:: wikimiki.org ::

København

København

København er Danmarks hovedstad og med 501.285 indbyggere (2003) landets største by. København er hovedbyen i Storkøbenhavn og udgør Københavns Kommune. København er beliggende på østkysten af Sjælland og en del af Amager med udsigt over Øresund til Malmø, Skåne og Sverige. Siden 2000 har København og Malmø (Skåne, Sverige) været forbundet af Øresundsbroen. København hedder forskellige ting på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes tysk Kopenhagen, engelsk Copenhagen, latin Hafnia, italiensk Copenaghen, svensk Köpenhamn, ungarsk Koppenhága tjekkisk Kodaň og islandsk Kaupmannahöfn. I 1923 blev grundstoffet hafnium opkaldt efter byens latinske navn, Hafnia.

Byens historie

:Uddybende artikel: Københavns historie København blev grundlagt i omkring år 1000 af Svend Tveskæg eller Knud den Store. Oprindelig var København en lille handelsby. I en lang årrække lå København midt i den danske konges rige. Det var dengang Skåne, Halland og Blekinge var en del af kongeriget. Der blev drevet sildehandel og sejlads til Skåne. I 1100-tallet fik "Havn", som byen blev kaldt på dette tidspunkt, stigende betydning. De nyoprettede domkirker i Roskilde og Lund medførte også, at byen opnåede en central placering, da den lå midt imellem disse to knudepunkter for trafik og handel. Byen blev givetvis befæstet af Svend Grate, omkring 1150. Vi skal helt tilbage til Valdemar den Store (1157-1182), da han omkr. 1165 skænkede sin fosterbroder Absalon et ”helt herred” hvori landsbyen Havn lå. Det helt nøjagtige årstal kendes ikke og det gavebrev som Absalon fik med, er forsvundet. På Rigsarkivet ligger dog et dokument udstedt godt 30 år senere, den 21. oktober 1186. Dette dokument er et stadfæstelsesbrev fra den daværende pave, Urban 3., et flot pergament med paveseglet hængende sidst i brevet. Absalon som var biskop over Roskilde, havde overdraget landsbyen Havn og alt jord udenom, til kirken i Roskilde. Eneste betingelse var at Absalon skulle beholde byen og senere borgen, Havn, så længe han levede. Når Absalon døde, skulle selve landsbyen Havn og alle dens andre tilliggende små landsbyer overdrages til Roskilde. De tilliggende byer var rigtig mange, her nævnes nogle af dem: Serridslev, Vigerslev, Valby, Brønshøj, Emdrup, Vanløse og Virum, Bagsværd, Rødovre, Tårnby og Nærum. Byen blev først til "København" i begyndelsen af 1200. Saxo skriver om det i sin krønike og kalder her byen for ”købmændenes havn”. Omkring år 1500 bliver København igen befæstet. Tidligst år 1536 bliver København hovedstad. Særligt betød bygningen af de moderne store krigsskibe, galeoner, at byen fik mange nye arbejdspladser. I perioden 1658-1659 modstod byen en belejring af svenskerne under Karl 10. Gustav. Ved Københavns brand 1728 gik en stor del af den middelalderlige del af byen tabt. I 1801 kæmpede den danske flåde mod Lord Nelson i Slaget på Reden. Den britiske flåde vendte tilbage i 1807 hvor de bombarderede København fra 16. august til 5. september, for at forhindre at den danske flåde blev overgivet til Napoleon. Den 6. september kapitulerede Danmark, og flåden blev overdraget til englænderne. Under 2. verdenskrig blev København ligesom resten af Danmark besat af de tyske tropper indtil krigen endte 5. maj 1945. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt, enten ved sabotage eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes at Shellhuset, der var hovedkvarter for Gestapo, d. 21. marts 1945 blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blev Den Franske skole på Frederiksberg uheldigvis også ramt, hvorved mange børn blev dræbt. Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse. Under unionen mellem Danmark og Norge var København også Norges hovedstad.

Byens bydele

København er geografisk opdelt i 15 bydele, der igen er opdelt i roder (skatte- og statistik-distrikter).
- Indre By
- Christianshavn
- Indre Østerbro
- Ydre Østerbro
- Indre Nørrebro
- Ydre Nørrebro
- Vesterbro
- Kongens Enghave
- Valby
- Vanløse
- Brønshøj-Husum
- Bispebjerg
- Sundbyøster
- Sundbyvester
- Vestamager

Turisme

Vestamager Vestamager Vestamager Vestamager

Institutioner i København

- Københavns Universitet
- Copenhagen Business School

Befolkningstal

- 1901: 400.575
- 1910: 453.576
- 1920: 556.944
- 1930: 608.649
- 1940: 700.465
- 1950: 768.105
- 1960: 721.381
- 1970: 622.773
- 1980: 498.850
- 1990: 466.723
- 2000: 495.699
- 2004: 501.664

Se også

- Københavns Havn

Ekstern henvisning

- [http://www.netkontor.dk/cph/ Dagligt billede fra København]
- [http://www.eremit.dk/ Omfattende samling af litteratur om København trykt før 1920]
- [http://www.sk.kk.dk/tal_fakta/befolkning1a.html Københavns befolkningstal]
- [http://maps.google.com/maps?ll=55.682917,12.591019&spn=0.060339,0.085316&t=k&hl=en Satellitfoto fra Google Maps]
- [http://www.kobenhavnshistorie.dk/ Selskabet for Københavns Historie] Kategori:Sjællandske byer Kategori:Hovedstæder Kategori:København ja:コペンハーゲン ko:코펜하겐

Danmark

Danmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki. Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).

Historie

Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
- I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
- Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.

Politik

Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne. Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme. Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog. Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder. Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner. Se også: Folketingsvalg 2005

Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004

2004 # Hovedstadsområdet - 1.086.762 # Århus - 228.547 # Odense - 145.554 # Aalborg - 121.549 # Esbjerg - 72.550 # Randers - 55.739 # Kolding - 54.941 # Vejle - 49.917 # Horsens - 49.652 # Roskilde - 44.205 # Greve Strand - 41.313 # Næstved - 40.533 # Silkeborg - 38.453 # Fredericia - 37.054 # Hørsholm - 36.027 # Helsingør - 35.002 # Køge - 33.564 # Viborg - 33.192 # Holstebro - 31.808 # Slagelse - 31.800 # Taastrup - 30.705 # Herning - 29.945 # Hillerød - 28.131 # Svendborg - 27.573 # Sønderborg - 26.959 # Hjørring - 24.789 # Holbæk - 24.349 # Frederikshavn - 24.156 # Haderslev - 20.974 # Skive - 20.676 Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].

Beskrivelse

Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer. Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km

Klima

Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme. Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.

Højdeforskelle

Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.

Naturressourcer

Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.

Jordfordeling

- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)

- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)

Naturrisici

Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.

Økologi

Luftforurening

Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.

Kultur

Uddybende artikel: Danmarks kultur Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling. Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.

