:: wikimiki.org ::

Liberalisme

Liberalisme

Liberalisme er en ideologi, der opstår som politisk retning i det 19. århundrede. Liberalisme er også en teoriretning indenfor faget international politik: Liberalisme (international politik).

Liberalismen som ideologi

Den bygger grundlæggende på den forestilling, at individet ejer sig selv og dermed også produktet af eget arbejde, samt at vold eller tvang ikke kan legitimeres uanset målet. Liberalismen står dermed i modsætning til kollektivistiske ideologier som nazisme, socialisme, kommunisme og islamisme. Når man er liberalist, tror man desuden på de frie markedskræfter som styrende i samfundet. Staten bør være så lille som muligt og må aldrig lægge hindringer i vejen for markedets udvikling ("natvægterstaten"). Kun herved har hvert individ mest mulig frihed til at definere sin egen position gennem konkurrence på markedet. Liberalismen vil derfor skabe et samfund, der sikrer borgerne en ideologisk og økonomisk tilværelse uden statslig indgriben. Liberalister mener ofte, at mennesket kan opfattes som en egennyttemaksimerende aktør, jvf. Rational Choice-teorien. Liberalismen rummer en del undergrupperinger alt efter syn på statens rolle. Den gruppe af liberalister, der ønsker totalt fravær af en statsmagt, kaldes anarko-kapitalister. Andre ønsker, at staten skal begrænse sig til at drive politi og retsvæsen og dermed håndhæve ejendomrettens ukrænkelighed. Disse kaldes minimalstatstilhængere eller minarkister. Endelig er der de socialliberale, der mener, at samfundet skal styres ud fra liberalistiske principper, men at der fra statslig side også skal tages hånd om de svageste/fattigste. Det er en normal opfattelse, at man før i tiden kunne finde liberalismens væsen i renest dyrket form i USA. Her havde man et samfund byggende på de grundlæggende principper i liberalismen, nemlig konkurrence og marked. Det er samtidig en ironisk kendsgerning, at selve ordet "liberal" har ændret betydning i amerikansk samfundsdebat og nu nærmest bruges som betegnelse for "venstreorienterede". Af store liberalistiske samfundsteoretikere kan nævnes John Locke, Adam Smith, Ludwig von Mises, F.A. Hayek, Ayn Rand og Murray N. Rothbard.

Liberalisme i Danmark

I Danmark blev liberalismen en hjertesag for den nye stand af selvejerbønder. Kampen mod beskyttelsestold og mod reguleringer af økonomien forenedes med grundtvigiansk nationalisme og krav om parlamentarisme. Denne ideologiske blanding blev grundlaget for Venstre, Danmarks liberale Parti. En udbrydergruppe af Venstre i 1905 stiftede Det Radikale Venstre, som den dag i dag også har klare træk fra liberalismen. I 2001 erobrede Venstre regeringsmagten sammen med Det Konservative Folkeparti og med parlamentarisk støtte fra Dansk Folkeparti. Partierne fortsatte i de samme roller efter folketingsvalget 2005. Der er imidlertid en tendens til, at man som regeringsparti har bevæget sig væk fra den klassiske liberalistiske ideologi, hvilket da også har ledt til en del utilfredshed, der har manifesteret sig i en række selvstændige initiativer (se fx nedenfor), der vil skabe et nyt liberalistisk parti.

