:: wikimiki.org ::

Kemiske Stofgrupper

Kemiske stofgrupper

I kemien samler man ofte stoffer, der har et eller andet til fælles, i grupper. Det kan for eksempel være en delstruktur eller stoffernes virkemåde. Nogle stoffer falder ind under flere grupper, ligesom nogle grupper er undergrupper af andre. Her er en liste over forskellige stofgrupper: Se også: Kemiske forbindelser (liste)

A

Aldose
Alkan
Alkohol
Aminosyre

B

Base (kemi)

D

DNA

E

Ester
Enzymer

F

Fedtsyre

H

Hormon

K

Katalysator
Kulhydrat
Kvælstofilte
Kønshormon

P

Protein

R

RNA

S

Salt
Syre

V

Vitamin

X

Xantogen-forbindelse
Xylan

Kemi

Kemi er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik der er læren om energiens forvandling. Kemi er også studiet af de basale atomare byggestene i naturen og hvordan de kan kombineres til at forme stoffer i fast fase, væske fase og gasfase, som former liv og alt andet vi kender. Kemien undersøger molekyler i alle aspekter fra deres dannelse, over deres vekselvirkninger, til den måde hvorpå de går i stykker.

For at læse om mange forskellige discipliner indenfor kemien se

- Det periodiske system
- Uorganisk kemi, inklusive faststofkemi, der studerer de basale principper bag mineralogi og materialelære
- Organisk kemi, der danner basis for biokemi og polymer-kemi
- Fysisk kemi, der blandt andet omfatter beregningskemi, kvantekemi og overfladekemi
- Analytisk kemi
- Miljøkemi
- Krystallografi

For nogle basale koncepter se

- Kinetik
- Termokemi
- Elektrokemi
- Kemisk binding
- Isomer
- Molekyle
- Kemisk reaktion
- Valens
- SI-enhed

Se også under de enkelte grundstoffer

- Grundstoffer efter atomnummer
- Grundstoffer (alfabetisk)

For en række kemiske forbindelser, se

- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper

Lidt om kemien

Atomteorien er en grundlæggende teori indenfor kemien. Teorien siger, at alt stof er dannet af en mængde meget små enheder kaldet atomer. En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er stofbevarelsesloven. Loven siger, at der ikke sker nogen målelig ændring i stofmængden under en almindelig kemisk reaktion. Overfladisk set betyder dette, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række kemiske reaktioner, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende. Massen vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet. Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af ioner og molekyler. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres iltatomer fra luften med kulstofatomer og brintatomer i træet), eller de kan reagere med lys og andre former for stråling (et fotografi dannes ved, at lys ændrer molekyler på en film). En af de tidlige opdagelser var, at atomerne næsten altid er kombineret med hinanden i et bestemt talforhold, hvilket har dannet grundlag for valensbegrebet. En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som kemisk ligevægt, termodynamik og kinetik. En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er kvantemekanikken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge.

Eksterne henvisninger

- [http://www.woodrow.org/teachers/chemistry/institutes/1992/ Kemiens historie] Kategori:Naturvidenskab Kategori:Kemi Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 54 als:Chemie ja:化学 ko:화학 ms:Kimia simple:Chemistry th:เคมี

Aldose

Aldose er et kulhydrat, der indeholder en aldehydgruppe: -CHO.

Alkohol

Alkohol i daglig tale er det forældede og lidt misvisende navn for stoffet med det internationale navn ethanol eller det fordanskede ætanol (se dette), som er en stor bestanddel af f.eks. whisky og rom. Ved indtagelse af alkohol oplever man en rus, og man kan blive fuld. Efter rusen opleves hovedpine, svimmelhed, kvalme samt generelt ubehag af varierende styrke. Dette ubehag kaldes tømmermænd. Ved længerevarigt overforbrug af alkohol kan der opstå skader på kroppens organer og/eller en alkoholafhængighed.

Se også

- Antabus
- Drink Kategori:Mad og drikke Kategori:Alkanol Kategori:Drinks ja:アルコール Kategori:DK5 66.83

Base (kemi)

En base er et molekyle eller en ion, der kan modtage en hydrogenion (Brønsteds definition). pH-værdien af vandige opløsninger af baser er over 7. En base kan for eksempel være et rengøringsmiddel. Mange rengøringsmidler er basiske fordi baser omdanner fedtstof til sæbe, som binder sig til vand og dermed kan skylles væk. Når baser kommer i forbindelse med vand og optager en hydrogenion fra vand dannes der OH^- ioner. Så populært siger man at alle baser indeholder OH^- ioner. Man deles baser op i stærke baser og svage baser alt efter hvor meget de dissocierer når de opløses i vand. Stærke baser dissocierer meget. Svage baser dissocierer kun lidt.

