:: wikimiki.org ::

Kyrillisk Alfabet

Kyrillisk alfabet

Det kyrilliske alfabet er opkaldt efter slavernes apostel Kyrillos, som menes at have lavet forstudierne til alfabetet. Det er et kirkeslavisk alfabet, skabt på grundlag af den græske majuskelskrift. Det endelige alfabet blev lavet af en af Kyrillos elever, der opkaldte alfabetet efter sin mester. Det kyrilliske alfabet blev brugt sideløbende med det glagolitiske alfabet fra slutningen af 800-tallet og anvendes stadig med små ændringer på russisk, ukrainsk, hviderussisk, bulgarsk og på sprogene i de ortodokse-religiøse dele af det tidligere Jugoslavien (makedonsk og serbisk). Det kyrilliske alfabet er ikke helt identisk på de forskellige sprog der benytter det. Således består det på russisk af 33 bogstaver og tegn, hvoraf en special gruppe - alveolarerne - ikke findes på dansk. På bulgarsk består det kyrilliske alfabet af 30 bogstaver.
- Kyrillos (827-869) og Methodios (826-885) var to byzantinske brødre der virkede som apostle blandt slaverne. De brugte slavisk som kirkesprog og oversatte bibelen til slavisk, formentlig begge anvendte sprog glagolitisk og kyrillisk. Fra 863 arbejde de i Mähren.

Russisk alfabet

normal	kursiv	udtale	translitteration ISO	translitteration dansk	translitteration engelsk
А а	А а	[a]	a	a	a
Б б	Б б	[b], (foran и, е, я, ю) [b']	b	b	b
В в	В в	[v], (foran и, е, я, ю) [v']	v	v	v
Г г	Г г	[g], (foran и, е, я, ю) [g']	g	g	g
Д д	Д д	[d], (foran и, е, я, ю) [d']	d	d	d
Е е	Е е	[jæ], (efter kons.) [æ] tryksvagt [ji], (efter kons.) [i], (efter ш, ж, ц) y	e	je, (efter kons., ь, ъ) e	ye, e
Ё ё	Ё ё	[jo], (efter kons.) [o]	ë	jo, (efter ч, ш, щ) o	yo, e
Ж ж	Ж ж	[ž]	ž	sj	ž
З з	З з	[z], (foran и, е, я, ю) [z']	z	s	z
И и	И и	[i], (efter ь) [ji], (efter ш, ж, ц) [y]	i	i, (efter ь) ji	i
Й й	Й й	[j]	j	j	j
К к	К к	[k], (foran и, е, я, ю) [k']	k	k	k
Л л	Л л	[l], (foran и, е, я, ю) [l']	l	l	l
М м	М м	[m], (foran и, е, я, ю) [m']	m	m	m
Н н	Н н	[n], (foran и, е, я, ю) [n']	n	n	n
О о	О о	[o] tryksvagt [a]	o	o	o
П п	П п	[p], (foran и, е, я, ю) [p']	p	p	p
Р р	Р р	[r], (foran и, е, я, ю) [r']	r	r	r
С с	С с	[s], (foran и, е, я, ю) [s']	s	s	s
Т т	Т т	[t], (foran и, е, я, ю) [t']	t	t	t
У у	У у	[u]	u	u	u
Ф ф	Ф ф	[f], (foran и, е, я, ю) [f']	f	f	f
Х х	Х х	[x], (foran и, е, я, ю) [x']	x / ch	ch	kh
Ц ц	Ц ц	[ts]	c	ts	ts
Ч ч	Ч ч	[tš]	č	tj	ch
Ш ш	Ш ш	[š]	š	sj	sh
Щ щ	Щ щ	[š:]	šč	sjtj	shch
Ъ ъ	Ъ ъ	stumt	"
Ы ы	Ы ы	[y]	y	y	y
Ь ь	Ь ь	[']	'
Э э	Э э	[æ]	ė	e	e
Ю ю	Ю ю	[ju], (efter kons.) [u]	ju	ju	ju
Я я	Я я	[ja], (efter kons.) [a]	ja	ja	ja

Kategori:Skriftsystemer als:Kyrillisches Alphabet ja:キリル文字 ko:키릴 문자 th:อักษรซีริลลิก

Apostel

Apostel, egentlig "udsending"; specielt om de tolv som Jesus iflg. evangelierne udsendte for at forkynde hans lære. I Markusevangeliet og Matthæusevangeliet nævnes:
- Simon Peter
- Jakob, Zebedæus' søn
- Johannes
- Andreas
- Filip
- Bartholomæus
- Matthæus
- Thomas
- Jakob, Alfæus' søn
- Thaddæus
- Simon Zelotes
- Judas Iskariot Lukasevangeliet nævner Judas, Jakobs søn, men ikke Thaddæus. Efter korsfæstelsen dør Judas Iskariot, og de resterende apostle udvælger (ved lodtrækning) Matthias som ny apostel. Paulus bruger ordet apostel om sig selv, eksempelvis i Romerbrevet.

Se også

- Religion

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Kristendom ja:使徒 ko:사도

Græsk (sprog)

:Denne artikel handler om sproget. Se græsk (flertydig) for andre betydninger. ---- Græsk er sproget som stammer fra Grækenland.

