:: wikimiki.org ::
| Kemi |
KemiKemi er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik der er læren om energiens forvandling. Kemi er også studiet af de basale atomare byggestene i naturen og hvordan de kan kombineres til at forme stoffer i fast fase, væske fase og gasfase, som former liv og alt andet vi kender. Kemien undersøger molekyler i alle aspekter fra deres dannelse, over deres vekselvirkninger, til den måde hvorpå de går i stykker.
For at læse om mange forskellige discipliner indenfor kemien se
- Det periodiske system
- Uorganisk kemi, inklusive faststofkemi, der studerer de basale principper bag mineralogi og materialelære
- Organisk kemi, der danner basis for biokemi og polymer-kemi
- Fysisk kemi, der blandt andet omfatter beregningskemi, kvantekemi og overfladekemi
- Analytisk kemi
- Miljøkemi
- Krystallografi
For nogle basale koncepter se
- Kinetik
- Termokemi
- Elektrokemi
- Kemisk binding
- Isomer
- Molekyle
- Kemisk reaktion
- Valens
- SI-enhed
Se også under de enkelte grundstoffer
- Grundstoffer efter atomnummer
- Grundstoffer (alfabetisk)
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper
Lidt om kemien
Atomteorien er en grundlæggende teori indenfor kemien. Teorien siger, at alt stof er dannet af en mængde meget små enheder kaldet atomer.
En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er stofbevarelsesloven. Loven siger, at der ikke sker nogen målelig ændring i stofmængden under en almindelig kemisk reaktion. Overfladisk set betyder dette, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række kemiske reaktioner, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende.
Massen vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet.
Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af ioner og molekyler. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres iltatomer fra luften med kulstofatomer og brintatomer i træet), eller de kan reagere med lys og andre former for stråling (et fotografi dannes ved, at lys ændrer molekyler på en film).
En af de tidlige opdagelser var, at atomerne næsten altid er kombineret med hinanden i et bestemt talforhold, hvilket har dannet grundlag for valensbegrebet.
En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som kemisk ligevægt, termodynamik og kinetik.
En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er kvantemekanikken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge.
Eksterne henvisninger
- [http://www.woodrow.org/teachers/chemistry/institutes/1992/ Kemiens historie]
Kategori:Naturvidenskab
Kategori:Kemi
Kategori:Akademiske discipliner
Kategori:DK5 54
als:Chemie
ja:化学
ko:화학
ms:Kimia
simple:Chemistry
th:เคมี
FysikFysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem.
Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner.
Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin.
Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.
Centrale teorier
:Klassisk mekanik - Termodynamik - Statistisk mekanik - Elektromagnetisme - Speciel relativitet - Almen relativitetsteori - Kvantemekanik - Kvantefeltteori - Standardmodellen
Foreslåede teorier
:Teorien om alting - Den store samlende teori - M-teori - Tolkning af kvantemekanikken
Begreber
:Stof - Antistof - Partikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) - Boson - Fermion
:Symmetri - Bevarelseslove - Masse - Energi - Inerti - Vinkelhastighed - Spin
:Tid - Rum - Dimension - Rumtid - Længde - Hastighed - Kraft - Bevægelsesmængde - Impuls
:Bølge - Bølgefunktion - Harmonisk oscillator - Magnetisme - Elektricitet - Elektromagnetisk stråling - Temperatur - Entropi - Fysisk information
:Gravitation (Tyngdekraft) - Elektromagnetisme - Svag kernekraft - Stærk kernekraft
:Atom - Proton - Neutron - Elektron - Kvark - Foton - Gluon - W-boson - Z-boson - Graviton - Neutrino - Partikelstråling
Tabeller
:Fysiske konstanter - Grundlæggende SI-enheder - afledte SI-enheder - SI-præfiks - Konvertering af enheder
Historie
:Fysikkens historie - Kendte fysikere - Nobelprisen i fysik - Alternativ fysik
Beslægtede områder
:Matematisk fysik - Astronomi - Astrofysik- Biofysik - Elektronik - Ingeniørvidenskab - Meteorologi
Uløste problemer
:Fysikkens uløste gåder
Eksterne henvisninger
- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs]
Kategori:Fysik
Kategori:Naturvidenskab
Kategori:Akademiske discipliner
Kategori:DK5 53
als:Physik
ja:物理学
ko:물리학
ms:Fizik
simple:Physics
th:ฟิสิกส์
zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k
AtomEt atom er den mindste bestanddel af et grundstof.
Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
I dag ved man, at atomer består af elementarpartikler, men den græske antagelse er korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system) man kan have. Hvis man delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl.
En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og salte.
Der findes flere forskellige modeller der beskriver atomernes struktur blandt andet Bohr's atommodel og bølgemodellen.
Historie
Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om at verdenen består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han postulerede at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størelser og former.
Denne teori fik stor modstand. Folk kunne ikke acceptere at alt bestod af atomer, også immaetrialistiske begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i teorien.
Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om at verden bestod af de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket er grunden til at dette blev den dominerende teori.
Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev meget integreret i religionen, så man blev betragtet som en kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demikrits teori gik i glemmebogen.
Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori.
I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, så at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassandi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori.
I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til at danne bestemte molekyler.
Se også
- Fysik
- Partikelfysik
- Subatomar partikel
- Proton
- Neutron
- Elektron
Kategori:Kvantemekanik
Kategori:Grundstoffer
Kategori:DK5 53.22
ja:原子
ko:원자
ms:Atom
simple:Atom
th:อะตอม
VæskeEn væske er en flydende masse, der har et fast rumfang men ikke nogen afgrænset form.
- Nudansk Ordbog
Se Også
- Vand
- Flydende form
GasSlangbetegnelse for at sige noget sjovt til andre: "at tage gas på nogen".
Gasform
Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand/stof, et materiale eller grundstof kan have.
Når et stof er på gasform, er dets atomer ikke bundet til hinanden og kan bevæge sig helt frit i forhold til hinanden.
Hvis en gas varmes meget op og sættes under et højt tryk, frigøres de mindst bundne elektroner fra atomerne og stoffet er på plasmaformen. Et tændt lysstofrørs gasser er på plasmaform.
Andre betydninger
Ordet "Gas" bliver også anvendt som kortform for:
- naturgas (metan, propan, butan)
- bygas
- Lattergas
- Narkosegasser
- Acetylen
- Kemisk krigsgas.
Se også
- Idealgasligning
- Luft
- Fast form
- Væske
- Flydende form
- Plasma
ja:気体
ko:기체
ms:Gas
simple:Gas
th:แก๊ส
Det periodiske systemDet periodiske system er et system, der ordner de ikke-ioniserede grundstof-atomer efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler.
Se også
- isotop, kemi, molekyle, grundstoffer efter atomnummer.
Periodiske system
-
Periodiske system
als:Periodensystem
ja:周期表
ko:주기율표
ms:Jadual berkala
simple:Periodic table
th:ตารางธาตุ
FaststofkemiFaststofkemi (eller fastfasekemi) dækker over studiet af faste stoffer og materialer. Faststofkemien beskæftiger sig med både syntesen, strukturen og de fysiske egenskaber af faste materialer. Der er derfor et stort overlap med faststoffysik, mineralogi, krystallografi, keramik (keramiske materialer), metallurgi, termodynamik, materialevidenskab og elektronik med fokus på syntesen af nye materialer.
Kategori:Uorganisk kemi
Kategori:Faststofkemi
ja:固体化学
BiokemiBiokemi er læren om kemiske processer i levende organismer. En person, der beskæftiger sig med biokemi, kaldes en biokemiker.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Biologi
Kategori:Kemi
-
Kategori:Lægevidenskab
ja:生化学
ko:생화학
ms:Biokimia
th:ชีวเคมี
PolymerEt polymer er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere millioner identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer). Oligomerer består kun af 2-4 monomerer. Sammenkædningsprocessen kaldes polymerisering.
