:: wikimiki.org ::

Lexopen

Lexopen

Lexopen er et frit leksikon ligesom Wikipedia. Lexopen blev startet af Brian Hansen, med det formål at der på sigt vil blive udviklet og vedligeholdt et bredt dansk open source-leksikon. Lexopen er dækket af GNU Free Documentation License, så man kan frit kopiere alle artikler, blot man laver en kildehenvisning til Lexopen. Mange af Lexopens artikler er allerede kopieret til Wikipedia. På Groupcare er der oprettet en gruppe med navnet leksikon, hvor arbejdet med dannelsen af et bredt dansk open source-leksikon ønskes koordineret.

Externe links

- [http://lexopen.fateback.com Lexopen]
- [http://lexopen.united.net.kg/ Lexopen mirror]
- [http://www.groupcare.dk/da/group.asp?groupid=197289 Leksikon gruppen på Groupcare]

Wikipedia

Wikipedia er en encyklopædi med åbent indhold, skrevet i samarbejde mellem sine brugere. Wikipedia styres af Wikimedia, en non-profit fond oprettet specielt til formålet. Her i , spænder den over et stort emneområde og har artikler i den danske udgave. I januar 2004 indeholdt Wikipedias sprogudgaver tilsammen cirka 400.000 artikler, hvoraf knap 200.000 artikler var på engelsk. Wikipedia blev påbegyndt med den engelske udgave af Larry Sanger og Jimbo Wales den 15. januar 2001. Den danske udgave blev påbegyndt den 1. februar 2002.

Bærende principper

De tre bærende principper på Wikipedia, der tilsammen definerer dens niche på World Wide Web er: # Den er, eller sigter på at blive, primært en encyklopædi. # Den er en wiki, det vil sige den kan redigeres af hvem som helst. # Den er med åbent indhold under GNU Free Documentation License. Wikipedia støttes af Richard M. Stallman og Free Software Foundation. Stallman påpegede brugbarheden af en "fri universel encyklopædi" før Wikipedia blev startet.

Software og hardware

Oprindeligt startede Wikipedia med at køre på UseModWiki, skrevet af Clifford Adams. 26. januar 2002 skiftede den engelske Wikipedia program fra UseModWiki til PHP og mySQL. 25. september 2002 skiftede den danske Wikipedia til samme program. Projektet kører på flere dedikerede servere, der er placeret i Florida, USA. Disse servere er ansvarlige for Wikipedia på alle sprog og for postlisterne.

Vandalisme

En af udfordringerne på Wikipedia er "vandalisme" - forstået som tåbelige eller provokerende redigeringer i artiklerne. Sarah Lane, vært for "Sarah's Blog Report", som er en del af tv-programmet Screen Savers, "vandaliserede" i en af sine udsendelser Wikipedia-siden om monkeypox i engelske Wikipedia-udgave. Hun skrev "Sarah Lane is totally cool and does not have monkeypox". Senere skrev hun: "Selv om jeg er imponeret over letheden og enkeltheden, er det også en smule skræmmende. Hvad hvis jeg for eksempel havde skrevet Min chef er en stor fed
-
- og hans telefonnumer er
- ? Selvfølgelig vil det blive slettet igen, men den kræver en lang række engagerede brugere og administratorer". "Fordi (Wikipedia) er et fuldstændigt frit open source-projekt, tiltrækker det også en række anarkistiske personer," Larry Sanger, medstifter af Wikipedia, til Wired News: "Heldigvis er de fleste brugere parate til at reagere mod vandalisme ... og få det fjernet umiddelbart efter at det er opstået".