Liberalistiske foreninger mm. i Danmark

Libertas har siden 1986 været det danske samlingspunkt for ikke-partipolitisk, filosofisk liberalisme. Copenhagen Institute (tidl. Markedscentret) blev etableret den 1. august 2003. Centret er en uafhængig og ikke-partipolitisk tænketank, der arbejder på at fremme den personlige frihed, den frie markedsøkonomi og det åbne samfund. Center for Politiske Studier (CEPOS) blev etableret i marts 2004 som en partipolitisk uafhængig, borgerligt-liberal tænketank med det formål at gøre Danmark til et friere og mere velstående samfund. Den har siden den i marts 2005 åbnede sit kontor i København næsten dagligt været med til at sætte dagsordenen for den politiske debat i Danmark. Liberator er et dansk internetmagasin om kapitalisme og frihed, med faste skribenter, debatforum og blog (kaldet bRog). De faste skribenter skriver længere indlæg om aktuel politik i Danmark set med liberalistiske øjne. Debatforum'et frekventeres af et bredt spektrum fra puristiske liberalister over pragmatikere til ikke-liberalister, der forsøger at tale liberalisterne midt imod. Foreningen Liberalisterne stiftedes 6. marts 2005 med det formål at forberede stiftelsen af et liberalistisk parti i Danmark, idet man ikke mener, at Venstre med nogen rimelighed længere kan leve op til denne betegnelse. Foreningen afløstes 24. september 2005 af: Partiet Liberalisterne, som har som mål at påvirke samfundsudviklingen i en liberal retning. Det betyder arbejde for større frihed og mere ansvar for den enkelte og for mindre stat, lavere skatter og mindre offentligt formynderi, styring og regulering. Partiet planlægger at stille op til næste folketingsvalg, www.liberalisterne.dk.

Se også

- anarko-kapitalisme
- Jacob Jacobsen Dampe
- kapitalisme
- Liberalisme (international politik)

Modsat

- socialisme
- kollektivisme
- kommunisme
- marxisme
- fascisme
- nazisme
- demokrati

Eksterne henvisninger

- [http://www.cepos.dk CEPOS]
- [http://www.liberalisterne.dk Partiet Liberalisterne]
- [http://liberator.dk Liberator.dk]
- [http://www.liberas.dk Libertas]
- [http://www.markedscentret.dk/ Markedscentret]
- [http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre]
- [http://www.venstre.dk Venstre, Danmarks Liberale Parti] Kategori:Økonomi Kategori:Ideologier ja:自由主義 simple:Liberalism

Ideologi

En ideologi er et system af politiske eller filosofiske ideer. F.eks. er liberalisme, konservatisme og socialisme de tre klassiske ideologier. Ordet ideologi er et paraplybegreb som dækker over opfattelse af ideer, forståelse, meninger og i høj grad værdier. En ideologi har ofte sit udspring af erfaring eller et lands sociale situation. Kategori:Politik
- ja:イデオロギー

International Politik

International Politik (herefter IP) er en del af uddannelsen i Statskundskab, der omhandler staters udenrigspolitik i det internationale system. Visse IP-teorier medregner dog også internationale organisationer NGO'er og multinationale selskaber som internationale aktører.

Teoriretninger

Indenfor IP findes et væld af teoriretninger. De to mest indflydelsesrige i amerikanske studier af international politik er realisme og liberalisme (Disse begreber anvendes anderledes indenfor international politik end i almen sprogbrug). Indenfor europæisk IP-teori er Den engelske Skole også en væsentlig teoriretning. Konstruktivisme og marxisme har også (haft) en vis indflydelse, men er mindre udbredte end de førnævnte.

Realisme

Realismen arbejder med en grundlæggende antagelse om, at internationale relationer er konfliktfyldte, og at internationale konflikter ultimativt afgøres med krig (eller trusler derom). Det væsentligste hensyn for den enkelte stat bliver dermed at sikre sin egen overlevelse. Realismen mener således, at international politik først og fremmest handler om magtforholdet mellem staterne i det internationale system. Realismen arbejder med kerneantagelsen, at det internationale system er et anarkisk system; der er ingen internationale organisationer, der har autoritet over staterne. Mens realismen anerkender, at der er andre aktører end staterne i det internationale system, betragtes disse ikke som væsentlige - flere realister mener, at internationale organisationer bedre kan betegnes som arenaer for staternes handlinger end som selvstændige aktører.

Liberalisme

Liberalismen fik sin udbredelse som et opgør med de realistiske paradigmer. I modsætning til realismen antager liberalismen, at internationale relationer kan indeholde samarbejde frem for konflikt. Der er dermed mulighed for at forbedre de internationale relationer, således at krig bliver væsentligt mindre sandsynligt end hvad realismen antager. Fremkomsten af liberalisme som tankesæt hænger nøje sammen med fremkomsten af de moderne, liberale stater. Liberale filosoffer, så som John Locke, så store muligheder for fremgang i det internationale samfund, med stater uden autoritære regeringer og større økonomisk velstand.

