:: wikimiki.org ::
| Kemiske Forbindelser (liste) |
Kemiske forbindelser (liste)Dette er en liste over de kemiske forbindelser der er beskrevet på den danske Wikipadia. Den er langt fra komplet, idet den kun omfatter 61 unikke kemiske forbindelser ud af de ca. 20 millioner der kendes i dag.
Mange kemiske forbindelser kendes under flere forskellige navne, og de systematiske navne (til tider efter flere forskellige systemer) bliver i alfabetiske oversigter som denne traditionelt sorteret under større eller mindre hensyntagen til tal- og bogstavpræfixer m.v.
I denne liste er der for hver forbindelse valgt én navn, som også er navnet på artiklen om pågældende forbindelse. Andre navne og synonymer for samme stof er nævnt med en henvisning til den artikel der beskriver det pågældende stof.
1
1,2-dihydroacenaphthylen; se Acenaphthen
1-phenylethanon; se Acetophenon
2
2-propanon; se Acetone
3
3-oxobutansyre; se Acetoacetat
A
Acenaphthen
Acenaphthylen
Ammoniumdichromat
Acesulfam-kalium
Aceteddikesyre; se Acetoacetat
Acetoacetat
Acetone
Acetophenon
Acetylen
Acetylsalicylsyre
Adrenalin
Alkohol; se Ætanol
Ammoniak
Ammoniumklorid
Arsin
B
Benzen
Biogas; se Metan
Butylparaben
C
Carbamid; se Urinstof
Carbondioxid
Carbonsyrediamid; se Urinstof
D
Diklormetan; se Metylenklorid
Dimetylketon; se Acetone
Dinitrogenoxid
Dinitrogenpentoxid
Dinitrogentetraoxid
Dinitrogentrioxid
Druesukker; se Glukose
E
Eddikesyre
Epinephrin
Etanol; se Ætanol
Etansyre; se Eddikesyre
Etylacetat; se Ætylacetat
Etylalkohol; se Ætanol
F
Fenol
Fenylalanin
Flussyre
Formaldehyd
G
Glukose
Glykogen
Gyromitrin
H
Helvedessten; se Sølvnitrat
Hydrogenfluorid; se Flussyre
Hydrogenoxid; se Vand
I
Insulin
Iseddike; se Eddikesyre
K
Kaliumpermanganat
Karbolsyre; se Fenol
Kloroform
Kobber-I-klorid
Kobber-I-sulfat
Kobber-II-klorid
Kobber-II-sulfat
Kuldioxid; se Carbondioxid
Kultveilte; se Carbondioxid
Kvælstofdioxid
Kvælstofforilte; se Dinitrogenoxid
Kvælstofoxid
L
Lapis; se Sølvnitrat
Lattergas; se Dinitrogenoxid
M
Magnesia; se Magnesiumoxid
Magnesiumoxid
Metan
Metanal; se Formaldehyd
Metanol
Metylaldehyd; se Formaldehyd
Metylalkohol; se Metanol
Metylcarboxylsyre; se Eddikesyre
Metylenklorid
Metylenoxid; se Formaldehyd
Metylhydrid; se Metan
Metylklorid
Metylsufonylmetan
Myresyre
N
Natriumhydroxid
Natriumklorid
Nitrogendioxid; se Kvælstofdioxid
P
Paraquat
Phenol; se Fenol
Propan-2-ol; se Acetone
Propanon; se Acetone
S
Salpetersyre
Saltsyre
Sprit; se Ætanol
Sucrose
Sumpgas; se Metan
Svovlsyre
Sølvnitrat
T
Testosteron
Tetradotoxin
Tetraklorkulstof
Triklormetan; se Kloroform
Træsprit; se Metanol
U
Uranhexafluorid
Urea; se Urinstof
Urinstof
V
Vand
Vinånd; se Ætanol
Æ
Ætanol
Ætylacetat
Ætylalkohol; se Ætanol
Ø
Østrogen
ja:化合物一覧
ko:화합물일람
Kemisk forbindelseEn kemisk forbindelse er et stof der består af flere forskellige atomer der er sat sammen med en kemisk binding. Det er de kemiske bindinger mellem atomerne der afgør hvilken slags kemisk forbindelse det er. Hvis atomerne holdes sammen af et fælles elektronpar (kovalent binding) er det et Molekyle, hvis det derimod holdes sammen af ionbindinger er det enten et salt, en syre eller en base.
Kategori:Kemi
Acenaphthen
Acenaphthen er en aromatisk forbindelse.
Kategori:Kemi
Acetone
Acetone er den simpleste mulige keton, og bruges bl.a. som et opløsningsmiddel for lakker og harpikser. Neglelakfjerner består hovedsageligt af acetone.
