EBONY AND IVORY (29/3 1982)
- RAINCLOUDS (29/3 1982)
- TAKE IT AWAY (21/6 1982)
- I`LL GIVE YOU A RING (21/6 1982)
- DRESS ME UP AS A ROBBER (5/7 1982)
- TUG OF WAR (13/9 1982)
- GET IT (13/9 1982)
- SAY SAY SAY (3/10 1983)
- ODE TO A KOALA BEAR (3/10 1983)
- SO BAD (5/12 1983)
- PIPES OF PEACE (5/12 1983)
- NO MORE LONELY NIGHTS (24/9 1984)
- NO MORE LONELY NIGHTS (Playout Version) (24/9 1984)
- WE ALL STAND TOGETHER (12/11 1984)
- SPIES LIKE US (18/11 1985)
- MY CARNIVAL (18/11 1985)
- PRESS (14/7 1986)
- IT`S NOT TRUE (14/7 1986)
- PRETTY LITTLE HEAD (27/10 1986)
- WRITE AWAY (27/10 1986)
- STRANGLEHOLD (3/11 1986)
- ANGRY (27/10 1986)
- ONLY LOVE REMAINS (1/12 1986)
- TOUGH ON A TIGHTROPE (1/12 1986)
- ONCE UPON A LONG AGO (Long Version) (16/11 1987)
- ONCE UPON A LONG AGO (16/11 1987)
- KANSAS CITY (16/11 1987)
- BACK ON MY FEET (16/11 1987)
- LAWDY MISS CLAWDY (23/11 1987)
- MY BRAVE FACE (8/5 1989)
- FLYING TO MY HOME (8/5 1989)
- THIS ONE (17/7 1989)
- FIRST STONE, THE (17/7 1989)
- I WANNA CRY (17/7 1989)
- I`M IN LOVE AGAIN (17/7 1989)
- THIS ONE (17/7 1989)
- FIRST STONE, THE (17/7 1989)
- I WANNA CRY (17/7 1989)
- I`M IN LOVE AGAIN (17/7 1989)
- THIS ONE (17/7 1989)
- FIRST STONE, THE (17/7 1989)
- THIS ONE (31/7 1989)
- FIRST STONE, THE (31/7 1989)
- GOOD SIGN (31/7 1989)
- MY BRAVE FACE (8/5 198)
- FLYING TO MY HOME (8/5 1989)
- I`M GONNA BE A WHEEL SOMEDAY (8/5 1989)
- AIN`T THAT A SHAME (8/5 1989)
- FIGURE OF EIGHT (13/11 1989)
- OU EST LE SOLEIL (13/11 1989)
- PUT IT THERE (5/2 1990)
- MAMA`S LITTLE GIRL (5/2 1990)
- BIRTHDAY (8/´10 1990)
- GOOD DAY SUNSHINE (8/10 1990)
- SAVE THE CHILD (1/11 1991)
- DRINKING SONG, THE (1/11 1991)
- HOPE OF DELIVERANCE (28/12 1992)
- LONG LEATHER COAT (28/12 1992)
- HOPE OF DELIVERANCE (28/12 1992)
- BIG BOYS BICKERING (28/12 1992)
- LONG LEATHER COAT (28/12 1992)
- KICKED AROUND NO MORE (28/12 1992)
- OFF THE GROUND (27/4 1993)
- COSMICALLY CONSCIOUS (27/4 1993)
- STYLE STYLE (27/4 1993)
- SWEET SWEET MEMORIES (27/4 1993)
- SOGGY NOODLE (27/4 1993)
- BIKER LIKE AN ICON (1/10 1993)
- MIDNIGHT SPECIAL (1/10 1993)
- THINGS WE SAID TODAY (1/10 1993)
- BIKER LIKE AN ICON (LIVE VERSION) (1/10 1993)
- WORLD TONIGHT, THE (27/5 1997)
- LOOKING FOR YOU (6/5 1997)
- NO OTHER BABY (9/11 1999)
- BROWN-EYED HANDSOME MAN (9/11 1999)
- FROM A LOVER TO A FRIEND (29/10 2001)
- FREEDOM (5/11 2001)
- RIDING INTO JAIPUR (29/10 2001)
- FINE LINE (29/08 2005)
- JENNY WREN (21/11 2005)