Den engelske Skole

Den engelske Skole har en historisk og institutionel tilgang til studiet af international politik. Tilgangen er fokuseret på de ideologier, der påvirker verdens politik, hvor både realismen og liberalismen tager udgangspunkt i strukturer, der påvirker aktører. Den engelske Skole forsøger at undgå det skarpe skel mellem statsegoisme (som realismen repræsenterer) og menneskelig evne til samarbejde (som liberalismen repræsenterer). I stedet arbejder man med, at stater (og deres politiske aktører) løbende overvejer vægtningen af tre hensyn: # Realisme # Rationalisme # Revolutionisme Den første, realisme, omhandler at staternes aktører anerkender, at der ikke eksisterer en international magtstruktur, altså at staternes indbyrdes forhold er anarkiske. Magtpolitik og konflikt er altså en mulighed. Rationalismen tilføjer, at selvom der ikke findes en hierarkisk magtstruktur, så har staterne alligevel et udbredt samarbejde om at få det internationale system til at fungere. Går man f.eks. i krig, så er der regler for, at man erklærer krigen først og derefter angriber, man undlader at slå hinandens diplomater ihjel og så videre. Endelig er revolutionismen et fokus på et fællesskab, der går ud over det statslige, for eksempel ideer om menneskerettigheder (der gælder alle mennesker) eller ideer om, at der er et stærkt fællesskab mellem [kristendom|kristne] eller [arbejder]e (der gælder en gruppe af mennesker). Disse tre hensyn indgår hele tiden i de politiske overvejelser, som statsledere må tage. kategori:International politik ja:国際関係論

Liberalisme (international politik)

Liberalisme er en teoriretning indenfor International politik Liberalismen fik sin udbredelse som et opgør med de realistiske paradigmer. I modsætning til realismen antager liberalismen, at internationale relationer kan indeholde samarbejde frem for konflikt. Der er dermed mulighed for at forbedre de internationale relationer, således at krig bliver væsentligt mindre sandsynligt end hvad realismen antager. Fremkomsten af liberalisme som tankesæt hænger nøje sammen med fremkomsten af de moderne, liberale stater. Liberale filosoffer, så som John Locke, så store muligheder for fremgang i det internationale samfund, med stater uden autoritære regeringer og større økonomisk velstand. Moderne liberalisme kan inddeles i fire hovedretninger; sociologisk liberalisme, interdependens-liberalisme, institutionel liberalisme og republikansk liberalisme. Den sociologiske liberalisme fremhæver, at staterne bestemt ikke er de eneste aktører i internationale relationer. Transnationale relationer, fra folk til folk eller mellem gupper i forskellige lande, spiller også en væsentlig rolle. Således fandt Karl Deutsch, at jo mere kommunikation, der var mellem samfund, des større var sandsynligheden for fredeligt samkvem. Den sociologiske liberalisme er fokuseret på opstanden af fællesskabsfølelser, der penetrerer de internationale grænser. Visse sociologiske liberale, f.eks. James Rosenau, finder ligefrem, at staten vil blive en af de mindre betydningsfulde fællesskaber. Interdependens-liberalismen omhandler gensidig afhængighed mellem lande og mennesker. Gennem historien har stater forsøgt at opnå magt vha. militære styrker og territorial udvidelse. Men industrialiserede lande kan opnå større gevinster ved intern udvikling og udenrigshandel. Det er simpelt hen blevet dyrere at anvende magt (på grund af staternes bedre forsvar), og der er mindre at vinde ved magtanvendelsen. Robert Keohane og Joseph Nye mener, at interdependens har medført, at stater ikke længere kun (eller primært) har relationer mellem statsoverhoveder. I komplekse samfund er der tale om skiftende enheder, alt efter, hvilken type af kommunikation, der er tale om. Teorien er nært beslægtet med Niklas Luhmanns system-teori. Institutionel liberalisme finder, at internationale institutioner har en positiv effekt på verdenssamfundet. Dette sker fordi internationale institutioner er selvstændige aktører, der kan lette samarbejde mellem stater. ("Institutioner" betyder i denne sammenhæng ikke blot organisationer, men også eksempelvis uformelle regler). Jo flere selvstændige institutioner og jo større beslutningsgrad disse har, jo mere institutionelt sammenkædet er verden, og jo mindre behøver stater at frygte hinandens handlinger. Republikansk liberalisme mener, at liberale demokratier er mere fredelige end andre politiske systemer. Mere specifikt mener de republikanske liberalister, at demokratier ikke går i krig med hinanden. Argumentet blev fremført af Immanuel Kant i slutningen af 1700-tallet, og blev gen-fremført af Dean Babst i 1964. Jo flere demokratier, der eksisterer på verdensplan, jo større er sandsynligheden altså for en fredelig verden. Dette skyldes, ifølge Michael Doyle, at liberale demokratier internt træffer beslutninger ved fredelige midler. Demokratier går ikke i krig med andre demokratier, fordi borgerne ikke vil acceptere en sådan beslutning. kategori:international politik

