:: wikimiki.org ::

Landscrone

Landscrone

Landskrona eller Landskrone på gammeldansk er en by grundlagt i 1413 af kong Erik 7. af Pommern og er den fjerdestørste by i Skåne med 38.000 indbyggere. Byen blev anlagt, hvor der lå et lille skånsk fiskerleje, Sønder Sæby, ved Øresund og den fik et stolt navn, der betyder "landets krone". I 1549 byggede Christian 3. Landskronas citadel. Ved freden i Roskilde i 1658 mistede Danmark Landskrona sammen med resten af Skånelandene til Sverige. Med den stærke fæstning var Landskrona det vigtigste støttepunkt for den danske hær, da Christian 5. i 1675 indledte Skånske Krig i et forsøg på at tilbageerobre de gamle danske landområder. I 1754 nedrev svenskerne Johannes Døberens kirke i Landskrona. Det var én af de største kirker i Norden. Begrundelsen var, at man kunne se ind i fæstningen fra kirkens tårne.

Eksterne links

- [http://www.landskrona.se/pages/cgi-bin/PUB_Latest_Version.exe?pageId=1279&allFrameset=1&r=1097767955960 Landskronas byvåben]
- [http://www.algonet.se/~sylve_a/landskro.htm Landskrona slot] Kategori:Skånske byer

1413

Århundreder: 14. århundrede - 15. århundrede - 16. århundrede Årtier: 1360'erne 1370'erne 1380'erne 1390'erne 1400'erne - 1410'erne - 1420'erne 1430'erne 1440'erne 1450'erne 1460'erne År: 1408 1409 1410 1411 1412 - 1413 - 1414 1415 1416 1417 1418 ---- Konge i Danmark: Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Begivenheder
- Født
- Dødsfald
- 13 ko:1413년

Skåne

Skåne er den sydligste del af Den Skandinaviske Halvø og er det største landskab i Skånelandene. Tidligere dansk kerneland, nu den sydligste del af Sverige med 1,2 millioner indbyggere. Skåne, der tidligere var delt i Malmöhus län og Kristianstads län, styres siden 1997 af Region Skåne, mens Skåne län varetager statens regionale opgaver. Adam af Bremen beskriver i 1068 Skåne som Danmarks rigeste, skønneste og vigtigste del med den talrigeste befolkning og et stort handelscentrum. Lund var for en kort periode Danmarks hovedstad, og Malmø var i flere hundrede år Danmarks næststørste by. Siden omkring 1100 residerede Danmarks ærkebiskop i Lund, og her opbevaredes det danske rigsbanner, Dannebrog. Skånemarkedet ved Skanør og Falsterbo var næst Øresundstolden Danmarks vigtigste indkomstkilde. Ærkebispesædet i Lund herskede en periode over et område, som strakte sig fra den nordtyske kyst helt op til Nordkalotten. Allerede i 1000-tallet havde Skåne ifølge Adam af Bremen 300 kirker, flere end i hele det øvrige Danmark. Kirken i Dalby, bygget under Svend Estridsen i 1060, var Danmarks første stenkirke. I Skåne boede de rigeste og mægtigste danske adelsslægter. Ingen konge kunne bestige den danske trone uden først at blive hyldet af skåningerne på Sct. Libers høj ved Lund. Navnet "Skåne" er sandsynligvis en forvanskning af det oldgermanske 'skadin-auio' (skær-ø), som også blev overtaget af romerne med betegnelsen 'Skandinavien' for hele området nord for Germania (det nuværende Tyskland).

Symboler

Uofficiel (almindelig vedtaget) skånehymne er Nils Hanssons "Sang til Skåne" fra omkring år 1900. Men også Oskar Patrik Sturzenbeckers "Det är ett 'yndigt' land" (der har samme versemål og begyndelsesord som i Oehlenschlägers "Der er et yndigt land", fordi den berømte bladmand i Helsingborg ønskede, at man skulle synge fædrelandets pris på samme melodi på begge sider af Sundet) fra omkring 1850, Zacharias Topelius "Lund-sletten" fra 1868, samt K. G. Ossianilssons Skånesang fra 1905 og "Här är den bygden som fäderna röjde" af Nils Hildestrand er nævneværdige. Billede:Skåne.png Det skånelandske flag, populært kaldet det skånske flag. Billede:grip.gif Skånes landskabsvåben forestiller en grif.

