:: wikimiki.org ::
| Længde |
LængdeDer findes mange forskellige enheder for mål af længde. Mange af de ældre længdeenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks er derimod ens overalt:
- SI-enheden for længde:
- Meter. Dette er en officiel anerkendt grundlæggende SI-enhed. Den kan have et SI-præfiks. Se også centi-meter (cm).
- Ikke-SI-enheder i anvendelse i dag:
- Fysik:
- Ångström
- Astronomi:
- AU (Astronomisk enhed).
- Lysår.
- Parsec.
- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til meter:
- Andre i almindelig brug i dag, især i udlandet:
- Fod. 1 fod ca.= 30,48 cm.
- Mil. Der findes flere forskellige mil-længder og typer: Sømil, Svensk sømil, landmil. Engelsk: Nautical mile, mile.
- Tomme. En tomme hedder på engelsk inch og er ca. 2,54 cm.
- Engelsk Mil (engelsk længdeenhed). 1 engelsk Mil = 1/1000 Tomme.
- Wasser alen. 1 wasser alen ca.= 55 cm.
- Yard 1 yard ca.= 91,44 cm.
- Ældre enheder, som ikke anvendes særligt meget i dag:
- Alen.
- Rode. 1 rode ca.= 3,13 meter.
Se også
- tidsenheder, arealenheder, arealmål, rumfangsenheder, rummål, masseenheder, energienheder, vinkelenheder
Kategori:Længdeenheder
ja:長さ
ko:길이
Enhed: Det metrologiske begreb er behandlet i artiklen måleenhed.
En enhed kan beskrives som en af de dele, hvoraf noget består, eller som den mindste del af en større sammenhæng, der kan fungere selvstændigt.
Begrebet enheder kendes især fra militæret og fra metrologi (måleteknik).
Basale måleenheder er: længde, masse, tid, elektrisk strøm, temperatur, stofmængde og lysstyrke, se Grundlæggende SI-enheder.
I sammensætninger, Enheds-, kan der ligge betydninger i retning af ensartet eller skære over én kam, men også overensstemmelse eller samvirke.
Se også
- Enhedskommando
- Enhedspris
- Enhedsskole
- Enhedslisten
- Måleenhed
- SI
- Danske enheder
Eksterne henvisninger
- [http://www.convert-me.com/en/ Units conversion / metric conversion online]
ja:単位
simple:Unit
SI-enhedOrdet si har flere betydninger:
- I romanske lande noden h.
- Si (filter) - Et groft filter.
- SI-enheder måleenheder ifølge det Internationale Enhedssystem (SI).
Kilder/henvisninger
- Lexopen
SI-præfiksEt SI-præfiks er et præfiks som kan anvendes på enhver SI-enhed.
For eksempel ganger præfikset "kilo" med ét tusind, så én kilometer er 1.000 meter og én kilowatt er 1.000 watt. Præfikset "milli" dividerer med ét tusind, så én millimeter er en tusindedel af en meter (der går 1.000 millimeter på en meter); og én milliliter er én tusindedel af en liter. Dét at det samme præfiks kan anvendes på enhver SI-enhed er en af styrkerne af SI systemet.
De mest almindelige anvendte præfikser er:
: Giga = 109, EN billion eller Europæisk milliard, et tusind millioner
: Mega = million
: kilo = tusind
: centi = en hundrededel
: milli = en tusindedel
Komplet SI-præfiks-tabel
Eksempler
- 5 cm = 5 × 10-2m = 5 × 0,01 m = 0,05 m
- 3 MW = 3 × 106W = 3 × 1.000.000 W = 3.000.000 W
SI-præfiks operatorprioritet
Præfikset har altid højere operatorprioritet end en hvilkensomhelst eksponentiering; derfor betyder km2 kvadratkilometer og ikke kilo - kvadratmeter. For eksempel er 3 km2 det samme som 3.000.000 m2 og ikke 3.000 m2 (heller ikke 9.000.000 m2).
Anbefalinger
Det anbefales at anvende præfikser med eksponenter, der er delelige med tre. Hellere '100 meter' end 'en hektometer'. Bemærkelsesværdige undtagelser er centimeter, hektar (hekto-ar), centiliter og 1 dm3 (det samme som rumfanget én liter).
