:: wikimiki.org ::
| Komet |
Komet
En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet. Hidtil (2005) troede man at kometer hovedsageligt bestod af is og derfor blev beskrevet som "beskidte snebolde". Efter analyse af det arrangerede Deep Impact collision-sammenstød af Comet 9P/Tempel 1 med en 370 kg kobberprojektil med en hastighed 10,2 km/s, har man fundet ud af, at denne komet består af mere støv end is og derfor bedre kan beskrives som en iset støvbold. Dette kan derfor anspore til at tro (men indtil videre kun tro) at dette gælder for mange kometer. Udover støv og is indeholder kometer betydelige mængder CO2, CH4 og andre frosne gasser blandet sammen de store mængder støv og større partikler.
Oprindelse
Langt de fleste kometer antages at stamme fra Oort-skyen, som er en kugleformet skal af milliarder af islegemer uden for Plutos bane og ca. halvvejs til solsystemets nærmeste stjerner. Af endnu ukendte årsager kan det hænde, at banen af en af disse legemer blive forstyrret med det resultat, at det bevæger sig ind mod det indre solsystem og bliver til en synlig komet.
Enkelte kort-periodiske kometer formodes at stamme fra Kuiper-bæltet.
En komets 'anatomi'
Når en komet nærmer sig solen begynder overfladen at sublimere, hvorved vanddamp og andre flygtige stoffer udstødes. De forskellige dele af kometen er:
- Kerne: Relativt fast og stabil, stort set is og gasser med en lille andel støv og andre faste stoffer. Kernen er normalt ikke synlig, da overfladen er næsten kulsort. Sommetider ses i teleskoper en 'falsk kerne', der imidlertid er reflekteret sollys fra tætte gasskyer nær kernen.
- Jets: En komet fordamper ikke jævnt over hele overfladen, men udstøder især gasser i form af stråler (jets) fra aktive områder på overfladen.
- Koma: Tæt sky af vand, carbondioxid og andre neutrale gasser sublimeret fra kernen. Komaen har en blågrønlig farve.
- Støvhale: Op til 10 millioner km lang, består af fine støvpartikler på størrelse med røg, der er løsrevne fra kernen på grund af presset fra flygtige gasser. Dette er den tydeligste del af en komet for det blotte øje. På fotografier har halen ofte en brunlig eller rødlig nuance. En støvhale efterlader et spor af fine partikler eller meteoroider i kometens bane, der kan udløse meteorsværme eller -storme, hvis Jorden tilfældigvis krydser et sådant spor. Næsten alle tilbagevendende meteorsværme såsom Perseiderne, Leoniderne etc kan spores tilbage til kendte kometer.
- Ionhale: Op til 100 millioner km lang, består af plasma og viser mønstre af stråler og striber pga. vekselvirkninger med solvinden. Ionhalen vender altid bort fra solen uanset kometens bevægelsesretning. På billeder normalt blålig.
- Hydrogensky: Enormt (millioner af kilometer i diameter), men tyndt svøb af neutralt hydrogen (brint). Ikke synlig.
Navngivning
Kometer navngives af IAU efter følgende system. Efter et indledende "C/" (der ofte udelades) kommer opdagelsesåret, fulgt af et bogstav, der angiver den halvmåned, hvor kometen blev opdaget og dernæst et fortløbende nummer. Til sidst følger navnet på kometens opdager(e) i parentes.
Et eksempel: C/1995 O1 (Hale-Bopp)
Denne betegnelse angiver, at kometen blev opdaget i anden halvdel af juli (O) 1995 og at det var den første kometopdagelse i den halvmåned. To personer er krediteret for opdagelsen: Alan Hale og Thomas Bopp. En komet kan være opdaget uafhængigt af flere personer, men kun de første to opdagere får deres navne på kometen adskilt med en bindestreg.
Periodiske kometer angives på følgende måde (eksempel): 2P/Encke, hvor tallet simpelthen er et fortløbende nummer, P angiver, at den er periodisk. Efter skråstregen følger opdagerens navn (her Encke).