Acetone er farveløst og brændbart. Det har med god grund fået et dårligt ry, fordi det medfører alvorlige, kroniske hjerneskader ved længere tids påvirkning. Stoffet virker affedtende, så ved hudkontakt kan det medføre eksem eller revnedannelse.
Acetone dannes ved insulinmangel i kroppen, som det ses ved sukkerforgiftning (diabetisk coma), som en metabolit i fedtforbrændingen.
Denatureret sprit, eller kogesprit, er sprit som er gjort udrikkelig ved tilsætning af bl.a. acetone.
sprit
Kategori:Kemi
ja:アセトン
Acenaphthen
Acenaphthen er en aromatisk forbindelse.
Kategori:Kemi
AmmoniumdichromatSumformel:(NH4)Cr2O7
Se også
- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper
Acesulfam-kaliumKunstigt sødestof. Søder 130-200 gange mere end saccharose (hvidt sukker) . Anvendes i læskedrikke. Giver ingen energi.
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Mad og drikke
Acetoacetat
Acetoacetat er et organisk stof, der både er en keton og en organisk syre. Acetoacetat forekommer bl.a. i blodplasma som nedbrydningsprodukt fra f.eks. fedtsyrer og aminosyren leucin.
Kategori:Carboxylsyre
Kategori:Keton
ja:アセト酢酸
AcetophenonAcetophenon er en aromatisk keton, som har en blomster- eller mandelagtig lugt. Det kendes desuden under navnene methylphenylketon og 1-phenylethanon.
- Molvægt: 120,15 g/mol
- Smeltepunkt: 20,5 °C
- Kogepunkt: 202 °C
Kategori:Kemi
AcetylsalicylsyreAcetylsalicylsyre er et feber- og smertestillende stof.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Farmakologi
Adrenalin
Adrenalin er et hormon i det sympatiske nervesystem og er prototypen på et (sympatomimetikum). Dets kemiske sammensætning er C9H13NO3. Adrenalin kaldes populært for kamphormonet. Stoffets virkninger blev første gang demonstreret i 1895. Adrenalin virker principielt (1) på glat muskulatur i blodkar i muskler og hud, luftveje og tarmen. (2) På hjertets frekvens og sammentrækning. (3) På stofskiftet med frigørelse af glukose fra glykogen og fedtsyrer fra fedtvæv. (4) På andre hormoner som insulin og renin og på hypofysen. (5) På centralnervesystemet med stimulation af åndedrættet og årvågenhed samt nedsættelse af appetitten. (6) Modulerende på neurotransmittere. Adrenalin produceres i binyremarven. Kaldes også epinephrin.
- Principielle virkninger
- alfa-stimulation
- beta-1-stimulation
- beta-2-stimulation
- Metaboliske virkninger
- Glykogenolyse
- Lipolyse
- Øger stofskiftet
- Øger iltforbruget
- Anvendelse som lægemiddel (inotropi, chronotropi)
- Ved hjertestop
- Ved anafylaktisk chok
- Ved choktilstande i øvrigt
- Ved pseudocroup
- Symptomer ved indgift
- Øget puls og blodtryk
- Øget blodsukker
- Øget vejrtrækning
- Sved
- Gåsehud
- Udvidelse af pupillerne
- Afslapning af blære og tarm
Se også
- Adrenergikum
- Agonist
- Antagonist
- Dopamin
- Katekolamin
- Noradrenalin
- Sympatomimetikum
Kategori:Fysiologi
ja:アドレナリン
Ammoniak
Ammoniak er en kemisk forbindelse mellem kvælstof (N) og brint (H). Ammoniak har den kemiske formel NH3, og det er en giftig, basisk og derfor ætsende luftart, som er skadelig eller dræbende for både dyr og planter.
Ved opløsning i vand eller ved reaktion med en syre, omdannes ammoniak straks til ammonium (NH4+). Det er dette forhold, der gør, at man kan bruge ammoniak i landbruget. Ved nedfældning af den flydende ammoniak bliver der dannet ammonium, der kan bruges som gødning af planterne. Ammoniumionen indgår i ammoniumklorid der anvendes som smagsstof i salmiaklakrids. Ammonium fra ammoniumchlorid er ugiftigt hvis det indtages, idet leveren omsætter forbindelsen til urinstof.
Se også
- Ammoniakvand
- Gylle
- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper
Kategori:Kemiske forbindelser
ja:アンモニア
ms:Ammonia
simple:Ammonia
Arsin
Arsin er en stærkt giftig kemisk forbindelse af arsen og brint, som ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk optræder som en farveløs gas. Stoffet har en lugt af hvidløg, som mærkes ved koncentrationer på 0,5 - 1 ppm.
