:: wikimiki.org ::

Kalender

Kalender

En kalender er et system, der kan holde styr på dagene i et år. Ofte er året udover dage også inddelt i større perioder f.eks. uger, måneder og årstider. Der har igennem tiderne være mange forskellige kalendere, som har afspejlet samfundets tekniske formåen samt religiøse opfattelser. I dag er den mest udbredte kalender den gregorianske, som vi har benyttet i Danmark siden marts 1700. Før da benyttede Danmark den julianske kalender. Se også: Almanakker

Kalendersystemer

- Aztekkalenderen
- Babylonske kalender
- Bahá'í kalender (også kaldet Badí kalenderen) -> Solkalender
- Byzantiske kalender
- Franske revolutionskalender
- Oldgræsk kalender
- Gregorianske kalender -> Solkalender
- Hinduiske kalender
- Julianske kalender -> Solkalender
- Jødiske kalender -> Lunisolar
- Kinesiske kalender -> Lunisolar
- Mayaernes kalender -> Solkalender
- Muslimske kalender (Hedjrikalenderen) -> Månekalender
- Persiske kalender
- Romerske kalender
- Sovjetiske revolutionskalender
- Vikingernes kalender
- Zoroastrisk kalender
- Solkalender
- Månekalender Kategori:DK5 52.2 ja:暦

Dag

En dag er en målenhed til at måle tid. Længden af en dag er afledt af SI-enheden sekund. Der går 60 sekunder på et minut, 60 minutter på en time og 24 timer på en dag. Det giver i alt 86.400 sekunder på en dag. I praksis er en "dag" ofte det samme som et døgn, altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Der er 7 dage på en uge. Nogle af ugens dage opkaldt efter de gamle guder i Nordisk mytologi.
- Tyr = tirsdag
- Odin = onsdag
- Thor = torsdag
- Freja = fredag
- Sol = søndag
- Måne = mandag Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig
- Badning = lørdag (oprindelig løver-dag <- oldnordisk laugardagr = vaske- eller badedag) Kategori:Tidsenheder Kategori:Dage ja:日 simple:Day

R

Tegnet R har mange betydninger:
- R er det 18. bogstav i det danske alfabet.
- R (eller rettere r-lyden) repræsenteres af Р i det kyrilliske alfabet. Se Kyrillisk alfabet.
- R er romertal for 80. Se R (romertal).
- R og r er forkortelse for store og lille radius. Se radius.
- R på et brev angiver, at det er sendt anbefalet (rekommanderet). Se anbefalet brev.
- R angives ved benyttelse af temperaturenheden Réaumur. Se Réaumur.
- R benyttes ved SMS-beskeder til at forkorte ordet er eller på engelsk are. Se R (SMS).
- R angiver ved sportsudsendelser i fjernsynet, at der er tale om langsom gengivelse. Se Langsom gengivelse.
- R er symbolet for gaskonstanten. Se Gaskonstanten.
- R var tidligere partibogstav for Kommunistik Arbejderparti. Se Kommunistik Arbejderparti.
- R er en ofte benyttet forkortelse for partiet Det Radikale Venstre. Se Det Radikale Venstre.
- R er en forkortelse for det engelske reverse (da. bakke) og angiver bakgearet på en gearstang. Se Bakgear. I det fonetiske alfabet benyttes Romeo for R. ._. er morsekoden for R. ja:R simple:R

Uge

En uge er inddelt i 7 dage eller døgn. En sådan inddeling på 7 dage eller døgn har været anvendt i årtusinder. Allerede i Kaldæa i det gamle Ægypten og hos jøderne var en sådan tidsinddeling - helt uafhængig af året - taget i brug. Det er sandsynligt at 7-dages-ugen har fungeret ubrudt lige siden trods alle kalenderreformer. Oprindelsen af 7-dages-ugen er uvis, men hvis man inddeler måneden (den naturlige synodiske) i fire lige store kvarterer, bliver hvert på 7,38 døgn. I Europa eksisterede der rundt om "uger" med andre antal dage, men den kristne kirke, der havde overtaget syvdagesugen fra jøderne, indførte ved sin fremtrængen denne overalt.

Ugens dage

I Danmark er mandag ugens første dag og søndag den sidste siden 1. januar 1973 i overensstemmelse med ISO 8601. I enkelte andre lande starter ugen med søndag og slutter med lørdag. De to sidste ugedage lørdag og søndag kaldes også weekend.

Liste med ugedage

# Mandag # Tirsdag # Onsdag # Torsdag # Fredag # Lørdag # Søndag

Ugenummerering

Ugerne nummereres fortløbende gennem året. I det danske kalendersystem defineres den første uge i et år ud fra den første torsdag i året, da torsdag er ugedagen i midten, og ugen starter på en mandag. Sædvanligvis bliver der 52 uger på et år, men da 52 gange 7 kun er 364, kan det forekomme at der er 53. Dette sker når nytårsdag er en torsdag, samt i skudår hvor nytårsdag er en onsdag. I nogle andre lande er onsdag ugedagen i midten, da deres uge starter med søndag. Det kan give problemer i de år, hvor der er forskel i ugenummereringen mellem de to kalendersystemer. Især når der skal planlægges arrangementer på tværs af landegrænser og med it-systemer, der benytter ugenummerering.