Se også

- Den danske Wikipedias historie Kategori:Leksikon Kategori:Websites Kategori:DK5 03 als:Wikipedia ja:ウィキペディア ko:위키백과사전 ms:Wikipedia roa-rup:Uichipedia simple:Wikipedia th:วิกิพีเดีย zh-min-nan:Wikipedia

Open source

Open source-begrebet dækker over en række software-licenser, der har det til fælles at de giver brugeren af softwaren lov til at
- adgang til programmets kildekode (man skal have lov til at få det som programmøren skrev).
- man må ændre programmets kildekode og lave en ny version af programmet.
- man må videregive programmet og/eller din nye version af programmet. Desuden må man ikke diskriminere personer, grupper, systemer eller brugen af programmet. Ofte misforstår folk open source og tror, at der er krav om at de afledte værker også skal frigives som open source, hvilket ikke er tilfældet. Dog er der visse open source-licenser som har disse krav, som populært kaldes copyleft-licenser. Begrebet open source blev skabt som en kommerciel beskrivelse af free software, da mange virksomheder havde problemer med begrebet free, som de straks oversatte til gratis selvom meningen er frihed. Open Source Institute har udarbejdet definitionerne og godkender også licenser efter disse definitioner. En af de første open source-licenser er GNU General Public License, som er meget lig dokumentationslicensen GNU Free Documentation License der benyttes af Wikipedia.

Eksempler på open source-programmel

- Billedbehandling: The Gimp
- Cd-/dvd-brænding: K3b
- Database: MySQL
- Kommunikation: Gaim
- Kontorautomation: OpenOffice.org
- Lydbehandling: Audacity
- Multimedia: Mplayer
- Server-side hjemmesider: PHP
- Tekstbehandling: LaTex
- Videobehandling: XVID
- Web-browser: Mozilla
- Webserver: Apache HTTP Server

Eksterne kilder/henvisninger

- [http://www.opensource.org/ Open Source Institute] - organisationen bag open source og dets definition (på engelsk)
- [http://sourceforge.net/ SourceForge] - hjemsted på engelsk for tusindvis af open source-projekter
- [http://freshmeat.net/ Freshmeat] - oversigt på engelsk over open source-programmel og programmel til open source-styresystemer
- [http://openfacts.berlios.de/index-en.phtml?title=Main_Page OpenFacts, the Open Source Knowledge Database]
- [http://www.chbs.dk/oss-rapporter/ Open Source- og Free Software-rapporter] - dansk liste over open source-rapporter Kategori:Programlicenser Kategori:Immaterialret ms:Kandungan terbuka ja:オープンソース ko:오픈 소스 simple:Open source

GNU Free Documentation License

GNU Free Documentation License (GFDL eller GNU FDL) er en copyleft licens til åbent indhold, designet af Free Software Foundation (FSF) til GNU projektet. Den er pendanten til GNU General Public License for åbent indhold. Den officielle tekst i version 1.2 af licensen kan findes på Wikisource. For at et dokument kan være dækket af GFDL skal man specifikt inkludere en note om ophavsret under GFDL. Licensen er designet til softwaredokumentation, lærebøger, og andet reference- og instruktionsmateriale, men kan anvendes til ethvert tekstbaseret værk, uanset indholdet. Licensen indebærer, at enhver kopi af materialet, selv hvis det er modificeret, har samme licens som det oprindelige materiale. Disse kopier må sælges, men hvis de massefremstilles, skal de være til stede i et format som gør det muligt at foretage yderligere ændringer. Wikipedia er det største referenceprojekt som bruger licensen på nuværende tidspunkt. Alle Wikipedia-artikler er udgivet til offentligheden under GNU Free Documentation License. Se Wikipedias tekst om ophavsret for flere oplysninger. Wikipedia har også en kopi af teksten til GNU Free Documentation License, sådan som det er krævet af GFDL.