Eksempler på polymerer
- Den olie, som udvindes af Hør (Linum usitatissimum), linolie, består af monomerer. De bliver polymeriseret ved adgang til luftens ilt og danner det faste, rumligt opbyggede stof linoxyn. Det er den egenskab, man har udnyttet igennem århundreder ved fremstilling af træbeskyttende, linoliebaserede malinger og ferniser. Hvis man har brug for en hurtigere polymerisering, kan malingen tilsættes de såkaldte sikkativer.
- Lignin er et polymer, som består af tre forskellige monomerer, som alle er fenylpropanoider (C6-C3): coniferylalkohol, sinapylalkohol og 4-kumarylalkohol. De sammenbygges i forskellige blandingsforhold, hvor dækfrøede planters lignin består af stort set lige dele af alle tre stoffer, mens de nøgenfrøedes indeholder mest af coniferylalkohol og mindre mengder af 4-coumarylalkohol.
- En limtype, som skal hærde, indeholder enten monomerer, præpolymerer (polymerer opbygget af et begrænset antal monomerer) eller begge dele. Når limen hærder, bindes monomerer og eventuelle prepolymerer sammen til en "uendeligt", sammenhængende masse af polymerer. I limen må der være reaktive endegrupper på monomererne eller polymererne. Det kan f.eks. være epoxy (epoxylim), metakrylater (akrylat og cyanoakrylatlim), eller isocyanater (polyuretanlim).
ja:重合体
ko:중합체
ms:Polimer
th:โพลีเมอร์
MiljøkemiMiljøkemi er den videnskabelige disciplin, hvor kemiens metoder og resultater anvendes på miljøet.
Faget er opstået, fordi man har erkendt, at kemiske stoffer af naturlig såvel som menneskelig oprindelse har indflydelse på en lang række naturligt forekommende processer og organismer. Man søger at forstå disse fænomener ved hjælp af kontrollerede kemiske eksperimenter og målinger, idet de indvundne resultater tolkes ud fra kemiens og fysikkens love. Dermed opnås en fundamental forståelse for de kemiske processer i den givne sammenhæng.
Ofte er endemålet for miljøkemiske studier, at kunne påvirke og ændre observerede miljøforureninger; hertil er en grundlæggende forståelse for de kemiske og biologiske fænomener altid nødvendig.
Kategori:Kemi
Kategori:Miljøkemi
KrystallografiKrystallografi er en videnskabelig disciplin der beskæftiger sig med
den atomare opbygning af stoffer i fast fase.
Fælles for alle krystallografiske eksperimenter er brugen af
diffraktion. Når et materiale som er periodisk opbygget (en krystal eller fiber) bestråles
(med røntgenstråler, neutroner eller elektroner), udsendes et
diffraktionsmønster. En analyse af dette mønster giver information
om det tredimensionelle arrangement af atomer i materialet.
Krystallografiske teknikker er en meget vigtig teknik indenfor
materialeforskning, nanoteknologi og bioteknologi.
Eksterne henvisninger
- [http://www.iucr.org Den internationale forening for krystallografer]
Kategori:Fysik
ja:結晶学
KinetikLæren om bevægelse og hastighed. Dette forekommer indenfor en række felter:
#I fysik er kinetik er del af mekanikken.
#I kemi er kinetik er læren om hastigheden i kemiske reaktioner.
#Farmakokinetik er en del af den kemiske kinetik, der beskriver eksogene kemikaliers og lægemidlers vandring i den biologiske organisme.
Kategori:Fysik
Kategori:Fysisk kemi
Kategori:Kinetik
ja:キネティクス
Kemisk reaktionDer er flere former for kemiske reaktioner. En reaktion kan forekomme under blanding af stofferne.
Typer af kemiske reaktioner
- Syre-base
- Substitution
- Nucleofile substitutioner
SI-enhedOrdet si har flere betydninger:
- I romanske lande noden h.
- Si (filter) - Et groft filter.