Nogle kendte kometer
- 1P/Halley (Halley's komet): Den først opdagede periodiske komet. Den engelske astronom Edmond Halley beregnede i 1705, at forskellige observationer af klare kometer i de foregående århundreder i virkeligheden var tilsynekomster af den samme komet. Han forudsagde også, at kometen ville vise sig igen i 1758. Kometen dukkede op præcist som forudsagt og er siden kendt som Halley's komet.
- C/1995 O1 (Hale-Bopp): Den store komet i 1997 og en af det 20. århundredes bedste kometer. Det er en af de absolut største kometer, man kender. Kernen anslås til at være over 40 km i diameter. Hale-Bopp var bemærkelsesværdig ved at være synlig med det blotte øje i mere en et år, hvilket er en rekord.
- C/1996 B2 (Hyakutake): En meget klar komet, der passerede Jorden på en afstand af kun 10 millioner kilometer.
- C/1975 V1 (West): En stor komet i begyndelsen af 1976. Kom meget tæt på solen og splittedes i flere stykker, hvilket muligvis er forklaringen på, at West blev så klar som den gjorde.
Kilder/referencer
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/10/051014073205.htm 2005-10-15, Sciencedaily: Evidence For More Dust Than Ice In Comets] Citat: "...dust/ice mass ratio, which is larger than one, suggesting that comets are composed more of dust held together by ice, rather than made of ice comtaminated with dust. Hence, they are now ‘icy dirtballs’ rather than ‘dirty snowballs’ as previously believed..."
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/comets.html De ni planeter: Kometer]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Comets/ Comets]
- [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/Kapitel3.html 3. Asteroider og Kometer]
- [http://home.worldonline.dk/obeck/univers/univers13.html Kometer]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/040618064258.htm 2004-06-18, Sciencedaily: NASA Spacecraft Reveals Surprising Anatomy Of A Comet]
- [http://comets.amsmeteors.org/index.html Gary Kronk's Comets & Meteor Showers]
Kategori:Solsystem
Kategori:Komet
Kategori:DK5 52.45
ja:彗星
ko:혜성
ms:Komet
simple:Comet
th:ดาวหาง
HimmellegemeEt himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks.:
- Drabant
- Galakser
- Ildkugle
- Kometer
- Meteorer
- Månen
- Neutronstjerner
- Planeter
- Satellitter
- Solen
- Stjernehobe
- Stjerner
- Stjernetåger
Se også
- aberration
Kategori:Astronomi
ja:天体
ko:천체
th:วัตถุท้องฟ้า
Is
Is har flere betydninger:
- Is (vand) - frosset vand
- Is (mad) - flødeis eller sodavandsis
als:Eis
ja:氷
simple:Ice
Methan
Metan er den simplest mulige af millioner af kulbrinteforbindelser - kemiske forbindelser mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart.
Miljøforhold
Metan dannes som et slutprodukt fra anaerob nedbrydning af visse typer organisk materiale, hvorfor gassen også omtales som sumpgas eller biogas.
80% af den metan der findes i miljøet, kommer fra menneskelige aktiviteter, primært fra landbrug. I løbet af de sidste 200 år er atmosfærens metanindhold mere end fordoblet fra 0,8 til 1,7 ppm.
Metan er en såkaldt drivhusgas, som medvirker til at "fange" mere solvarme i atmosfæren. Denne gasart er en 22 gange mere effektiv "bidragyder" til drivhuseffekten end carbondioxid eller kultveilte, en anden og mere velkendt drivhusgas. Den seneste globale temperaturstigning har betydet en begyndende optøning af den sibiriske tundra, hvor permafrost ellers har bundet enorme mængder af metan i de frosne moser.
Tekniske anvendelser
Metan bruges som energikilde, idét det er er den primære bestanddel i naturgas. Metangas lugter i sig selv ikke af noget, så når gassen skal bruges som brændstof, tilsætter man en lille smule af en stærkt lugtende svovlforbindelse, f.eks. ætylmercaptan, så mennesker via deres lugtesans bliver advaret i tide om lækager.
Se også
- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper
Eksterne henvisninger
- [http://www.utopiasprings.com/methane.htm Methane hydrate ice: A Possible Mechanism For Ice Age And Global Warming Cycles] Citat: "...Current Estimates of Methane Hydrates are on the order of 1 to 2 Million Trillion Cubic Feet..."