International pressefrihed

Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]

Øvrige emner

- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark

Se også

- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark

Eksterne henvisninger

- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic Kategori:Skandinavien Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Danmark als:Dänemark fiu-vro:Taani ja:デンマーク ko:덴마크 ms:Denmark simple:Denmark th:ประเทศเดนมาร์ก zh-min-nan:Dan-kok

Hovedstad

En hovedstad er normalt den by, hvori et lands (en nations) regering har sæde. Et eksempel på et land, hvor regeringen ikke har sæde i hovedstaden er Nederland, hvor hovedstaden er Amsterdam, men regeringen har sæde i Haag. I de fleste lande er den største by hovedstaden, men der findes flere eksempler på at mindre, mere centralt beliggende byer er blevet gjort til hovedstad. Se også regeringsby Kategori:Hovedstæder als:Hauptstadt ja:首都 ko:수도 simple:Capital (city) th:เมืองหลวง zh-min-nan:Siú-to·

By

By er (efter Danmarks Statistiks definition) en bebyggelse med mindst 200 indbyggere.

Byernes fremvækst i Danmark

I Danmark opstår byerne i løbet af vikingetiden som centrum for handel, de fleste med direkte adgang til havet. Der er arkæologiske belæg for byer i 700-tallet, Hedeby, Ribe - og formentlig lidt senere - Århus og Viborg. De skriftlige kilder nævner Hedeby i 804. Ikke alle byerne kan med sikkerhed tidsfæstes til en så tidlig periode. Bebyggelsen i Ribe kan som nævnt føres tilbage til 700-tallet og blev i 948 bispesæde. Århus kan føres tilbage til før 900 og blev ligesom Slesvig også i 948 bispesæde. København grundlægges omkring år 1000, og på valdemartiden omkring 1200 er der formentlig godt et halvt hundrede byer i Danmark. I 1050-1241 byggedes omkring 2000 kirker i Danmark, der ofte blev anlagt som eller udviklede sig til centrum for en større eller mindre bydannelse. I middelalderen var det konger, fyrster og biskopper, der udøvede myndigheden over byerne. Mange af købstæderne blev i middelalderen kraftigt befæstet. Erik af Pommeren støttede i 1400-årene en udvikling af stærke købstæder. Målet var at samle håndværk og handel i byerne. Denne politik bevaredes helt op til næringsloven af 1857, hvor købstædernes eneret på handel og håndværk blev ophævet. I byerne samledes handlen og håndværket i gilder og lav . Efterhånden fik byerne et betydeligt selvstyre, hvor de mest formuende borgere valgte råd og borgmestre. Christian 4. anlagde mange byer, der også skulle være fæstninger: Bl.a. Christiansstad, Christiania, Glückstadt og Christianshavn. Udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet betød en opbrydning af mange landsbyer og spredte bebyggelsen i det danske landskab. Industrialiseringen, befolkningstilvækst og afvandringen fra landbruget betød, at de store byer voksede kraftigt i indbyggertal efter 1850. Københavns folketal (incl. omegnskommunerne) voksede fra 126.000 i 1840 til 1.217.000 i 1950. I 1960-erne voksede beskæftigelsen i byerhvervene kraftigt på bekostning af landbruget.

Se også

- byplanlægning, landsby, bygd, storby, købstad, stationsby, hovedstad

Eksterne henvisninger

- [http://www.heavens-above.com/selecttown.asp?CountryID=DA Select Town(s) in] Siden giver længdegrader og breddegrader for danske byer.
- [http://www.byhistorie.dk/ Dansk byhistorie] Kategori:Menneskesamfund Kategori:Byer simple:Town zh-cn:城镇

Københavns Kommune

Københavns Kommune er indbyggermæssigt Danmarks største kommune. Kommunen fungerer også som amtskommune og er således ikke en del af Københavns Amt. Statsamtslige opgaver i Københavns Kommune varetages af Københavns Overpræsidium. I forbindelse med Kommunalreformen forbliver kommunen selvstændig, men mister sin særstatus som amtskommune. Københavns Kommune bliver en del af Region Hovedstaden.

Kommunens styrelse

Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune hedder Borgerrepræsentationen, og kommunen har som den eneste danske kommune en overborgmester. Overborgmesteren og de 6 andre borgmestre udgør Magistraten.

Overborgmestre

- Viggo Christensen 1938-46
- H.P. Sørensen 1946-56
- Sigvard Munk 1956-62
- Urban Hansen 1962-76
- Egon Weidekamp 1976-89
- Jens Kramer Mikkelsen 1989-2004
- Lars Engberg 2004-2005
- Ritt Bjerregaard 2006-

Borgmestre (fra 2006)

- Overborgmester: Ritt Bjerregaard, Socialdemokraterne
- Teknik- og miljøborgmester: Klaus Bondam, Det Radikale Venstre
- Sundhedsborgmester: Mogens Lønborg, Konservative
- Socialborgmester: Mikkel Warming, Enhedslisten
- Beskæftigelses- og integrationsborgmester: Jakob Hougaard, Socialdemokraterne
- Børne- og ungdomsborgmester: Bo Asmus Kjeldgaard, SF
- Kultur- og fritidsborgmester: Martin Geertsen, Venstre

Bydele

Københavns kommune er administrativt opdelt i 15 bydele. I daglig tale opererer man med en lidt anden opdeling, der inkluderer Brønshøj, Christianshavn, Indre By, Nørrebro, Sundby, Valby, Vanløse, Vesterbro og Østerbro. Sundby ligger på Amager, Christianshavn mellem Amager og Sjælland, og de resterende bydele ligger alle på Sjælland.

Geografi

Kommunen omslutter Frederiksberg Kommune og grænsen til omliggende kommuner går ved Tuborgvej (Tuborg ligger dog i Gentofte Kommune), Emdrup Sø, Utterslev Mose, Husum, Kagsmose ved Motorring 3, Langs Harrestrup Å til Damhussøen, igen langs Harrestrup Å til renseanlægget ved Kalvebod Strand. På Amager går grænsen ca fra Kalvebod Bro tværs over Kalvebod Fælled til Tårnby, hvorefter grænsen snor sig ad en række mindre veje for til sidst at ende lige syd for Kastrup Fort

Småoplysninger og stikord

Københavns Kommune er medejer af R98, der tager sig af kommunens private affald.

Statistiske kilder

- [http://www.sk.kk.dk/ Statistisk Kontor, Københavns Kommune]
- [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik] Kategori:København Kategori:Danske kommuner

Sjælland

Sjælland er den største ø i Danmark, med mere end 2 millioner indbyggere, hovedparten af disse bor i Danmarks hovedstad København og dennes omegn. Sjælland fylder 7031 km².

Geografi

Sjælland har hovedsagelig lave og sandede kyster med enkelte undtagelser som kalkklinter ved Stevns Klint og lerklinter en række andre steder. Øens landområde er primært et bakket moræneland med flere tunneldale, åse og moræne-flader.

