:: wikimiki.org ::

Jupiters Måner

Jupiters måner

Planeten Jupiter har i skrivende stund (august 2005) 63 kendte måner, hvoraf næsten tre fjerdedele er opdaget siden 1999. I tabellen herunder står de i rækkefølge efter stigende afstand til Jupiter, og dermed også efter stigende omløbstid. I kategorien "Jupiters måner" kan man finde dem i alfabetisk rækkefølge.

Opdagelse

Galileo Galilei fandt de første fire Jupitermåner i løbet af nogle få nætter i februar måned 1610, og disse måner kaldes under ét for de galileiske måner. Galilei tildelte månerne romertal i stedet for navne ligesom planeterne har; den måne vi idag kalder Io blev kaldt Jupiter-I, Europa hed Jupiter-II, Ganymedes Jupiter-III og Callisto Jupiter IV. Dette system bruges den dag i dag, parallelt med de navne fra den græske mytologi som Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1975. De næste fire århundreder opdagede man ni "nye" måner omkring Jupiter, samt fik et kort "glimt" af en tiende, Themisto, som dog "forsvandt" igen, da man ikke fik nok information om dens omløbsbane til at kunne spore den. Den blev "genopdaget" i 2000. Rumsonden Voyager 1 passerede Jupiter den 5. marts 1979, og ved dens hjælp opdagede man tre nye måner; Adrastea, Metis og Thebe. Inklusiv den forsvunde Themisto havde man nu observeret ialt 17 måner om Jupiter, og det tal forblev uændret indtil 1999, hvor man fandt hvad der nu kendes som jupitermånen Callirrhoe. Da et hold astronomer under ledelse af Scott S. Sheppard og David C. Jewitt fra Hawaiis Universitet begynde at lede systematisk efter små måner omkring Jupiter, fandt de 10 "nye" måner indenfor knap to uger. De gentog succesen godt et år senere, og fandt denne gang yderligere 11 måner. I 2002 fandt de "kun" én hidtil ukendt måne, Arche, men da man fortsatte eftersøgningen i fem dage i februar 2003, fik man bekræftet intet mindre end 23 nye Jupitermåner!

Grupperinger

Efter Voyager-rumsonden kendte man formelt 16 Jupitermåner, plus den "forsvundne" Themisto, og disse 16 måner havde baner der naturligt inddelte dem i fire grupper, hvoraf de føromtalte galileiske måner er én gruppe, men de mange nyligt opdagede måner tegner et noget mere kompliceret billede. Med Themisto og Carpo som de eneste undtagelser kan Jupiters måner sorteres i seks grupper: # Amalthea-gruppen, der består af fire små måner i snævre kredsløb indenfor 200.000 kilometer fra Jupiters centrum. # De galileiske måner, med baneradier fra 400.000 til 2 millioner kilometer. # Himalia-gruppen; en gruppe af måner med næsten ens omløbsbaner, 11-12 millioner kilometer fra Jupiter. # Ananke-gruppens medlemmer ligger lidt mere spredt ca. 21 millioner kilometer fra Jupiter: Deres omløb er retrograde, dvs. de populært sagt "kredser den gale vej" rundt om Jupiter, iøvrigt i relativt "stejle" vinkler i forhold til Jupiters ækvator. # Carme-gruppen er lidt mere samlet, men igen med retrograde omløb i stejle vinkler i forhold til Jupiters ækvator # Pasiphae-gruppen er en ikke særlig skarpt afgrænset gruppering for de alleryderste Jupitermåner. Især Himalia-gruppen får nogle astronomer til at gætte på at månerne i visse grupper i virkeligheden er "brudstykker" af større himmellegemer der engang er enten kollideret eller revet i stykker af tidevandskræfterne i Jupiters tyngdefelt. Med undtagelse af Thebe bærer alle Jupitermåner med retrograde omløb et navn der ender på bogstavet E.

Se også

- Neptuns måner
- Plutos måner
- Saturns måner
- Uranus' måner Kategori:Jupiters måner als:Liste der Jupitermonde ja:木星の衛星と環

Planet

En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter. De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)

Se også

- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen

Eksterne henvisninger

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter] Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.43 als:Planet ja:惑星 ko:행성 ms:Planet simple:Planet th:ดาวเคราะห์ zh-min-nan:He̍k-chheⁿ

Jupiter (planet)

Jupiter er den femte planet fra Solen i vores solsystem. Jupiter har 58 kendte måner, men det anslås, at den kan have helt op til 100 måner. Planeten er den største planet i vores solsystem, og den kan ses med det blotte øje fra Jorden som det (normalt) fjerdeklareste objekt på himlen - kun overgået af Solen, vor egen Måne samt Venus og ved visse lejligheder Mars.
Jupiter har også rekorden med hensyn til omdrejningshastighed; den drejer én gang om sig selv i løbet af mindre end 10 timer, hvilket får den til at "bulne ud" langs ækvator - i et astronomisk teleskop ses planetskiven af den grund svagt elliptisk frem for helt cirkelrund.

Jupiters atmosfære

Jupiter er indhyllet i en atmosfære, der primært består af brint og helium med bælter og zoner af tætte skyer, der i hovedtræk ligger parallelt med planetens ækvator. Talrige steder "brydes" dette bæltemønster af lavtryk, hvor skymasserne hvirvler rundt om lavtrykscenteret. Den største af disse, den såkaldte Store Røde Plet, er et "stormvejr" 2-3 gange så stort som hele Jorden. Pletten skifter facon, farve og udbredelse fra tid til anden, men har eksisteret uafbrudt i de mere end 300 år, man har kendt til dens eksistens.

Jupiters ringe

Jupiters ringsystem blev opdaget i 1979. Ringsystemet har en lys, central ring på cirka 7.000 kilometer i bredden, og den er cirka 20 kilometer tyk.

Jupiters måner

I skrivende stund kender man 63 måner i kredsløb om Jupiter, hvilket er rekord blandt vort solsystems planeter: I artiklen Jupiters måner findes blandt andet en oversigt over alle disse måner. En af månerne, Ganymedes, er ikke bare Jupiters, men hele Solsystemets største måne. Den og de tre andre såkaldt galileiske måner blev opdaget i 1610 af den italienske astronom og fysiker Galileo Galilei. Flere af månerne indgår i et kompliceret samspil med hinandens og Jupiters tyngdefelter, hvilket bl.a. giver en intens vulkan-aktivitet på månen Io. Materiale udspyet fra Ios vulkaner vekselvirker med de intense magnetfelter og strålingsbælter omkring Jupiter, og skaber derved radiostøj der kan måles her på Jorden.

