:: wikimiki.org ::
| Konstitutionelt Monarki |
Konstitutionelt monarkiEt konstitutionelt monarki er et demokratisk regeringssystem, hvor statsoverhovedet er en monark, normalt under en skreven grundlov.
En undtagelse er Storbritannien, som har et af de ældste konstitutionelle
monarkier, men ikke har en skreven grundlov. I stedet fungerer det under
en samling af skrevne love, uskrevne regler, royale privilegier og traditioner, som tilsammen former Storbritanniens uskrevne grundlov.
I et konstitutionelt monarki overgår posten som statsoverhoved ved arv inden for en royal familie. I et konstitutionelt monarki er statsoverhovedet ikke regeringsleder, men den person hvis navn koordinerer det parlamentariske systems regeringsfunktioner. Der er undtagelser. Både Kongen af Sverige og Japans kejser er udelukket fra den praktiske proces i regeringsledelsen af deres landes moderne forfatninger. Begge lande betegnes dog som konstitutionelle monarkier.
Det siges om det konstitutionelle monarki, at monarken er magthaver af navn, men ikke regerer landet i praksis. De fleste af de moderne konstitutionelle monarkier har deres oprindelse i tidligere mere magtorienterede monarkier, hvor
monarken ofte styrede landet enevældigt. Det er ikke et krav i et konstitutionelt monarki at parlamentet/folketinget er demokratisk valgt, men dette er ofte tilfældet.
Danmark
I Danmark overgik vi fra enevælde til konstitutionelt monarki i perioden 1848-1849.
Selve overgangen i Danmark fra enevælde til folkestyre skete i fred og
fordragelighed. Christian VIII havde i sin korte regeringstid (1839-1848) tilsyneladende læst skriften på væggen. Han var Danmarks sidste enevoldskonge, men tillod et begrænset by- og landkommunalt selvstyre. Christian VIII anbefalede sønnnen Frederik VII at opgive enevælden, og da denne desuden ikke var synderligt interesseret i politik, underskrev han den 5. juni 1849 Danmarks Riges Grundlov.
Konstitutionelle monarkier
- Antigua og Barbuda (fra 1981)
- Australien
- Belgien
- Canada
- Danmark (fra 1849)
- Liechtenstein
- Luxembourg
- Marokko
- Monaco (fra 1911)
- Nepal
- Holland
- Norge
- Salomonøerne
- Spanien
- Sverige
- Storbritannien
- Thailand (fra 1932)
- Tuvalu
Kategori:Politiske systemer
ja:立憲君主制
ko:입헌 군주제
ms:Raja berperlembagaan
zh-min-nan:Ū hiàn-hoat ê ông-kok
DemokratiDemokrati (græsk δημοκρατία, af δήμος, démos - folk og κρατία, kratía - styre, herredømme), folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Historie
Demokrati blev først brugt til at beskrive styreformen i bystaten Athen, hvor alle væsentlige beslutningen blev afgjort af en forsamling, hvor alle frie mænd over 30 havde ret til at deltage.
I renæssancen kom demokratiet på mode igen, som følge af den borgerlige klasses
voksende økonomiske magt.
Der har været mange steder med styreformer, der var demokratiske, men som blot ikke var kendt under det navn. Det oprindelige islandske alting er et eksempel på dette.
Former for demokrati
Den oprindelige form for demokrati var direkte demokrati, hvor beslutningerne blev taget direkte af folket. Denne form for demokrati kendes stadig i form af bindende folkeafstemninger.
Et problem med direkte demokrati er, at folkestemningen kan være meget følsom overfor enkeltsager, og derved kan beslutningerne virke meget vilkårlige.
For at løse dette problem, samt af hensyn til det upraktiske ved en forsamling af alle borgere i samfund, der er væsentligt større og mere spredte end den gamle athenske bystat, er repræsentativt demokrati i dag det mest udbredte. I et repræsentativt demokrati vælger borgerne et mindre antal folk til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne.
Den udbredte brug af meningsmålinger og fokusgrupper ses af nogen som en trussel mod de fordele med hensyn til stabilitet, som det repræsentative demokrati giver i forhold til det direkte demokrati.
Da politikere ikke kan forventes at være helt upåvirkede af folkestemningen, forventes det, at et moderne samfund supplerer og begrænser demokratiet med en retsstat. I en retstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er forholdsvis svære at ændre. Det er med til at sikre den enkelte borger mod at blive offer for vilkårlige og midlertidige folkestemninger.
I nogle diskussioner bliver selve demokratibegrebet udvidet til også at omfatte de begrænsninger, der er indbygget i retsstatsbegrebet.
Se også
- Platon
- Thomas More
- Erasmus af Rotterdam (født Geert Geertsen)
- John Locke
- Jean-Jacques Rousseau
- N. F. S. Grundtvig
- Søren Kierkegaard
- Det athenske demokrati
Kategori:Politiske systemer
ja:民主主義
ko:민주주의
simple:Democracy
th:ประชาธิปไตย
Grundlov
En forfatning eller grundlov lægger de basale rammer for en stat eller anden form for samfund. En af de centrale ideer med at have en forfatning, er at sikre alle borgere grundlæggende rettigheder, og dermed fravær af vilkårlige overgreb fra lovgivningsmagtens side.
I Danmark er Danmarks Riges Grundlov det primære forfatningsdokument, men også andre dokumenter, for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, antages at have forfatningskarakter. I EU søger man p.t. at få vedtaget en forfatning for hele unionen, den såkaldte forfatningstraktat.
Kategori:Politik
ja:憲法
ko:헌법
simple:Constitution
zh-min-nan:Hiàn-hoat
StorbritannienDenne artikel handler om det geografiske begreb Storbritannien som ofte forveksles med staten Det Forenede Kongerige.
----
Storbritannien er geografisk set en ø som ligger i Atlanterhavet vest for kontinentet Europa. Storbritannien udgør det største sammenhængende område i Det Forenede Kongerige.
Storbritannien, som er den største af de Britiske Øer, har et areal på 229.850 km².
Storbritannien forveksles ofte med det Forenede Kongerige, men i svensk og dansk sprogbrug anvendes benævnelsen Storbritannien synonymt for denne stat.
Se også:
- Engelske regenter
Eksterne henvisninger
- Europæiske Union, Europa-Kommissionen: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret – Vejledning i Udformning af EU-publikationer ? 7.1.1. Betegnelse og forkortelser]
Kategori:Britiske øer
Kategori:Storbritannien
ja:グレートブリテン島
ko:그레이트브리튼 섬
simple:Great Britain
TraditionOrdet tradition kan henføre til:
#Kunsten at huske og bevare en historie fra generation til generation, uden at behøve hjælp fra et skriftsprog. Værktøjer til at hjælpe med denne proces omfatter rytme og bogstavrim. Historierne, som er blevet bevaret på denne måde, kaldes tradition eller er en del af en mundtlig tradition.
#Procedure, som gentages igen og igen, generation til generation, år efter år. For eksempel er det nu en tradition i Danmark og mange andre lande at anskaffe et juletræ i løbet af december måned og evt. danse om det, ved fejring af julen.
