Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Kvælstof

Kvælstof

Kvælstof (eller nitrogen) er et grundstof med atomnummer 7 i det periodiske system. Symbol N. Det er en farveløs gas, der bl.a. findes i Jordens atmosfære som frie N2-molekyler. Disse udgør 78 % af atmosfæren. molekyle Kvælstof (nitrogen) optræder i en række forbindelser, som har betydning for de økologiske processer i større eller mindre grad:
- Kvælstof (molekylært)
- Nitrat
- Nitrit
- Ammoniak
- Ammonium
- Urea
- Kvælstofoxid
- Lattergas
- Aminosyre
- Peptid
- Protein

Eksterne henvisninger


- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050705230743.htm 2005-07-07, Sciencedaily: University Of Oregon Chemists Discover New Way To Fix Nitrogen] Citat: "...University of Oregon chemists have produced ammonia from nitrogen at room temperature under normal atmospheric pressure, marking a significant step toward achieving one of chemistry's coveted goals..." Kategori:Grundstoffer ja:窒素 ko:질소 simple:Nitrogen th:ไนโตรเจน

Grundstof

Et grundstof består udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe. Vand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H2O), så vand er ikke et grundstof. Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Alle grundstoffer har deres eget, unikke, kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og Natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor Na hedder "sodium".

Se også


- Grundstoffer efter atomnummer
- Bombastium

Kilder/Henvisninger


- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger


- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/6 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements] Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 - which was also discovered at the German lab - should be known as darmstadtium (Ds)..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/672-1.html Number 672 #1, February 2, 2004, AIP: Element 115 Has Been Discovered] Citat: "...The long lifetime observed for element 115 suggests that physicists might be getting closer to the "island of stability,"..."
- ja:元素 ko:화학 원소 ms:Unsur kimia simple:Element th:ธาตุเคมี

Atomnummer

Et atomnummer er entydigt bestemt ud fra hvor mange protoner kernen i atomet indeholder. Ændrer antallet af protoner sig i atomet, som fx. ved fusion eller fission, ændrer atomnummeret sig. als:Ordnungszahl ja:原子番号 ko:원자 번호 simple:Atomic number th:เลขอะตอม

Det periodiske system

Det periodiske system er et system, der ordner de ikke-ioniserede grundstof-atomer efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler.

Se også


- isotop, kemi, molekyle, grundstoffer efter atomnummer. Periodiske system
- Periodiske system als:Periodensystem ja:周期表 ko:주기율표 ms:Jadual berkala simple:Periodic table th:ตารางธาตุ

Jordens atmosfære

Tilbage til geografi, meteorologi eller økologi ---- Jordens atmosfære består af forskellige luftarter. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer. alge

Atmosfærens virkning

Atmosfæren beskytter livet på jorden ved at absorbere solens ultraviolette stråler (al UVC og næsten al UVB), forstøve meteorer, forstøve kometer, absorbere solvind og kosmisk stråling. Herudover reducerer atmosfæren temperaturforskellene mellem nat og dag samt udligner globalt set temperaturforskellene mellem områder med relativt indstrålingsoverskud, subtroperne og troperne, og områder med relativt indstrålingsunderskud, de polare egne arktis og antarktis. Dette kaldes den atmosfæriske cirkulation.

Atmosfærens opbygning

Temperaturen i jordens atmosfære varierer med højden over havoverfladen:
- Magnetosfære - ca. 5000 til mere end 60.000 km, regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med den såkaldte solvind. Magnetosfæren strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale væk fra solen. Geostationære satellitter befinder sig i ca. 36.000 km højde over ækvator.
  - Ydre Van Allen strålingsbælte - ca. 10.000 - 65.000 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Exosfære - ca. 700 - 5000 km, hvor atmosfæren tynder ud til rummet.
  - Indre Van Allen strålingsbælte - ca. 650 - 6.300 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Termosfære - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med højden.
  - Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
    - F2-lag (>150 km)
    - F1-lag (>150 km)
    - E-lag (95-150 km)
    - D-lag (75-90 km)
- Mesopause - Regiongrænse.
- Mesosfære - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med højden.
- Stratopause - Regiongrænse.
- Stratosfære - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger typisk med højden på grund af opfangen ultraviolet stråling (al UVC og næsten al UVB) via stratosfærisk ozon.
  - Ozonlaget - eller ozonosfæren, omkring 10 - 50 km, hvor ozon findes.
- Tropopause - Regiongrænse.
- Troposfære (en del af biosfæren) - Ved polerne: 0 - 7 km, ved ækvator 0 - 17 km, temperaturen falder typisk med højden (barometrisk højdeformel). Mere end 80% af atmosfærens masse er i troposfæren. Det er i troposfæren at der er turbulens. Det skyldes jordoverfladeujævnheder som f.eks. planter og selve overfladen. Herudover sker der opblanding på grund af lufttransport (vinde og jetstrømme), som forårsages af temperaturforskelle. Langt det meste nedbør er i denne region. Her befinder de fleste skyer sig.