Socialisme

Socialisme er en politisk og social ideologi som bygger på ideen om social lighed og retfærdighed, og som er opstået i begyndelsen af 1800-tallet. Socialismens udgangspunkt var at uretfærdigheder kunne fjernes gennem fælleseje. Med tiden blev Karl Marx' og Friedrich Engels' teorier grundlaget for næsten alle socialister. I begyndelsen af 1900-tallet delte socialismen sig i to grene: den reformistiske og den kommunistiske; den reformistiske gren tog mere eller mindre afstand fra flere af Marx' og Engels' grundtanker som revolutionen og proletariatets diktatur, for i stedet pragmatisk at stræbe efter social retfærdighed ved hjælp af lovgivning og indkomstoverførsler. I dag er socialismen primært repræsenteret i den vestlige verden i den socialdemokratiske udgave, hvilket bl.a. forfattere som George Orwell var kraftige fortalere for, frem for revolutionær socialisme. I Folketinget repræsenteres socialismen af følgende partier:
- Socialdemokraterne
- Socialistisk Folkeparti
- Enhedslisten

Kritik af socialisme og marxisme

Kritikere af de kollektivistiske tanker der ligger til grund for socialismen, omfatter bl.a.:
- Ayn Rand, der stiftede objektivismen, som anser det som grundlæggende amoralsk, at frugten af et menneskes arbejdsindsats kan konfiskeres af en gruppe eller staten, som ikke har adkomst til resultatet af en andens arbejdsindsats.
- De Østrigske Økonomer, bl.a. Ludwig von Mises (bl.a. i bogen [http://www.econlib.org/library/Mises/msS.html Socialism]), samt Eugen Böhm-Bawerk, der er kommet med omfattende analyser om de negative konsekvenser af indførelsen af marxistiske økonomiske systemer.
- Den politiske filosof Robert Nozick Kategori:Politiske systemer Kategori:Ideologier ja:社会主義 ms:Sosialisme simple:Socialism zh-min-nan:Siā-hoē-chú-gī

Islamisme

Islamisme er en betegnelse for politisk islam, dvs. den opfattelse at statens opbygning, lovgivning, retsvæsen osv. bør følge islamiske forskrifter (sharia) som beskrevet i koranen og sunna. En del diktaturer i Mellemøsten kan i større eller mindre grad rubriceres som islamistiske, med Iran som det fremmeste eksempel.