Film

McCartney medvirker bl.a. i følgende film
- A Hard Day's Night (1964)
- Help! (1965)
- Magical Mystery Tour [TV] (1967)
- Let It Be (1970)
- Rupert and the Frog Song [anim] (1983)
- Give My Regards to Broad Street (1984)
- Eat the Rich (1987) Mccartney, Paul ja:ポール・マッカートニー ko:폴 매카트니 simple:Paul McCartney

1960'erne

Århundreder: 19. århundrede - 20. århundrede - 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 -----

Begivenheder

1960'erne blev et turbulent årti over hele jorden. Mange af kendetegnene ved 1960'erne udsprang af demografiske forhold især det store babyboom og enden for de europæiske koloniimperier.
- Kolonismens ophør; mange nye lande opnår uafhængighed i Afrika og Asien.
- Svinebugtaffæren.
- Menneskerettighedsbevægelsen; slutningen på raceadskillelse i Amerika.
- Den cubanske missilkrise.
- John F. Kennedy myrdes i 1963; hans bror Robert F. Kennedy myrdes i 1968.
- My lai massakren i vietnam 16. marts 1968 Martin Luther King Jr. myrdes den 4. april 1968.
- Hippie, stoffer & rock'n'roll indtager Woodstock-Festivalen i 1969.
- Surrealisme.
- Studenteruroligheder med efterfølgende vold mellem studenter og politi og soldater i USA, Frankrig, Mexico, Tjekkoslovakiet samt en række andre lande.
- Babyboom-generationen vokser op.
- Den første udbredte brug af prævention ved hjælp af p-pillen. Den seksuelle revolution.
- Stigende religiøse forskelle i Vesten. Kristendommen formindskes og ateisme får en rolle. Time Magazine spørger: "Er Gud død?".
- Vietnamkrigen og efterfølgende protester fører til Kent State Universitet's skyderier i maj 1970.
- Rock'n'roll udvikles og bliver meget populært. Beatles afløser Elvis Presley.
- Oprør i Frankrig.
- Foråret i Prag.
- Sverige indfører højrekørsel.
- USA foretager bemandet månelanding. Satelitter revolutionerer global kommunikation.
- 2001: A Space Odyssey
- James Bond film bliver populære.

Verdens ledere

- Dwight D. Eisenhower
- John F. Kennedy
- Lyndon Johnson

Sportsidoler

Kunstnere

- Julie Andrews
- Frankie Avalon and Annette Funicello
- Brigitte Bardot
- The Beach Boys
- The Beatles
- The Byrds
- The Kinks
- The Who
- The Rolling Stones
- Genesis
- Tony Curtis
- The Doors
- Bob Dylan
- Cary Grant
- Jimi Hendrix
- Alfred Hitchcock
- Dustin Hoffman
- Rock Hudson
- Janis Joplin
- Jack Lemmon
- Jerry Lewis
- Gina Lollobrigida
- Sophia Loren
- Dean Martin
- Paul Newman
- Sidney Poitier
- Peter Sellers
- Frank Sinatra
- Sonny and Cher
- John Wayne
- Raquel Welch å ja:1960年代 ko:1960년대 simple:1960s

1969

Begivenheder

- 1. januar - Et regulativ ved forsvaret bestemmer, at alle værnepligtige fremover skal tiltales med navn i stedet for nummer.
- 3. februar - Yassir Arafat bliver af Den palæstinensiske nationalkongres, udnævnt til leder af PLO.
- 20. juli - lander Apollo 11 på Månen.
- 21. juli - Neil Armstrong betræder som det første menneske Månens overflade. Se: Månelanding.
- 22. oktober - Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) aflytningscentral under Københavns Universitet i Kejsergade afsløres.
- 16. december - Dødsstraffen bliver afskaffet i Storbritannien.

Fødsler

- 7. juni - Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark.