Tekniske anvendelser
- Arsin indgår som råstof i fremstillingen af flere organiske arsenforbindelser der bruges som kemiske kampstoffer.
- Indenfor elektronikken bruges arsin som "kilde" til grundstoffet arsen, som bruges til at dotere halvledere med.
Sundhed og sygdom
Arsin er særdeles giftig og kan slå ihjel. Et tidligt symptom på at man er udsat for stoffet, er hovedpine. Kronisk forgiftning med stoffet kan være kræftfremkaldende.
Se også
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper
Kategori:Kemiske forbindelser
ja:アルシン
Metan
Metan er den simplest mulige af millioner af kulbrinteforbindelser - kemiske forbindelser mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart.
Miljøforhold
Metan dannes som et slutprodukt fra anaerob nedbrydning af visse typer organisk materiale, hvorfor gassen også omtales som sumpgas eller biogas.
80% af den metan der findes i miljøet, kommer fra menneskelige aktiviteter, primært fra landbrug. I løbet af de sidste 200 år er atmosfærens metanindhold mere end fordoblet fra 0,8 til 1,7 ppm.
Metan er en såkaldt drivhusgas, som medvirker til at "fange" mere solvarme i atmosfæren. Denne gasart er en 22 gange mere effektiv "bidragyder" til drivhuseffekten end carbondioxid eller kultveilte, en anden og mere velkendt drivhusgas. Den seneste globale temperaturstigning har betydet en begyndende optøning af den sibiriske tundra, hvor permafrost ellers har bundet enorme mængder af metan i de frosne moser.
Tekniske anvendelser
Metan bruges som energikilde, idét det er er den primære bestanddel i naturgas. Metangas lugter i sig selv ikke af noget, så når gassen skal bruges som brændstof, tilsætter man en lille smule af en stærkt lugtende svovlforbindelse, f.eks. ætylmercaptan, så mennesker via deres lugtesans bliver advaret i tide om lækager.
Se også
- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper
Eksterne henvisninger
- [http://www.utopiasprings.com/methane.htm Methane hydrate ice: A Possible Mechanism For Ice Age And Global Warming Cycles] Citat: "...Current Estimates of Methane Hydrates are on the order of 1 to 2 Million Trillion Cubic Feet..."
- [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=10840806&dopt=Abstract Methane ice worms: Hesiocaeca methanicola colonizing fossil fuel reserves]
- [http://www.science.psu.edu/alert/iceworms.htm July 29, 1997 Scientists Discover Methane Ice Worms on Gulf of Mexico Sea Floor ]
Kategori:Alkan
ja:メタン
ButylparabenButylparaben er et stof som blandt andet benyttes til konserveringsmiddel i kosmetiske produkter (som f.eks. cremer). Stoffet er udbredt fordi det kun i mindre omfang giver anledning til allergiske reaktioner. Tilgengæld har Butylparaben vist sig at være hormonforstyrrende.
CAS-nummer: 94-26-8
Eksterne henvisninger
- Data om Butylparaben fra Forbrugernes Hus: http://www.fi.dk/hjemmet/rengoering/indholdsstoffer/butylparaben/butylparaben/
- Data om Butylparaben fra Informationscenteret for Miljø og Sundhed: http://www.miljoeogsundhed.dk/kd_vis_stof.asp?stof_id=108
CarbondioxidDet kemiske stof carbondioxid, CO2 (tidligere kaldet kuldioxyd eller kultveilte) er en atmosfærisk luftart, som består af molekyler, der hver igen består af ét carbonatom og 2 oxygenatomer.
Kemisk gælder: C + O2 <=> CO2 + 386 kJ
Ved atmosfærisk tryk kan carbondioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas og, ved temperaturer under -78,5 ° celsius, et fast stof der ligner fint, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste carbondioxid som tøris.
Carbondioxid kommer fra afbrænding af såkaldt organisk materiale, altså materiale der indeholder kulstof, når der er tilstrækkelig ilt oxygen tilstede. Er der kun en ringe mængde ilt, så dannes der kulmonoxid.
Carbondioxid dannes også ved mikroorganismers fermentation og bliver som oxidationsprodukt udåndet af dyr og mennesker.
Planter absorberer carbondioxid ved fotosyntese og planterne anvender både carbon og oxygen til at danne kulhydrater.
Carbondioxid er tilstede i Jordens atmosfære i en koncentration på ca. 0,037% (370 ppm) i den tørrede luft. Luftens indhold varierer med årstiden, overlejret er der en tydelig anstigende trend. Luftarten virker som en drivhusgas.
