Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Jules Verne

Jules Verne

Jules Verne (8. februar 1828 i Nantes - 24. marts 1905 i Amiens) var en fransk forfatter. Han var en pioner inden for science fiction-litteratur. Blandt hans kendteste værker kan i flæng nævnes:
- Jorden rundt i 80 dage
- Rejsen til jordens indre
- En verdensomsejling under havet Flere af hans romaner er blevet filmatiseret - nogle endda op til flere gange. Et krater på Månens bagside er opkaldt efter Jules Verne.

Eksterne henvisninger


- [http://www.biblioweb.org/-VERNE-Jules-.html Biblioweb : biografi, bibliografi, analyse] (fransk) Verne, Jules ja:ジュール・ヴェルヌ



Nantes

Nantes er en fransk by i den vestlige del af landet nær Atlanterhavet. Nantes er hovedstad i Loireregionen. Byen har 276.000 indbyggere (2004). Kategori:Franske byer ja:ナント

1905

Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd. For Norge begynder et ny kapitel i historien som selvstændig stat, mens på Island begynder telekommunikationen med udlandet.

Begivenheder


- 2. januar - Den russiske besætning i Port Arthur overgav sig til japanerne. Admiral Rodestvenskij anmodede om forstærkninger hjemmefra.
- 5. januar - Danmarks første venstreregering bliver sprængt på grund af militærpolitisk uenighed.
- 22. januar - Massakre på en ubevæbnet arbejderdemonstration i St. Petersborg i Rusland; Den blodige søndag blever starten til en folkerejsning ledet af blandt andre Leon Bronstein, også kendt som Trotski.
- 17. marts - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om den fotoelektriske effekt hvor han forklarer kvantisering af lys.
- 18. april - Færøernes første kvindeblad kommer ud med titlen Oyggjarnar (Øerne) ved Súsanna Helena Patursson.
- 11. maj - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om Brown'ske bevægelser.
- 21. maj - Det Radikale Venstre stiftes.
- 7. juni - Norge erklærer opløsningen af unionen med Sverige.
- 26. juni - Første telegram til Island sendes ved Guglielmo Marconis radio fra England, før der kom et søkabel 1906.
- 30. juni - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om den specielle relativitetsteori.
- 6. august - I Boulogne-sur-Mer (Frankrig) begynder den første Esperanto-verdenskongres.Esperanto
- 13. august - Folkeafstemning i Norge: 368.208 nordmænd stemmer for opløsningen af unionen med Sverige, kun 184 imod.
- 12. september - Københavns Rådhus bliver officielt indviet efter en byggeperiode på 13 år
- 16. oktober - Norge bliver formelt uafhængig af Sverige.
- 16. oktober - Officiel åbning af den transsibiriske jernbane, som ender i Vladivostok i Østrusland.
- 18. november - Prins Carl bliver konge af Norge under navnet Haakon VII.
- 28. november - Det irske parti Sinn Féin (= "Os selv") grundlægges i Dublin af Arthur Griffith.
- 9. december - I Frankrig udstedes dekret om adskillelse af stat og kirke.

Født


- 2. februar - Ayn Rand, Russisk/Amerikansk forfatter og filosof. Hun dør 6. marts 1982.
- 21. juni - Jean-Paul Sartre, fransk filosof og forfatter. Han dør i 1980.
- 3. august - Karin Nellemose, dansk skuespiller. Død 1993.
- 18. september - Greta Garbo (Greta Lovisa Gustafson), svensk skuespiller; hun dør i 1990.
- 20. oktober - Gunnar "Nu" Hansen, dansk sportsjournalist. Han dør i 1993.
- 31. oktober - Gunnar Lauring, dansk skuespiller. Død 1968.
- 18. november - Peter Poulsen, dansk skuespiller (lever stadig i skrivende stund).
- 16. december - Piet Hein, dansk kunstner, digter og videnskabsmand. Han dør i 1996.

Dødsfald


- 15. februar - Lewis Wallace, amerikansk forfatter
- 24. marts - Jules Verne, forfatter.

Nobelprisen


- Fysik - Phillipp Eduard Anton von Lenard
- Kemi - Johann Friedrich Wilhelm Adolf von Baeyer
- Medicin - Robert Koch
- Litteratur - Henryk Sienkiewicz
- Fred - Baroness Bertha Sophie Felicita Von Suttner, née Countess Kinsky von Chinic und Tettau (Østrig), forfatter, præsident for Permanent International Peace Bureau.