Bemærk at det formelle SI-præfiks for 1000 er et lille "k"; det store "K" er forkortelsen for temperaturenheden Kelvin.
Navnenes oprindelse
Betegnelserne for de forskellige antal er for det meste afledt af græsk, men femto og atto er afledt af dansk.
Se også
- Danske enheder, procent, promille, ppm, ppb, ppt, SI-enhed, Navne på store tal
Kategori:SI-præfiks
ja:SI接頭辞
ko:SI 접두어
MeterMeter er en grundlæggende SI-enhed for længde. Metersystemet med indført ved lov d. 4. maj 1907 i Danmark.
En meter er i SI-systemet defineret som den distance lyset tilbagelægger i det tomme rum på 1/299 792 458 sekund.
I det 18. århundrede blev meteren oprindeligt definieret som en ti-milliontedel af afstanden fra en af polerne (nordpolen eller sydpolen) til ækvator. Siden er mere præcise definitioner kommet til.
Se også
- kilometer, decimeter og centimeter.
Kategori:Grundlæggende SI-enheder
Kategori:Længdeenheder
ja:メートル
ko:미터
ms:Meter
simple:Metre
th:เมตร
Grundlæggende SI-enhederEn SI-grundenhed er en af de syv grundlæggende fysiske enheder som er defineret i det Internationale Enhedssystem (SI er fransk: Système Internationale).
Fra disse syv enheder kan alle andre SI-enheder afledes.
De syv grundenheder:
| Størrelse | Symbol | Enhed | Symbol | Definition |
| Længde | l | meter | m | Den distance lyset tilbagelægger i det tomme rum på 1/299 792 458 sekund. |
| Masse | m | kilogram | kg | Massen af det internationale prototypelod på 1 kg i Paris |
| Tid | t | sekund | s | Varigheden af 9 192 631 770 svingninger af strålingen fra en ganske bestemt overgang i cæsium-133 atomet. |
| Elektrisk strøm | I | ampere | A | Den strømstyrke, der giver anledning til en kraftpåvirkning mellem to uendeligt lange parallelle ledere i afstanden 1 m fra hinanden på 2 × 10-7 N pr. meter. |
| Termodynamisk temperatur | T | kelvin | K | 1/273,16-endedel af den termodynamiske temperatur for vandets triplepunkt, som svarer til 0,01 °C. |
| Stofmængde | n | mol | mol | Antallet af atomer i 0,012 kg af kulstof-12-isotopen. |
| Lysstyrke | Iv | candela | cd | Lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540 × 1012 Hz, og hvis strålingsstyrken i denne retning er 1/683
W/sr. |
Se også afledte SI-enheder, SI-enhed, SI-præfiks.
Eksterne henvisninger:
- http://physics.nist.gov/cuu/Units/
-
zh-cn:国际标准基准单位
zh-tw:國際標準基準單位
SI-præfiksEt SI-præfiks er et præfiks som kan anvendes på enhver SI-enhed.
For eksempel ganger præfikset "kilo" med ét tusind, så én kilometer er 1.000 meter og én kilowatt er 1.000 watt. Præfikset "milli" dividerer med ét tusind, så én millimeter er en tusindedel af en meter (der går 1.000 millimeter på en meter); og én milliliter er én tusindedel af en liter. Dét at det samme præfiks kan anvendes på enhver SI-enhed er en af styrkerne af SI systemet.
De mest almindelige anvendte præfikser er:
: Giga = 109, EN billion eller Europæisk milliard, et tusind millioner
: Mega = million
: kilo = tusind
: centi = en hundrededel
: milli = en tusindedel
Komplet SI-præfiks-tabel
Eksempler
- 5 cm = 5 × 10-2m = 5 × 0,01 m = 0,05 m
- 3 MW = 3 × 106W = 3 × 1.000.000 W = 3.000.000 W
SI-præfiks operatorprioritet
Præfikset har altid højere operatorprioritet end en hvilkensomhelst eksponentiering; derfor betyder km2 kvadratkilometer og ikke kilo - kvadratmeter. For eksempel er 3 km2 det samme som 3.000.000 m2 og ikke 3.000 m2 (heller ikke 9.000.000 m2).