Byer

- Båstad (gl. dansk Bådsted)
- Eslöv (Hæslev)
- Helsingborg
- Hässleholm (Hesselholm)
- Höganäs (Højnæs)
- Kristianstad (Christiansstad)
- Landskrona (Landscrone)
- Lund
- Malmø
- Simrishamn (Simmershavn)
- Skanør og Falsterbo
- Trelleborg
- Ystad (Ysted)
- Ängelholm (Engelholm)

Landsdele

- Kullen (Kullabygden)
- Gønge (Göinge)
- Østerlen (Österlen)
- Søndersletten (Söderslätt)

Seværdigheder i Skåne

- Andrerums alunværk
- Glimmingehus
- Lund Domkirke
- Dalby kirke
- Kärnan
- Malmøhus slot
- Landskrona citadel
- Kivik-graven
- Ales stenar
- Kullen
- Hovs haller
- Ven
- Aqvakul
- Ålegilde

Se også

- Skåneland
- Skånske kommuner
- Skånske herreder
- Skånske kommuner
- Berømte skåninger

Eksterne henvisninger

- [http://www.susning.nu/Skåne Den frie svenske encyklopædi Susning.nu om Skåne]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk - seværdigheder i bl.a. Skåne] ja:スコーネ県 Kategori:Skåne

1549

Århundreder: 15. århundrede - 16. århundrede - 17. århundrede Årtier: 1490'erne 1500'erne 1510'erne 1520'erne 1530'erne - 1540'erne - 1550'erne 1560'erne 1570'erne 1580'erne 1590'erne År: 1544 1545 1546 1547 1548 - 1549 - 1550 1551 1552 1553 1554 ---- Begivenheder
- Den fængslede Christian II overføres fra Sønderborg til Kalundborg Slot, hvor han får langt friere forhold end tidligere. Født
- Dødsfald
- 49 ko:1549년

Freden i Roskilde

Freden i Roskilde blev forhandlet på præstegården i Høje-Taastrup og underskrevet 26. februar 1658 i Roskilde. Det var et forsøg på at forhindre et totalt nederlag i Karl Gustav-krigen hvor de svenske tropper stod tæt på København. Den danske konge, Frederik 3., afstod Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, samt Bohuslän og Trondhjems len. Endvidere skulle Danmark spærre bælterne for svenskfjendtlige flåder, bespise svenske tropper i landet og tilbagelevere Corfitz Ulfeldts konfiskerede værdier. Den svenske konge, Karl X Gustav, var dog ikke tilfreds med aftalen og fortsatte krigen frem til sin død i 1660. Freden i København den 27. maj 1660 stadfæster med enkelte ændringer Roskilde-freden, men tilbageførte Bornholm til den danske og Trondhjems len til den norske krone. Trondhjems len I aftalens paragraf 9 garanteredes indbyggerne i de afståede danske landsdele, at de måtte beholde deres gamle rettigheder og love, privilegier og friheder uantastede. Ikke desto mindre blev der omgående iværksat en brutal forsvenskning af de erobrede landsdele. Der er stadig den dag i dag en politisk debat om paragraf 9, som især Skånelandsbevægelsen hævder i folkeretslig forstand er juridisk bindende og i kraft. Fredstraktaten i sin helhed kan læses på Wikisource, se s:Freden i Roskilde.

Kilde

- Carl Gustaf Weibull: Freden i Roskilde., Lund 1908 (Særtryk af Historisk Tidskrift för Skåneland, bd. 3).

Ekstern henvisning

- [http://www.skaanskfremtid.dk/hist/ros.html Fredstraktaten] Kategori:Danmarks historie Kategori:Skånelandene

Skånelandene

Skåneland er en betegnelse for de gamle danske landsdele Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, der tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658. Bornholmerne fik dog på mindre end et år gjort sig fri. Den hallandske ø Anholt forblev også dansk fordi øen simpelthen blev glemt da svenskerne overtog Halland. Også kaldet Skånelandene på dansk. I middelalderen kaldedes Skåne på latin for Terra Scania, det vil sige "Landet Skåne" eller "Skåne Land", så det er ikke en ny betegnelse. Den svenske (inofficielle) betegnelse "södra Götaland" for Skånelandene, er en påduttet kulturhistorisk bluf, som kan spores tilbage til 1600-tallet.

Geografi

Der er det modsætnings forhold i Sveriges geografi, med et stort tæt befolket område i sydenden, som har meget langt til Stockholm, hvorfra landet styres. Skånelandenes grænse mod Sverige fastsattes i 1000-tallet, ved hjælp af fem sten langs Hallands grænse og en til Skånes og Blekinges. Disse sten står der stadig. Efter slaget ved Svold ca. år 1000 afstod Danmark et lille landområde til Sverige. Det områden som i oldtiden kaldtes Elvrige, der hvor siden Göteborg er vokset op. Tidligere gik Danmark helt til Vestfold, ud i ét stykke langs hele Kattegatskysten. Men efter den tid gik Norge til Göta elven

Symboler

Billede:Skåne.png Skånelands flag er rødt med gult kors. Billede:panter.jpg Skånelands våbensymbol er en heraldisk skånsk "panter" af guld i et rødt felt.

