:: wikimiki.org ::

Kategori:Middelalder

Kategori:Middelalder

Den vesteuropæiske middelalder går fra Roms plyndring (475) og til renæssancen (1374). I Østeuropa forsætter det Østromerske Kejserdømme frem til 1453 I dansk sammenhæng går middelalderen fra år 1066, efter vikingetiden, til reformationen i 1536 og efterfølges af renæssancen. Kategori:Tidsperioder ja:Category:中世ヨーロッパ

Middelalder

Middelalderen (på latin: media ætas) betegner i europæisk historie perioden fra antikkens afslutning i folkevandringstiden til tidlig moderne tid eller renæssancen. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til 476-1453 med henholdsvis det vest- og østromerske riges fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. 500-1500. Begrebet middelalder blev opfundet af italienske renæssancehumanister i første del af 1400-tallet. Indtil da (og relativ lang tid efter) delte man almindeligvis historien op i de seks verdensaldre med udgangspunkt i de bibelske seks skabelsesdage eller i de fire verdensmonarkier med udgangspunkt i Dan 2,40. De tidlige renæssancehistorikere (med Francesco Petrarca som den første) opererede i stedet med to perioder i historien: Antikken og "den mørke tid". I midten af 1400-tallet mente man, at historien nu var kommet ud af den mørke tid og ind i den moderne tid, hvilket gav grundlag for at beskrive tiden mellem antikken og den moderne tid som en mellemperiode, middelalderen. Så vidt vides var italieneren Giovanni Andrea Bussi den første til at bruge betegnelsen (media tempestas) i 1469. Denne tredeling af historien kom til at få langvarig betydning og danner i vidt omfang grundlaget for historikeres opdeling af historien den dag i dag. Man har dog i høj grad forladt renæssancens syn på middelalderen som en unyttig ventetid på antikkens genfødsel og taler i højere grad om kontinuitet mellem middelalderen og den moderne tid. Opdelingen af historien i tre perioder blev introduceret i Danmark af kongelig historiograf Jon Jakobsen Venusinus i skriftet De historia dissertatio prima, qva ejus definitio et divisio comprehenditur fra 1604, hvor han skelner mellem ætas prisca, ætas media og ætas recentior. Så sent som i Ludvig Holbergs Synopsis Historiæ Universalis fra 1733 benyttes dog stadig opdelingen i de fire verdensmonarkier, men Holberg kendte og brugte også begrebet middelalder ("Middel Alder", "Middel-Alder", "middel Alderen") i lighed med de lidt yngre historikere Peter Friderich Suhm ("den midlere Historie") og Gerhard Schøning ("de saakaldte midlere Tider"). Ove Høegh-Guldberg benyttede i sin Verdens Historie (1768-1772) opdelingen i de seks verdensaldre. Den latinske betegnelse blev først fastlagt som media ætas efter nogen tid, hvor flere forskellige betegnelser var i brug. Det drejer sig om entalstalsformerne (årstallet for første kendte brug er angivet i parentes) media tempestas (1469), media ætas (1518), media antiquitas (1519), medium ævum (1604) og medium sæculum (1625) samt flertalsformerne media tempora (1531) og media sæcula (1625). Denne vaklen er formodentlig årsag til, at betegnelsen for perioden på engelsk (Middle Ages), nederlandsk (Middeleeuwen), russisk (Средние века) og islandsk (miðaldir) har en flertalsform, mens den på de øvrige europæiske sprog har entalsform. Det er almindeligt at opdele perioden i yderligere i tre perioder:
- Tidlig middelalder (ca. 500-1000)
- Højmiddelalder (ca. 1000-1300)
- Senmiddelalder (ca. 1300-1500) Denne opdeling blev dominerende efter Første Verdenskrig gennem artikler og bøger af historikerne Henri Pirenne og Johan Huizinga.