- [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=10840806&dopt=Abstract Methane ice worms: Hesiocaeca methanicola colonizing fossil fuel reserves]
- [http://www.science.psu.edu/alert/iceworms.htm July 29, 1997 Scientists Discover Methane Ice Worms on Gulf of Mexico Sea Floor ]
Kategori:Alkan
ja:メタン
Oort-skyen
Oort-skyen er en sværm af utallige små islegemer (komet-kerner), som kredser omkring vort solsystem. Skyen formodes at danne en tyk kugleskal, som ligger i en afstand af 50000 til 100000 astronomiske enheder fra solen, dvs omkring 2000 gange længere ude end Pluto og næsten halvvejs til den nærmeste stjerne.
Oort-skyen er kilden til langt de fleste kometer. Normalt bevæger Oort-sky objekterne sig i stabile baner, men af og til kan en forstyrrelse (f.eks. en forbipasserende stjerne) dirigerer et sådant legeme ind mod det indre solsystem. Hvis det kommer inden for Jupiters bane vil dets overflade begynde at fordampe og det udvikler sig til en komet med koma og måske hale. Visse kort-periodiske kometer antages dog at stamme fra Kuiper-bæltet og ikke fra Oort-skyen.
Se også
- komet
- Kuiper-bæltet
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/kboc.html Kuiper bæltet og Oorts sky]
Kategori:Astronomi
Kategori:Solsystem
Kategori:Komet
ja:オールトの雲
ko:오르트 구름
ms:Awan Oort
th:เมฆออร์ต
Solsystem
Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer).
I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.
Objekter i solsystemet
- Solen
- Vulcanoidebæltet, Vulcanoide (hypotetisk asteroidebælte)
- Merkur
- Venus
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
- Aten-asteroide: 2062 Aten
- Jorden
- Måner: Månen, 3753 Cruithne
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
- Apollo-asteroide: 2004 AS1
- Amor-asteroide: 433 Eros (1898 DQ)
- Mars > Trojanske asteroider
- Måner: Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Himalia
- Saturn
- Måner: Epimetheus, Janus, Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Phoebe
- Kentaur asteroider. Se også kentaur
- 2060 Chiron, 5145 Pholus, 7066 Nessus
- Uranus
- Måner: Portia, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Sycorax
- Neptun
- Måner: Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid
- Trans-Neptunske objekter
- Pluto (nogen mener dog at Pluto/Charon er for lille til at være en planet).
- Måner: Charon (er dog så stor at nogen mener, der er tale om en dobbeltplanet sammen med Pluto).
- 2003 UB313
- Kuiper-bæltet
- Plutinoer
- Quaoar fundet i 2002, det debatteres stadig om den kan kaldes en planet.
- Sedna (2003 VB12) (nogen mener dog at Sedna er for lille til at være en planet).
- 2004 DW
- 2003 EL61
- 1992 QB1
- 2001 KX76
- Oort-skyen
Oort-skyen
Eksterne henvisninger
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..."
Kategori:Astronomi
ja:太陽系
ko:태양계
ms:Sistem suria
simple:Solar system
Stjerne
med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]]
En stjerne består primært af en stor mængde brint og helium, som ved fusion omdannes til tungere grundstoffer. I fusionsprocessen dannes store mængder energi, der bl.a. resulterer i udsendelse af synligt lys fra en stjernes overflade. Et eksempel er vores sol.
Stjerners liv og død
Alle stjerner »fødes« af skyer af interstellar gas, primært brint, som trækker sig sammen på grund af interne tyngdekræfter. Til at starte med er disse skyer ganske tynde, men når først kollapset er sat i gang (astronomerne har endnu ikke klarhed over hvad der udløser det), stiger tryk, tæthed og temperaturer. Er der brint nok, nåes det punkt, hvor de centrale dele er varme og tætte nok til at sætte gang i fusionsprocesser i den nye stjernes centrale dele. Varmen fra brint-fusionen får materialet i stjernens centrum til at udøve et udadrettet tryk, som i det meste af stjernens »liv« vil balancere mod vægten af det omkringliggende stjernemateriale. Stjerner i denne tilstand af ligevægt ligger i den såkaldte hovedserie i Hertzsprung-Russell diagrammet.