Myter

Der findes dem der tror at den ene af de tre leoparder i det danske rigsvåben symboliserer Skåneland, men som så mange andre heraldiske myter er der ingen særlig grund til at tro på den. Man ved ikke med sikkerhed hvordan det forholder sig, men kulturhistorikeren Jonny Ambrius tager det for sandsynligt at en af de tre leoparder repræsenter Skåneland. I det tilfælde er de to andre Sjælland og Jylland, de andre to rigsdele.

Historie

Skånske Lov der gjaldt i hele Skåneland, er den ældste af landskabslovene i Danmark, og blev optegnet i 1200-tallet. Skåneland er et af de mest blodige områder i hele Europa. Få stater i verden har været så meget i krig med hinanden som Danmark og Sverige. Mellem 1276 og 1710 blev Skåneland invaderet 39 gange! Enhver svensk regent under perioden førte krig med mord, plyndring og voldsdåd i Skåneland som følge. Ved freden i Roskilde skrev Sverige under på, at skånelænderne ikke måtte forsvenskes. De skulle have lov at bevare deres danske love og levevis. Det tilsagn blev gentaget i senere fredstraktater i København, Fontainebleau og Lund. Ikke desto mindre blev der omgående iværksat en brutal forsvenskning af de erobrede landsdele. Et jerntæppe blev sænket gennem Øresund. Svenskerne indførte forbud mod kontakt over sundet og mod dansk sprog. Helt til 1857 var danske bøger forbudt i Skåneland. I de første 60 år mellem 1658 og 1720 faldt befolkningen i Skåneland med 38% som følge af massehenrettelser, tvangsudskrivninger, flugt til Danmark, hungersnød og sygdomme. Det siges at den firlængende danske bondegård, blev så udbredt ved genopbygningen efter 1658, da man kunne have vinduer ind mod gården, uden at de talløse sultende skånske flygtninge brød ind igennem vinduerne. Da svenske-kongen Karl XI i 1676 gik over grænsen mod Skåne blev han så oprørt over skåningernes fjendtlighed mod ham og alt svensk, at han foreslog at hele Skåne skulle renses for skåninger. Disse skulle deporteres til det svenske Baltikum og erstattes med svenske bønder, præster, borgere og adelsmænd. Det lykkedes dog kongens rådgivere at afværge den etniske udrensning af Skåne. På fremtrædende plads i skånske byer er rejst monumenter for erobrerne. Det er stillet krav om undervisning i Skånelandenes danske historie i de skånelandske skoler i hele 1900-tallet, men disse krav er aldrig blevet hørt. Hverken Sverige eller Danmark tilkender Skåneland eller skånelænderne nogen som helst minoritetsstatus. Sverige gør ikke officielt nogen forskel på nationalitet og medborgerskab. Det skånelandske sprog er ikke anerkendt og har ingen lovlig beskyttelse. Skåneland blev på basis af sin specifikke baggrund og danske kobling i 1993 optaget som medlem i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organisation), de kulturelle nationers og mindretals verdensorganisation der har hovedkontor i Haag, og i FUEN (Federal Union of European Nationalities) som har rådgivende status ved Europarådet. Se også: Skånelandsbevægelsen

Slagmarker (slag) i Skåneland:

- 945 - Lund
- 1000 - Søslaget ved Svold, Syd for Helsingborg i følge Adam af Bremen.
- 1025 - Slaget ved Helgeå
- 1062 - Nissan
- 1134 - Slaget ved Fodevig
- 1143 - Tjute å
- 1181 - Døsjø bro
- 1181 - Gettinge bro
- 1182 - Høje å
- 1223 - Bosted
- 1256 - Aranæs
- 1256 - Slaget ved Falkenberg
- 1256 - Glommen
- 1256 - Varberg
- 1262 - Åhus
- 1263 - Helsingborg
- 1276 - Rynebro
- 1284 - Laholm
- 1289 - Skanør
- 1312 - Skanør
- 1318 - Laholm (H)
- 1318 - Mjölkalånga
- 1332 - Helsingborg
- 1332 - Lund
- 1362 - Helsingborg
- 1368 - Lund
- 1368 - Malmø
- 1368 - Åhus
- 1384 - Laholm (H)
- 1394 - Malmø
- 1424 - Landskrona
- 1428 - Landskrona
- 1434 - Falkenberg (H)
- 1434 - Laholm (H)
- 1436 - Brömsehus (B)
- 1436 - Laholm (H)
- 1436 - Ryna bro
- 1452-53 Avaskär (B)
- 1452 - Dalby
- 1452 - Helsingborg
- 1452 - Lund
- 1452 - Sølvesborg (B)
- 1452 - Væ
- 1452 - Engelholm
- 1452 - Malmø
- 1507 - Laholm (H)
- 1507 - Lyckå (B)
- 1509 - Avaskär (B)
- 1509 - Væ
- 1510 - Fantehåla
- 1522 - Råå
- 1523 - Halmsted (H)
- 1523 - Malmø
- 1525 - Slaget ved Bunketofte (Lund)
- 1525 - Slaget ved Lund
- 1525 - Pukavik (B)
- 1525 - Åhus
- 1529 - Sølvesborg
- 1534-36 - Varberg
- 1534 - Halmsted (H)
- 1534 - Laholm (H)
- 1534 - Malmø
- 1535 - Helsingborg
- 1563-70 Avaskär (B)
- 1563 - Halmsted (H)
- 1563 - Marekjær (Mared) (H)
- 1564 - Falkenberg (H)
- 1564 - Lyckå (B)
- 1564 - Rønneby (B)
- 1565 - Slaget ved Axtorne (H)
- 1565 - Laholm (H)
- 1565 - Varberghus
- 1569 - Varberghus
- 1569 - Væ
- 1569 - Ysted
- 1569 - Åhus
- 1611 Christianopel (B)
- 1612 Skellinge (H)
- 1612 Varberg
- 1612 Vidsø
- 1612 Væ
- 1644 Annelev
- 1644 Eriksholm (Trolleholm)
- 1644 Halmsted (H)
- 1644 Helsingborg
- 1644 Hyby
- 1644 Hellestad
- 1644 Laholm (H)
- 1644 Landskrone
- 1644 Lund
- 1644 Malmø
- 1644 Sösdala
- 1644 Visseltofte
- 1644 Värpinge
- 1644 Västra Skrävlinge
- 1644 Engelholm
- 1644 Önsvala bro
- 1645 Dalby
- 1645 Borst (Börstbäcken)
- 1657 Eldsberga (H)
- 1657 Hemmeslöv
- 1657 Kattarp (H)
- 1657 Margretetorp
- 1657 Rya
- 1657 Sibbarp
- 1657 Skeinge
- 1657 Engelholm
- 1658 Malmø
- 1676-77 Christianopel (B)
- 1676-78 Christianstad
- 1676-79 Laholm (H)
- 1676-79 Ørje (Ørja)
- 1676 Bårslev
- 1676 Fagerhult
- 1676 Halmsted (H)
- 1676 Helsingborg
- 1676 Hönjarum
- 1676 Karlshamn (B)
- 1676 Landskrona
- 1676 Loshult
- 1676 - Slaget ved Lund
- 1676 Mørrum (B)
- 1676 Pukavik (B)
- 1676 Rössjöholm
- 1676 Ysted
- 1677 Asarum
- 1677 Finja
- 1677 Helsingborg
- 1677 Karlshamn (B)
- 1677 - Slaget ved Landskrone
- 1677 Malmø
- 1678 Alstad (Västra Alstad)
- 1678 Broby
- 1678 Båstad
- 1678 Eriksholm (Trolleholm)
- 1678 Helsingborg
- 1678 - Hovdala
- 1678 - Hønjarum
- 1678 - Karlshamn (B)
- 1678 - Malmø
- 1678 - Møllerød
- 1678 - Mörrum (B)
- 1678 - Pukavik (B)
- 1678 Spånga
- 1678 Södra Sallerup
- 1678 Engelholm
- 1678 Ørkened
- 1679 Bälteberga
- 1679- Slaget ved Helsingborg
- 1710 Boseup
- 1710 Fjälkinge
- 1710 Gullarp
- 1710 - Slaget ved Helsingborg
- 1710 Hestveda
- 1710 Kristianstad
- 1710 Sibbarp
- 1710 Torsebro
- 1710 Västra Klagstorp
- 1711 Barsebæk
- 1714 Torekov
- 1788 Bosted
- 1788 Råå
- 1811 Klågerup