Oldgræsk og nygræsk

Det græsk, som blev brugt i antikken, kaldes oldgræsk. På grund af oldgræsks store betydning er det dog almindeligt, at man slet og ret kalder det græsk, hvorimod det moderne sprog normalt må præciseres nygræsk.

Forskellen mellem oldgræsk og nygræsk er så betydelig, at man ikke uden videre kan forstå det ene, fordi man har lært det andet. Retstavningen har ikke ændret sig så meget, men udtalen er vidt forskellig. Mange af ordene er stadig de samme, selv om der har været en vis udskiftning. Grammatikken er noget anderledes. Det utal af bøjningsformer, der kendetegner oldgræsk, er blevet indskrænket kraftigt i nygræsk (futurum, optativ og infinitiv er forsvundet som selvstændige bøjninger; dativen er ligeledes forsvundet).

Folkenavnet

Grækenland, græsk og grækere er det almindelige navn for landet, sproget og folket i Europa og stammer fra latin (Graecia, Graecus). Grækerne kaldte sig derimod i oldtiden hellenere (Ἕλληνες) og landet for Hellas (Ἑλλάς). Dette navn blev genoptaget, da den moderne græske stat blev dannet i det 19. århundrede.
I mellemtiden havde de kaldt sig romæere (Ρωμαῖοι ell. Ρωμιοί), egtl. "romere", fordi de var efterkommere af det Østromerske (Byzantinske) Riges græsktalende befolkning.
Homer bruger ikke hellenernavnet, men kalder grækerne for achaier, argeier eller danaer.

Slægtskab og forhistorie

Græsk er et indoeuropæisk sprog ligesom dansk, tysk, engelsk, fransk, russisk osv. Inden for den indoeuropæiske sprogfamilie synes græsk at være tættest beslægtet med de indoariske sprog (f.eks. sanskrit, hindi, urdu), iranske sprog (f.eks. avestisk, persisk, kurdisk) og armensk. Disse sproggrupper er derfor sandsynligvis efterkommere af indoeuropæiske dialekter, der blev talt i nærheden af hinanden i det (hypotetiske) indoeuropæiske urhjem. Hvornår urformen af græsk kom til Grækenland er omstridt. De, der mener, det indoeuropæiske urhjem befandt sig i Lilleasien, vil være tilbøjelig til at hævde, at sproget kom til Grækenland direkte derfra sammen med de første agerdyrkere. De, der placerer urhjemmet på stepperne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav, forestiller sig derimod i reglen en senere dato, omkr. 3300 f.Kr., omkr. 2000 f.Kr. eller omkr. 1650 f.Kr.. alt efter om man sætter de første grækere i forbindelse med kurgánbegravelser (russ. курган "gravhøj"), med en særlig keramiktype eller med indførelsen af den hestetrukne stridsvogn.

Inddeling

Forskellige perioder havde forskellige former for græsk:

Udtale
Oldgræsk og nygræsk skrives med det samme alfabet, og den klassiske ortografi er stort set bevaret indtil i dag, men udtalen er vidt forskellig. Sprogvidenskaben har dannet sig et ganske godt billede af, hvordan klassisk attisk græsk har været udtalt. I den nedenstående tabel er de to udtaler sammenstillet: Kategori:Indoeuropæiske sprog als:Griechische Sprache ja:ギリシア語 ko:그리스어 ms:Bahasa Greek simple:Greek language th:ภาษากรีก

Majuskel
En majuskel betyder inden for den typografiske verden et stort bogstav, f.eks. det første bogstav i et personnavn. En majuskel kaldes også versal. Ordet versaler eller versalier stammer egentlig fra den gamle typografiske skik at lade verselinjer begynde med stort bogstav.
Det danske alfabets 29 majuskler
A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, T, U, V, W, X, Y, Z, Æ, Ø og Å.
Se også

- Minuskel
Kilder/Henvisninger

- [http://www.orakel.dk/typografiskordbog/ Typografisk ordbog] Kategori:Trykning og typografi Kategori:Typografi als:Majuskel ja:大文字

800-tallet
Hundrede-tal: 700-tallet - 800-tallet - 900-tallet ----

Mykensk græsk

1500-1200 f.Kr.

Mykensk er overleveret i tekster (fortrinsvis lertavler) skrevet i stavelsesskriften Linear B og fundet i Mykene, Pylos, Knossos og Theben. Sprogforskere regner gerne med, at græsk var delt op i to dialekter, en sydlig og en nordlig. Fra sydgræsk, som mykensk repræsenterer, stammer de klassiske dialekter arkadisk-kyprisk og attisk-ionisk. Fra nordgræsk, der ikke er overleveret i skriftlige kilder fra det 2. årt. f.Kr., stammer dorisk og (til dels) æolisk.

Klassisk græsk

800-320 f.Kr.

Dette sprog var opsplittet i forskellige dialekter: attisk-ionisk (Attika, Euboia, ægæiske øer og det sydvestlige Lilleasien), arkadisk-kyprisk (det indre Peloponnes og Cypern), æolisk (Thessalien, Boiotien, Lesbos og det nordvestlige Lilleasien) og dorisk eller vestgræsk (det meste av Peloponnes og Mellemgrækenland, Kreta og Rhodos). Men disse dialekter har været indbyrdes forståelige, hvorfor man ikke taler om forskellige sprog.