Se også
- Respiration
- Sodavand
- Lunge
- Gælle
- Tøris
- Blad (organ)
- Autotrof
- Heterotrof
Eksterne henvisninger
- [http://www.dryiceinfo.com/science.htm Dry Ice information]
- Bassam Z. Shakhashiri: [http://scifun.chem.wisc.edu/chemweek/CO2/CO2.html Chemical of the Week: Carbon Dioxide]
- Keeling, C.D. and T.P. Whorf: [http://cdiac.esd.ornl.gov/trends/co2/sio-mlo.htm Atmospheric carbon dioxide record from Mauna Loa], 2002
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050705232102.htm 2005-07-06, Sciencedaily: NASA Satellite Data Capture A Big Climate Effect On Tiny Ocean Life] Citat: "...El Niño and La Niña play with the populations of microscopic ocean plants called phytoplankton. That's what scientists have found using NASA satellite data and a computer model...Surprisingly, this study found that this transfer of carbon to the deep ocean increased by a factor of eight due to the large phytoplankton blooms that can occur during a La Niña..."
Kategori:Økologi
ja:二酸化炭素
ko:이산화 탄소
ms:Karbon dioksida
simple:Carbon dioxide
th:คาร์บอนไดออกไซด์
UrinstofUrinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO. Urea er et affaldsprodukt fra dyrenes nedbrydning af proteiner (kvælstofstofskifte). Det udskilles i opløst form med urinen. Deraf det ældre navn "urinstof". Fuglene er i stand til at udskille urea i fast form med ekskrementerne, hvor det ses som det hvide i fugleklatten. Da urea hurtigt omdannes til ammoniak og videre til ammonium, giver fugleklatter ødelæggelser i lakken på biler.
Urea bruges som en meget koncentreret kvælstofgødning, men da mange bakterier bruger enzymet urease, sker der hurtigt en omdannelse til ammoniak. Det giver et kvælstoftab, hvis gødningen ikke er nedfældet i jorden. Det samme kan opleves, når man bruger urea som tøsalt i stedet for kogsalt. Så vil urea omdannes til ammoniak på skosålerne og sprede en skarp "staldlugt" i hjemmet.
Urea var det første organiske stof, der blev fremstillet syntetisk kun ud fra uorganiske forbindelser under laboratorieforhold og uden for levende organismer. Det blev indledningen til en udforskning af de organiske stoffers kemi.
Se også
- Creatinin
- Justus von Liebig
- N-balance
- Organisk kemi
- Urat
- Urin
- Urinsyre
ja:尿素
Acetone
Acetone er den simpleste mulige keton, og bruges bl.a. som et opløsningsmiddel for lakker og harpikser. Neglelakfjerner består hovedsageligt af acetone.
Acetone er farveløst og brændbart. Det har med god grund fået et dårligt ry, fordi det medfører alvorlige, kroniske hjerneskader ved længere tids påvirkning. Stoffet virker affedtende, så ved hudkontakt kan det medføre eksem eller revnedannelse.
Acetone dannes ved insulinmangel i kroppen, som det ses ved sukkerforgiftning (diabetisk coma), som en metabolit i fedtforbrændingen.
Denatureret sprit, eller kogesprit, er sprit som er gjort udrikkelig ved tilsætning af bl.a. acetone.
sprit
Kategori:Kemi
ja:アセトン
Dinitrogenoxid
Dinitrogenoxid kendes også som lattergas eller kvælstofforilte, og ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er det en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt. Navnet "lattergas" skyldes den virkning denne gas har på mennesker der inhalerer den, og den bruges også som bedøvelsesmiddel, især af tandlæger. Gassen virker også som drivhusgas.
Tekniske anvendelser
Dinitrogenoxid bruges som
- Bedøvelsesmiddel
- Drivgas til fødevarer på "spraydåse", f.eks. flødeskum
- Iltningsmiddel for stempelmotorer: Dinitrogenoxid leverer merer ilt til motorens forbrænding pr. rumfangsenhed end atmosfærisk luft.
Sundhed og sygdom
Ved indånding forårsager dinitrogenoxid den føromtalte ufølsomhed overfor smerte, samt eufori, svimmelhed og i visse tilfælde en svagt afrodisisk virning. Større doser over kort tid kan desuden medføre mild kvalme eller blivende svimmelhed. Gassen i sig selv er ugiftig, men kan fortrænge den nødvendige ilt i indåndingsluften og derigennem føre til kvælning.
Længere tids brug i større mængder er forbundet med symptomer der minder om mangel på B12-vitamin; blodmangel og skader på nervesystemet.
Dinitrogenoxid som rusmiddel
Der findes eksempler på misbrug af dinitrogenoxid som et rusmiddel, hvilket er en af årsagerne til at gassen udfases til fordel for andre bedøvelsesmidler. I ca. 30 stater i USA er det forbudt at bruge dinitrogenoxid for dets euforiske virkninger.
I visse subkulturer bruges gassen som euforiserende stof på linje med lim og organiske opløsningsmidler.