- SI-enheder måleenheder ifølge det Internationale Enhedssystem (SI).
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Grundstoffer efter atomnummer
| Atomnummer |
Symbol |
Navn(e) |
| 1 |
H |
Hydrogen, Brint |
| 2 |
He |
Helium |
| 3 |
Li |
Lithium(
- ), Litium |
| 4 |
Be |
Beryllium |
| 5 |
B |
Bor |
| 6 |
C |
Carbon(
- ), Karbon, Kulstof |
| 7 |
N |
Nitrogen, Kvælstof |
| 8 |
O |
Oxygen, Ilt |
| 9 |
F |
Fluor |
| 10 |
Ne |
Neon |
| 11 |
Na |
Natrium |
| 12 |
Mg |
Magnesium |
| 13 |
Al |
Aluminium |
| 14 |
Si |
Silicium |
| 15 |
P |
Phosphor(
- ), Fosfor |
| 16 |
S |
Svovl |
| 17 |
Cl |
Chlor(
- ), Klor |
| 18 |
Ar |
Argon |
| 19 |
K |
Kalium |
| 20 |
Ca |
Calcium, Kalcium |
| 21 |
Sc |
Scandium(
- ), Skandium(
- ) |
| 22 |
Ti |
Titan, Titanium |
| 23 |
V |
Vanadium, Vanadin |
| 24 |
Cr |
Chrom(
- ), Krom |
| 25 |
Mn |
Mangan |
| 26 |
Fe |
Jern |
| 27 |
Co |
Cobolt(
- ), Kobolt, Cobalt(
- ) |
| 28 |
Ni |
Nikkel |
| 29 |
Cu |
Kobber |
| 30 |
Zn |
Zink |
| 31 |
Ga |
Gallium |
| 32 |
Ge |
Germanium |
| 33 |
As |
Arsen |
| 34 |
Se |
Selen |
| 35 |
Br |
Brom |
| 36 |
Kr |
Krypton |
| 37 |
Rb |
Rubidium |
| 38 |
Sr |
Strontium |
| 39 |
Y |
Yttrium(
- ) |
| 40 |
Zr |
Zirkonium(
- ), Zirkon, Zirconium(
- ) |
| 41 |
Nb |
Niobium, Niob(
- ) |
| 42 |
Mo |
Molybdæn |
| 43 |
Tc |
Technetium(
- ), Teknetium(
- ) |
| 44 |
Ru |
Ruthenium(
- ), Rutenium(
- ) |
| 45 |
Rh |
Rhodium(
- ), Rodium(
- ) |
| 46 |
Pd |
Palladium |
| 47 |
Ag |
Sølv |
| 48 |
Cd |
Cadmium, Kadmium |
| 49 |
In |
Indium |
| 50 |
Sn |
Tin |
| 51 |
Sb |
Antimon |
| 52 |
Te |
Tellur, Tellurium(
- ) |
| 53 |
I |
Iod(
- ), Jod |
| 54 |
Xe |
Xenon |
| 55 |
Cs |
Cæsium |
| 56 |
Ba |
Barium |
| 57 |
La |
Lanthan(
- ) |
| 58 |
Ce |
Cerium |
| 59 |
Pr |
Praseodym(
- ), Praseodymium(
- ) |
| 60 |
Nd |
Neodym(
- ), Neodymium(
- ) |
| 61 |
Pm |
Promethium(
- ), Prometium(
- ) |
| 62 |
Sm |
Samarium(
- ) |
| 63 |
Eu |
Europium(
- ) |
| 64 |
Gd |
Gadolinium(
- ) |
| 65 |
Tb |
Terbium(
- ) |
| 66 |
Dy |
Dysprosium(
- ) |
| 67 |
Ho |
Holmium(
- ) |
| 68 |
Er |
Erbium(
- ) |
| 69 |
Tm |
Thulium(
- ), Tulium(
- ) |
| 70 |
Yb |
Ytterbium(
- ) |
| 71 |
Lu |
Lutetium(
- ) |
| 72 |
Hf |
Hafnium |
| 73 |
Ta |
Tantal |
| 74 |
W |
Wolfram, Tungsten |
| 75 |
Re |
Rhenium(
- ), Renium(
- ) |
| 76 |
Os |
Osmium |
| 77 |
Ir |
Iridium |
| 78 |
Pt |
Platin |
| 79 |
Au |
Guld |
