:: wikimiki.org ::

Karl Marx

Karl Marx

Karl Marx (5. maj 1818- 14. marts 1883) var en tysk økonom, filosof og socialist. Marx anses som "socialismens fader" og ophav til begrebet marxisme. Han optrådte i mange af det 20. århundredes sovjetiske og kommunistiske idolbilleder sammen med Friedrich Engels og Vladimir Lenin som en af "kommunismens 3 fædre".

Liv

Marx levede i landflygtighed en stor del af sit liv i London. Forvist fra Paris i 1845 på grund af revolutionære aktiviteter samt forvist fra Belgien i 1847 af samme grund. Han er begravet i England.

Ideologi og filosofi

Karl Marx var inspireret af Hegel og dennes dialektik, men mente dog samtidig, at Hegels idealistiske historieopfattelse var at betragte historien på hovedet. Mens Hegel mente, at det var ånden, der fremprovokerede de materielle ændringer i samfundet, var Marx af den helt modsatte opfattelse: Det er de materielle forudsætninger, der ændrer "menneskeånden" og derfor også de tanker, der florerer i hver epoke. De ændringer sker i et dialektisk sammenspil mellem modsætninger, hvilket han har lært af Hegel. Den materialistiske vinkel får han fra den tyske unghegelianer Feuerbach. På denne måde kombinerer Marx det dialektiske og materialistiske til den historieopfattelse, han sidenhen er blevet så velkendt for: dialektisk materialisme eller materialistisk historieopfattelse, som man også betegner den som.

Bibliografi

- Das Kapital
- Det Kommunistiske Manifest
- Om Jødespørgsmålet
- Kritik af den hegelske retsfilosofi
- Teser om Feuerbach Marx,Karl Marx,Karl Marx, Karl Marx, Karl ja:カール・マルクス ko:카를 마르크스 ms:Karl Marx simple:Karl Marx th:คาร์ล มาร์กซ zh-min-nan:Karl Marx

5. maj

5. maj er dag 125 i året i den gregorianske kalender (dag 126 i skudår). Der er 240 dage tilbage af året. Officiel flagdag i Danmark. 05 ja:5月5日 ko:5월 5일 simple:May 5 th:5 พฤษภาคม

1883

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne - 1880'erne - 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne År: 1878 1879 1880 1881 1882 - 1883 - 1884 1885 1886 1887 1888 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ----

Begivenheder

- 23. oktober - Metropolitan Operaen i New York åbner.
- 16. december - Tyskeren Gottlieb Daimler tager patent på petroleumsmotor med glødetænding til anvendelse i motordrevne køretøjer

Født

- 3. januar - Clement Atlee, engelsk labour-politiker, premierminister fra 1945-1951; han dør i 1967.
- 3. juli - Franz Kafka, tjekkisk forfatter.
- 17. oktober - A.S. Neill, skotsk pædagog, grundlægger af Summerhillskolen.
- 25. december - Maurice Utrillo, fransk maler; Født på Montmartre i Paris; han dør i 1955.

Dødsfald

- 13. februar - Richard Wagner, tysk komponist.
- 14. marts - Karl Marx, tysk filosof.
- 3. september - Ivan Turgenjev, russisk forfatter.

Musik

- 2. december - Johannes Brahms' 3. symfoni uropføres i Wien under ledelse af Hans Richter. 83 ko:1883년 ms:1883 simple:1883 th:พ.ศ. 2426

Filosof

: Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig filosofi, og ikke f.eks. østlig mystik. Ordet filosofi kommer af det græske 'philo-sophia' (φιλοσοφία), hvor præfikset "philo" betegner én af de antikke græske ord for kærlighed – den mere venskabelige slags, og hvor suffikset "-sophia" betyder visdom. Termen 'filosof' skal delvist forstås på baggrund af begrebet om den græske vismand, som er naturlig vís, mens filosoffen mere ydmygt søger efter eller kan lide visdommen uden formelt at påstå at de besidder denne. På den måde fremstår filosoffen som en mere demokratisk figur, der i det senere klassiske periode passer bedre ind i den græske polis, som netop er et samfund imellem venner; dvs. imellem frie ligemænd, der dog stadigt konkurrerer – venskabeligt – med hinanden på områder som kærligheden, sporten, politikken og tanken. Derudover skelner en af de største antikke filosoffer, Platon, desuden i Staten (480) mellem filosoffer og philodoxoi (dvs. ven af formodningen eller meningen). Dermed forsøges det indført, at idealet for filosoffen er at bryde igennem muren af almindeligt udbredte meninger og formodninger for at undersøge tingene på ny og i dybden.