Sport


-

Musik


-

Film


-

Bøger


- 05 ja:1905年 ko:1905년 ms:1905 simple:1905 th:พ.ศ. 2448

Frankrig

République Française
Billede:Frankrig_flag_medium.png Frankrig har ikke et officielt våbenskjold
(Detaljer)
Nationalt motto: Liberté, Egalité, Fraternité
Officielt sprog Fransk
Hovedstad Paris
PræsidentJacques Chirac
MinisterpræsidentDominique de Villepin
Areal
- Total
- heraf vand		Areal 47
547.030 km²
0,26%
Befolkning
- Total (2000)
- Pr. km² 		Størrelse 21
59.551.227
109/km²
Uafhængighed 
Valuta Euro
Tidszone UTC +1
Nationalmelodi La Marseillaise
Internetdomæne.FR
International tlfkode33
Billede:Frankrig-Pos.png
Frankrig betyder frankernes rige. Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig. Frankrig er verdens næststørste producent af atomkraft-el, næstefter USA. 76% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs næststørste religion er islam, som praktiseres af ca. 5%. Dernæst er der ca. 2% protestanter og ca. 1% jøder. Nationalkammeret i Frankrig består af 577 medlemmer og senatet har 317 medlemmer. Frankrig har en nationaldag, Bastilledag. Franske forfattere har fået Nobels Litteraturpris 12 gange. Kendte franske byer:
- Paris (hovedstad)
- Bordeaux
- Cannes
- Chinon
- Lille
- Lyon
- Marseille
- Nantes
- Nice
- Strasbourg
- Toulouse

Franske regioner

Frankrig har 26 regioner og 95 departementer (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Af disse ligger 4 undenfor det europæiske Frankrig. Disse kaldes Départements d'outre-mer (DOM) det vil sige oversøiske departementer.
- Alsace
- Aquitaine
- Auvergne
- Basse-Normandie
- Bourgogne
- Bretagne
- Centre
- Champagne-Ardenne
- Corse (Korsika)
- Franche-Comté
- Haute-Normandie
- Île-de-France
- Languedoc-Roussillon
- Limousin
- Lorraine
- Midi-Pyrénées
- Nord-Pas-de-Calais
- Pays de la Loire
- Picardie
- Poitou-Charentes
- Provence-Alpes-Côte d'Azur
- Rhône-Alpes
- Départements d'outre-mer (DOM)
(Oversøiske departementer), disse er både en region og et departement.
  - Fransk Guyana
  - Guadeloupe
  - Martinique
  - Réunion