Anbefalinger
Det anbefales at anvende præfikser med eksponenter, der er delelige med tre. Hellere '100 meter' end 'en hektometer'. Bemærkelsesværdige undtagelser er centimeter, hektar (hekto-ar), centiliter og 1 dm3 (det samme som rumfanget én liter).
Bemærk at det formelle SI-præfiks for 1000 er et lille "k"; det store "K" er forkortelsen for temperaturenheden Kelvin.
Navnenes oprindelse
Betegnelserne for de forskellige antal er for det meste afledt af græsk, men femto og atto er afledt af dansk.
Se også
- Danske enheder, procent, promille, ppm, ppb, ppt, SI-enhed, Navne på store tal
Kategori:SI-præfiks
ja:SI接頭辞
ko:SI 접두어
CentimeterEn centimeter er en afledt SI-enhed for længde der svarer til en hundrededel meter.
Ordet centimeter er sammensat af centi betydende hundrededel og SI-længdeenheden meter.
Kategori:Længdeenheder
ja:センチメートル
FysikFysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem.
Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner.
Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin.
Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.
Centrale teorier
:Klassisk mekanik - Termodynamik - Statistisk mekanik - Elektromagnetisme - Speciel relativitet - Almen relativitetsteori - Kvantemekanik - Kvantefeltteori - Standardmodellen
Foreslåede teorier
:Teorien om alting - Den store samlende teori - M-teori - Tolkning af kvantemekanikken
Begreber
:Stof - Antistof - Partikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) - Boson - Fermion
:Symmetri - Bevarelseslove - Masse - Energi - Inerti - Vinkelhastighed - Spin
:Tid - Rum - Dimension - Rumtid - Længde - Hastighed - Kraft - Bevægelsesmængde - Impuls
:Bølge - Bølgefunktion - Harmonisk oscillator - Magnetisme - Elektricitet - Elektromagnetisk stråling - Temperatur - Entropi - Fysisk information
:Gravitation (Tyngdekraft) - Elektromagnetisme - Svag kernekraft - Stærk kernekraft
:Atom - Proton - Neutron - Elektron - Kvark - Foton - Gluon - W-boson - Z-boson - Graviton - Neutrino - Partikelstråling
Tabeller
:Fysiske konstanter - Grundlæggende SI-enheder - afledte SI-enheder - SI-præfiks - Konvertering af enheder
Historie
:Fysikkens historie - Kendte fysikere - Nobelprisen i fysik - Alternativ fysik
Beslægtede områder
:Matematisk fysik - Astronomi - Astrofysik- Biofysik - Elektronik - Ingeniørvidenskab - Meteorologi
Uløste problemer
:Fysikkens uløste gåder
Eksterne henvisninger
- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs]
Kategori:Fysik
Kategori:Naturvidenskab
Kategori:Akademiske discipliner
Kategori:DK5 53
als:Physik
ja:物理学
ko:물리학
ms:Fizik
simple:Physics
th:ฟิสิกส์
zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k
ÅngströmÅngstrøm (Å) er en måleenhed for længde, 1 Å = 10-10 meter. Bruges mest inden for atomfysik.
Enheden er opkaldt efter den svenske fysiker Anders Jonas Ångström.
Kategori:Længdeenheder
ja:オングストローム
ko:옹스트롬
AUAU kan bruges i flere sammenhænge:
- Aarhus Universitet – forkortelsen for en dansk højere læreanstalt
- Afrikanske Union – forkortelsen for en sammenslutning af afrikanske lande
- Astronomisk enhed – en astronomisk længdeenhed, som angives AU
- Guld – et ædelmetal, hvis kemiske navn er Au.
ja:AU
Astronomisk enhedEn Astronomisk enhed, AE (eng. Astronomical Unit, AU) er en længdeenhed baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Begge forkortelserne (AE og AU) ses brugt på dansk.
En Astronomisk enhed er 1,495 979 × 1011m = 149.597.900 km.
Kategori:Længdeenheder
ja:天文単位
ko:천문 단위
th:หน่วยดาราศาสตร์
zh-min-nan:Thian-bûn tan-ūi
LysårLysår er en længdeenhed der anvendes indenfor astronomi. 1 lysår er den afstand, lyset tilbagelægger på et år = cirka 9,46 × 1012 km.