Historisk
Lattergassen blev første gang beskrevet af Joseph Priestley i 1772.
Syntesen på det tidspunkt foregik efter formlen:
2NO + H2O + Fe -> N2O + Fe(OH)2
I 1790'erne eksperimenterede Humphry Davy sammen med nogle venner (herunder digterne Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey) med at inhalere gassen. De opdagede hurtigt at dinitrogenoxid virker sløvende på smertesansen uden at personen mister bevistheden helt, og siden blev stoffet brugt som bedøvelsesmiddel.
Se også
- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper
- Narkosegas
- Universel anæstesi
ja:亜酸化窒素
Dinitrogentetraoxid
Dinitrogentetraoxid (N2O4) er en oxiderende, stærkt giftig og æstende forbindelse af kvælstof og ilt. Ved reaktion med vand danner det salpetersyre.
Tekniske anvendelser
Nitrogentetraoxid bruges som hypergolisk iltningsmiddel sammen med hydrazin som brændstof i raketmotorer.
Se også
- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper
ja:四酸化二窒素
Glukose
Glukose er et simpelt, monosakkarid-sukkerstof (druesukker), som har den kemiske formel C6H12O6. Det er det grundlæggende kulhydrat, der bliver fremstillet i fotosyntesen. Dermed er glukose også det energibærende stof, der danner nettoprimærproduktionen, og som skaber grundlaget for både græsningsfødekæden og nedbryderfødekæden. Den naturlige variant, D-glukose, kaldes også dekstrose, når det bliver brugt i fødevareindustrien.
Glukose er en hexose, dvs. et monosakkarid med seks (hex er græsk og betyder "seks") kulstofatomer. Set fra en anden synsvinkel er glukose også en aldehyd, for det indeholder en CHO- gruppe. Fem af de seks kulstofatomer danner sammen med ét af iltatomerne en ring ("pyranosering"), som er en meget stabil grundstruktur. I ringen er hvert kulstofatom bundet til en hydroxylgruppe og et brintatom. Undtagelsen er det 5. kulstofatom, som er bundet sammen med det 6. kulstofatom uden for ringen, hvor det danner en CH2OH-gruppe.
Når glukose bliver bundet sammen med fruktose opstår disakkaridet sukrose, som er almindeligt sukker. Stivelse, cellulose og glykogen er polysakkarider, dannet som polymerer af glukose.
Se også
- Stivelse
- Glykogen
- ATP
- Energistrøm
- Glykolyse
- Glykogenese
- Glykogenolyse
- Glukoneogenese
- Citronsyrecyklus
Eksterne henvisninger
- [http://www.evowiki.org/Glucose Læs mere om druesukker i EvoWiki (engelsk tekst)]
Kategori:Carbonhydrat
ja:グルコース
ko:포도당
Eddikesyre
Eddikesyre er en carboxylsyre. Ethanol kan af eddikesyrebakterier omdannes til eddikesyre, og det er denne proces, der benyttes til fremstilling af bl.a. vineddike. Ren eddikesyre har mange industrielle anvendelser.
Eddikesyre indgår som ester i mange molekyler, bl.a. biomolekyler (f.eks. enzymer). Den del af eddikesyren (CH3COOR, hvor R udgør resten af molekylet), der indgår i estere, kaldes for en acetylgruppe, og estere af eddikesyre kaldes acetater som i f.eks. ethylacetat, CH3COOCH2CH3, eller eddikesyreestere.
Saltene af eddikesyre benævnes acetater, fx natriumacetat, CH3COO-Na+. Acetationen (CH3COO-) er svagt basisk.
Bemærk at estere ikke er salte, selv om både estere og salte af eddikesyre kaldes for acetater.
Anvendelser:
- Som surhedsregulerende middel i fødevarer
- Som afkalkningsmiddel
- Som opløsningsmiddel i kemisk syntese
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Carboxylsyre
ja:酢酸
ko:아세트산
Ætanol
Ætanol kaldes internationalt ethanol og har molekylformlen er CH3CH2OH. Ætanol er den berusende del af spiritus, vin, øl og lignende.
Ætanol bliver i daglig tale lidt misvisende kaldt alkohol og tidligere i kemi blev det kaldet ætylalkohol. Ætanol blev tidligere kaldt for vinånd, men denne betegnelse bruges stort set ikke i dag.
Ætanol dannes som et affaldsprodukt ved gæring/alkoholfermentering af kulhydrater som f.eks. sukker eller stivelse. Når koncentrationen af ætanol er nået ca. 12 % kan gærsvampene ikke gære mere, derfor har de fleste øl og vine en ætanolkoncentration på maksimum ca. 12 %.
