Julius Bomholt

Julius Bomholt (11. juni 1896 - 2. januar 1969) var en dansk politiker for Socialdemokratiet. Han var medlem af Folketinget fra 1929-68 og var undervisningsminister 1950 og 53, socialminister 1957 og kulturminister 1961. Bomholt, Julius Bomholt, Julius

1969

Begivenheder

- 1. januar - Et regulativ ved forsvaret bestemmer, at alle værnepligtige fremover skal tiltales med navn i stedet for nummer.
- 3. februar - Yassir Arafat bliver af Den palæstinensiske nationalkongres, udnævnt til leder af PLO.
- 20. juli - lander Apollo 11 på Månen.
- 21. juli - Neil Armstrong betræder som det første menneske Månens overflade. Se: Månelanding.
- 22. oktober - Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) aflytningscentral under Københavns Universitet i Kejsergade afsløres.
- 16. december - Dødsstraffen bliver afskaffet i Storbritannien.

Fødsler

- 7. juni - Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark.

Dødsfald

- 2. januar - Julius Bomholt, forhenværende kulturminister. 72 år.
- 19. maj - Coleman Hawkins, amerikansk jazzmusiker (tenorsaxofon). 64 år.

Nobelprisen

- Fysik - Murray Gell-Mann
- Kemi - Derek H. R. Barton, Odd Hassel
- Medicin - Max Delbrück, Alfred D. Hershey, Salvador E. Luria
- Litteratur - Samuel Beckett
- Fred - International Labour Organization (I.L.O.), Geneve.
- Økonomi - Ragnar Anton Kittil Frisch, Jan Tinbergen

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 16-Storbritannien 16. USA beholder trofæet.

Musik

Film

Bøger

- 69 ja:1969年 ko:1969년 ms:1969 simple:1969 th:พ.ศ. 2512

Socialdemokraterne

Socialdemokraterne (officielt Socialdemokratiet) har rødder i det 19. århundrede. Partiet blev stiftet i efteråret 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Formålet var at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse på et socialistisk grundlag. Siden midten af århundredet havde Danmark været inde i en industrialiseringsproces. Landbefolkningen flyttede ind til byerne og blev arbejdere, og Socialdemokratiet udsprang af kravet om at give denne befolkningsgruppe retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder. Ved folketingsvalget i 1924 blev Socialdemokratiet det største parti med 36,6 procent af stemmerne, og partiet dannede for første gang regering - med Thorvald Stauning som statsminister. Han udnævnte verdens første kvindelige minister, Nina Bang, i samme år - ni år efter at kvinder fik valgret i Danmark. I hele perioden frem til 2001 har Socialdemokratiet med få undtagelser haft regeringsmagten og har dermed præget den danske samfundsudvikling på næsten alle områder. Socialdemokratiet dannede senest regering fra den 25. januar 1993 frem til den 27. november 2001 med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister. Partiets ungdomsorganisation hedder Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Socialdemokraterne har i dag (2002) mere end 50.000 medlemmer og fik ved valget den 20. november 2001 1.003.323 stemmer, svarende til 29,1 procent. Ved folketingsvalget den 8. februar 2005 gik partiet tilbage til 867.350 stemmer, 25,8 procent af stemmerne. Det gav Socialdemokraterne 47 mandater. Den 12. april 2005 valgte partiets medlemmer ved en urafstemning Helle Thorning-Schmidt til ny leder af partiet og dermed statsministerkandidat ved det næste folketingsvalg.

Partiformænd

- Louis Pio, 1871-1872, 1875-1877
- Carl Würtz, 1872-1873
- Ernst Wilhelm Klein, 1874-1875
- Chresten Hørdum, 1877, 1880-1882, (død 1911)
- A.C. Meyer, 1878
- Saxo W. Wiegell, 1878-1879
- P. Knudsen, 1882-1910
- Thorvald Stauning, 1910-1939 (død 1942)
- Hans Hedtoft, 1939-1955 (død på posten)
- Alsing Andersen, fungerende formand 1941-1945 (død 1962)
- H.C. Hansen, 1955-1960 (død på posten)
- Viggo Kampmann, 1960-1962 (død 1976)
- Jens Otto Krag, 1962-1972 (død 1978)
- Anker Jørgensen, 1972-1987
- Svend Auken, 1987-1992
- Poul Nyrup Rasmussen, 1992-2002
- Mogens Lykketoft, 2002-2005
- Helle Thorning-Schmidt, 2005-

Socialdemokratiske ministre

- Nina Bang - verdens første kvindelige minister
- Helle Degn - den første kvinde, der i 1998 opnåede 25-års jubilæum i Folketinget
- Ritt Bjerregaard - minister under Anker Jørgensen og Poul Nyrup Rasmussen - samt EU-kommissær

Eksterne kilder/henvisninger

- [http://www.folketinget.dk/ Folketinget] - dato: 11. juni 2003.
- [http://www.socialdemokraterne.dk/ Socialdemokratiet]
- [http://www.dsu.net/ Danmarks Socialdemokratiske Ungdom] Kategori:Danske politiske partier

Undervisningsminister

Minister for undervisning. I Danmark aktuelt for grundskole, erhvervs- og gymnasiale uddannelser.