Helt præcist er et lysår defineret som lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) gange et juliansk år (= 365,25 dage à 86.400 sekunder).
Altså kan et lysår beregnes til 9.460.730.472.580.800 meter.
I stedet for lysår kunne man bruge SI-enheden meter med passende præfiks. Således er ét lysår omtrent 9,46 Pm eller 0,00946 Em.
Andre astronomiske længdeenheder er astronomisk enhed og parsec.
Se også
- Lyssekund
Kategori:Astronomi
Kategori:Længdeenheder
ja:光年
ko:광년
ms:Tahun cahaya
simple:Light year
th:ปีแสง
ParsecParsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Parsec står for "parallax of one arc sec" (på dansk "parallaksen for et buesekund") og er defineret som den ene katete i en retvinklet trekant, hvor den anden katete er jordens middelafstand til solen (astronomisk enhed = AU) og den modstående vinkel er på et buesekund.
Billede:Parsec.png
Parsec angives med enheden pc.
1 parsec = ca. 206.265 AU = ca. 3,26 lysår = ca. 3,085 677 580 666 31 × 1016m.
Kategori:Længdeenheder
ja:パーセク
ko:파섹
th:พาร์เซก
MeterMeter er en grundlæggende SI-enhed for længde. Metersystemet med indført ved lov d. 4. maj 1907 i Danmark.
En meter er i SI-systemet defineret som den distance lyset tilbagelægger i det tomme rum på 1/299 792 458 sekund.
I det 18. århundrede blev meteren oprindeligt definieret som en ti-milliontedel af afstanden fra en af polerne (nordpolen eller sydpolen) til ækvator. Siden er mere præcise definitioner kommet til.
Se også
- kilometer, decimeter og centimeter.
Kategori:Grundlæggende SI-enheder
Kategori:Længdeenheder
ja:メートル
ko:미터
ms:Meter
simple:Metre
th:เมตร
Mil
Mil er en længdeenhed, som ofte er forskellig fra land til land.
Der findes også forskellige mil inden for forskellige områder f.eks. sømil inden for søfart.
Forskellige mil
- Amerikansk mil
- Dansk mil
- Dansk sømil
- Geografisk mil
- International mil (eng. mile)
- International sømil (=International nautisk mil)
- Romersk mil
- Svensk mil
- Svensk sømil
Kategori:Længdeenheder
Kategori:Gamle danske enheder
Kategori:US enheder
Kategori:Engelske enheder
ja:マイル
simple:Mile
Svensk sømilSvensk sømil er i svensk søfart en tidligere benyttet længdeenhed på 7.420,44 m.
En svensk sømil er det samme som en geografisk mil.
En svensk sømil er en gammel enhed, som ikke benyttes længere, da man i Sverige benytter den almindelige sømil.
Se også
- Dansk sømil
- Mil
- Svenske enheder
Kategori:Navigation
Kategori:Længdeenheder
Mile
Mil er en længdeenhed, som ofte er forskellig fra land til land.
Der findes også forskellige mil inden for forskellige områder f.eks. sømil inden for søfart.
Forskellige mil
- Amerikansk mil
- Dansk mil
- Dansk sømil
- Geografisk mil
- International mil (eng. mile)
- International sømil (=International nautisk mil)
- Romersk mil
- Svensk mil
- Svensk sømil
Kategori:Længdeenheder
Kategori:Gamle danske enheder
Kategori:US enheder
Kategori:Engelske enheder
ja:マイル
simple:Mile
TommeEn tomme er en længdeenhed, som varierer fra land til land, fordi den oprindeligt er baseret på bredden af menneskers tommelfingre.
En dansk tomme er 0,0261 meter, og en engelsk tomme (1 inch, 2 inches, symbol dobbeltgåseøjne: " ) = 0,0254 meter.
En fod (1') opdeles i 12 tommer (12), der hver opdeles i 12 linjer (12). En linie opdeles igen i 12 skrupler (12IV), og her kommer forklaringen på disse "gåseøjne": Det er små romertal.