Dansk middelalder

Johan Huizinga Middelalderen betegner i dansk (og nordisk) sammenhæng en lidt anden periode end i det sydligere Europa. I almindelighed bruges begrebet middelalder om perioden fra ca. 1000 til 1536 og betegner således den periode, hvor den romersk-katolske kirke var den officielle kirke i Danmark. Det er dog også normalt først at regne middelalderens begyndelse i Danmark fra vikingetidens ophør omkring 1050 eller allerede fra kongemagtens overgang til kristendommen ca. 965. Ofte nævnes Svend 2. Estridsens regeringsperiode som tiden, der bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Det var bl.a. i denne periode, at Danmark kirkeligt blev delt ind i otte stifter. Udover den katolske kirkes centrale position var perioden karakteriseret ved, at magten i samfundet til en hvis grad var delt mellem kongemagt, adel og kirke med skiftende styrke hos de tre grupper. Det kom bl.a. til udtryk ved institutioner som danehof og rigsråd. Ved reformationen i 1536 blev dette forhold ændret, da kirken mistede sin direkte politiske indflydelse. Derfor kaldes perioden efter reformationen og frem til enevældens indførelse i 1660 ofte adelsvælden. Historikere bruger ofte en opdeling af den danske middelalder, der ser ca. sådan ud:
- Vikingetid (ca. 800-1050)
- Højmiddelalder (1050-1350)
- Senmiddelalder (1350-1536) Skellet mellem højmiddelalder og senmiddelalder kan begrundes dels med de samfundsforandringer, som Den sorte Død medførte, og dels med den gensamling af riget, der satte ind, da Valdemar 4. Atterdag blev konge i 1340 og dermed afsluttede den kongeløse tid, hvor Danmark havde været pantsat til grev Johann og grev Gerhard. Senmiddelalderen blev også Kalmarunionens tid (1397-1523). Kampen for at holde sammen på unionen eller genetablere den blev for flere danske konger et primært politisk mål, samtidig med at der foregik en kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske dominans ud fra principperne regimen regale og regimen politicum.

Videnskab

regimen regale og regimen politicum Før i tiden troede man, at middelalderen var en tilbagestående periode, hvor mennesker end ikke vidste, at Jorden er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet. Ydermere var de på alle områder teknologisk mere avancerede end i klassisk tid. Filosofisk blev de klassiske tanker videreudviklet (man udviklede middelalderlatin til formålet), og man oprettede universiteter rundt omkring i Europa. Universiteterne blev til i et kulturelt møde mellem katolikker og muslimer i Spanien og spredte sig derfra til resten af Europa. Marco Polo drog på opdagelsesrejse og besøgte Kina. Han er forløberen for de senere opdagelsesrejser i renæssancen, men har altså sit udgangspunkt i middelalderen.

Kunst og ideer

I middelalderen opstår den idé, at mænd og kvinder er født intellektuelt lige, og at kvinden derfor skal have lige rettigheder med manden. Dette begrundedes med, at hvis en ufri kvinde ikke har frihed til at synde, kan hun ikke angre og derved modtage nåden. Før middelalderen var tanken om lighed nærmest utænkelig. Da mennesker er lige overfor Gud sker der også en massebevægelse i retning af at frigive og frikøbe slaver. Slaveri opfattedes som en ukristelig foreteelse og blev gjort ulovligt i de fleste europæiske lande omkr. år 1000, selv om det forsatte med at eksistere frem til nutiden. Først i oplysningstiden genindføres slaveriet for alvor i den vestlige verden. Giotto di Bondone (c. 1267–1337) opfandt det korrekte naturalistiske billede. Ideen kopieredes og masseproduceredes i renæssancen. Dante Alighieri (1265-1321) skrev Den Guddommelige Komedie, som stadigvæk står som et af de allerstørste værker nogensinde i litteraturhistorien.

Se også

- Danmarks historie
- Dannebrogordenen
- Feudalisme
- Hede
- Kirkeret
- Liste over middelaldervåben
- Militær teknologi og udstyr
- Ridder
- Ridderskab
- Tidslinje for Tidlig Middelalder

Litteratur

- Robert Bartlett: The Making of Europe - Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350, Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 ISBN 0-14-015409-4)
- Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev (red.): Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gad:København 1999 ISBN 87-12-03370-7
- Fred C. Robinson: "Medieval, the Middle Ages" i Speculum 59:4 (1984), s. 745-56
- Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, Gyldendal:København 1999 ISBN 87-00-22888-5