Atmosfærens kemi

Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
- 78 % kvælstof (nitrogen)
- 21 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
- 1 % argon Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder. Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte.

Kilder


- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756.
- [http://scipp.ucsc.edu/outreach/balloon/atmos/The%20Earth.htm The Earth's Atmosphere]
- [http://ssdoo.gsfc.nasa.gov/education/lectures/magnetosphere/index.html The Magnetosphere. Dr. James L. Green]
- [http://www.nasm.si.edu/research/ceps/etp/earth/earth_mag.html Earth's Magnetosphere]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1124989201748B212 August 25 2005, iol: Meteor dust may affect climate - study] Citat: "...Friction with air molecules stripped away the rock, transforming it into a cloud of dust that trailed from 56 to 18 kilometres in altitude..."
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys ?]
- [http://www.cac.yorku.ca/general/intro.html Centre for Atmospheric Chemistry (CAC): What is Atmospheric Chemistry?]
- [http://www-as.harvard.edu/chemistry/trop/publications/jacob2000/text.html January 2000, Harvard University: The Oxidizing Power of the Atmosphere]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://sciencenow.sciencemag.org/cgi/content/full/2005/929/2 29 September 2005, Science Now: Breathing Easier Since the Jurassic] Citat: "...Atmospheric oxygen levels have fluctuated throughout Earth's history..."

Se også


- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)

Eksterne henvisninger


- [http://www.gammel.rummet.dk/4_DanskIndsats/Cluster/Jordens_rummiljo/body_jordens_rummiljo.html Udforskning af Jordens rummiljø]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22P%E5+sporet+af+E.T.%27s+%E5nde%22 dr.dk: På sporet af E.T.'s ånde]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/jorden.shtm dk4: Jorden]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011205/timed.html Ingeniøren 05/12/2001: Atmosfærens øverste grænse udforskes]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 14.08.2003, Ing.dk: Ozonlaget får det bedre]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Atmospheric_Chemistry/ Atmospheric Chemistry]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/03/030320073502.htm ScienceDaily, 2003-03-20: Surprise! Lightning Has Big Effect On Atmospheric Chemistry]

Radiofoni og ionosfæren


- [http://mitglied.lycos.de/radargrundlagen/wellen/ew18-en.html Propagation of Electromagnetic Waves]
- [http://www.transworldradio.8m.com/tutorial/tech/T3/A.html T3A Line of Sight; Reflection of VHF/UHF Signals; Ionosphere]
- [http://www.hfradio.com/qst.pdf PDF: Radio Waves and the Ionosphere]
- [http://home.online.no/~polar-ps/telecom.htm Telecommunication in the Arctic (Page 2: Radio wave distribution and northern lights)] Kategori:Økologi Kategori:Meteorologi ja:大気 ko:대기권 ms:Atmosfera

Kvælstof (molekylært)

Betegnelsen kvælstof bruges normalt kun om den molekylære gas (N2), der udgør omtrent 80% af Jordens atmosfære. Luftarten er inaktiv under normale tryk- og temperaturforhold, og den indgår derfor ikke umiddelbart i de økologiske kredsløb. I naturen kan luftformigt kvælstof omdannes til andre forbindelser (se kvælstof) på et par forskellige måder:
- Lyn skaber forskellige kvælstofilter. De opløses i regnvand og danner salpetersyre.
- Nitrifikation (dannelse af nitrat) sker ved visse bakteriers eller aktinomyceters hjælp. Ved andre bakteriers hjælp kan nitrat tilbagedannes til luftformigt kvælstof (denitrifikation).