Dødsfald

- 2. januar - Julius Bomholt, forhenværende kulturminister. 72 år.
- 19. maj - Coleman Hawkins, amerikansk jazzmusiker (tenorsaxofon). 64 år.

Nobelprisen

- Fysik - Murray Gell-Mann
- Kemi - Derek H. R. Barton, Odd Hassel
- Medicin - Max Delbrück, Alfred D. Hershey, Salvador E. Luria
- Litteratur - Samuel Beckett
- Fred - International Labour Organization (I.L.O.), Geneve.
- Økonomi - Ragnar Anton Kittil Frisch, Jan Tinbergen

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 16-Storbritannien 16. USA beholder trofæet.

Musik

Film

Bøger

- 69 ja:1969年 ko:1969년 ms:1969 simple:1969 th:พ.ศ. 2512

Yoko Ono

Yoko Ono (født 18. februar 1933) er en Japansk født amerikansk kunstner. På japansk skrives hendes navn 小野洋子 (Ono Yōko), som betyder Barn af havet. Hun har det meste af sit liv boet i og været en del af kunstnermiljøet i New York.

Baggrund

Hun blev født med en privilegeret baggrund som det ældste af tre børn af Iso Yasuda og Eisuke Ono. Isoko Yasuda var medlem af en af Japans rigeste bankfamilier. Eisuke Ono var oprindeligt uddannet klassisk pianist, men måtte opgive karrieren til fordel for et job i familiens bank. Yoko One blev uddannet på den eksklusive Gakushuin skole i Tokyo. Under Anden verdenskrig overlevede familien bombningen af Tokyo i et underjordisk beskyttelsesrum. Senere flygtede Eisuke Ono med børnene ud på landet med deres ejendele på en trækvogn. Under flugten måtte de overleve ved at tigge mad. Faderen Iso Yasuda blev tilbage i Tokyo og blev interneret som krigsfange i en lejr i Kina. Hele familien overlevede krigen og flyttede til Scarsdale, New York, hvor Yoko gik på Sarah Lawrence College. I 1956 giftede hun sig med komponisten Toshi Ichiyanagi. Ægteskabet varede indtil 1962, hvor hun giftede sig med den amerikanske jazzmusiker og filmproducer Anthony Cox. Ægteskabet blev annulleret d. 1. marts 1963 og de giftede sig igen d. 6. juni samme år for igen at blive endeligt skilt d. 21. februar 1969. De fik sammen en datter Kyoko Chan Cox (født 8. august 1963) som Yoko Ono efter et bittert slagsmål fik forældremyndigheden over. I 1971 bortførte Cox sin datter og gik under jorden. Kyoko og Yoko Ono blev først genforenet i 1998. Yoko Ono blev tidligt medlem af kunstnersammenslutningen Fluxus og har arbejdet med koncept kunst og perfomance kunst. Eksempelvis har hun optråt med Cut Piece, hvor hun siddende på en scene opfordrer publikum til at klippe et stykke af hendes tøj, indtil hun var helt nøgen. Hun lavede en serie på seksten eksperimental film imellem 1964 og 1972. Især filmen No. 4 fra 1966 (også kaldet Balder) vakte opsigt. Filmen består af en serie nærbilleder af balder, optaget imedens personen går i en trædemølle. Ono er blevet beskrevet som "Verdens mest kendte ukendte kunstner – alle kender hendes navn, men ikke hendes kunst".