Eksterne henvisninger

- [http://ugenr.dk/ Ugenr.dk]
- [http://jeppesn.dk/uge.html Ugenumre ifølge ISO-8601] Kategori:DK5 52.2 ja:週 ko:주 (시간) simple:Week

Måned

Det tidsrum, månen er om at bevæge sig en omgang omkring jorden, kaldes en astronomisk måned. Alt efter udgangspunktet kan en måned have 5 forskellige længder, de 4 har 27 dage + et timeantal mellem 7 og 13 timer. Den sidste, kaldet den synodiske, er tiden fra én nymåne til den næste og er på 29 døgn, 12 timer, 44 minutter og 2,8 sekunder, forskellen på de ca. 2 døgn skyldes at jorden i mellemtiden har flyttet sig i forhold til solen. 12 sådanne måneder dannede i oldtiden basis for et frit måneår. Dette korrigeredes i flere lande ved indskydelse af skuddage og skudmåneder til et bundet måneår. Efter overgang til solåret som tidsmåler indførtes kalendermåneder med fra 28 til 31 dage. ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen ja:月 (暦) simple:Month

Årstid

En årstid er en af de større inddelinger af året. Året bliver typisk inddelt i de 4 årstider forår, sommer, efterår og vinter.

Tabel

Årstidstabel som funktion af måned og halvkugle:

Årstidstabel
Nordlige halvkugle		Måned	Sydlige halvkugle
Traditionelt	Astronomisk	Måned	Traditionelt	Astronomisk
Vinter	Vinter	Januar	Sommer	Sommer
Forår		Februar	Efterår
		Marts
	Forår	April		Efterår
Sommer		Maj	Vinter
		Juni
	Sommer	Juli		Vinter
Efterår		August	Forår
		September
	Efterår	Oktober		Forår
Vinter		November	Sommer
Vinter		December	Sommer

Astronomiske årstider

Forskellige kalendersystemer og kulturelle traditioner har forskellige definitioner på årstiderne. De såkaldte astronomiske årstider følger neutrale astronomiske fikspunkter. Ifølge dette system begynder foråret (eller efteråret) ved jævndøgn og ender ved solhverv. Derfor begynder sommeren (eller vinteren) omvendt ved solhverv og ender ved jævndøgn. Bemærk at det præcise tidspunkt for solhverv og jævndøgn varierer en smule fra år til år (i den gregorianske kalender).

Yderligere årstidsinddeling (nordlige halvkugle)

- Forår - Vår
- Forvår (marts - april)
- Midvår (april - maj)
- Fuldvår (maj - juni)
- Sommer
- Efterår
- Vinter

Se også

- Klima

Links

- [http://www.aarhusakademi.dk/intranet/fagene/biologi/Tema/Vestereng/Natur2.html aarhusakademi.dk: Skovens planter og plantesamfund] ja:季節 ko:계절 simple:Season

Religion

Ordet religion kommer formodentlig af det latinske religare, der betyder at binde eller knytte forbindelse. Det drejer sig her specielt om forholdet til formodede højere magter eller kræfter. Nu om dage bruges ordet 'religion' i mindst tre betydninger: trosretning, fænomen og fag: #Betydningen trosretning: Som trosretning er en religion et mere eller mindre sammenhængende system af antagelser, som religionens tilhængere anser for sande. Antagelserne har ofte karakter af en forklaring på tilværelsens grundlæggende spørgsmål og indeholder ligeledes ofte retningslinjer for, hvordan samme tilværelse bør leves. #Betydningen fænomen: Som et fænomen optræder religion som en aktiv faktor i sociale og personlige affærer, nogen gange som et stabiliserende faktum og andre gange som en revolutionær kraft. #Betydningen fag: Som et fag beskæftiger religion/religionsvidenskab sig især med religioner som fænomen, mens mere specifikke teologier overvejende beskæftiger sig med en given religions trosretning.

Udvikling

I alle de traditionelle menneskekulturer man har kendskab til, har religion spillet en rolle. Der har dog været en løbende udvikling hvor nye former for levevis har afspejlet sig i nye former for religion.

Generelle trends

En del af udviklingen er foregået parallelt (men forskudt i tid) over hele verden, og der er også eksempler på udviklinger i religion der ikke er universelle, men er foregået tilstrækkeligt ofte til at man kan tale om en generel trend.

Animisme

I de isolerede kulturer hvor levevisen mest ligner den man forventer af præhistoriske samfund (jæger- og samlerkulturer), har religionen form af animisme, troen på at dyr, planter og selv livløse genstande som sten er besjælede. I disse samfund er det dog svært at skelne mellem kultur, religion og videnskab. religionen kan her ses som et middel til overførsel af erfaringer fra en generation til en anden, i form af anekdoter om hvordan man bedst holder sig venner med ånderne. Animismen er derfor et godt bud på menneskehedens oprindelige religion, og man kan hævde at religionen er lige så gammel som menneskeheden. Hvis man definerer menneskehedens begyndelse som det punkt hvor sproget har muliggjort at en generation har kunne videregive sine erfaringer til den næste, er religion et godt bud på den mekanisme der har været brugt. I mange animistiske kulturer fungerer dyr som en identitetsskabende mekanisme, hvor en persons totem er med til at definere hans egenskaber som menneske. Animismen i sin oprindelige betydning kan i dag kun findes blandt meget isoloerede kulturer, men fra animistiske kulturer har moderne vestlige samfund importeret en række fænomener. For eksempel har shamanismen i dag gjort et begrænset come-back.