Emneområde

Afgrænsningen af filosofiens emneområde (hvis en afgrænsning er nødvendig) er i sig selv et filosofisk spørgsmål, men rent historisk ser det på overfladen ud til at dette område skrumper ind over tid. Således blev al tidlig naturvidenskab engang kaldt naturfilosofi, og områder som logik hørte strengt ind under filosofien (i dag deles logikkens område mellem filosofien og matematikkens). Med andre ord, opfattedes filosofien tidligt, som værende en generalistuddannelse, og det er stadig en tendens, at spirende fagområder puttes ind under filosofiens, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle filosoffer og videnskabsfolk til at antage, at filosofien er et slags 'moderfag', der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv ophører med at eksistere. Imidlertid er der visse kerneområder, som er blevet ved filosofien igennem hele dennes udvikling og som måske principielt ikke kan omdannes til emne for almindelige videnskaber. Her i blandt kan nævnes: Æstetikken, etikken og især metafysikken, der kan betegnes som det rationelle studie af den ikke-empiriske virkelighed. Derudover findes en række områder under filosofien, som kan opfattes som redskabsfag for andre fag; som et eksempel kan politisk filosofi ses som en redskabsdiskussion for statskundskab, og generelt har alle fag en filosofisk område tilknyttet (matematikkens filosofi for matematik, historiens filosofi for historie osv.). Samlet set behandles alt videnskab filosofisk under det underområde som kaldes videnskabsteori.

Selvforståelse

Akademisk filosofi betragtes af mange professionelle filosoffer (i akademia) som videnskabelig. For det første kan der i princippet ske videnskabelige fremskridt. For det andet bygger holdninger på argumenter, ikke hverken meninger eller tro. Man kan ikke bare vælge at holde et uplausibelt synspunkt i en filosofisk diskussion. Undervisningen i logik fylder en stor del på filosofistudiet i København. Andre professionelle filosoffer vil dog være uenige. At filosofi er videnskabelig er dog ikke det samme som, at filosofi er en videnskab, selvom nogle filosoffer også har det sidste synspunkt. Østlig mystik betragtes som helt forskellig fra den vestlige ("videnskabelige") filosofi.

Genstandsområde

For at give en ide om filosofiens genstandsområde, er her eksempler på en række velformulerede filosofiske problemer: Teoretisk filosofi:
- Hjerne i et kar-problemet (Hvordan kan man vide, at man ikke lever i en verden som i filmen The Matrix?)
- Problemet om viljens frihed: har vi en fri vilje og hvad er en sådan?
- Det psykofysiske problem (hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?)
- Det fremmedpsykiske problem (hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?) Praktisk filosofi:
- Hvorfor er det forkert at slå ihjel?
- Hvad er et godt menneske?
- Hvad er kunst?
- Findes der moralske egenskaber ude i verden?
- Hvad er Meningen med livet ?

Discipliner

Der skelnes mellem praktisk filosofi, teoretisk filosofi, logik og filosofhistorie. Skellet mellem praktisk og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Siden renæssancen er også disciplinen filosofihistorie kommet til. Den teoretiske filosofi deles ofte op i erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske filosofi deles ofte op i etik, metaetik, politisk filosofi og æstetik. Men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil. Logik handler om at konstruere argumenter, og spiller en central rolle i filosofisk diskussion. Filosofi grænser op til andre fagområder som f.eks. kognitionspsykologi , pædagogik og antropologi.

Filosofiens historie

Vestlig filosofi regnes almindeligvis for startet i Grækenland med naturfilosofferne Thales fra Milet, efter ham følger Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit sammen med andre førsokratiske tænkere. Herefter fulgte Sokrates, der vendte filosofien bort fra naturen og imod mennesket(etik), Sokrates elev, idealisten Platon og dennes elev Aristoteles, der forsvarede empirien imod idealismen og oprettede Akademiet. De tre regnes som oftest for vestens første store filosoffer. Disse tre personer stillede problemer op, som hvad er tings ontologi, hvad er forholdet mellem sjæl og legeme med mere. Efter renæssancen formulerede en række filosoffer nogle af de filosofiske problemer, der stadig undersøges. De største af dem er René Descartes, David Hume og først og fremmest Immanuel Kant. En af de største danske filosoffer eller tænkere var teologen Søren Kierkegaard, som blev en væsentlig inspiration for de senere franske eksistentialister Jean-Paul Sartre m.fl. Sidst i det 19. århundrede grundlagde Edmund Husserl fænomenologien som var udgangspunkt for den moderne eksistentialisme.

Analytisk og kontinental filosofi

I dag skelnes mellem analytisk og kontinental filosofi. Skellet er måske kunstigt, men analytisk filosofi antages i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør.