Eksterne henvisninger

- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1107534062821B223 February 04 2005, iol: Stargazers find 'hot spot' on Saturn] Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 als:Jupiter (Planet) ja:木星 ko:목성 ms:Musytari simple:Jupiter (planet) th:ดาวพฤหัสบดี

Måne

En måne er et større objekt i kredsløb om en planet. Solsystemets planeter og måner: # Merkur (ingen måner) # Venus (ingen måner) # Jorden #
- Månen # Mars #
- Phobos #
- Deimos # Jupiter #
- Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe #
- Io #
- Europa #
- Ganymedes #
- Callisto #
- Leda, Himalia, Lysithea, Elara, Ananke, Carme, Pasiphae og Sinope # Saturn #
- Pan og Atlas #
- Prometheus og Pandora #
- Epimetheus #
- Janus #
- Mimas #
- Enceladus #
- Tethys, Telesto og Calypso #
- Dione og Helene #
- Rhea #
- Titan #
- Hyperion #
- Iapetus #
- Phoebe # Uranus #
- Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Belinda og Puck #
- Miranda #
- Ariel #
- Umbriel #
- Titania #
- Oberon #
- Uranus XVI og Uranus XVII #
- Uranus XVIII # Neptun #
- Naiad, Thalassa, Despina og Galatea #
- Larissa #
- Proteus #
- Triton #
- Nereid # Pluto #
- Charon

Eksterne henvisninger

- [http://www.maecker-web.de/moon/ Moon Phases]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk] Kategori:Astronomi Kategori:Måner Kategori:DK5 52.43 th:ดาวบริวาร

Kategori:Jupiters måner

Denne kategori indeholder artikler om planeten Jupiters måner. kategori:Måner als:Kategorie:Jupitermond ko:분류:목성의 위성

1610

Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede Årtier: 1560'erne 1570'erne 1580'erne 1590'erne 1600'erne - 1610'erne - 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne 1660'erne År: 1605 1606 1607 1608 1609 - 1610 - 1611 1612 1613 1614 1615 ---- Konge i Danmark: Christian 4. - 1588-1648 ----

Begivenheder

- Københavns borgervæbning oprettes.
- 7. januar - Astronomen Galileo Galilei opdager fire af Jupiters måner.

Født

Dødsfald

- 14. maj - Henrik 4. af Frankrig snigmyrdes af den katolske fanatiker François Ravaillac. Han bliver dømt til døden og sønderrevet af heste.

Mode

Billede:1610.gif 10 ko:1610년 ms:1610

Io (måne)

Io er en af Jupiters måner, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner der blev opdaget. Den har navn efter Io fra den græske mytologi; et navn der blev foreslået af Simon Marius kort efter dens opdagelse. Dette navn vandt først udbredelse i midten af det 20. århundrede — indtil da refererede faglitteraturen til Io som "Jupiter-I" (I som romertallet 1; Jupiters 1. måne talt "indefra").

Vulkanisme

Io's overflade er den yngste i solsystemet, da den hele tiden fornys af udbrud af svovl og svovldioxid der udspyes fra de nogen hundrede vulkaner der er spredt rundt på hele kloden: På de blot fire måneder der gik mellem rumsonderne Voyager 1 og Voyager 2's passage af Jupiter og dens måner, havde vulkanaktiviteten forårsaget synlige ændringer i klodens udseende, og de samme sonder tog billeder af vulkanudbrud hvorunder udbrudsmaterialet blev slynget op til 300 kilometers højde over Io-landskabet. Og i februar 2001 indtraf det hidtil største, kendte vulkanudbrud i Solsystemet på Io. Solsystemet Den almindeligt accepterede forklaring på denne intense vulkanaktivitet hænger sammen med den såkaldte Laplace-resonans der består mellem Ios, Europas og Ganymedes' omløbstider: På den tid hvor Io fuldfører 4 omløb om Jupiter, gennemfører Europa 2 og Ganymedes 1 omløb, så for hvert fjerde omløb ligger Io mellem Jupiter på den ene side, og Europa og Ganymedes på den anden side. De andre kloders tyngdefelter trækker så meget i Io, at denne "strækkes" med mere end 100 meter, men når Io igen kommer på afstand af Europa og Ganymedes, "falder" den tilbage til sin naturlige facon. Denne proces skaber den varme i Io der driver dens intense vulkanaktivitet.

Io i Jupiters magnetfelt

Io bevæger sig rundt i Jupiters stærke magnetfelt, på tværs af feltlinierne, hvilket skaber en elektrisk strøm. Godt nok bidrager det mindre til Ios varme end Jupiters, Europas og Ganymedes' tidevandskræfter, men tilfører alligevel måske mere end en terawatt, ved en spænding på 400 kilovolt. Denne spænding river også ioniserede atomer væk fra Io, og på grund af Jupiters og dens magnetfelts højre omdrejningshastighed, "slæbes" disse løsrevne, elektrisk ladede partikler fremad "foran" Io langs dens bane, hvor de danner en ringformet zone af intens stråling langs Ios omløbsbane: Denne ring ses tydeligt på ultraviolette billeder af Jupiter. Den intense stråling skaber desuden et lysfænomen i gasserne fra Ios vulkaner, der svarer til aurora polaris, eller "nordlys", i Jordens atmosfære. Og ligesom aurora polaris på Jorden kan forstyrre radiokommunikation, skaber dette fænomen også kraftig radiostøj: Fra Jorden kan man måle hvordan radiostøjen fra Jupiter stiger når Io er synlig, og falder når Io set fra Jorden er skjult bag Jupiter. radiokommunikation

Ios indre

I modsætning til de fleste måner i det ydre Solsystem mener man, at Io i sin opbygning minder om de Jord-lignende planeter, Merkur, Venus, Jorden og Mars, dvs. med en kerne af smeltede silikater. Nye data fra rumsonden Galileo tyder på at Io har en kerne af jern, evt. blandet med jernsulfid, med en radius på mindst 900 kilometer. Hvis det passer, kan man også forestille sig at Io kan have sit eget magnetfelt.

Io's landskab

Io domineres af dens mange vulkaner, men der findes også "almindelige", ikke-vulkanske bjerge, talrige søer af smeltet svovl, flere kilometer dybe gamle indsunkne vulkaner, lange lavastrømme af smeltet svovl og silikater. Det er svovl og forskellige svovlforbindelser der giver Io dens spraglede mønstre af sort, rødt, gult og hvidt, og svovlet fra vulkanerne er også med til at give Io en omend ganske tynd atmosfære af svovldioxid. als:Io (Mond) ja:イオ (衛星)

Ganymedes (måne)

Ganymedes er ikke blot Jupiters største måne, men også den største måne i hele solsystemet. Målt på diameteren er Ganymedes over dobbelt så stor som planeten Pluto og knap 8% større end Merkur; til gengæld er Ganymedes' masse mindre end halvdelen af Merkurs. Den blev opdaget i 1610 af Galileo Galilei sammen med Io, Europa og Callisto og er således én af de såkaldte galileiske måner. Galilei foreslog navnet Ganymedes efter Ganymedes fra den græske mytologi. Dette navn vandt først udbredelse fra midten af det 20. århundrede — indtil da refererede faglitteraturen til Ganymedes som "Jupiter-III" (III som i romertallet 3; Jupiters 3. måne talt "indefra").

Ganymedes' indre

romertal Ganymedes består af vandig is, eventuelt med et eller flere lag med flydende vand, omkring en kerne af silikater. Foreløbinge analyser af data fra rumsonden Galileo tyder på, at der inderst inde findes en kerne af jern, evt. blandet med svovl. En sådan jernkerne tyder på, at Ganymedes engang har været meget varmere, eftersom jernet med dets høje massefylde synker til bunds (ind mod centrum) i en blanding af flydende jern og silikater. Ganymedes kan være en "tvilling" til Io, blot forsynet med et tykt lag is og vand.