Se også
- Arvesæt
- behøvling
- Dansk tradition
- Hævd
- Højtid
- Mærkedag
- Overlevering
- Religion
- Skik
- Tandfe
Eksterne henvisninger
- [http://www.traditioner.dk/ Ingers hjemmeside: Nogle fakta om traditioner og højtider]
- [http://www.straightdope.com/mailbag/mtoothfairy.html Straight Dope Staff Report: What's the origin of the tooth fairy?]
Kategori:Traditioner
Kategori:Folkeminde
RegeringslederEn regeringschef er en person, der har det overordnede ansvar for regeringen i et land - til forskel fra statsoverhovedet. Regeringschefen har i mange lande større magt end statsoverhovedet.
Hvis statsoverhovedet også leder regeringen, bruger man som regel ikke en særlig regeringschef-titel. Man taler således om møder for "stats- og regeringschefer", når regeringsledere mødes.
Titler
Regeringschefer har (haft) forskellige titler i forskellige lande og til forskellige tider:
ParlamentEt parlament er en lovgivende forsamling.
I nogle lande er parlamentet opdelt i to forsamlinger, typisk kaldet overhus og underhus eller førstekammer og andetkammer, som begge skal stemme for et lovforslag for at det kan blive vedtaget.
Parlamenterne i de enkelte lande har ofte særlige navne som man bruger i stedet for det mere generelle parlament.
Navne på parlamenter
- Danmark: Folketinget
- Færøerne: Lagtinget
- Grønland: Landstinget
- Norge: Stortinget
- Sverige: Sveriges riksdag
- Island: Altinget
- England : Overhuset og Underhuset
- Tyskland: Bundestag
- EU: Europa-Parlamentet
Danmark havde indtil 1953 et tokammer-system: Parlamentet hed Rigsdagen og bestod af Folketinget og Landstinget.
Se også
- Parlamentarisme
- Parlamentarisk immunitet
Kategori:Politik
ja:議会
Konge
En konge (norrønt konungr) er normalt et livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat som benævnes et kongerige eller kongedømme. Uden for Europa (historisk også i Europa) forekommer der også valgkongedømmer hvor kongen vælges for en tidsbegrænset periode.
Ofte bruges den latinske form Rex, forkortet R.
Kongeriger i Europa
- Belgien
- Danmark
- Norge
- Nederland
- Spanien
- Storbritannien
- Sverige
Oldtiden
En oldtidskonges opgave var i folkets bevidsthed først og fremmest at sikre gudernes velvilje.
Hvis kongen ikke stod sig vel med guderne under en krig, måtte han dø i kamp - måske fordi hans mænd svigtede ham.
Gudernes velvilje var også nødvendig for at undgå hungersnød. For at formilde guderne igen, kunne det være nødvendigt at ofre kongen til guderne.
Kongerne blev sandsynligvis valgt ved håndsoprækning på tinge, og kandidaterne var ofte sønner eller sønnesønner af konger, som man antog stod sig vel med guderne. Oftest valgtes brodersønner. Man foretrak som regel unge mænd frem for ældre.
Se også
- Kongerækken og Sagnkongerne
- Kongehus titel
Eksterne henvisninger
- [http://www.hurstwic.org/history/articles/society/text/social_classes.htm Hurstwic: Social Classes in Norse Society] Citat: "...Three social classes existed in Norse society...karls...jarls...þræll...Kings and earls in Norse lands were regional (rather than national) rulers in the beginning of the Viking era...In the presence of the king, the Danes were ordered to show their submission by kissing the foot of the king. The leader of the Danes refused..."
Kategori:Politiske systemer
Kategori:Regenters titler
ja:国王
simple:King
SverigeSverige er beliggende på den østlige del af den skandinaviske halvø.
Skove dækker 55% af arealet og er således det dominerende landskabselement i hele Sverige bortset fra Skånes morænesletter. Dog findes der store slettelandskaber ved de store søer. Skovene består hovedsagelig af nåletræer, især gran, men også fyr. Egen trives helt op til nord for de store søer, mens bøgen hovedsagelig er at finde i Skåne, Blekinge og på den sydlige vestkyst. Træproduktion, f.eks. papirfremstilling, er derfor naturligvis et meget vigtigt erhverv.
Grundfjeldet ligger tæt under jordoverfladen i det meste af Sverige, og især i Bergslagen i det mellemste Sverige har der fundet udvinding af jern sted siden middelalderen, og her finder vi også i dag centret for den industrielle produktion.
Sveriges lange udstrækning fra nord til syd bevirker, at vilkårene for landbrugsproduktion bliver meget forskellige. I Skåne er vækstperioden dobbelt så lang som i landets nordlige del, hvilket har medført, at have- og agerbrug dominerer i Skåne, mens kvæghold er vigtigere længere nordpå.
Også i Sverige har der dog fundet en kraftig afvandring sted fra land til by, kraftigst fra de nordlige dele af landet.
Historie
Uddybende artikel: Sveriges historie
Der findes arkæologiske vidnesbyrd om, at det område som udgør det nuværende Sverige, fik sine første indbyggere under stenalderen, efterhånden som indlandsisen fra den sidste istid trak sig tilbage. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen.
En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at det sydlige Sverige var tæt befolket under bronzealderen.
Igennem det 9. århundrede og 10. århundrede var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod øst, specielt de baltiske lande, Rusland og Sortehavet.
I 1397, blev de tre lande Norge, Danmark og Sverige forenet under én konge. Kalmarunionen var ikke en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige brød ud af Kalmarunionen i 1523, da Gustav Eriksson Vasa, senere kendt som Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone.
I det 17. århundrede blev Sverige én af de store magter i Europa, efter at landet med succes havde deltaget i Trediveårskrigen. I flere krige mod Danmark-Norge erobredes vigtige provinser fra disse riger. Positionen forsvandt dog i det 18. århundrede da Rusland tog magten i den store nordiske krig.
Den seneste svenske historie har været fredfyldt. Efter krigen mod Rusland i 1809 tabte Sverige Finland. Den sidste krig mod Norge i 1814 førte til etablering af en personalunion med dette land. Krig truede dog med at bryde ud i begyndelsen af det 20. århundrede, da det norske Storting i 1905 erklærede unionen med Sverige opløst, og det norske folk bekræftede afgørelsen i en folkeafstemning. Krigen blev undgået ved forhandlingerne i Karlstad 1905. Sverige forblev neutral under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.
Den første Nobelprisceremoni blev afholdt i Stockholm i 1901. Fra 1902 er priserne for videnskab og litteratur formelt blevet tildelt af den svenske konge, mens fredsprisen uddeles af det norske Storting.
Politik
Uddybende artikel: Sveriges politik
Sverige har været et monarki i næsten et årtusinde med skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Den lovgivningsmæssige magt har været delt mellem kongen og parlamentet (Riksdagen). Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680, efterfulgt at et enevældigt kongedømme.
Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809, hvoraf det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genintroduceret i 1917 da kong Gustaf 5. af Sverige efter en lang kamp accepterede at udnævne kabinettet ved flertalsafgørelser i parlamentet. Senere i 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6. Adolf af Sverige, indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel, men alene symbolsk statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter.
Ifølge grundloven er det 349 medlem store étkammerparlament Riksdagen den øverste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan ændre grundloven. For at Rigsdagen kan ændre grundloven kræves en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes rigsdagsvalg mellem disse to vedtagelser. Lovgivning kan fremlægges af regeringen eller af en gruppe eller enkeltpersoner fra parlamentet. Medlemmerne af Rigsdagen vælges efter et proportionalt valgsystem for en 4-årig periode.
Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i instanser bestående af lokale retsinstanser (tingsrätter, modsværende byretter), regionale appelretsinstanser (hovrätter, modsværende landsretter) og en højesteret (Högsta Domstolen).
Sveriges militær
Væbnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995).
Paramilitære styrker: Kystvagt, 600 (1993)
Provinser
Uddybende artikel: Sveriges provinser
Sverige er opdelt i 21 provinser eller län. I hver provins er der en provinsadministration eller länsstyrelse, udnævnt af regeringen. I hver provins er der også et landsting, som er den lokale befolknings repræsentation. Denne vælges af de valgte repræsentanter for den lokale befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, ialt 290 pr. 2005. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svensker føler endnu idag en samhørighed med hjemmelandskapet (historisk provins) snarere end med länet (amtet).
- Blekinge
- Dalarna
- Gotland
- Gävleborg
- Halland
- Jämtland
- Jönköping
- Kalmar
- Kronoberg
- Norrbotten
- Skåne
- Stockholm
- Södermanland
- Uppsala
- Värmland
- Västerbotten
- Västernorrland
- Västmanland
- Västra Götaland
- Örebro
- Östergötland
Geografi
Uddybende artikel: Sveriges geografi
Sverige har trods sin nordlige beliggenhed et primært tempereret klima. Dette skyldes hovedsagelig Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvbærende træer i flertal, i de nordlige områder er gran og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen går solen ikke ned i løbet af sommeren, og natten varer hele døgnet om vinteren.
Øst for Sverige ligger Østersøen og Den Botniske Bugt, hvilket giver landet en lang kystlinje. Mod vest er den skandinaviske bjergkæde beliggende, et område som adskiller Sverige fra Norge.
Den sydlige del af landet er opdyrket, med mere og mere skov jo højere man tager nordpå i landet. Befolkningstallet følger samme mønster, med en høj befolkningstæthed i syd specielt omkring dalen ved søen Mälaren og i Øresundsregionen. Længere mod nord er befolkningstætheden mindre.
Gotland og Öland er Sveriges største øer.
Økonomi
Uddybende artikel: Sveriges økonomi
Understøttet af fred og neutralitet igennem hele det 20. århundrede har Sverige opnået en meget høj levestandard. Dette er bygget op ved en blandingsøkonomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velfærdsgoder gennem en skattefinansieret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Tømmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer i en økonomi som er stærkt orienteret mod handel med udlandet.
Private selskaber står for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien står for 50& af produktionen og eksporten. Landbruget udgør alene 2% af bruttonationalproduktet og beskæftiger også kun 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr på de offentlige finanser førte til et væsentligt overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank fører en inflationsstabiliserende politik med en målsætning om en årlig inflation på 2%.
Kommunikations- og transportsystemet i Sverige er væsentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.
Demografi
Uddybende artikel: Sveriges demografi
Foruden svenskerne lever et lille antal samer i den nordlige del af landet. Den største minoritetsgruppe er finner og andre skandinaver. De seneste årtier er en lang række indbyggere fra Italien, det tidligere Jugoslavien, Iran, Vietnam og Chile samt kurdere og palæstinensere indvandret til landet.
Selv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto sproget svensk, med en lille finsktalende minoritet. Samerne har også deres egne to sprog - ingen af disse er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, meänkieli, romani chib og jiddish.
Sverige har en lang række religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutherske kirke (som for nylig er blevet skilt fra staten). Der er også et antal muslimer i Sverige, med baggrund i indvandringen fra muslimske lande. Nogle samer praktiserer en naturreligion.
Kultur
Uddybende artikel: Sveriges kultur
Svensk kultur i det 20. århundrede er kendetegnet ved pionerarbejde i filmens tidlige dage af Mauritz Stiller og Victor Sjöström. Senere gjorde Ingmar Bergman og skuespillere som Greta Garbo, Ingrid Bergman og Anita Ekberg karriere også uden for landets grænser.
Sange af Bellman, Evert Taube og Birger Sjöberg er internationalt kendt. ABBA sættes ofte lig ny svensk populærmusik, men nye grupper som Soundtrack of our lives og The Hives har også på det seneste opnået international anerkendelse.
Svensk litteratur er også kendt vidt og bredt. Svenske forfattere har opnået en lang række nobelpriser i litteratur. Opdelt på lande rangerer Sverige som den tredjestørste modtager af Nobelprisen i litteratur. Indenfor børnelitteratur står Sverige også stærkt med bl.a. Astrid Lindgreen, som har skrevet Emil fra Lønneberg, Vi børn i Bullerby. Af andre bøger kan nævnes Alfons Åberg.
Helligdage
Uddybende artikel: Sveriges helligdage
Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af kristne helligdage. Hovedparten af disse består dog som en fortsættelse af før-kristne højtideligheder, såsom midsommer aften.
Nationaldagen er den 6. juni (Flagdagen).
Midsommar
Midsommerfesten (midsommarfirandet) er den største folkefest i Sverige. Den finder altid sted den fredag og lørdag, som ligger nærmest den 21. juni.
Svarer til Danmarks Sankt Hans, men fejres på en anden måde.
Om fredagen fejrer man midsommarafton med dans omkring majstangen (Midsommarstången), der oftest sker hen på eftermiddagen. Den traditionelle midsommerspise er sild, nye kartofler ('färskpotatis') med øl og brændevin, og herefter jordbær med fløde ('jordgubbar med grädde').
Lørdagen er midsommardagen som er helligdag.
Øvrige emner
- Sveriges arkitektur
- Sveriges kendte personer
- Sveriges kommunikation
- Sveriges militær
- Sveriges nation
- Sveriges transport
- Sveriges turisme
- Sveriges udenrigsforhold
- Svenske adelsslægter
- Sveriges regenter
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Sweden.html A Birds Eye View Of Sweden Webcams]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk]
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Sverige
als:Schweden
fiu-vro:Roodsi
[[got:
Kejser
Ordet stammer fra Gajus Julius Caesar (Julius Cæsar).
Kejseren repræsenterer en verden, vi alle kender, magtens verden. pengenes verden,våbnenes verden, overdådige kejserslotte, pragtfulde klæder
herskeren over alle osv.
Jordens kejsere har til alle tider - også selvom de smykkede sig med andre titler - været et levende magtbegreb.
Kejser Augustus besluttede, at al verden skulle skrives i mandtal. Hvor mange undersåtter havde han? Hvor meget kunne de betale i skat?
Kejsere er beskevet i utallige bøger, eventyr og film.
Der er idag alene et land, Japan, tilbage som fortsat har en kejser.
Se også
- Romerske kejsere
Kategori:Politiske systemer
Kategori:Regenters titler
ja:皇帝
ParlamentEt parlament er en lovgivende forsamling.
I nogle lande er parlamentet opdelt i to forsamlinger, typisk kaldet overhus og underhus eller førstekammer og andetkammer, som begge skal stemme for et lovforslag for at det kan blive vedtaget.
Parlamenterne i de enkelte lande har ofte særlige navne som man bruger i stedet for det mere generelle parlament.