Se også

- Filosoffer
- Pierre Bourdieu
- Rudolf Steiner

Eksterne henvisninger

- fransk Wikisource: Bibliothèque philosophique Kategori:Humaniora Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 10
- ja:哲学 ko:철학 ms:Falsafah simple:Philosophy th:ปรัชญา

Socialisme

Socialisme er en politisk og social ideologi som bygger på ideen om social lighed og retfærdighed, og som er opstået i begyndelsen af 1800-tallet. Socialismens udgangspunkt var at uretfærdigheder kunne fjernes gennem fælleseje. Med tiden blev Karl Marx' og Friedrich Engels' teorier grundlaget for næsten alle socialister. I begyndelsen af 1900-tallet delte socialismen sig i to grene: den reformistiske og den kommunistiske; den reformistiske gren tog mere eller mindre afstand fra flere af Marx' og Engels' grundtanker som revolutionen og proletariatets diktatur, for i stedet pragmatisk at stræbe efter social retfærdighed ved hjælp af lovgivning og indkomstoverførsler. I dag er socialismen primært repræsenteret i den vestlige verden i den socialdemokratiske udgave, hvilket bl.a. forfattere som George Orwell var kraftige fortalere for, frem for revolutionær socialisme. I Folketinget repræsenteres socialismen af følgende partier:
- Socialdemokraterne
- Socialistisk Folkeparti
- Enhedslisten

Kritik af socialisme og marxisme

Kritikere af de kollektivistiske tanker der ligger til grund for socialismen, omfatter bl.a.:
- Ayn Rand, der stiftede objektivismen, som anser det som grundlæggende amoralsk, at frugten af et menneskes arbejdsindsats kan konfiskeres af en gruppe eller staten, som ikke har adkomst til resultatet af en andens arbejdsindsats.
- De Østrigske Økonomer, bl.a. Ludwig von Mises (bl.a. i bogen [http://www.econlib.org/library/Mises/msS.html Socialism]), samt Eugen Böhm-Bawerk, der er kommet med omfattende analyser om de negative konsekvenser af indførelsen af marxistiske økonomiske systemer.
- Den politiske filosof Robert Nozick Kategori:Politiske systemer Kategori:Ideologier ja:社会主義 ms:Sosialisme simple:Socialism zh-min-nan:Siā-hoē-chú-gī

Friedrich Engels

Friedrich Engels (28. november 1820 - 5. august 1895) var en tysk socialistisk teoretiker. Sammen med Karl Marx var han med til at forme marxismen. Sammen udgav de i 1848 det Kommunistiske Manifest og efter Marx' død redigerede og udgav Engels andet og tredje bind af Kapitalen. Gennem mange år støttede Engels Marx økonomisk, så denne kunne koncentrere sig om arbejdet, der førte til Kapitalen.

Ekstern henvisning

- [http://www.leksikon.org/art.php?n=684 Friedrich Engels] ved leksikon.org Engels, Friedrich Engels, Friedrich ja:フリードリヒ・エンゲルス ko:프리드리히 엥겔스 simple:Friedrich Engels

Kommunisme

Kommunisme er en politisk ideologi, der hævder at bygge på videnskabeligt grundlag, populariseret af Karl Marx i værket det Kommunistiske Manifest. Kommunisme omfatter bl.a. afskaffelse af privat ejendomsret til produktionsmidler. En kendt parole, der i grove træk beskriver idegrundlaget for kommunisme, er, at "man yder efter evne og nyder efter behov". Kommunismen beskriver således et idealsamfund, hvor alle mennesker yder efter bedste evne og frit tillader andre at nyde af deres arbejdsindsats via delte/fællesejede goder. Kommunisme er en revolutionær ideologi på grund af dens kritik af kapitalismen som et værktøj til undertrykkelse af arbejderklassen. Kommunisme er i sin grundvold syndikalistisk, og teorien forudsiger, at staten med tiden vil "visne hen", når de fleste af et givent samfunds medlemmer er blevet kommunister (jf. det kommunistiske menneske). Ingen af de såkaldt socialistiske stater i det 20. århundrede hævdede at været nået frem til kommunismen.