Polyteisme

I bysamfund har forbindelsen til naturen været mindre direkte, og i de fleste kulturer opbygget omkring bysamfund er animismen blevet erstattet af en form for polyteisme, hvor man i stedet for ånder i de enkelte ting, har guder der repræsenterer fænomener, eksempelvis frugtbarhedsguder eller krigsguder. Religion bliver stadig brugt til formidling af erfaringer, men hvor anekdoterne om ånderne primært handlede om menneskets forhold til naturen, handler anekdoterne om guderne i højere grad om menneskenes forhold til hinanden, hvilket afspejler de ændrede levevilkår i byerne. Religion har heller ikke længere monopol på formidling af viden, faglig kunnen bliver nu formidlet direkte, uden reference til guderne (selvom der selvfølgelig stadig er skytsguder for de enkelte fag). Det første trin i en adskillelse mellem religion og videnskab er taget. I de polyteistiske samfund dukker begrebet tro op, i betydningen trofast. Når en person tror på en (eller flere) af sin verdens gudekreds, betyder det ikke han benægter eksistensen af de øvrige guder, blot at han i sine handlinger forsøger at være tro mod de idealer som hans udvalgte gud eller guder står for. På denne måde overtager guderne den identitetsskabende funktion som totemdyret stod for tidligere. I dag er hinduismen den mest udbredte polyteistiske religion (eller samling af religioner, alt efter hvordan man ser hinduismen).

Monoteisme

I nogle polyteistiske samfund har en af guderne (i form af dens tilhængere) overtaget magten den åndelige verden (folkets bevidsthed), og de øvrige guder er reduceret til enten aspekter af denne ene gud, eller til underordnede roller som engle og dæmoner. De fleste af de monoteistiske religioner er lovreligioner, hvor Gud står som en autoritær faderskikkelse. Denne udvikling afspejler som oftest stærkt centraliserede og autoritære samfund. I de monoteistiske religioner er identitetsskabelsen reduceret til hvilke aspekter, underordnede guder, eller helgener man henvender sig til. Islam er i dag den mest udbredte monoteistiske lovreligion. Kristendommen er også monoteistisk (med tre aspekter af guden), men ikke nødvendigvis en lovreligion.

Særlig udvikling i Østen

I det østlige Asien dukkede en række ideer op der ikke hører under de generelle trends beskrevet tidligere, og som i høj grad har præget udviklingen i den del af verden. Det primære eksempel er buddhismen, der er et filosofisk system med mange religiøse træk, men hvor guder ikke længere optræder som et centralt begreb. I stedet er fokus på selvudvikling. De fleste buddhistiske kulturer har dog bibeholdt elementer fra hinduismen, og flere steder fungerer buddhismen som supplement til en lokal gudekreds. I og med at buddhismen er rettet indad, har den haft success i, og været med til at forme, meget stabile samfund.

Særlig udvikling i Vesten

Tilsvarende har kulturområdet omkring Middelhavet, specielt Mellemøsten og Europa opfostret nogle ideer udenfor de generelle trends, der har påvirket både området selv og senere resten af verden gennem kolonialismen.

Kristendom

Kristendommen udsprang af den monoteistiske lovreligion jødedommen, men i nogle udlægninger af kristendommen blev lov erstattet af frelse som det centrale begreb. Den ny religion vandt hurtigt udbredelse hos slaver, også udenfor den gamle religions domæne. Frelsen har to aspekter, den synd der leder til behovet for frelse, og den kærlighed som frelsen. Ved at skifte vægten mellem de to aspekter alt efter situationen, har kristendommen kunne tilpasse sig en foranderlig verden.

Renæssancen og modernismen

I den europæiske renæssance ønskede et monoteistisk samfund at genskabe tabt storhed fra en polyteistisk kultur, hvilket førte til, at spørgsmålet om gudernes eksistens for første gang blev et seriøst emne. René Descartes udviklede et logisk bevis på Guds eksistens, mens Blaise Pascal opsatte en rationel kalkule for at vise, at det var mest fordelagtig at tro på Gud (se Pascals trossats). Immanuel Kant og Søren Kierkegaard mente at Guds eksistens ikke kunne bevises, og hævdede, at et trosspring var nødvendigt. Herved blev videnskab og religion endelig adskilt, og samtidig opstod den moderne forståelse af tro i form af "tro på eksistens". Dette åbnede filosofisk op for, at man kunne undlade at foretage dette trosspring, hvilket fritænkere og senere ateister gjorde (eller rettere, undlod at gøre). En række filosofiske strømninger i modernismen opstod eller fik ny energi i kølvandet på denne ændring. Ingen af disse havde dog egenskaber, der gjorde at de kunne betegnes som religioner. Det nærmeste, man kommer, er sekulær humanisme. Det er meget få, der bekender sig til sekulær humanisme, men man kan argumentere for, at de værdier, sekulær humanisme står for, gennemsyrer de vestlige samfund i dag. Af mere organiserede bevægelser, der udspringer af modernismen, og som har haft stor betydning for hvordan verden ser ud i dag, kan nævnes kommunismen og liberalismen. Politik kunne således være med til at skabe identitet, og det samme kunne stammetilhørsforhold (hvorved nationalismen opstod), og mere dagligdags ting som arbejdsplads, fag, eller sport.

Nyere tid

sport I det politiske og kulturelle miljø i den vestlige verden har relativismen slået rod i takt med, at samfundene bliver mere og mere multikulturelle. I relativismen er der ikke kun en sandhed; i stedet ses de forskellige religioner og verdensbilleder som ligeordnede tilgangsvinkler til at forstå verden med. Blandt kristne og til dels muslimer i den vestlige verden er der også en stor gruppe, der bekender sig til religionens ritualer, symboler og den moral, de kan udlede fra den, men afviser de mystiske og overnaturlige elementer. Disse mennesker kaldes kulturkristne og kulturmuslimer. Udtrykket bredkirkelighed er beslægtet hermed. De polyteistiske og monoteistiske religioner dominerer, sammen med buddhismen, stadig verden af i dag. I de samfund hvor modernismens gudløshed har slået stærkest igennem, er en række nye religioner, samt nye fortolkninger af gamle religioner, dukket frem. Behovet for religion gør sig stadigt stærkt gældende.