Se også

At spalte molekulært kvælstof op og samle atomerne sammen med ilt-atomer bliver industrielt gennemført i den såkaldte "Haber-Bosch" syntese, der danner kvælstofgødning.

Nitrit

Nitrit er et kort betegnelse for salte af salpetersyrling. Det fælles for dem er, at de spaltes i metalion og nitrition ved opløsning i vand. Ordet betyder altså egentlig "nitrition". Den beskrives kemisk ved formlen NO2÷ Nitrit er giftigt for dyr og planter, men dels føres det med vandbevægelsen bort fra de øverste jordlag, og dels kan visse bakterier omsætte ionen til luftformigt kvælstof. Derfor er nitritskader sjældne, med mindre ionen er nået ned til grundvandet. I så fald vil sårbare personer (især børn under 2 år) skades alvorligt af forgiftning med nitrosaminer, der dannes i tarmen. Nitrit bruges som konserveringsmiddel i fødevareindustrien (hamburgerryg, saltkød, pølser og andet kødpålæg). Ved behandling med nitrit fastholdes en lyserød farve, som skjuler den grå tone, der opstår, når kødet iltes. kategori:kemi

Ammonium

Ammoniumion (ammonium) (NH4+) er den ion, der dannes, når ammoniak reagerer med en syre, f.eks. ved reaktion med vand (der her fungerer som en svag syre) under dannelse af ammoniakvand (salmiakspiritus). Ammonium er den ene af to kvælstofholdige ioner, der kan optages i planterne som kvælstofgødning. Den anden er nitration. Desuden kan planterne optage aminosyrer direkte.

Ammoniumforbindelser


- Ammoniumklorid
- Ammoniumnitrat

Urea

Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO. Urea er et affaldsprodukt fra dyrenes nedbrydning af proteiner (kvælstofstofskifte). Det udskilles i opløst form med urinen. Deraf det ældre navn "urinstof". Fuglene er i stand til at udskille urea i fast form med ekskrementerne, hvor det ses som det hvide i fugleklatten. Da urea hurtigt omdannes til ammoniak og videre til ammonium, giver fugleklatter ødelæggelser i lakken på biler. Urea bruges som en meget koncentreret kvælstofgødning, men da mange bakterier bruger enzymet urease, sker der hurtigt en omdannelse til ammoniak. Det giver et kvælstoftab, hvis gødningen ikke er nedfældet i jorden. Det samme kan opleves, når man bruger urea som tøsalt i stedet for kogsalt. Så vil urea omdannes til ammoniak på skosålerne og sprede en skarp "staldlugt" i hjemmet. Urea var det første organiske stof, der blev fremstillet syntetisk kun ud fra uorganiske forbindelser under laboratorieforhold og uden for levende organismer. Det blev indledningen til en udforskning af de organiske stoffers kemi.

Se også


- Creatinin
- Justus von Liebig
- N-balance
- Organisk kemi
- Urat
- Urin
- Urinsyre ja:尿素

Lattergas

Dinitrogenoxid
Synonymer:Kvælstofforilte, Lattergas
Sumformel:N2O
Stofgruppe:Kvælstofilte
Farve:Farveløs gas
Fysiske egenskaber
Molvægt44,0128 g/mol
Massefylde1,977 g/cm3 (101,325 kPa)
Smeltepunkt:-90,8 ° C (101,325 kPa)
Kogepunkt:-88,5 ° C (101,325 kPa)
Dinitrogenoxid kendes også som lattergas eller kvælstofforilte, og ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er det en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt. Navnet "lattergas" skyldes den virkning denne gas har på mennesker der inhalerer den, og den bruges også som bedøvelsesmiddel, især af tandlæger. Gassen virker også som drivhusgas.

Tekniske anvendelser

Dinitrogenoxid bruges som
- Bedøvelsesmiddel
- Drivgas til fødevarer på "spraydåse", f.eks. flødeskum
- Iltningsmiddel for stempelmotorer: Dinitrogenoxid leverer merer ilt til motorens forbrænding pr. rumfangsenhed end atmosfærisk luft.