Kritik

Kommunismen kritiseres bl.a. for at være grundlæggende i uoverensstemmelse med den menneskelige natur, bl.a. omkring ejerskabsforhold. Det antages af nogle, at det er en naturlig og automatisk proces, at et menneske tilegner sig ejendom (jordarealer/territorium eller fysiske ejendele). Skulle et kommunistisk samfund realiseres, ville dets grundteser således være i strid med det basale menneskelige behov for ejendom. Spørgsmålet er dog, om behovet for konkurrence eller behovet for samarbejde er vigtigst for mennesker (og andre biologiske arter). Den russiske tænker og naturvidenskabsmand Peter Kropotkin pegede i bogen Mutual Aid på, at alle organismer udvikler sig gennem gensidig hjælp. Disse tanker er i nyere tid videreudviklet af den amerikanske biolog Lynn Margulis, der peger på, at alle flercellede organismer er udviklet gennem samarbejde mellem oprindelige, éncellede væsener. Kommunismen kritiseres også for sine negative samfundsøkonomiske konsekvenser, da man ved at fratage kapitalisterne frugten af deres investeringer angivelig vil fjerne incitamentet til at udføre det arbejde, der fører til udbyttet/overskuddet. Ud fra denne synsvinkel vil indførelsen af kommunismen nulstille den velstand, som den vestlige verden nyder i dag. Dette synspunkt kan tilsyneladende støttes af de såkaldt socialistiske staters kollaps omkring 1990 efter en langvarig stagnationsperiode, men modsiges af de store økonomiske fremskridt, der tidligere fandt sted i de socialistiske lande. Samtidig kunne de socialistiske lande opnå forbløffende resultater inden for sundhedsvæsen (dødeligheden i Kina blev halveret fra 1949 til 1957, mens den fortsat var lige høj i Indien), undervisning, teknologi, rumfart og kultur. Både støtte til kommunismen og kritik af den bygger på ubeviste forudsætninger. I bund og grund forudsætter støtte til kommunismen en tro på, at menneskene er gode og gerne vil dele med hinanden eller i det mindste på, at menneskene er rationelle og kan indse, hvad der tjener flertallets interesser. Kritikken bygger som vist ovenfor på forudsætningen om, at mennesket rummer en medfødt besiddelsestrang, eller på den forudsætning, at mennesker kun vil bestille noget, hvis de har økonomisk fordel af det. Man kan påstå, som de tjekkiske systemkritikere gjorde i 1968, at kommunismen var et socialt eksperiment i fuld skala, eller som andre kritikere, der peger på, at de socialistiske lande stivnede i bureaukrati, manglende deltagelse i politiske processer og nepotisme, hvorefter det blev let for en gruppe partipampere og topfunktionærer at genindføre kapitalismen. Mange socialistiske tænkere i dag mener, at socialismen og kommunismen må opfattes som ledestjerner snarere end som fuldt realiserbare samfund - at det er bevægelsen frem mod de definerede mål, der er vigtig, snarere end forsøg på at indføre en statsorden, der vil gennemtvinge en grundlæggende forandring her og nu.

Kendte danske kommunister

- Aksel Larsen (stifter af Socialistisk Folkeparti)
- Carl Madsen
- Ole Sohn (senere folkesocialist)
- Hans Scherfig
- Hans Kirk
- Otto Gelsted
- Carl Scharnberg
- Dea Trier-Mørch
- Hanne Reintoft
- Lars Bonnevie
- Erik Clausen
- Willy Brauer
- Børge Houmann
- Mogens Fog
- Ib Nørlund
- Alfred Jensen
- Martin Andersen Nexø
- Christian Brønnum
- Villy Fuglsang

Kendte internationale kommunister

- Karl Marx
- Lenin
- Mao Zedong
- Ho Chi Minh
- Fidel Castro
- Che Guevara
- Pablo Neruda
- Cesar Vallejo
- Alberto Moravia
- Jean-Paul Sartre
- Enver Hoxha
- Rosa Luxemburg
- Karl Liebknecht
- Friedrich Engels
- Stalin
- Georgi Dimitrov

Se også

- Dialektisk materialisme
- Motivation
- Proletariatets diktatur
- Socialisme

Eksterne henvisninger

- [http://www.leksikon.org/art.php?n=1412 Leksikon.org om kommunisme] Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Politik Kategori:Ideologier Kategori:Politiske systemer ja:共産主義 ko:공산주의 ms:Komunisme simple:Communism zh-min-nan:Kiōng-sán-chú-gī

Fader (familie)

Frænde, slægt, æt, hus.

Relationer i familier

- Fader
- Farbror
- Grandonkel, Grandtante/Grandfætter/Grandkusine
- Halvonkel, Halvtante/Halvfætter/Halvkusine
- Moder
- Morbror
- Moster
- Onkel
- Tante

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Se også

- Arrangeret ægteskab
- Bryllup
- Genealogi
- Jalousi
- Kærlighed
- Monogami
- Parforhold
- Polygami
- Separeret
- Skilsmisse
- Tabu
- Ægteskab

Eksterne henvisninger

- [http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~jamesdow/pedstart.htm Jamie Allen's Family Tree & Ancient Genealogical Allegations] Kategori:Familie Kategori:Mellemmenneskelige forhold

1845

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne - 1840'erne - 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne År: 1840 1841 1842 1843 1844 - 1845 - 1846 1847 1848 1849 1850 ---- Begivenheder
- Trankebar - dansk koloni siden Christian 4. - og alle andre danske områder på indisk område, sælges til det engelske ostindiske kompagni for 1.225.000 rigsdaler.
- 1. februar - Folketælling i Kongeriget Danmark, Hertugdømmerne samt på Grønland og Færøerne.
- 24. juni - Den første Galathea-ekspedition, der bl.a. skal overdrage de danske indiske kolonier til englænderne, begynder sin verdensomsejling.
- 29. december - Texas (USA) bliver optaget som USA's 28. stat. Født
- 27. marts - Wilhelm Conrad Röntgen, tysk fysiker. Modtog nobelprisen i fysik i 1901. Dødsfald
- 8. juni - Andrew Jackson, amerikansk præsident. 45 ko:1845년 ms:1845 simple:1845

Belgien

Kongeriget Belgien er et lille vesteuropæisk land der grænser mod vest til Nordsøen, mod nord til Nederland, mod øst til Tyskland og Luxembourg, og mod syd til Frankrig. Belgien er en føderation der omfatter det nederlandsksprogede Flandern og det fransksprogede Wallonien. Landet opstod i 1830 da det afsplittede sig fra de nordlige Nederlande.