Hertzsprung-Russell diagrammet
Hvis den stofmængde der er til rådighed, er mindre end ca. en 20.-del af vor Sols masse, kommer kerneområdet dog aldrig op på tryk- og temperaturforhold der tillader fusionsprocesserne. I stedet skabes en såkaldt brun dværg - et lyssvagt legeme som skaber sin (stærkt begrænsede) energi ved simpel sammensynkning i stedet for kernefysik.
Når brint-beholdningen i stjernens indre er ved at slippe op, »vinder« presset af tyngden af det omkringliggende materiale og presser kernen sammen indtil en ny fusionsproces, triple-alfa-processen (hvor 3 heliumatomer samles til en kerne af et kulstof-atom), kan finde sted: Varmen fra denne proces blæser de ydre lag af stjernen udad, så disse udvider sig og køles ned: Stjernen er nu det astronomerne kalder for en rød kæmpe (eller evt. rød superkæmpe).
Tunge stjerner kan fortsætte med at fusionere stadig støre atomkerner, indtil de ender i en reaktion der danner jern: Dette grundstof er »endestationen«, fordi al kerneomdannelse af jernatomer kræver energi i stedet for at producere det.
Når der ikke længere produceres energi i en stjernes indre, vil tyngden fra de ydre dele af stjernen presse den nu »døde« kerne sammen. Stjerner som vor egen sol vil blot falde sammen til en varm og lille stjerne af den slags der kaldes for en hvid dværg: Denne producerer ikke »ny« energi, men køler blot ganske langsomt af.
For stjerner der er mere end ca. halvanden gange så tung som Solen, kan atomerne i kernens materiale ikke »bære vægten« af det sammensynkende materiale: Elektronerne omkring atomkernerne bliver ganske enkelt mast ind i kernen, hvor de reagerer med protonerne og danner neutroner. Denne kollaps er temmelig voldsom, og blæser de ydre dele af stjernen væk. Tilbage er blot et massivt legeme af tætpakkede neutroner - en såkaldt neutronstjerne.
Når endnu større stjerner kollapser, kan end ikke sammenpressede neutroner »bære vægten«, og slutproduktet er et såkaldt sort hul - et legeme så tæt, at den lokale tyngdekraft omkring det er for stærk til at selv lys kan forlade det.
Farver og spektralklasser
Lyset fra en stjerne har et spektrum (farvesammensætning) der fortæller noget om stjernens temperatur og stofsammensætning, i det mindste for så vidt angår de lysudsendende dele af stjernens overflade. Af den grund inddeler man stjerner i forskellige spektralklasser - sorteret efter faldende, tilsvarende temperatur hedder stjernernes spektralklasser:
O, B, A, F, G, K, M, R, N, S
Den lidt »tilfældige« bogstavfølge skyldes at klassifikationssystemet blev opfundet inden man lærte den nærmere betydning af de forskellige klasser. Man kan huske rækkefølgen ved hjælp af denne memotekniske remse: »Oh, be a fine girl, kiss me right now, sweetie!«.
Hvis man varmer f.eks. et stykke jern op, vil det først blive rødglødende, siden skifter lyset fra gløden over orange og gult til »hvidglødende«: På samme måde er lyset de koldeste stjerner (med overfladetemperaturer på et par tusinde celsiusgrader) rødligt, mens varmere stjerner udsender gult, orange og hvidt lys - Solen med sin overfladetemperatur på knap 6000°C, klassificeres således som en »gul« stjerne af astronomerne.
Og der findes langt varmere stjerner: De der er »varmere end hvidglødende« har et blåt skær i deres lys, fordi de udsender mest af det kortbølgede, blå lys. De varmeste blandt disse blå stjerner har overfladetemperaturer på henved 45.000°C.