Sundhed og sygdom

Ved indånding forårsager dinitrogenoxid den føromtalte ufølsomhed overfor smerte, samt eufori, svimmelhed og i visse tilfælde en svagt afrodisisk virning. Større doser over kort tid kan desuden medføre mild kvalme eller blivende svimmelhed. Gassen i sig selv er ugiftig, men kan fortrænge den nødvendige ilt i indåndingsluften og derigennem føre til kvælning.
Længere tids brug i større mængder er forbundet med symptomer der minder om mangel på B12-vitamin; blodmangel og skader på nervesystemet.

Dinitrogenoxid som rusmiddel

Der findes eksempler på misbrug af dinitrogenoxid som et rusmiddel, hvilket er en af årsagerne til at gassen udfases til fordel for andre bedøvelsesmidler. I ca. 30 stater i USA er det forbudt at bruge dinitrogenoxid for dets euforiske virkninger. I visse subkulturer bruges gassen som euforiserende stof på linje med lim og organiske opløsningsmidler.

Historisk

Lattergassen blev første gang beskrevet af Joseph Priestley i 1772. Syntesen på det tidspunkt foregik efter formlen: 2NO + H2O + Fe -> N2O + Fe(OH)2 I 1790'erne eksperimenterede Humphry Davy sammen med nogle venner (herunder digterne Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey) med at inhalere gassen. De opdagede hurtigt at dinitrogenoxid virker sløvende på smertesansen uden at personen mister bevistheden helt, og siden blev stoffet brugt som bedøvelsesmiddel.

Se også


- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper
- Narkosegas
- Universel anæstesi ja:亜酸化窒素

Aminosyre

I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en aminogruppe og carboxylsyregruppe. I biokemi bliver den kortere og mere generelle term aminosyre hyppigt anvendt om alfa-aminosyrer. En alfa-aminosyre er en aminosyre hvor amino- og carboxylsyregruppen er forbundet til samme carbonatom. Nogle molekyler som prolin indeholder ikke en aminogruppe og er derfor ikke kemisk set en aminosyre. Teknisk set er proline en iminosyre, men bliver også klassificeret som en aminosyre, fordi den har funktionelle ligheder med ægte aminosyrer i celler. Alfa-aminosyrers generaliserede struktur er: COOH | H-C-R | NH2 Hvor "R" repræsenterer en sidekæde, der er specifik for den enkelte aminosyre. Aminosyrer klassificeres sædvanligvis i 4 grupper ud fra sidekædernes egenskaber: sure, basiske, hydrofile (polære) og hydrofobe (upolære). Aminosyrer kan forekomme i to forskellige optiske isomerer kaldet D og L; L-aminosyrer repræsenterer langt størstedelen af aminosyrerne i proteiner. Aminosyren glycin har "R" lig med H, så den har ikke en optisk isomer. D-aminosyrer bliver kun fundet i proteiner produceret af eksotiske havorganismer, f.eks. enkelte snegle. Proteiner dannes ved polymerisation af aminosyrer som danner peptidbindinger til hinanden i en proces kaldet translation:
billede:aminosyrer_1.png
1. aminosyre; 2, zwitterion struktur; 3, to aminosyrer som sidder sammen via en peptidbinding (den fede streg). 20 aminosyrer er repræsenteret i den genetiske kode:
billede:aminosyrer_2.png Sidekædernes kemiske egenskaber er:
Forkort. Fulde navn Sidekæde type Masse Isoelektrisk punkt Bemærkninger
A Ala Alanin hydrofob 89,09 6,11
C Cys Cystein hydrofil 121,16 5,05 To cysteiner kan danne en disulfidbinding.
D Asp Asparaginsyre syre 133,10 2,85
E Glu Glutaminsyre syre 147,13 3,15
F Phe Phenylalanin hydrofob 165,19 5,49 Essentiel
G Gly Glycin hydrofil 75,07 6,06 Glycin er ikke optisk aktivt fordi der er to hydrogenatomer på α-carbonatomet.
HHisHistidin basisk155,167,60 Essentiel for børn
IIle Isoleucinhydrofob 131,17 6,05 Essentiel
KLys Lysinbasisk 146,19 9,60 Essentiel
LLeu Leucinhydrofob 131,17 6,01 Essentiel
MMet Methionin hydrofob 149,21 5,74 Essentiel
NAsn Asparagin hydrofil132,12 5,41
PPro Prolin hydrofob115,13 6,30 Kan bryde proteinfoldingsstrukterer som α helix eller β sheet.
QGln Glutaminhydrofil 146,15 5,65
RArg Argininbasisk 174,20 10,76 Essentiel
SSer Serinehydrofil 105,09 5,68
TThr Threoninhydrofil 119,12 5,60 Essentiel
VVal Valinhydrofob 117,15 6,00 Essentiel
WTrp Tryptophanhydrofob 204,23 5,89 Essentiel
YTyr Tyrosinhydrofil 181,19 5,64
Amino
Syre		hydrofob positivenegative polærladet lillesmåt aromatisk alifatiskvan der Waals-volumen
Ala X - - - - X X - -67
Cys X - - - - X - - -86
Asp - - X X X X - - -91
Glu - - X X X - - - -109
Phe X - - - - - - X -135
Gly X - - - - X X - -48
His X X - X X - - X -118
Lys X X - X X - - - -135
Ile X - - - - - - - X124
Leu X - - - - - - - X124
Met X - - - - - - - -124
Asn - - - X - X - - -96
Pro - - - - - X - - -90
Gln - - - X - - - - -114
Arg - X - X X - - - -148
Ser - - - X - X X - -73
Thr X - - X - X - - -93
Val X - - - - X - - X105
Trp X - - X - - - X -163
Tyr X - - X - - - X -141