Frankrigs historie


- Pre-historisk tid (- 200 f.Kr)
  - 950.000 f.Kr. - 80.000 f.Kr.: Homo Erectus
  - 80.000 f.Kr. - 30.000 f.Kr.: Neanderthal
  - 33.000 f.Kr. - 10.000 f.Kr.: Homo Sapiens - Cro Magnon
  - 28.000 f.Kr. - Cro Magnon: Indgravering i ben, muligvis af månefaser, fundet i Blanchard.
  - 4.000 f.Kr. - 2.500 f.Kr.: Neolitiske revolution: Mennesket begynder at blive bofaste.
  - 2.500 f.Kr. - 50 f.Kr.: Keltisk dominans i Gallien.
- Antikken (200 f.Kr. - 481 e.Kr.)
  - 58 - 51 f.Kr.: Cesars galliske krige.
  - 52 f.Kr. Lutetia bliver grundlagt (det senere Paris).
  - 43 e.Kr. Lugdunum (Lyon) bliver gallernes hovedstad.
  - 2. århundrede e.Kr.: Romerne bringer kristendommen til gallerne.
  - 485 - 511 e.Kr. Clovis I, merovingisk konge over frankerne.
- Middelalderen (481 - 1453)
  - 637: Dagobert I, den sidste merovingiske konge.
  - 732: Charles Martel besejrer muslimerne ved Poitiers, standser en arabisk invasion.
  - 751: Pepin II (den korte) bliver konge over frankerne.
  - 755: Frankerne beskytter kirken mod Lombarderne og grundlægger "De pavelige stater".
  - 768-814: Karl den Store(Charlemagne) regerer som konge over frankerne.
  - 800: Karl den Store bliver af pave Leo 3.Leo III kronet som Hellig Romersk Kejser.
  - 814-840:Louis le Pious efterfølger Karl den Store krones som kejser.
  - 843:Verdun traktaten deler det carolingiske rige.
  - 910:Klosteret i Cluny grundlægges.
  - 1095:Pave Urban 2.Urban II opfordrer til det første korstog.
  - 1066:Wilhelm af Normandiet invaderer England.
  - 1120:Katedralen i St.Denis.Dette markerer fødslen af gotisk arkitektur.
  - 1209:Pave Innocent 3.Innocent III starter det Albigensiske korstog i Syd-Frankrig.
  - 1305-1378:Avignon er paveby.
  - 1337-1443:Hundretårs krigen.
  - 1453:Englænderne forlader Frankrig (med undtagelse af Calais).
- Renæssancen (1453 - 1598)
  - 1464:Det første franske postsystem bliver oprettet af kongen.
  - 1494-1559:De italienske krige: Frankrig og Østrig kæmper om italienske territorier.
  - 1515:François I krones.
  - 1519: Leonardo da Vinci dør i Frankrig.
  - 1562-1598: Religionskrigene.
  - 1572: St.Batolomæus massakren på protestanter i Paris.
  - 1589-1593:Henri IV bliver den første bourbonske konge og konverterer til katolicismen.
  - 1598: Henri IV afslutter religionskrigene med Nantes edictet.
- Grand Siecle (1598 - 1715)
  - 1608: Quebec bliver grundlagt.
  - 1617: Louis XIII bliver kronet som 17 årig.
  - 1624: Kardinal Richelieu bliver første minister.
  - 1642: Blaise Pascal opfinder "Pascalinen" - en automatisk regnemaskine.
  - 1643: Louis XIV bliver konge, med Mazarin som første minister.
  - 1682: Det kongelige hof flytter til Versailles.
  - 1685: Louis XIV tilbagekalder Nantes edictet.
  - 1715: Louis XIV dør og efterfølges af Louis XV.
- Revolutionen (1715 - 1804)
  - 1762: Rosseaus sociale kontrakt.
  - 1769: Napoleon BonaparteBonaparte fødes i Ajaccio på Korsika(Corse).
  - 1774: Louis XVI bliver konge.
  - 1778-1783: Frankrig støtter den amerikanske revolution.
  - 1789: Den franske revolution. Stormen på Bastillien.
  - 1792: Louis XVI anklages og dømmes for forræderi. Monarkiet ophæves.
  - 1793: Louis XVI og Dronning Marie Antoinette guillotineres i Paris.
  - 1794: Robespierre bliver væltet. Terror regimet slutter.
- Napoleon Bonapartestiden (1804 - 1870)
  - 1796: Napoleon Bonaparte bliver bliver gift med Rose de Beauharnais (den kommende kejserinde Joséphine).
  - 1799: Franskmanden Robert opfinder en papir fremstillings maskine.
  - 1799: Franske soldater finder Rosetta-stenen.
  - 1799: General Bonaparte "invaderer" Paris.
  - 1803-1815: Napoleonskrigene udvider det franske emperie.
  - 1804: Napoleon Bonaparte kroner sig selv som Kejser Napoleon Bonaparte I
  - 1808: Napoleon Bonaparte grundlægger det franske militær akademi Saint Cyr.
  - 1809: Napoleon Bonaparte bliver skilt fra Joséphine.
  - 2. april 1810: Napoleon Bonaparte bliver gift med Marie-Louise.
  - 1811: Marie-Louise Bonaparte føder en søn.
  - 1812: Napoleon Bonaparte invaderer Rusland.
  - Okt 1812: Napoleon Bonaparte trækker sig tilbage fra Moskva.
  - 1814: Napoleon Bonaparte abdicerer og sendes i eksil på Elba.
  - Maj 1814: Louis XVIII vender tilbage til Paris fra sit eksil i England.
  - Jan 1815: Napoleon Bonaparte går i land i Golfe-Juan ved Cannes.
  - Mar 1815: Louis XVIII flygter til Belgien.
  - Mar 1815: Napoleon Bonaparte indtager Paris, hvorpå hans "100 dages styre" starter.
  - Jun 1815: Napoleon Bonaparte bliver slået af Wellington i slaget ved Waterloo.
  - Jul 1815: Napoleon Bonaparte bliver deporteret til Sankt Helena i syd-atlanten.
  - 1821: Napoleon Bonaparte dør på Sankt Helena.
  - 1827: Nicéphore Niépce og Daguerrelaver verdens første fotografi.
  - 1852: Napoleon Bonapartes nevø krones som Kejser Napoleon Bonaparte III.
  - 1853: Haussmann redesigner Paris.
  - 1854: Bourseul bygger en eksperimental telefon.
- 19. århundrede
  - 1870-1871: Den fransk-tyske krig.
  - 1871: Den tredje republik.
  - 1889: Eiffel Tårnet bliver bygget til Verdensudstillingen.
  - 1895: Lumière brødrene bygger et bærbart film kamera.
  - 1898-1906: Dreyfus affæren udstiller den franske hær som anti-semitisk.
- 20. århundrede
  - 1907: Lumière brødrene opfinder farve fotografiet.
  - 1914-1918: Første verdenskrig.
  - 1919: Versailles traktaten underskrives.
  - 1929-1939: Depressionen.
  - 1939: Frankrig erklærer krig mod Tyskland.
  - 1940: Tyskerne invaderer Paris.
  - 1940: Adolf Hitler overfører liget af Napoleon Bonapartes søn (Napoleon Bonaparte II) til "Les Invalides", hvor han blivver begravet ved siden af sin far.
  - 1944-1945: D-Dag, allieret sejr over Tyskland. De Gaulle grundlægger den fjerde republik.
  - 1946-1954: Krig i Indokina.
  - 1954-1958: Krig i Algeriet.
  - 1958: De Gaulle grundlægger den femte republik.
  - 1968: General strejke og studenter optøjer i Paris.