Spiritus og koncentreret ætanol; sprit, fås ved at destillere vin. Ved almindelig destillation kan maksimalt opnås en alkoholprocent på 96 %. 100 % ætanol kan kun fremstilles ved specielle tekniske metoder. 100 % ren ætanol kaldes også for absolut ætanol.
Sprit kan være en fremtidig energilagringsmetode
I fremtiden kan det tænkes at man kan gemme energien i brint (besværligt at gemme) eller ætanol (forholsvist ugiftigt, miljøvenligt og let at opbevare). Kilder: [http://www.ethanolcredits.com/ "...Global is currently working on a process which takes hydrogen and CO2 to make ethanol..."]; Det lader til at spritsamfundet buldrer frem (2004): [http://www.physicsweb.org/article/news/8/2/6 Physicsweb: Fuel cells turn to alcohol], [http://www.cowi.dk/news/2004/april2004/bioetanol.asp?COWIframe=OK Fabrik skal producere sprit til biler (COWI)], [http://www.ilsr.org/columns/2004/021504.html Cruising the Ethanol Highway], [http://www.usda.gov/oce/oepnu/aer-813.pdf usda.gov: "The Energy Balance of Corn Ethanol: An Update"].
Bioethanol
Selvom sprit bliver til H2O og CO2 i forbrændingsmotorer og brændselsceller, kan sprit godt være CO2-neutralt, hvis CO2 som blev anvendt til at fremstille spritten, oprindeligt kom fra atmosfæren under forbrug af f.eks. solenergi (planter, solceller) eller fusion. Spritten kaldes i så fald bioethanol.
Blanding af sprit og vand
Et interessant eksperiment fås ved blanding af husholdningssprit (ca. 95 %) og vand. Tag 1 liter af hver og bland det, resultatet er et rumfang mindre end 2 liter, mens massen er bevaret. [http://www.newton.dep.anl.gov/askasci/chem03/chem03197.htm Kilde 1], [http://www.iserv.net/~chargers/chem/seccwatalcohol.htm Kilde 2].
Kemiske egenskaber
- Koger ved 78,5 °C (ved trykket 1 atm. eller med SI-enheder; 101 kilopascal, 101 kPa)
- Fryser ved -117 °C
- Har massefylden 0,79 g/cm3
Anvendelser
- Brændstof
- Opløsningsmiddel:
- Parfume
- Hostesaft
- Anvendes ved nogle former for rengøring både i hjemmet og industrien og går så under betegnelsen husholdningssprit eller sprit (Har et ætanolindhold på ca. 93 %). Det anvendes f.eks. til rengøring af:
- Vinduer
- Hospitalsudstyr
- Desinfektionsmiddel: den optimale desinficerende koncentration er 70 % ætanol (hospitalssprit).
Fremstilling
Ethanol kan fremstilles ved hydration af ethen (C2H4). Reaktion foregår i en vandig syreopløsingen. Hvor dobbeltbindigen i etan bliver angrebet af H+ så der dannes en carbocation. H2O fungere som en nucleofil elektrondonor, tilsidst tabes der en proton. Derved har man fremstillet ethanol.
Se også
- Methanol, træsprit, energilagring
Eksterne henvisninger
- [http://www.silvan.dk/silvan/d947.nsf/pages/kemi-ordbog#s silvan.dk; s lidt længere nede sprit]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031205052952.htm 2003-12-05, Science Daily: Moderate Alcohol Consumption Linked To Brain Shrinkage] Citat: "...found a link between low to moderate alcohol consumption and a decrease in the brain size of middle-aged adults..."Our findings do not support the hypothesis that low or moderate alcohol intake offers any protection against cerebral abnormalities or the risk of stroke in middle-aged adults."...The study was funded by the [http://www.nhlbi.nih.gov/ National Heart, Lung and Blood Institute]..."
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030316&Kategori=BIO&Lopenr=103210002&Ref=AR 16.03.2003, Ing.dk: Et bedre helbred med alkohol] Citat: "...Patologerne, der dissekerede lig af alkoholikere...bemærkelsesværdigt fri for forkalkning..."
- [http://www.ing.dk/article/20050125/NATUR/50125003 25.01.2005, ing.dk: Alkohol holder hjernen frisk hos kvinder] Citat: "...Alkohol synes gavnligt for helbredet - blot forudsat, at forbruget er moderat. Det nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme...Hun tør dog ikke ligefrem anbefale afholdspersoner at begynde at drikke for at holde hjernen frisk..."
- [http://www.drmk.dk/encya.htm DRMK: Alkohol]
- [http://www.biosite.dk/staabi/ethanol.htm Biosite.dk: Ethanol]
Kategori:Alkanol
ja:エタノール
ms:Etanol
Eddikesyre
Eddikesyre er en carboxylsyre. Ethanol kan af eddikesyrebakterier omdannes til eddikesyre, og det er denne proces, der benyttes til fremstilling af bl.a. vineddike. Ren eddikesyre har mange industrielle anvendelser.