Geografiske underinddelinger

Begreber som Midt-, Nord-, Syd-, Øst- og Vestsjælland forvrides af at København er så dominerende.
- Nordsjælland er således området nord for København, og omfatter almindeligvis ikke Nordvestsjælland.
- Østsjælland er almindeligvis et område, der begynder ved Køge og primært omfatter Stevns.
- Det er uklart om Næstved er Midt- eller Sydsjælland.
- Vestsjælland er sædvanligvis ensbetydende med Vestsjællands Amt. Historiske inddelinger, der stadig bruges, omfatter Odsherred og Hornsherred.

Byer

- Frederiksberg
- Helsingør
- Holbæk
- København
- Køge
- Næstved
- Præstø
- Roskilde
- Slagelse
- Slangerup
- Sorø
- Vordingborg
- Vallensbæk Kategori:Danske øer

Øresund

Øresund er et vandområde beliggende mellem Sjælland og Skåne, tidligere helt dansk farvand, nu rigsgrænse mellem Danmark og Sverige. Middeldybden angives til ca. 11 meter, men området består af både lavvandede bugter og områder med dybder op til omkring 40 meter på det smalle stykke mellem Helsingør og Helsingborg. Sundet er 118 km langt og 4 til 28 km bredt. Det afgrænses i nord mod Kattegat af en linje fra Gilbjerg Hoved (lidt vest for Gilleleje) til Kullen. Det afgrænses i syd mod Østersøen af en linje Stevns fyr-Falsterbo. Bunden er meget forskelligartet, men generelt kan man sige, at de lavvandede områder er domineret af sandbund, og de dybere områder har store mængder af silt og ler. I mindre områder findes desuden stenrev, muslingebanker og blotlagt grundfjeld. Visse steder i Køge Bugt findes nunatakker af undergrundens kalk. Mellem Amager og Malmø ligger en gammel randmoræne benævnt Drogden Sill, hvor vanddybderne ikke overstiger 10 meter. Denne tærskel er for en stor del styrende for vandgennemstrømningen. Sundet er ansvarlig for ca. 25 procent af vandudskiftningen mellem Østersøen og Kattegat/Nordsøen. Øresund har generelt en nordgående overfladestrøm, der fører brakvand fra Østersøen mod Kattegat. Fra Kattegat strømmer saltvand sydpå langs bunden. De to vandmasser blandes under normale, vindstille forhold ikke, men danner et såkaldt springlag med en stor gradient, hvad angår salinitet og temperatur. Springlaget ligger sædvanligvis i cirka 10-12 meters dybde. Kun i få situationer vil vinden være kraftig nok til at opblande vandsøjlen og dermed bringe saltvand fra Kattegat til Østersøen. Kategori:Danske farvande

Skåne

Skåne er den sydligste del af Den Skandinaviske Halvø og er det største landskab i Skånelandene. Tidligere dansk kerneland, nu den sydligste del af Sverige med 1,2 millioner indbyggere. Skåne, der tidligere var delt i Malmöhus län og Kristianstads län, styres siden 1997 af Region Skåne, mens Skåne län varetager statens regionale opgaver. Adam af Bremen beskriver i 1068 Skåne som Danmarks rigeste, skønneste og vigtigste del med den talrigeste befolkning og et stort handelscentrum. Lund var for en kort periode Danmarks hovedstad, og Malmø var i flere hundrede år Danmarks næststørste by. Siden omkring 1100 residerede Danmarks ærkebiskop i Lund, og her opbevaredes det danske rigsbanner, Dannebrog. Skånemarkedet ved Skanør og Falsterbo var næst Øresundstolden Danmarks vigtigste indkomstkilde. Ærkebispesædet i Lund herskede en periode over et område, som strakte sig fra den nordtyske kyst helt op til Nordkalotten. Allerede i 1000-tallet havde Skåne ifølge Adam af Bremen 300 kirker, flere end i hele det øvrige Danmark. Kirken i Dalby, bygget under Svend Estridsen i 1060, var Danmarks første stenkirke. I Skåne boede de rigeste og mægtigste danske adelsslægter. Ingen konge kunne bestige den danske trone uden først at blive hyldet af skåningerne på Sct. Libers høj ved Lund. Navnet "Skåne" er sandsynligvis en forvanskning af det oldgermanske 'skadin-auio' (skær-ø), som også blev overtaget af romerne med betegnelsen 'Skandinavien' for hele området nord for Germania (det nuværende Tyskland).

Symboler

Uofficiel (almindelig vedtaget) skånehymne er Nils Hanssons "Sang til Skåne" fra omkring år 1900. Men også Oskar Patrik Sturzenbeckers "Det är ett 'yndigt' land" (der har samme versemål og begyndelsesord som i Oehlenschlägers "Der er et yndigt land", fordi den berømte bladmand i Helsingborg ønskede, at man skulle synge fædrelandets pris på samme melodi på begge sider af Sundet) fra omkring 1850, Zacharias Topelius "Lund-sletten" fra 1868, samt K. G. Ossianilssons Skånesang fra 1905 og "Här är den bygden som fäderna röjde" af Nils Hildestrand er nævneværdige. Billede:Skåne.png Det skånelandske flag, populært kaldet det skånske flag. Billede:grip.gif Skånes landskabsvåben forestiller en grif.

Byer

- Båstad (gl. dansk Bådsted)
- Eslöv (Hæslev)
- Helsingborg
- Hässleholm (Hesselholm)
- Höganäs (Højnæs)
- Kristianstad (Christiansstad)
- Landskrona (Landscrone)
- Lund
- Malmø
- Simrishamn (Simmershavn)
- Skanør og Falsterbo
- Trelleborg
- Ystad (Ysted)
- Ängelholm (Engelholm)

Landsdele

- Kullen (Kullabygden)
- Gønge (Göinge)
- Østerlen (Österlen)
- Søndersletten (Söderslätt)

Seværdigheder i Skåne

- Andrerums alunværk
- Glimmingehus
- Lund Domkirke
- Dalby kirke
- Kärnan
- Malmøhus slot
- Landskrona citadel
- Kivik-graven
- Ales stenar
- Kullen
- Hovs haller
- Ven
- Aqvakul
- Ålegilde

Se også

- Skåneland
- Skånske kommuner
- Skånske herreder
- Skånske kommuner
- Berømte skåninger

Eksterne henvisninger

- [http://www.susning.nu/Skåne Den frie svenske encyklopædi Susning.nu om Skåne]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk - seværdigheder i bl.a. Skåne] ja:スコーネ県 Kategori:Skåne

Sverige

Sverige er beliggende på den østlige del af den skandinaviske halvø. Skove dækker 55% af arealet og er således det dominerende landskabselement i hele Sverige bortset fra Skånes morænesletter. Dog findes der store slettelandskaber ved de store søer. Skovene består hovedsagelig af nåletræer, især gran, men også fyr. Egen trives helt op til nord for de store søer, mens bøgen hovedsagelig er at finde i Skåne, Blekinge og på den sydlige vestkyst. Træproduktion, f.eks. papirfremstilling, er derfor naturligvis et meget vigtigt erhverv. Grundfjeldet ligger tæt under jordoverfladen i det meste af Sverige, og især i Bergslagen i det mellemste Sverige har der fundet udvinding af jern sted siden middelalderen, og her finder vi også i dag centret for den industrielle produktion. Sveriges lange udstrækning fra nord til syd bevirker, at vilkårene for landbrugsproduktion bliver meget forskellige. I Skåne er vækstperioden dobbelt så lang som i landets nordlige del, hvilket har medført, at have- og agerbrug dominerer i Skåne, mens kvæghold er vigtigere længere nordpå. Også i Sverige har der dog fundet en kraftig afvandring sted fra land til by, kraftigst fra de nordlige dele af landet.