Se også


- Rivieraen
- Franske regenter
- Fransk madlavning
- Franske ord og vendinger

Eksterne link


- [http://www.biblioweb.org/-MERIMEE-Prosper-.html Biblioweb : Franske forfattere] (fransk) Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet
- zh-min-nan:Hoat-kok] [[af:Frankryk]] [[als:Frankreich fiu-vro:Prantsusmaa ja:フランス ko:프랑스 ms:Perancis simple:France th:ประเทศฝรั่งเศส zh-min-nan:Hoat-kok

Science fiction

Science fiction er en litterær genre, som oprindeligt omfatter romaner og noveller, hvis handling udspiller sig i et tænkt miljø, hvor videnskaben, og herunder særlig den teknologiske udvikling, har gennemgået mere eller mindre markante ændringer med virkning på både samfundet og individerne. Genrens afgrænsning er lidt flydende, så det ikke kun er et værks indhold, som er afgørende for, om det medregnes til den. Værkets skaber, eller hvordan det bliver markedsført, kan også være af betydning. Genren har efterhånden bredt sig til mange andre medier, hvorunder kan nævnes radio, fjernsyn og tegneserier.

Forkortelser

Science fiction kan både forkortes til sci-fi og sf. Begge har dog deres problemer. Sci-fi blev oprindeligt opfundet som en pendant til "hi-fi", og skulle signalere høj kvalitet. Betegnelsen vandt hurtigt udbredelse i de populære medier. Som resultat deraf fik betegnelsen en negativ association blandt mange fans, der forbandt det med blød science fiction, space opera, eller bare science fiction af lav kvalitet generelt. Det stod i modsætning til "den ægte vare", der enten var hård science fiction eller science fiction af høj kvalitet, og som skulle forkortes "sf". Som en yderligere tvist blev "sf" senere forsøgt omdefineret til at står for spekulative fiction, der omfattede både science fiction og fantasy.

Undergenrer

Der er en række typer af fortællinger under science fiction-genren, der har fået deres egen betegnelse, og ofte også deres egen fanskare. #Alternativ historie eller kontrafaktisk historie er fortællinger, der foregår i vores historiske virkelighed, bortset fra at visse personer eller begivenheder falder anderledes ud. #Cyberpunk foregår i den nære fremtid i et samfund, hvor skillelinien mellem mennesker og maskiner er ved at blive udvisket. #Steampunk er fortællinger, der foregår i det videnskabelige miljø i det 19. århundrede, hvor den videnskabelige optimisme var på sit højeste, og den teknologiske udvikling foregik med en hidtil uset fart. #Space opera er storslåede fortællinger, der foregår med rummet som kulisse, ofte med intergalaktiske imperier, der fødes og dør. Ordet har dog også en vis negativ klang og bruges af nogle til at betegne al science fiction, der ikke er idebaseret.

Generelle betragtninger

På tværs af de etablerede undergenrer er der en række begreber og inddelinger, der ofte bliver brugt i beskrivelse af science fiction.

Fremtiden

Science fiction foregår ofte - men ikke altid - i fremtiden, og omvendt er langt fra alle historier, det er tidssat i fremtiden, udtryk for science fiction. Hvis ikke samfundet har undergået betydningsfulde ændringer (og således er udtryk for en ekstrapolation), regnes det normalt ikke for science fiction. Selv når science fiction-historier foregår i fremtiden, handler de sjældent om fremtiden. Science fiction er, når det ikke bare er underholdning, som regel et forsøg på at forstå nutiden snarere end at komme med forudsigelser om fremtiden. Det er en udbredt misforståelse at vurdere science fiction ud fra hvor mange af dens forudsigelser der bliver opfyldt.

Forholdet til naturvidenskaben

Der skelnes i nogen sammenhænge mellem hård science fiction, hvor den teknologiske udvikling skal holde sig indenfor, hvad samtidens naturvidenskab forventer vil være muligt, og blød science fiction, hvor der ikke er lagt sådanne begrænsninger på den teknologiske udvikling. I nogen kredse bruges science fiction som synonym for hård science fiction, og blød science fiction kaldes "sci-fi" og regnes for en form for fantasy. At specielt grænsen til fantasy er vanskelig at definere fremgår af forfatterens Arthur C. Clarkes tredje lov "Enhver tilstrækkelig avanceret teknologi kan ikke skelnes fra magi."

Idebaseret

I science fictions kerneområde, hvor den adskiller sig mest fra andre genrer i litteraturen, flyttes fokus væk fra personerne og historien og rettes i stedet mod det omgivende samfund. Her vil de ideer, som forfatteren ønsker at udforske, være manifesteret. Det kan ofte være tale om ekstrem ekstrapolering eller opskalering af udviklingstendenser i tiden, men helt nye ideer kan også undersøges litterært på denne måde. Dette kan være vanskeligt at forholde sig til for en kritiker, som er skolet indenfor personorienteret litteratur. En science fiction forfatter sammenlignede det med at vurdere et landskabsmaleri efter de samme kriterier som et portrætmaleri. Det er som oftest ideer fra naturvidenskaben og teknologien, der fokuseres på, men i dystopier og utopier er det normalt politiske eller sociale ideer, der udforskes, tit med en klar politisk agenda. Dystopier som 1984 og Fagre Nye Verden har haft stor inflydelse på den politiske diskussion. Idebaseret science fiction er ofte, men ikke altid, hård science fiction.