Eksempler på stærke baser

- NaOH (Natriumhydroxid) er en stærk base der består af ionerne Na⁺ og OH^-. Natrumhydroxid bruges bl.a. til at rense tilstoppede afløb, fremstille sæbe og til at afsyre træ. Natriumhydroxid har handelsnavnet kaustisk soda.
- KOH (Kaliumhydroxid) er også en stærk base og bruges bla. til sæbefremstilling.

Eksempler på svage baser

- NH₃ (ammoniak) er en svag base, der bla. bruges som gødning i landbruget.

Se også

- Buffer
- Dissociation
- Kemi
- pH
- Rt
- Syre Kategori:Kemi

Dna

Dna (forkortelse for deoxyribonukleinsyre (syre hedder acid på engelsk)) er livets "alfabet" og består af en polymer af deoxyriboseenheder (nukleotider). Et nukleotid består af en sukkergruppe (deoxyribose (pentose)), en kvælstofholdig base og en eller flere fosfatgrupper. De kvælstofholdige baser er dels purinerne adenin (A) og guanin (G) og dels pyrimidinerne thymin (T) og cytosin (C). Nukleotider benævnes ofte med forbogstavet fra deres base, hvorved bogstaverne i det genetiske alfabet fremkommer: A, G, T og C. Nukleotider kombineres og danner nukleinsyrer (polynukleotider).

Dna og gener

Dna-molekylet danner to lange kæder, der snor sig om hinanden og danner en dobbeltspiral. Hos eucaryote organismer (ikke bakterier) ligger dna-stykkerne, kaldet kromosomer, i cellernes cellekerne. I bakterier (prokaryoter) er dna ringformet og ligger frit i cellen. Det vil derfor sige at kopiering og transkription er adskilt i tid og rum i en eucaryote, men ikke i en prokaryote. Rækkefølgen af de 4 nukleotider ("bogstaverne") i dna bestemmer rækkefølgen af aminosyrer i det protein (genprodukt) som dna'et koder for, og denne nukleotidrækkefølge kaldes den genetiske kode. Ved transkription kopieres informationen i genet fra dna til mRNA (messenger-RNA) via enzymet RNA-polymerase. Det fremkomne mRNA translateres, efter det er blevet modificeret og eksporteret til cytosolen, til protein (en polymer af aminosyrer) af et ribosom, der enten kan flyde frit i cytosolen eller være bundet til det endoplasmatiske reticulum; i sidstnævnte tilfælde føres det syntetiserede protein ind i lumen af det endoplasmatiske reticulum. Dna-molekylerne udgør arvemassen (også kaldet genomet) med alle dens gener (arveanlæg), og det fastlægger den enkelte organismes karakteristika og funktioner. Forskellige dna-sammensætninger er med andre ord medvirkende til, at levende organismer udvikler sig forskelligt. Ud over kromosomernes dna er der hos eukaryoter selvstændigt dna i mitochondrier, og hos planter desuden også i kloroplastrene (grønkornene).

Replikation

Replikation starter med at dobbeltspiralen (dobbelthelix) foldes ud. Helicase skiller de to strenge fra hinanden. Derefter sætter primase en primer på. En primer er en kort RNA sekvens. Når primeren er sat på går DNA polymerasen i gang med at sætte komplementære nukleotider på; i 5'-3'-retningen kører det fint, men da polymerasen kun kan sætte nukleotider på i den ene retning replikeres den modsatte streng i fragmenter kaldet Okazaki-fragmenter.

Historie

Dna's struktur blev beskrevet af Linus Pauling i 1940'erne. Den endelige struktur blev beskrevet af James D. Watson og Francis Crick i 1953, baseret på målinger af Rosalind Franklin og Maurice Wilkins. Watson, Crick og Wilkins fik Nobelprisen i medicin i 1962.

Se også

- RNA
- Histon
- Genetiske kode
- Liv

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Biology/Biochemistry_and_Molecular_Biology/Biomolecules/Nucleic_Acids/ Nucleic Acids]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2949629.stm 17 April, 2003, BBC News: Most ancient DNA ever?]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3499877.stm 18 February, 2004, BBC News: Human genome data to be released]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3703935.stm 12 May, 2004, BBC News: 'Junk' throws up precious secret] Citat: "..."It is very lucky that entire genomes were mapped, as this work is showing." He added: "I think other bits of 'junk' DNA will turn out not to be junk. I think this is the tip of the iceberg, and that there will be many more similar findings."..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050710201806.htm 2005-07-12, Sciencedaily: Rodent Social Behavior Encoded In Junk DNA] Citat: "..."It was considered junk DNA because it didn't seem to have any function," noted Hammock..."
- [http://www.scientificamerican.com/article.cfm?chanID=sa006&colID=1&articleID=00045BB6-5D49-1150-902F83414B7F4945 October 2004, Scientific american: The Hidden Genetic Program of Complex Organisms] Citat: "...But an overlooked regulatory system based on RNA may hold the keys to development and evolution..." Kategori:Genetik Kategori:Liv Kategori:Cellebiologi ja:デオキシリボ核酸 ko:DNA ms:DNA simple:DNA th:ดีเอ็นเอ

Enzym

Et enzym er i den klassiske terminologi et protein (J. B. Sumner 1926), som accelererer (katalyserer) en bestemt kemisk proces. Navnet enzym betyder egentlig "i gær", men anvendes nu om biologiske katalysatorer uanset herkomst. Enzymer fremskynder reaktionen mellem reaktanter (substrater) og produkter, men opbruges ikke som følge af den kemiske reaktion, de katalyserer. Man har i de senere år opdaget at også RNA-molekyler kan virke som biologiske katalysatorer, og de klassificeres som en speciel type enzymer kaldet ribozymer.