Absolut sandhed

I nogle religioner er det en udbredt holdning blandt tilhængerne at deres religion er den eneste rigtige, og at de andre enten er falske religioner, eller i hvert fald udtryk for falsk eller mangelfulde fortolkninger. Den holdning deles dog langt fra af alle religiøse personer, og hvor udbredt den er varierer fra religion til religion. Blandt monoteister er der mange der mener at de forskellige monoteistiske religioner alle dyrker den samme Gud, blot under forskellige navne. Denne opfattelse er særlig nærliggene i den vestlige verden, hvor de store monoteistiske religioner har en fælles historie. Jødedommen er historisk set en religion der kun omfatter et enkelt folk. De er så forbudt at dyrke andre guder, men det forbud omfatter ikke andre folkeslag. I kristendommen er det samme forbud som oftest tolket universelt, eftersom kristendommen ikke længere er reserveret jøder. Forbudet mod afgudsdyrkelse i kristendommen bliver endda nogle gange fortolket som et forbud mod andre værdier end de rent bibelske, som for eksempel en søgen efter materiel velstand. I Koranen omtales andre religioner specifikt. Hvor jødedommen og kristendommen er sande, men mangelfulde religioner, er de øvrige falske. Blandt polyteister er der mange der mener at guderne i andre gudekredse enten blot er andre navne for de samme guder (en ret nærliggene tanke hvis man sammenligner den græske og den romerske gudekreds), eller at det er andre guder lige så virkelige som ens egne, som man blot ikke dyrker. Det kan være fordi man ikke har hørt om dem, eller fordi de er knyttet til et andet folkeslag. Et eksempel på dette er anekdoterne om kristne missionærer, der fandt de indfødte meget lydhøre når de fortalte om Jesus og Maria, og ivrige efter dyrke disse nye guder. Men til gengæld ganske uforstående når missionæerne samtidig inisterede på at det betød at de skulle hold op med at dyrke deres gamle guder. Hvis man ser på kristendommens indførsel her i landet i det lys, er det også forståeligt man ser eksempler på at folk har gået med både Thors hammer og et kristent kors på samme tid. For en polyteist representerede det ikke en modstrid. Nogle personer mener at alle religioner er udtryk for menneskets forsøg på at forstå Gud, eller alternativt, for Guds forsøg på at nå ud til menneskene. Således er de alle udtryk for ufoldkommen sandhed.

Missionsbefaling

Hvordan en missionsbefaling skal fortolkes i den enkelte religion ser på andre religioner. Det er langt fra alle religioner der har en missionsbefaling, men det er religionerne med en missionsbefaling der er mest synlige, i form af deres missionærer. For de religioner der er knyttet til et bestemt folk, giver en missionsbefaling ikke mening. Ekspansion betyder udryddelse, fordrivelse eller dominans over andre folkeslag, snarere end konvertering. For de religioner der i deres tilhængeres øjne representerer en absolut sandhed, går missioneringen meget naturligt ud på at overbevise andre om denne sandhed. For polyteistiske religioner kan missionering i nogle tilfælde ses som en magtkamp mellem guder, hvor hver gud konkurrerer om at få flest tilhængere.

Organisation

Nogle religioner er organiseret i et centralt styret hierarki i ordets oprindelige betydning. Det bedst kendte eksempel på et sådant religiøst hierarki er den katolske kirke, men såmænd også den danske folkekirke er organiseret i et hierarki (med kirkeministeren som øverste myndighed). Islam har efter afskaffelsen af kalifatet ingen øverste religiøs myndighed. Organisationen på mere lokal plan eksisterer fortsat, men i mindre formaliseret grad end hos den katolske kirke. Visse religiøse samfund forsøger helt at undgå en central overbygning, og organiserer sig i stedet i små selvstændige menigheder. Endelig kan religiøse samfund helt undgå en formel organisation, og i stedet basere sig på individuel tro, evt. kombineret med vismænd hvis autoritet bygger på personligt ry. Eksempler på dette er new age bevægelsen, og til dels shamanisme.

Religion og religiøsitet

I afsnittet religionsudvikling er religion beskrevet primært som et kulturelt fænomen. Men religion har også en individuel side, hvor religion bliver til drivkraften i den enkelte persons liv. Som oftest er det i den religion man i forvejen tilhørte gennem sin kultur og opdragelse at man finder inspirationen, men det er ikke altid tilfældet. Nogle religioner har ritualer der er designet til at fremelske en sådan religiøs inspiration. Her er nogle årsager som ofte bliver givet blandt folk der finder religion udover hvar de har med hjemmefra:
- Religion kan dække et følelsesmæssigt behov. Det kan være frygt for døden, et behov for at tro, at der er en højere mening med tilværelsen, ønsket om at blive elsket eller om at deltage i et fælleskab. For nogen kan dette medføre, at man "shopper" rundt efter den religion, der bedst dækker ens behov, så religion bliver et udtryk for en søgen efter identitet.
- Nogen mener rationelt eller empirisk at kunne udlede eksistensen af guder eller andre overnaturlige fænomener.
- Endelig kan religiøsitet bygge på personlige religiøse oplevelser, såsom mirakler eller åbenbaringer. Man kan tilsvarende stille spørgsmålet om hvorfor nogen akivt vælger religion fra. Mulige svar kan findes i opslaget om ateisme.