Navne på parlamenter
- Danmark: Folketinget
- Færøerne: Lagtinget
- Grønland: Landstinget
- Norge: Stortinget
- Sverige: Sveriges riksdag
- Island: Altinget
- England : Overhuset og Underhuset
- Tyskland: Bundestag
- EU: Europa-Parlamentet
Danmark havde indtil 1953 et tokammer-system: Parlamentet hed Rigsdagen og bestod af Folketinget og Landstinget.
Se også
- Parlamentarisme
- Parlamentarisk immunitet
Kategori:Politik
ja:議会
DemokratiDemokrati (græsk δημοκρατία, af δήμος, démos - folk og κρατία, kratía - styre, herredømme), folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Historie
Demokrati blev først brugt til at beskrive styreformen i bystaten Athen, hvor alle væsentlige beslutningen blev afgjort af en forsamling, hvor alle frie mænd over 30 havde ret til at deltage.
I renæssancen kom demokratiet på mode igen, som følge af den borgerlige klasses
voksende økonomiske magt.
Der har været mange steder med styreformer, der var demokratiske, men som blot ikke var kendt under det navn. Det oprindelige islandske alting er et eksempel på dette.
Former for demokrati
Den oprindelige form for demokrati var direkte demokrati, hvor beslutningerne blev taget direkte af folket. Denne form for demokrati kendes stadig i form af bindende folkeafstemninger.
Et problem med direkte demokrati er, at folkestemningen kan være meget følsom overfor enkeltsager, og derved kan beslutningerne virke meget vilkårlige.
For at løse dette problem, samt af hensyn til det upraktiske ved en forsamling af alle borgere i samfund, der er væsentligt større og mere spredte end den gamle athenske bystat, er repræsentativt demokrati i dag det mest udbredte. I et repræsentativt demokrati vælger borgerne et mindre antal folk til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne.
Den udbredte brug af meningsmålinger og fokusgrupper ses af nogen som en trussel mod de fordele med hensyn til stabilitet, som det repræsentative demokrati giver i forhold til det direkte demokrati.
Da politikere ikke kan forventes at være helt upåvirkede af folkestemningen, forventes det, at et moderne samfund supplerer og begrænser demokratiet med en retsstat. I en retstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er forholdsvis svære at ændre. Det er med til at sikre den enkelte borger mod at blive offer for vilkårlige og midlertidige folkestemninger.
I nogle diskussioner bliver selve demokratibegrebet udvidet til også at omfatte de begrænsninger, der er indbygget i retsstatsbegrebet.
Se også
- Platon
- Thomas More
- Erasmus af Rotterdam (født Geert Geertsen)
- John Locke
- Jean-Jacques Rousseau
- N. F. S. Grundtvig
- Søren Kierkegaard
- Det athenske demokrati
Kategori:Politiske systemer
ja:民主主義
ko:민주주의
simple:Democracy
th:ประชาธิปไตย
1849Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne - 1840'erne - 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne
Årstal: 1844 1845 1846 1847 1848 - 1849 - 1850 1851 1852 1853 1854
----
Konge i Danmark: Frederik 7. 1848 -1863
----
Begivenheder
- 12. januar - Der indføres almindelig værnepligt i Danmark - et par uger før Treårskrigen genoptages efter en vinterpause.
- 23. januar - Elizabeth Blackwell blev tildelt sin MD af Medical Institute of Geneva, New York, og blev dermed USA's første kvindelige læge.
- 8. februar - Den Danske Dyrlægeforening stiftes.
- 5. juni - Danmarks Riges Grundlov underskrives af Frederik 7.
- Herremænds revselsesret overfor gifte husmænd ophæves
- Krav om pas ved indenlandske rejser ophæves.
Født
- 22. januar - August Strindberg, svensk forfatter. Han dør i 1912.
- 18. februar - Alexander Kielland, norsk forfatter.
Dødsfald
- 11. maj - Otto Nicolai, tysk komponist. 38 år.
- 6. juli - Olaf Rye, dansk general.
- 7. oktober - Edgar Allan Poe, amerikansk digter.
- 17. oktober - Frédéric Chopin, polsk komponist og pianist. 39 år.
Bøger
- Kalevala - 2. udvidede udgave af den oprindelige udgave fra 1835 af det finske nationalepos, indsamlet af Elias Lönnroth.
49
ko:1849년
ms:1849
simple:1849
Christian 8.
Christian 8. af den oldenborgske slægt, konge af Norge i 1814 og konge af Danmark 1839–1848. Christian 8., søn af arveprins Frederik (halvbroder til den sindssyge Christian 7.), fødtes den 18. september 1786 på Christiansborg Slot. Da Frederik 6. ikke efterlod sig sønner, var arveprinsens søn Christian Frederik ifølge Kongeloven nærmeste arving til tronen. Han var konge af Danmark fra 1839–48. I 1806 giftede han sig med sin kusine Charlotte Frederikke, men deres ægteskab blev ulykkeligt. Charlotte Frederikke fødte i 1808 en søn, den senere Frederik 7. Da Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin franske sanglærer, komponisten Edouard du Puy (Ungdom og Galskab), blev ægteskabet ophævet, og Charlotte Frederikke forvistes til Horsens og fik forbud mod nogensinde at se sønnen igen. du Puy forvistes til Sverige.
I maj 1813 sendte Frederik 6. prins Christian Frederik til Norge som statholder med henblik på at styrke den norske loyalitet mod kronen. Denne havde lidt nogen skade under Danmarks ulykkelige alliance med Napoleon. Ved freden i Kiel den14. januar 1814 måtte kongen afstå Norge til den svenske konge. Sverige havde betinget sig at få Norge for at indgå i alliancen mod Napoleon.
Christian Frederik sluttede op om den norske uafhængighedsbevægelse og underskrev den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Samme dag blev han valgt til konge af Norge. Men allerede den 14. august samme år måtte han ved Konventionen i Moss abdicere, mod at Norge fik beholde sin konstitution og sine uafhængige institutioner. Stortinget vedtog den 4. november de nødvendige ændringer i Grundloven og valgte kongen af Sverige til norsk konge i en løs personalunion.
Den skuffede prins Christian Frederik forlod Norge 10. oktober 1814 og vendte tilbage til Danmark, hvor han i 1815 giftede sig med Caroline Amalie af Augustenborg. Samme år udnævntes han til guvernør over Fyn og Langeland. Fra 1818-1822 var Christian Frederik og Caroline Amalie på en længere udlandsrejse, hvor de fik lejlighed til træffe Europas førende statsmænd, og Christian Frederik kunne pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser. I 1831 blev Christian Frederik medlem af statsrådet, hvor han viste stor forståelse for de nationalliberale og den vågnende danskhed i hertugdømmerne.
Efter Frederik 6.'s død den 13. december 1839 arvede den 53-årige prins Christian Frederik tronen. Under navnet Christian 8. kunne han ved den sidste kroning i Danmarks sætte kronen på sit eget hoved. De danske liberale huskede hans indsats i Norge, og mange forventede, at Christian 8. ville give en fri forfatning, men kongen skuffede de liberale forventninger. Han så det slesvigske problem vokse og forsøgte at dele sol og vind lige. I 1840 udsendte han en forordning om, at dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de dele af Slesvig, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog.