Den engelske tomme anvendes stadig i stor stil i f.eks. USA og Det Forenede Kongerige.
Kategori:Længdeenheder
Kategori:Gamle danske enheder
Kategori:US enheder
Kategori:Engelske enheder
ja:インチ
ms:Inci
simple:Inch
Wasser alenÆldre længdeenhed svarende til 55 centimeter.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Navigation
Kategori:Længdeenheder
AlenHistorisk går længdemålet alen langt tilbage, og alen blev anvendt i vikingetiden. Den bliver nævnt i de Nordiske sagaer og er defineret som afstanden fra albuen til lillefingerspidsen [http://www.arild-hauge.com/uke.htm kilde]. Målet var almindeligt brugt i Danmark indtil 1910, hvor metersystemet blev indført.
En alen er 2 fod.
En fod er 12 tommer.
En dansk tomme er 26,1545 mm.
En alen er således 627,708 mm eller 0,6277 m.
Udtrykket som to alen af et stykke betyder, at noget/nogen ligner hinanden ligesom to forskellige alen skåret af samme rulle stof.
Kategori:Længdeenheder
Kategori:Gamle danske enheder
ArealenhedAreal er en overflades størrelse.
Der findes mange forskellige enheder for flademål. Mange af de ældre arealenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks derimod er ens overalt:
Afledte SI-enhed
Den officielt anerkendte afledte SI-enhed for flademål er kvadratmeter og angives ofte som m². Kvadratmeter er afledt af SI-enheden meter og kan have et SI-præfiks. Men det er dog sjældent dette benyttes, da man i stedet sætter præfikset foran grundenheden meter:
- Kvadratcentimeter (0,0001 m² = 10-4 m²)
- Kvadratkilometer (1.000.000 m² = 106 m²)
Andre anvendte enheder
Arealenheder som er i anvendelse i dag.
Anvendte danske enheder
- Ar (100,00 m²)
- Hektar (10.000,00 m²)
Anvendte udenlandske enheder
- Square foot (sq ft) i USA (0,09290304 m²)
- Square yard (sq yd) i USA (0,83612736 m²) (1 yard = 3 feet)
- Square perch i USA (25,2928526 m²) (1 perch = 5,5 yard).
- Acre i USA (4046,8564224 m²) (1 square acre = 43,560 square feet = 160 square perch).
- Square mile (sq mi) i USA (2,5899881103 m²) (1 square mile = 640 acres).
Ældre enheder
Mange af de ældre enheder er landespecifikke.
Ældre danske enheder
- Kvadratfod (0,0985 m²)
- Kvadratalen (0,39 m²)
- Penning (14,37 m²)
- Album (57,46 m²)
- Fjerdingkar (172,38 m²)
- Skæppe (689,50 m²)
- Tønde land (5.516 m²)
- Kvadratmil (56.738.255 m²)
Se også
- Danske enheder
- Rumfang
- Længdemål
Kategori:Matematik
ja:面積
simple:Area
zh-cn:面积
zh-tw:面积
ArealmålAreal er en overflades størrelse.
Der findes mange forskellige enheder for flademål. Mange af de ældre arealenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks derimod er ens overalt:
Afledte SI-enhed
Den officielt anerkendte afledte SI-enhed for flademål er kvadratmeter og angives ofte som m². Kvadratmeter er afledt af SI-enheden meter og kan have et SI-præfiks. Men det er dog sjældent dette benyttes, da man i stedet sætter præfikset foran grundenheden meter:
- Kvadratcentimeter (0,0001 m² = 10-4 m²)
- Kvadratkilometer (1.000.000 m² = 106 m²)
Andre anvendte enheder
Arealenheder som er i anvendelse i dag.
Anvendte danske enheder
- Ar (100,00 m²)
- Hektar (10.000,00 m²)
Anvendte udenlandske enheder
- Square foot (sq ft) i USA (0,09290304 m²)
- Square yard (sq yd) i USA (0,83612736 m²) (1 yard = 3 feet)
- Square perch i USA (25,2928526 m²) (1 perch = 5,5 yard).
- Acre i USA (4046,8564224 m²) (1 square acre = 43,560 square feet = 160 square perch).