Se også
- Dobbeltstjerne
- Solen
Eksterne henvisninger
- [http://www.cozmo.dk/astrofys/ Det astrofysiske grundlag for liv I]
- [http://as.dsri.dk/AstronomiskGuide/himmel.html Astronomisk Selskab, Astronomisk guide: Stjernerne på Himlen]
- [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php Curious About Astronomy? Stars], [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php#questions Curious About Astronomy? Stars, Questions]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/ Stars]
- NASA: [http://chandra.nasa.gov/ Chandra X-ray Observatory News], Harvard: [http://chandra.harvard.edu/ Chandra X-ray Observatory News]
- Hubblesite: [http://hubblesite.org/newscenter/archive/category/star/ Star]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2983298.stm 13 June, 2003, BBCNews: Strange star puzzles astronomers] Citat: "...Achernar, otherwise known as Alpha Eridani...fairly close to us, being about 145 light-years distant...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031128082715.htm 2003-11-28, Science Daily: Biggest Star In Our Galaxy Sits Within A Rugby-ball Shaped Cocoon] Citat: "...Eta Carinae...100 times more massive than our Sun and 5 million times as luminous. This star has now entered the final stage of its life and is highly unstable..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/1/8/1 13 January 2005, Physicsweb: All change for stellar evolution]
Kategori:Astronomi
ja:恒星
ko:항성
ms:Bintang
simple:Star
th:ดาวฤกษ์
Kuiper-bæltet
Kuiper-bæltet er samlingen af asteroider og kometer (Kuiper-bælteobjekter, KBO) i et tallerkenformet bælte, der er i kredsløb uden for planeten Neptun. Bæltet er opkaldt efter astronomen Gerard Kuiper.
Afstanden fra Solen er mellem 30 og 100 AU.
Der menes at være mere end 70.000 objekter større end 100 km i Kuiper-bæltet. Kuiper-bæltet anslås til at have 300 gange mere masse end asteroidebæltet mellem planeterne Mars og Jupiter.
En anden kilde vurderer kuiper-bæltets samlede masse til at være en tiendedel af jordens masse.
Kuiper-objekter
- Pluto (regnes for en planet)
- Quaoar
- Sedna (2003 VB12)
- 1992 QB1
- 2001 KX76
- 2004 DW
- 2002 AW197
Se også
- Solvind
Ekstern henvisning
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/kboc.html Kuiper-bæltet og Oorts sky]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041116234001.htm 2004-11-22, Sciencedaily: Good News For Pluto: KBOs May Be Smaller Than Thought] Citat: "...Researchers estimate that the total mass of the Kuiper Belt is about a tenth of Earth's mass..."We're finally starting to get data on the basic physical parameters of KBOs," Stansberry said..."
Kategori:Solsystem
Kategori:Småplanet
Kategori:Komet
ja:エッジワース＝カイパー・ベルト
ko:카이퍼 대
ms:Lingkaran Kuiper
th:แถบไคเปอร์
Sublimation (faseovergang)Sublimation (sublimering) er en faseovergang direkte fra fast form til gas eller fra gas til fast form uden en mellemliggende væskefase. F.eks. fordampning af sne uden at sneen smelter først. Fysisk/kemisk set er sublimation den faseovergang, der forekommer ved tryk og temperaturer under tripelpunktet i et fasediagram.
Andre betydninger af sublimation
MeteoroideEn meteoroide er et lille stenet objekt i kredsløb om Solen. En meteoroide er mindre end en småplanet (asteroide). Nogle definerer at et objekt som er stenet og mindre end 50 meter i diameter kaldes en meteoroide.
Se også
- Månen; Jordens måne
- kondrule
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html#M meteoroide ]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/meteorites.html Meteorer, meteoritter og nedslag (meteoroide)]
- [http://as.dsri.dk/sekt/meteor/metproc.html Astronomisk Selskab: Meteorprocessen (meteoroide, meteor=stjerneskud, meteorit)]
- [http://solarsystem.nasa.gov/features/planets/meteoroids/meteoroids.html Solar System Exploration: Bodies: Meteors, Meteorites and Meteoroids]
- [http://starchild.gsfc.nasa.gov/docs/StarChild/solar_system_level1/meteoroids.html Meteoroids]
- [http://www.solarviews.com/eng/meteor.htm Meteoroids and Meteorites]
Kategori:Solsystem
th:สะเก็ดดาว
Hydrogen
Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genos "slags") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
det periodiske system
Brint er luftformigt ved atmosfærisk tryk. Fri brint optræder som brintmolekyler, H2. Brint er brændbart.
Brint H har tre kendte isotoper:
#Det stabile protium ("almindelig hydrogen") (1H) med én nukleon; en proton.
#Det stabile deuterium D (2H) med to nukleoner; en proton og en neutron. Kaldes også tung brint.