Den liberale opposition mod enevælden voksede de følgende år. Èn af de mest fremtrædende lederskikkelser i denne kamp var den ekstremt veltalende jurist Orla Lehmann, medstifter af dagbladet Fædrelandet i 1839 og medlem af Københavns borgerrepræsentation i 1840. I 1841 holdt han en brandtale i Nykøbing F., hvor han opfordrede bønderne til at tage del i arbejdet for en fri forfatning. Det kostede ham tre måneders fængsel, hvilket kun forøgede hans popularitet. I 1846 var han medstifter af Bondevennernes Selskab. Det kulminerede med, at Orla Lehmann var hovedtaler ved Casinomødet 20. marts 1848, hvor man på vegne af Københavns borgerrepræsentation udformede en henvendelse til kongen om en fri forfatning. Christian 8. døde imidlertid den 20. januar 1848 af blodforgiftning efter en åreladning, og han gravsattes i Roskilde Domkirke.
Kilder/henvisninger
- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Lexopen
Kategori:Danske regenter
1848Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne - 1840'erne - 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne
Årstal: 1843 1844 1845 1846 1847 - 1848 - 1849 1850 1851 1852 1853
----
Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 -- Frederik 7. 1848-1863
----
Begivenheder
- 2. februar - Den amerikansk-mexicanske krig afsluttes med freden i Guadelupe-Hidalgo; Mexico afstår alt land nord for Rio Grande.
- 23. februar Studenter og arbejdere bygger barrikader i gaderne i Paris. Kongen, Louis-Philippe forsøger forgæves at skabe ro ved at afskedige regeringen, men Februarrevolutionen er i fuld gang.
- 24. februar - Louis-Philippe abdicerer og flygter, Frankrig er atter republik.
- 13. marts - Fyrst Metternich styrtes som østrigsk regeringschef.
- Slesvigholstenerne kræver fri forfatning for hertugdømmerne, og at Slesvig optages i det tyske forbund.
- 22. marts - Folketoget til Christiansborg, den danske enevælde afskaffes.
- Treårskrigen bryder ud
- 9. april - Slaget ved Bov
- 23. april - Slaget ved Slesvig
- 29. maj - Wisconsin bliver optaget som USA's 30. stat.
- 3. juli - Slaveriet på De dansk vestindiske øer bliver ophævet (officielt bekræftet 22. september).
- 23. oktober - Den grundlovgivende Rigsforsamling træder sammen på Christiansborg i København.
- 2. december - Den østrigske kejser Ferdinand 1. træder tilbage og afløses af Franz Joseph 1., der forbliver på tronen indtil 1916.
- 10. december - Prins Louis Napoleon (Napoleon III) vælges til fransk præsident.
Født
- 28. november - Christopher Hage, dansk politiker.
Dødsfald
- 20. januar - Kong Christian 8.
- 23. februar - John Quincy Adams, tidl. amerikansk præsident.
- 26. marts - Steen Steensen Blicher, forfatter og digter, født 1772 i Vium, Jylland.
- 4. juli - Francois-René de Chateaubriand, fransk forfatter og politiker.
- 12. august - George Stephenson, engelsk jernbanepionér.
- 19. december - Emily Brontë, engelsk forfatter, som dør af tuberkulose.
Sport
-
Musik
-
Bøger
- Alexandre Dumas: Vicomte de Bragelonne (da. Musketerernes sidste bedrifter).
- Frederik Paludan-Müller: Adam Homo (2. del)
48
ms:1848
simple:1848
Frederik 7.
Frederik 7. (6. oktober 1808 - 15. november 1863), dansk konge af den oldenborgske slægt siden 1848 indtil sin død.
- Valgsprog: Folkets kærlighed min styrke.
Frederik, søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin fødes den 6. oktober 1808. Han er konge af Danmark fra 1848-1863. Forældrene bliver skilt et år efter hans fødsel pga. Charlotte Frederikkes affære med komponisten Edouard du Puy. Hun bliver forvist til Horsens og får aldrig mere lov til at se sin søn. Som 20-årig gifter han sig med sin kusine, Frederik 6.'s yngste datter, Vilhelmine. Ved brylluppet uropføres Elverhøj. Med tiden bliver ægteskabet præget af Frederiks udskejelser og hensynsløshed over for hustruen. Til sidst bliver det for meget for Frederik 6., der i 1834 forviser ham til Fredericia og forlanger skilsmisse for datteren. Under opholdet i Fredericia møder han den kvinde, der får størst betydning for ham, danserinden og senere modehandlerske Louise Rasmussen. Først den 8. december 1839, da faderen bliver konge under navnet Christian VIII, og Frederik bliver kronprins, ophæves eksilet og han overtager faderens hidtidige stilling som guvernør på Fyn.
Da Christian 8. dør den 20. januar 1848, er det med bange anelser at offentligheden tager imod den uerfarne 39-årige Frederik 7. Han har været medlem af statsrådet siden 1841, men ikke vist interesse for politik. Når han alligevel bliver en af de mest populære konger i danmarkshistorien, skyldes det først og fremmest, at han opgiver enevælden og giver Danmark en fri forfatning med Junigrundloven.
Junigrundloven
Bølgerne fra den franske februarrevolution når Danmark, og den 18. marts 1848 kræver hertugdømmerne at Slesvig optages i Det tyske Forbund og at hertugdømmerne forenes under en fri forfatning. Disse krav fører til et nationalliberalt borgermøde den 20. marts i Casino, hvor især den blændende taler Orla Lehmann kræver kongens ministerium afsat og en fri fælles forfatning for Danmark og Slesvig. Under parolen "Danmark til Ejderen" drager en stor demonstration, anført af borgerrepræsentationen, næste dag til slotspladsen. Regeringen er klogeligt trådt tilbage kort forinden, og kongen møder demonstrationen med ordene: "Det glæder mig at kunne sige Dem, at jeg allerede har forekommet det, hvorom de beder mig. Det gamle ministerium er opløst".
To dage senere udnævnes et nyt ministerium med deltagelse af både liberale og konservative. Kongen erklærer overfor det nye ministerium, at han nu betragter enevælden som ophørt og sig selv som konstitutionel konge: "Kongen vil kun møde i statsrådet, når han bliver indbudt." Efter nogle begivenhedsrige dage kan en udmattet konge lakonisk udtale: “Så, nu kan jeg da sove, så længe jeg gider.”
Omkring 1830 opstår en bevægelse, der dels ønsker en fri forfatning for Slesvig-Holsten, dels at Slesvig skal med i det tyske forbund som Holsten og Lauenburg allerede er, og danne forbundsstaten Slesvig-Holsten med grænser mod hhv. Kongeåen og Elben. Dette kan Danmark naturligvis ikke acceptere. De nationalliberale vil afskaffe hertugdømmet og have Slesvig indlemmet i kongeriget, dvs. Jyllands sydgrænse skal igen være Ejderen. Den danske regering slår fast, at Slesvig under alle omstændigheder skal forblive dansk, mens Holsten er velkommen til at slutte sig til Det tyske Forbund. Den 23. marts 1848 gør slesvig-holstenerne oprør mod Danmark og danner deres egen regering i Kiel. Dette resulterede i den såkaldte Treårskrigen, hvor det i første omgang lykkes den danske hær at besætte Slesvig ned til Ejderen.