- Square mile (sq mi) i USA (2,5899881103 m²) (1 square mile = 640 acres).
Ældre enheder
Mange af de ældre enheder er landespecifikke.
Ældre danske enheder
- Kvadratfod (0,0985 m²)
- Kvadratalen (0,39 m²)
- Penning (14,37 m²)
- Album (57,46 m²)
- Fjerdingkar (172,38 m²)
- Skæppe (689,50 m²)
- Tønde land (5.516 m²)
- Kvadratmil (56.738.255 m²)
Se også
- Danske enheder
- Rumfang
- Længdemål
Kategori:Matematik
ja:面積
simple:Area
zh-cn:面积
zh-tw:面积
RummålRumfang (også kaldet volumen) er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt legemes overflade. I formler benyttes ofte betegnelsen V for rumfanget.
Der findes mange forskellige enheder til angivelse af mål for rumfang. Mange af de ældre rumfangenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks er derimod ens overalt:
- Afledt SI-enhed for rummål:
- Kubikmeter, m³. Dette er den officielt anerkendte SI-enhed. Den kan have et SI-præfiks og se således ud: dm³ (1 m³ = 1000 dm³).
- Ikke-SI-enheder i anvendelse i dag:
- Liter (1 liter = 1 dm³)
- Registerton
- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til m³:
- Andre i almindelig brug i dag, især i udlandet:
- kubikfod (eng. cubic foot, cubic feet)
- kubik-yard (eng. cubic yard)
Beregning af rumfang
Rumfanget af nogle geometriske figurer beregnes således:
For uregelmæssige legemer må rumfanget beregnes ved brug af integration.
Ældre enheder
- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til m³:
- Ældre enheder, som ikke anvendes særligt meget i dag:
- Pægl (0,00024 m³)
- Pot (0,00097 m³) = 4 pægle
- Album (0,00145 m³)
- Kande (0,00193 m³)
- Ottingkar (0,00217 m³)
- Fjerdingkar (0,00435 m³)
- Viertel (0,00773 m³) = 8 potter = ¼ dansk kubikfod
- Otting (0,01642 m³)
- Skæppe (0,01740 m³)
- Bimpel (0,01883 m³)
- Kubikfod (0,03090 m³) = 32 potter
- Fjerding (0,03285 m³)
- Anker øl (0,03766 m³) = 39 potter
- Tønde tjære (ca. 0,116 m³)
- Tønde øl (0,13140 m³) = 136 potter
- Tønde korn (0,13920 m³)
- Ahm vin (0,15064 m³)
- Tønde kul (ca. 0,170 m³)
- Oksehoved (0,22596 m³) = 6 ankre
- Kubikalen (0,24720 m³) = 256 potter
- Fad øl (0,26278 m³)
- Fad korn (0,26278 m³)
- Fad vin (0,90383 m³)
- Læster (ca. 1,24 m³)
Rummeter
Ved opmåling af træ til brug som brænde benyttes betegnelsen rummeter, der er betegnelsen for 1x1x1 m stablet brænde, før det er kløvet. Denne enhed betegnes også skovrummeter.
Der findes også en kasserummeter, som er betegnelsen på 1x1x1 m kløvet brænde, som er hældt i en kasse af denne størrelse »hulter til bulter«.
En kasserummeter udgør som tommelfingerregel ca. 70% af en skovrummeter.
1 skovrummeter indeholder altså mest brænde og svarer til ca. 1,4 kasserummeter.
Se også
- Flademål, Længdemål, tidsenheder, arealenheder, arealmål, masseenheder, energienheder, vinkelenheder, Geometri, Danske enheder
Kategori:Rumfangsenheder
Kategori:Gamle danske enheder
Kategori:US enheder
Kategori:Engelske enheder
ja:体積
simple:Volume
Kategori:LængdeenhederKategori:Måleenheder
ja:Category:長さの単位
ko:분류:길이의 단위
th:Category:หน่วยความยาว
ГърняГърня е село в Северна България.
То се намира в община Дряново, Габровска област.
Част от данните не са попълнени, но бихте могли да ги добавите.