Hellenistisk græsk

320-31 f.Kr.

I det 4. århundrede f.Kr. begynder de klassiske dialekter at forsvinde til fordel for en fælles dialekt, koiné (græsk: κοινή "fælles"), der ligger sig tættest op af attisk. Takket være Alexander den Stores erobringer blev koiné et verdenssprog i hele det østlige Middelhavsområde. Ny Testamente er skrevet på koiné.

Kejsertidens græsk

31 f.Kr.-330 e.Kr.

Koiné var fortsat det almindelige sprog, men en del forfattere vælger at skrive på klassisk attisk (atticisme).

Byzantinsk græsk

330-1453 e.Kr.

Folkesproget lå halvvejs mellem oldgræsk og nygræsk, men de fleste litterære tekster blev fortsat skrevet på en form for oldgræsk.

Nygræsk

1453 e.Kr.-

I lang tid fortsatte man med at skrive på en form for oldgræsk, og da man begyndte at skrive på nygræsk, var det med et stærkt oldgræsk islæt, katharévusa (nygræsk καθαρεύουσα "rensende (sprog)"). Folkesproget, dimotikí (nygræsk δημοτική "folkelig") vandt dog frem til sidst og er i dag landets officielle sprog.

800'erne 800 801 802 803 804 805 806 807 808 809

810'erne 810 811 812 813 814 815 816 817 818 819

820'erne 820 821 822 823 824 825 826 827 828 829

830'erne 830 831 832 833 834 835 836 837 838 839

840'erne 840 841 842 843 844 845 846 847 848 849

850'erne 850 851 852 853 854 855 856 857 858 859

860'erne 860 861 862 863 864 865 866 867 868 869

870'erne 870 871 872 873 874 875 876 877 878 879

880'erne 880 881 882 883 884 885 886 887 888 889

890'erne 890 891 892 893 894 895 896 897 898 899

----- 800-tallet består af årene 800 til 899, der ofte forveksles med 9. århundrede bestående af årene 801 til 900. å

Ukrainsk

Ukrainsk er et østslavisk sprog, beslægtet med russisk. Ukrainsk skrives med et kyrillisk alfabet. ---- Kategori:Slaviske sprog Kategori:Ukraine ja:ウクライナ語 ko:우크라이나어

Jugoslavien

Jugoslavien var et land på det vestlige del af Balkan-halvøen (ordet Jugoslavija kommer fra den serbokroatiske ord "južni Slaveni" som betyder "sydlige slaver"). Under sin eksistensperiode havde Jugoslavien følgende navne: # Kongeriget af Serber, Kroater og Slovener (1. december 1918 - 3. oktober 1929). # Kongeriget Jugoslavien (3. oktober 1929 - 17. april 1941 da kongeriget opløses efter kapitulationen). # FNRJ - Den Føderative Folkerepublik Jugoslavien (29. november 1945 - 1963). (I byen Jajce afholdes den 2. Partisan Kongres den 29 og den 30. november 1943 hvor der besluttes at der skal dannes en Føderativ stat efter befrielsen og den 29. november 1945 udråbes den nye FNRJ) # SFRJ - Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien (1963 - 27. april 1992). # SRJ - Forbunds Republikken Jugoslavien (27. april 1992 - 4. februar 2003) # Serbien og Monte Negro (siden 4. februar 2003) Uanset hvilken navn landet havde, hovedstaden var Beograd. Ifølge forfatningen af 1946 var Jugoslavien en føderativ republik, da kongedømmet afskaffedes ved en proklamation den 29. november 1945. Forfatningen ændredes i 1953, således at statens højeste myndighed, Folkets Forsamling, kom til at bestå af: Forbundsforsamlingen, valgt ved almindelig og hemmelig valgret med en repræsentant for hver 60.000 indb., samt med 70 repræsentanter valgt af forbundsrepublikkerne og de selvstyrende områder, og Producenternes Forsamling, valgt af de "producerende", dvs. organisationer for arbejdere, bønder, handel og transport etc. med en repræsentant for hver 70.000 af arbejderbefolkningen. Ministerstyret erstattedes af et af Folkets Forsamling valgt eksekutivråd, hvis formand var Jugoslaviens præsident. Samtidig fik enkelstaterne og de lokale råd større magt, medens centralregeringen især beholdt udenrigspolitik og militærvæsenet. Den tidligere Jugoslavien havde inden opløsningen i 1991 et areal på 256.393 km²., og 23.472.000 indbyggere. Landet bestod af seks republikker, som ifølge grundloven var defineret som stater: Serbien (Srbija) (uden de autonome områder 5.754.000 indbyggere), inklusive 2 autonome områder: Vojvodina (i Serbien uden den kroatiske del 2.013.000 indbyggere) og Kosovo og Metohija (Kosovo i Metohija) kaldt i dagligdagen Kosovo (1.955.000 indbyggere), Kroatien (Hrvatska) (4.760.000 indbyggere), Slovenien (Slovenija) (1.974.000 indbyggere), Bosnien og Hercegovina (Bosna i Hercegovina, til daglig kaldt for BiH) (4.366.000 indbyggere), Makedonien (Makedonija) (2.034.000 indbyggere) og Monte Negro (Crna Gora) (616.000 indbyggere). Som multietnisk stat bestod Jugoslavien af 6 nationer: Montenegrinere (2,6 %), kroater (19,6 %), makedonere (6 %), muslimer (8,9 %), slovenere (7,8 %), serbere (36,3 %). Selvom de var regnet som mindretal, var albanerne (2.150.000 indbyggere dvs. 8 %) mere talrige end tre af de jugoslaviske nationer tilsammen: montenegrinere, slovenere og makedonere. Foruden dem var der også ungarere, som med 426.000 indbyggere udgjorde 2 % af den samlede befolkning. Stor forskel i indbyggertalene (den største nation var 14 gange støre fra den mindste) bevirkede at den største nation havde mere indflydelse på landets politiske liv. I Jugoslavien talte man 4 officielle sprog: serbokroatisk, kroatoserbisk, makedonsk og slovensk. Foruden dette havde alle indbyggere af et andet etnisk herkomst ret til at tale deres egen sprog: albansk, tyrkisk, ungarsk, rumænsk, roma (sigøjnersproget), tjekkisk, tysk, italiensk og mange andre. Jugoslavien var også et multireligiøst land: serbere, montenegrinerne og makedonerne er ortodokse (45,4 %); kroaterne, slovenerne, samt det ungarske, slovakiske, tjekkiske og italienske mindretal, som boede i landet er katolikker (30,8 %), bosniere og det tyrkiske mindretal er muslimer (17 %).