Samarbejdet med John Lennon

Hun er nok mest kendt for sit ægteskab med John Lennon og sin indirekte indflydelse på The Beatles. Ono og Lennon mødtes ved en forpremiere på en af hendes udstillinger i London i 1966. Lennon blev betaget af hendes fremtræden og interaktive kunst. Især et værk, hvor ordet Yes skrevet på loftet kun kunne læses, stående på toppen af en stige betog Lennon. Han blev overrasket over værkets positive fremtoning. Ono og Lennon blev gift i Gibraltar d. 21. marts 1969. De har sammen en søn Sean Taro Ono Lennon født på Lennons 35 års fødselsdag d. 8. oktober 1975. Onos musikalske karriere startede faktisk med en solokoncert med avanceret eksperimental musik i Carnegie Hall i 1961. Hendes musikalske stil ændrede sig under samarbejdet med Lennon fra det ekstremt eksperimenterende mod mere konventionel musik. Det musikalske samarbejde i mellem Ono og Lennon startede i 1968 med albummet Unfinished Music No. 1: Two Virgins som var et eksperimental-album med elektronisk musik. I 1969 dannede de Plastic Ono Band og gruppens første album Live Peace In Toronto blev optaget under Toronto Rock and Roll Revival Festival. Ud over Ono og Lennon bestod gruppen af Eric Clapton (Guitar), Klaus Voormann (Bas) og Alan White (trommer). Første halvdel af koncerten bestod af standard rock numre, men den anden halvdel af avantgarde musik med Ono som frontvokal. Settet endte med en lydside hovedsagelig bestående af tilbagekoblet lyd og Onos skrig. Musikalsk ledte Ono Lennon ud af The Beatles og gav ham både udfordringer og inspiration. Mange fans beskyldte hende for at være årsagen til opløsningen af The Beatles, skønt de internt havde rigeligt med årsager til opløsningen. Utvivlsom har hendes mange uenigheder med Paul McCartney om forvaltningen af Lennon-McCartney-sangkataloget og udgivelse af opfølgende materiale bidraget til dette indtryk. Men det er uomtvisteligt, at hun endte som prügelknabe for alle misererne omkring opløsningen af The Beatles, fjendskabet mellem Lennon og Paul McCartney, retssagerne, Lennons for mange uforståelige musikalske eksperimenter og ikke mindst hans narkomisbrug og deraf følgende menneskelige og kunstneriske opløsning. At hun tværtimod brugte år på at tøjle hans selvdestruktive sind var der tilgengæld ikke megen ros for. Tillige havde hetzen i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne en klar racistisk vinkel: Hun kom til at repræsentere det besejrede Japan og mange briters traumatiske opgør med kolonitiden og Anden verdenskrig. Samarbejdet imellem Ono og Lennon sluttede brat den 8. december 1980, hvor Lennon og Ono på vej tilbage til deres hjem i Dakota-bygningen i New York efter indspilningerne af Onos nummer Walking On Thin Ice. På vej ind i bygningen blev Lennon skudt ned og dræbt af en sindsforvirret fan. De sidste optagelser blev udgivet i 1984 på albummet Milk and Honey. I 1995 udgav Ono albummet Rising sammen med sønnen Sean Lennon. Musikken fra dette album startede en bølge af remixudgivelser. Bl.a. nåede en ny remixet udgave af Walking on Thin Ice som den første og eneste af Onos udgivelser en førsteplads på Billboard Magazines Dance/Club hitliste.

Politik

Siden 1960'erne har Ono været en fortaler for fred og menneskerettigheder. Ono og Lennon lavede en happening, hvor de afholdt en pressekonference liggende i en seng på Hotel Hilton i Amsterdam i marts 1969 og igen i maj 1969 i Montreal for at skabe opmærksomhed for fredsarbejdet. Under happeningen i Montreal indspillede de deres første single Give peace A Chance med de nydannede Plastic Ono Band. I 2002 stiftede Ono sin egen fredspris ved at donere $50.000 til kunstnere som lever i konfliktområder. De første modtagere var israelske og palestinensiske kunstnere. I 2004 genindspillede hun sangen Every Man Has a Woman Who Loves Him til støtte for homoseksuelles ret til ægteskab.

Diskografi

- Unfinished Music No.1: Two Virgins (1968)
- Unfinished Music No.2: Life With The Lions (1969)
- Wedding Album (1969)
- Live Peace In Toronto (1969)
- Yoko Ono Plastic Ono Band (1970)
- Fly (1971)
- Sometime In New York City (1972)
- Approximately Infinite Universe (1973)
- Feeling The Space (1973)
- Welcome: The Many Sides Of Yoko Ono (1973)
- A Story (1974/1997)
- Double Fantasy (1980)
- Season Of Glass (1981)
- It's Alright (I See Rainbows) (1982)
- Milk And Honey (1984)
- Every Man Has A Woman (1984)
- Starpeace (1985)
- Onobox (1992)
- Walking On Thin Ice (1992)
- Rising (1995)
- New York Rock (1995)
- Rising Mixes (1996)
- Blueprint For A Sunrise (2001)
- Open Your Box (maxi-single) (2001)
- Will I/Fly (maxi-single) (2002)
- Yang Tang (maxi-single) (2002)
- Walking on Thin Ice (maxi-single) (2003)
- Every Man Has A Man Who Loves Him / Every Woman Has A Woman Who Loves Her (Støttesingler for homoseksuelles ret til ægteskab) (2004)