Koninkrijk België
Royaume de Belgique
Königreich Belgien

Billede:Belgien_flag_medium.png	Billede:Belgien_coat_lille.png
(Detaljer)	(Fuldt billede)

Nationalt motto:
Eendracht maakt macht (nederlandsk)
L'union fait la force (fransk)
Einigkeit macht stark (tysk)
(Oversættelse: Enhed gør stærk)

Officielt sprog

Nederlandsk, Fransk, Tysk

Hovedstad

Bruxelles

Konge

Albert II af Belgien

Statsminister

Guy Verhofstadt

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 136
32.545 km²
6,2 %

Befolkning
- Total (2002)
- Pr. km²

Størrelse 77
10.309.725
336/km²

Uafhængighed
- Erklæret
- Anerkendt

Fra Nederlandene
1830
1839

Valuta

Euro

Tidszone

UTC +1

Nationalmelodi

La Brabançonne

Internetdomæne

.BE

International tlfkode

Billede:Belgien-Pos.png

Billede:Be-map.png

Historie

Uddybende artikel: Belgiens historie Geografisk og kulturelt har Belgien i de sidste 2000 år ligget som en korsvej i Europa. Landet har oplevet en lang række af menneskevandringer og kulturer. Som et resultat heraf er Belgien i dag en af Europas smeltedigler med keltiske, tyske, franske, hollandske og spanske kulturpåvirkninger. De først nævnte indbyggere i Belgien var belgerne. Dette folk nævnes også af Julius Cæsar. Efter at det romerske rige brød sammen tog frankerne over. Ved arvedelingen efter Karl den Stores død kom området sammen med Nederlandene under hertugen af Burgund. Ved senere giftermål og arvedelinger endte fyrstendømmerne under spansk herredømme, indtil de protestantiske provinser opnåede uafhængighed i forbindelse med fredsslutningen i 1648 efter Trediveårskrigen. Fyrstendømmerne fulgte med den østrigske del, da det habsburgske rige blev delt, og der fulgte en periode under Østrigs overherredømme samt en kort årrække under Napoleon. Efter Napoleons afgang i 1815 blev Belgien genforenet med Nederlandene indtil den belgiske revolution i 1830, som blev starten på den uafhængige, belgiske stat. Belgien blev invaderet 2 gange i det 20. århundrede. Først under den 1. verdenskrig og senere under den 2. verdenskrig. Dette på trods af, at de erklærede deres neutralitet op til begge krige. Efter den 2. verdenskrig opgav Belgien denne neutralitetspolitik og blev en del af NATO. Der har traditionelt været større eller mindre rivaliseringer mellem flamlændere og walloner. Mens minedrift og sværindustri endnu var rentable, klarede den sydlige, wallonske, del af landet sig bedst, økonomisk set. Størstedelen af den belgiske befolkning er flamlændere, og med lukningen af miner og højovne i Wallonien er det blevet dem, der er de rigeste. Det har givet vind i sejlene til flamske (og senere også wallonske) bevægelser, der ønsker at splitte landet efter de sproglige tilhørsforhold. Belgien har nydt godt af, at NATO og senere også EU valgte at lægge deres hovedkvarterer i Bruxelles. Det har gjort byen til et moderne administrationscentrum for politiske og økonomiske beslutningstagere fra hele Europa.

Regioner & provinser

Uddybende artikel: Belgiens regioner og provinser Belgien er opdelt i tre føderale regioner; 2 regioner er hver inddelt i 5 provinser. Belgiens regioner og provinser Belgiens regioner og provinser #Flandern, nederlandsksproget (nederlandsk Vlaanderen, fransk Flandre eller Flandres, tysk Flandern): #
- Antwerpen #
- Limburg #
- Oost-Vlaanderen #
- West-Vlaanderen #
- Vlaams-Brabant #Vallonien, fransksproget med tysk minoritet (fransk Wallonie, tysk Wallonien, nederlandsk Wallonië): #
- Brabant Wallon #
- Namur #
- Liège #
- Hainaut #
- Luxembourg #Hovedstadsregionen Bruxelles, tosproget fransk-nederlandsk (nederlandsk Brussels Hoofdstedelijk Gewest, fransk Région de Bruxelles-Capitale, tysk Region Brüssel-Hauptstadt). Hver provins er yderligere opdelt i en række kommuner (nederlandsk gemeenten, fransk communes, tysk Gemeinden). Kategori:Europæiske lande Kategori:Belgien Kategori:Europarådet als:Belgien fiu-vro:Belgiä ja:ベルギー ko:벨기에 ms:Belgium simple:Belgium th:ประเทศเบลเยียม zh-min-nan:Belgien

Hegel

Georg Wilhelm Friedrich Hegel (27. august 1770 - 14. november 1831) var tysk filosof. Hegel var skoledannende inden for den såkaldt "idealistiske" del af filosofien. Det var ham, der satte dialektikken i system og foreslog den som en drivende kraft i udviklingen: "Hele filosofien svarer til en cirkel af cirkler".