Ganymedes' overflade

Der findes to landskabstyper på Ganymedes: De mørkeste områder ligner til en vis grad Callistos overflade; de er meget gamle og har talrige kratre, mens de lysere, lidt yngre landskaber er præget af furer og bjergrygge. De furede områder er helt tydeligt et resultat af pladetektonik. Ganske som Jorden er Ganymedes' overflade inddelt i et antal separate stykker, der kan bevæge sig i forhold til hinanden, f.eks. støde sammen og danne bjergkæder. Man har også fundet landskabsdetaljer, der ligner gamle, for længst størknede lavastrømme. I den henseende ligner Ganymedes måske Jorden mere end Venus og Mars gør, selv om der ikke er fundet tegn på nylig tektonisk aktivitet på Ganymedes. Tilsvarende foldelandskaber er fundet på Saturn-månen Enceladus og Uranus-månerne Miranda og Ariel. Der er mange kratre i begge landskabstyper, og ud fra deres tæthed kan man anslå landskabernes alder til 3 – 3½ milliard år; ca. samme alder som vores egen Månes landskaber. Nogle kratre kom før foldelandskaberne, andre efter, så foldebjergene må være omtrent lige så gamle som kratrene. Kratre på Ganymedes er temmelig flade sammenlignet med dem på Jordens Måne; de er langt fra så dybe, og har ikke det for Månens kratre så karakteristiske ringbjerg. Meteorer, der rammer Ganymedes is-overflade, borer sig langt ned, hvorefter "hullet" fyldes ud med ny is.

Atmosfære

Ved hjælp af Hubble teleskopet har man fundet tegn på, at Ganymedes har en ganske tynd atmosfære i stil med den, der findes på Europa. Det er dog ikke noget tegn på liv — man mener, at denne ilt skyldes vanddamp fra overfladen, som spaltes i ilt og brint af strålingen. Brint kan, med dets lave molekylevægt, let undslippe Ganymedes' tyngdefelt, mens ilten bliver tilbage.

Magnetisme

Galilei-rumsonden har påvist at Ganymedes, som den eneste måne, har sit eget magnetfelt dybt inde i Jupiters enorme magnetfelt. Dette magnetfelt skabes muligvis på samme måde som på Jorden ved en proces, der involverer, at kloden har et indhold af flydende, elektrisk ledende materiale — dette kunne være "saltvand", dvs. vand der indeholder forskellige opløste mineraler. ja:ガニメデ (衛星) ko:가니메데 (위성)

Callisto (måne)

Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter. Den er den tredjestørste måne i Solsystemet, og blev opdaget sammen med de øvrige tre galileiske måner, Io, Europa og Ganymedes, den 7. januar 1610 af Galileo Galilei. Månen er navngivet efter Callisto fra den græske mytologi, om end dette navn først vandt udbredelse fra midten af det 20. århundrede — indtil da refererede faglitteraturen til Callisto som Jupiter-IV (IV som i romertallet 4; Jupiters 4. måne talt "indefra").

Callistos indre

romertal Callistos overflade består af et ca. 200 kilometer tykt lag af vandig is oven på et mere end 10 kilometer dybt "hav" af "saltvand". Retningen af Callistos magnetfelt styres af baggrunds-magnetfeltet fra Jupiter, hvilket tyder på et lag af elektrisk ledende, flydende materiale inde i Callisto. Under dette ishav findes en sammenpresset blanding af ca. 40% is og 60% klipper og jern, med lidt mere is i de yderste dele end inde ved kernen, i og med at sten og jern synker til bunds i blandingen med is. Dette giver iøvrigt Callisto den laveste massefylde blandt de galileiske måner. Man mener, at Saturn-månen Titan og Neptun-månen Triton har en lignende opbygning.

Overflade

Triton I modsætning til "nabo-månen" Ganymedes med dens komplekse landskaber, er der ikke meget, der tyder på, at Callisto har pladetektonik. Selv om de to måner består af de samme stoffer, har Callisto helt tydeligt en meget simplere "geologi" end Ganymedes. Callisto er muligvis et godt "bud" på, hvordan de andre galileiske måner har set ud tidligt i deres historie. Is-overfladen uden geologisk aktivitet gør, at der ikke er meget andet end kratre på Callisto — flere end på nogen anden måne. Der er ingen høje bjerge eller store kratre, for de bliver udvisket af at is-overfladen "flyder" ganske langsomt. Dog kan man finde nogle store ringformede plateauer, som er resterne af store, gamle kratre. To af disse kaldes Valhalla og Asgard. Et interessant overfladetræk ved Callisto er en helt lige række af kratre, kaldet Gipul Catena. Man mener, at de skyldes brudstykkerne af et legeme, der blev revet i stykker af tidevandskræfterne, inden det ramte overfladen, ligesom det skete for kometen Shoemaker-Levy 9, inden den ramte Jupiter.

Atmosfære

Callisto har en ganske tynd atmosfære af carbonmonoxid. als:Kallisto (Mond) ja:カリスト (衛星)

Græsk mytologi

Guder og gudinder

- Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Boreas, Demeter, Dionysos, Eileithyia, Eos, Eros, Eris, Faeton, Gaia, Hypnos, Hades, Hefaistos, Hekate, Helios, Hemera, Hera, Hermes, Hestia, Hybris, Hypnos, Iris, Kronos, Morfeus, Nemesis, Nereus, Nike, Nyx, Pan, Poseidon, Rhea, Selene, Thanatos, Thetis, Triton, Uranus, Zefyr, Zeus.

Helte

- Achilleus, Ajax, Bellerofon, Charon, Hektor, Herakles, Jason, Odysseus, Orfeus, Peleus, Perseus, Theseus, Ødipus.

Fantastiske væsener

- Karybdis, Chimaira, De hundredarmede, Dryader, Føniks, Gorgonerne, Hydra, Kentaurer, Kerberos, Kraken, Kykloper, Meliader, Mænader, Minotauros, Najader, Nereider, Nymfer, Pegasus, Python, Satyrere, Skylla, Sirener, Sylfider, Tyfon.

Titaner

- Atlas, Koeus, Helios, Hyperion, Iapetos, Kronos, Leto, Metis, Mnemosyne, Phoebe, Prometheus, Rhea.

Sagnkonger

- Agamemnon, Laios, Menelaos, Midas, Minos, Priamos, Sisyfos, Tantalos.

Stednavne

- Elysion, Ilion, Olympen, Styx, Tartaros

Andet

- Erebos, Iliaden, Odysseen, Pandoras æske.

Se også

- De græske guders familietræ
- Græske guder
- Nordisk mytologi
- Romerske gudenavne vs. græske

Links

- [http://www.netspirit.dk/index.php?module=pagemaster&PAGE_user_op=view_page&PAGE_id=587 Netsprit: De græske guder]
- Gudeliste: [http://www.natsunivers.dk/graesk_mytologi.php Græsk mytologi på Nats univers]
- [http://www.natsunivers.dk/gudinder.php Nats univers: Græsk mytologi] Kategori:Mytologi Kategori:Græsk mytologi Kategori:DK5 29.2 ja:ギリシア神話 ko:그리스 신화

Internationale Astronomiske Union

Den Internationale Astronomiske Union forener de nationale astronmiske foreninger fra hele verden. Foreningen er medlem af the International Council of Science (ICSU). Det er den mest anerkendte autoritet når det kommer til navngivning af stjerner, planeter, astroider og andre himmelobjekter og fænomener. Arbejdsgruppen the Working Group for Planetary System Nomeclature hører inde under IAU og står for vedligheoldelse af astronomiske navngivnings konventioner.