Krigen slutter med en dansk militær sejr, men politisk status quo. Danskerne må opgive parolen Danmark til Ejderen og i 1855 indføre en helstatsforfatning for Danmark, Slesvig og Holsten. Men tre år senere erklærer holstenerne den ugyldig. Preussen støtter tanken om Slesvig-Holstens indlemmelse i Det tyske Forbund, mens Danmark ønsker at indlemme Slesvig i kongeriget. Kongen dør imidlertid, inden han når at underskrive den nye forfatning.
Allerede under krigen er der blevet valgt en grundlovgivende forsamling som får til opgave at udarbejde et forslag til en fri forfatning, en grundlov. Den 5. juni 1849 underskriver Frederik 7. grundloven, selv om han er betænkelig ved nogle af bestemmelserne. Efter 187 år med enevælde siden Frederik 3. får Danmark et demokrati.
I 1850 gifter Frederik 7. sig for tredje gang - denne gang med bekendtskabet fra Fredericia i 1830'erne, Louise Rasmussen, som vies til venstre hånd. Det betød, at deres evt. børn ikke havde arveret til tronen. Efter vielsen, som finder sted i Frederiksborg Slotskirke, udnævnes Louise Rasmussen til lensgrevinde under navnet Danner. Den nyerhvervede titel hjælper dog ikke på befolkningens forargelse. Med tiden driver hetzen mod grevinde Danner parret væk fra København. Det er især det finere borgerskab og aristokratiet, der deltager i denne chikane. I 1854 køber de Jægerspris Slot af staten og tager ophold der. Efter kongens død lever grevinden en tilbagetrukket tilværelse. I 1873 opretter hun "Frederik 7.s Stiftelse til Velgørenhed". Året efter dør hun og begraves i haven til Jægerspris Slot.
Frederik 7. er den sidste konge af den oldenborgske linje. Han dør den 15. november 1863 på Lyksborg Slot, kun 55 år gammel og gravsættes i Roskilde Domkirke. Han efterfølges på tronen af prins Christian af Glücksborg under navnet Christian 9. Det er egentlig hans hustru, Louise af Hessen-Kassel, der som niece af Christian 8. har arveret til tronen efter Kongeloven, men nu nyder hendes mand godt af denne arveret.
Kilder/henvisninger
- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Lexopen
Kategori:Danske regenter
5. juni5. juni er dag 156 i året i den gregorianske kalender (dag 157 i skudår). Der er 209 dage tilbage af året.
Bonifacius' dag. En engelsk munk, der i 755 blev dræbt af de vilde frisere, da han sammen med 50 andre præster ville omvende de barske kystboere.
Det er officiel dansk flagdag til minde om den første grundlov fra 1849. Dansk nationaldag. Det er nationaldag i Seychellerne.
Dagen har været "Fars dag" siden 1910, hvor mrs. J. Bruce Dodd i Washington indførte den. Onde tunger påstår, at "Fars dag" blev opfundet af cigar- og whiskeyfabrikanter, men historien om mrs. Dodd er den rigtige.
05
ja:6月5日
ko:6월 5일
simple:June 5
th:5 มิถุนายน
1849Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne - 1840'erne - 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne
Årstal: 1844 1845 1846 1847 1848 - 1849 - 1850 1851 1852 1853 1854
----
Konge i Danmark: Frederik 7. 1848 -1863
----
Begivenheder
- 12. januar - Der indføres almindelig værnepligt i Danmark - et par uger før Treårskrigen genoptages efter en vinterpause.
- 23. januar - Elizabeth Blackwell blev tildelt sin MD af Medical Institute of Geneva, New York, og blev dermed USA's første kvindelige læge.
- 8. februar - Den Danske Dyrlægeforening stiftes.
- 5. juni - Danmarks Riges Grundlov underskrives af Frederik 7.
- Herremænds revselsesret overfor gifte husmænd ophæves
- Krav om pas ved indenlandske rejser ophæves.
Født
- 22. januar - August Strindberg, svensk forfatter. Han dør i 1912.
- 18. februar - Alexander Kielland, norsk forfatter.
Dødsfald
- 11. maj - Otto Nicolai, tysk komponist. 38 år.
- 6. juli - Olaf Rye, dansk general.
- 7. oktober - Edgar Allan Poe, amerikansk digter.
- 17. oktober - Frédéric Chopin, polsk komponist og pianist. 39 år.
Bøger
- Kalevala - 2. udvidede udgave af den oprindelige udgave fra 1835 af det finske nationalepos, indsamlet af Elias Lönnroth.
49
ko:1849년
ms:1849
simple:1849
Danmarks Riges Grundlov__NOTOC__
Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik 7. Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki.
D.G. Monrad, der var blevet minister i martsministeriet 1848, skrev det første udkast, baseret på en samling af samtidens forfatninger, og udformede en skitse på 80 paragraffer, der i sin opbygning og grundidé ligner den nuværende danske grundlov. Regeringsudkastet blev siden sprogligt revideret af bl.a. minister Orla Lehmann.
Hovedprincippet: »Regeringsformen er indskrænket-monarkisk« (§ 2) kopierede Monrad efter den norske grundlov af 1814. Men han fandt også inspiration i den belgiske forfatning fra 1830, og til afsnittet om frihedsrettighederne kiggede han også på den amerikanske forfatning fra 1776 med dens erklæring om menneskerettighederne (Declaration of Human Rights).
Grundloven er baseret på ideén om magtens tredeling i den udøvende magt, den lovgivende magt og den dømmende magt. Denne idé blev først fremsat af den franske filosof Montesquieu i en berømt bog fra 1748.
Regeringens udkast blev forelagt den grundlovgivende rigsforsamling, som var valgt 5. oktober 1848 ved et valg med almindelig valgret for "uberygtede mænd over 30 år". De valgte medlemmer suppleres med 38 medlemmer, som var udpeget af kongen. De ialt 152 medlemmer interesserede sig mest for det rent politiske element: valgloven og sammensætningen af Rigsdagens to kamre, Folketing og Landsting, og den blev vedtaget i det stærke nationale sammenhold omkring Treårskrigen.
Siden er grundloven blevet revideret i 1866, 1915 og 1953.
- I 1866 bidrog nederlaget i 1864 til en stramning af valgreglerne til Landstinget, hvilket førte til en lammelse af lovgivningsarbejdet og dermed til provisoriske love.
- I 1915 blev stramningen fra 1866 ændret, og kvinderne fik valgret.
- I 1953 nedlagdes Landstinget. Samtidig ændredes tronfølgeloven, så der indførtes kvindelig arvefølge til tronen. Dog har drengebørn fortrinsret til tronen.
arvefølge]
Det er ganske få lovændringer over en så lang periode. Det skyldes, at grundloven ikke indeholder særlig detaljerede regler for de enkelte områder, men i udstrakt grad henviser til, at disse "ordnes ved lov". Et vigtigt eksempel herpå er bestemmelsen om afholdelse af valg til Folketinget. Grundlovens uændrede udseende over en lang periode skyldes imidlertid også, at det er ganske svært at ændre den, hvilket fremgår af dens §88.