Om GDFL

Sekundære afsnit

Licensen adskiller eksplicit "dokumentet" fra "sekundære afsnit", som ikke må integreres i dokumentet, men som er på forsiden, indledende afsnit eller som appendiks. Sekundære afsnit kan indeholde information om forfatterens eller udgiverens stilling i forhold til indholdet, men intet omkring indholdet selv. Mens dokumentet kan redigeres som man har lyst, og essentielt er dækket af en licens der ligner (men ikke er kompatibel med) GNU General Public License, så har nogle af de sekundære afsnit forskellige restriktioner, primært designet til at kunne kreditere de tidligere forfattere. Mere specifikt skal forfatterne af tidligere versioner krediteres, og visse "invariante afsnit" specificeret af den oprindelige forfatter, og som omhandler dennes relation til indholdet, må ikke ændres. Hvis indholdet ændres, skal titlen ændres (med mindre de oprindelige forfattere giver tilladelse til at bevare titlen). Licensen har også bestemmelser for håndtering af tekst på forsider og bagsider af bøger, såvel som historik ("History"), takke-afsnit ("Acknowledgements"), dedikationer ("Dedications") og påtegninger ("Endorsements").

Anvendelse af GFDL

Materiale for hvilket kommerciel redistribution er forbudt

Materiale for hvilket kommerciel redistribution er forbudt kan generelt ikke anvendes i et dokument under GFDL-licens, f.eks. en Wikipedia artikel, fordi licensen ikke udelukke kommerciel genanvendelse. Dog er der visse specifikke tilfælde, hvor kommerciel anvendelse falder ind under det amerikanske begreb Fair Use eller tilsvarende regler i andre lande, f.eks. danske regler for citering. Et godt eksempel på en sådan fri og kommerciel anvendelse er parodiering.

Kritik af GFDL

Mange mennesker og grupper, bl.a. Debian projektet (som er baseret på deres Debian Free Software Guidelines), anser GFDL for en ikke-fri licens. Begrundelsen er at GFDL tillader "invariant" tekst som ikke må ændres eller fjernes, og at forbudet mod systemer til administration af digitale rettigheder også påvirker legitime anvendelser. Der er blevet gjort en række indvendinger mod GNU FDL, og visse kritikere har anbefalet at anvende alternative licenser (såsom Creative Commons licensen) eller endda GNU GPL. Debian projektet har en [http://people.debian.org/~srivasta/Position_Statement.xhtml detaljeret oversigt over indvendinger], og Nathanael Nerode har også [http://home.twcny.rr.com/nerode/neroden/fdl.html opsummeret sine indvendinger]. Blandt de ofte fremførte argumenter mod GFDL er:

For bred DRM klausul

GNU FDL indeholder den følgende bestemmelse: :You may not use technical measures to obstruct or control the reading or further copying of the copies you make or distribute. (Du må ikke benytte tekniske midler til at forhindre eller kontrollere aflæsningen eller fremstillingen af yderligere kopier af de eksemplarer du fremstiller eller distribuerer). En kritik af denne formulering er at den er for bred, fordi den også gælder for private kopier der ikke distribueres. Det betyder at du ikke må gemme kopier af dokumenter i et proprietært filformat eller bruge kryptering. Richard Stallman [http://lists.debian.org/debian-legal/2003/09/msg00212.html sagde] om den ovenstående formulering [http://lists.debian.org/debian-legal debian-legal] mailinglisten: "Det betyder at du ikke kan publicere dem ved hjælp af DRM systemer for at begrænse indehaverne af eksemplarerne. Det er ikke meningen at den skal referere til anvendelsen af kryptering eller adgangskontrol til filer. Jeg vil tale med vores advokat og se om den sætning skal præciseres."

Invariante afsnit

Et værk under GNU FDL kan hurtigt blive besværliggjort fordi titlen skal ændres, og en liste over tidligere titler skal bevares. Dette kan føre til en situation hvor der er en hel serie af titelblade og dedikationer, i hver og en kopi af en bog hvis den har en lang forhistorie. Disse sider kan aldrig fjernes, i hvert fald ikke før værket bliver offentligt eje når ophavsretten udløber.

Inkompatibel med GPL begge veje

GNU FDL er inkompatibel begge veje med GPL: dvs. materiale under GNU FDL kan ikke blive en del af et program under GPL, og teksten fra et GPL program kan ikke komme under GFDL. Af denne grund er stumper af kode ofte under dobbelt licens så de kan optræde i dokumentationen.