Handling- og personbaseret

I mange science fiction-fortællinger er fokus flyttet fra selve ekstrapoleringen over til mere almengyldige historier med vægt på personer og handling, men hvor science fiction-elementer, som for eksempel en futuristisk teknologi, bruges som ydre ramme for at fortælle en historie fra en anden genre. Således er Star Wars et traditionelt eventyr fortalt med rumskibe og lyssværd, i stedet for sejlskibe og metalsværd. Ved at flytte handlingen til en verden forskudt i tid eller rum får forfatteren mulighed for at benytte virkemidler, der ville virke fremmede i en mere nutidig og nærværende ramme. Handlings- og personbaseret science fiction er ofte, men ikke altid, blød science fiction.

Udefrakommende betragter

Et trick, der ofte benyttes, er at lade fortællingen forgå gennem en person, der er fremmed i den verden, hvor handlingen udspiller sig. På den måde kan det beskrevne samfund ses udefra. Det gør det mere naturligt at bruge plads på at beskrive fænomener, som må virke helt dagligdags for dem, der er opvokset i samfundet. Rejser i tiden, rummet eller i helt andre dimensioner er alle metoder, som kan bruges til at bringe den udefra kommende til den beskrevne verden. Som oftest lader man en person fra en verden, der ligner vores, komme til en fremmed verden og fungere som tolk for læseren. Det modsatte ses dog også: man kan lade en fremmed komme til vores verden og beskrive vores dagligdag fra en ny vinkel. Den udefra kommende betragter er især nyttig i idebaseret science fiction, hvor selve samfundet er i fokus. Men den udefrakommende betragter kan også bruges i eskapistisk, handlingsorienteret science fiction, hvor helten udover rollen som tolk også kan fungere som et identifikationsobjekt.

Elementer

Der er en række elementer, som optræder i mange science fiction-historier, men sjældent i andre genrer, og som derfor er med til at danne en prototypisk definition af science fiction. Herunder: Robotter, androider, mutanter, esp (fx telepati, telekinese og clairvoyance), computere, kunstig intelligens, virtual reality, nanoteknologi, tidsrejser, rumskibe, laservåben, parallelle dimensioner og rumvæsener.

Historie

Der er mange ældre værker fra før genren opstod, der ville kunne rubriceres som science fiction efter dagens normer. For eksempel kunne Dante Alighieris Den guddommelige komedie kaldes en science fiction-trilogi med den tids dominerende videnskab (teologi) som den bærende kraft. Ligeledes kan en politisk satire, hvor fremmede verdener bruges til at kommentere samfundet med, for eksempel Gullivers Rejser, også falde under genren. Eller ville have kunnet, hvis de havde været udgivet senere. Jules Verne og H.G. Wells regnes normalt for at være genrens fædre. Hvor Jules Vernes historier som En verdensomsejling under havet havde karakter af rene eventyr, var H.G. Wells historier som Tidsmaskinen stærke sociale kommentarer. I mellemkrigstidens USA blomstrede pulpgenren. Det var let læselige og fantastiske romaner, hvoraf mange også faldt ind under science fiction, specielt space opera. Genren fandt i denne periode også vej til de visuelle medier, som for eksempel figuren "Flash Gordon" (dansk: Jens Lyn), der optrådte både som tegneserie og forfilm. Joseph W. Campell fik i tiden omkring anden verdenskrig sat gang i en strøm af idebaseret og ofte hård science fiction med forfattere som Isaac Asimov og Robert A. Heinlein. I 1960'erne begyndte en række forfattere under fællesbetegnelsen "den nye bølge" at skrive science fiction, hvor der i højere grad end tidligere blev lagt vægt på traditionelle litterære værdier. I 1980'erne indledte William Gibsons roman, Neuromancer, cyberpunk-genren, hvor der blev lagt vægt på forholdet mellem menneske og maskine, beskrevet i samfund, der ikke ligger tidsmæssigt langt fra vores. I tiden op til (og efter) årtusindskiftet blev tidsperspektivet for megen science fiction kortere og kortere, og mange forfattere som for eksempel Neal Stephenson i Cryptonomicon lod handlingen udspille sig i fortiden.