Historie

I oldtiden hørte området (som senere blev til Jugoslavien) til Romerriget og senere til det Byzantinske Rige. I det 7. århundrede begyndte slavernes indvandring. I det 12. århundrede dannede serberne en kraftig stat under Nemaniderne med storhedstid under Stefan Dušan (1331-1355). Efter Østrig-Ungarns nederlag i 1. verdenskrig opfyldtes de serbiske forhåbninger om en sydslavisk stat, og den 1. december 1918 dannedes Kongeriget af Serber, Kroater og Slovenere. Det serbiske kongehus Karadjordjević blev hele Jugoslaviens kongehus, med Peter den 1. som konge (1918-1921). Ved hans død den 16. august 1921 overtog sønnen Aleksander den 1. magten. Forfatningen af 1921 skabte et centraliseret Jugoslavien, domineret af serberne under Pasić, mens de øvrige befolkningsgrupper opponerede, især føreren af det kroatiske Bondeparti Stefan Radić, som blev skudt den 20. juni 1928 (sammen med 2 andre delegerede) i den Jugoslaviske Rigsdag af en montenegrinsk deputeret. Radić blev såret og overført til byen Zagreb hvor han døde dagen efter. Dette førte til en sådan uro, at for at undgå borgerkrig indførte Kong Alexander den 1. den 6. juni 1929 diktatur. Forfatningen blev sat ud af kraft, parlamentet opløst, der blev indført censur og nationale faner blev forbudt. I 1929 fik Kongeriget af Serber, Kroater og Slovenere navnet Kongeriget Jugoslavien. Yderliggående kroatere flygtede til udlandet hvor de oprettede terrorgrupper. Den 3. september 1931 udsendte Jugoslaviens Kong Alexander den 1. kundgørelse om diktaturets afløsning af en parlamentarisk regeringsform. 1931 1931 1931 1931 I Mussolinis Italien fandt kroaten Ante Pavelić tilflugtssted og oprettede en terrorgruppe kaldet "Ustaša", hvis mål var at opløse Jugoslavien og oprette et fascistisk Kroatien efter italiensk forbillede (Den 10. april 1941 dannedes en formelt uafhængig aksemagtlydstat under navnet Nezavisna Država Hrvatska med Ante Pavelić som Poglavnik ("Fører"). Pavelić tog kontakt med den Makedonske terrororganisation VMRO (Den Indre Makedonske Revolutionær Organisation) (Vnatrešna Makedonska Revolucionarna Organizacija) og udførte fællesaktioner mod landet (overfald, likvideringer). Derefter gik de over til kongemord, da kongen var på besøg i Frankrig. Den 9. oktober 1934 kom Kong Alexander den 1. til Marseille og efter at bilen havde kørt et par hundrede meter på kajen, sprang en mand op på bilens dørtrin og affyrede en skydsalve. Den oprevede folkemængde lynchede morderen på stedet. Kongens sidste ord til sin udenrigsminister siges at havde været: "Bevar mig Jugoslavien". Mordet sendte en chokbølge igennem Jugoslavien. Han efterfulgtes af den 10-årige Peter, og prinsregenten Pavle (Paul) bliver udråbt som efterfølger. Efter mordet på Kong Alexander den 1., blev Ante Pavelić af en fransk domstol dømt til døden in absentia. Den 24. marts 1937 underskrev Italien og Jugoslavien en ikkeangrebs- og handelskontrakt. For at undgå borgerkrig krævede Kroatien i januar 1939 at løsrive sig fra Jugoslavien, og Prins Pavle gik med til at Kroatien fik selvstyre og den 26. oktober 1939 blev der skrevet en serbisk/kroatisk overenskomst. Efter Hitlers annektering af Østrig blev han Jugoslaviens nabo. Han lovede og truede med at hvis Jugoslavien sluttede sig til aksemagterne ligesom de andre, gav han garanti for fred, for "ellers", og hvad det betød, vidste alle. Året 1941, Tyskland, Bulgarien og Rumænien truede Jugoslavien fra alle sider. Italien besatte Albanien og var parat til at angribe landet. Den 25. marts 1941 gav prins Pavle efter og på slottet Belvedere i Wien underskrev Cvetković tilslutningen til aksemagterne (alliancen mellem Tyskland-Italien-Japan). Denne tilslutning blev ikke accepteret i Jugoslavien som førte til statskup den 27. marts 1941. Da delegationen vendte hjem var kongen væltet af luftvåbnets general Simović. Regeringen blev afsat og prinsregent Pavle (Paul) flygter i eksil til Grækenland, hvorefter den 17. årige Petar bliver udråbt til konge og overtager regeringen. Hitler rasede og gav befaling at Jugoslavien skal knuses politisk og militært. Den 6. april 1941 bliver Beograd bombet uden krigserklæring, og tyske tropper rykker ind i Jugoslavien. Italien og Bulgarien rykker også ind i Jugoslavien for at for deres bid af kagen. Da de tyske tropper marcherer ind i den kroatiske by Zagreb bliver de af kroaterne hilst som befriere. De tyske tropers indmarch førte til oprør, og kongen måtte flygte og 11 dage efter hans flygt underskrives kapitulation og kongeriget opløses. Efter 2. Verdenskrig et ret demokratisk valg gav en national fællesliste 90 % af stemmerne, hvorefter kongedømmet afskaffedes trods Peters protest og Josip Broz "Tito" (kendt som Marskal Tito (eller Tito, som tog kampen op mod besættelsesstyrkerne, blev valgt til landets præsident. Under sin eksistens, Jugoslavien har altid været et tårn i øjet på stormagterne på grund af dens