Eksterne henvisninger

- [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/Religion Google katalog – religion]
- [http://www.religion.dk Kristeligt Dagblads religionsportal].

-
- ja:宗教 ko:종교 ms:Agama simple:Religion th:ศาสนา

Gregorianske kalender

Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender, der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det "tropiske år" er ikke på 365 døgn, men på 365,24219878 døgn. Da den overskydende del siden oldtiden har været erkendt til at være et kvart døgn, indførte Julius Cæsar efter forslag af grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. den julianske kalender. Ifølge den julianske kalender skulle år delelige med tallet fire være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor længden 365,25 dage. Årslængden på 365,25 dage gjorde dog, at der i 1500 tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn. Dette problem blev løst i 1582, da pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender. Samtidig med indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage. Det er bemærkelsesværdigt, at den gregorianske kalender blev fastlagt, medens det (fejlagtige) geocentriske verdensbillede endnu var det vedtagne. Den gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skudår hvert fjerde år, men til gengæld er år delelige med 100 ikke skudår. Dog er disse hele hundredeår alligevel skudår, hvis de er delelige med 400. Denne sidste sjældne regel kom i anvendelse i år 2000, som var skudår. Denne beregningsmetode giver en årslængde på i snit 365,2425 dage, meget tæt på det ønskede. Denne kalender giver kun en fejl på ca. 3 dage på 10.000 år. Så hvis man er perfektionist, burde år delelige med 3600 ikke være skudår. Den gregorianske kalender blev desværre indført af paven lige efter Luther og reformationen, så mange protestantiske fyrstedømmer og lande indførte først den nye kalender meget senere. Man skulle jo nødigt give indrømmelser til fjenden. I Danmark blev den gregorianske kalender indført den 1. marts 1700 efter forarbejde af Ole Rømer. Man stoppede med brug af den julianske kalender den 18. februar, (altså et spring i datoen på 11 dage). Mange mennesker var vrede over, at man "stjal" 11 dage af deres liv. Den russisk-ortodokse kirke benytter stadig den gamle julianske kalender, og det er derfor man i Rusland fejrer jul omtrent på samme tidspunkt som vi fejrer Hellig tre konger. Skal man til at beregne ugedag eller antal dage mellem to datoer, vil en algoritme derfor kun give fornuftige data, såfremt man tager hensyn til, hvilket land det drejer sig om, og datoen for den gregorianske kalenders indførelse, samt hvilken dato, man foretog justeringen.

Datostandard

I Danmark har vi to valgmuligheder for at skrive en dato. Den traditionelle danske er dd-mm-åååå, hvilket vil sige at rækkefølgen er dag, måned og år. Et eksempel på dette kunne være 29-12-2005. Udover dette kan den internationale standard ISO-8601 også benyttes. Heraf fremgår det at datoer skrives som åååå-mm-dd, hvor et eksempel kunne være 2005-12-29. Hvis du skriver månedens navn ud, skal det skrives i rækkefølgen dag, måned og år. Med det samme eksempel vil det blive d. 29. december 2005.

Ugenumre

Det er torsdagen, der bestemmer, hvilket år en uge (se dette) tilhører. Derfor er ugen fra den 27. december 2004 til den 2. januar 2005 uge 2004-53: Torsdagen er i 2004.

Se også

- gregorianske kalender (algoritme) for en uddybende gennemgang af en algoritme til beregning af ugedage og datoer. Kategori:DK5 52.2 als:Gregorianischer Kalender ja:グレゴリオ暦 ko:그레고리력 ms:Kalendar Gregory simple:Gregorian calendar th:ปฏิทินเกรกอเรียน

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud. Ældre dansk navn Tordmåned.

Normaltal for marts

- Gennemsnitstemperatur 2,1 grad
- Nedbør 46 mm
- Soltimer 110

Vejrrekorder for marts måned

- 1942 - Den koldeste marts i Danmark noteres med en gennemsnitstemperatur på -3,5 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på hhv. 12,4 og -24,0 grader.
- 1943 - Marts 1943 er den solrigeste vi har haft med 200 soltimer.
- 1963 - Marts 1963 er den solfattigste i Danmark, med blot 50 soltimer.
- 1969 - I hele marts faldt der kun 7 mm nedbør, hvilket er mindsterekorden for måneden i dansk vejrhistorie. Rekorden skal dog deles med 1918, hvor der også kun faldt 7 mm.
- 1978 - Den vådeste marts noteres med hele 100 mm nedbør.
- 1990 - To vejrrekorder er marts 1990 noteret for. Det er den varmeste med en gennemsnitstemperatur på 6,1 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på hhv. 22,2 og -5,4 grader. De 22,2 grader er det varmeste nogensinde målt i Danmark i marts, hvilket er den anden rekord for måneden i 1990.
- Både januar, februar og marts 1990 noteres i øvrigt for de højeste maximumtemperaturer nogensinde målt. Januar lød på 12,0, februar på 15,8 og marts som nævnt på 22,2 grader. Det er dog ikke den varmeste vinter vi har haft. Det er vinteren 1989.

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- Dagen i Dag ja:3月 ko:3월 ms:Mac simple:March th:มีนาคม

Julianske kalender

Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar efter forslag af grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr.. Ifølge den julianske kalender skulle hvert fjerde år være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor gennemsnitlig længden 365,25 dage. Årslængden på 365,25 dage gjorde dog at der i 1500-tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn, så i 1582 indførte Pave Gregor 13. den gregorianske kalender. Ved indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage ved at gå direkte fra 4. oktober til 15.oktober. I Danmark skiftede man fra den julianske kalender til den gregorianske kalender d. 1. marts 1700, som fulgte umiddelbart efter 18. februar. Dermed blev datoen rettet med 11 dage.

