Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Kemisk Symbol

Kemisk symbol

Ethvert grundstof har sit eget kemiske symbol, som oftest er de to første bogstaver af det latinske navn for grundstoffet. Eks: Fe for ferrum, det latinske ord for jern.

Se også

Det periodiske system

Grundstof

Et grundstof består udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe. Vand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H2O), så vand er ikke et grundstof. Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Alle grundstoffer har deres eget, unikke, kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og Natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor Na hedder "sodium".

Se også


- Grundstoffer efter atomnummer
- Bombastium

Kilder/Henvisninger


- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger


- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/6 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements] Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 - which was also discovered at the German lab - should be known as darmstadtium (Ds)..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/672-1.html Number 672 #1, February 2, 2004, AIP: Element 115 Has Been Discovered] Citat: "...The long lifetime observed for element 115 suggests that physicists might be getting closer to the "island of stability,"..."
-
ja:元素 ko:화학 원소 ms:Unsur kimia simple:Element th:ธาตุเคมี

Latin

Latin er et sprog, der blev talt i oldtidens Rom, og som har været brugt som internationalt sprog indtil nutiden. Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog sammen med de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den dialekt, der blev talt i det antikke Latium (Lazio), dvs. landskabet syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middlehavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte. Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog, en stilling, som sproget fastholdt gennem hele middelalderen. Latin blev dermed det internationale sprog, hvorpå lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa udvekslede tanker og opdagelser. Det var almindeligt at skrive videnskabelige værker på latin indtil midten af 1800-tallet. Da Romerriget brød sammen og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog også at blive splittet op i en række dialekter, der til sidst var så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog. I lang tid blev man ved med at skrive, som man altid har gjort, og det er først i det 9. årh., vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå ret meget af de lærdes latin.

Udtale

Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til: 1) De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen. 2) Stavefejl i indskrifterne. 3) Lydenes videre udvikling i de romanske sprog. 4) Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk). 5) Fremmede låneord i latin (især fra græsk). Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [k] og [ai]. Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokallængde og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'røvhul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i det europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser. Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: amátur, amóenus, perféctus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: ínsula, Július. (Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad.) Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykkket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød (et strubelukke) på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. úl’timus, Tá’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der.

Se også


- Lægelatin og Gartnerlatin

Eksterne henvisninger

Denne side kan analysere latinske ord [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/morphindex?lang=la perseus] for køn og kasus

Generelle


- [http://www.perseus.tufts.edu/ The Perseus Project]; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/resolveform?lang=Latin en interaktiv latinordbog].
- [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=LTN Etnologisk rapport af latin]
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/resources.html Andre latinske ressourcer]

Udtale, betydning og stavning


- [http://roundrobin2001.0catch.com/audio.html Botanisk udtale]. Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi.
- [http://members.aol.com/stlmetros/latin.html Amerikansk Organistsammenslutning, udtale af kirkelatin]
- [http://home.tiscali.be/mauk.haemers/collegium_latinum/pronounce.htm Latinsk udtale, af Gn. Dionysius Scorpio Invictus]
- [http://www.malmoea.com/junebug/latin/writing&pronunciation.html Latinsk stavning og udtale]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/scientific_names.html Videnskabelige betegnelser: Hvordan fungerer de?, af Francesco Zezza]
- [http://courses.washington.edu/insects/445Students/Methods/Pronounciation.htm Stavning, udtale og betydning af videnskabelige betegnelser]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/greek_pronounce.html Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser, en artikel af Kalliope K. Bechraki og Andreas I. Iliopoulos]

Kurser


- [http://www.sprachprofi.de.vu/latin Gratis online kursus i latin]
- [http://ccwf.cc.utexas.edu/%7Edcramer/506dec.htm David Cramer: Latin 506], [http://www.utexas.edu/courses/cc303/sounds/ Udtale]

Ordbøger


- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/ Latin - Engelsk ordbog]
- [http://www.atlenes.com/privat/latin.html Latinske ord og vendinger] ---- Bemærk at der findes en [http://la.wikipedia.org/ latinsk Wikipedia] Kategori:Antikken Kategori:Indoeuropæiske sprog als:Latein ja:ラテン語 ko:라틴어 simple:Latin language th:ภาษาละติน zh-min-nan:Latin-gí