Konungariket Sverige

120px	Billede:Sverige Rigsvåben.png
(Detaljer)	(Fuldt billede)

Kongeligt valgsprog: För Sverige i tiden

Officielt sprog

Konge

Statsminister

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 54
449.964 km²
8,67%

Befolkning
- Total (2000)
- Pr. km²

Størrelse 82
8.875.053
20/km²

Uafhængighed

1523

Valuta

Svensk krona

Tidszone

UTC +1

Nationalmelodi

Du gamla, Du fria

Internetdomæne

.SE

International tlfkode

Billede:Sverige-Pos.png

Historie

Uddybende artikel: Sveriges historie Der findes arkæologiske vidnesbyrd om, at det område som udgør det nuværende Sverige, fik sine første indbyggere under stenalderen, efterhånden som indlandsisen fra den sidste istid trak sig tilbage. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen. En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at det sydlige Sverige var tæt befolket under bronzealderen. Igennem det 9. århundrede og 10. århundrede var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod øst, specielt de baltiske lande, Rusland og Sortehavet. I 1397, blev de tre lande Norge, Danmark og Sverige forenet under én konge. Kalmarunionen var ikke en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige brød ud af Kalmarunionen i 1523, da Gustav Eriksson Vasa, senere kendt som Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone. I det 17. århundrede blev Sverige én af de store magter i Europa, efter at landet med succes havde deltaget i Trediveårskrigen. I flere krige mod Danmark-Norge erobredes vigtige provinser fra disse riger. Positionen forsvandt dog i det 18. århundrede da Rusland tog magten i den store nordiske krig. Den seneste svenske historie har været fredfyldt. Efter krigen mod Rusland i 1809 tabte Sverige Finland. Den sidste krig mod Norge i 1814 førte til etablering af en personalunion med dette land. Krig truede dog med at bryde ud i begyndelsen af det 20. århundrede, da det norske Storting i 1905 erklærede unionen med Sverige opløst, og det norske folk bekræftede afgørelsen i en folkeafstemning. Krigen blev undgået ved forhandlingerne i Karlstad 1905. Sverige forblev neutral under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig. Den første Nobelprisceremoni blev afholdt i Stockholm i 1901. Fra 1902 er priserne for videnskab og litteratur formelt blevet tildelt af den svenske konge, mens fredsprisen uddeles af det norske Storting.

Politik

Uddybende artikel: Sveriges politik Sverige har været et monarki i næsten et årtusinde med skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Den lovgivningsmæssige magt har været delt mellem kongen og parlamentet (Riksdagen). Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680, efterfulgt at et enevældigt kongedømme. Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809, hvoraf det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genintroduceret i 1917 da kong Gustaf 5. af Sverige efter en lang kamp accepterede at udnævne kabinettet ved flertalsafgørelser i parlamentet. Senere i 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6. Adolf af Sverige, indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel, men alene symbolsk statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter. Ifølge grundloven er det 349 medlem store étkammerparlament Riksdagen den øverste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan ændre grundloven. For at Rigsdagen kan ændre grundloven kræves en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes rigsdagsvalg mellem disse to vedtagelser. Lovgivning kan fremlægges af regeringen eller af en gruppe eller enkeltpersoner fra parlamentet. Medlemmerne af Rigsdagen vælges efter et proportionalt valgsystem for en 4-årig periode. Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i instanser bestående af lokale retsinstanser (tingsrätter, modsværende byretter), regionale appelretsinstanser (hovrätter, modsværende landsretter) og en højesteret (Högsta Domstolen).

Sveriges militær

Væbnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995). Paramilitære styrker: Kystvagt, 600 (1993)

Provinser

Uddybende artikel: Sveriges provinser Sverige er opdelt i 21 provinser eller län. I hver provins er der en provinsadministration eller länsstyrelse, udnævnt af regeringen. I hver provins er der også et landsting, som er den lokale befolknings repræsentation. Denne vælges af de valgte repræsentanter for den lokale befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, ialt 290 pr. 2005. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svensker føler endnu idag en samhørighed med hjemmelandskapet (historisk provins) snarere end med länet (amtet).

Billede:Sverige-kort.png

- Blekinge
- Dalarna
- Gotland
- Gävleborg
- Halland
- Jämtland
- Jönköping
- Kalmar
- Kronoberg
- Norrbotten
- Skåne
- Stockholm
- Södermanland
- Uppsala
- Värmland
- Västerbotten
- Västernorrland
- Västmanland
- Västra Götaland
- Örebro
- Östergötland

Geografi

Uddybende artikel: Sveriges geografi Sverige har trods sin nordlige beliggenhed et primært tempereret klima. Dette skyldes hovedsagelig Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvbærende træer i flertal, i de nordlige områder er gran og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen går solen ikke ned i løbet af sommeren, og natten varer hele døgnet om vinteren. Øst for Sverige ligger Østersøen og Den Botniske Bugt, hvilket giver landet en lang kystlinje. Mod vest er den skandinaviske bjergkæde beliggende, et område som adskiller Sverige fra Norge. Den sydlige del af landet er opdyrket, med mere og mere skov jo højere man tager nordpå i landet. Befolkningstallet følger samme mønster, med en høj befolkningstæthed i syd specielt omkring dalen ved søen Mälaren og i Øresundsregionen. Længere mod nord er befolkningstætheden mindre. Gotland og Öland er Sveriges største øer.

Økonomi

Uddybende artikel: Sveriges økonomi Understøttet af fred og neutralitet igennem hele det 20. århundrede har Sverige opnået en meget høj levestandard. Dette er bygget op ved en blandingsøkonomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velfærdsgoder gennem en skattefinansieret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Tømmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer i en økonomi som er stærkt orienteret mod handel med udlandet. Private selskaber står for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien står for 50& af produktionen og eksporten. Landbruget udgør alene 2% af bruttonationalproduktet og beskæftiger også kun 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr på de offentlige finanser førte til et væsentligt overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank fører en inflationsstabiliserende politik med en målsætning om en årlig inflation på 2%. Kommunikations- og transportsystemet i Sverige er væsentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.