Se også

- Romersk kalender
- Romerriget Kategori:Antikken Kategori:DK5 52.2 ja:ユリウス暦 ko:율리우스력 zh-cn:儒略历

Franske revolutionskalender

__NOTOC__ Den franske revolutionskalender eller republikanske kalender kaldes den kalender som anvendtes i Frankrig i nogle år efter den franske revolutions udbrud. Den adskilte sig fra den gregorianske både med hensyn til månedernes navne og længde, ugernes længde, ugedagenes navne, og døgnets timeinddeling. Kalenderen indførtes ved et edikt den 5. oktober 1793 og var officielt gældende frem til den 1. januar 1806, da den afskaffedes ved et påbud givet den 9. september 1805. Kalenderens udgangspunkt var den 22. september 1792, den dag republikken indførtes. Denne dato kaldtes 1. vendémiaire år I. 1792 Efter denne kalender inddeltes året i 12 måneder, hver på 30 dage. Hver måned inddeltes i tre tidagesuger ved navn dekader, og ved årsskiftet lagde man fem eller (hvart fjerde år) seks tillægsdage til, kaldet jours complémentaires eller jours epagomènes. Et døgn bestod af 10 timer, hver på 100 minutter. Månederne var inddelt i fire kvartaler, et for hver årstid, efterår, vinter, forår og sommer, således:

Efterår

- vendémiaire (fra latin vindemia, "vinhøst") begyndte den 22., 23. eller 24. september
- brumaire (fra fransk brume, "tåge") begyndte den 22., 23. eller 24. oktober
- frimaire (fra fransk frimas, "frost") begyndte den 21., 22. eller 23. november

Vinter

- nivôse (fra latin nivosus, "sne-") begyndte den 21., 22. eller 23. december
- pluviôse (fra latin pluviosus, "regn-") begyndte den 20., 21. eller. 22 januar
- ventôse (fra latin ventosus, "blæsende") begyndte den 19., 20. eller 21. februar

Forår

- germinal (fra latin germen, "sæd") begyndte den 20. eller 21. marts
- floréal (fra latin flos, "blomst") begyndte den 20. eller 21. april
- prairial (fra fransk prairie, "eng") begyndte den 20. eller 21. maj

Sommer

- messidor (fra latin messis, "høst") begyndte den 19. eller 20. juni
- thermidor (fra græsk thermos, "varm") begyndte den 19.. eller 20. juli
- fructidor (fra latin fructus, "frugter") begyndte den 18 eller 19. august De ti ugedage fik navn efter deres nummer i ugen: primedi, duodi, tridi, quartidi, quintidi, sextidi, septidi, octidi, nonidi og décadi. Kategori:Kalender ja:フランス革命暦

Gregorianske kalender

Datostandard

Ugenumre

Det er torsdagen, der bestemmer, hvilket år en uge (se dette) tilhører. Derfor er ugen fra den 27. december 2004 til den 2. januar 2005 uge 2004-53: Torsdagen er i 2004.

Se også

Vikingernes kalender

Vikingernes år var formodentlig inddelt i månefaser og de delte året i kun 2 årstider; sommer og vinter. Vikingernes kalendermåneder i Danmark var formodentlig:
- Vintermånederne: Slagtemåned, Julemåned, Glugmåned, Blidemåned, Tordmåned og Fåremåned.
- Sommermånederne: Vårmåned, Skærsommer, Ormemåned, Høstmåned, Fiskemåned og Sædemåned.
- Muligvis en 13. måned indsat nogle år: Sillemåned. Og ugedagene:

Kilder/Referencer

- [http://www.arild-hauge.com/uke.htm arild-hauge.com: Mål, vegt og tid]

Se også

- Vikingetid
- Vinter (nordisk mytologi)
- Sommer (nordisk mytologi)
- Heruler

Eksterne henvisninger

- [http://www.arild-hauge.com/ Arild Hauges Runer: Om vikingtid, runer, førkristen tradisjon og folketro i Norden]
- [http://www.arild-hauge.com/runekalender.htm Runekalender]. Her er dagruner nævnt og gyldne tal. Kategori:Jernalder Kategori:Vikingetid

Kategori:DK5 52.2

52.2 Kronologi. Almanakker ::Her sættes den astronomiske tidsregning og dens instrumenter, f.eks. uret og dets historie. Kategori:DK5 52

Ethologie

Ethologie of gedragsbiologie is een onderdeel van biologie, waarin het gedrag van dieren centraal staat. Ook vanuit de psychologie (in de vergelijkende psychologie, het behaviourisme of de leerpsychologie) wordt het gedrag van dieren bestudeerd, daar is het onderzoek uiteindelijk gericht op een beter begrip van gedrag van mensen. Bijvoorbeeld de bekende Pavlovreactie (geconditioneerde reflex) is ontdekt door de psycholoog Ivan Pavlov bij onderzoek over honden.

Ontstaan van de ethologie

Gedrag van dieren is altijd een onderdeel geweest van biologie. In de 19e eeuw werd het woord ethologie geïntroduceerd door de Franse zoöloog Isidore Geoffroy Saint-Hilaire. Het ethologisch onderzoek komt goed op gang rond 1950 met het onderzoek van de Duitser Karl von Frisch (o.a. aan bijen - de bijendans), de Oostenrijker Konrad Lorenz (o.a. aan pasgeboren ganzen - inprenting) en de Nederlander Nico Tinbergen (o.a. aan graafwespen). In 1973 kregen zij gezamenlijk de Nobelprijs voor hun werk.