Enzymer som kemiske stoffer

Mange enzymer indeholder kemiske grupper, som ikke er aminosyrer. Disse sammensatte enzymer (holoenzymer) består af en proteindel (apoenzym) og en ikke-proteindel af organisk natur (prostetisk gruppe). Et eksempel er katalase, som består af protein og ferriprotoporphyrin. Andre enzymer indeholder metaller som for eksempel kobber. Mange enzymer kræver desuden tilstedeværelse af metalioner som aktivatorer som for eksempel Ca, Co, Cu, Mg, Mn, Mo, Na, K og Zn. En del enzymer kræver også bestemte organiske stoffer som cofaktorer for at fungere. Stofferne kaldes også coenzymer, de fungerer som acceptorer eller donorer af funktionelle grupper eller atomer, der fjernes fra eller tilføres substratet. Nogle af disse cofaktorer kan ikke syntetiseres af pattedyr og er således essentielle næringsstoffer eller vitaminer. Eksempler herpå er C-vitamin, B-vitaminer og folinsyre.

Virkemåde

Effektiviteten af en katalysator angives som mol substrat omdannet pr mol katalysator pr tidsenhed. Effektiviteten af enzymer er ekstremt høj, rene enzymer kan omdanne 10.000 til 1.000.000 mol substrat pr. minut pr. mol enzym. Det er karakteristisk for enzymerne, at der er et temperatur-interval, hvor de fungerer bedst. I reglen ligger det mellem 5° og 42° C. Ved lavere temperaturer er enzymerne inaktive, og ved højere ødelægges deres form, de denaturerer og bliver ubrugelige, fordi det aktive sted på enzymet er misdannet. Dette gælder både dyrs, planters og mikroorganismers enzymer. Temperaturen, der får enzymer til at denaturere, varierer tilsyneladende, idet det afgørende er, hvor meget et givet enzym tilføres af energi - altså cal/mol - dette kan variere fra 40.000 til 100.000 cal/mol eller højere. I organismer, der er tilpasset til at leve ved høje temperaturer er enzymerne typisk tilpasset, så der kræves mere for at denaturere dem; dette anvendes f.eks. i vaskeenzymer, der kan bruges ved kogevask, og til PCR. Denaturering er en kompleks proces. Dette har mange praktiske konsekvenser:
- Blanchering - denaturerer enzymer, der ellers ville ødelægge madvarer
- Feber - en temperaturhævning, der har den funktion at hæmme bakteriers og virus stofskifte
- Kompostering - går i stå ved temperaturer under 5° C.
- Køleskab - holder netop den temperatur, der sætter mikroorganismernes enzymer ud af kraft (når man fraregner gråskimmel!)
- Skoldning - vævsødelæggelse indtræder allerede ved de 42° C, fordi enzymerne er denatureret. For eksempel hjælper enzymer i vaskepulveret med at opløse snavset. Andre eksempler på enzymer er trypsin, som nedbryder proteiner i tarmen som en del af fordøjelsen, og thrombin som findes i blodet og medvirker til at få blod til at størkne (koagulation).

Ribozymer

Indtil 1980erne mentes alle biologiske katalysatorer at være proteiner, men Tom Cech og Sidney Altman opdagede at visse RNA-molekyler kan være effektive katalysatorer, og de kaldes nu ribozymer. Opdagelsen af ribozymer har givet ophav til teorien om en 'RNA verden' i starten af livets udvikling, før proteiner blev de dominerende katalysatorer i levende organismer.

Klassificering af enzymer

Enzymer navngives almindeligvis ud fra de reaktioner de katalyserer. En almindelig praksis er at tilføje endelsen '-ase' til navnet på substratet. Eksempler er urea - urease, arginin - arginase, tyrosin - tyrosinase. Desuden findes en gammel form for navngivning, hvor man finder navnene pepsin, trysin og renin etc. Enzymer kan også klassificeres udfra grupper, der katalyserer ensartede kemiske reaktioner som for eksempel proteinaser, lipaser, oxidaser etc.
- Hydrolytiske enzymer
- Esteraser
- Lipaser
- Karbohydraser
- Proteaser
- Peptidaser
- Proteinaser
- Pepsin
- Trypsin
- Kymotrypsin
- Fosforylaser
- Oxidation-reduktions enzymer
- Dehydrogenaser
- Oxidaser
- Transferaser
- Dekarboxylaser
- Hydraser
- Isomeraser Man regner med at kroppen indeholder tusindvis af forskellige enzymer, og at en stor del af kroppens tørstof udgøres af enzymer, idet størsteparten af dette er protein. Enzymer har været anvendt af mennesket siden oldtiden til for eksempel fremstilling af vin, brød og eddike. Livet kunne ikke eksistere uden enzymer.