Demografi

Uddybende artikel: Sveriges demografi Foruden svenskerne lever et lille antal samer i den nordlige del af landet. Den største minoritetsgruppe er finner og andre skandinaver. De seneste årtier er en lang række indbyggere fra Italien, det tidligere Jugoslavien, Iran, Vietnam og Chile samt kurdere og palæstinensere indvandret til landet. Selv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto sproget svensk, med en lille finsktalende minoritet. Samerne har også deres egne to sprog - ingen af disse er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, meänkieli, romani chib og jiddish. Sverige har en lang række religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutherske kirke (som for nylig er blevet skilt fra staten). Der er også et antal muslimer i Sverige, med baggrund i indvandringen fra muslimske lande. Nogle samer praktiserer en naturreligion.

Kultur

Uddybende artikel: Sveriges kultur Svensk kultur i det 20. århundrede er kendetegnet ved pionerarbejde i filmens tidlige dage af Mauritz Stiller og Victor Sjöström. Senere gjorde Ingmar Bergman og skuespillere som Greta Garbo, Ingrid Bergman og Anita Ekberg karriere også uden for landets grænser. Sange af Bellman, Evert Taube og Birger Sjöberg er internationalt kendt. ABBA sættes ofte lig ny svensk populærmusik, men nye grupper som Soundtrack of our lives og The Hives har også på det seneste opnået international anerkendelse. Svensk litteratur er også kendt vidt og bredt. Svenske forfattere har opnået en lang række nobelpriser i litteratur. Opdelt på lande rangerer Sverige som den tredjestørste modtager af Nobelprisen i litteratur. Indenfor børnelitteratur står Sverige også stærkt med bl.a. Astrid Lindgreen, som har skrevet Emil fra Lønneberg, Vi børn i Bullerby. Af andre bøger kan nævnes Alfons Åberg.

Helligdage

Uddybende artikel: Sveriges helligdage Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af kristne helligdage. Hovedparten af disse består dog som en fortsættelse af før-kristne højtideligheder, såsom midsommer aften. Nationaldagen er den 6. juni (Flagdagen).

Midsommar

Midsommerfesten (midsommarfirandet) er den største folkefest i Sverige. Den finder altid sted den fredag og lørdag, som ligger nærmest den 21. juni. Svarer til Danmarks Sankt Hans, men fejres på en anden måde. Om fredagen fejrer man midsommarafton med dans omkring majstangen (Midsommarstången), der oftest sker hen på eftermiddagen. Den traditionelle midsommerspise er sild, nye kartofler ('färskpotatis') med øl og brændevin, og herefter jordbær med fløde ('jordgubbar med grädde'). Lørdagen er midsommardagen som er helligdag.

Øvrige emner

- Sveriges arkitektur
- Sveriges kendte personer
- Sveriges kommunikation
- Sveriges militær
- Sveriges nation
- Sveriges transport
- Sveriges turisme
- Sveriges udenrigsforhold
- Svenske adelsslægter
- Sveriges regenter

Eksterne henvisninger

- [http://www.abirdseyeviewof.com/Sweden.html A Birds Eye View Of Sweden Webcams]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk] Kategori:Skandinavien Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Sverige als:Schweden fiu-vro:Roodsi [[got:

Malmø

Malmø (svensk Malmö) er Skånes største og Sveriges tredjestørste by med cirka 270.000 indbyggere. Den blev grundlagt i 1275 og var i flere hundrede år Danmarks næststørste by. Øresundsbroen forbinder Malmø med København. I 1437 fik Malmø sit byvåben med den skånske grif af Erik 7. af Pommern. Kong Erik lod også opføre Malmøhus fæstning. I den danske reformation spillede Malmø en vigtig rolle. Malmø-borgmesteren Hans Mikkelsen oversatte sammen med den i samme by bosatte lunde-kannik Christiern Pedersen Det nye testamente til dansk, og Malmø-præsten Claus Mortensen Tøndebinder udgav den første danske salmebog, "Malmø-Salmebogen". Ved freden i Roskilde i 1658 mistede Danmark Malmø sammen med resten af Skånelandene til Sverige. I 1659 blev ni af medlemmerne i Malmøsammensværgelsen, der havde som formål at befri Skåne fra det svenske herredømme, dømt til døden. Henrettelserne blev gennemført på Store Torv (på svensk: Stortorget). Da Bartholomæus Mikkelsen, Johan Jørgensen og Jokim Brun var halshugget blev resten af dødsdommene ændret til landsforvisning. På samme sted henrettedes i 1678 Jørgen Krabbe. Sidste gang Store Torv blev brugt til retslige formål var i 1811, hvor 135 af deltagerne i det skånske bondeoprør, sammenlænkede, udmarvede og ubeskriveligt vanrøgtede blev ført ud på torvet for at få deres dom. Det berettes, at fangerne var i en sådan tilstand, at den forsamlede tilskuerskare ikke kunne "komme dem nærmere end på 50 skridts afstand, så ilde var den stank, de ulykkelige førte med sig". På Store Torv er i dag rejst en stor statue af Skånelandenes erobrer Karl X Gustav. Kategori:Middelalder Kategori:Skånske byer

Øresundsbroen

Øresundsbroen (Øresundsbron) er broen over Øresund mellem Amager og Skåne. Forbindelsen består af Drogden-tunnelen mellem Amager (ved Kastrup) og den kunstige ø Peberholm (syd for Saltholm). Peberholm er via en kombineret højbro og skråstagsbro forbundet med Lernacken (syd for Malmø) i Skåne. Broens totale længde er 7.845 meter.

Ekstern henvisning

- [http://osb.oeresundsbron.dk/ Øresundsbron]
- [http://en.structurae.de/structures/data/index.cfm?ID=s0000333 Structurae: Øresund Bridge] (in English) Kategori:Danske broer Kategori:Broer Kategori:Skåne Kategori:DK5 69.7

Engelsk (sprog)

Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien og New Zealand. Det er officielt sprog i flere afrikanske lande og i Sydasien. Det er desuden det mest udbredte internationale sprog (dog talmæssigt overhalet af mandarin). Engelsk er det tredjemest talte modersmål i verden med ca. 402 millioner brugere i 2002.