Eksterne henvisninger

- [http://www.danskmiddelalder.dk/ www.danskmiddelalder.dk]
- [http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/ Bornholms Middelaldercenter]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm Nomos, Skræp: De ældste tider / Vikingetid/ Tidlig middelalder]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1200-1400.htm Nomos, Skræp: 1200-1400 tallet]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1500-1600.htm Nomos, Skræp: 1500-1600 tallet] (inkl. folkeviser)
- [http://www.middelalderinfo.dk/ MiddelalderInfo] - omfattende samling af information om middelalderen, arrangementer, middelaldergrupper, musik, bøger, instrumenter, mad opskrifter, aktører og meget andet. Bliver løbende ajourført med ny viden.
- [http://www.middelalderfestival.dk/ Europæisk Middelalder Festival i Horsens]
- [http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/ Venner og fjender omkring Østersøen] - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Et forsknings- og formidlingsprojekt i Storstrøms Amt]
- [http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Middelalderen/middelalderen.html DUDA om middelalderen]
- [http://www.middleages.dk/ Middleages.dk] (på dansk)
- [http://www.historie-nu.dk/historie-nu_links_portal.htm#middelalder1 historie-nu.dk: Middelalder]
- [http://www.roskildeskoler.dk/Kroenikke/Indledning.htm Roskildekrøniken] - citat: "...Roskilde Krønike er et resultat af alle Roskildes skolers samarbejde i anledning af, at byen fejrede sit 1000 års jubilæum. Den har hentet sin titel fra den ‘rigtige’ Roskilde Krønike - et håndskrift og en vigtig historisk kilde fra omkring 1140...Det er mest elevernes egen fantasi og indlevelse, der har formet krøniken..."
- [http://cunnan.sca.org.au/ Cunnan] - a Wiki collecting information for re-enactors of the Middle Ages and Renaissance with a heavy slant towards members of the SCA
- [http://www.ivh.au.dk/dvh/bog-udvikling.dk.htm Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet] - Dansk Videnskabs Historie: DVH-projektets firebindsværk (tekstudkast)
- [http://sunsite.berkeley.edu/OMACL/ The Online Medieval and Classical Library] Kategori:Middelalder Kategori:Tidsperioder ja:中世 simple:Middle Ages

Rom

] Rom (italiensk: Roma), er hovedstaden i Italien. Rom var hovedstad i Romerriget. Byen Rom er oprindeligt bygget på syv høje. Ifølge sagnet blev byen grundlagt af Romulus og Remus, to brødre som var opfostret hos en ulvinde. Byen har ca. 2.600.000 indbyggere (2004), samt flere hundredetusinde, som ikke er registrerede. Rom kaldes også for Den evige stad. Man siger også om byen, at Rom ikke blev bygget på én dag og at alle veje fører til Rom. Vatikanstaten ligger i Rom og styres af paven, som har til huse i og omkring Peterspladsen og den imponerende Peterskirke. Rom huser to store fodboldhold AS Roma og SS Lazio, begge Serie A.

Seværdigheder

- Kejserfora
- Peterskirken
- Colosseum
- Den Spanske Trappe
- Pantheon

Eksterne henvisninger

- [http://www.compart-multimedia.com/virtuale/ Virtual Rom]: Virtual panoramas and photo gallery (ita/ing) Kategori:Rom Kategori:Antikken Kategori:Hovedstæder Kategori:Italienske byer Kategori:Oldtidsbyer als:Rom ja:ローマ ko:로마 simple:Rome

Renæssance

] , Kraków]] Renæssance (fra fransk: Re naitre = at fødes igen) er en kunstnerisk stilperiode i Europa fra 1400 til 1580. I Danmark varede perioden fra ca. 1536 (reformationens indførelse) til ca. 1648 (Christian 4.s død). Perioden var præget af et ønske om at tage model efter de klassiske samfund (deraf "genfødsel"). Dette kom til syne både inden for politik (demokratiske eksperimenter i de italienske bystater), filosofi (genopdagelse af de førkristne tænkere), kunst (indførelse af perspektivet) og arkitektur (nøgternt bygningspræg med romerske bygningskonstruktioner). Desuden var perioden præget af befolkningsmæssig tilbagegang på grund af pest og stilstand indenfor samtlige intellektuelle områder i forhold til højmiddelalderen. På det kunstneriske område kopierede man ideer fra middelalderen uden i særlig grad at tilføje nyt. Renæssancens intellektuelle klima eller mangel på samme resulterede i reformationen.