geografiske beliggenhed, da alle veje mød østen førte igennem dens område, som alle ønskede at herske over (både Rusland (i 1948) og USA (i 1949) ønskede at oprette militærbaser i Jugoslavien, men Tito afviste begge landene). Chancen for at splitte Jugoslavien kom efter hans død da de nationalistiske tilbøjeligheder (især de kroatiske), der havde været holdt i ave under Tito, brød ud i lys lue i begyndelsen af 1990-erne. Ved en direkte indblanding i en andens land indre anliggender, Tyskland (ligesom i 1941) godkendte Kroatiens løsrivelse (efterfulgt af Danmark) var indirekte grunden til den kaos som opstod senere. Befolkningen i resten af Jugoslavien havde ikke glemt hvad tyskerne og kroaterne havde gjort under 2. Verdenskrig og dette fik bægeret til at flyde over. I dannelsen, vedligeholdelsen, eksistensen og splittelsen af Jugoslavien medvirkede også stormagterne, endda mere end dens egen befolkning. Sejrmagterne i den 1. Verdenskrig (Storbritannien, Frankrig, USA og Italien) støttede i 1918 dannelsen af Jugoslavien, ved at den slaviske befolkning blev forenet efter nederlaget af Østrig-Ungarn, dvs. forening af Kroater, Slovener og Serbere, dvs. forening af Kroatien, Slovenien, Bosnien og Hercegovina og Vojvodina, da stormagterne ønskede dermed 2 ting: at der med den nye stat dannes en kraftig forhindring af en muligt nyt tysk imperialisme (deres "Drang nach Östen") samt for at daner forhindring mod udbredelse af bolsjevismen fra Rusland. Dermed blev Jugoslavien et meget vigtigt element som opstod mellem to verdenskrige. Jugoslavien, instrumentaliseret fra stormagterne mellem to krige, blev splittet af Aksemagterne (Hitlers Tyskland og Mussolinis Italien) i 1941, som på en anden tragisk mode bekræfter at dens skæbne ikke var i folkets egne hænder.
Sejrmagterne i den 2. Verdenskrig (Storbritannien, USA og Sovjet Unionen) støttede genopbygningen af Jugoslavien fordi deres mål var at gendanne alle lande som Hitler ødelagte. Efter slutningen af den 2. Verdenskrig, Titos kommunistiske Jugoslavien var fra 1945 til 1948 den mest trofaste, mest eksemplariske og den bedste allierede for Sovjet Unionen. Efter uenigheden mellem Tito og Stalin i 1948, Jugoslavien opnåede status af blokfri stat, men var på en mærkeligt mode var de koblet ind i den såkaldte "kolde krig". Jugoslavien løsrev sig i 1948 fra den sovjetiske satellit regime men da det var før dannelsen af NATO pagten i 1949 og før dannelsen af Warszawa pagten i 1955, begge disse pagter tolererede den blokfrie position af Jugoslavien, og det helt til opløsningen af den Sovjetiske imperium. Jugoslavien var sammensat af forskellige nationer, sprog, kulturer og religioner. Foruden dette, fra fortiden har de arvet elementer fra 4 forskellige kultur-civiliserede tider: den byzantinske, middelhavs, middeleuropas og den islamiske, som alle har efterladt aftryk i den fælles liv hos den sydslaviske befolkning. Forskelen i moderniseringen og i levemoden i Jugoslavien var støre end mellem den mest og mindst udviklede land i Europa. For eksempel, den nationale indtægt i Slovenien var 7 gange støre end i Kosovo. Desuden skal det også nævnes en anden meget vigtig faktor: mens den jugoslaviske befolkning i gennemsnit havde 2-3 børn pr. familie, så havde de i Kosovo mellem 6-10 børn pr. familie. Denne børnefødsel bevirkede at den albanske minoritet i Kosovo området (året 1964 var de omkring 500.000) blev pludseligt til majoritet, som fortrængte den serbiske befolkning. I Europa, og måske i verden, fandtes ikke en sådan lille område hvor der kom til stor forskel mellem indbyggerne som det skete i Jugoslavien. Man kan se at i landet voksede alle hovedproblemer i en moderne verdenssamfund. Man skal også vide at inden Jugoslavien blev dannet i 1918, dens befolkning levede adskilt i over 150 år.
I de 70 år af sin eksistens, Jugoslavien har testet alle mulige styringsformer, som er enkelt tilfælde i Europa. Fra 1918 til 1941 levede landet under kongestyre med begrænset parlamentarisk demokrati (1921 - 1929), derefter 6 år under militær monarkisk diktatur med fascistiske elementer (1929 - 1935), derefter igen i 6 år en slags genopbygget pseudoparlamentalisme (1935 - 1941). Under den 2. Verdenskrig (1941 - 1945) oplevede landet, foruden befrielseskrigen, en barsk nationalistisk borgerkrig i hvilken døde omkring 1.700.000 mennesker. Af disse døde 1.300.000 i indbyrdes kampe, mens 400.000 døde i kampe med besættelsesmagterne. I 46 år (1945 - 1991) efter den 2. verdenskrig, fra 1945 til 1952/1953 havde Jugoslavien en stalinistisk grundlov, og den blev skiftet flere gange i løbet af de næste 26 år (1965 - 1991) og fra centraliseret land blev den til føderal samfund med mere udviklet handels mekanisme end de andre socialistiske lande i Europa. Jugoslavien er i dag opdelt i følgende selvstændige nationer:
- Makedonien
- Bosnien-Herzegovina
- Kroatien
- Slovenien
- Serbien og Monte Negro