Historie og medlemstal

IAU blev grundlagt i 1919 ved en sammenlægning af en række internationale projekter såsom Carte du Ciel, Solar Unionen og det internationale tidsbureau (Bureau Internationale de l'Heure). Den første præsident for foreningen var Benjamin Baillaud. Foreningen har i øjeblikket 9040 individuelle medlemmer, dvs. hovedsageligt profesionelle astronomer på PhD niveau. Desuden er der 63 nationale medlemmer, dvs. lande der samarbejder med IAU. 87 % af medlemmerne er mænd, 13 % er kvinder. Den nuværende præsident for foreningen er Ronald D. Ekers. Den XXVIte generalforsamling for IAU bliver afholdt august 2006 i Prag, Tjekkiet.

Eksterne links

- [http://www.iau.org/ Foreningens hjemmeside] ja:国際天文学連合 th:สหพันธ์ดาราศาสตร์สากล

1975

Begivenheder

- Den spanske hær forlader Spansk Vestsahara. Saharaui Republikken (RASD) opstår. Marokko invaderer det tidligere Spansk vestsahara.
- 1. januar - John N. Mitchell, H. R. Haldeman, John D. Ehrlichman erklæres skyldige i dækningen over Watergate og modtager en dom på fra 30 måneder til 8 års fængsel den 21. februar.
- 1. januar - Skuespilleren Charlie Chaplin bliver adlet.
- 7. januar - Phnom Penh falder i Vietnamkrigen.
- 9. januar Folketingsvalg i Danmark.
- 10. januar - 10 sømænd omkommer da den polske trawler Brda forliser i Hanstholm Havn.
- 11. februar - Margaret Thatcher vinder over Edward Heath i den interne dyst for lederskabet over det engelske konservative parti.
- 17. april - Pol Pot udnævner den "Demokratiske repubik Kampuchea" i Cambodia og bliver dets premierminister (1975-1979).
- 30. april - Vietnamkrigen ender med kommunisternes overtagelse af Saigon. Syd-Vietnam overgiver sig betingelsesløst.
- 15. maj - Det amerikanske handelsskib Mayaguez, beslaglagt af cambodianske styrker, undsættes af amerikanske flåde- og marinetropper. 38 dør.
- 30. maj - ESA, den europæiske rumorganisation, oprettes
- 15. juli - Apollo og Sojuz rumskibene letter før det amerikansk-sovjetiske møde i rummet.
- 5. september - Præsident Gerald Ford overlever et attentat i Sacramento i Californien.
- 22. september - Præsident Gerald Ford overlever endnu et attentat. Attentatpersonen var igen en kvinde.
- 11. november - Angola opnår uafhængighed fra Portugal.
- 22. november - Gough Whitlam træder tilbage som premierminister i Australien.
- 22. november - Prins Juan Carlos udnævnes til konge af Spanien
- 25. november - Surinam opnår uafhængighed fra Holland.
- 28. november - Østtimor opnår uafhængihed fra Portugal.
- 7. december - Øst-Timor invaderes af Indonesien.
- 21. december - Terrorister stormer hotel i Wien, hvor OPEC holder møde, og tager 11 arabiske olieministre som gidsler. To vagtmænd omkommer under skudveksling.

Født

- 27. januar - Bill Walsh, filmproducent og forfatter.
- 11. februar - Chuck Watanabe, kajakroer.
- 2. maj - David Beckham, engelsk fodboldspiller.
- 27. maj - Jamie Oliver, engelsk mesterkok
- 4. juni - Angelina Jolie, amerikansk skuespillerinde.
- 7. juni - Allen Iverson, amerikansk basketballspiller.
- 25. juni - Vladimir Kramnik, russisk skakspiller.
- 7. august - Charlize Theron, sydafrikansk skuespiller.
- 12. oktober - Marion Jones, amerikansk sprinter.
- 30. december - Tiger Woods, amerikansk golfspiller.

Dødsfald

- 17. april - Sarvepalli Radhakrishnan, Indiens præsident 1962-1967.
- 8. juli - Ole Dixon, dansk skuespiller. (Fødes 1935).
- 29. juli - James Blish, amerikansk sciencefiction-forfatter.
- 9. august - Dmitrij Sjostakovitj, 68 år, russisk komponist.
- 24. august - Eamon De Valera, irsk politiker og patriot.
- 27. august - Haile Selassie, kejser af Etiopien (fødes 1892).
- 20. november - Francisco Franco, spansk diktator.
- 29. november - Graham Hill, britisk racerkører.

Sport

- 3. maj - FA Cup finale - Fulham F.C. 0 - 2 West Ham United F.C.. Spilles på Wembley Stadion foran 100,000 tilskuere.
- 12. januar - Super Bowl IX Pittsburgh Steelers (16) vinder over Minnesota Vikings (6).
- Ryder Cup, golf - USA 21-Storbritannien og Irland 11

Nobelprisen

- Fysik - Aage Niels Bohr, Ben Roy Mottelson, Leo James Rainwater
- Kemi - John Warcup Cornforth, Vladimir Prelog
- Medicin - David Baltimore, Renato Dulbecco, Howard Martin Temin
- Litteratur - Eugenio Montale
- Fred - Andrei Dmitrievich Sakharov
- Økonomi - Leonid Kantorovich, Tjalling Koopmans 75 ja:1975年 ko:1975년 ms:1975 simple:1975 th:พ.ศ. 2518

Århundrede

Århundreder er inddelinger af årstal ordnet i kronologisk fortløbende grupper af hundreder, som f.eks. 1801-1900 (det 19. århundrede), 1901-2000 (det 20. århundrede), 2001-2100 (det 21. århundrede) og så fremdeles.

Se også

- Wikipedia - Århundreder ja:世紀

Themisto (måne)

Themisto er en måne der kredser om planeten Jupiter: Den har navn efter Themisto, en af Zeus' elskerinder i den græske mytologi.
Den er temmelig lille; mindre end en halv snes kilometer i diameter, og eftersom den aldrig har været undersøgt på nært hold af rumsonder, ved man ikke ret meget om denne lille klode.

Opdaget to gange

Themisto blev opdaget første gang den 30. september 1975 af Charles Kowal og Elizabeth Roemer: Desværre fik man dengang ikke tilstrækkelig præcise målinger af dens omløbsbane om Jupiter, så kort tid efter tabte man "sporet" af den nye måne. Den forblev en fodnote i faglitteraturen om Jupiters måner, men den 21. november 2000 opdagede et astronom-hold bestående af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier en tilsyneladende "ny" måne omkring Jupiter. Den fik det midlertidige navn S/2000 J 1, men det varede ikke længe før man fandt ud af at den var identisk med den "forsvundne" måne fra 1975. Et andet hold, bestående af Brett J. Gladman, John J. Kavelaars, Jean-Marc Petit, Hans Scholl, Matthew J. Holman, Brian G. Marsden, Philip D. Nicholson og Joseph A. Burns havde også fået øje på S/2000 J 1; de havde blot indberettet deres opdagelse til det såkaldte Minor Planet Center i stedet for til den internationale astronomiske union.
Navnet Themisto blev officielt vedtaget i 2002.