Se også

- Katalysator
- Proteinkemi Kategori:Biologi Kategori:Kemi ja:酵素 ko:효소 ms:Enzim simple:Enzyme

Fedtsyre

Fedtsyrer er organiske syrer, der har det fælles, at de består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer (mellem 4 og 24) med netop én carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende. Fedtsyrer kaldes også for monovalente syrer. Der findes mange forskellige fedtsyrer, som adskiller sig fra hinanden ved at have kulbrintestrenge af meget forskellig længde. De kan også adskilles efter antallet af dobbeltbindinger mellem kulstofatomerne. De lange, vedhæftede kulbrintestrenge kan være helt mættede, dvs. at de udelukkende indeholder enkeltbindinger. Eller de kan være umættede, hvilket betyder, at de har én eller flere dobbeltbindinger. En fedtsyre med mere end én dobbeltbinding kaldes også en flerumættet fedtsyre. De umættede fedtsyrer er meget mere almindelige i naturen end de mættede. Fedtstoffer, der er opbygget på grundlag af mættede fedtsyrer, er faste ved legemstemperatur. Derimod er de umættede fedtsyrer flydende. Indtagelse af fedtstoffer, baseret på mættede fedtsyrer, kan fremkalde åreforkalkning. Fedtsyrer kan fremstilles ud fra fedtstoffer ved en såkaldt forsæbning, dvs. kogning af fedtstof med stærk base (typisk kaliumhydroxid eller natriumhydroxid). Betegnelsen forsæbning kommer af, at fedtsyrer eller saltene af disse ofte er udmærkede sæber, der stadig bruges i stor udstrækning, f.eks. i form af sæbespåner. Fedtsyrer er nok den ældste kendte form for sæbe, men i dag har man udviklet mange andre stoffer, der også har gode vaskeegenskaber.

Eksempler på fedtsyrer - monovalente syrer

- Eddikesyre
- Propionsyre (Sure tæers "duft" kommer primært fra propionsyre)
- Smørsyre
- Stearinsyre Kategori:Carboxylsyre Kategori:Fedtsyre ja:脂肪酸 th:กรดไขมัน

Katalysator

En katalysator er en substans der accelererer hastigheden, hvorved en kemisk reaktion foregår, uden selv at blive lavet om eller opbrugt af reaktionen. Altså er en katalysator medvirkende i en reaktion, men er hverken en kemisk reaktant eller et kemisk produkt. Katalysatorer kan også bruges som beskrivelse uden for kemien, eksempelvis en katalysator for et politisk skifte, eller en katalysator for kærlighed (alkohol). Katalysatorens opgave er at få en reaktion til at finde sted hurtigere, ved at give mulighed for at reaktionen foregår ved et lavere energiniveau. Dette muliggør også at stoffer der ellers ikke ville have reageret, vil gøre det. Katalysatorer i biler indeholder platin og rhodium, de spalter bl.a. NO til N2 og O2. NO er ellers meget stabil og vil tage lang tid at komme af med.

Se også

- Enzym
- Katalyse Kategori:Kemi ja:触媒 ko:촉매

Kulhydrat

Glukose billede:d-glukose.png	Fruktose billede:d-fruktose.png
Ribose billede:ribose.png
Deoxyribose billede:deoxyribose.png

Kulhydrater (før sakkarider og kulhydrater nu saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer i biokemi og er en af de primære biologiske måder at oplagre eller hente energi kemisk, andre former er fedt og proteiner. I autotrofe organismer, f.eks. planter, bliver sukker omdannet til og oplagret i stivelse. I heterotrofe organismer, f.eks. dyr, bliver sukker anvendt til metabolsk brændsel.

Oprindelse

Kulhydrater dannes primært af planter og alger ved fotosyntese. I fotosyntesen omdannes kuldioxid, vand, ved hjælp af energi fra sollys, til kulhydrater.

Kategorier

Typisk klassificeres kulhydrater i de søde: (monosaccharider og disaccharider) og de ikke-søde: stivelse, polysaccharider. Monosaccharider er simple, krystalliske sukkerarter. Disaccharider er sammensat af to monosaccharider (heraf di-saccharider). Polysaccharider er meget store molekyler (polymerer) som f.eks. stivelse eller glykogen, som er dannet ved sammensætning af mange monosaccharider (poly-saccharider).