Se også

Serbien og den 1. Verdenskrig
Jugoslavien og den 2. Verdenskrig
Jugoslavien i krigsåret 1941
Jugoslavien i krigsåret 1942
Jugoslavien i krigsåret 1943
Jugoslavien i krigsåret 1944
Jugoslavien i krigsåret 1945

Kilde

Istorija za III klas Gimnazija og Istorija za IV klas Gimnazija (makedonske skolebøger) Kategori:Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande Kategori:Jugoslavien ko:유고슬라비아 ja:ユーゴスラビア

Serbisk

Serbo-kroatisk er et sprog, der tales på Balkanhalvøen. Af politiske grunde splittes det i dag op i tre officielle sprog: Serbisk i Serbien, bosnisk i Bosnien-Hercegovina og kroatisk i Kroatien. Forskellene mellem sprogene er meget små, men serbisk skrives som regel med kyrillisk skrift, hvorimod bosnisk og kroatisk skrives med latinsk skrift. Bosnisk er det officielle sprog i Bosnien-Herzegovina. Desuden tales bosnisk i Serbien og Montenegro af bosniske mindretal. Det skønnes, at ca. 5 mio. mennesker taler bosnisk. Kategori:Slaviske sprog ko:세르보크로아티아어

Bogstav

Et alfabet består af bogstaver, hvor de idealiseret set, hver er et tegn for en sproglyd. Alfabetets bogstaver kategoriseres i konsonanter og vokaler. Når bogstaver sammensættes til ord, er der for de fleste talesprog masser af undtagelser, hvor det er nødvendigt med udenadslære - f.eks.:
- Stumme bogstaver i visse ord (hver, hvilke, værd).
- Nogle flerstavelsesord kan man ikke finde ud af hvor trykket skal lægges (syren - syren)).
- Homofoner - Ord som staves forskelligt, men som lyder ens (at lege - et leje, en finne - at finde, en mand - man gør).
- Homografer - Ord som staves ens, men som har forskellig betydning og udtales forskelligt (en dør - dyr dør, jeg gør - hunde gør, træk-vinde - træ-kvinde). Her er det nødvendigt at se hvilken sammenhæng ordet indgår i for at udtale ordet korrekt. Visse skriftsprog benytter sig af skrifttegn, der varierer fra vores gængse opfattelse af begrebet bogstav, for eksempel arabisk, der er baseret på konsonanttegn, og hvor vokalerne i bedste fald er antydet. Andre alfabeter har efterhånden fået tegn for vokalerne, f.eks. det græske alfabet, der oprindeligt stammer fra det fønikiske alfabet, der kun havde tegn for konsonanter. Andre skriftsprog benytter tegn for hver stavelse (japansk), eller for hvert begreb (kinesisk).