Eksterne links

- [http://www.susning.nu/Skåneland Den frie svenske encyklopædi Susning.nu om Skåneland]
- [http://www.scania.org Stiftelsen Skånsk Framtid]
- [http://www.skaanskfremtid.dk Foreningen Skånsk Fremtid]
- [http://www.skanelandsframtid.se Föreningen Skånelands Framtid] Kategori:Skånelandene

Sverige

Sverige er beliggende på den østlige del af den skandinaviske halvø. Skove dækker 55% af arealet og er således det dominerende landskabselement i hele Sverige bortset fra Skånes morænesletter. Dog findes der store slettelandskaber ved de store søer. Skovene består hovedsagelig af nåletræer, især gran, men også fyr. Egen trives helt op til nord for de store søer, mens bøgen hovedsagelig er at finde i Skåne, Blekinge og på den sydlige vestkyst. Træproduktion, f.eks. papirfremstilling, er derfor naturligvis et meget vigtigt erhverv. Grundfjeldet ligger tæt under jordoverfladen i det meste af Sverige, og især i Bergslagen i det mellemste Sverige har der fundet udvinding af jern sted siden middelalderen, og her finder vi også i dag centret for den industrielle produktion. Sveriges lange udstrækning fra nord til syd bevirker, at vilkårene for landbrugsproduktion bliver meget forskellige. I Skåne er vækstperioden dobbelt så lang som i landets nordlige del, hvilket har medført, at have- og agerbrug dominerer i Skåne, mens kvæghold er vigtigere længere nordpå. Også i Sverige har der dog fundet en kraftig afvandring sted fra land til by, kraftigst fra de nordlige dele af landet.

Konungariket Sverige

120px	Billede:Sverige Rigsvåben.png
(Detaljer)	(Fuldt billede)

Kongeligt valgsprog: För Sverige i tiden

Officielt sprog

Konge

Statsminister

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 54
449.964 km²
8,67%

Befolkning
- Total (2000)
- Pr. km²

Størrelse 82
8.875.053
20/km²

Uafhængighed

1523

Valuta

Svensk krona

Tidszone

UTC +1

Nationalmelodi

Du gamla, Du fria

Internetdomæne

.SE

International tlfkode

Billede:Sverige-Pos.png

Historie

Uddybende artikel: Sveriges historie Der findes arkæologiske vidnesbyrd om, at det område som udgør det nuværende Sverige, fik sine første indbyggere under stenalderen, efterhånden som indlandsisen fra den sidste istid trak sig tilbage. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen. En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at det sydlige Sverige var tæt befolket under bronzealderen. Igennem det 9. århundrede og 10. århundrede var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod øst, specielt de baltiske lande, Rusland og Sortehavet. I 1397, blev de tre lande Norge, Danmark og Sverige forenet under én konge. Kalmarunionen var ikke en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige brød ud af Kalmarunionen i 1523, da Gustav Eriksson Vasa, senere kendt som Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone. I det 17. århundrede blev Sverige én af de store magter i Europa, efter at landet med succes havde deltaget i Trediveårskrigen. I flere krige mod Danmark-Norge erobredes vigtige provinser fra disse riger. Positionen forsvandt dog i det 18. århundrede da Rusland tog magten i den store nordiske krig. Den seneste svenske historie har været fredfyldt. Efter krigen mod Rusland i 1809 tabte Sverige Finland. Den sidste krig mod Norge i 1814 førte til etablering af en personalunion med dette land. Krig truede dog med at bryde ud i begyndelsen af det 20. århundrede, da det norske Storting i 1905 erklærede unionen med Sverige opløst, og det norske folk bekræftede afgørelsen i en folkeafstemning. Krigen blev undgået ved forhandlingerne i Karlstad 1905. Sverige forblev neutral under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig. Den første Nobelprisceremoni blev afholdt i Stockholm i 1901. Fra 1902 er priserne for videnskab og litteratur formelt blevet tildelt af den svenske konge, mens fredsprisen uddeles af det norske Storting.

Politik

Uddybende artikel: Sveriges politik Sverige har været et monarki i næsten et årtusinde med skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Den lovgivningsmæssige magt har været delt mellem kongen og parlamentet (Riksdagen). Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680, efterfulgt at et enevældigt kongedømme. Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809, hvoraf det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genintroduceret i 1917 da kong Gustaf 5. af Sverige efter en lang kamp accepterede at udnævne kabinettet ved flertalsafgørelser i parlamentet. Senere i 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6. Adolf af Sverige, indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel, men alene symbolsk statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter. Ifølge grundloven er det 349 medlem store étkammerparlament Riksdagen den øverste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan ændre grundloven. For at Rigsdagen kan ændre grundloven kræves en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes rigsdagsvalg mellem disse to vedtagelser. Lovgivning kan fremlægges af regeringen eller af en gruppe eller enkeltpersoner fra parlamentet. Medlemmerne af Rigsdagen vælges efter et proportionalt valgsystem for en 4-årig periode. Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i instanser bestående af lokale retsinstanser (tingsrätter, modsværende byretter), regionale appelretsinstanser (hovrätter, modsværende landsretter) og en højesteret (Högsta Domstolen).