Se også

- Danmarks historie
- Stilperiode
- Italiensk renæssance
- Nederlandsk renæssance
- Kunst
- Mode

Eksterne henvisninger

- Wiki: [http://www.sca.org.au/cunnan/ Cunnan: A Wiki collecting information for re-enactors of the Middle Ages and Renaissance with a heavy slant towards members of the SCA] Kategori:Renæssance Kategori:Stilperioder ja:ルネサンス ko:르네상스

Østromerske Kejserdømme

Det kaldes også Østromerske Rige, Græske Kejserdømme, og det Byzantinske Rige. Østromerske Kejserdømme var det ene af de to riger, hvori Theodosius den Store 395 e. Kr. delte det romerske verdensrige, omfattende alle Romernes Provinser. I Afrika, Ægypten og Kyrenaika, i Europa provinserne Thrakien, Møsien, Dacien, Makedonien og Achaia, samt de asiatiske provinser; Illyrien var delt mellem det øst- og vestromerske Rige. Romerrigets østlige halvdel, med den nylig anlagte hovedstad Konstantinopel, gjaldt for den rigeste og mest sikrede; ved delingen tillagdes den derfor den ældste af Theodosius' to sønner, Arcadius, medens den yngre, Honorius, fik det vestlige rige med Rom til hovedstad. Begge var børn ved faderens død og fik derfor formyndere, Honorius Vandalen Stilicho, Arcadius Galleren Rufinus, og denne var den egentlige styrer, medens Arcadius (395-408) kun havde navnet. Da Rufinus allerede 395 blev dræbt af Goten Gainas, fik først Eunukanføreren Eutropius magten, siden Gainas selv; 399 blev denne dog fortrængt, og Arcadius regerede nu under indflydelse af sin rænkefulde hustru, Eudoxia. Han fulgtes af sin søn, Theodosius II (408 -450), under hvem en krig med Persien 422 endte med en deling af Armenien mellem de to riger, medens man tilkøbte sig ro over for Hunnerne ved at betale dem en årlig tribut; hans navn er knyttet til en lovsamling, Codex Theodosianus, der indeholdt alle de siden Konstantin den Store udstedte forordninger. Efter hans død udråbtes hans søster Pulcheria til kejserinde, og hun ægtede den dygtige senator Marcianus, som efter sin hustrus død (453) regerede ene til 457. Hans efterfølger, Leo I (457-474), led et blodigt nederlag over for Vandalerne, som plyndrede Middelhavets kyster; hans svigersøn, Zeno Isaurieren (474-491), måtte kæmpe om magten med sin svigermoder, Verina, o. a. ved at ægte Zenos enke, Ariadne, blev Anastasios d. I Kejser (491-518); han fulgtes af en kriger, bondesønnen Justinus I (518-527), der, selv barnløs, adopterede sin brodersøn Justinian og tog ham til medregent. 527 Under Justinian 1. (527-565) fik riget en glimrende tid. Mod de fra nord fremtrængende slaviske folk, der nu afløste germanerne som rigets hovedfjender, havde allerede Anastasios I befæstet hovedstaden ved en 50 km lang mur fra Propontis til Sortehavet; Justinian styrkede grænsen ved en række fæstninger langs Donau og syd derfor. Hans feltherre Belisar gjorde ende paa Vandalerriget i Afrika (533-534), og efter næsten 20 års kampe lykkedes det at vinde Italien fra Østgoterne (553); også fra Vestgoterne i Spanien toges en række havnebyer. ...

Tidslinje
Østromerske Kejserdømme
tid	begivenhed
330	Konstantin den Store erobrer Byzans, og anlægger en ny hovedstad, under navnet Konstantinopel.
476	Det vestromerske Kejserdømme bliver lagt sammen med det Østromerske Kejserdømme og Imperium Romanum genopstår, men nu med Konstantinopel som hovedstad.
527	Justinian 1. bliver Kejser.
532-537	Justinian bygger Hagia Sophia
930	Væring korpset oprettes
1054	Romerkirken bryder med kirken i Konstantinopel
1204	Konstantinopel bliver erobret af korsfarere
1261	Konstantinopel bliver befriet af den romerske kejser Michael Palaeologus.
1453	De tyrkiske osmanner erobrer Konstantinopel og det betyder afslutningen på Imperium Romanum