Eksterne links

- [http://www.instantkarma.com/ Instant Karma], online-magasin dedikeret til John Lennon og Yoko Ono
- [http://www.artnotart.com/fluxus/yono--.html Yoko Ono fluxus debris!] @ art / not art
- [http://www.jeclique.com/onoweb ::: ONOWEB]: et international netværk af information om Yoko Ono
- [http://www.a-i-u.net/ Yoko Ono Box] Et uofficielt Yoko Ono site
- [http://www.domeus.co.uk/forum/onovox ~ ONOVOX]: Nyhedsliste
- [http://launch.yahoo.com/read/story/12027174 Yoko Ono Makes Old Song Gay Friendly], artikel fra Associated Press, 8. juli 2004.
- [http://www.newmusicbox.org/page.nmbx?id=48vw06 Yoko Ono's Snow] anmeldt af Tom Johnson. Oprindeligt udgivet 7. februar 1977
- [http://home.nyc.rr.com/alweisel/usyokoono.htm 1995 Interview med Yoko Ono]

Listening

- [http://www.ubu.com/sound/ono.html UbuWeb: Yoko Ono] lydværker fra Fluxus og senere Kategori:Musikere fra USA ja:オノ・ヨーコ simple:Yoko Ono

1970

Begivenheder

- 1. januar - Kildeskatten indføres.
- 14. januar - Som den første danske forfatter får Klaus Rifbjerg Nordisk Råds Litteraturpris på 50.000 kr.
- 14. januar - Diana Ross optræder for sidste gang med sangsildene The Supremes.
- 15. januar - efter 32 måneders kamp for uafhængighed af Nigeria overgiver Biafra sig.
- 11. februar - John Lennon betaler en bøde på £1.344 for 96 personer som protesterede imod, at det sydafrikanske rugby hold spiller i Skotland.
- 11. februar - Japan bliver det fjerde land, som opsender en satellit i kredsløb om jorden.
- 1. marts - Rhodesia opnår fuld uafhængighed af den britiske krone og erklærer sig selv for en raceopdelt republik.
- 31. marts - Explorer I vender tilbage til jorden efter 12 år i kredsløb.
- 1. april Kommunalreformen reducerer antallet af kommuner i Danmark til 275, og antallet af amter til 14.
- 1. maj - amerikanske styrker invaderer Cambodia.
- 4. maj - fire studenter på Kent State University i Ohio dræbes af nationalgarden under en demonstration mod amerikansk invasion i Cambodia.
- oktober - Front de Libération du Québec (FLQ) kidnapper James Cross og myrder Pierre Laporte. Hermed opstår Quebec's Oktoberkrise.
- 12. oktober - Løjtnant William Calley stilles for en krigsret for massakren på 102 civile vietnamesere i landsbyen My Lai i 1968
- 21. oktober - Den nye Lillebæltsbro indvies.
- 18. december - Italien legaliserer skilsmisse.

Født

- 13. januar - Marco Pantani, professionel cykelrytter fra Italien.
- 11. februar - Jason Allyn Scott.
- 27. marts - Mariah Carey, sangerinde.
- 29. april - Andre Agassi, amerikansk tennisspiller.