Sproghistorie

Det engelske sprog er tættest beslægtet med frisisk. Engelsk og frisisk hører til den vestgermanske gren af den en gren inden for den germansk sprogfamilie ligesom nederlandsk (hollandsk), nedertysk (plattysk) og (høj)tysk. Udviklingen af sproget begyndte i det 5. århundrede e.Kr. med anglernes og saksernes erobring af Britannien, efter at romerne havde rømmet landet. "Anglerne, sakserne og jyderne" (som stammerne blev kaldt hedder ifølge den gamle engelske overlevering) kom fra nutidens Nordtyskland og nærmere bestemt Slesvig-Holsten og var dermed oprindeligt danskernes sydlige naboer på den jyske halvø. I vikingetiden var engelsk under intens påvirkning fra nordisk, idet den østlige del af landet var under danske konger (Danelagen) og den nordlige del under norsk herredømme, og der blev indlånt adskillige ord, f.eks. window (oldeng. ēagþyrel, ēagduru) og they (oldeng. hī), og mange indfødte ord fik en mere nordisk udtale, f.eks. sister (oldeng. sweoster), give (oldeng. ġiefan; ġ = [j]), egg (oldeng. ǣġ). Med normannernes erobring af England i 1066 blev fransk det overklassens sprog i flere århundreder, og store dele af det germanske ordforråd blev udskiftet eller fortrængt til lavsproget. Franske låneord er f.eks. flower (fr. fleur), faith (fr. foi, ofr. feit), finish (fr. finir (finiss-)) pay (fr. payer), please (fr. plaisir). Hvor oldengelsk havde et komplekst bøjningssystem lig det, man ser i nutidens islandsk, færøsk og tysk, var grammatikken allerede ved middelalderens slutning blevet reduceret omtrent til den nutidige tilstand. En vigtig årsag har været reduktionen af de tryksvage stavelser. De gamle endelser kom på den måde til at lyde mere eller mindre ens, og bøjningerne blev til sidst opgivet.

Grammatik

Den engelske grammatik er baseret på sprogets germanske rødder, men ulig de fleste andre germanske og romanske sprog bøjes adjektiver f.eks. ikke i køn og tal (a good boy, a good girl, a good house, good men osv.). Engelsk har i det hele taget færre bøjningsformer; de semantiske nuancer angives i stedet med hjælpeord og ordstilling. Bøjningsformer findes der dog: Substantiver
- Genitiv (ejefald)
- # He is Alfredo's best friend.
- Flertal:
- # All your sigs are mine. Pronominer
- Akkusativ
- # To whom does this book belong.
- Genitiv (ejefald)
- # It is mine. Adjektiver
- Komparativ (tillægsordets 2. grad/højere grad):
- # Alfredo is smarter than Ricky.
- Superlativ (Tillægordets 3. grad/højeste grad):
- # Alfredo has the bluest eyes. Verber
- Præsens tredje person ental:
- # Alfredo works. ::Bemærk, at infinitiv og de andre personer i præsens har nulendelse
- Præteritum (datid):
- # Alfredo worked.
- Præteritum participium (= datids/kort tillægsform):
- # The car was stolen.
- # Alfredo has talked to the police.
- Præsens participium (= nutids/lang tillægsform) og gerundium:
- # Alfredo is working.
- # Working is good for the soul. Andre grammatiske kategorier dannes ved omskrivninger, f.eks.: futurum med shall eller will + infinitiv (he will come); perfektum med have + præteritum participium (he has come); passiv med be + præteritum participium (he is loved).

Ordforråd

De ord i engelsk som er udviklet fra germansk, er næsten uden undtagelse kortere og mere uformelle end dem, som har latinsk afstamning. De latinske regnes ofte for mere elegante. Overdreven brug af latinske ord betragtes dog gerne som enten snobberi, f.eks. når politimanden bruger udtrykket "apprehending the suspect", eller som eufemisme (dvs. forskønnende omskrivning) f.eks. som når man i militære dokumenter skriver "neutralise/-ize" i stedet for "kill". George Orwell analyserer dette særkende ved det engelske sprog i sit essay "Politics and the English Language". En engelsktalende vil som regel kunne vælge mellem germanske og latinske synonymer: "come" eller "arrive"; "sight" eller "vision"; "freedom" eller "liberty". Det engelske sprogs rigdom består i, at denne slags synonymer har bittesmå forskelle i betydningen. Det gør, at det bliver muligt at udtrykke helt fine nuancer; sproget bliver ekstremt fleksibelt. Engelsk skiller sig ud fra andre sprog ved at have et meget stort aktivt ordforråd og ved at være meget tilpasningsdygtigt. Tekniske termer optages hurtigt, importen af ord er stor og udviklingen i slangudtryk går også meget hurtigt. Dette tempo betyder, at man ofte må skelne mellem flere varianter af engelsk.

Etymologi

Fransk har ydet en stor påvirkning på engelsk. En af konsekvenserne er en todeling i ordforrådet mellem germansk (hovedsageligt angelsaksisk) og latin (mest fra normanner-fransk men også noget direkte fra latin). En undersøgelse fra 1973 af de ca. 80.000 ord i den gamle Shorter Oxford Dictionary (3. udgave) satte følgende fordelinger på oprindelsen af engelske ord:
- Fransk, inklusiv gammelfransk og tidlig anglo-fransk: 28.3%
- Latin, inklusiv moderne naturvidenskabelig og teknisk latin: 28.24%
- Gammel- og middelengelsk, norrønt sprog og nederlandsk: 25%
- Græsk: 5.32%
- Ukendt etymologi: 4.03%
- Afledt af egennavn: 3.28%
- Alle andre sprog: < 1%

Skriftsystem

Engelsk skrives med bogstaver fra det latinske alfabet. Skrivemåden eller ortografien i engelsk er historisk, dvs. ikke baseret på fonologi. Skrivemåde af ordene adskiller sig altså betydeligt fra udtalen, og det gør engelsk til et vanskeligt sprog at lære at skrive korrekt.

Fundamentalt engelsk (Basic English)

Fundamentalt engelsk er et simplificeret sprog konstrueret af englænderen C.K. Ogden i 1920erne. Sproget kan betragtes som en introduktion til det engelske sprog og et alternativ til kunstsprog, eksempelvis esperanto. Sproget består af 850 ord og er valgt ved udeladelse af sjældne ord og ord som har stilistisk værdi. Kategori:Germanske sprog als:Englische Sprache ja:英語 ko:영어 ms:Bahasa Inggeris simple:English language th:ภาษาอังกฤษ zh-min-nan:Eng-gí

Italiensk

Italiensk har flere betydninger:
- Italiensk er et sprog. Se Italiensk (sprog)
- Italiensk er noget som stammer fra eller tilhører Italien
- Italiensk er inden for seksualitet en betegnelsen for oralsex og/eller at stimulere penis i armhulen. Se Seksuelle sprog.
- Italiensk er en åbningsvariant i Skak. Se Italiensk (skak).