Se også

- Byzans, Istanbul, Katafrakt og Konstantinopel

Kilde/henvisning

- [http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0407.html Artikel i Salmonsens konservationsleksikon] Kategori:Antikken Kategori:Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande ja:東ローマ帝国 ko:비잔티움 제국

1453

Begivenheder
- 20. maj - Osmannerne erobrer Konstantinopel og sætter dermed punktum for Det Byzantinske Rige.
- 19. oktober - 100 års krigen mellem Frankrig og England slutter (efter 116 år!). Født
- Dødsfald
- 24. december - John Dunstable, engelsk komponist. 53 ko:1453년

1066

Århundreder: 10. århundrede - 11. århundrede - 12. århundrede Årtier: 1010'erne 1020'erne 1030'erne 1040'erne 1050'erne - 1060'erne - 1070'erne 1080'erne 1090'erne 1100'erne 1110'erne Årstal: 1061 1062 1063 1064 1065 - 1066 - 1067 1068 1069 1070 1071 ----

Begivenheder

- Harald Hårderåde forsøger at erobre England, Stamford Bridge.
- 28. februar - Westminster Abbey åbnes.
- 14. oktober - Normannerne erobrer England, Slaget ved Hastings
- 25. december - Wilhelm Erobreren bliver konge af England.

Født

Dødsfald

- Biskop Johan af Mecklenburg får ofret sit afhuggede hovede til Radigast. 66 ko:1066년 simple:1066

Vikingetid

Vikingetiden strakte sig fra det 7. århundrede til det 11. århundrede. I den periode var danske eller svenske konger snart ledere af en stormagt, snart var alt i total opløsning i borgerkrig.

Forskellen til tidligere tider

Det, som adskilte vikingetiden fra tidligere tider, var skibene. Både de sejlførende oceangående handelskibe og de lette hurtige krigsskibe, som både kunne sejle med sejl og roes. Skibene betød, at der blev langt mere kontakt imellem de forskellige områder i Danmark og imellem Danmark og udlandet. Overgangen til vikingetiden var forholdsvis hurtig, da skibene jo sejler og dermed spredes, men overgangen var næsten usynlig i landbefolkningens hverdag.

Forskellen til senere tid

Det, som afsluttede vikingetiden, var, at hver stat fik en central magt, som kunne organisere et stærkere forsvar af kysterne. Dels blev handelsskibene bygget højere, så de ikke kunne angribes af de lave, hurtige krigsskibe. Dels begyndte man at bygge stenborge, som det tog lang tid at erobre, hvorved man ikke havde nogen fordel af, at krigsskibene kunne angribe hurtigt og overraskende. Overgangen til middelalderen var stærkt omvæltende. Selv om overgangen skete i mindre spring, så blev ikke kun samfundsøkonomien og håndværkene forandret, men også folks holdninger og moral blev påvirket af kirken og tidens ridderidealer. 11. århundrede

Kronologi

Vikingetiden indledes traditionelt med at klosteret på den hellige ø Lindisfarne (Holy Island) i nord England bliver plyndret af vikinger i 793. Poblemet er at der ikke findes nogen samtidig og pålidelige kilder til denne oplysning. Der imod så plyndres klosteret Jarrow ved Tyne-flodens munding ca. 794. Så måske er disse klostre blevet sammenblandet. I 771 Har Karl den Store gjort sig til ene hersker over frankerriget og angriber og erober saksernes land i et overraskelse angreb, men befolkningen bliver ved med at gøre oprør med støtte fra danerne og flygtninge i danernes land så i 804 bliver befolkningen nord for Elben depotere dels til Rhineegene og dels til Sachsen, ved Dresden. I 808 Går Gudrød (Godfridus) til modangreb og underlægger sig Abodritterne som har støttet frankerne. I 810 Angriber han frankerne med 200 skibe men heldigvis for fankerne så bliver han dræbt af en af sine ejne hirdmænd. I tiden 811-5 er danerne optaget af indbyrtes kampe, men der efter sidder Gudrøds sønner på magten.