Beschrijving van gedrag

Gedrag kan omschreven worden als het systeem waarmee dieren (ook mensen) uitgerust zijn om veranderingen in de omgeving op te meten en hierop gepast te reageren door zich aan te passen aan de gewijzigde situatie en zo het evenwicht met de omgeving te herstellen. Het is een actie die ontstaat als reactie op een prikkel uit de omgeving. De waarneming van gedrag moet zeer zorgvuldig en objectief geschieden; in de beschrijving mag geen uitleg van het gedrag zitten en anthropomorfe termen mogen niet gebruikt worden. Voorbeeld: goed is "de hond gromt en onbloot zijn tanden". Fout is: "de hond is boos". De eerste zin geeft een beschrijving; de tweede zin geeft een uitleg, waarvan je niet weet of het een juiste is, bovendien kunnen mensen niet weten wat een hond voelt of ervaart. Gedrag is opgebouwd uit gedragselementen; een gedragselement is een afzonderlijke handeling. Een ethogram is het gehele repertoire aan handelingen van een dier. Een protocol is een opsomming van alle handelingen die een dier tijdens een observatieperiode heeft uitgevoerd, met tijdsaanduiding. Met behulp van protocollen wordt het gedrag van het dier meetbaar gemaakt. Met een FAP (Fixed Action Pattern - vast gedragspatroon) wordt een serie handelingen beschreven die bij elkaar horen. Bekende voorbeelden zijn de bijendans en de balts van de driedoornige stekelbaars.

Verklaring van gedrag

Nico Tinbergen formuleerde dat de ethologie zoekt naar 4 soorten verklaring voor gedrag:
- functie: hoe draagt het gedrag bij aan de overleving en het succes van het dier
- oorzaak: welke situatie en stimuli roepen het gedrag op, is het gedrag instinctief of aangeleerd.
- ontwikkeling: verandert het gedrag met leeftijd, zijn er eerdere leerervaringen nodig om dit gedrag te vertonen.
- ontstaan: hoe is het gedrag evolutionair gezien ontstaan Een verklarend principe is inprenting, geformuleerd door Konrad Lorenz naar aanleiding van onderzoek aan ganzen. Jonge ganzen die net uit het ei komen volgen automatisch hun moeder. Het blijkt dat jonge ganzen een kritische periode hebben, waarin zij het eerste wat zich op bepaalde manier beweegt als moedergans gaan zien. Lorenz liet jonge ganzen denken dat hijzelf hun moeder was. Een bekende foto laat Lorenz zien gevolgd door een groepje jonge ganzen. Gedrag wordt veroorzaakt door een samenstel van inwendige factoren (motivatie) en uitwendige factoren (prikkel). Voorbeelden van inwendige factoren zijn honger, dorst en hormonale toestand. Voorbeelden van uitwendige factoren zijn waarnemen van een soortgenoot, van voedsel en van een bedreiging. Een roodborst mannetje zal een andere mannetje dat in zijn territorium komt aanvallen. Uit onderzoek blijkt dat de werkelijk prikkel (sleutelprikkel) de rode borstvlek is: hij reageert wel op een bosje rode veren, maar niet op een mannetje zonder rode borstvlek. Een interessant verschijnsel is de supranormale prikkel. De Kleine mantelmeeuw geeft de voorkeur aan grote nep-eieren boven zijn eigen eieren. De opgesperde bek van een jonge koekoek stimuleert de pleegouders meer om er voer in te stoppen, dan de bekken van hun eigen jongen.

Soorten van gedrag

Gedrag kan aangeleerd of Instinctief zijn:

1. Aangeboren gedrag:
Dit soort gedrag is dus niet aangeleerd maar is erfelijk bepaald Bv: reflexen - instincten (overlevingsinstinct, moederinstinct,...) 2. Aangeleerd gedrag: Dit soort gedrag is aangepast gedrag dat ontstaat uit ervaring. Ervaring is individueel verschillend. Er zijn 5 soorten aangeleerd gedrag:
A. Gewenning:
Bv: Ring om de vinger.
B. Geconditioneerde reflex:
'1. Klassiek conditioneren Bv: Pavlov-reactie).
'2. Operant conditioneren Bv: Skinner box
C. Leren door 'Trial and Error':
Bv: Uit je fouten leren.
D. Inprenting:
Bv: Jonge dieren beschouwen het eerste wat ze zien als hun moeder.
E. Inzichtelijk leren:
Bv: Een chimpansee gebruikt een stokje om de mieren uit de boom te halen. Verder kan gedrag worden onderverdeeld in vier groepen, namelijk:

Agonistisch gedrag

Dit omvat de gedragssystemen die te maken hebben met vechten en vluchten, imponeren en onderdanigheid, dominantie en submissie.
Het vechten leidt slechts tot weinig verwondingen, doordat de verliezende partij sterke sleutelprikkels uitzendt die de agressie van de sterkste remmen. Honden tonen in zo’n geval hun zwakste plek, namelijk hun keel; hiermee onderwerpen zij zich aan de winnaar, wiens agressie zo sterk wordt geremd dat hij niet bijt.