Eddikesyre indgår som ester i mange molekyler, bl.a. biomolekyler (f.eks. enzymer). Den del af eddikesyren (CH3COOR, hvor R udgør resten af molekylet), der indgår i estere, kaldes for en acetylgruppe, og estere af eddikesyre kaldes acetater som i f.eks. ethylacetat, CH3COOCH2CH3, eller eddikesyreestere.
Saltene af eddikesyre benævnes acetater, fx natriumacetat, CH3COO-Na+. Acetationen (CH3COO-) er svagt basisk.
Bemærk at estere ikke er salte, selv om både estere og salte af eddikesyre kaldes for acetater.
Anvendelser:
- Som surhedsregulerende middel i fødevarer
- Som afkalkningsmiddel
- Som opløsningsmiddel i kemisk syntese
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Carboxylsyre
ja:酢酸
ko:아세트산
Ætanol
Ætanol kaldes internationalt ethanol og har molekylformlen er CH3CH2OH. Ætanol er den berusende del af spiritus, vin, øl og lignende.
Ætanol bliver i daglig tale lidt misvisende kaldt alkohol og tidligere i kemi blev det kaldet ætylalkohol. Ætanol blev tidligere kaldt for vinånd, men denne betegnelse bruges stort set ikke i dag.
Ætanol dannes som et affaldsprodukt ved gæring/alkoholfermentering af kulhydrater som f.eks. sukker eller stivelse. Når koncentrationen af ætanol er nået ca. 12 % kan gærsvampene ikke gære mere, derfor har de fleste øl og vine en ætanolkoncentration på maksimum ca. 12 %.
Spiritus og koncentreret ætanol; sprit, fås ved at destillere vin. Ved almindelig destillation kan maksimalt opnås en alkoholprocent på 96 %. 100 % ætanol kan kun fremstilles ved specielle tekniske metoder. 100 % ren ætanol kaldes også for absolut ætanol.
Sprit kan være en fremtidig energilagringsmetode
I fremtiden kan det tænkes at man kan gemme energien i brint (besværligt at gemme) eller ætanol (forholsvist ugiftigt, miljøvenligt og let at opbevare). Kilder: [http://www.ethanolcredits.com/ "...Global is currently working on a process which takes hydrogen and CO2 to make ethanol..."]; Det lader til at spritsamfundet buldrer frem (2004): [http://www.physicsweb.org/article/news/8/2/6 Physicsweb: Fuel cells turn to alcohol], [http://www.cowi.dk/news/2004/april2004/bioetanol.asp?COWIframe=OK Fabrik skal producere sprit til biler (COWI)], [http://www.ilsr.org/columns/2004/021504.html Cruising the Ethanol Highway], [http://www.usda.gov/oce/oepnu/aer-813.pdf usda.gov: "The Energy Balance of Corn Ethanol: An Update"].
Bioethanol
Selvom sprit bliver til H2O og CO2 i forbrændingsmotorer og brændselsceller, kan sprit godt være CO2-neutralt, hvis CO2 som blev anvendt til at fremstille spritten, oprindeligt kom fra atmosfæren under forbrug af f.eks. solenergi (planter, solceller) eller fusion. Spritten kaldes i så fald bioethanol.
Blanding af sprit og vand
Et interessant eksperiment fås ved blanding af husholdningssprit (ca. 95 %) og vand. Tag 1 liter af hver og bland det, resultatet er et rumfang mindre end 2 liter, mens massen er bevaret. [http://www.newton.dep.anl.gov/askasci/chem03/chem03197.htm Kilde 1], [http://www.iserv.net/~chargers/chem/seccwatalcohol.htm Kilde 2].
Kemiske egenskaber
- Koger ved 78,5 °C (ved trykket 1 atm. eller med SI-enheder; 101 kilopascal, 101 kPa)
- Fryser ved -117 °C
- Har massefylden 0,79 g/cm3
Anvendelser
- Brændstof
- Opløsningsmiddel:
- Parfume
- Hostesaft
- Anvendes ved nogle former for rengøring både i hjemmet og industrien og går så under betegnelsen husholdningssprit eller sprit (Har et ætanolindhold på ca. 93 %). Det anvendes f.eks. til rengøring af:
- Vinduer
- Hospitalsudstyr
- Desinfektionsmiddel: den optimale desinficerende koncentration er 70 % ætanol (hospitalssprit).