2000

Begivenheder

- Verdens første dieselmotor med elektronisk indsprøjtning installeres på et skib.
- 1. januar - Kalenderen er skiftet til år 2000 uden de store sammenbrud i computersystemer, som ellers var frygtet.
- 10. januar - Internetudbyderen America Online (AOL) køber verdens største mediekoncern Time Warner for 166 milliarder dollar (cirka 1.200 milliarder kr.).
- 13. maj - Brødrene Olsen vandt eurovisionens Melodi Grand Prix i Stockholm. Det var anden gang Danmark vandt, første gang var i 1963.
- 1. juli - 8 unge mænd, bliver trampet ihjel under årets Roskilde-festival, en 9. stærkt kvæstet mand dør ugen efter.
- 28. september - Folkeafstemning om deltagelse i Euroen.
- Årets ikke-begivenhed var Y2K.

Født

Dødsfald

- 19. januar - Bettino Craxi, 65, italiensk premierminister (1983-1987)
- 12. februar - Charles M. Schulz, 77, skaberen af tegneserien Radiserne
- 6. april - Habib Bourguiba, præsident af Tunesien (1957-1987)
- 10. april - Kirsten Rolffes, dansk skuespiller
- 29. april - Phạm Văn Ðồng, premierminister i Nordvietnam fra 1954 indtil 1976, og var premierminister af det forenede Vietnam fra 1976 indtil han trak sig tilbage i 1986
- 14. maj - Obuchi Keizo, japansk premierminister
- 19. maj - Yevgeny Khrunov, kosmonaut
- 21. maj - Barbara Cartland, forfatter
- 21. maj - John Gielgud, 96, britisk skuespiller
- 10. juni - Hafez al-Assad, præsident af Syrien (1971-2000)
- 1. juli - Walter Matthau, amerikansk skuespiller
- 5. august - Alec Guinness, britisk skuespiller
- 25. august - Carl Barks, illustrator af Anders And
- 20. september - Gherman Titov, sovjetisk kosmonaut
- 25. september - R. S. Thomas, walisisk poet
- 28. september - Pierre Trudeau, premierminister af Canada (1968-1979 and 1980-1984)

Sport

- 11. juni - Steen Tinning vinder Wales Open i golfsportens Europa-tour.
- 18. juni - Tom Kristensen vinder Le Mans.

Nobelprisen

- Fysik - Zhores I. Alferov, Herbert Kroemer, Jack S. Kilby
- Kemi - Alan J Heeger, Alan G MacDiarmid, Hideki Shirakawa
- Medicin - Arvid Carlsson, Paul Greengard, Eric R Kandel
- Litteratur - Gao Xingjian
- Fred - Kim Dae Jung (Sydkorea) for hans arejde for demokrati og menneskerettigheder, og specielt for fred og genoptagelse af normale forbindelser med Nordkorea.
- Økonomi - James Heckman, Daniel McFadden

Bøger

00 als:2000 ja:2000年 ko:2000년 ms:2000 simple:2000 th:พ.ศ. 2543 zh-min-nan:2000 nî

Rumsonde

En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj. En rumsonde kan vende tilbage til jorden, hvis den er programmeret til det, men kan også være på en envejs-mission f. eks. Voyager-sonderne, som er på vej ud af vores solsystem efter at have besøgt de fleste planeter. Kategori:Astronomi Kategori:Rumfartøjer Kategori:Ubemandede fartøjer

Voyager 1

Voyager 1, opsendt 5. september 1977, er en af to ubemandede rumsonder med kurs mod planeterne Jupiter og Saturn, hvor den optog nærbilleder og foretog en række forskellige videnskabelige målinger. Efter nærpassager af de to planeter og deres talrige måner fortsatte Voyager 1 videre ud u rummet, dog uden at passere flere af solsystemets planeter. Sonden, der i dag er det fjerneste menneskeskabte objekt, er stadigvæk i drift: Den 25. maj 2005 registrerede dens instrumenter et omslag i strålingsmiljøet der tolkes derhen, at den har forladt heliosfæren og nu befinder sig i det interstellare rum; "himmelrummet mellem stjernerne".

Jupiter-passagen

I januar måned 1979 begyndte Voyager 1 at optage billeder af Jupiter, og den 5. marts samme år passerede den planeten i en afstand af 349 000 kilometer fra planetens centrum (206 000 km. fra overfladen), og gjorde undervejs en mængde nyopdagelser - bl.a. at der findes vulkaner på Jupiters måne Io som udspyr svovl. Voyager 1's sidste billede af Jupiter blev optaget og sendt tilbage til Jorden som et radiosignal i april 1979. Voyager 1 passerede Jupiter "bag om" planetens skyggeside, og opnåede derved en hastighedsforøgelse så den forlod planeten med større fart end den ankom med. "Ruteføringen" var desuden udført præcist sådan at sonden blev sendt videre med kurs mod Saturn.

Saturn-passagen

Voyager 1 passerede Saturn i en afstand af 244.000 km fra dennes centrum (124.000 km fra de synlige skyers overside), og afslørede undervejs bl.a. en mængde detaljer om den komplekse struktur i Saturns ringsystem. Forinden Voyager 1's passage forbi Saturn havde man opdaget at en af dens måner, Titan, har en atmosfære: Derfor valgte man at dirrigere Voyager I forbi Titan i et forsøg på at få detaljerede nærbilleder af denne måne. De billeder man fik, var imidlertid lidt af en skuffelse; de viser blot en klode hvis overfladedetaljer var næsten totalt sløret af methan-atsmosfæren.
Titan (og dermed Voyager 1's ruteføring) ligger for langt fra selve Saturn til at man kunne udnytte dens tyngdekraft på samme måde som man gjorde ved Jupiter, så sonden har siden da fortsat sin færd uden at komme tæt på andre planeter. Kategori:Rumfartøjer ko:보이저 1호

Adrastea (måne)

Adrastea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. juli 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 1, og kendes også under betegnelsen Jupiter XV. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/1979 J 1, men i 1983 vedtog den Internationale Astronomiske Union at opkalde den efter nymfen Adrastea fra den græske mytologi. Adrastea er det mindste medlem af den såkaldte Amalthea-gruppe, som omfatter de fire Jupiter-måner der er tættest på Jupiter. Gruppen har navn efter sit største medlem; månen Amalthea. Adrastea bevæger sig rundt indenfor Jupiters utydelige planetring, og det er tænkeligt at den leverer støv og/eller andet materiale til ringene. Den lille omløbsbane tæt på Jupiter giver Adrastea såkaldt bunden rotation, dvs. månen vender altid den samme side mod Jupiter. Månen bevæger sig så hurtigt, at den fuldfører et helt kredsløb hurtigere end Jupiter når at dreje 1 gang om sig selv. På grund af tidevandskræfterne "tappes" Adrastea for energi, så dens i forvejen lille omløbsbane bliver ganske langsomt mindre og mindre. Tidevandskræfterne trækker allerede så meget i Adrastea, at hvis den havde været en flydende væske, var den allerede blevet delt i mindre stykker, men den er indtil videre "solid" nok til at forblive i ét stykke. als:Adrastea (Mond) ja:アドラステア

Thebe (måne)