Struktur

Kulhydrater består næsten udelukkende af tre grundstoffer: carbon, hydrogen og oxygen. Grundstof forholdene varierer, men ikke meget. Normalt er den molære andel af carbon den samme eller en anelse større end oxygen. og den molære andel af hydrogen er dobbelt så stor (eller lidt større) end andelen af oxygen. Kulhydraters traditionelle generelle formel er: C_xH_2xO_x, men mange vigtige kulhydrater, f.eks. deoxyribose C₅O₄H₁₀ har mere hydrogen.

Monosaccharider

De tre sukkerformer, glucose, galaktose og fruktose deler den samme molekylære formel: C₆H₁₂O₆. Men atomernes placering er forskellig i hver af de tre sukkerarter og de kaldes isomere. Under et kaldes sukkerarter med sumformelen C₆H₁₂O₆ for hexose og sukkerarter med sumformelen C₅H₁₀O₅ kaldes pentose.

Disaccharider

To monosaccharider kan forbindes sammen til et disaccharid. De almindelige disaccharider er saccharose (sucrose) (dannet af en glukose og en fruktose), laktose (dannet af en glukose og en galaktose) og maltose (dannet af en to glukoser).
Formlen for disse disaccharider er C₁₂H₂₂O₁₁. Forbindelsen mellem de 2 monosaccharider resulterer i "tabet" af et hydrogenatom H fra det ene molekyle og "tabet" af en hydroxylgruppe fra den anden.

Polysaccharider

Stivelse

Disse er polymerer af glukose. Amylose består af en linær kæde af adskillige hundreder glukosemolekyler. Amylopektin består af forgrenede molekyler dannet af tusinder af glukoseenheder.
Stivelse er uopløseligt i vand. Kartofler, ris, hvede og korn er menneskers hovedkilder til stivelse.

Glykogen

I dyr og mennesker lagres overskudsglukose i glykogen. Glykogen er grundlæggende set glukosepolysaccharider med hyppige kovalente bindinger mellem lagene. Bindingerne er mellem methanolgrene og de modsatte hydroxylgrene på carbonringen. Glykogen kan igen nedbrydes til glukose via en enzymatisk proces (glykogenelyse).

Cellulose

Planters strukturkomponenter er primært cellulose. træ er mest cellulose, mens papir og uld næsten kun består cellulose. Cellulose er en polynomer lavet af glukoseenheder. Molekylet er meget langt og stift, og er en vigtig del af planternes cellevægge.

Se også

- Sukker, fremstilling af
- Sukkerroe
- Sukkerrør
- Fermentering
- Xylitol
- Glykobiologi

Kunstige sødestoffer

- Acesulfam-kalium

Eksterne henvisninger

- [http://www.chem.qmw.ac.uk/iupac/2carb/ IUPAC-IUBMB Joint Commission on Biochemical Nomenclature (JCBN): Carbohydrate Nomenclature] Kategori:Organisk forbindelse Kategori:Carbonhydrat Kategori:DK5 66.82 ja:炭水化物 ko:탄수화물 th:คาร์โบไฮเดรต

Kvælstofilte

Liste over kvælstofilter
Dinitrogenoxid N₂O (lattergas) Dinitrogenpentoxid N₂O₅ Dinitrogentetraoxid N₂O₄ Dinitrogentrioxid N₂O₃ Nitrogendioxid NO₂ Nitrogenmonoxid NO

Kvælstofilter, ofte forkortet til NO_x, er en fællesbetegnelse for de seks forskellige gasarter der er dannet af forbindelser mellem kvælstof og ilt

Miljøforhold

Kvælstofilter dannes som et biprodukt ved forbrændingsprocesser, fordi luften består af nær 80% kvælstof of 20% ilt. De fungerer som drivhusgasser, så i Kyotoprotokollen, som blev tiltrådt i 1997 af 54 lande, kræves der vidtgående, verdensomspændende reduktioner i udledningen af drivhusgasser, herunder også kvælstofilter.

Sundhed og sygdom

Tilstedeværelsen af kvælstofilter i indåndingsluften kan udløse anfald og/eller forværre tilstanden hos mennesker der lider af astma. Desuden reagerer disse forbindelser med luftens ilt og danner ozon, som også irriterer lufevejene.

Se også

- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper

Protein

Proteiners bestanddele

Proteiner består af polypeptidkæder, som er opbygget af aminosyrer som er kovalent sammenbundet via peptidbindinger. Proteiner er opbygget fra et repertoire på 22 forskellige aminosyrer, der kaldes de proteinogene aminosyrer. Normalt ses kun 20 af dem. Proteiners opbygning beskrives på fire niveauer. Den primære struktur er rækkefølgen af aminosyrer. Den sekundære er mønstre, polypeptidkæden kan være foldet i. De kan enten være foldet i α-helix eller β-sheets, som holdes sammen af hydrogenbindinger, eller af β-turns. Den tertiære struktur er den måde, de domæner, der kommer af den sekundære stuktur, ligger rumligt. Den kan skyldes eksempelvis hydrogenbindinger, ionbindinger, svovlbroer og hydrofobe interaktionener. Et proteins kvartenære strukter er, når flere polypeptidkæder (subunits) sættes sammen til en multiunit. Udforskningen af proteiners opbygning gav Linus Pauling en Nobelpris.