Filosofi

Hans tankegang udspringer af påstanden: Das Wahre ist das Ganze ("Det sande er helheden"). Dette sandt-hele virkeliggør sig gennem historien ved antitetiske delsandheder, som så forenes i en højere syntese. Den bliver på sin side til antitese i et nyt modsætningsforhold. Den grundlæggende, dialektiske modsætning er den mellem ånd og . Ånden finder sig selv ved at forme stoffet, der er dens modsætning. Ud fra dette grundlag skabte Hegel en omfattende historiefilosofi med stor forklaringskraft.

Virkelighed er helhed

Hegel, der står som romantikkens mest kendte filosof, er idealist og metafysiker. Alt i universet hænger ifølge Hegel sammen i én helhed, og hvad vi kalder virkeligheden, er ikke en idé eller noget fysisk bag ved vores erfaring, men derimod den store sammenhæng i den. Universet eksisterer kun i menneskets sammenlagte bevidsthed, dvs. verdensåndens bevidsthed, og kun det er kun virkeligt i sin helhed, for en enkelt del kan ikke eksistere alene. Tid eller rum findes ikke hverken forud for eller uden for universet, eftersom det ville indebære en adskilthed, som Hegel ikke godtager.

Dialektik

Denne holisme gælder på alle områder. Hegels grundtanker genfindes bl.a. i hans syn på selve tænkningen, som han mener udvikler sig dialektisk. Det vil sige, at enhver begivenhed samtidigt både skyldes og er en tanke hos verdensånden, og at samme begivenhed straks skaber sin modsætning eller modbegivenhed. Det giver en spænding eller en kamp, som resulterer i en højere enhed, en syntese, hvor tese og antitese er forenet i noget højere. Men også denne nye, højere enhed skaber sin egen modsætning, og resultatet bliver igen en endnu højere enhed, en ny syntese osv. På den måde udvikler Verdensånden sig hele tiden mod en stadig højere bevidsthed, som viser sig både i det enkelte menneske (den subjektive ånd) og i familie, samfund og stat (den objektive ånd), men også i kunst, religion og filosofi, hvor filosofien er udtryk for den højeste (den absolutte ånd). Slutstadiet er den absolutte tilstand eller fornuft, hvor verdensånden og filosofien fuldendes.

Kritik

Hegels spekulative tænkning, der mere er rettet mod "den store helhed" end mod små detaljer, bliver på den ene side set som fortsættelsen af Immanuel Kants forståelse, men også som en tydelig modsætning til den. Mens Kant snarest så sig selv i den engelske, filosofiske tradition og klart tilhører oplysningstiden, må Hegel i stedet anbringes hos den tyske, romantiske tænkning. Hegels overdrevent patriotiske syn på den vestlige historie er problematisk. Mens han stort set tillægger Vesten en stadig videreudvikling, mener han, at resten af verden (særligt Kina) vil hænge fast i en langvarig stilstand. Hegels skrifter blev udgangspunkt for talrige retninger inden for filosofien, bl.a. hegelianismen og marxismen. Hegels tænkning rummer dog ? ifølge mange af marxismens kritikere - årsagen til de grundskavanker, som det Marx?ske system indeholder.