Territoriumgedrag

Een territorium is een tegen soortgenoten verdedigd gebied, hetzij door een individu, hetzij door een sociale groep. Het is een gebied om in te wonen, voedsel te zoeken en de jongen te verzorgen. Een territorium wordt verkregen en behouden door te vechten. In het eigen territorium voelt een dier zich sterk. Hierdoor overheerst in het agonistische gedrag de agressie. Buiten het territorium overheerst de neiging tot vluchten. Op de grens is er een levensgrote kans op een inwendig conflict. Het territorium wordt vaak afgebakend, bijvoorbeeld met een geurvlag: urine (huishond, tijger), of met merktekens (bruine beer).

Sociaal gedrag

Communicatie is het uitwisselen van prikkels of signalen. Een signaalhandeling is een handeling die bedoeld is om het gedrag van soortgenoot te beïnvloeden. Het sociale gedrag van dieren, vooral in evolutionaire zin, is onderwerp van de sociobiologie.

Conflictgedrag

Conflictgedrag ontstaat als er gelijktijdig verschillende gedrags(deel)systemen worden geactiveerd. Omdat een dier maar een ding kan doen, ontstaat een inwendig conflict. Dit kan op verschillende manieren worden opgelost:
- gedragsremming. Het gedrag waar het dier mee bezig is wordt geremd door de activering van het tweede gedragssysteem: waaierend stekelbaarsje gaat baltsen als er een kuitrijp wijfje verschijnt;
- ambivalent gedrag. Het dier gaat iets doen wat een mengsel is van twee gedragingen: het dreigen van het stekelbaarsmannetje is een mengsel van vechten en vluchten;
- overspronggedrag. Het dier gaat iets doen uit een derde gedragssysteem, veelal het verzorgingsgedrag: oversprong poetsen bij eenden, zandhappen bij de stekelbaars, achter het oor krabben bij mensen;
- omgericht gedrag. Dreigende zilvermeeuwen trekken grassprieten uit de grond, vader slaat met zijn vuist op tafel en niet op het gezicht van zijn kind.

Gedragsketen

Vaak brengt het uitvoeren van een gedragselement een dier in een nieuwe prikkelsituatie voor een volgend gedragselement, dat op zijn beurt weer een prikkelsituatie veroorzaakt voor een volgend gedragselement. Er is dan sprake van een gedragsketen. Het baltsgedrag van de driedoornige stekelbaars is interactief: de handeling van het ene dier is een prikkel voor het andere, de reactie is weer een prikkel voor het eerste.

Bekende ethologen

- Konrad Lorenz
- Karl von Frisch
- Nico Tinbergen
- Maarten 't Hart
- Frans de Waal
- Jane Goodall

Verwante onderzoeksgebieden

- Psychologie
- Sociobiologie categorie:Ethologie ja:動物行動学 ko:행동 생물학

thrifty car rental Dorota Rabczewska �mieszne filmy hoteles en berlin Dorota Rabczewska

:: RELATED NEWS ::

Die musikalische Hölle
Der Maler Hieronymus Bosch hat der Nachwelt eine Reihe von Triptychen hinterlassen, von denen die bekanntesten und am meisten besprochenen „Der Heuwagen“ und „Der Garten der Lüste“ sind. Es gibt keine konkreten Hinweise auf ihre Entstehungszeit, die Forschung geht davon aus, dass „Der Heuwagen“ um 1490, „Der Garten der Lüste“ um 1500 gemalt wurde. Bei

Stelle (Niedersachsen)
Stelle ist eine Gemeinde im Landkreis Harburg in Niedersachsen.

Geschichte

Die Gemeinde Stelle besteht aus den Ortsteilen Stelle, Achterdeich, Ashausen, Büllhorn, Fliegenberg, Rosenweide, Wuhlenburg. 1997 feierte Stelle sein 800 jähriges Jubiläum.

Politik

Bürgermeister in Stelle ist Joachim Wilcke. Er wurde 2004 zum ersten, hauptberuflichen Bürgermeister der Gemeinde gewählt.

Partnerstädte

- Plouzanè, Read More...

Francesco Lana di Terzi
Francesco Lana de Terzi (
- 1631 in Brescia; † 22. Februar 1687) war ein Jesuit, der bereits im 17. Jahrhundert ein Luftschiff entwarf und die Idee zu einer Blindenschrift entwickelte.

Entwurf eines Luftschiffes

Im Jahre

Sarajewo Tunnel
Der Sarajevo-Tunnel war eine Verbindung zwischen der belagerten bosnischen Hauptstadt Sarajevo und den Gebieten des Landes, die nicht belagert waren.

Geschichte

In Bosnien-Herzegowina begann der Krieg mit der Aufstellung jugoslawischer Truppen in den Hügeln von Landwirtschaft gestalten. Sie lässt sich untergliedern in landwirtschaftliche Marktpolitik, Agrarsozialpolitik und Agrarstrukturpolitik.

Akteure

Akteure sind die berufsständischen Organisationen (Lobbysten), der Staat,

Stimmhafter labiodentaler Approximant
Ein stimmhafter labiodentaler Approximant ist ein Laut, bei dem eine Enge zwischen Unterlippe und den Oberzähnen gebildet wird, allerdings ohne dass eine Geräuschbildung erfolgt. Der Laut kommt in Sprachen des indischen Subkontinents wie dem Tamilischen vor und im Niederländischen (water „Wasser“, waar „wahr“). Auch im Deutschen wird das // meist als labi

Funktionalmatrix
Die Jacobi-Matrix (nach Carl Gustav Jacob Jacobi; auch Funktionalmatrix genannt) ist eine Matrix zur näherungsweisen Berechnung mehrdimensionaler Funktionen in der Mathematik. Die Jacobi-Matrix ist die m × n-Matrix sämtlicher erster partiellen Ableitungen einer