Byrder ved trykning

GNU FDL kræver at man ved trykning af et dokument dækket af licensen skal inkludere: "this License, the copyright notices, and the license notice saying this License applies to the Document are reproduced in all copies" (denne licens, angivelser af ophavsret, og licensens bemærkning om at dokumentet er omfattet af licensen er gengivet i alle eksemplarer). Det vil sige at hvis du printer en kopi af en artikel hvor teksten er dækket af GNU FDL, skal du også inkludere en angivelse af ophavsret og en fysisk udprintning af GNU FDL som i sig selv er et dokument af en betydelig størrelse.

Historik

GFDL blev frigivet som udkast i sidste del af 1999. Efter nogle revisioner blev version 1.1 frigivet i marts 2000, og version 1.2 i november 2002.

Andre licenser for åbent indhold

Visse af disse blev udviklet uafhængigt af GNU FDL, mens andre udvikledes som svar på det man anså som fejl i GNU FDL.
- Creative Commons "CC-by-sa" og "CC-nc-sa" licenserne
- Design Science License
- Open Content License
- Open Publication License

Se også

- Ophavsret
- Copyleft
- Fri software
- GNU
- Åbent indhold
- Open hardware
- Free machine
- Share-alike
- Software licenser

Eksterne links

Ressourcer der diskuterer GFDL:
- [http://www.fsf.org/licenses/fdl.html GNU Free Documentation License]
- [http://people.debian.org/~srivasta/Position_Statement.xhtml Udkast til Debians holdningstilkendegivelse om GFDL]
- [http://home.twcny.rr.com/nerode/neroden/fdl.html Why You Shouldn't Use the GNU FDL] - hvorfor du ikke skal bruge GNU FDL.
- [http://wikitravel.org/en/article/Wikitravel:Why_Wikitravel_isn%27t_GFDL Why Wikitravel isn't GFDL]: Problemer med at anvende GFDL til korte trykte tekster.
- [http://www.gnu.org/encyclopedia/ The Free Universal Encyclopedia And Learning Resources] Kategori:Immaterialret als:GNU-Lizenz für freie Dokumentation ja:GNU FDL ko:GNU 자유 문서 사용 허가서 ms:Lesen Dokumentasi Bebas GNU simple:GNU Free Documentation License th:GNU Free Documentation License zh-min-nan:GNU Chū-iû Bûn-kiāⁿ Hí-khó-su

Open source

Eksempler på open source-programmel

Eksterne kilder/henvisninger

Rayon terrestre

La Terre ou planète bleue (en raison de l'importance des étendues d'eau) est la troisième planète du système solaire. La Terre est la seule planète du système solaire dont le nom ne provient pas de la mythologie grecque ou romaine. C'est aussi le seul endroit connu de l'Univers à abriter la vie. Selon l'hypothèse Gaïa de James Lovelock, la Terre est aussi appelée Gaïa.

Histoire

L'âge de la Terre est actuellement estimé à 4550 millions d'années, début de l'Hadéen (premier éon). Les roches les plus anciennes connues ont un âge d'environ 4 milliards années ; rares sont celles dont l'âge dépasse 3 milliards années. Les plus anciens fossiles témoignent de l'existence d'organismes il y a 3,9 milliards d'années. Les différentes périodes de l'histoire de la Terre sont résumées dans le tableau de l'échelle des temps géologiques.

Structure géologique

La Terre est constituée de plusieurs couches internes identifiables à peu près concentriques : la croûte terrestre, le manteau supérieur (qui forme, avec la croûte terrestre, la lithosphère), l'asthénosphère, le manteau inférieur, le noyau. Voir l'article détaillé: structure interne de la Terre Cette structure est connue au moyen de l'étude de la propagation des onde sismiques entre une source et différents points de la surface terrestre. La vitesse d'une onde sismique change en effet assez brutalement au passage entre deux couches de composition différentes. Ces limites ont parfois reçu des noms particuliers, tels que la discontinuité de Mohorovicic ou la discontinuité de Gutenberg. La constitution de la Terre s'explique par son mode de formation, par accrétion de météorites, qui a produit une stratification en phase fluide par masse volumique décroissante depuis les couches internes vers les couches externes.