Fankultur

I USA er der opstået en særlig subkultur (fandom) omkring science fiction-genren, hvis fans kalder sig fen, og som mødes til messer, kaldet cons (kortform af conventions), hvor de også får mulighed for at møde skaberne. Mange møder op udklædte til disse messer. Mellem messerne holdes kontakten vedlige gennem blade, som er skabt af og for fans (fanzines), og hvor der udover nyheder og rygter også publiceres fanskrevne noveller (fan fiction). Nogle science fiction-forfattere har indledt deres karriere med at skrive fan fiction. Der er en udbredt følelse i subkulturen af, at man ikke bliver forstået af det omgivende samfund, og at man til en vis grad står udenfor og i opposition til dette. Den generelle sf-fandom har sit primære fokus rettet med den skrevne del af genren, men derudover eksisterer der nogle mere specifikke subkulturer (subsubkulturer?) rettet mod enkelte værker, oftest fra visuelle medier, såsom Star Trek og Star Wars. Science fiction-subkulturen har i varierende grad både fællestræk, overlapninger, og organisatorisk samarbejde med tilsvarende subkulturer, der er dannet omrking fantasy, anime og manga, samt tegneserier, men den er den ældste og bedst organiserede af disse. Fankulturen har bredt sig udenfor USA, hvor den især har fundet fodfæste i den engelsktalende del af verden.

Dansk science fiction

Ludvig Holberg nævnes gerne som proto-science fiction-forfatter med sit utopiske værk Niels Klims Underjordiske Rejse (1741). H. C. Andersen skrev egentlig science fiction i form af to noveller nemlig Om Aartusinder (1853) og Den store Søslange (1872). Niels Meyn skrev sin første science fiction-roman i samarbejde med A. Klingsey kaldet Med Luftskib til Mars (1911). Denne blev senere fulgt op af egne science fiction-udgivelser med nøjagtig samme plot. Knap så kendt er Valdemar Hanøls racistiske pulp fiction-roman Sølvhjerneskallerne (1930). Men den mest konsekvente danske science fiction-forfatter var uden tvivl Niels E. Nielsen, der gennem et helt liv skrev dystopiske romaner om verdens undergang en dag i fremtiden pga. menneskets misbrug af teknologi. Siden har Inge Eriksen, Svend Aage Madsen, Erwin Neutzsky-Wulff og Anders Bodelsen forsøgt sig med genren.

Se også

Kendte udenlandske forfattere
- Brian Aldiss, Poul Anderson, Isaac Asimov, J.G. Ballard, Karin Boye, Ray Bradbury, Orson Scott Card, Arthur C. Clarke, Philip K. Dick, William Gibson, Harry Harrison, Robert A. Heinlein, Frank Herbert, Ursula K. Le Guin, H.P. Lovecraft, Julian May, Anne McCaffrey, George Orwell, Frederik Pohl, Gene Roddenberry, Carl Sagan, Robert Silverberg, Clifford D. Simak, Mary Shelley, Dan Simmons, Bruce Sterling, William Tenn, Jules Verne og H.G. Wells

Eksterne henvisninger


- [http://www.phantazm.dk/ Phantazm, Magasin for parallelle verdener]
- [http://scifi-forum.dk Dansk scifi-forum]
- [http://www.gaylactica.dk/ Gaylactica, en visuel side om sf-film]
- [http://www.sciencefiction.dk/ Science Fiction Cirklen]
- [http://www.scifisiden.dk/ SciFiSiden]
- [http://www.trekkers.dk/ Trekkers]
- [http://www.fantastik.dk/ Foreningen Fantastik]
- [http://www.fanzine.dk/ Fanzine weblog]
- [http://www.flyvefisken.blogspot.com/ Den Fantastiske Flyvefisk]

Litteratur


- Niels Dalgaard: Fra Platon til cyberpunk. Science fiction-litteraturens historie, Science fiction Cirklen, 2004.
- Niels Dalgaard: Fanmarkshistorien. Dansk science fiction fandoms historie. Science fiction Cirklen, 1999. Kategori:Fiktion
- ja:サイエンス・フィクション ko:과학 소설 th:นิยายวิทยาศาสตร์ zh-min-nan:Kho-hoàn sió-soat

Litteratur

Litteratur (latin litteratura - "skrivning" af littera - "bogstav") betegner enhver form for skrift, dog efterhånden især skriftlige udgivelser. Den præcise opdeling af litteraturen i områder har varieret og er blevet voldsomt udvidet gennem tiden.
- Tidsperspektivet behandles i litteraturhistorien.
- Litteraturforskning er den videnskabelige behandling af litteratur i almindelighed.
- Litteraturkritik er diskussion og bedømmelse af (især den samtidige) litteratur. Alle tre områder har ført til utallige klassificeringer af området i forskellige genrer, enten i form af skønlitteratur, der overvejende er fiktionsbaseret, eller faglitteratur/sagprosa.