Thebe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. marts 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 1, og kendes også under betegnelsen Jupiter XIV. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/1979 J 2, men i 1983 vedtog den Internationale Astronomiske Union at opkalde den efter nymfen Thebe fra den græske mytologi. Man har siden opdaget at den allerede blev fotograferet 27. februar 1979, men ikke opdaget ved den lejlighed. Overfladen præges af mindst tre eller fire kratre af en anseelig størrelse i forhold til månens egen størrelse. Thebe hører til den såkaldte Amalthea-gruppe, som omfatter de fire Jupiter-måner der er tættest på Jupiter. Gruppen har navn efter sit største medlem; månen Amalthea. als:Thebe (Mond) ja:テーベ (衛星)

1999

Begivenheder

- 2. januar - Der udbrød voldsomme kampe i Tjetjeniens hovedstad Grosnij mellem oprørere og russiske styrker.
- 7. januar - USA's præsident Bill Clinton bliver stillet foran en rigsret, som skal afgøre, om han er værdig til at beklæde præsidentembedet.
- 3. december - Danmark bliver lammet af en orkan, der ødelægger for milioner og dræber 6 personer.
- 31. december - Boris Jeltsin meddeler, at han ved midnat træder tilbage som præsident og overlader posten til premierministeren Vladimir Putin.

Født

- 28. august - Nikolai William Alexander Frederik, Prins til Danmark.

Dødsfald

- 9. januar - Peter Seeberg, forfatter - 73 år.
- 7. marts - Stanley Kubrick, amerikansk filminstruktør.

Sport

- 26. september - USA vinder den 33. Ryder Cup i golf med snæver margin, 14½-13½, over Europa.

Nobelprisen

- Fysik - Gerardus 't Hooft, Martinus J.G. Veltman
- Kemi - Ahmed H. Zewail
- Medicin - Günter Blobel
- Litteratur - Günter Grass
- Fred - Medecins Sans Frontieres, Bruxelles, Belgien.
- Økonomi - Robert Mundell

Bøger

- 99 als:1999 ja:1999年 ko:1999년 ms:1999 simple:1999 th:พ.ศ. 2542 zh-min-nan:1999 nî

Callirrhoe (måne)

Callirrhoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. oktober 1999, af Jim V. Scotti, Tim B. Spahr, Robert S. McMillan, Jeff A. Larsen, Joe Montani, Arianna E. Gleason og Tom Gehrels. Til at begynde med troede man at der var tale om en småplanet, og tildelte objektet et midlertidigt nummer af den type man bruger i forbindelse med småplaneter, nemlig 1999 UX₁₈. Men den 18. juli 2000 fandr Tim Spahr ud af, at der i virkeligheden er tale om en Jupiter-måne, så dens nummer-betegnelse ændredes til S/1999 J 1. Sidenhen har den Internationale Astronomiske Union besluttet at navngive månen efter Callirrhoe, som i den græske mytologi er mor til Ganymedes. Callirrhoe er ca. 8,6 kilometer i diameter, og efter hvad man har kunne skønne angående dens masse anslås dens massefylde til 2600 kilogram pr. kubikmeter. Dette tyder på at den primært består af klippemateriale og i mindre grad af is. Overfladen er temmelig mørk, og tilbagekaster blot 4 % af det lys der falder på den. Callirrhoe er medlem af Pasiphae-gruppen; en gruppe af 13 Jupiter-måner, alle med banekredsløb der ligner Pasiphaes bane. als:Callirrhoe (Mond) ja:カリロエ

Astronom

En Astronom er en stjerneforsker. En, der dyrker læren om universet og himmellegemerne.

Se også

- astronomi ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen Kategori:Astronomer Kategori:Astronomi ja:天文学者 simple:Astronomer

2002

Begivenheder

- Den indiske guru Sai Baba beskyldes i et DR tv-program for fusk og svindel.
- Forbudet mod engangsemballage ophæves af den danske miljøminister Hans Christian Schmidt. Dåseøl og sodavandsdåser indføres herefter.
- Middelgrundsfortet sælges til en københavnsk investor.
- Kancellihuset på Fredensborg Slot bliver kronprins Frederiks fremtidige bolig.
- Michael Carøe turnerer med showet back in business.
- Iran får sine egne religiøst korrekte Barbiedukker.
- Prins Harry indrømmer at have røget hash og drukket spiritus som mindreårig.
- Hillerød kommune indfører som den første forsøg med middagslur for sine medarbejdere.
- Yves Saint-Laurent trækker sig tilbage fra modeverden.
- Ota Solgryn garanterer at deres produkt er fri for stråforkorter efter et drastisk fald i salget.
- Den amerikanske militærbase Guantanamo på Cuba bliver destinationen for krigsfanger fra Afghanistan.
- Cykeltaxaen får sin debut i København.
- I Reykjavik, Island åbnes et fallologisk museum. (Samling af kønsorganer fra hanpattedyr).
- Bjørn Lomborg udnævnes til direktør for Institut for Miljøvurdering.
- Basserne fejrer 30 års jubilæum i Danmark.
- Kronprins Willem-Alexander af Nederland gifter sig med Maxima Zooreguita fra Argentina.
- Politikens Hus og Jyllands-Posten fusionerer.
- Et hemmeligt rum i Keopspyramiden afsløres i en direkte tv-transmission.
- Socialdemokraterne i Sverige vinder valget til Riksdagen, og Göran Persson fortsætter som statsminister.
- Ozzy Osbournes nye reality show bliver en stor tvsucces.
- Henrik Qvortrup bliver ny chefredaktør for Se og Hør.
- Amina Lawal for stadfæstet sin dødsdom ved stening i Nigeria. Dødsdommen får den danske deltager af Miss World til at aflyse sin deltagelse. Miss World flytter konkurrencen til London efter voldelige uroligheder i landet startet af muslimske modstandere af Miss World konkurrencen.
- Prag erklæres i undtagelsestilstand efter de værste oversvømmelser i mere end 150 år.
- Det Kongelige Teater aflyser en udgave af Hamlet med en mongol i den bærende rolle.
- Rettighederne til Persilleøen bliver et stridspunkt mellem Spanien og Marokko.
- Firmaet Clonaid hævder at have klonet det første menneske.
- Vivendi fyrer sin chef. Koncernen har på dette tidspunkt en gæld på 140 milliarder kroner.
- Brasilianeren Sergio Vieria de Mello bliver FN's højkommissær for menneskerettigheder. Han afløser Mary Robinson.
- Nordkorea indrømmer at have bortført statsborgere fra Japan.
- Kronhjorten er nu oppe på en bestand af 14.000 stk. En fremgang fra 5.000 stk. i starten af 1990'erne.
- Verdens største regnskovsreservat, Tumucumaque, oprettes i Brasilien.
- Retssagen mod Augusto Pinochet ved Chiles højesteret indstilles.
- 37.000 Gammel Dansk slipper ud i Tryggevælde Å og er skyld i fiskedød.
- Sandflugtsmuseet ved Rubjerg Knude lukker efter frygt for sammenstyrtning.
- Marianne Karlsmose bliver ny formand for Kristeligt Folkeparti.
- Skestorken vender tilbage til Skjern Å ved Ringkøbing Fjord efter et fravær på 80 år.
- Newcastle Disease er i udbrud i flere fjerkræbesætninger i Jylland.
- WorldCom går i betalingsstandsning.
- Johannesburg er vært for FN's verdenstopmøde.
- AOF i København går konkurs.
- Belgien tillader aktiv dødshjælp.
- Maersk Air indstiller flyveruterne mellem Rønne/København og Billund/København.
- Bamse fra børne-tv fylder 20 år.
- Mary Robinson modtager Sonningprisen i København.
- Thorvaldsens Plads i København oprettes med et spejlbassin af Jørn Larsen.
- 1. januar - 12 EU-lande får ny valuta, da Euroen bliver indført som fælles mønt.
- 5. januar - Det engelske selskab Arriva overtager togdriften fra DSB på strækninger i Midt- og Vestjylland.
- 7. januar - Ugebladet Familiejournalen fylder 125 år.
- 10. januar - Tvinds stifter, Mogens Amdi Petersen, bliver løsladt efter i alt 11 måneders fængsel - først under udleveringssagen i USA og dernæst varetægtsfængsel i Danmark under de indledende faser af bedragerisagen.
- 11. januar - Kurt Thorsen og Rasmus Trads bliver kendt skyldige i groft bedrageri og falskneri. Kurt Thorsen får seks års fængsel og Rasmus Trads fire års fængsel.
- 29. januar - Louis V. Gerstner, Jr. Stoppede som CEO hos IBM og Samuel J. Palmisano overtog så som CEO.
- 1. februar - Christian List starter den danske Wikipedia.
- 9. marts - Mont Blanc-tunnelen genåbnes efter at have været lukket i tre år.
- 29. oktober Nordisk Råds Litteraturpris tildeles Lars Saabye Christensen.