Det er iøvrigt værd at bemærke, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved lov af 29.april 1992 er fastslået som gældende i Danmark. Herefter supplerer konventionen grundlovens paragraffer om menneskerettigheder (§ 71-80), men konventionen erstatter ikke § 71-80.
En anden bemærkelseværdig ting i forhold til den politiske praksis i Danmark er, at grundloven slet ikke nævner politiske partier. Ved skrivningen af den oprindelige lov havde man idealistiske forestillinger om, at hvert medlem skulle optræde som
en helt uafhængig person. I praksis viste det sig dog snart, at fælles interesser førte til mere og mere formaliseret samarbejde og dermed partidannelse. Der er derfor efterhånden udviklet en lang række uskrevne regler for partiernes rolle i det politiske system.
Ved læsning af Grundloven er det vigtigt at "kongen" læses som "regeringen", jvf. monarkens symbolske status.
Vigtigste paragraffer
I sagens natur er alle Grundlovens paragraffer vigtige, men enkelte har særlig relevans eller er blevet debatteret kraftigere:
Paragraf 3
:§ 3 Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
Paragraffen er fundamental for den moderne, vesteuropæiske statsretstænkning, som fandt sin første store fortaler i den franske filosof Montesquieu i dennes lære om magtadskillelse, som primært finder sit udtryk i filosoffens store værk Om lovenes ånd (De l'esprit des lois) fra 1748.
Det er interessant, at man i Danmark ikke har valgt at adskille den lovgivende og den udøvende magt skarpt. En sådan hård adskillelse ser man bl.a. i USA.
Paragraf 4
:§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.
Her fastslås det, at Danmark har en officiel kirke, nemlig Folkekirken. Før den første grundlov var kirken en statsinstitution, og grundloven bevarer en del af det statslige element, men understreger med udtrykket folkekirke samtidig, at der også er områder, som hører under kirkens selvstyre. Folkekirkens tætte tilknytning til og styring fra staten gør, at nogle betragter den som en form for statskirke.
Kritikere har fremført, at et moderne samfund helt bør adskille kirke og stat og indføre reel religionsfrihed, mens forsvarerne anfører, at der i Danmark hersker religionsfrihed, blot ikke religionslighed. Se også Paragraf 68.
Paragraf 20
:§ 20. Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Denne paragraf er blevet voldsomt debatteret i forbindelse med Danmarks EF- og EU-medlemskab, idet visse EF/EU-modstandere mener, at regeringen har overtrådt grundloven ved at afgive for meget suverænitet. Paragraffen siger, at regeringen kan afgive suverænitet, men at det skal defineres klart, hvilken suverænitet der afgives ("i nærmere bestemt omfang"). Statsminister Poul Nyrup Rasmussen blev i 1996 sagsøgt af ti EU-modstandere (bl.a. Ole Krarup og Christian Harlang) af netop denne grund. Højesteret frifandt Poul Nyrup Rasmussen (og dermed tidligere regeringer) og fastslog i dommen, at formålet med paragraffen netop er, at Danmark kan indgå i internationalt samarbejde. Danmarks EU-medlemskab er således ikke i strid med grundloven.
Paragraf 68
:§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
En gruppe katolikker har anlagt sag an mod den danske stat for overtrædelse af denne paragraf. Påstanden er, at katolikker og andre trossamfund samt ateister (indirekte) bidrager til den danske folkekirke, fordi staten dækker 40% af lønningerne til folkekirkens præster. Desuden bidrager staten gennem SU og gratis uddannelse bidrager til uddannelse af disse præster. Denne sag er endnu ikke afgjort (Juni 2005).
Paragraf 72
: § 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
Denne paragraf skulle sikre borgerne mod vilkårlig indtrængen i deres bolig. Ikke desto mindre findes der over 150 lovbestemte undtagelser, hvilket har fået kritikere til at påpege, at boligens ukrænkelighed i praksis ikke eksisterer. F.eks. har myndighederne ret til uden dommerkendelse at kontrollere, om borgerne har sorteret deres affald korrekt.
Paragraf 77
:§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Her bestemmes det at borgerne har ret til frit at ytre sig, men efterfølgende kan stilles til ansvar ved domstolene. Se mere herom i artiklen om ytringsfrihed.
Kilder/Henvisninger
- Se hele grundloven på Wikisource.
- [http://www.grundtillov.dk/html/grundl.html Grundlovens historie (undervisningsmateriale)]
- [http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/00000033/00972093.htm Grundlovens historie (Folketinget)]
- [http://runeberg.org/dansklov/ Danmarks Riges Grundlov af 1953]
Kategori:Danmarks historie
Kategori:Dansk politik
Kategori: Retsvidenskab
1981
Begivenheder
- ZX81 lancheres. Indleder 80'ernes udvikling med hjemmecomputere.
- 1. januar - Grækenland optages i EU.
- 20. januar - Ronald Reagan afløser Jimmy Carter som amerikansk præsident.
- 11. februar - Polens premierminister Jozef Pinkowski afløses af Wojciech Jaruzelski.
- 12. april - Columbia 1 missionen, den først opsendelse af en rumfærge.
- 13. maj - Pave Johannes Paul 2. såres alvorligt af 5 skud ved et attentat på Peterspladsen i Rom. Attentatforsøget blev udført af den tyrkiske terrorist Mehmet Ali Agca. Agca blev siden idømt livsvarigt fængsel.
- 29. juli - Diana Spencer gifter sig med Charles Windsor. De er også kendt som Prinsesse Diana og Prins Charles.
- 18. september - Den franske Nationalforsamling afskaffer dødsstraffen - og dermed guillotinen
- 8. december Folketingsvalg i Danmark.
- 13. december - Wojciech Jaruzelski erklærer undtagelsestilstand i Polen for at undgå opløsning af det kommunistiske system.
Født
- 7. juni - Anna Kournikova, tennisspiller.
- 6. september - Søren Larsen, dansk fodboldspiller.
- 26. september - Serena Williams, tennisspiller
- 2. december - Britney Spears, popsangerinde.
Dødsfald
- 23. januar - Samuel Barber, amerikansk komponist.
- 17. februar - Ellen Gottschalch, dansk skuespiller. (Fødes 1894).
- 27. marts - Preben Kaas, dansk skuespiller.
- 11. maj - Bob Marley, reggaemusiker.
- 6. august - Randi Michelsen, dansk skuespiller. Født 1903.
- 28. august - Jørgen Ryg, dansk skuespiller.
- 6. oktober - Anwar Sadat, Egyptens præsident, myrdes ved et attentat.
- 16. oktober - Moshe Dayan, israelsk general.
- 28. november - Arthur Jensen, dansk skuespiller. Født 1897.
Musik
TV-kanalen MTV starter i USA
Sport
- 15. januar - Super Bowl XV Oakland Raiders (27) besejrer Philadelphia Eagles (10).
- 24. juli til 2. august - Den første World Games afholdes i Santa Clara i Californien.
- Ryder Cup, golf - USA 18½-Europa 9½
Nobelprisen
- Fysik - Nicolaas Bloembergen, Arthur Leonard Schawlow, Kai M. Siegbahn
- Kemi - Kenichi Fukui, Roald Hoffmann
- Medicin - Roger W Sperry, David H Hubel, Torsten N Wiesel
- Litteratur - Elias Canetti
- Fred - UNHCR
- Økonomi - James Tobin
81
als:1981
ja:1981年
ko:1981년
ms:1981
simple:1981
th:พ.ศ. 2524
Australien
Australien er et kontinent og samtidig en stat på den sydlige halvkugle nordvest for New Zealand og syd for Indonesien, Østtimor og Papua Ny Guinea. Landet er det 6. største i verden. Navnet 'Australien' kommer fra det latinske udtryk terra incognita australis ("ukendt sydligt land").