Se også

Svensk (sprog)

Svensk er et nordøst-germansk sprog, der overvejende tales i Sverige, i dele af Finland og på de autonome Ålandsøer. Sproget tales af ca. 9 million mennesker. Svensk er nært beslægtet med dansk og norsk, som alle har udviklet sig fra urnordisk. ---- Kategori:Germanske sprog ja:スウェーデン語 ko:스웨덴어

Tjekkisk (sprog)

Det tjekkiske sprog (Čeština) tales af henved 12 millioner mennesker, primært boende i Tjekkiet. Det hører sammen med polsk, slovakisk og sorbisk til familien af vestslaviske sprog. Én af de karakteristiske ting ved tjekkisk er, at trykket i ordet altid ligger på den første stavelse. Det kan opleves som usædvanligt, når første stavelse - som det ofte er tilfældet i slaviske sprog - er reduceret ned til et antal konsonanter. Eksempelvis Plzen (= "Pilsen"), der udtales Pl-sen. Kategori:Slaviske sprog ja:チェコ語 ko:체코어

1923

Begivenheder

- Grækenland overgår til den gregorianske kalender, som nu er indført "over hele verden".
- 11. januar - Da Tyskland ikke kan betale afdragene på sin krigsskadeserstatning efter 1. verdenskrig, besætter Frankrig og Belgien Ruhrområdet i Tyskland.
- 12. oktober - Der vises talefilm for første gang i Danmark
- 29. oktober - Mustafa Kemal "Atatürk" Pasha, proklamerer republikken Tyrkiet, hvilket er afslutningen på århundreder med ottomansk styre med dets sultanater og Kalifater. Dagen fejres som Tyrkiets nationaldag. "Atatürk" er præsident og landsfader indtil sin død i 1938.

Født

- 5. januar - Sam Phillips - amerikansk musikproducer. "Sun Records" i Memphis Død 2003
- 14. januar - Bodil Steen - skuespillerinde (død 1979)
- 27. maj - Henry Kissinger (Heinz Alfred Kissinger).
- 19. september - Lily Broberg, dansk skuespiller (død 1989).
- 17. december - Thøger Olesen, sangskriver. Han dør i 1977.

Dødsfald

- 10. februar - Wilhelm Conrad Röntgen, tysk fysiker. Modtog nobelprisen i fysik i 1901.
- 2. august - Warren G. Harding, amerikansk præsident.

Nobelprisen

- Fysik - Robert Andrews Millikan
- Kemi - Fritz Pregl
- Medicin - Frederick Grant Banting, John James Richard Macleod
- Litteratur - William Butler Yeats
- Fred - Ingen uddeling

Sport

- 26/27. maj - Det klassiske 24-timers-racerløb i Le Mans køres for første gang.

Musik

Film

Bøger

- 23 ja:1923年 ko:1923년 ms:1923 simple:1923 th:พ.ศ. 2466

Hafnium

Hafnium er grundstof nummer 72, symbol Hf, atomvægt: 178.49. grundstof Navnet Hafnium kommer af Hafnia, der er det latinske navn for København, hvor grundstoffet blev opdaget af D. Coster og G. von Hevesey i 1923 ved hjælp af røntgenspektroskopisk analyse. Man havde allerede inden opdagelsen en formodning om, at hafnium kunne findes i zirkoniumholdige mineraler. Blandt alle grundstofferne er hafnium og zirkonium to af dem, der er sværest at skille fra hinanden, da de to grundstoffers kemiske egenskaber er stort set identiske. Kategori:Grundstoffer ja:ハフニウム th:แฮฟเนียม

Københavns historie

Københavns historie begynder, da byen blev grundlagt i omkring år 1000 af Svend Tveskæg eller Knud den Store. Oprindelig var København en lille handelsby. I en lang årrække lå København midt i den danske konges rige. Det var dengang Skåne, Halland og Blekinge var en del af kongeriget. Der blev drevet sildehandel og sejlads til Skåne. I 1100-tallet fik "Havn", som byen blev kaldt på dette tidspunkt, stigende betydning. De nyoprettede domkirker i Roskilde og Lund medførte også, at byen opnåede en central placering, da den lå midt imellem disse to knudepunkter for trafik og handel. Byen blev givetvis befæstet af Svend Grate, omkring 1150. Vi skal helt tilbage til Valdemar den Store (1157-1182), da han omkr. 1165 skænkede sin fosterbroder Absalon et "helt herred" hvori landsbyen Havn lå. Det helt nøjagtige årstal kendes ikke, og det gavebrev som Absalon fik med, er forsvundet. På Rigsarkivet ligger dog et dokument udstedt godt 30 år senere, den 21. oktober 1186. Dette dokument er et stadfæstelsesbrev fra den daværende pave, Urban 3., et flot pergament med paveseglet hængende sidst i brevet. Absalon som var biskop i Roskilde, havde overdraget landsbyen Havn og alt jord udenom, til kirken i Roskilde. Eneste betingelse var at Absalon skulle beholde byen og senere borgen, Havn, så længe han levede. Når Absalon døde, skulle selve landsbyen Havn og alle dens andre tilliggende små landsbyer overdrages til Roskilde. De tilliggende byer var rigtig mange, her nævnes nogle af dem: Serridslev, Vigerslev, Valby, Brønshøj, Emdrup, Vanløse og Virum, Bagsværd, Rødovre, Tårnby og Nærum. Byen blev først til "København" i begyndelsen af 1200. Saxo skriver om det i sin krønike og kalder her byen for "købmændenes havn" (Mercatorum portus). Omkring år 1500 bliver København igen befæstet. Tidligst år 1536 bliver København hovedstad. Særligt betød bygningen af de moderne store krigsskibe, galeoner, at byen fik mange nye arbejdspladser. I perioden 1658-1659 modstod byen en belejring af svenskerne under Karl 10. Gustav. I 1801 kæmpede den danske flåde mod Lord Nelson i Slaget på Reden. Den britiske flåde vendte tilbage i 1807 hvor de bombarderede København fra 16. august til 5. september, for at forhindre at den danske flåde blev overgivet til Napoleon. Den 6. september kapitulerede Danmark, og flåden blev overdraget til englænderne. Under 2. verdenskrig var København ligesom resten af Danmark besat af de tyske tropper indtil befrielsen 5. maj 1945. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt, enten ved sabotage eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes at Shellhuset, der var hovedkvarter for Gestapo, d. 21. marts 1945 blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blev Den Franske skole på Frederiksberg uheldigvis også ramt, hvorved mange børn blev dræbt. Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse.

Se også

- København 1500
- København 1699
- København 1728
- Københavns brand 1728 Kategori:København Kategori:Danmarks historie