Sveriges militær

Væbnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995). Paramilitære styrker: Kystvagt, 600 (1993)

Provinser

Uddybende artikel: Sveriges provinser Sverige er opdelt i 21 provinser eller län. I hver provins er der en provinsadministration eller länsstyrelse, udnævnt af regeringen. I hver provins er der også et landsting, som er den lokale befolknings repræsentation. Denne vælges af de valgte repræsentanter for den lokale befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, ialt 290 pr. 2005. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svensker føler endnu idag en samhørighed med hjemmelandskapet (historisk provins) snarere end med länet (amtet).

Billede:Sverige-kort.png

- Blekinge
- Dalarna
- Gotland
- Gävleborg
- Halland
- Jämtland
- Jönköping
- Kalmar
- Kronoberg
- Norrbotten
- Skåne
- Stockholm
- Södermanland
- Uppsala
- Värmland
- Västerbotten
- Västernorrland
- Västmanland
- Västra Götaland
- Örebro
- Östergötland

Geografi

Uddybende artikel: Sveriges geografi Sverige har trods sin nordlige beliggenhed et primært tempereret klima. Dette skyldes hovedsagelig Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvbærende træer i flertal, i de nordlige områder er gran og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen går solen ikke ned i løbet af sommeren, og natten varer hele døgnet om vinteren. Øst for Sverige ligger Østersøen og Den Botniske Bugt, hvilket giver landet en lang kystlinje. Mod vest er den skandinaviske bjergkæde beliggende, et område som adskiller Sverige fra Norge. Den sydlige del af landet er opdyrket, med mere og mere skov jo højere man tager nordpå i landet. Befolkningstallet følger samme mønster, med en høj befolkningstæthed i syd specielt omkring dalen ved søen Mälaren og i Øresundsregionen. Længere mod nord er befolkningstætheden mindre. Gotland og Öland er Sveriges største øer.

Økonomi

Uddybende artikel: Sveriges økonomi Understøttet af fred og neutralitet igennem hele det 20. århundrede har Sverige opnået en meget høj levestandard. Dette er bygget op ved en blandingsøkonomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velfærdsgoder gennem en skattefinansieret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Tømmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer i en økonomi som er stærkt orienteret mod handel med udlandet. Private selskaber står for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien står for 50& af produktionen og eksporten. Landbruget udgør alene 2% af bruttonationalproduktet og beskæftiger også kun 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr på de offentlige finanser førte til et væsentligt overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank fører en inflationsstabiliserende politik med en målsætning om en årlig inflation på 2%. Kommunikations- og transportsystemet i Sverige er væsentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.

Demografi

Uddybende artikel: Sveriges demografi Foruden svenskerne lever et lille antal samer i den nordlige del af landet. Den største minoritetsgruppe er finner og andre skandinaver. De seneste årtier er en lang række indbyggere fra Italien, det tidligere Jugoslavien, Iran, Vietnam og Chile samt kurdere og palæstinensere indvandret til landet. Selv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto sproget svensk, med en lille finsktalende minoritet. Samerne har også deres egne to sprog - ingen af disse er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, meänkieli, romani chib og jiddish. Sverige har en lang række religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutherske kirke (som for nylig er blevet skilt fra staten). Der er også et antal muslimer i Sverige, med baggrund i indvandringen fra muslimske lande. Nogle samer praktiserer en naturreligion.

Kultur

Uddybende artikel: Sveriges kultur Svensk kultur i det 20. århundrede er kendetegnet ved pionerarbejde i filmens tidlige dage af Mauritz Stiller og Victor Sjöström. Senere gjorde Ingmar Bergman og skuespillere som Greta Garbo, Ingrid Bergman og Anita Ekberg karriere også uden for landets grænser. Sange af Bellman, Evert Taube og Birger Sjöberg er internationalt kendt. ABBA sættes ofte lig ny svensk populærmusik, men nye grupper som Soundtrack of our lives og The Hives har også på det seneste opnået international anerkendelse. Svensk litteratur er også kendt vidt og bredt. Svenske forfattere har opnået en lang række nobelpriser i litteratur. Opdelt på lande rangerer Sverige som den tredjestørste modtager af Nobelprisen i litteratur. Indenfor børnelitteratur står Sverige også stærkt med bl.a. Astrid Lindgreen, som har skrevet Emil fra Lønneberg, Vi børn i Bullerby. Af andre bøger kan nævnes Alfons Åberg.