Levnedsløb

Hegel studerede teologi og filosofi i Tübingen mellem 1788 og 1793. Der blev han venner med den romantiske digter Friedrich Hölderlin (
- 1770-†1843), og filosoffen Friedrich W. J. von Schelling (
- 1775-†1854), der begge ? sammen med Hegel ? blev toneangivende for det, der senere er blevet kaldt den tyske idealisme. Efter sin eksamen arbejdede Hegel som privatlærer for familier i Bern og Frankfurt, hvor han mødte Hölderlin igen. Indtil ca. 1800 var Hegel beskæftiget med at udvikle sine tanker om religiøse og sociale emner. Det ser ud til, at han så sig selv i rollen som en slags reformator med forbilleder hos den tyske oplysningstids store personligheder, f.eks. Lessing og Schiller. Men ved århundredeskiftet vendte hans interesse sig i stedet mod Immanuel Kant (
- 1724- †1804). I 1801 fik han arbejde på universitetet i Jena, hvor han mødte Schelling igen. I løbet af 1790?erne var Jena blevet et centrum for kantianisme, og Schelling var allerede blevet én af lederne for den romantiske bevægelse, da Hegel kom dertil. Han havde lært af J. G. Fichte (
- 1762-†1814), som var en af de toneangivende Kant-forskere. Sidst på året 1801, udgav Hegel sit første filosofiske værk, Differenz des Fichteschen und Schellingschen Systems der Philosophie, og indtil 1803 arbejdede han tæt sammen med Schelling om udgivelsen af et tidsskrift for kritisk filosofi. Sidst i 1806 havde Hegel afsluttet sit første hovedværk, Phänomenologie des Geistes (udgivet i 1807), som afviger en del fra hans tidligere, mere Schellingske påvirkning. Schelling opfattede en kritik i forordet til Fænomenologien som rettet mod sit arbejde, og deres venskab sluttede brat. Da Napoleons tropper besatte Jena, blev universitetet lukket netop som Hegel gjorde manuskriptet færdigt, og han forlod byen. I sin arbejdsløshed kastede han sig over jobbet som avisredaktør i Bamberg, men fra 1808 til 1815 var han rektor og filosofilærer på et gymnasium i Nürnberg. I samme periode blev han gift og fik børn, mens han skrev på det næste hovedværk, Wissenschaft der Logik. I 1816 fik han igen arbejde som professor, denne gang ved universitetet i Heidelberg, men allerede i 1818 blev han tilbudt professoratet i Berlin, hvor han arbejdede til sin død. Det var datidens mest eftertragtede filosofstilling, Hegel blev efterhånden meget berømt og han fungerede som universitets rektor i flere perioder.

Værker

- Enzyklopdie der philosophischen Wissenschaften. Redegørelser for de filosofiske grundopfattelser, som Hegel fremkom med i sine forelæsninger i Heidelberg og Berlin.
- Phänomenologie des Geistes (1807) Hovedværk
- Wissenschaft der Logik (1812-16, omarbejdet 1831) Hovedværk.
- Grundlinien der Philosophie des Rechts (1821). Betydningsfuld forelæsning, der er den eneste, Hegel selv udgav.

Sekundærlitteratur

Dette er kun et par af de nyeste bøger om Hegel. Se også de eksterne henvisninger nedenfor.
- Daniel Berthold-Bond: "Hegel - Nature of the Dialectic" (fra: Hegel's Grand Synthesis: A Study of Being, Thought, and History. New York: Harper, 1993, pp. 81-91) ISBN 0887069568
- Stephen Houlgate: Hegel and the philosophy of nature, 1998. ISBN 0791441431
- Justus Hartnack: Hegels logik, 1995, ISBN 8774219626
- Jon Stewart, Robert B. Pippin (ed.): Kierkegaard's Relations to Hegel Reconsidered (Modern European Philosophy), 2003. ISBN 0521828384

Se også

- Dialektik
- Dialektisk materialisme
- Frankfurterskolen
- Ludwig Feuerbach
- Nikolai Frederik Severin Grundtvig
- Søren Aabye Kierkegaard
- Logik
- Karl Marx

Eksterne henvisninger

- [http://www.geometry.net/philosophers_bk/hegel_georg_wilhelm_friedrich.html Oversigt over den nyeste litteratur om Hegel]
- [http://www.hegel-gesellschaft.de Det internationale Hegel-selskab]
- [http://plato.stanford.edu/entries/hegel/ Stanford Universitys grundige artikel om Hegel]
- [http://www.marxists.org/reference/archive/hegel/ Introduktioner til Hegels værker] Hegel, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Georg Wilhelm Friedrich ja:ゲオルク・ヴィルヘルム・フリードリヒ・ヘーゲル ko:게오르크 빌헬름 프리드리히 헤겔

Ludwig Feuerbach

Ludwig Andreas Feuerbach (28. juli 1804, Landshut – 13. september 1872) var en tysk venstrehegeliansk filosof og religionskritiker. Han er særlig kendt for sin teori om at mennesket har skapt gud i sit eget billede og for sin naturalistiske antropologi. Skrev bl.a. Das Wesen des Christentums (1844, Kristendommens væsen). Her forklarer han Gud som en projektion af menneskets egne ønsker og behov. De egenskaber, som mennesket savner og efterstræber i sit liv: almagt, alvidenhed og algodhed, adskiller det fra sig selv og tilkender det en selvstændig eksistens under begrebet Gud. På sit materialistiske grundlag kommmer Feuerbach således frem til, at det ikke er mennesket, der er skabt i Guds billede, men omvendt Gud, der er skabt i menneskets billede. Adskillelsens princip er et begreb som Karl Marx sidenhen skulle tage op og omdøbe til religiøs fremmedgørelse. Feuerbach, Ludwig Feurbach, Ludwig Feuerbach, Ludwig ja:ルートヴィヒ・アンドレアス・フォイエルバッハ

Das Kapital

Kapitalen (Das Kapital) er en bog i fire dele skrevet af tyskeren Karl Marx. Bogen er en kritisk analyse af kapitalismen. Bogens første del udkom i 1867. Marx døde imidlertid før de resterende bind kunne udgives, men andet og tredje bind blev fuldført af vennen Friedrich Engels og udgivet i henholdsvis 1885 og 1894.