Dødsfald

- 10. januar - Pavel Beljajev, russisk kosmonaut
- 15. januar - Viggo Brodthagen - skuespiller og revydirektør (68 år).
- 21. januar - Mogens Brandt, dansk skuespiller og madskribent (fødes 1909).
- 2. februar - Bertrand Russell, filosof.
- 11. februar - Emil Abranyi, komponist.
- 3. april - Bjarne Forchhammer, dansk skuespiller. (Fødes 1903).
- 6. juni - Kjeld Jacobsen, dansk skuespiller. Født 1915.
- 3. september - Vince Lombardi, amerikansk fodbold træner.
- 18. september - Jimi Hendrix, rockmusiker.
- 28. september - Gamal Abdal Nasser, den første egyptiske præsident.
- 4. oktober - Janis Joplin, blues- og rock and roll-sanger.
- 5. september - Jochen Rindt, tysk racerkører.
- 9. november - Charles de Gaulle, fransk general og politiker (født 1890)

Sport

- 11. januar - Super Bowl IV Kansas City Chiefs (23) besejrer Minnesota Vikings (7).
- Brasilien vinder VM i fodbold i Mexico.
- Commonwealth legene afholdes i Edinburgh, United Kingdom.

Nobelprisen

- Fysik - Hannes Olof Gösta Alfvén, Louis Eugène Félix Néel
- Kemi - Luis F Leloir
- Medicin - Sir Bernard Katz, Ulf von Euler, Julius Axelrod
- Litteratur - Alexander Solsjenitsyn
- Litteratur - Norman E. Borlaug
- Økonomi - Paul Samuelson 70 als:1970 ja:1970年 ko:1970년 ms:1970 simple:1970 th:พ.ศ. 2513

New York

Billede:us-ny.jpg	Billede:NewYorkstateseal.jpg
(New Yorks flag)

Statens kælenavn: Empire State

Hovedstad

Albany

Areal
- totalt
- land
- vand
- % vand

141.205 km²
122.409 km²
18.795 km²
13,3%

Befolkning
- totalt (2000)
- befolkningstæthed

Nummer 3
18.976.457
134/km²

Indtrædelse i unionen
- som nummer
- dato

11
25. juli, 1788

Tidszone

Østlig: UTC-5/-4

Breddegrad
Længdegrad

40°29'40"N til 45°0'42"N
71°47'25"W til 79°45'54"W

Bredde
Længde
Højde over havet
- højest
- middel
- lavest

455 km
530 km

1.629 meter
305 meter
0 meter

: Alternativ betydning: New York City New York er en delstat i det nordøstlige USA. New Yorks største by hedder også New York, som anvendes i daglig tale, byen er også kendt som New York City for at kunne skelnes fra delstaten. Delstaten New York har omkring 19 millioner indbyggere, hvilket gør den til den tredjestørste i USA.

Historie

New York koloniseredes i begyndelsen af 1600-tallet af hollændere og blev overtaget af englænderne i 1660'erne. New York var en af de tretten kolonier, som begyndte USA's uafhængighedskrig.

Byer

- Albany
- Binghamton
- Buffalo
- Elmira
- New York City
- Rochester
- Schenectady
- Syracuse
- Utica
- Yonkers

Øvrige steder

- Adirondack-bjergene
- Amsterdam
- Hyde Park
- Poughkeepsie
- Kingston
- West Point
- Woodstock

Seværdigheder

- Niagaravandfaldet
- Hyde Park Franklin D. Roosevelts hjem Kategori:Delstater i USA ja:ニューヨーク州 simple:New York

9. oktober

9. oktober er dag 282 i året i den gregorianske kalender (dag 283 i skudår). Der er 83 dage tilbage af året. 09 ja:10月9日 ko:10월 9일 simple:October 9 th:9 ตุลาคม

Slaget om england

Luftslaget om England (på engelsk: Battle of Britain) også kaldet kampen om England blev udkæmpet som luftslag mellem 10. juli og 31. oktober 1940 mellem Luftwaffe og Royal Air Force. Hovedmålet med den tyske luftoffensiv var at vinde luftherredømmet over England, så Operation Seelöwe, tyskernes invasion af England, kunne sættes i gang. Det sekundære mål var at ødelægge landets flyproduktion og dermed true nationen til neutralitet eller overgivelse. Ifølge britiske historikere foregik slaget om England i perioden mellem 10. juli og 31. oktober 1940, mens tyske kilder angiver perioden til midt-august 1940 til maj 1941 (hvor de tyske bombemaskiner blev trukket tilbage som forberedelse til angrebet på Rusland). Slaget om England var det første store slag som udelukkende blev udkæmpet i luften. Det var den største og længstvarende bombekampagne verden havde set, og reelt første gang teorierne omkring strategisk bombning blev afprøvet.