Helligdage

Uddybende artikel: Sveriges helligdage Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af kristne helligdage. Hovedparten af disse består dog som en fortsættelse af før-kristne højtideligheder, såsom midsommer aften. Nationaldagen er den 6. juni (Flagdagen).

Midsommar

Midsommerfesten (midsommarfirandet) er den største folkefest i Sverige. Den finder altid sted den fredag og lørdag, som ligger nærmest den 21. juni. Svarer til Danmarks Sankt Hans, men fejres på en anden måde. Om fredagen fejrer man midsommarafton med dans omkring majstangen (Midsommarstången), der oftest sker hen på eftermiddagen. Den traditionelle midsommerspise er sild, nye kartofler ('färskpotatis') med øl og brændevin, og herefter jordbær med fløde ('jordgubbar med grädde'). Lørdagen er midsommardagen som er helligdag.

Øvrige emner

- Sveriges arkitektur
- Sveriges kendte personer
- Sveriges kommunikation
- Sveriges militær
- Sveriges nation
- Sveriges transport
- Sveriges turisme
- Sveriges udenrigsforhold
- Svenske adelsslægter
- Sveriges regenter

Eksterne henvisninger

- [http://www.abirdseyeviewof.com/Sweden.html A Birds Eye View Of Sweden Webcams]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk] Kategori:Skandinavien Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Sverige als:Schweden fiu-vro:Roodsi [[got:

Christian 5.

Christian 5. (15. april 1646 - 25. august 1699) var dansk konge af den oldenborgske slægt 1670-1699. Valgsprog: Pietate et Justitia (Med fromhed og retfærdighed). Christian 5., ældste søn af kong Frederik 3. og dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg fødtes på Flensborghus i 1646. Enevoldskonge af konge af Danmark-Norge fra 1670-1699. I 1655 hyldedes han som tronfølger, 9 år gammel. Først som 18-årig fik han sæde i statsrådet, og med stor indflydelse - kongen var jo enevældig. Ved Frederik 3.'s død i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmark-Norges anden enevoldskonge. Da han jo havde arvet tronen, skulle han ikke krones, men ble´v i stedet salvet. Det skete i Frederiksborg Slotskirke. I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth i umiddelbar nærhed af Københavns Slot. Dronningen fødte kongen syv børn og maitressen fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansleren mistede efter at være blevet styrtet. I 1675 erklærede kongen krig mod Sverige, den såkaldte "Skånske Krig" for at tilbageerobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden i 1658. Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i flere slag, men nogen militær afgørelse på krigen kom der aldrig, trods Niels Juels sejre i Køge Bugt. Krigen endte med, at Frankrig i 1679 dikterede en fred, hvorefter situationen var som før krigens udbrud. Den mest magtfulde af kongens mænd var rigskansler Peder Griffenfeld, hvis voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham mange fjender. Svenskerne var på dette tidspunkt allierede med stormagten Frankrig, og Griffenfeld ønskede for enhver pris at undgå konfrontation med Frankrig. I 1676, da Griffenfelds forbindelser med franskmændene blev afsløret, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Kongen havde tidligere skriftligt advaret ham mod at afgøre sager uden om kongen, mod at favorisere egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet. Men i sidste øjeblik ændrede kongen straffen til livsvarigt fængsel, som afsonedes på en ø ud for Trondheim, indtil Griffenfeld døde i 1698. Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme, og den gottorpske hertug havde allieret sig med Sverige. I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog sin svoger, hertug Christian Albrecht, til fange, men ved afslutningen af Den skånske Krig måtte den danske krone efter fransk diktat slippe Gottorp igen. I 1684 forsøgte kongen igen at indlemme Gottorp i riget, men i 1689 måtte han ved Altonaforliget opgive indlemmelsen. Til styrkelse af enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse: greve- og friherrestanden. Uanset stand kunne enhver, der besad tilstrækkelig meget jord, erhverve sig grevetitlen. Hvis man havde knap så megen jord, måtte man nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen afløstes efterfølgende af titlen baron. Christian 5. udstedte "Danske Lov" af 1683 og "Norske Lov". Kongen døde i august 1699 efter året i forvejen at være blevet kvæstet af en anskudt hjort. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.