Vikingerne i England 793-1066

Efter romerrigets fald omkring 476 e.Kr. blev de romerske tropper trukket ud af England og efterlod landet splittet i mindre kongeriger, blandt andet Northumbria, Mercia, Wales, Øst Anglia og Essex. Kongerne af disse områder var ofte den bedste kriger, der kunne vinde land og rigdomme til sit kongerige. Denne opdeling holdt mere eller mindre op til ca. 900 e.Kr., hvor landet blev delt i to.

De første år i England 793-830

Da vikingerne i 793 kom til Lindisfarne fandt de et let bytte, der havde stor rigdom. Det fik dem til at kigge sig om i England efter mere rigdom, og det fandt de. Landet var før 760 opdelt i mindre kongeriger, men da Offa blev konge i 757 ændrede dette sig. I sin lange tid ved magten eroberede Offa store dele af England, så meget endda, at ved sin død i 796 omfattede hans kongerige Kent, Sussex, Wessex og Øst Anglia. Dog magtede han ikke at overtage Wales, der forblev det andet store kongerige i England. Efter Offas død fulgte den ene konge efter den anden, men ingen af dem sad særligt længe. Ved det første angreb på Lindisfarne i 793 fik vikingerne blod på tanden og begyndte at se mod fastlandet efter flere klostre, der på denne tid var fyldt med værdifulde skatte, som vikingerne gerne ville havde fat i. Kong Otta var også den første konge i England, der indførte sølvmønter, som vikingerne hurtigt fandt ud af havde stor værdi. Angrebene på fastlandet tog til fra 793 og frem til ca. 850, hvorefter vikingerne begyndte at bosætte sig og overtage jorden. I 870 havde vikingerne overtaget Øst Anglia, Northumbria, og Mercia. De havde nu vendt deres opmærksomhed mod Wessex, der blev styret af en ung konge ved navn Alfred, der senere blev kendt som Alfred den Store. De først slag vandt vikingerne, men Alfred ville ikke overgive sit land uden kamp, og efter at havde overrasket vikingerne på slagmarken i Edington nær Wiltshire, fik besættelsestropperne sådan et chok, at de indgik en aftale, der delte lande i to dele. Vikingerne fik det, der blev kendt som Danelagen, der bestod af Øst Anglia, Northumbia, den østlige halvdel af Mercia og størstedelen af Essex og Alfred fik den vestlige halvdel af Mercia, Kent, Sussex, Wessex, Wales og Vest Wales. I denne periode var angrebene på England til at begynde med kun nogle små plyndringstogter, men senere blev angrebene på England større og flere. Dog var alle angrebene i denne periode, hurtige "hit and run" angreb mod klostre, kirker og byer på kysterne, hvor de plyndrede bygningerne, voldtog kvinderne og tog trælle, og det var nærmest umuligt for befolkningen til at forsvare sig, fordi vikingerne var væk, inden de kunne nå at mønstre noget ordentligt forsvar. Denne periode begyndte med angrebet på Lindisfarne kloster.

Vikingerne i England 830-930

Den anden periode varede fra et sted i 830'erne til begyndelsen af det 10. århundrede. 1. og 2. periode adskiller sig fra hinanden ved, at vikingerne angreb mere hyppigt og de slog sig sammen i større flåder og etablere baser hvor de kunne plyndre det omkringliggende land. Nogle gange var flåderne så store, at de kunne indkræve tributter fra befolkningen for ikke at hærge og plyndre dem. Det var i denne periode, at englænderne for første gang betalte danegæld. I denne periode begyndte vikingerne som sagt at etablere baser og blive boende. Der blev etableret herredømmer i Dublin og i York, og landet omkring York erobrede vikingerne. Det blev kaldt Danelagen.

Tilbagetog fra England 991-1066

Den tredje periode begyndte ca. i slutningen af det 10. århundrede og varede til midten af det 11. århundrede. I denne periode blev vikingerne bogstaveligt talt erobrere, fordi de flåder, der angreb England var så store og stærke, at det ikke kun var for at plyndre. Og under denne periode blev England også erobret tre-fire gange, først af Svend Tveskæg, så af Knud den Store og så sluttede det af med at England blev invaderet af en normannisk adelsmand, Wilhelm Erobreren, der blev konge i 1066. Pga. af alle vikingetogterne mod England, lavede englænderne et beskatningssystem, som skulle hjælpe til at betale de tributter til de plyndrende vikinger. Så da Svend Tveskæg underlagde sig England blev han umådeligt rig. Han modtog ca. 50.000 pund sølv, og hans søn Knud den Store modtog i 1018 et beløb på 82.500 pund sølv.