Eksterne henvisninger


- [http://www.biosite.dk/leksikon/leksikon.htm BioSite. Biokemisk leksikon.]
- [http://www.mediscover.net/Extremophiles.cfm Extremophiles Bioprospecting for antimicrobials, Dr Sarah Maloney] Citat: "...Ground breaking research on extremophiles continues to this day, with the recently discovered 22nd genetically encoded amino acid – pyrrolysine – from the archaeon, Methanosarcina barkeri, (Hao et al., 2002; Srinivasan et al., 2002)...."
- [http://bric.postech.ac.kr/science/97now/02_5now/020524c.html New Amino Acid Debuts]
- [http://www.biosci.ohio-state.edu/~microbio/jak.html Joseph A. Krzycki] Citat: "...But about 25 years ago, an additional, twenty-first, amino acid called selenocysteine, was discovered to be in some genes to be genetically encoded. The demonstration that pyrrolysine corresponds to a UAG codon in some genes..."
- [http://info.bio.cmu.edu/Courses/BiochemMols/AAViewer/AAVFrameset.htm Side-by-Side Images of Amino Acids]
- [http://www.sp.uconn.edu/~terry/229su02/aminoacid22.html The 22nd Amino Acid, John F. Atkins and Ray Gesteland]
- [http://www.newswise.com/articles/2002/5/AMINO.UUT.html Newswise: 22nd Amino Acid Discovered: Comment from U of Utah] Citat: "...Gesteland said discovery of the 22nd genetically encoded amino acid raises the bigger question of how life's genetic code is reprogrammed to do new things, and also suggests "there may be other surprises out there. Are there yet other amino acids?"..." Kategori:Organisk kemi ja:アミノ酸 ko:아미노산

Protein

Proteiners bestanddele

Proteiner består af polypeptidkæder, som er opbygget af aminosyrer som er kovalent sammenbundet via peptidbindinger. Proteiner er opbygget fra et repertoire på 22 forskellige aminosyrer, der kaldes de proteinogene aminosyrer. Normalt ses kun 20 af dem. Proteiners opbygning beskrives på fire niveauer. Den primære struktur er rækkefølgen af aminosyrer. Den sekundære er mønstre, polypeptidkæden kan være foldet i. De kan enten være foldet i α-helix eller β-sheets, som holdes sammen af hydrogenbindinger, eller af β-turns. Den tertiære struktur er den måde, de domæner, der kommer af den sekundære stuktur, ligger rumligt. Den kan skyldes eksempelvis hydrogenbindinger, ionbindinger, svovlbroer og hydrofobe interaktionener. Et proteins kvartenære strukter er, når flere polypeptidkæder (subunits) sættes sammen til en multiunit. Udforskningen af proteiners opbygning gav Linus Pauling en Nobelpris.

Proteiner bl.a. som celle byggesten

Cellens byggesten er bl.a. de strukturelle proteiner, der fungerer som "mursten": kollagen og keratin i f.eks. insekters exo-skelet, hud, hår, uld, næb, hove, klove, kløer, horn og negle. Muskelfibre er bygget op blandt andet af strukturelle proteiner.