Proteiner bl.a. som celle byggesten

Cellens byggesten er bl.a. de strukturelle proteiner, der fungerer som "mursten": kollagen og keratin i f.eks. insekters exo-skelet, hud, hår, uld, næb, hove, klove, kløer, horn og negle. Muskelfibre er bygget op blandt andet af strukturelle proteiner.

Enzymer: biologiske katalysatorer

Proteiner, der virker som katalysatorer, kaldes enzymer. De er vigtige, da mængden af de enkelte enzymer styrer, hvor hurtigt de forskellige biokemiske reaktioner forløber. Dermed styrer de f.eks. den enkelte celles stofskifte. Enzymers navn ender ofte på -ase, og fortæller om deres virkning. F.eks. virker enzymet alkohol dehydrogenase formelt var at fjerne hydrogen fra alkohol, og omdanne det til acetaldehyd. Der er dog undtagelser, som f.eks. papain fra papaya. Proteiner udgør den fundamentale del af de levende celler, og hvis et protein af den ene eller den anden grund er beskadiget eller slet ikke dannes, går det ud over den enkelte celles funktion.

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Biologi ja:蛋白質 ko:단백질 simple:Protein th:โปรตีน zh-min-nan:Nn̄g-pe̍h-chit

RNA

RNA er en forkortelse for RiboNucleicAcid. RNA består, ligesom DNA, af kæder af nukleinsyrer og har forskellige funktioner i cellen. tRNA (t- for transfer) bruges til at transportere aminosyrer hen til proteinsyntesen på ribosomerne, mens mRNA (m for messenger) bruges til at overføre information fra DNA i cellekernen ud til samme. Nogle vira indeholder RNA og andre DNA. I de vira, der kun indeholder RNA, er det RNA-molekylerne, der indeholder den genetiske kode. I alle andre organismer, der indeholder DNA, findes den genetiske kode i DNA-molekylerne og ikke i RNA. RNA er kemisk opbygget som DNA. Dog er der den forskel at Uracil (U) erstatter Thymin (T), og at sukkerenheden i hvert nucleotid er ribose og ikke 2'-deoxyribose som i DNA.

Se også

- DNA
- Genteknologi Kategori:Liv Kategori:Cellebiologi ja:リボ核酸 ko:RNA

Salt

Liste over salte
Ammoniumklorid Calciumcarbonat Kaliumpermanganat Kobberklorid Kobbersulfat Natriumchlorid Sølvnitrat

:: Almindeligt køkkensalt er beskrevet under natriumklorid I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse (både i elektrisk forstand og med hensyn til syre-/base-egenskaber) mellem ioner. I daglig tale anvendes ordet "salt" normalt om et bestemt medlem af denne kemiske gruppe, nemlig natriumchlorid.

Generelle egenskaber

Salte er ionforbindelser, der danner krystaller. De fleste af disse forbindelser er mere eller mindre opløselige i vand, hvor de deler sig i de frie ioner de er dannet af. Salte har almindeligvis et højt smeltepunkt, men er i deres krystalform sjældent særlig hårde. I smeltet eller opløst tilstand gør tilstedeværelsen af frie ioner saltene ledende for elektrisk strøm.

Navngivning

Salte navngives efter de ioner de er dannet af, og den positive ion (kaldet en kation, ofte et metal eller en ammoniumion) nævnes først.

Se også

- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper kategori:kemi nb:Salt

Vitamin

Vitaminer er livsnødvendige organiske molekyler og de fleste indgår i kroppens stofskifteprocesser. Vitaminer dannes ikke i tilstrækkelige mængder eller slet ikke i kroppen. Vitaminer opdeles i fedtopløselige og vandopløselige vitaminer. De fedtopløselige vitaminer optages fra kosten sammen med fedt. Fedtopløselige vitaminer ophobes i fedtvævet i kroppen, hvorfor der kan opstå en form for forgiftning ved overdreven indtagelse af fedtopløselige vitaminer. De vandopløselige vitaminer udskilles med det samme, hvis kroppen ikke har behov for dem. Derfor skal man dagligt indtage vandopløselige vitaminer. Tilstedeværelsen af vitaminer kan være påkrævet for at optage andre stoffer fra maden. Fx optages mineralet kalk bedst ved tilstedeværelsen af D-vitamin Vitaminer:
- Fedtopløselige:
- A er Retinol eller beta-karotin
- D består af tre steroider: calciferol, cholecalciferol og dehydrotachysterol
- E består af tre forskellige tocoferoler: alfa-, beta- og gammatocoferol
- K består af tre forskellige fyllokinoner: alfa- og betafyllokinon samt menadin
- Vandopløselige:
- B1 er Tiamin
- B2 er Riboflavin
- B3 er Niacin (2 typer: nikotinsyre og nikotinamid)
- B4 er Biotin
- B5 er Pantotensyre
- B6 består af én eller flere af disse: Pyridoxin, Pyridoxal og Pyridoxamin
- B7 er Niacin
- B8 er Adenosinmonofosfat
- B9 består af Folinsyrevarianter i tre former: Folacin, Folsyre, Folat
- B12 er Cyanokobalamin
- B-vitamin lignende: PQQ
- C er l-askorbinsyre
- Mindre kendte:
- B8
- B10
- B11
- B13
- B15
- B17
- F (ikke vitamin kategoriseret mere)
- G (Andet navn for B2)
- H (Andet navn for B4)
- L
- M (Andet navn for B9)
- P (Andet navn for B3)
- T
- U