#Det radioaktive tritium T (3H) med tre nukleoner; én proton og to neutroner. Kaldes supertung brint.
Brint er et af de få brændstoffer der har højere brændværdi end olie og benzin, og det bruges derfor som raketbrændstof i bl.a. de amerikanske rumfærgers interne hovedmotorer. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som olie og benzin består af. Ved forbrænding af brint dannes vand.
Det er blevet anslået, at brint udgør omkring 3/4 af universets masse. På Jorden findes brint primært bundet til andre grundstoffer som i vand og organisk materiale. Der findes en lille smule fri brint i jordens atmosfære (ca. 1 ppm efter volumen). Fri brint fremstilles bl.a. ved elektrolyse af vand.
Det danske navn brint er dannet i 1814 af H.C. Ørsted af ordet brænde, ældre og dial. også brinne (sammenlign ilt). Tidligere blev det kaldt vandstof, der ligesom tysk Wasserstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske hydrogenium.
Se også
- Brintpille, brændselscelle, energi, fusion, pH, zeppeliner, Hydrogenion, Grundstoffer efter atomnummer.
Eksterne henvisninger
- [http://www.hyweb.de/ HyWeb - hydrogen fuel cell energy information]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/08/040825094820.htm 2004-08-26, Sciencedaily: Vast New Energy Source Almost Here: Solar Hydrogen Fuel Dream Will Soon Be A Reality, Australian Scientists Predict] Citat: "...Using special titanium oxide ceramics that harvest sunlight and split water to produce hydrogen fuel..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040214081412.htm 2004-02-16, ScienceDaily: New Reactor Puts Hydrogen From Renewable Fuels Within Reach] Citat: "...The first reactor capable of producing hydrogen from a renewable fuel source - ethanol - efficiently enough to hold economic potential has been invented by University of Minnesota engineers. When coupled with a hydrogen fuel cell, the unit - small enough to hold in your hand - could generate one kilowatt of power, almost enough to supply an average home, the researchers said...if you used ethanol to make hydrogen for a fuel cell, you would get 60 percent efficiency..."
- [http://www.technologyreview.com/articles/rnb_052003_2.asp MIT, Technology Research News, May 20, 2003: Material Eases Hydrogen Storage]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/06/030610075242.htm ScienceDaily, 2003-06-10: Powering Fuel Cells: Oxide Materials May Facilitate Small-scale Hydrogen Production]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030529/MILJO/105300044 Ing.dk, 29.05.2003: Sverige satser på kunstig fotosyntese til brintproduktion]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030425&Kategori=MASKIN&Lopenr=104250027&Ref=AR 25.04.2003 ChevronTexaco klar til at teste nyt brintlager] Nyt brintlager, hvor brinten lagres i metalhydrid giver håb om forureningsfri transport.
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1727312.stm BBCNews: 24 December, 2001, Iceland launches energy revolution]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030424&Kategori=MILJO&Lopenr=104250026&Ref=AR 24.04.2003 Brinttank-station åbnet på Island] Verdens første brint-tanksted åbnet på en almindelig tankstation - som led i ambitiøst stor-skala pilot-projekt, som skal teste brint som energiforsyning til transportsektoren.
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3539.html Ing.dk, 20.03.2001, BMW´s brintbil kører 226 km/t]
- [http://www.shell.com/home/Framework?siteId=hydrogen-en Hydrogen-Based Sustainable Power For The 21st Century]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4191.html Ing.dk, 05.07.2001: Norge og Sverige satser på brint]
- [http://www.brintbiler.dk/ blad og forum om brint-/hybrid-biler]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2705607.stm 29 January, 2003, The long road for hydrogen]
- [http://unisci.com/stories/20014/1221013.htm 21-Dec-2001, UniSci: Hydrogen Atoms Transfer In Same Way As Electrons Do]
- [http://www.commondreams.org/headlines03/0625-09.htm June 25, 2003, Common Dreams: Wind Power Set to Become World's Leading Energy Source] Citat: "...in contrast to natural gas prices, which are highly volatile and can double in a matter of months, wind prices are declining....Wind power is now a viable, robust, fast-growing industry. Cheap electricity from wind makes it economical to electrolyze water and produce hydrogen...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/06/030626235144.htm Science Daily, 2003-06-30, New Catalyst Paves Way For Cheap, Renewable Hydrogen]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2002/split/611-1.html Number 611 #1, October 29, 2002, Physics News Update: The Internal States of Anti-Hydrogen]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040206085311.htm 2004-02-06, ScienceDaily: Seeing How Plants Split Water Could Provide Key To Our Future Energy Needs]
- [http://physicsweb.org/article/news/6/4/6 10 April 2002, PhysicsWeb: Hydrogen metal on the horizon] Citat: "...Now an experimental study of solid hydrogen at pressures up to 320 GPa predicts that it will become metallic at a pressure of 450 GPa - over four million times atmospheric pressure...."