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med betegnelsen Fe (lat. Ferrum, Jern) og grundstof nummer 26. Det er et metal fra 4. periode i den 8. gruppe i det periodiske system. metal
Egenskaber
Mangan - Jern - Kobolt
Generelt
Navn, Symbol, OrdenstalJern, Fe, 26
SerieOvergangsmetaller
Gruppe,
Periode,
Blok i det periodiske system
Gruppe-8-Element,
Periode-4-Element,
Blok d
Tæthed (vægtfylde), hårhed 7874 kg/m3, 4.0
Farve/udseende metallisk skinnende
med en grålig farvetone
Atomare forhold
Atomvægt 55.845 Atomar Masseenheit (amu)
Atomradius (beregnet) 140 (156) pm
Kovalent radius 125 pm
van der Waals-radius k.A.
Elektronkonfiguration 3d64s2
Elektron (e)- 's pro Energieniveau 2, 8, 14, 2
Oxideringstilstande2,3,4,6 (amfoterisk)
Krystalstruktur kubisk rumcentreret
Fysiske forhold
Aggregattilstand (Magnetisme) fast (ferromagnetisk)
smeltepunkt 1808 K (1535°C)
kogepunkt 3023 K (2750°C)
Molært volumen 7.09 -3 Kubikmeter per Mol3/mol
fordampningsvarme 349.6 Kilojoule per Mol (kJ/mol)
smeltevarme 13.8 kJ/mol
damptryk 7.05 Pascal (Pa) ved 1808 K
lydhastighed 4910 Meter per Sekund (m/s) ved 293.15 K
Forskelligt
Elektronegativitet 1.83 (Pauling-skala)
Specifik varmekapacitet 440 Joule per Kilogram og Kelvin (J/(kg
- K))
Elektrisk ledeevne 9.93 106/m
Varmeledningsevne 80.2 Watt per Meter og Kelvin (W/(m
- K))
1. ionisieringsenergi 762.5 kJ/mol
2. ionisierungsenergi 1561.9 kJ/mol
3. ionisierungsenergi 2957 kJ/mol
4. ionisierungsenergi 5290 kJ/mol
De mest stabile isotoper
Isotop Naturlig hyppighed Halverings-
tid
(t1/2)
Nedbryd-
nings-
modus
Nedbryd-
nings-
energi
(MeV)
ZP
54Fe5.8%Fe er en Stabil isotop med 28 Neutroner
55FeSyntetisk radioisotop2.73 y ε Einfang0.23155Mn
56Fe91.72%Fe er en Stabil isotop med 30 Neutroner
57Fe2.2%Fe er en Stabil isotop med 31 Neutroner
58Fe0.28%Fe er en Stabil isotop med 32 Neutroner
59FeSyntetisk radioisotop44.503 d β1.565Kobolt 59Co
60FeSyntetisk radioisotop1.5E6 y β-3.978Kobolt 60Co
SI-enheder og standardbetingelser bliver brugt, hvis ikke andet er nævnt.

Vigtigste egenskaber

Det gennemsnitlige jernatom har en masse på omtrent 56 gange et brintatom. Jern er det 10. mest almindelige grundstof i universet. Teknisk set udvinder man metallet af jernmalm, der ikke er rent jern, men som indeholder jernoxid. Jernmalm bliver reduceret til råjern gennem flere forskellige rensningsprocesser; derved bliver urenheder også fjernet i form af slagger. Teknisk er jern betydningsfuldt for fremstillingen af stål. De forskellige ståltyper er legeringer, der foruden jern indeholder andre metaller og ikke-metaller (særligt kulstof). Atomkernen i jernisotopen 56Fe har den højeste bindingsenergi per kernepartikel af alle atomkerner. Det vil sige at man hverken kan få fusionenergi (atomkernesammensmeltning) eller fissionsenergi (atomkernespaltning). Fusionen af grundstoffer (primært brint og helium) i stjernerne slutter med jern. Tungere grundstoffer opstår i supernovaeksplosioner, som også er grunden til spredningen af det materiale, der er dannet ved fusion inde i stjernen. Ved rumtemperatur er den mest almindelige variant af rent jern ferrit eller α-jern. Denne variant danner et kubisk rumcentreret krystalgitter, der eksisterer under 911°C. Under Curiepunktet ved 760°C er ferrit magnetisk. Varianten mellem 760°C og 911°C hedder β-jern. Ud over de magnetiske egenskaber adskiller den sig ikke fra ferritisk α-jern, og derfor bliver den sædvanligvis betegnet som α-jern. Indtil 1392°C findes jernet i den kubisk fladecentrerede γ-variant (austenit). Ved stadigt stigende temperatur omlejres jernet til δ-ferrit, der atter viser et kubisk rumcentreret gitter. Smeltepunktet er 1539°C.