Se også

- Sprog
- Skriftsprog
- Sprogforskning
- Fonem
- Ideogram
- Symbol Kategori:Skriftsystemer Kategori:Sprog Kategori:Sprogforskning als:Buchstabe

Bibelen

.]] Bibelen (Bibelen er værkets titel; navneordet staves en bibel, biblen/bibelen, bibler) er en samling af de hellige skrifter som jødedommen og kristendommen bygger på. Den kristne bibel er opdelt i Det Gamle Testamente (som tilsvarer Tanakh, eller den jødiske bibel)) og Det Ny Testamente. Dertil har en del protestantiske bibler også en sektion midt i mellem de to med såkaldt apokryfe skrifter - skrifter, der i den katolske og ortodokse bibel regnes til Det gamle testamente, men som ikke regnes for kanoniske af protestanter. Bibelens bøger tilhører mange forskellige genrer og opdeles normalt i kapitler og vers. Denne opdeling er dog et senere fænomen - den var ikke i de oprindelige tekster. I den jødiske tradition opdelte man omkring det 5. århundrede f.Kr. torahen, de fem mosebøger, i ugentlige læsninger, der dog ikke svarer til de nuværende kapitler. Sidenhen, i de første århundreder e.Kr. kom versinddelingen til. Det Ny Testamentes skrifter havde ligeledes heller ikke oprindeligt kapitel- og versinddelinger, men i Codex Vaticanus fra det 4. århundrede e.Kr. finder man evangelierne inddelt i afsnit. Den nuværende kapitelinddeling går tilbage til 1200-tallet og blev udarbejdet af Stephen Langton, hvorimod den nuværende versnummerering først kom til i d. 16. århundrede, udarbejdet af Robert Etienne. I de første danske bibler findes ingen verstælling - den dukker først op i Resens bibel fra 1607. Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. Med udgangen af 2004 er hele Bibelen oversat til 422 forskellige sprog og dele af Bibelen, fx Det Nye Testamente, oversat til 1955 andre sprog.

Ændret versnummerering

I forbindelse med den seneste autoriserede danske bibeloversættelse i 1992 (DO 1992) fra Det Danske Bibelselskab blev der foretaget en række mindre ændringer i versnummereringen. I nedenstående tabel kan man se forskellen.

Ændret versnummerering
DO 1931/1948	DO 1992
1 Mos 31,55-32,32	1 Mos 32,1-33
1 Mos 42,39-43,33	1 Mos 43,1-34
2 Mos 8,1-4	2 Mos 7,26-29
2 Mos 8,5-32	2 Mos 8,1-28
2 Mos 22,1	2 Mos 21,37
2 Mos 22,2-31	2 Mos 22,1-30
4 Mos 16,36-50	4 Mos 17,1-15
4 Mos 17,1-13	4 Mos 17,16-28
4 Mos 26,1a	4 Mos 25,19
4 Mos 26,1b	4 Mos 26,1
5 Mos 12,32-13,18	5 Mos 13,1-19
5 Mos 22,30-23,55	5 Mos 23,1-26
5 Mos 29,1	5 Mos 28,69
5 Mos 29,2-29	5 Mos 29,1-28
1 Sam 20,43-21,15	1 Sam 21,1-16
2 Sam 18,33-19,43	2 Sam 19,1-44
1 Kong 4,21-34	1 Kong 5,1-14
1 Kong 5,1-18	1 Kong 5,15-32
2 Kong 11,21-12,21	2 Kong 12,1-22
1 Krøn 6,1-15	1 Krøn 5,27-41
1 Krøn 6,16-81	1 Krøn 6,1-66
1 Krøn 12,4	1 Krøn 12,4-5
1 Krøn 12,5-40	1 Krøn 12,6-41
2 Krøn 2,1	2 Krøn 1,18
2 Krøn 2,2-18	2 Krøn 2,1-17
2 Krøn 14,1	2 Krøn 13,23
2 Krøn 14,2-15	2 Krøn 14,1-14
Neh 4,1-6	Neh 3,33-38
Neh 4,7-23	Neh 4,1-17
Neh 9,38-10,39	Neh 10,1-40
Job 39,1-3	Job 38,39-41
Job 39,4-33	Job 39,1-30
Job 39,34-38	Job 40,1-5
Job 40,1-27	Job 40,6-32
Job 40,28-41,25	Job 41,1-26
Højs 6,13-7,13	Højs 7,1-14
Es 9,1	Es 8,23
Es 9,2-21	Es 9,1-20
Jer 9,1	Jer 8,23
Jer 9,2-26	Jer 9,1-25
Ez 20,45-49	Ez 21,1-5
Ez 21,1-32	Ez 21,6-37
Dan 4,1-3	Dan 3,31-33
Dan 4,4-37	Dan 4,1-34
Hos 1,10-11	Hos 2,1-2
Hos 2,1-23	Hos 2,3-25
Hos 6,11c	Hos 7,1a
Joel 3,6-26	Joel 4,1-21
Mal 4,1-6	Mal 3,19-24
ApG 19,40-41	ApG 19,40