Croûte terrestre

La surface de la Terre est très jeune. Pendant la période relativement courte de 500 millions d'années où l'érosion et les processus tectoniques ont détruit, puis recréé la plupart des couches superficielles de roches à la surface de la Terre, la presque totalité des traces de l'histoire géologique de sa surface (cratères d'impact, par exemple) ont disparu. Croûte terrestre
Sa surface est divisée en plusieurs plaques tectoniques :
- la plaque Amérique du Nord - Amérique du Nord, Atlantique Nord-Ouest et Groenland
- la plaque Amérique du Sud - Amérique du Sud et Sud-Ouest de l'Atlantique
- la plaque Antarctique - Antarctique
- la plaque Eurasienne - Atlantique Nord-Est, l'Europe et l'Asie à l'exception d'Inde
- la plaque Africaine - Afrique, Sud-Est de l'Atlantique et l'ouest de l'Océan Indien
- la plaque Inde-australienne - Inde, Australie, Nouvelle Zélande et la plupart de l'Océan Indien
- la plaque de Nazca - Est de l'Océan Pacifique qui est adjacent à Amérique du Sud
- la plaque du Pacifique - la plupart de l'Océan Pacifique Il existe également une vingtaine de plaques plus petites telles que l'Arabie, la plaque des Philippines.

Atmosphère

La Terre est entourée d'une enveloppe gazeuse qu'elle retient par attraction gravitationnelle : l'atmosphère.

Constitution

Cette enveloppe, dont la masse globale est de l'ordre de 510 kg (un millionième de la masse de la Terre), est contenue à 99 % dans les 30 premiers kilomètres (50 % dans les 5 premiers kilomètres). La basse atmosphère (du niveau de la mer jusqu'à environ 45 km) est composée de gaz « permanents », gaz dont les proportions restent constantes, et de gaz de concentration variable avec l'altitude. L'azote, l'oxygène et l'argon constituent, en volume, 99,997 % des gaz permanents (cf. tableau ci-dessus) ; le brassage vertical de l'air permet de conserver une répartition constante à tous les niveaux, même pour les gaz les plus légers tels que l'hélium ou l'hydrogène. Les gaz à concentration variable sont essentiellement la vapeur d'eau H₂O, le dioxyde de carbone CO₂, le dioxyde de soufre SO₂ et l'ozone O_{3_{.

Les particules liquides, solides, liquides ou mixtes en suspension dans l'atmosphère constituent l'aérosol atmosphérique.

Ces particules jouent un rôle primordial dans les phénomènes de condensation (nuages) et de formation de cristaux de glace, ainsi qu'à différents processus physico-chimiques dans l'atmosphère.
Leur concentration varie de plusieurs puissances de 10 en fonction du lieu et du temps ; en concentration élevée, elles constituent un facteur de pollution.
Les particules se classent en :

- particules d'Aitken : 1 nm < d < 0,1 µm

- grosses particules : 0,1 µm < d < 5 µm

- particules géantes : 5 µm < d < 50 µm environ

L'atmosphère atténue de façon importante le rayonnement solaire reçu au sol ; suivant l'importance de la couverture nuageuse, le sol reçoit de 68 % jusqu'à 28 % (ou moins) du rayonnement solaire parvenant sur Terre.

Structure de l'atmosphère
La composition chimique de l'atmosphère, sa température, ou les phénomènes qui y sont observés présente des discontinuités marquées lorsque l'altitude augmente. Ces discontinuités correspondent à des couches homogènes dont les propriétés évoluent de façon continue ; ce sont (par altitude croissante) :

- la troposphère

- la stratosphère

- la mésosphère

- la thermosphère

- l'exosphère

Les limites de ces couches (d'altitude variable) ont reçu des désignations particulières : tropopause, stratopause, mésopause et thermopause.