Vikingernes indflydelse på England

De danske vikingers besættelse af England var en omfattende proces og har selvfølgelig derfor, også haft sit præg på England! Enhver besættelse sætter sit præg, og fordi vikingekulturen skilte sig sådan ud fra den kultur briterne havde, kan nogle af disse præg være forholdsvis nemme at få øje på den dag i dag. York eller Jorvik som vikingerne døbte den er et strålende eksempel på den vikingearv som tydeligt kan ses i nyere tid. York blev erobret af en stærk viking hær i år 866 e.kr. og i år 876 begyndte de skandinaviske indvandre at slå sig ned i Yorkshire. Med tiden blev byen næsten udelukkende en by for vikingerne og deres afkom og deraf kom navnet Jorvik i stedet for det oprindelige navn York. Byen voksede sig op på begge sider af floden Ouse og var indhegnet af en massiv stenmur, som Romerne havde bygget i deres tid som herskere over de britiske øer. Byens størrelse, den forsvarselementer og dens styrke på det militære område gjorde at Jorvik blev vikingernes højborg i det nordlige England. I ét århundrede regerede vikingekonger over York og dens omegn. I 954 e.kr. blev den sidste vikingekonge Erik Blodøkse forvist og hans rige blev underlagt den nye engelske stat. På trods af tabet af York forblev der en blandede Angel-skandinavisk kultur i hele Yorkshire. I dag er York en vigtig brik, hvis ikke den vigtigste i arkæologernes udgravning af den engelske periode under vikingernes herredømme. Berømmelse i den nordiske vikingehistorie har byen også opnået, da Yorkshire er det område i England hvor man har fundet de flest fund af genstande som vikingerne og deres tæt beslægtede efterkommere har efterladt os i England. I to århundrede før den danske invasion var York et centrum for udvikling, uddannelse og religion. Det var et af de få steder som man den gang kunne kalde for en by. På trods af det mener man, at befolkningstallet kun har ligget på et par tusinde. Vikingerne var dygtige handelsmænd og var hurtige til at udnytte Yorks fantastiske handelsforbindelser, som indbyggerne havde brugt århundrede på at opbygge og opretholde. Man har den dag i dag fundet vikingemønter under udgravninger som beviser at danskerne indførte deres egen møntfod i Yorkshire. I dag hedder mange af gaderne i York ”gate”, hvilket oprindelig stammer fra det danske ”gade”!

Vigtige begivenheder

- I 845 forsøger frankerne at samarbejde med Abodritterne og kong Erik (Horik) svare straks igen ved at afbænde Hamburg og sende Regnar Lodbrog med en hær imod Paris.
- I 848 er der oprør mod kong Erik men han får en fred med frankerne så at kan kan slå oprøret ned.
- I 854 vender oprørene tilbage og dræber kong Erik men bliver igen drevet på flugt, af en ny kong Erik søn af Halvdan.
- I 871 for tæller en irsk kilde at der er krig i vikingerns hjemland. Og kort efter vokser udvandringen til Island, fordi folk ikke vil begynde at betale skat.

Tidens geografi

Nutidens Sverige og Norge var i vikingetiden flere selvstændige eller selvstyrende områder med konger, underkonger og jarler. Danmark, Norge og Sverige fandtes ganske vist, men ikke som nutidens stater. Danskerne var muligvis delt op i syddaner og norddaner. Først år 1000 bliver Elvrige (ved Göteborg) en del af Sverige, og dermed er Norden i princippet opdelt i tre riger. I den første del af det 11. århundrede forenede kong Knud II den Store Danmark og England for en periode på næsten 30 år.