Se også

- Beriberi
- Engelsk syge
- Pellagra
- Skørbug

Eksterne adresser med dansk indhold

- [http://www.netdoktor.dk/vitaminer/oversigtvitaminer.htm NetDoktor: oversigt vitaminer]
- [http://www.nomedica.dk/vitaminer_og_mineraler.htm vitaminer og mineraler]
- [http://www.netdoktor.dk/vitaminer/folinsyre.htm NetDoktor: folinsyre]
- [http://www.dinsundhed.net/vitaminer/vitaminermineraler.htm Vigtige vitaminer og mineraler]
- [http://www.madogsundhed.dk/12_presseresume/9201a.htm Forskere opdager nyt vitamin] (PQQ)

Eksterne henvisninger

- [http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/news/fullstory_12506.html April 24, 2003, Japanese Discover First New Vitamin in 55 Years] Citat: "... The best source of PQQ discovered so far is "natto," a pungent Japanese dish of fermented soybeans. Other foods rich in the substance include parsley, green tea, green peppers, kiwi fruit and papaya. PQQ is not generally included in multi-vitamin tablets available on the market, the release said. ..."
- [http://www.talksoy.com/Media/rRelease030424.htm April 24, 2003 By REUTERS: Japanese Discover First New Vitamin in 55 Years]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/010727/vitamin.html Ing.dk: Undertrøje fuld af vitaminer] Klæder skaber sunde folk. Det japanske firma Fuji Spinning har udviklet en T-shirt, der forsyner kroppen med C-vitamin. Andre vitaminer kommer til senere.
- [http://molbiol.soton.ac.uk/pqq/ University of Southampton: International Symposium on Vitamin B6, PQQ, carbonyl catalysis & quinoproteins]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040116073557.htm 2004-01-16, ScienceDaily: Study Finds Huge Variability In Vitamin E Absorption]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040514031853.htm 2004-05-14, Sciencedaily: Novel Vitamin Discovery Offers Clues For Cancer Chemotherapy And Lipid Disorders] Citat: "...discovered a new vitamin in a molecular pathway central to such vital processes as gene regulation, metabolism and aging. And, they found that milk contains this nutrient..." ja:ビタミン ko:비타민 th:วิตามิน

Xylan

Hemicellulose eller xylan er en blanding af polysaccharider med variabel sammensætning, som findes i planters cellevægge. I vise plantefrø tjener de også som opbevaringssted for kulhydrater. Stoffet er opbygget over en struktur af bl.a.:
- Arabinoxylaner
- Glukomannaner
- Xylaner
- Xyloglukaner Det indeholder desuden forskellige monosaccharider, som oftest har en fælles kerne bestående af en xylosekæde med b -1,4-binding som f.eks.:
- Arabinose
- Galaktose
- Glukose
- Mannose
- Xylose Kategori:Biologi Kategori:Kemi

Japanese abbreviated and contracted words

Abbreviated and contracted words are a common feature of Japanese. Long words are often contracted into shorter forms, which then become the predominant forms. For example, the University of Tokyo, in Japanese Tōkyō Daigaku (東京大学) becomes 東大, Tōdai, and "remote control", rimōto kontorōrā, becomes rimokon. Names are also contracted in this way. For example Takuya Kimura, in Japanese Kimura Takuya, an entertainer, is referred to as Kimutaku. The names of some very familiar companies are also also contractions. For example, Toshiba is a contraction of "Tokyo Shibaura", and Nissan is a contraction of "Nippon Sangyo". The contractions may be commonly used, or they may be specific to a particular group of people. For example the "Kokuritsu Kankyo Kenkyujo" (国立環境研究所, National Institute for Environmental Sciences of Japan, NIES) is known as Kanken (環研) by its employees, but this terminology is not familiar to most Japanese.