Fremstilling
Ethanol kan fremstilles ved hydration af ethen (C2H4). Reaktion foregår i en vandig syreopløsingen. Hvor dobbeltbindigen i etan bliver angrebet af H+ så der dannes en carbocation. H2O fungere som en nucleofil elektrondonor, tilsidst tabes der en proton. Derved har man fremstillet ethanol.
Se også
- Methanol, træsprit, energilagring
Eksterne henvisninger
- [http://www.silvan.dk/silvan/d947.nsf/pages/kemi-ordbog#s silvan.dk; s lidt længere nede sprit]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031205052952.htm 2003-12-05, Science Daily: Moderate Alcohol Consumption Linked To Brain Shrinkage] Citat: "...found a link between low to moderate alcohol consumption and a decrease in the brain size of middle-aged adults..."Our findings do not support the hypothesis that low or moderate alcohol intake offers any protection against cerebral abnormalities or the risk of stroke in middle-aged adults."...The study was funded by the [http://www.nhlbi.nih.gov/ National Heart, Lung and Blood Institute]..."
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030316&Kategori=BIO&Lopenr=103210002&Ref=AR 16.03.2003, Ing.dk: Et bedre helbred med alkohol] Citat: "...Patologerne, der dissekerede lig af alkoholikere...bemærkelsesværdigt fri for forkalkning..."
- [http://www.ing.dk/article/20050125/NATUR/50125003 25.01.2005, ing.dk: Alkohol holder hjernen frisk hos kvinder] Citat: "...Alkohol synes gavnligt for helbredet - blot forudsat, at forbruget er moderat. Det nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme...Hun tør dog ikke ligefrem anbefale afholdspersoner at begynde at drikke for at holde hjernen frisk..."
- [http://www.drmk.dk/encya.htm DRMK: Alkohol]
- [http://www.biosite.dk/staabi/ethanol.htm Biosite.dk: Ethanol]
Kategori:Alkanol
ja:エタノール
ms:Etanol
Fenol
Fenol eller karbolsyre er et hvidt, krystallinsk stof med den kemiske formel C6H5OH. Fenols smeltepunkt ligger på 43°C og kogepunktet på 182°C begge dele ved 1 atm. tryk (eller 101080 Pa). Det er ikke en ægte alkohol, for hydroxylgruppen er bundet til et umættet kulstofatom.
Fenol kan fremstilles på flere forskellige måder, bl.a. ved delvis iltning af benzen. Stoffet findes i veddet på træagtige planter, som er blevet såret, og det er af samme grund i trætjære, og det indgår som et vigtigt led i konserveringsprocessen ved røgning af madvarer. Fenol indgår som element i opbygningen af lignin, der er det af de vigtige stoffer i ved, som giver træ dets trykstyrke.
Selv om fenol mangler en karboxylgruppe (-COOH), optræder det som en svag syre, for fenolmolekylet har en tendens til at fraspalte H+ionen fra hydroxylgruppen.
Fenol har antiseptisk virkning og blev brugt af Joseph Lister i hans banebrydende arbejde med antiseptisk kirurgi, selv om hudirritation fremkaldt af vedvarende påvirkning fra fenol til sidst førte til, at man ændrede teknikken.
Det bruges til desinfektion og ved fremstilling af medicin, bekæmpelsesmidler og syntetiske harpikser. Bakelit, der var ét af de første harpikser, man fremstillede kunstigt, er et polymeriseringsprodukt af fenol og formaldehyd.
Hvis man udsætter huden for koncentreret fenol, fremkalder det ætsninger. Trods det bruges stoffet i plastickirurgi som en eksfoliant, der fjerner lag af død hud.
Mange af de fanger, der var indlagt på hospitalet i kz-lejren Auschwitz, blev dræbt ved injektion af fenol direkte i hjertet.
Dr. John H. Kellogg, som senere blev én af grundlæggerne af firmaet Kelloggs, foreslog brugen af "ren karbolsyre på kvinders clitoris for at forhindre børns onani" i bogen "Plain facts for old and young", 1877.
Se også
- fenoler
Kategori:Kemi
ja:フェノール
England under 21 teamEngland national under-21 team may refer to:
- England national under-21 football team.
- England national under-21 rugby union team.
Dorota Rabczewska Ksigarnia Internetowa teksty online casinos zycie
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
|
Commutation test (semiotics)
In semiotics, the commutation test is used to identify the value or signficance of any of the signifiers used in the material to be analysed.
Discussion
The first stage of development in semiotics related to the spoken and/or written form of language. Later, it was expanded to cover all sign systems that have an informational con
|
The Evolution Diet
The Evolution Diet is a diet devised by Joseph Stephen Breese Morse from 2002-2005. It involves eating "what and how we were designed to eat." The main principles are:
- snack on low-sugar, high-dietary fiber foods in small quantities often throughout the day
- eat healthy high-energy foods only
|
|
|