Selv med et areal på størrelse med Nordamerika eller Vesteuropa har dette kontinent kun en befolkning på omkring 20 millioner. I Australien bor hvide efterkommere af europæere, asiatere og den oprindelige befolkning, aboriginerne.
Historie
:Uddybende artikel: Australiens historie
Politik
:Uddybende artikel: Australiens politik
Geografi
:Uddybende artikel: Australiens geografi
Delstater og territorier
Australien er en forbundsstat, som består af seks delstater og diverse territorier.
Delstater
- New South Wales
- Queensland
- South Australia
- Tasmanien
- Victoria
- Western Australia
Territorier
De to største territorier er:
- Australian Capital Territory
- Northern Territory
Økonomi
:Uddybende artikel: Australiens økonomi
Demografi
:Uddybende artikel: Australiens demografi
Kultur
:Uddybende artikel: Australiens kultur
Eksterne henvisninger
Kategori:Australien
Kategori:Lande i Oceanien
ja:オーストラリア
ko:오스트레일리아
ms:Australia
simple:Australia
th:ประเทศออสเตรเลีย
zh-min-nan:Ò-tāi-lī-a
CanadaCanada er et en forbundsstat med ti provinser og tre territorier. Styreformen er parlamentarisme, og premierministeren er regeringsleder. Den britiske monark er formelt statsoverhoved. Grænselandene er USA i syd og nordvest (Alaska), og Grønland i nordøst. Kystlinjen vest for landet udgøres af Stillehavet, i øst af Atlanterhavet og i nord af Arktiske Hav. Canada er verdens næststørste land. Man taler engelsk i det meste af Canada, men i provinsen Québec er hovedsproget fransk, og landet er officielt tosproget.
Historie
Uddybende artikel: Canadas historie
Indianere, som benævnes 1st nations people i Canada, menes at have indvandret fra Asien fra 10.000 til 30.000 år siden over en passage mellem Sibirien og Alaska. Da europæerne begyndte at befolke Canada, levede der en hel række naturfolk - enten som nomader eller fastboende. De ernærede sig primært som jægere, fiskere og farmere.
De første kontakter mellem de indfødte og europæerne fandt sted for ca. 1000 år siden, da norske vikinger slog sig ned for en periode på Newfoundland. Men der gik yderligere 600 år, før indvandringen tog fart for alvor.
Europæiske opdagelsesrejsende udforskede vandene i Nordamerika for at finde en ny rute til de rige markeder i Orienten. Skønt opdagelsesrejsende som Giovanni Caboto, Jacques Cartier og Samuel de Champlain aldrig fandt en rute til Kina eller Indien, fandt de noget, som var lige så værdifuldt: rige fiskevande og store bestande af bæver, ræv og bjørn, som alle var meget eftertragtede for deres skind.
Permanente franske bosættelser blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet og engelske lidt senere. Det var uundgåeligt, at Nordamerika blev inddraget i magtkampe mellem England og Frankrig. Efter Quebecs fald i 1759 overdrog Pariser traktaten alle de franske besiddelser øst for Mississippi til Storbritannien. Under det engelske styre havde den fransktalende del af Canada det ene mål at bevare deres traditioner, sprog og kultur. I 1774 blev vedtaget en lov, som officielt anerkendte fransk civilret og garanterede religionsfrihed samt sprogfrihed.
Et stort antal engelsktalende kolonister (Loyalists), som ønskede at forblive tro mod det engelske overherredømme, søgte ophold i Canada, efter USA's uafhængighedskrig sluttede i 1783.
Efter dannelsen af et kraftfuldt USA efter den amerikanske borgerkrig følte nogle politikere, at en sammenslutning af de britiske kolonier var den eneste måde at forhindre en sammenslutning. I 1867 blev Canada East, Canada West, Nova Scotia og New Brunswick lagt sammen som the Dominion of Canada.
Efter 1. verdenskrig voksede Canada langsomt i status og velstand, og blev i 1931 medlem af the Commonwealth, og fik komplet selvstyre efter Storbritannien underskrev The Statute of Westminster. Under 2. verdenskrig kæmpede Canada endnu en gang sammen med Storbritannien mod Tyskland. Denne gang blev der indgået en forsvarspagt med USA, som efter angrebet på Pearl Harbor førte til en krigserklæring mod Japan.
Siden 2. verdenskrig er Canadas økonomi fortsat med at vokse. Denne vækst i kombination med offentlige sociale programmer, pensionsordninger, sygesikring og arbejdsløshedsforsikringer har givet canadierne en høj levestandard og en god livskvalitet.
I 1970'erne og 1980'erne opstod der gnidninger mellem provinsen Quebec og de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs brug og status. I 1982 blev Canadas forfatning ændret, men Quebec nægtede at ratificere den.
Politik
Uddybende artikel: Canadas politik
Den canadiske regent er Dronning Elizabeth II. Reelt styres Canada dog af det canadiske parlament, hvor Paul Martin for tiden er premierminister. Styreformen er parlamentarisme.
Canada er medlem af OECD, NATO, FN, APEC, G7 og mange andre internationale organisationer.
Canada var i mange år uden nationalflag og brugte det britiske koffardiflag med Canadas skjold i det røde felt. I begyndelsen af 1960'erne øgedes interessen for at få et eget nationalflag. Resultatet blev nationalflaget med ahornbladet, der blev indført af parlamentet i 1965.
Geografi
Uddybende artikel: Canadas geografi
Canadas geografi
7000 km fra kyst til kyst. Fra nord til syd ca. 4600 km. Næsten 90% of canadierne lever langs grænsen til USA. Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geografi, omfattende frugtbare sletter til agerbrug, store bjergområder, søer og floder. De vildsomme skove må i det fjerne nord give plads for arktisk tundra. Der er selvfølgelig mange klimatiske variationer i dette enorme land, fra den permanent frosne iskappe i nord til den pragtfulde vegatation langs British Columbias vestkyst. Skønt meget af landet er søer og skove, er der bjerge, prærier og oven i købet en mindre ørken. Prærie dækker Manitoba, Saskatchewan og store dele af Alberta. Disse tidligere græsområder er nu omlagt til Canadas enorme hvedeproduktion.
Canada er et rigt land. De vigtigste naturlige ressourcer er naturgas, olie, guld, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink, tillige med træ og vand. Canada har en utrolig rig flora flora og fauna. Landet omfatter 8 vegetationszoner, de fleste domineret af skov. De mest almindelige træer er douglasfyr, rød cedar, hvid fyr og sukker ahorn, 'et af Canadas bedst kendte symboler - ahornbladet har været i det nationale flag siden 1965. Dyrene omfatter grizzly bjørnen, den sorte og brune bjørn, isbjørnen, bæveren, buffalooksen, ulven, prærieulven, lossen, pumaen, rådyr, elg, rensdyr osv. Der er også mere end 500 fugleart | | |