Se også

- Tanakh (den jødiske bibel)
- De apokryfe eller deuterokanoniske skrifter
- Det Gamle Testamente (1. del af den kristne bibel — svarer hovedsaglig til Tanakh)
- Det Nye Testamente (2. del af den kristne bibel)

Ekstern henvisning

- [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm Bibelen - Det danske Bibelselskab] Kategori:Antikken Kategori:Religion Kategori:Bibelen ja:聖書 ko:성서 nb:Bibelen simple:Bible zh-min-nan:Sèng-keng

Slavisk

Slavisk har flere betydninger:
- Slavisk er et udtryk for, at noget skal udføres nøjagtigt efter forskriften - som en slave. Se Slavisk (metode).
- Slavisk stammer fra eller tilhører de slaviske folkeslag. Se Slavisk (afstamning).
- Slavisk er en indoeuropæisk sprogfamilie. Se slaviske sprog.

Mähren

Mähren eller Mæhren (tjekkisk Morava; latin Moravia) er en historisk region i Centraleuropa, der sammen med det noget større Bøhmen nu udgør staten Tjekkiet. Hovedstaden er Brünn (Brno). Regionen er opkaldt efter elven Morava (Mars), der omgiver den, hvor slaviske stammer slog sig ned på et tidspunkt efter år 500. Stor-Mähren var et slavisk kongerige der omfattede nutidens Mähren og Slovakiet mellem 833 og begyndelsen af det 10. århundrede. Riget blev siden svækket og magyarerne (ungarere), der kom fra Asien, ødelagde det i 907. Den vestlige del blev annekteret af kongeriget Bøhmen i 955, overtaget af Polen i 999 og blev endelig en del af Bøhmen igen i 1019. Mährens befolkning blev stort set tjekkifiseret i 1800-tallet. Den østlige del, nutidens Slovakiet, blev i syd erobret af ungarerne i 920'erne, og i 1000 eller 1001 blev hele nutidens Slovakiet overtaget af Polen under Boleslaus I. Polens overhøjhed ophørte i 1025 eller 1029 og i 1030 blev den sydlige halvdel igen indtaget af ungarerne, der beholdt den til slutningen af det 14. århundrede. Kategori:Tjekkiet ja:モラヴィア

Kategori:Skriftsystemer

Kategori:Sprogforskning ja:Category:文字 ko:분류:문자 zh-min-nan:Category:Bûn-jī

Tholey

Tholey ist eine Gemeinde im nördlichen Teil des Saarlandes und liegt etwa 30 km nördlich der Landeshauptstadt Saarbrücken. Sie gilt als Fremdenverkehrsgemeinde.

Geschichte

Die Gemeinde Tholey besteht seit der saarländischen Gebiets- und Verwaltungsreform 1974. Erste Spuren einer Besiedlung der Fläche der heutigen Gemeinde Tholey durch die Kelten gehen auf vorchristliche Zeit zurück. Vielfache Funde belegen die breite Besiedlung durch die Römer. Bereits im Mittelalter waren große Teile des Saarlandes der Abtei Tholey tributpflichtig. Zum Schutze der Abtei wurde auf dem Schaumberg eine Burg errichtet. Grundherrschaften waren Lothringen und Kurtrier. Zum Ortsnamen siehe auch: Ley.

Religion

Der Legende nach war der Heilige Wendelin um 750 der Gründer und erste Abt der Abtei Tholey. 1794 wurde das Kloster nach Zerstörung durch die Franzosen aufgehoben. Seit 1949 befindet sich im Ort wieder ein Benediktinerkloster der Beuroner Kongregation.

Ortschaften

Bergweiler, Hasborn-Dautweiler, Lindscheid, Neipel, Scheuern, Sotzweiler, Theley, Tholey, Überroth

Politik

Bürgermeister

- 1974 - 1983: Anton Schäfer, CDU
- 1983 - 2003: Hans-Dieter Frisch, CDU
- 2003 - heute: Hermann Josef Schmidt, CDU

Wirtschaft und Infrastruktur

Verkehr

Bereits in Römischer Zeit führte die Straße von Metz nach Mainz über Tholey. Die Gemeinde ist auch heute durch die Bundesautobahn A 1 (Oldenburg in Holstein - Saarbrücken) gut an das überregionale Straßennetz angebunden.

Persönlichkeiten

Söhne und Töchter der Gemeinde

- 1934, 3. Februar, Johannes Kühn, deutscher Schriftsteller

Trivia

Das Vulkangestein Tholeiit ist nach Tholey benannt. (Allerdings hat sich dessen Definition gewandelt, d.h. das bei Tholey befindliche Vulkangestein ist nach heutiger Definition kein Tholeiit.)

Weblinks

- [http://www.tholey.de/ Tholey]
- [http://www.theley.de/ Ortsteil Theley] Kategorie:Ort im Saarland Kategorie:Kommune im Saarland

szkolne �mieszne filmy Randki jastrz�bia g�ra pensjonat hmb

:: RELATED NEWS ::

Outpost
Outpost may mean:
- a trading post is a place for trading goods, typically in a remote wilderness area
- Outpost (computer game)
- outpost (chess)
- Outpost (firewall)
-