| 80 |
Hg |
Kviksølv |
| 81 |
Tl |
Thallium(
- ), Tallium |
| 82 |
Pb |
Bly |
| 83 |
Bi |
Bismuth(
- ), Bismut, Vismut, Vismuth(
- ) |
| 84 |
Po |
Polonium |
| 85 |
At |
Astat(
- ) |
| 86 |
Rn |
Radon |
| 87 |
Fr |
Francium(
- ) |
| 88 |
Ra |
Radium |
| 89 |
Ac |
Actinium(
- ), Aktinium(
- ) |
| 90 |
Th |
Thorium, Torium(
- ) |
| 91 |
Pa |
Protactinium(
- ), Protaktinium(
- ) |
| 92 |
U |
Uran |
| 93 |
Np |
Neptunium |
| 94 |
Pu |
Plutonium |
| 95 |
Am |
Americium(
- ) |
| 96 |
Cm |
Curium(
- ) |
| 97 |
Bk |
Berkelium(
- ) |
| 98 |
Cf |
Californium(
- ) |
| 99 |
Es |
Einsteinium(
- ) |
| 100 |
Fm |
Fermium(
- ) |
| 101 |
Md |
Mendelevium(
- ), Mendelejevium(
- ) |
| 102 |
No |
Nobelium |
| 103 |
Lr |
Lawrencium(
- ) |
| 104 |
Rf |
Rutherfordium(
- ) |
| 105 |
Db |
Dubnium(
- ) |
| 106 |
Sg |
Seaborgium(
- ) |
| 107 |
Bh |
Bohrium(
- ) |
| 108 |
Hs |
Hassium(
- ) |
| 109 |
Mt |
Meitnerium(
- ) |
| 110 |
Ds |
Darmstadtium(
- ) |
| 111 |
Rg |
Røntgenium(
- ), Roentgenium(
- ) |
(
- ) Stavemåde, der er af og til bruges i dansk faglitteratur, men som ikke er godkendt iflg. retskrivningsordbogen.
(
- ) Grundstoffet ikke medtaget i netudgaven af retskrivningsordbogen.
|
-
ja:元素の番号順一覧
Grundstoffer (alfabetisk)
- Aluminium
- Argon
- Arsen
- Barium
- Beryllium
- Bismuth
- Bor
- Bly
- Brint
- Brom
- Calcium
- Carbon
- Cæsium
- Fluor
- Fosfor
- Francium
- Gallium
- Germanium
- Guld
- Helium
- Ilt
- Indium
- Iod
- Iridium
- Jern
- Kalium
- Klor
- Kobber
- Krom
- Krypton
- Kviksølv
- Kvælstof
- Lithium
- Magnesium
- Mangan
- Natrium
- Neon
- Platin
- Polonium
- Protactinium
- Radium
- Radon
- Rubidium
- Selen
- Silicium
- Strontium
- Svovl
- Sølv
- Tellur
- Thallium
- Tin
- Uran
- Xenon
- Zink
Se også:
Grundstoffer efter atomnummer, Det periodiske system, Kemi, Kemiske stofgrupper
ja:元素の名前順一覧
simple:List of elements by name
Kemiske forbindelser (liste)Dette er en liste over de kemiske forbindelser der er beskrevet på den danske Wikipadia. Den er langt fra komplet, idet den kun omfatter 61 unikke kemiske forbindelser ud af de ca. 20 millioner der kendes i dag.
Mange kemiske forbindelser kendes under flere forskellige navne, og de systematiske navne (til tider efter flere forskellige systemer) bliver i alfabetiske oversigter som denne traditionelt sorteret under større eller mindre hensyntagen til tal- og bogstavpræfixer m.v.