Lister over forfattere og genrer


- Danske skønlitterære forfattere
- Udenlandske skønlitterære forfattere
  - Polske skønlitterære forfattere
- De litterære genrer

Se også


- humor, sprog, folkevise

Eksterne henvisninger


- Projekt Runeberg - Skandinavisk literatur online.
- Google: [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Kultur/Litteratur/ Litteratur], [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Netbutikker/B%C3%B8ger/ Netbutikker Bøger], [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Kultur/Litteratur/Elektroniske_tekster/ Elektroniske tekster]
- [http://www.kalliope.org/ kalliope Digtarkiv]
- [http://www.hernov.dk/ Hernov: Gratis e-bøger]
- [http://knowware.dk/download/multi_download.htm KnowWare: Multi-Download af gratis PDF-filer - alfabetisk sorteret efter tema!] Citat: "...2002, Nov. 21: Der kommer ikke flere filer om computer programmer paa denne side. Som beskrevet andetsteds prioriterer jeg andre aktiviteter (bla. KnowWare's tyske og eng. hjemmesider) højere end denne danske. Du må gøre med disse filer, hvad du vil, undtagen een ting: Tjene penge på dem. ..."
- [http://www.digte.dk/ digte.dk - internetsitet hvor skandinavisk kultur opstår]
  - [http://www.litteratursiden.dk]
- Wikisource
- http://beinecke.library.yale.edu/dl_crosscollex/ - Yale University Databank - med komplette skanninger af bøger. Søg efter skriftets navn.
- Google: [http://directory.google.com/Top/Arts/Literature/ Literature], [http://directory.google.com/Top/Arts/Literature/Electronic_Text_Archives/ Electronic Text Archives], [http://directory.google.com/Top/Arts/Literature/Magazines_and_E-zines/ Magazines and E-zines], [http://directory.google.com/Top/Arts/Online_Writing/ Online Writing], [http://directory.google.com/Top/Arts/Writers_Resources/ Writers Resources], [http://directory.google.com/Top/Reference/Libraries/Digital/ Libraries, Digital], [http://directory.google.com/Top/Reference/Libraries/Library_and_Information_Science/Technical_Services/Cataloguing/Metadata/ Cataloguing, Metadata], [http://directory.google.com/Top/Reference/Education/Distance_Learning/ Distance Learning]
- [http://www.as.wvu.edu/~tmiles/resources.html T. Miles: Resources for Research and Writing]
- [http://www.nzdl.org/ nzdl.org: The New Zealand Digital Library]
- [http://www.ulib.org/ The Universal Library], [http://www.ulib.org/webRoot/Books/ Books], [http://www.ulib.org/webRoot/Collections/ Collections]
- [http://www.meer.net/~johnl/e-zine-list/ e-zine-list: John Labovitz's e-zine-list]
- [http://promo.net/pg/ Project Gutenberg Online Library]
- [http://www.abacci.com/books/default.asp Abacci] - Project Gutenberg texts matched with Amazon reviews
- [http://www.ccel.org/m/macdonald/ George MacDonald Complete E-Texts]
- [http://www.mrrena.com/entryway.shtml Faerie Tales and Romantic Literature]
- [http://www.HavenWorks.com/books Free Books & Book Reviews Online]
- [http://www.iblist.com Internet Book List] - A database of many books with user reviews and ratings
- [http://www.readprint.com Read Print] - includes many free public domain books
- [http://ca.geocities.com/gruppo04web/bookmarks.html Gruppo04:] web resources about European literatures Kategori:Litteratur Kategori:Videnskab Kategori:Humaniora ja:文学 ko:문학 simple:Literature th:วรรณกรรม

Film

Film er levende billeder. Teknikken blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede. Læs også filmhistorien. Film kan inddeles i flere kategorier:
- Dokumentarfilm
- Kortfilm
- Reklamefilm
- Spillefilm
- Animationsfilm
  - Tegnefilm
  - Computeranimationsfilm

Distribution

Film kan distribueres på mange måder. Tidligere var der blot en, nemlig i biografen. I nyere tid har teknologien muliggjort lagring af film på kassettebånd (VHS-bånd især) og Dvd-video. Det giver mulighed for udlejning og køb af film, som kan afspilles i hjemmet. Internet har givet nye muligheder for simultandistribution af film, som strømmer fra et videocenter direkte via bredbånd til forbrugere i hjemmet.

Se også


- Danske film
- Udenlandske film
- Filminstruktører

Eksterne henvisninger


- [http://mediavejviseren.dk/film/ Film-information og film-produktion] (fra MediaVejviseren)
- Kategori:Kultur Kategori:DK5 77.6 ja:映画 ko:영화 zh-cn:电影 zh-tw:電影

Månen

:Denne side handler om Jordens drabant. Se måne for andre måner i solsystemet. Se måne (flertydig) for andre betydninger af måne. Månen er Jordens største drabant. Den har intet andet formelt navn end "Månen" selv om den engang imellem betegnes som Luna (Latin for måne) for at adskille den fra typebetegnelsen "måne". Ordet 'måned' er afledt af 'måne'.

De to sider

Månen vender altid den samme side mod Jorden. Den side, som vi kan se, kaldes for "forsiden" og den side af Månen, der vender væk fra Jorden, kaldes for "bagsiden". På grund af libration (svingninger) kan vi dog se ca. 59% af overfladen fra Jorden. Forsiden er dækket af omkring 30.000 kratere med en diameter på mindst 1 kilometer. Det største krater på Månen, og det største kendte krater i hele solsystemet er Sydpol-Aitken bassinet. Dette krater er placeret på bagsiden, nær ved sydpolen, og er omtrent 2.240 km i diameter og 13 km dybt. Disse kratere blev skabt af de mange himmellegemer, der blev sendt afsted, da solen havde opnået sin hovedserie, hvilket har forårsaget stærk stråling. Denne stråling har så sendt alt det overskydende stof (det der ikke blev dannet planeter af) væk. Grunden til at jorden ikke er overdækket med kratere er jordens pladetektonik.