Satellites
La Terre possède un satellite naturel, la Lune, et de nombreux satellites artificiels. On lui associe aussi l'astéroïde 3753 Cruithne et d'autres astéroïdes géocroiseurs.

L'interaction entre la Terre et la Lune ralentit la rotation de la Terre de 2 millisecondes par siècle. Nous pensons qu'il y a approximativement 900 millions d'années il y avait 481 jours de 18 heures par an.

Les marées sont provoquées par la Lune et le Soleil.

Voir aussi

- Cycle biogéochimique

- Écologie

- Liste des pays du monde

- Liste des pays du monde par continent

- Sciences de l'Univers : Astronomie

- Sciences de la Terre : Cartographie | Géodésie | Géophysique

- Structure interne du globe terrestre

- Monde

Liens externes

- [http://www.astrofiles.net/article6.html Astrofiles : Terre]

- [http://www.populationdata.net PopulationData.net - Informations, cartes et statistiques sur la Terre]

- [http://www.le-systeme-solaire.net/modules.php?name=syssol&page=terre Le Système Solaire - La Terre]

catégorie:géographie

-

zh-min-nan:Tē-kiû

ko:지구

ms:Bumi

ja:地球

simple:Earth

th:โลก

heavy metal drugi Venezia alberghi hotels edinburgh uk Zam�wienia publiczne}}

:: RELATED NEWS ::

New York Cancer Hospital
The Memorial Sloan-Kettering Cancer Center in New York is a cancer treatment and research institution founded in 1884 as the New York Cancer Hospital. Memorial Sloan-Kettering Cancer Center (MSKCC) is actually composed of two intimately-related institutions. Memorial Hospital for Cancer and Allied Diseases provides patient care, while Sloan-Kettering Institute is MSKCC's basic-science research arm. The research institute was established in

Guardian Force
In Square Enix's (formerly Square Co., Ltd.) Final Fantasy series of RPGs, summon magic is one of the principal types of magical attack. A summoning spell brings a powerful monster onto the field of battle, who will typically perform a major attack on every opponent. Particularly in later games in the series,

T.N.T. for the Brain
"T.N.T. for the Brain" is a 1997 song created by the musical project, Enigma. This single is the second and last one taken from Le Roi Est Mort, Vive Le Roi!, Enigma's third album.

Singe track listing

- 2-track CD single: # (04:00) "Radio Edit" # (04:07) "Instrumental Mix"
- 3-track CD single: # (04:00) "Radio Edit" # (04:07) "Instrumental Mix" #

Aerial Phenomena Research Organization
The Aerial Phenomena Research Organization was a UFO research group started in 1952 by Jim and Coral Lorenzen. The group, which was based in New Mexico but had many state branches, remained active until 1988. APRO stressed scientific field investigations, and had a large staff of consulting Ph.D. scientists. A notable examp

Bruce Metzger
Bruce Manning Metzger (born 1914) is a professor emeritus at Princeton Theological Seminary and Bible editor who serves on the board of the American Bible Society. He is a respected scholar of Greek, Read More...

Yaroslav Korolev
Yaroslav Korolev (Russian: Ярослав Королев; born May 7, 1987 in Moscow, Russia) is a professional basketball player. He was selected 12th overall in the 2005 NBA Draft by the Los Angeles Clippers

West Eugene Parkway
The West Eugene Parkway is a proposed re-alignment of Oregon Highway 126 through the western parts of Eugene, Oregon and its suburbs. Currently, the route of Highway 126 through western Eugene runs along several surface streets (including West 11th Avenue); this route is well-known in the Eugene area for traffic problems. The proposed parkway, a limited-access expressway with some at-

Avenger (truck)
Avenger is a monster truck currently racing in the USHRA Monster Jam series. It is currently driven by Jim Koehler. It was the first privateer truck to win a championship at the Monster Jam World Finals, winning the Freestyle championship in 2003. The truck is a teammate to Brutus.