Født

- 22. juli - Felix Henrik Valdemar Christian, dansk prins.

Dødsfald

- 3. januar - Freddy Heineken, tidligere direktør for ølfirmaet Heineken.
- 4. januar - Antonio Todde (112), den ældste kendte mand i verden på tidspunktet (fra Thiana, Sardinien - Italien).
- 4. januar - Esquivel, musiker.
- 5. januar - Astrid Henning-Jensen - filminstruktør. 87 år.
- 8. januar - Dave Thomas, grundlægger af Wendy's International
- 8. januar - Alexander Prochorow (65), russisk fysiker, nobelprisen i fysik 1964.
- 13. januar - Cyrus Vance (84), tidligere amerikansk udenrigsminister (1977-1980).
- 13. januar - Ted Demme (37), film- og tv-instruktør (Blow, Beautiful Girls)
- 17. januar - Camilo Jose Cela (85), spansk forfatter, forfatter, nobelprisen i Litteratur 1989.
- 21. januar - Peggy Lee, jazzmusiker, mest kendt for sangen Fever ("You give me fever...")
- 22. januar - Jack Shea, amerikansk skøjteløber (2 gange olympisk mester 1932).
- 23. januar - Pierre Bourdieu, fransk sociolog.
- 23. januar - Robert Nozick, filosof.
- 28. januar - Astrid Lindgren (94), svensk børnebogsforfatter (Pippi Langstrømpe, Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte).
- 1. februar - Hildegard Knef (76), skuespiller, sanger, forfatter.
- 10. februar - Princess Margaret (71), søster til Dronning Elizabeth II.
- 10. februar - Harold Furth (72), amerikansk leder i plasmafysik og atomar fusion.
- 15. februar - Kevin Smith (38), skuespiller.
- 22. februar - Chuck Jones, animator.
- 27. februar - Spike Milligan, komiker, forfatter, poet.
- 3. marts - Halfdan Rasmussen, forfatter.
- 11. marts - James Tobin, økonom.
- 27. marts - Milton Berle, komiker, skuespiller.
- 27. marts - Dudley Moore, komiker, skuespiller.
- 27. marts - Billy Wilder (96), filmmanuskriptforfatter og filminstruktør.
- 29. marts - Henning Bahs - dansk filmmand
- 30. marts - Elizabeth Bowes-Lyon (101), Hendes majestæt Dronning Elizabeth, Storbritanniens dronningemoder.
- 12. april - Elisa Breton (88), surrealist.
- 18. april - Thor Heyerdahl (87), norsk opdagelsesrejsende, bedst kendt fra Kon-Tiki-ekspeditionen.
- 23. april - Linda Boreman, alias Linda Lovelace, pornostjerne.
- 6. maj - Pim Fortuyn (54), hollandsk politiker.
- 17. maj - Dave Berg (81), tegneserietegner for Mad Magazine.
- 20. maj - Stephen Jay Gould (60), palæontolog.
- 10. juni - John Gotti (61), Mafia-boss.
- 17. juni - Fritz Walter (81), tysk fodboldspiller.
- 22. juni - Esther Lederer (83), også kendst som Ann Landers.
- 27. juni - John Entwistle (57), bassist, The Who.
- 29. juni - Ole-Johan Dahl (70), computer-videnskabsmand som opfandt begrebet objekt-orienteret programmering.
- 2. juli - Ray Brown (75), jazzbassist.
- 5. juli - Ted Williams (83), medlem af Baseball Hall of Fame og spiller for Boston Red Sox.
- 9. juli - Rod Steiger (77), skuespiller.
- 23. juli - Chaim Potok, novelleforfatter.
- 5. august - Chick Hearn, pro-basketball announcer.
- 6. august - Edsger Dijkstra, computervidenskabsmand.
- 12. august - Knud Lundberg, fodboldprofessor, sundhedsapostel, journalist.
- 14. august - Dave Williams, forsanger i Drowning Pool, fundet død i bandets tourbus.
- 31. august - Lionel Hampton (94), vibrafonist.
- 11. september - Johnny Unitas (69), NFL quarterback.
- 21. september - Robert Lull Forward (70), science fiction-forfatter og fysiker.
- 6. oktober - Claus von Amsberg (76), ægtemand til Beatrix af Nederland.
- 13. oktober - Stephen Ambrose, historiker og forfatter til en biografi af Dwight Eisenhower.
- 25. oktober - Paul Wellstone, senator for det amerikanske demokratiske parti fra Minnesota.
- 28. oktober - Margaret Booth, film editor.
- 2. november - Charles Sheffield (67), science fiction-forfatter og fysiker.
- 3. november - Lonnie Donegan, musiker.
- 3. november - Jonathon Harris, skuespiller.
- 15. november - Myra Hindley, Moors morder.
- 15. november - Kai Løvring, dansk skuespiller. Født 1931.
- 26. november - Verne Winchell, grundlægger af Winchell's Donuts.
- 3. december - Glenn Quinn, skuespiller fra Angel sæson 1.