Månen og himmelkuglen

I forhold til fiksstjernehimmelen foretager Månen et fuldt omløb på omkring fire uger - dette kaldes Månens sideriske omløbstid. I løbet af en time flytter Månen sig et stykke på himlen svarende til dens vinkeludstrækning set fra Jorden på omkring 0,5º. Månen forbliver altid indenfor et bånd, kaldet for Dyrekredsen, som strækker sig omkring 8º på begge sider af ekliptika. Månen krydser ekliptika ca. hver anden uge, hvilket sker i månebanens såkaldte knudepunkter. En betingelse for at sol- eller måneformørkelse kan indtræffe, er at Månen befinder sig i nærheden af et knudepunkt. Tiden som forløber mellem to på hinanden følgende passager af det opstigende knudepunkt betegnes Månens drakonitiske omløbstid.

Vores viden om Månen

I oldtiden troede man mange steder, at Månen jagtede Solen og omvendt, de blev oftest beskrevet som bror og søster. I nogle kulturer er månen en mand, i andre en kvinde. Månen mentes især at have indflydelse på frugtbarhed og fødsler. Man mente også at månen havde stor indflydelse på ens sind. Det kan man fx se i ordet månesyge, og det engelske ord lunatic som kommer af luna. I middelalderen mente nogle at det var en "perfekt kugle", og andre at der var have på månen. Så sent som i 1920'erne mente man at Månen havde en atmosfære, i det mindste i populære science fiction fortællinger. I 1969 blev Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der landede på Månen. Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Månens selenografi og selenologi (dannet af Selene, den græske månegudinde).

Se også


- tidevand
- Måneillusionen
- Theia (planet)

Eksterne henvisninger


- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/ Astronomy]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/School_Time/Science/Astronomy_and_Space/ School time: Astronomy and Space]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI Ing.dk, 03.07.2003: Insekter navigerer med polariseret lys] Citat: "...skarabæen, Scarabaeus Zambesianus der lever i Sydafrika, eftergør biers og vikingers trick blot under langt vanskeligere forhold - i månelys...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/325290.stm 22 April, 1999, BBC News: Prehistoric Moon map unearthed] Kategori:Måner Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.44 ja:月 ko:달 ms:Bulan (satelit) simple:Moon th:ดวงจันทร์ zh-min-nan:Go̍eh-niû

Category:Communications in Bolivia

Category:Bolivia Bolivia

online casinos Nieruchomoci d kalorie Cia BIELIZNA










































:: RELATED NEWS ::
Kalle Anka & c:o
Kalle Anka & C:o, svensk serietidning som utkommer veckovis. Första numret utkom i september 1948 och kostade 60 öre. Utgivningstakten var från början 1 nr/månad. 1959 blev den veckotidning. Förlaget, som då hette Gutenberghus heter numera Egmont, finns i Köpenhamn och har ända från början gett ut serietidningen på såväl s
Högfors (stad)
Högfors, fi. Karkkila, är en stad i landskapet Nyland i Södra Finlands län. Högfors har cirka 8 880 invånare och har en yta på 255,41 km². Högfors är enspråkigt finskt.

Se även

Högfors (andra betydelser) Kat
Frank Farian
Frank Farian eller egentligen Franz Reuther, född 18 juli 1941 i Kirn, Rheinland-Pfalz i Tyskland, tysk musikproducent, kompositör och sångare. Frank Faria är mest känd för att vara den som skapade gruppen Boney M under 1970
Franz Reuther
Frank Farian eller egentligen Franz Reuther, född 18 juli 1941 i Kirn, Rheinland-Pfalz i Tyskland, tysk musikproducent, kompositör och sångare. Frank Faria är mest känd för att vara den som skapade gruppen Boney M under 1970
Imperiet (bok)
Imperiet är en inflytelserik marxistiskt bok om världspolitiken av Michael Hardt och Antonio Negri. Boken introducerar begreppet imperiet som namn på det trancendentala maktväsen som uppstår ur kapitalet och de nya geopolitiska institutionerna. Som motpol till imperiet finns den mångfald av rörelser som fötts i globaliseringens spår - multitude som på svenska omväxlande översätts myllret, mängden och mu
Jane Badler
Jane Badler, född 31 december 1953 i Brooklyn, New York, USA, amerikansk skådespelerska som har blivit mest känd för sin roll som den elaka utomjordingen Diana i TV-serien

610

Händelser


- Muhammed blir i en vision förvissad om att han är ämnad att bli profet (omkring detta år).

Födda

Avlidna


- Fokas, bysantinsk kejsare. 0610 Kategori:610-talet ko:61
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org