Kategori:Grundstoffer
ja:水素
ko:수소
ms:Hidrogen
simple:Hydrogen
th:ไฮโดรเจน
Kategori:SolsystemKategori:Astronomi
als:Kategorie:Sonnensystem
ja:Category:太陽系
ko:분류:태양계
th:Category:ระบบสุริยะ
Kategori:DK5 52.4552.45 Kometer og meteorer
Kategori:DK5 52.4 Bureau County, ILBureau County, Illinois
cheap tickets Dorota Rabczewska szkolne darmowe statystyki zycie
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Otorhinolaryngologisch
Die Hals-Nasen-Ohrenheilkunde (kurz HNO-Heilkunde) stellt ein Teilgebiet der Medizin dar, das sich mit Erkrankungen, Verletzungsfolgen, Fehlbildungen und Funktionsstörungen der Ohren, der oberen Luftwege, der Mundhöhle, des
|
Enzan
Enzan (塩山市 Enzan-shi) ist eine japanische Stadt im nordöstlichen Teil der Präfektur Yamanashi.
Enzan liegt in 388 m ü. NN rund 100 km westlich von Tokio und 10 km nordöstlich der Präfekturhauptstadt Kofu. Die Stadt wurde am 5. April 1954 gegründet. Im J
|
Franz Johann von Schmithausen - Rosendal
Franz Johann von Schmithausen-Rosendal (
- 14. Dezember 1502; † 9. Juni 1578 in Kleve) ein vom Niederrhein stammender Diplomat.
Der niederrheinische Adlige und Sohn von Adelbert von Schmithausen hatte eine fundierte humanistische
|
Emmanuel Leopold Guillaume François Marie
Prinz Emmanuel Leopold Guillaume François Marie von Belgien kam am 4. Oktober 2005 um 13 Uhr 06 im Erasmus-Krankenhaus in Brüssel zur Welt. Er ist das dritte Kind und der zweite Sohn von Kronprinz Philipp von Belgien und seiner Frau Mathilde. Emmanuel steht an vierter Stelle der belgischen
|
Irakische Fußballnationalmannschaft
Die Irakische Fußballnationalmannschaft zählt zu den erfolgreichsten asiatischen Fußballnationalmannschaften. Das Hauptstadion ist der Al-Shaab Stadium in Bagdad, seit dem Dritten Golfkrieg werden allerdings nur nach Auswärts-Spiele bestritten.
Bei der Asienmeisterschaft 2004 sowie bei den Olympischen Spiele 2004, belegte das Team jeweils den vierten Platz.
|
|
Adolf Lippold
Adolf Lippold (
- 23. Oktober 1926 in Erlangen; † 11. Juni 2005) war ein deutscher Althistoriker.
Adolf Lippold wurde 1952 an der Universität Erlangen promovie
|
Generalissimo
Generalissimus (von ital. Generalissimo, etwa General der Generäle) ist eine veraltete Bezeichnung für einen selbständig handelnden Oberbefehlshaber, wurde aber auch als bloßer Titel benutzt. Er kennzeichnet auch einen selbst über Marschällen stehenden Oberbefehlshaber sämtlicher Streitkräfte eines Landes.
Historische Beispiele
- Eugen von Savoyen
- Albrecht von Wallenstein
|
Laurent (South Dakota)
Laurent is eine geplante Siedlung für Gehörlose, Schwerhörige und andere Gebärdensprache benutzende Menschen, die in McCook County in South Dakota errichtet werden soll. Sie ist nach Laurent Clerc, einem amerikanischen Pionier der Gebärdensprache, benannt.
Das Projekt
|
|