Danske undervisningsministre siden 1848

- Bertel Haarder (V), 2005
- Ulla Tørnæs (V), 27. november 2001
- Margrethe Vestager (B), 23. marts 1998
- Ole Vig Jensen, 25. januar 1993
- Bertel Haarder, 10. september 1982
- Dorte Bennedsen, 5. januar 1979
- Knud Heinesen, 22. december 1978
- Ritt Bjerregaard, 13. februar 1975
- Tove Nielsen, 19. december 1973
- Ritt Bjerregaard, 27. september 1973
- Knud Heinesen, 11. oktober 1971
- Helge Larsen, 2. februar 1968
- K. B. Andersen, 26. september 1964
- K. Helveg Petersen, 7. september 1961
- Jørgen Jørgensen, 28. maj 1957
- Julius Bomholt, 30. september 1953
- Flemming Hvidberg, 30. oktober 1950
- Julius Bomholt, 11. februar 1950
- Hartvig Frisch, 13. november 1947
- M. Hartling, 7. november 1945
- A. M. Hansen, 5. maj 1945
- A. C. H. Christensen, 9. november 1942
- Jørgen Jørgensen, 4. november 1935
- Fr. Borgbjerg, 30. april 1929
- J. Byskov, 14. december 1926
- Nina Bang, 23. april 1924
- Jacob Appel, 5. maj 1920
- P. J. Pedersen, 5. april 1920
- Thorkild Rovsing, 30. marts 1920
- S. Keiser-Nielsen, 21. juni 1913
- Jacob Appel, 5. juli 1910
- M. C. B. Nielsen, 28. oktober 1909
- E. Sørensen, 14. januar 1905
- J. C. Christensen, 24. juli 1901
- J. J. Bjerre, 27. april 1900
- H. V. Sthyr, 23. maj 1897
- V. Bardenfleth, 7. august 1894
- Carl Goos, 10. juli 1891
- J. Nellemann, 6. juli 1891
- J. Scavenius, 24. august 1880
- J. C. H. Fischer, 11. juni 1875
- J.J.A. Worsaae, 14. juli 1874
- C. C. Hall, 28. maj 1870
- E. E. Rosenørn, 22. september 1869
- A. Hansen, 15. marts 1868
- C. A. Fonnesbech, 6. marts 1868
- P. C. Kierkegaard, 4. september 1867
- T. Rosenørn-Teilmann, 6. november 1865
- Cosmus Bræstrup, 7. april 1865
- Georg Quaade, 30. marts 1865
- E. Heltzen, 11. juli 1864
- C. T. Engelstoft, 31. december 1863
- D.G. Monrad, 24. februar 1860
- V.A. Borgen, 2. december 1859
- D. G. Monrad, 6. maj 1859
- C. C. Hall, 12. december 1854
- A. S. Ørsted, 21. april 1853
- Carl Simony, 3. juni 1852
- P. G. Bang, 7. december 1851
- J. N. Madvig, 16. november 1848
- D. G. Monrad, 22. marts 1848

Kilder

[http://www.uvm.dk/minist/personer/ministre.html?menuid=6025 Undervisningsministeriets hjemmeside]
-

Kategori:Danske undervisningsministre

Undervsningsministre

Montenois

Montenois è un comune francese di 1.011 abitanti situato nel dipartimento del Doubs nella regione della Franca Contea. Montenois Montenois

wagi rozst�py accommodation in valencia programy Prague hotels

:: RELATED NEWS ::

Uri
Dr Kanton Üri isch au einä vo dä erschtä dri Schwiizer Kantön gsi, wo im 1291 d Eidgenossäschaft gründät hend, neben Schwyz und Obwaldä/Nidwaldä (Unterwaldä). Dr Kanton het 35'121 Iwonner (ca. 90% Schwiizer, 10% Usländer

Alemannisch

Isch hier iigetlich irgetwer füer die Siit verantwortlich? I tät nämlich gern öbis biistüre aber i bin iit usem Elsiiß sondern us Bade, grad bii 'd Schwiizer grenz. Nô binni mir iit sicher ob die siit numme füer 'S Elsässisch isch oder au füer Alemanne us Dütschland un 'D Schwiiz. Wenn jemand des füer mich chlorschtelle chönt wer i em dankbar. :Grieß di Chlämens, i kint zwar üf alemannisch schriibe, schriib (do hana) aber lieber mol üf hodiitsch, dass ma mi ou v'rschdod! --- Ich bin neu hier, denke aber schon seit längerem darüber nach für eine ale