I denne liste er der for hver forbindelse valgt én navn, som også er navnet på artiklen om pågældende forbindelse. Andre navne og synonymer for samme stof er nævnt med en henvisning til den artikel der beskriver det pågældende stof.
1
1,2-dihydroacenaphthylen; se Acenaphthen
1-phenylethanon; se Acetophenon
2
2-propanon; se Acetone
3
3-oxobutansyre; se Acetoacetat
A
Acenaphthen
Acenaphthylen
Ammoniumdichromat
Acesulfam-kalium
Aceteddikesyre; se Acetoacetat
Acetoacetat
Acetone
Acetophenon
Acetylen
Acetylsalicylsyre
Adrenalin
Alkohol; se Ætanol
Ammoniak
Ammoniumklorid
Arsin
B
Benzen
Biogas; se Metan
Butylparaben
C
Carbamid; se Urinstof
Carbondioxid
Carbonsyrediamid; se Urinstof
D
Diklormetan; se Metylenklorid
Dimetylketon; se Acetone
Dinitrogenoxid
Dinitrogenpentoxid
Dinitrogentetraoxid
Dinitrogentrioxid
Druesukker; se Glukose
E
Eddikesyre
Epinephrin
Etanol; se Ætanol
Etansyre; se Eddikesyre
Etylacetat; se Ætylacetat
Etylalkohol; se Ætanol
F
Fenol
Fenylalanin
Flussyre
Formaldehyd
G
Glukose
Glykogen
Gyromitrin
H
Helvedessten; se Sølvnitrat
Hydrogenfluorid; se Flussyre
Hydrogenoxid; se Vand
I
Insulin
Iseddike; se Eddikesyre
K
Kaliumpermanganat
Karbolsyre; se Fenol
Kloroform
Kobber-I-klorid
Kobber-I-sulfat
Kobber-II-klorid
Kobber-II-sulfat
Kuldioxid; se Carbondioxid
Kultveilte; se Carbondioxid
Kvælstofdioxid
Kvælstofforilte; se Dinitrogenoxid
Kvælstofoxid
L
Lapis; se Sølvnitrat
Lattergas; se Dinitrogenoxid
M
Magnesia; se Magnesiumoxid
Magnesiumoxid
Metan
Metanal; se Formaldehyd
Metanol
Metylaldehyd; se Formaldehyd
Metylalkohol; se Metanol
Metylcarboxylsyre; se Eddikesyre
Metylenklorid
Metylenoxid; se Formaldehyd
Metylhydrid; se Metan
Metylklorid
Metylsufonylmetan
Myresyre
N
Natriumhydroxid
Natriumklorid
Nitrogendioxid; se Kvælstofdioxid
P
Paraquat
Phenol; se Fenol
Propan-2-ol; se Acetone
Propanon; se Acetone
S
Salpetersyre
Saltsyre
Sprit; se Ætanol
Sucrose
Sumpgas; se Metan
Svovlsyre
Sølvnitrat
T
Testosteron
Tetradotoxin
Tetraklorkulstof
Triklormetan; se Kloroform
Træsprit; se Metanol
U
Uranhexafluorid
Urea; se Urinstof
Urinstof
V
Vand
Vinånd; se Ætanol
Æ
Ætanol
Ætylacetat
Ætylalkohol; se Ætanol
Ø
Østrogen
ja:化合物一覧
ko:화합물일람
AtomEt atom er den mindste bestanddel af et grundstof.
Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
I dag ved man, at atomer består af elementarpartikler, men den græske antagelse er korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system) man kan have. Hvis man delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl.
En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og salte.
Der findes flere forskellige modeller der beskriver atomernes struktur blandt andet Bohr's atommodel og bølgemodellen.
Historie
Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om at verdenen består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han postulerede at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størelser og former.
Denne teori fik stor modstand. Folk kunne ikke acceptere at alt bestod af atomer, også immaetrialistiske begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i teorien.
Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om at verden bestod af de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket er grunden til at dette blev den dominerende teori.
Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev meget integreret i religionen, så man blev betragtet som en kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demikrits teori gik i glemmebogen.
Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori.
I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, så at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassandi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori.
I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til at danne bestemte molekyler.
Se også
- Fysik
- Partikelfysik
- Subatomar partikel
- Proton
- Neutron
- Elektron
Kategori:Kvantemekanik
Kategori:Grundstoffer
Kategori:DK5 53.22
ja:原子
ko:원자
ms:Atom
simple:Atom
th:อะตอม
Masse fysikI fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Der er strengt taget to former for masse:
#Den træge masse, der populært kan beskrives som legemets modstand mod at ændre hastighed
#Den gravitationelle masse, der kort sagt er den faktor der indgår i massetiltrækningsloven.
De to masse-begreber er indholdmæssigt helt forskellige, men de mest omhyggelige eksperimenter har vist at de to betydninger giver det samme resultat, indenfor den målenøjagtighed, det har været muligt at opnå. Se også ækvivalensprincippet.
I SI-systemet måles masse i kilogram.
Se også
- Masse for andre betydninger
- Massefylde
- vægt
- Gravitation
- Præcession
- Stof
Eksterne henvisninger
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/Mass.htm Robert Rutkiewicz: Defining Mass] Citat: "...The value of mass is not being redefined. But the concept of mass being a fundamental property is reviewed...A new physical law is postulated: All known particles are elements of momentum moving at a velocity c....This extension is based on special relativity and uses SR equation for mass..."
Kategori:Klassisk mekanik
ja:質量
ko:질량
ms:Jisim
simple:Mass
th:มวล
Ion (kemi)En ion er et elektrisk ladet atom eller molekyle. Der findes både positivt og negativt ladede ioner; undertiden kaldes en positiv ion en kat-ion, og en negativ ion en an-ion. Ioner med modsatte ladninger kan tilsammen danne et salt, f.eks. spaltes opløst køkkensalt i positivt ladede natriumioner, Na+, og negativt ladede kloridioner, Cl-.
Et atom der har mistet en eller flere elektroner er positivt ladet.
Et atom der har optaget en eller flere elektroner er negativt ladet.
Ioner der består af flere atomer (fx OH-) kaldes sammensatte ioner.
Når man skal skrive formler for ioner-forbindelser, skal der altid være lige mange minusser(-) som der er plusser(+). F.eks.
Zn++ + S- - ---> ZnS. Zink-ionen er dobbelt ladet, og det samme er svovl-ionen, altså vores formel er korrekt. Hvis man skal betragte det fra en mere pædagogisk vinkel, kan man også se plusserne(+) som bolde, der skal ned i hullerne (minusserne).
Planterne optager mineralske stoffer i form af ioner. Da de er elektrisk ladede, er planterne nødt til at bruge energi for at flytte ionerne ind i roden. Derfor findes der en række ionpumper i røddernes overhud, hvor der foregår et ionbytte, sådan positive ioner (kationer) "betales" med brintioner, mens de negative betales med hydroxidioner. Da planterne optager flest kationer, fremkalder det i tidens løb en forsuring af jorden omkring rodnettet.
Se også
- Ion (flertydig)
kategori:kemi
ja:イオン
ko:이온
ms:Ion
simple:Ion
Etna rosso o rosato
L' Etna rosso o rosato è un vino DOC la cui produzione è consentita nella provincia di Catania.
Caratteristiche organolettiche
- colore: rosso rubino, invecchiando presenta leggeri riflessi di granato, o rosato tendente al rubino.
- odore: vinoso, con profumo intenso, caratteristico.
- sapore: secco, caldo, robusto, pieno, armonico.