Patterns of contraction

In contracted kanji words, the most common pattern of contraction is to take the first kanji of each word and put them together. In loanwords and names, the most common pattern is to take the first two moras of two word, in other words the first two kana, and form a new word from the four moras put together. For example "family restaurant", famirī resutoran, becomes famiresu. Yōon sounds, sounds represented using a kana ending in i and a small ya, yu or yo kana, such as kyo count as one mora. Japanese long vowels and sokuon (small tsu) count as two moras, and may disappear; Harry Potter, originally Harī Pottā, is contracted to Haripota, or otherwise be altered; actress Kyoko Fukada, Fukada Kyōko, becomes Fukakyon. These abbreviated names are so common in Japan that many companies initiate abbreviations of the names of their own products. For example, the animated series Pretty Cure marketed itself under the four-character abbreviated name purikyua. The English equivalent of the contraction words is the acronym and initialism, such as the TLA.

Long kanji names

Loanwords

Three and four character loanwords

Abbreviations

Created words

Many four character abbreviations have been created for particular products or TV shows.

Contractions of names

Highways and railway lines

Many highways and railway lines have names that are contractions of the names of their endpoints. For example, the Tomei Expressway takes one kanji (東) from Tokyo and the other (名) from Nagoya (its pronunciation changes from the kunyomi na to the onyomi mei). The Tokyu Toyoko Line links Tokyo and Yokohama, taking part of its name from each city. The railway tunnel linking Aomori and Hakodate is called the , using the first kanji from Aomori, 青森, and Hakodate, 函館. Abbreviated and contracted words

statystyki po�ciel keno keno online casinos

:: RELATED NEWS ::

Shonen
Shōnen (kanji: 少年, hiragana: しょうねん) significa literalmente "joven" (Hombre) pero el termino se puede utilizar para referise a un tipo de anime y manga que está dirigido a los chicos adolescentes, aunque a veces puede atraer también a las chicas. Suele haber peleas y grandes dosis de acción, o bien romances vistos desde el punto de vista del chico. Algunos ejemplos son

Los Enemigos
Los Enemigos es un grupo musical formado en Madrid en 1985 liderada por Josele Santiago ha sido una de las bandas históricas del rock español. El mismo año de su formación ganan el concurso de rock Villa de Madrid para grabar en el 1986 el primero de una larga cantidad de álbumes hasta el

Simón Bakalar
También conocido como 'Simon Baccalaureus Pragensis', nombre latinizado de Simón Bakalar de Praga (1485-1551), cuyo verdadero nombre era Simón Hajeck (o Hájek, dependiendo de la grafía empleada) Fue muy famoso en Praga por el taller alquímico que desde 1518 (siete años antes del nacimiento de su hijo, el doctor Taddeus Hajeck), mantenía en su casa y que contaba con la ayuda y colaboración de jóvenes aprendices de alquimista. Simón sería también el nombre del joven hijo del doctor Hajec

Orlando, Florida
La ciudad de Orlando es la sede del condado de Orange, en el estado de Florida, Estados Unidos. Según el censo norteamericano de 2000, la ciudad tenía una población de 185.951 (la población en el área metropolit

Amir Peretz
Amir Peretz (nacido el 9 de marzo de 1952) es el líder electo del Partido Laborista de Israel. Derrotó a Shimon Peres en las primarias del 9 de noviembre de 2005. Peretz es también el jefe de la federación sindical Histadrut.

Personal

Tallahassee (Florida)
Tallahassee es la capital del Estado de Florida. Tal como indica el censo del año 2000, la población de la ciudad alcanza los 150.624 habitantes y comprende unos 250 km2. Es la capital del condado de León. Tallahassee alberga la Universidad Estatal de Florida, la Universidad de Florida A&M, y la Universidad de la Comunidad de Tallahassee. Es también un importante centro regional para el comercio y la agricultura. La ciudad dispone del Aeropuerto Regional de Tallahassee.

ALBA
La Alternativa Bolivariana para América, llamada también para la América, es un proyecto de colaboración y complementación política, social y económica entre países de América Latina y el Caribe, promovida principalmente por Venezuela y Cuba como contrapartida del Área de Libre Comercio de las Américas, impulsad

Dímero
Un dímero (formado de dos partes), en química es una molécula compuesta por dos unidades similares o monómeros enlazados. Es un caso especial de polímero. Los dímeros más comunes son de tipo azúcares; sacarosa, por ejemplo, es un dímero de una molécula de glucosa y una molécula de Vinland fue el nombre dado por los vikingos a la zona del Golfo de San Lorenzo, Nueva Brunswick y Nueva Escocia. El área fue explorada por iniciativa de Leif Eriksson a partir de Leifbundir, una colonia establecida

Exposición Iberoamericana de Sevilla (1929)
Inaugurada el 9 de mayo de 1929 y clausurada el 21 de junio de 1930, ha sido uno de los hechos más importantes del siglo XX para la ciudad de Sevilla. Hacía diez años que se quería celebrar el evento, sirvió como puerta para abrirse a nuevas corrientes externas y animar al Estado para una modernización que era necesaria de cara al futuro. Estaba ubicada en las proximidades del