Luftwaffes strategi

Den tyske strategi var påvirket af teorierne omkring strategisk bombning (angreb rettet mod et lands produktionsanlæg og befolkning). Efter den spanske borgerkrig gik man over til en mere taktisk strategi (angreb på militære mål, som del i et felttog). I felttogene mod Polen og Frankrig opererede Luftwaffe sammen med den tyske hær, hvilket muliggjorde lynhurtige fremstød mod fjenden, den såkaldte Blitzkrieg eller lynkrig. Under Slaget om England opererede Luftwaffe alene, ikke som støtte for en fremstormende hær, men som et afgørende våben i sig selv. Man havde stadig en stor tiltro til strategisk bombning, og Göring så slaget som en mulighed for at vise hvad hans luftvåben duede til. Efter slaget om Frankrig blev Luftwaffe grupperet i tre luftflåder, eller Luftflotten. Luftflotte 2 under kommando af Generalfeldmarschall Albert Kesselring havde ansvaret for bombning af det sydøstlige England samt London. Luftflotte 3 under kommando af Generalfeldmarschall Hugo Sperrle havde ansvaret for Midlands, samt den vestlige og nordvestlige del af landet. Luftflotte 5 under kommando af Generaloberst Hans-Jürgen Stumpff fra hans hovedkvarter i Norge, havde ansvaret for det nordlige England og Skotland. Som felttoget skred frem, skiftede ansvarsområderne, så Luftflotte 3 tog ansvar for de natlige angreb, mens Luftflotte 2 fik hovedansvaret for de øvrige angreb. Mod slutningen deltog også den italienske ekspeditionsstyrke, Corpo Aero Italiano, for en periode i slaget. Oprindeligt havde Luftwaffe regnet med at bruge fire dage på at sætte RAFs Fighter Command ud af spillet i det sydlige England. Derefter fire ugers bombeangreb, som skulle ødelægge landets flyfabrikker og sætte resten af landet ud af spillet. Planen var først at angribe flyvepladserne nær kysten og gradvis bevæge sig længere ind i landet, mod London og den ring af sektorflyvepladser som forsvarede den. I det store hele holdt Luftwaffe sig til planen, men blandt de øverstkommanderende var der uenighed om strategien. Hugo Sperrle, Luftflotte 3, ville ødelægge luftforsvaret og dets infrastruktur. Albert Kesselring, Luftflotte 2, ville angribe London for enten at bombe den britiske regering til overgivelse, eller lokke RAFs jagerfly op til et afgørende slag. Göring var mere optaget af at bevare sin magtbase i Luftwaffe end af at sætte sig igennem overfor sine officerer og gennemtrumfe den valgte strategi. Samtidig hang han fast i en forældet opfattelse af luftkamp (han var jagerpilot under 1. verdenskrig), hvilket senere førte til taktiske og strategiske fejl. Luftwaffe led også under mangelfulde informationer fra de tyske efterretningstjenester. Efterretningstjenesterne var fraktionerede og prægede af rivalisering mellem afdelingerne. De havde ingen eller kun få agenter i Storbritanien i 1940. Det gjorde at Luftwaffe stort set intet kendte til RAFs luftforsvar, dets struktur og virkemåde. De få gode efterretninger man havde, eksempelvis en opgørelse af Fighter Commands styrke, blev ignoreret, da de ikke passede med den opfattelse Luftwaffe havde. Under det meste af slaget måtte Luftwaffe derfor operere i blinde uden at kende fjendens styrke og placering. Resultatet af bombninger og luftkampe blev rutinemæssigt overdrevet, og Luftwaffes ledelse kom derfor længere og længere væk fra virkeligheden. Man mente flere gange at have nedkæmpet Fighter Command, kun for at finde ud af at det alligevel ikke var tilfældet. Denne mangel på solide efterretninger og konsistent ledelse gjorde at Luftwaffe ikke fulgte en sammenhængende strategi, selv da RAF havde ryggen mod muren.