Eksterne henvisninger:

- [http://www.marxists.org/archive/marx/works/download/Engels_Synopsis_of_Capital.pdf Friedrich Engels' sammendrag af Das Kapital] (pdf-format, engelsk)
- [http://de.wikisource.org/wiki/Das_Kapital Das Kapital på tysk wikisource] Kategori:Økonomi Kategori:Politik Kategori:Filosofiske skrifter ja:資本論

Teser om Feuerbach

Teser om Feuerbach er skrevet af Karl Marx i 1845, men først udgivet (af Engels) i 1888.

Referat

Det var med Feuerbach, at den materialistiske religionskritik fik sin begyndelse. Essensen af denne kritik var, at religion er et samfundsprodukt. Det er altså noget mennesket og kun mennesket gør, siger og tænker. Så langt var Marx med, men han byggede videre på denne kritik. Godt nok anerkender Marx Feuerbachs religionskritik, men problemet for Marx er, at menneskenes behov for religion kommer af samfundsbetingelserne, og det er derfor selve samfundet, man må gå ind at kritisere. Så langt strækker Feuerbachs kritik sig ikke, og derfor er den ikke fuldendt. Teksten kulminerer i den 11. tese: "Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an på, er at forandre den."

Ekstern henvisning

- [http://www.marxists.org/dansk/marx/45-feuer.htm Teser om Feuerbach (på dansk)] Kategori:Filosofiske skrifter

Kategori:Tyskere

Tyskere Kategori:Tyskland ja:Category:ドイツの人物 ko:분류:독일 사람 simple:Category:German people

Kategori:Londonere

I denne kategori sættes personer med langvarig eller stærk tilknytning til London. Kategori:London Kategori:Englændere

Bartholome de Las Casas

Bartolomé de Las Casas (ur. 1474 w Sewilli, zm. 31 lipca 1566 koło Madrytu), hiszpański duchowny katolicki, dominikanin, prawnik, kronikarz i obrońca Indian. Ok. 1492 ukończył uniwersytet w Salamance. Kolonizator Karaibów przywieziony przez Krzysztof Kolumba, właściciel niewolników indiańskich; po zmianie poglądów dominikanin, bronił Indian przed kontyngentami złota i morderstwami. Został biskupem Chiapas w dzisiejszym Meksyku. Założyciel utopijnych osad indiańskich uchodźców w dzisiejszej Wenezueli. Po powrocie do Kastylii zajął się filozofią i historią odkryć Ameryki. Wydał poza cenzurą ksiażkę Brevísima relación de la destrucción de las Indias (Krótki opis niszczenia Indii), gdzie opisał zbrodnie popełniane przez kolonizatorów na Indianach. Jedyne polskie tłumaczenie ukazało się ok. 1952 (jako Krótka relacja o wyniszczeniu Indian). Dla wyciszenia krytyki rabunku, w którym Kościół katolicki był głównym inwestorem, dominikanie pochowali go w nieoznaczonym grobie.

Linki zewnętrzne

- [http://www.uni-mainz.de/~lustig/texte/antologia/lascasas.htm Tekst książki w oryginale] Las Casas, Bartolomé de Las Casas, Bartolomé de ja:バルトロメ・デ・ラス・カサス

venice luxury hotels porady budowlane pisanie prac Sennik online ruletka

:: RELATED NEWS ::

Académie royale de Danse
Institution fondée à l'initiative de Louis XIV, l'Académie royale de Danse reçoit ses lettres patentes en mars 1661. Prédécesseur de lAcadémie royale de Musique (fondée en 1669), elle ne fusionnera jamais avec celle-ci et disparaîtra au début des années 1780. Au nombre de treize, les « académistes » font partie de l'entourage du roi et de la cour ; ils sont, pour la plupart, à la f

Read More...

Bugatti Type 35
La Bugatti Type 35 "Grand Prix" est l'archétype de la voiture de course de La Marque. Equipée à l'origine d'un moteur à 8 cylindres à simple ACT de 2,0 l, la Type 35 a connu de nombreuses évolutions.
Les Type 37, 39 et 51 sont des variantes de la Type 35. Type 51 Type 37 La T35 a couru pour la 1^ère fois au Grand Prix de Lyo

Biographie

Fils d'un riche chapelier de Dinan, Duclos était destiné à reprendre les affaires de son père mais c'était un enfant doué d'une vive intelligence et d'une grande mémoire et sa mère, devenue veuve, décida de l'envoye