Kilder/henvisninger

- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Lexopen Kategori:Danske regenter ja:クリスチャン5世 (デンマーク王)

1754

Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede Årtier: 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne 1740'erne - 1750'erne - 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne Årstal: 1749 1750 1751 1752 1753 - 1754 - 1755 1756 1757 1758 1759 ---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Begivenheder
- Det Kongelige Skildre-, Billedhugger- og Bygningsakademi oprettes. - Det er senere kendt som Det Kongelige Danske Kunstakademi
- 22. november - Det bliver frivilligt, om den kone som efter sin nedkomst første gang kommer i kirken, skal "indledes" af præsten ("kirkegangskone"). Født
- Dødsfald
- Ludvig Holberg Sport
- Musik
- Bøger
- 54 ko:1754년 ms:1754

Norden

Landene i Norden er Danmark, Finland, Island, Norge, og Sverige. Dertil kommer de selvstyrende områder Åland (del af Finland), Færøerne (del af Danmark) og Grønland (del af Danmark). Samerne og Skåne har også en grad af uafhængighed. Somme tider bruger man fejlagtigt betegnelsen Skandinavien om de nordiske lande. Nordens flag er gult med rødt kors. billede:unionsflagga.gif

Nordisk samarbejde

Landene i Norden samarbejder bl.a. i Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og gennem en række nordiske konventioner.

Se også

- Verdens lande Kategori:Norden ja:北欧諸国 ko:노르딕 국가 zh-min-nan:Pak-kok

Kategori:Skånske byer

Kategori:Skåne Kategori:Svenske byer

Alex Hyde White

Alex Hyde-White (30 January 1959—) is a British actor. Born in London, he is the son of actor Wilfrid Hyde-White and is sometimes credited as Alex Hyde White. Though he has since remarried, Alex was formerly married to actress Karen Dotrice, daughter of actor Roy Dotrice. Her most well-known role was as Jane Banks, one of Mary Poppins' charges in the feature film of the same name.

Selected credits

- Fantastic Four (1994)
- Pretty Woman (1990)
- The Tragedy of Romeo and Juliet (1982)

External links

- [http://www.alexhydewhite.com/ Official website]
- Hyde-White, Alex Hyde-White, Alex Hyde-White, Alex Hyde-White, Alex

hosting gry sportowe Zapraszamy statystyki gry strategiczne

:: RELATED NEWS ::

Øsofag
Spiserøret er et organ der transporterer mad fra svælget til maven. Består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde. Transporten i spiserøret er uafhængig af viljens kraft (involuntær). Øsofag er græsk for spiserør, og deraf stammer en del fagudtryk:
- Øsofagisme er en organ der transporterer mad fra svælget til maven. Består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde. Transporten i spiserøret er uafhængig af viljens kraft (involuntær). Øsofag er græsk for spiserør, og deraf stammer en del fagudtryk:
- Øsofagisme er en organ der transporterer mad fra svælget til maven. Består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde. Transporten i spiserøret er uafhængig af viljens kraft (involuntær). Øsofag er græsk for spiserør, og deraf stammer en del fagudtryk:
- Øsofagisme er en organ der transporterer mad fra svælget til maven. Består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde. Transporten i spiserøret er uafhængig af viljens kraft (involuntær). Øsofag er græsk for spiserør, og deraf stammer en del fagudtryk:
- Øsofagisme er en organ der transporterer mad fra svælget til maven. Består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde. Transporten i spiserøret er uafhængig af viljens kraft (involuntær). Øsofag er græsk for spiserør, og deraf stammer en del fagudtryk:
- Øsofagisme er en organ der transporterer mad fra svælget til maven. Består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde. Transporten i spiserøret er uafhængig af viljens kraft (involuntær). Øsofag er græsk for spiserør, og deraf stammer en del fagudtryk:
- Øsofagisme er en organ der transporterer mad fra svælget til maven. Består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde. Transporten i spiserøret er uafhængig af viljens kraft (involuntær). Øsofag er græsk for spiserør, og deraf stammer en del fagudtryk:
- Øsofagisme er en organ der transporterer mad fra svælget til maven. Består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde. Transporten i spiserøret er uafhængig af viljens kraft (involuntær). Øsofag er græsk for spiserør, og deraf stammer en del fagudtryk:
- Øsofagisme er en Mesopotamien, det nuværende Irak og den sydlige del af Tyrkiet, blev grundlagt allerede midt i det første århundrede af apostelen Thomas. Under det nestorianske skisma i året 431, brød kristendommen i Me