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg, konge af Danmark 986 (?) - 1014 og af England 1013 - 1014. Harald Blåtands søn Svend er Danmarks store vikingekonge. Saxo anfører, at Svend tager magten i kamp med sin far, og at Harald falder i et slag, men det er ikke 100% sikkert, at det forholder sig sådan...det eneste vi ved med sikkerhed er, at Svend kom på tronen ved faderens død i 985, 986 eller 987. Både før og efter sin tronbestigelse foranstaltede Svend vikingetogter til England, i begyndelsen i samarbejde med den norske høvding Olav Tryggveson. Olav blev norsk konge i 995 og påbegyndte en brutal tvangskristning af nordmændene, og da han faldt i slaget ved Svold i år 1000, blev Svend Tveskæg også Norges overherre. Svend Tveskægs søster giftede sig med vikingehøvdingen Pallig, som senere skiftede side og trådte i den engelske kong Ethelreds tjeneste. I 1002 beordrede kong Ethelred af England alle daner og deres efterkommere i England dræbt i fortvivlelse over sin egen manglende evne til at dæmme op for de stadige vikingeangreb, og både Pallig og Svends søster Gunhild var blandt de dræbte. I 1003-1004 angreb Svend Tveskæg atter England og opkrævede enorme pengebeløb, den såkaldte Danegæld. I år 1013 var den nu midaldrende Svend Tveskæg selv og hans næstældste søn Knud med ombord, da en vældig flåde krydsede Nordsøen, og denne gang var det med erobring for øje. London forskansede sig, og englænderne synger den dag i dag "London Bridge is falling down" om den dag, da londonerne brændte og ødelagde broen over Themsen for at hindre vikingernes fremrykning. Svends hær trak sig tilbage fra London med tab, men Svend Tveskæg var en blændende militærstrateg, og i stedet for at bruge unødige kræfter på London lod han sig næsten uden modstand kongehylde rundt omkring i landet, både nord, vest og syd for London. Til slut var London alene tilbage, en ø omgivet af et land, som helt og aldeles havde overgivet sig. Kong Ethelred gav op og flygtede til Normandiet, hvor hans familie allerede opholdt sig, og ved juletid 1013 valgte det engelske rigsråd klogeligt Svend Tveskæg til konge af England. Svend døde dog allerede den 3. februar 1014 i grevskabet Lincoln, formentlig af et slagtilfælde. Hans fødselsår kendes ikke, men han har formentlig været midt i 50-erne da han døde, en temmelig høj alder i en tid hvor middellevetiden næppe oversteg 30 år. Svend Tveskæg blev først begravet i York Minster, men senere overførtes hans lig til Roskilde Domkirke, hvor han i dag hviler på en ukendt plads under kirken sammen med sin far Harald. Hans tilnavn refererer i øvrigt ikke til et stort fuldskæg (Svend bar sandsynligvis ikke fuldskæg), men til et hængende "høtyv-formet" overskæg, en "tjuge" og er egentlig ikke "Tveskæg" men "Tjuge-skæg", altså "tyvskæg" (på oldnordisk "Tjugu-skegg"). Kategori:Danske regenter Kategori:Danskere fra før år 1500 Kategori:Personer fra vikingetiden ja:スヴェン1世 (デンマーク王)

Knud den Store

Knud 2. den Store (ca. 995-1035), søn af Svend Tveskæg, konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-35. Efter Svend Tveskægs død blev Knud af den danske hær valgt til konge i England. Man ved ikke hvorfra Saxo har sine oplysninger om at Harald 2. blev valgt til Danmarks konge, efter Svends død. Det engelske rigsråd, der året forinden lovformeligt havde valgt Svend Tveskæg til konge, forkastede imidlertid den ca. tyveårige dansker, og sendte i stedet bud til ekskong Ethelred som var i landflygtighed i Normandiet. Ethelred vendte tilbage, og et oprør mod det danske herredømme tvang Knud til at flygte hjem til Danmark. Her afviste kong Harald Svendssøn efter sigende at dele magten med sin lillebror, men han skal have lovet ham hjælp og støtte til at generobre England, og i august 1015 sejlede Knud vestpå igen med en større flåde. Nogle områder, især i det gamle Danelagen, kongehyldede ham, men da Ethelred døde i foråret 1016 gjorde hans (Ethelreds) søn Edmund Jernside krav på kongemagten. De to stredes i månedsvis, men efter et blodigt slag i oktober 1016 mødtes Edmund og Knud på en ø i floden Severn og aftalte at dele riget imellem sig. Knud, der stod som sejrherre, fik hele landet nord for Themsen, mens Edmund skulle regere syd for London. Edmund døde imidlertid allerede i november, og i januar 1017 tog stormændende Knud til konge over hele England. Han giftede sig med Ethelreds enke Emma, formentlig for at undgå ubehageligheder fra Ethelreds overlevende sønner i Normandiet. Samme år delte Knud England ind i fire store jarledømmer, East Anglia, Northumbria, Mercia og Wessex. I 1018 sendte han ledingsflåden hjem til Danmark efter at have opkrævet den sidste danegæld i England, en uhyrlig sum af £82.500. Samme år døde broderen Harald, og Knud rejste til Danmark, vistnok først det følgende år, og modtog den danske krone. Knud erobrede Norge i 1028, og indsatte sin lille søn Svend og elskerinden Ælfgifu som regenter, men et oprør umiddelbart efter Knuds død førte til fornyet norsk selvstændighed. Knud den Store døde i Shaftesbury i Dorset d. 12. november 1035. Ifølge samtidige kilder var han "fyrre år gammel", alternativt "næppe fyldt fyrre år". Han må altså have været født i 995 eller 996. Hans tilnavn, som han givetvis aldrig selv har hørt, var egentlig "Knud den Rige", dvs "den mægtige". De fleste kender sikkert historien om kongen der satte sig i vandkanten og forbød bølgerne at skylle over hans fødder, men mange misforstår historien og tror at den skal illustrere kongens selvglæde eller ligefrem vanvid. I virkeligheden fortælles det (med eller uden historisk baggrund) at Knud den Store med denne demonstration ville vise sine smiskende hoffolk at kun én, nemlig Gud, er almægtig, og selv ikke den mægtigste konge kan kommandere over elementerne. Historien er muligvis opstået som ren kirkelig propaganda. Knud blev efterfulgt af sønnen Hardeknud i Danmark, mens hans søn med Ælfgifu, Harald Harefod, tog magten i England.

København

Byens historie

Byens bydele

Turisme

Attraktioner

Teatre

Museer

Institutioner i København

Befolkningstal

Se også

Ekstern henvisning

Danmark

Historie

Politik

Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004

Beskrivelse

Klima

Højdeforskelle

Naturressourcer

Jordfordeling

Naturrisici

Økologi

Luftforurening

Kultur

International pressefrihed

Øvrige emner

Se også

Eksterne henvisninger

Hovedstad

By

Byernes fremvækst i Danmark

Se også

Eksterne henvisninger

Københavns Kommune

Kommunens styrelse

Overborgmestre

Borgmestre (fra 2006)

Bydele

Geografi

Småoplysninger og stikord

Statistiske kilder

Sjælland

Geografi

Geografiske underinddelinger

Byer

Øresund

Skåne

Symboler

Byer

Landsdele

Seværdigheder i Skåne

Se også

Eksterne henvisninger

Sverige

Historie

Politik

Sveriges militær

Provinser

Geografi

Økonomi

Demografi

Kultur

Helligdage

Midsommar

Øvrige emner

Eksterne henvisninger

Malmø

Øresundsbroen

Ekstern henvisning

Engelsk (sprog)

Sproghistorie

Grammatik

Ordforråd

Etymologi

Skriftsystem

Fundamentalt engelsk (Basic English)

Italiensk

Se også

Svensk (sprog)

Tjekkisk (sprog)