Jern som mineral

Det er meget sjældent, at jern optræder i helt ren form. Mineralet krystalliserer så i et terningeformet krystalsystem. Det har en hårdhed på 4,5 og en stålgrå til sort farve. Også stregfarven er grå. På grund af reaktion med vand og ilt er rent jern ikke stabilt. Det optræder derfor, legeret med nikkel, kun i jernmeteoritter eller i basaltiske bjergarter, hvor der ofte sker en reduktion af jernholdige mineraler.

Anvendelser

Jern er med 95% af tonnagen det materiale, der bruges mest i Verden. Grunden til det ligger i, at det er til rådighed de fleste steder, hvad der gør det billigt, men også i jernlegeringernes fasthed og sejhed, der gør dem nyttige på mange områder. Meget jern bliver anvendt ved fremstillingen af biler, skibe og i højhusbyggerier (Jernbeton). Jern er det ene af de tre magnetiske metaller (kobolt og nikkel er de andre), og det muliggør dermed den storindustrielle brug af elektromagnetisme i generatorer, transformatorer og elektromotorer. Rent jernpulver bruges kun i kemien. Derimod er de forskellige stålarter meget udbredt i industrien. Jern bruges i følgende former: - Råjern indeholder 4-5% kulstof sammen med forskellige andele af svovl, fosfor og silicium. Det er et mellemprodukt i fremstillingen af støbejern og stål. - støbejern 2-4,5% kulstof og flere andre legeringsstoffer som f.eks. silicium og mangan. Afhængigt af afkølingstempoet findes kulstoffet i støbejern enten som karbid eller i ren form som grafit. Med henvisning til brudfladernes udseende taler man i det første tilfælde om hvidt og i det andet tilfælde om gråt støbejern. Støbejern er meget hårdt og skørt. Det lader sig almindeligvis ikke omforme plastisk. - stål indeholder 0-2,5% kulstof. I modsætning til støbejern er det plastisk formbart. Ved legering og ved en egnet kombination af varmebehandling og plastisk omformning kan man variere de mekaniske egenskaber hos stål i bred forstand. - Hæmoglobin: Jern indgår i blodets røde farvestof og medvirker til oxygentransport - plantenæringsstof: Jern er et uundværligt stof for alle organismer (f.eks. planter og dyr). Hos planter giver jernmangel sig til kende ved, at bladkødet bliver lysegrønt, mens bladribberne og det nærmeste bladkød bliver ved med at være normalt grønt. Bladene vil vise et billede af en mørkegrøn fjer på en lysegrøn bund. Jernmangel hos planter afhjælpes enten ved at øge jordens surhedsgrad (hvad der frigør mere jern i en form, der kan optages) eller ved at strø jernvitriol (jernsulfat) på jorden under planten. 10 g/m2 er passende.

Se også


- Jernets historie
- Jernets teknologiske karakter
- Myremalm
- Okker
- Pyrit
- Rust Kategori:Grundstoffer Kategori:Metaller kategori:genbrug kategori:affaldsprodukter ja:鉄 ko:철 ms:Besi simple:Iron th:เหล็ก

Court-Saint-Etienne

Court-Saint-Etienne er en kommune i den belgiske provinsen Vallonsk Brabant. Kategori:Kommuner i Vallonsk Brabant

Sklep Nurkowy narty we francji prace magisterskie Karty grafiki hosting










































:: RELATED NEWS ::
Wikipedia:Articles for deletion/ASERTH