Enzymer: biologiske katalysatorer

Proteiner, der virker som katalysatorer, kaldes enzymer. De er vigtige, da mængden af de enkelte enzymer styrer, hvor hurtigt de forskellige biokemiske reaktioner forløber. Dermed styrer de f.eks. den enkelte celles stofskifte. Enzymers navn ender ofte på -ase, og fortæller om deres virkning. F.eks. virker enzymet alkohol dehydrogenase formelt var at fjerne hydrogen fra alkohol, og omdanne det til acetaldehyd. Der er dog undtagelser, som f.eks. papain fra papaya. Proteiner udgør den fundamentale del af de levende celler, og hvis et protein af den ene eller den anden grund er beskadiget eller slet ikke dannes, går det ud over den enkelte celles funktion.

Kilder/henvisninger


- Lexopen Kategori:Biologi ja:蛋白質 ko:단백질 simple:Protein th:โปรตีน zh-min-nan:Nn̄g-pe̍h-chit

Kategori:Grundstoffer

Denne kategori indeholder grundstof og grundstof-omhandlende/karakteriserende artikler. Kategori:Kemi ja:Category:元素 ko:분류:화학 원소 simple:Category:Chemical elements th:Category:ธาตุเคมี

Melanargia russiae

Échiquier de Russie catégorie:Lépidoptère (noms scientifiques)

narty jastrzbia gra Odszkodowanie Pozycjonowanie online slots










































:: RELATED NEWS ::
Laurent Vercambre
Laurent Vercambre commence le piano à 5 ans, puis la guitare à 10. Il va ensuite pratiquer divers instruments à cordes et à vent. En 1973, il participe à la formation du groupe Malicorne avec entre autres Gabriel Yacoub, groupe qui connaitra un beau succès en France et en Europe, exprimant le retour de la musique folk. Laurent y jouera du piano, du La plongée sous-marine consiste, en général, à explorer le monde sous-marin équipé d'un scaphandre autonome spécifique composé généralement d'une combinaison isothermique, d'un masque, de palmes et, à la différence de la plongée en apnée, d'une bouteille de plongée, d'un détendeur
Wikipédia:Projet/Christianisme

__NOTOC__ __NOEDITSECTION__ Catégorie:Geraniales La famille des Francoacées est une petite famille de plantes dicotylédones de l'ordre des Geraniales qui comprend deux espèces:
- Francoa sonchifolia
- Tetilla hydrocotylefolia. Ce sont des plantes herbacées, pérennes, à rosette, rhizomateuses, avec des inflorescences de fleurs blanches ou roses, originaires des r
Chronologie Seconde Guerre mondiale
Chronologie de la Seconde Guerre mondiale - Septembre 1939 / Septembre 1945
- Pour la période antérieure, voir, entre autres, Chronologie du Troisième Reich. __NOTOC__ 1939 - 1940 - 1941 - 1942 - 1943 -
Union Communiste Internationaliste
Catégorie:Parti politique français Catégorie:Parti communiste Lutte ouvrière (ou LO) est le nom de l'hebdomadaire de l'Union communiste (trotskiste), assimilée quasiment à l'Union communiste internationaliste. L'utilisation du nom « Lutte ouvrière » est cependant généralisé. C'est un parti politique catégorie:communisme catégorie:idéologie Catégorie:extrême gauche catégorie:marxisme

Généralités

Le trotskisme (parfois trotskysme), ou IVe Internationale, est une scission de la IIIe Internat
Ligue Trotskyste de France
Catégorie:Parti politique français Catégorie:Parti communiste La Ligue Trotskiste de France (LTF) est la section française de la Ligue Communiste Internationale (4e internationalist) , anciennement Tendance Spartaciste Internationale. Cette organisation s'est surtout distinguée par sa d
Nitrox
Le Nitrox est le terme employé par les plongeurs en parlant d'un mélange d'air suroxygéné. Dans les faits, l'air lui-même est un nitrox : Nitrox 21 (ce qui signifie 21% d'Oxygène). Les Nitrox principalement utilisés par les plongeurs sont Nitrox 36 et Nitrox 32. Mais ils peuvent aller jusque 100% (il s'agit donc d'oxygène pur). On désigne également le Nitrox par les termes EANx36 et EANx32 pour l'acronyme Enriched Air Nitro
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org