Sport

- Håndbold EM Damer Danmark besejrer Norge med 25-22 i finalen og bliver europamester.
- Pokalfinalen i kvinde håndbold Ikast/Bording - Slagelse FH 36-38 efter 2x omkamp.
- Racerkøreren Tom Kristensen udnævnes til årets sportsnavn 2002 i Danmark i Danmarks Idræts-Forbunds officielle kåring.
- Ultimate fighting kommer til Danmark.
- De olympiske vinterlege afholdes i Salt Lake City, Utah, USA.
- Lance Armstrong vinder Tour de France for fjerde gang.
- Herrelandsholdet i fodbold taber 3-0 til England i ottendelsfinalen ved VM, og ryger dermed ud af verdensmesterskabet.
- Herrelandsholdet i fodbold vinder 3-1 over Israel i en testkamp med stor politibevågenhed på grund af den spændte situation i Mellemøsten.
- Rekordår i dansk professionel golf. På kvindernes Europatour vinder Iben Tinning i maj turneringerne Ladies Irish Open og Italian Open. På herrernes Europatour bliver det til 4 sejre: Anders Hansen vinder i maj 3.2 mio. euro efter sejr i Volvo PGA Championship i England; Søren Hansen vinder i juni Irish Open; i september vinder Thomas Bjørn BMW International Open i München; og i oktober sejrer Steen Tinning i Open de Madrid.
- Europa vinder golfturneringen Ryder Cup 15½-12½ over USA.

Musik

- Razz vinder De Unges Melodi Grand Prix med sangen Kickflipper.
- Malene Mortensen vinder det danske Melodi Grand Prix med sangen Vis mig hvem du er.
- Safri Duo vinder syv trofæer ved Danish Music Awards.
- Jean Michel Jarre afholder koncert i Danmark. Koncerten ender dog i regn og mudder.
- Wig Wam Tour flopper, og bliver aflyst.
- Malk De Koijn udgiver "Sneglzilla" og vinder 2 priser ved Danish Music Awards.

Film

- Tegnefilmen Monsters Inc. har premiere.
- Halle Berry modtager en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.
- Et smukt sind med Russel Crowe har premiere.
- 18. december, Ringenes herre - De 2 Tårne har premiere.
- Små ulykker vinder prisen for bedste europæiske spillefilm i Berlin Filmfestival.
- Elsker dig for evigt (ny dogmefilm) har premiere.

Bøger

- Åsne Seierstad: Boghandleren i Kabul 02 als:2002 ja:2002年 ko:2002년 ms:2002 simple:2002 th:พ.ศ. 2545 zh-min-nan:2002 nî

Arche (måne)

Arche er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 31. oktober 2002 af Scott S. Sheppard, og kendes også under betegnelsen Jupiter XLIII. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2002 J 1, men siden har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter musen Arche fra den græske mytologi. Arche udgør sammen med 16 andre Jupiter-måner den såkaldte Carme-gruppe, som har næsten ens omløbsbaner omkring Jupiter. Gruppen har navn efter Carme, som er et af dens medlemmer. als:Arche (Mond)

2003

Begivenheder

Januar

- 1. januar - Bornholms nye storkommune afløser de hidtidige fem kommuner på øen.
- 15. januar - Professor dr.jur. Peter Pagh, Københavns Universitet, klager til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen i "Lomborg-sagen", som efter hans mening er behæftet med alvorlige retslige mangler.
- 16. januar - Den amerikanske rumfærge Columbia, som har været i brug siden 1981, bliver opsendt på sin planlagte sidste rumrejse. Hjemturen den 1. februar bliver dog anderledes end planlagt.

Februar

- 1. februar - Rumfærgen Columbia brænder op under sin genindtræden i jordens atmosfære over Texas. Alle 7 astronauter dør.

Marts

- Marts - SARS spreder sig over en lang række lande.
- 20. marts - USA indleder golfkrigen 2003 mod Irak.

April

- 3. april - En kolosblæksprutte fanges i Ross Sea.
- 7. april - USA har indtaget tre paladser i Irak. Den irakiske informationsminister påstår at Irak har presset USA tilbage og at fjensynsudsendelserne er falske!
- 21. april - Yderligere 13 døde af SARS.
- 22. april - Jordens dag.
- 25. april - Winnie Mandela idømmes seks års fængsel, heraf ét betinget for bedrageri og tyveri.
- 26. april - Selvmordsaktion dræber fem i Kashmir.
- 26. april - 15 mennesker mister livet ved en eksplosion i et våbenlager i Bagdad.

Maj

- 2. maj - George W. Bush erklærer de egentlige krigshandlinger i Golfkrigen 2003 for afsluttet. Dette er ikke en officiel afslutning af krigen.
- 3. maj - Oversvømmelser i Argentina koster 16 mennesker livet, mens 100.000 bliver evakueret fra deres hjem. Verdensbanken lover støtte på 800 millioner kr. til det i forvejen plagede land.
- 7. maj - Merkur passerer solskiven omkring kl. 11 i Danmark (en såkaldt merkurpassage).
- 12. maj - FBI finder et mobilt mikrobiologisk laboratorium, som måske har været anvendt af den eller de personer, som i efteråret 2001 stod bag miltbrandangrebene på USA.
- 12. maj - "Doktor Bakterie" (Rihab Taha) tilbageholdes af amerikanske styrker i Irak. Hun var ansvarlig for Iraks program for biologiske våben.
- 17. maj - Natligt terrorangreb i Marokko.
- 21. maj - Jordskælv i Algeriet, skælvet blev målt til 6,7 på Richterskalaen, mere end 1.400 mennesker døde og over 7.000 blev kvæstet.
- 31. maj - Delvis (partiel) solformørkelse tidligt om morgenen i Danmark, med maksimum omkring kl. 5.30.

Juni

Juli

- 15. juli - Den danske cykelrytter Jakob Piil vinder den 219 km lange etape fra Gap til Marseille i årets Tour de France.
- 22. juli - Saddam Husseins sønner Uday og Qusay dræbes af amerikanske styrker i en villa i byen Mosul.

August

- 11. august - USA indrømmer brug af napalm i Irak.
- 11. august - NATO indleder sin første operation uden for Europa nogensinde ved at overtage kontrollen over en fredsstyrke i Afghanistan.
- 12. august - En kulmineeksplosion i Kina dræber 37 mennesker.
- 12. august - 200.000 mennesker i Sudan bliver ramt af voldsomme oversvømmelser.
- 14. august - To personer i USA dræbes af riffelskud. Mordene er nummer to og tre i hvad man frygter er en ny række af mord fra en serie-snigskytte.
- 14. august - Strømsvigt i store dele af nordøstlige Amerika, i flere stater i USA og territorier i Canada - i alt 22 kraftværker nedbrød. Det gigantiske Niagara-Mohawk-kraftværk blev ramt af et lyn og satte ud lige under myldertidstrafikken i storbyerne blandt andet New York, Toronto, Cleveland, Detroit og Ottawa, hvilket resulterede i at de andre kraftværker blev overbelastet og satte derefter planmæssigt ud.
- 16. august - Dansk 34-årig soldat i Irak bliver dræbt, muligvis af et vådeskud under ildkamp på en patrulje, som også koster to irakere livet samt en såret iraker.
- 18. august - Metroen i København går i stå efter et nedbrud i en strømforsyningsenhed.
- 18. august - En 4-årig pige i den sydvestlige del af Kasakhstan dør af byldepest.
- 19. august - FN's hovedkvarter i Bagdad rammes af et terrorangreb. Mere end 20 personer omkommer og flere hundrede bliver såret. Blandt de dræbte er FN's særlige udsending i Irak, brasilianeren Sérgio Vieira de Mello.
- 29. august - En bilbombe dræber 124 mennesker og sårer mere end 100, da den bringes til detonation foran en moské i byen Najaf i Irak. Den shiamuslimske præst og politiker Mohammed Baqr al-Hakim er blandt de dræbte.

September

- 10. september - Den