Se også

- Adam af Bremen
- Danmarks historie
- Den forhistoriske danske kongerække
- Hede
- Kanhavekanalen på Samsø
- Middelalder
- Viking
- Trelleborge
- Vikingetiden på Færøerne
- Vinland

Eksterne henvisninger

- [http://www.heimskringla.no Norrøne Tekster og Kvad]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm Nomos, Skræp: De ældste tider / Vikingetid/ Tidlig middelalder]
- [http://en.wikipedia.org/wiki/Danegeld Wikipedia: Danegeld] Citat: "...The Danegeld was an English tax raised to pay off Viking raiders...more Anglo-Saxon pence of this period have been found in Denmark than in England...."
- [http://en.wikipedia.org/wiki/Danelaw Wikipedia: Danelaw] Citat: "...an area of England under the administrative control of the Vikings (or Danes, or Norsemen) from the late 9th century..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/05/050519065310.htm 2005-05-19, sciencedaily: Marshes Tell Story Of Medieval Drought, Little Ice Age, And European Settlers Near NYC] Citat: "...From the pollen record found in sediments in Piermont Marsh of the lower Hudson Valley, a Medieval Warm period was evident from 800 to 1300 A.D..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4636115.stm 5 July, 2005, BBC News: Stalagmite fuels climate debate] Citat: "...Medieval Warm Period between AD 800 and 1300...temperature dip between roughly 1400 and 1850..." Kategori:Vikingetid Kategori:Tidsperioder Kategori:Europas historie Kategori:DK5 95.2 zh-min-nan:Viking-lâng als:Wikinger ko:바이킹 ms:Viking ja:ヴァイキング simple:Vikings

1536

Århundreder: 15. århundrede - 16. århundrede - 17. århundrede Årtier: 1480'erne 1490'erne 1500'erne 1510'erne 1520'erne - 1530'erne - 1540'erne 1550'erne 1560'erne 1570'erne 1580'erne Årstal: 1531 1532 1533 1534 1535 - 1536 - 1537 1538 1539 1540 1541 ---- Begivenheder
- Christian III gennemfører reformationen, og alt kirkegods inddrages.
- Der udbryder omfattende bondeoprør i Yorkshire, fordi bønderne på den konfiskerede kirkejord frygter at miste jorder. Født
- Dødsfald
- Skipper_Clement henrettet i Viborg
- Anne Boleyn, Henrik 8.s anden kone og mor til den senere Elizabeth 1., henrettes ved halshugning for blodskam og utroskab. Skyldspørgsmålet er aldrig afklaret.
- Erasmus af Rotterdam dør i Basel. Sport
- Musik
- Venedig bliver ledende musikby i Europa. Bøger
- Jean Calvin, Indføring i den kristne religion udkommer. 36 ko:1536년 simple:1536

Renæssance

Se også

- Danmarks historie
- Stilperiode
- Italiensk renæssance
- Nederlandsk renæssance
- Kunst
- Mode

Eksterne henvisninger

Stark (language)

In the Ender's Game series fiction of Orson Scott Card, Stark, short for Starways Common, is the common interstellar language which evolved from English and IF Common over the 3000 years between the novels Ender's Game and Speaker for the Dead. It is the official language of the Starways Congress and the primary language of most of the Hundred Worlds. Although the characters of Speaker for the Dead, Xenocide, and Children of the Mind speak Stark, their speech has been translated into English in the books, so the reader has no way of ascertaining the difference between the languages. However, the character Ender Wiggin, who grew up on Earth thousands of years earlier and speaks English natively, notes that Stark is very similar to English.

Storia

Il mondo antico

Le prime notizie certe sul tartufo compaiono nella Naturalis Historia, di

Kategori:Middelalder

Middelalder

Dansk middelalder

Videnskab

Kunst og ideer

Se også

Litteratur

Eksterne henvisninger

Rom

Seværdigheder

Eksterne henvisninger

Renæssance

Se også

Eksterne henvisninger

Østromerske Kejserdømme

Se også

Kilde/henvisning

1453

1066

Begivenheder

Født

Dødsfald

Vikingetid

Forskellen til tidligere tider

Forskellen til senere tid

Kronologi

Vikingerne i England 793-1066

De første år i England 793-830

Vikingerne i England 830-930

Tilbagetog fra England 991-1066

Vikingernes indflydelse på England

Vigtige begivenheder

Tidens geografi

Se også

Eksterne henvisninger

1536

Renæssance

Se også

Eksterne henvisninger

Stark (language)

See also

Storia

Il mondo antico