География
История
Културни и природни забележителности
Редовни събития
Други
Външни препратки
Категория: Села в Габровска област
katpar narty austria Dorota Rabczewska Casino pharmacy
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Chlotarius II
Chlotarius II was een zoon van Chilperik en Fredegonde. Hij werd geboren in het voorjaar van 584 en was enkele maanden oud toen zijn vader Chilperik stierf. Hij werd de Neustrische koning met zijn moeder Fredegonde als regentes.
In 597 overleed zijn moeder. De nieuwe regentes was onbekend. In 598 werd hij meerderjarig.
Koning Chlotarius en zijn hofmeier Pippijn zagen de Austrasi
|
Schoonspringen
Schoonspringen is een watersport waarbij zo mooi mogelijk in het water moet worden gesprongen.
Er wordt gesprongen vanaf 1- en 3-meter planken en van de 3-, 5-, 7½- en 10-meter toren. De gemaakte sprong wordt beoordeeld aan de hand van punten. Van invloed zijn: techniek, elegantie, souplesse, hoogte, afstand en netheid.
Zie ook
- Lijst van Olympische Kampioenen/Schoonspringen
Externe link
- [http://www.wvz.nl/?mainFrame=http://www.
|
Kai Ketjil
Kai Ketjil (Kei Kecil, Klein of Laag Kei; in de lokale taal Ewavs: Nuhu Roa) is een eiland in de Kei-eilanden in de Molukken, Indonesië. De eilandjes om dit eiland zijn ontstaan door koraalvorming. Vergeleken met Kai Besar is dit eiland erg vlak, behalve bij de dorpen Namar (Kelmanutgebergte) en Masbait (Gelanitgebergte), die zich aanmerkelijk boven hun omgeving verheffen.
In vroegere ti
|
Garmt Stuiveling
Garmt Stuiveling (Stroobos, 21 december 1907 – Hilversum, 11 mei 1985) was een Nederlands dichter en literator.
Stuiveling, Garmt
|
Chlotar II
Chlotarius II was een zoon van Chilperik en Fredegonde. Hij werd geboren in het voorjaar van 584 en was enkele maanden oud toen zijn vader Chilperik stierf. Hij werd de Neustrische koning met zijn moeder Fredegonde als regentes.
In 597 overleed zijn moeder. De nieuwe regentes was onbekend. In 598 werd hij meerderjarig.
Koning Chlotarius en zijn hofmeier Pippijn zagen de Austrasi
|
Sjabloon:Middeleeuwen 8 juli
8 juli in de middeleeuwen
- 810: Pepijn van Italië, koning van Italië, komt te overlijden.
- 975: Koning Edgar van England komt te overlijden.
- 1099: Tijdens de Eerste Kruistocht maken de 15.000 uitgehongerde soldaten een religieuze
|
Hans van den Bergh
Hans van den Bergh was verbonden aan de Universiteit van Amsterdam en als hoogleraar cultuurwetenschappen aan de Open Universiteit van Heerlen. Hij is oud-voorzitter van het Multatuli Genootschap.
Van den Bergh volgde Garmt Stuiveling na diens dood in 1985 op als bezorger van de
|
Eldarion
Eldarion is de oudste en enige zoon van koning Elessar (Aragorn), in de boeken van J.R.R. Tolkien.
Eldarions geschiedenis
Eldarion werd geboren als zoon van koning Elessar en Arwen. Zijn ouders kregen nog meerdere kinderen, allemaal dochters wier namen niet bekend zijn. Aldus werd hij erfgenaam van de troon van Gondor en Arnor.
In het honderdtwintigste jaar
|
Anna Pistolesi
Anna Smashnova (Russisch: Анна Смашнова; geboren 16 juli, 1976 in Minsk, Wit-Rusland) is een Israëlisch tennisster. Aan het begin van haar tennisloopbaan speelde ze onder haar eigen naam, Anna Pistolesi.
Smashnova woont in Read More... |
Strigocuscus
Strigocuscus is een geslacht van de koeskoezen dat voorkomt op Celebes en de Sangihe-, Peleng- en Sula-eilanden. De naam betekent "streep"-"koeskoes". Het is echter geen passende naam, omdat de leden van het geslacht meestal geen rugstreep hebben. Er bestaan slechts twee
|
|