Cenni storici
Abbinamenti consigliati
Produzione
Provincia, stagione, volume in ettolitri
- Catania (1990/91) 3923,0
- Catania (1991/92) 1300,0
- Catania (1992/93) 7249,0
- Catania (1993/94) 6587,0
- Catania (1994/95) 6045,0
- Catania (1995/96) 4800,0
- Catania (1996/97) 6063,0
categoria:Vini DOC della provincia di Catania
categoria:Vini DOC e DOCG prodotti con uva Nerello Mascalese
categoria:Vini DOC e DOCG prodotti con uva Nerello Cappuccio
sprzet Opony zakady bukmacherskie online spielautomaten prace magisterskie
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Botanika
Botanika - biologijos mokslo šaka, tirianti augalus.
- Botanikos sodai
- Botanikų draugijos
- Botanikos leidiniai
- Botanikos institutai
- Lietuvos botanikai
- Pasaulio botani
|
Lietuvos botanikai
Lietuvos botanikai
- Balevičienė Jūratė (1939-)
- Brundza Kazys (1903-1991)
- Dagys Jonas (1906-)
- Galinis Vytautas (1927-)
-
|
Usnis
Usnis (lot. Cirsium, angl. Thistle, vok. Kratzdistel) - astrinių (Asteraceae) šeimos augalų gentis. Augalai turi dygliuotus arba dygliškai šeriuotus lapus ir aukštą šakotą arba sutrumpėjusį stiebą. Graižai rutuliški arba pailgi, įvairaus dydžio. Kai kurios rūšys įkyrios daugiametės dirvų piktžolės, lengvai besidauginančios ir sunkiai išnaikinamos (dirvinė usnis).
Lietuvoje auga 7 s
|
Termodinamika
Termodinamika tai fizikos sritis tirianti energiją, šilumą, darbą, entropiją ir jų sąveikos procesus. Termodinamika yra glaudžiai susijusi su statistine mechanika.
Klasikinė termodinamika netiria procesų greičio, todėl terminas "termodinamika" dažniausiai reiškia pusiausvyros t
|
Gvazdikiniai augalai
Gvazdikiniai (Caryophyllaceae, angl. Pink, Carnation, vok. Nelkengewächse) - magnolijūnų (Magnoliophyta) augalų šeima. Žoliniai augalai, rečiau krūmokšniai, turintys sveikus, bekočius arba su trumpais koteliais lapus ir dvistypiuose žiedynuose arba pavieniui sukrautus žiedus.
Auga pievose, miškuose, laukuose, daržuose, pakrantėse,
|
Botanikos sodas
Botanikos sodai augina įvairius augalus mokslinių tyrimų, mokymo tikslais ir lankytojų apžiūrai.
Tyrimai
Mokslinė tiriamoji veikla botanikos soduose apima tyrimus kaip egzotiškus augalus adaptuoti augimui vietinėje aplinkoje; taksonominiu tyrimus; retų ir nykstančių rūšių veisimas.
Istorija
Pirmieji šiuolaikiniai botanikos sodai buvo įkurti Šiaurės Italijoje šalia universitetų:
- Padujoje (1543 ar 1544 m.)
- Pizoje (1545 m.)
Nuorodos
- Lietuvos botanikos sodai:
- [htt
|
|
Botanikos leidinys
Botanikos leidiniai. Lietuvoje kartu su botaniniais tyrimais buvo leidžiami įvairūs botaniniai leidiniai, kuriuose apibendrinami aprašyti augalai, kita svarbi informacija. Jau Senojo Vilniaus universiteto profesorius Stanislovas Bonifacas Jundzilas 1791 m. išleido floristinį veikalą „Lietuvos Didžiosios Kunigaikštystės augalų aprašymas pagal Linėjaus sistemą" (lenkų k.). Šis leidinys turėjo didžiulį prip
|
Kerpės
Kerpė (Lichen, angl. Lichen, vok. Flechte) - simbiotinis organizmas, sudarytas iš grybo hifų ir žaliadumblių arba cianobakterijų ląstelių. Kerpes sudarantys grybai dažniausiai yra aukšliagrybiai (95%), kiti - papėdgrybiai.
Dumblių ląstelės tur
|
|