Dowdingsystemet

Slaget om England gjorde jagerfly som Spitfire og Hurricane berømte, men hjørnestenen i det britiske forsvar var et avanceret styrings- og detektionssystem, det såkaldte Dowdingsystem. Systemet var opkaldt efter sin ophavsmand, Air Chief Marshall Sir Hugh Dowding, øverstkommanderende for Fighter Command. Systemet var bygget op af flere trin, som understøttede hinanden: #Radarstationer langs kysten (kodenavn - Chain home) som skulle opdage angribende fly, allerede når de gik på vingerne i Frankrig. #Observatørkorpset, som fra observationsposter på landjorden fulgte de angribende fly visuelt, når de havde krydset kæden af radarstationer. #Opsamlingsstationer, som sorterede oplysninger fra radarstationer og observationsposter, og sendte dem videre til Fighter Commands hovedkvarter i Stanmore. #Informationer om angribende fly blev med træmarkører/klodser plottet på store kortborde, så man kunne følge hvor fjendens styrker var. Kontrolofficerer hos RAF (Fighter Controllers) kunne så give en eller flere eskadriller ordre til at gå på vingerne for at møde fjenden. Storbritaniens luftrum var opdelt i grupper:
- Gruppe 10 forsvarede Wales og den vestlige del af landet, under kommando af Air Vice-Marshal Sir Christopher Quintin Brand.
- Gruppe 11 dækkede det sydvestlige England og den kritiske indflyvning til London, under kommando af Air Vice-Marshal Keith Park.
- Gruppe 12 forsvarede Midlands og East Anglia, under kommando af Air Vice-Marshal Trafford Leigh.
- Gruppe 13 havde ansvaret for det nordlige England, Skotland og Nordirland, under kommando af Air Vice-Marshal Richard Saul. De enkelte grupper var underinddelt i sektorer, som hver havde kommandoen for 2 - 4 eskadriller. Hjertet i hver sektor var sektorstationer, som ud over flyvepladsen også bestod af en kommandostation. Hver sektorstation havde desuden en række mindre flyvepladser tilknyttet. Meldinger om angreb blev sendt ned gennem systemet fra det enkelte gruppehovedkvarter til de relevante sektorstationer, med besked om at sende deres eskadriller på vingerne. Når en eskadrille var kommet på vingerne, ville den via radio blive dirigeret fra sin sektorstation. Eskadrillen kunne blive bedt om at patruljere nær flyvepladser og andre potentielle mål, eller blive sendt afsted for at afskære et indkommende angreb. Selvom Dowdingsystemet var sin tids mest sofistikerede luftforsvar, havde det sine begrænsninger. Radarstationerne led under mange fejl, og observatørkorpset havde svært ved at følge de angribende fly om natten og i dårligt vejr. Radiokommunikationen med jagerflyene var også begrænset, da RAFs HF-radioer havde begrænset rækkevidde. Selv om man anvendte relæstationer til at sende signalet videre, rakte det ikke længere end et par sektorer. Hver eskadrille havde sin egen frekvens, så de kunne ikke kommunikere med andre eskadriller. Endelig kunne det system man brugte til at holde styr på egne fly (HF/DF, eller "Huff-Duff") maksimalt håndtere fire eskadriller i hver sektor. Til trods for dette var Fighter Command meget effektive når det gjaldt om at afskære angreb. I perioder blev over 80% af alle angreb opsnappet. Radioproblemerne blev løst senere i felttoget, da man gik over til VHF-radio, som havde længere rækkevidde og mulighed for at bruge flere frekvenser. RAF havde med Dowdingsystemet et værktøj der gjorde det muligt for jagerflyene at være hvor der var behov for dem. Luftwaffe havde ikke et tilsvarende system, og var derfor altid et skridt bagefter.

Luftwaffes taktik

Luftwaffe benyttede en meget varieret taktik for at finde vej gennem RAFs forsvar. Man sendte