Eksterne henvisninger

- [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=169 Politisk Islam – et reaktionært oprør] Engelske og danske sites og artikler. (Tidsskriftcentret.dk). Kategori:Ideologier Kategori:Islam ja:イスラム主義

Anarko-kapitalisme

Anarko-kapitalisme, også ofte kaldet markeds-anarkisme, er en filosofi, som støtter det frie marked og modsætter sig indledningen af fysisk vold, truslen om samme og svindel. Dens fortalere støtter den private ejendomsret. Anarko-kapitalister støtter frivillige relationer mellem individer fremfor ufrivillig underkastelse, og det resulterer i, at de modsætter sig selve naturen og eksistensen af stater. Anarko-kapitalister mener, at et fuldstændigt frit og ureguleret marked er det eneste system, som er kompatibelt med dette synspunkt. Anarko-kapitalisme menes at være identisk med panarkisme, da intet forhindrer fx en gruppe kommunister i at slå sig sammen og danne deres eget kommunistiske samfund i anarko-kapitalismen, så længe medlemskabet af dette er frivilligt. Af kendte anarko-kapitalistiske forfattere kan nævnes David Friedman (The Machinery of Freedom), Murray Rothbard ([http://www.mises.org/rothbard/newliberty.asp For a New Liberty: The Libertarian Manifesto] og [http://www.mises.org/rothbard/ethics/ethics.asp The Ethics of Liberty]) og Hans-Hermann Hoppe (Democracy: The God That Failed).

Se også

- panarkisme
- liberalisme
- anarkisme

Eksterne henvisninger

- [http://liberator.dk Liberator.dk]
- [http://www.libertas.dk/indhold/pdf/libertas38.pdf] kategori:politik

USA

Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne. Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder. 48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering. Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen. Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.

Historie

- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket

Se også

- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande Verdens lande

Eksterne henvisninger

- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
- Kategori:Nordamerikanske lande Kategori:Forkortelser ja:アメリカ合衆国 ko:미국 ms:Amerika Syarikat simple:United States th:สหรัฐอเมริกา zh-min-nan:Bí-kok

Adam Smith

Adam Smith (døbt 5. juni 1723 - død 17. juli 1790) var en britisk/skotsk økonom og moralfilosof. Han kaldes også for liberalismens fader. Adam Smith blev født i Kirkcaldy, Skotland. Han studerede på universiteterne i Glasgow og Oxford. I 1751 blev han professor ved Glasgow Universitet, hvor han underviste i problemer med moralfilosofi.

Økonomisk tænkning

I sin mest kendte bog An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations (fra 1776) angreb han det engelske handelssystem, som satte grænser for den frie handel, og som desuden stadig var dybt influeret af den merkantilistiske ideologi, der påstod at store beholdninger af ædelmetaller var den eneste sikring af statens rigdom. I The Wealth of Nations beskrev Smith arbejdsdelingen som et af de mest potente midler til at opnå øget effektivitet og dermed større generel velstand. Adam Smith argumenterede desuden for at de frie markedskræfter var selvregulerende, idet enhver, som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet. Han var følgelig fortaler for et kapitalistisk system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv og på at forhindre skabelsen af monopoler og karteller.

Moralfilosofi

Adam Smith var hele voksenlivet en god ven af den lige så berømte skotske utilitarist og empiriker David Hume. I modsætning til denne mente han ikke at nytte burde bestemme vores handlinger og moral. I Smiths moralfilosofiske bog fra 1759, The Theory of Moral Sentiments, udpeger og betoner han sympatien mellem mennesker som den specifickt moralske følelse. Efter hans død blev det således afsløret at han igennem sit liv havde doneret en stor del af sin indkomst til godgørende formål. Adam Smith er begravet på Canongate Churchyard, Edinburgh.

Værker:

- Adam Smith: The Theory of Moral Sentiments, 1759.
- Adam Smith: An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, 1776.

Økonomisk standpunkt i modsætning til:

- Fysiokratisme
- Merkantilisme Smith, Adam Smith, Adam ja:アダム・スミス ko:애덤 스미스 ms:Adam Smith simple:Adam Smith th:แอดัม สมิท

Ludwig von Mises

Ludwig von Mises (29. september 1881-10. oktober, 1973) er en førende skikkelse i den østrigske skole af økonomer, der også tæller Mises' forgængere Carl Menger og Eugen von Böhm-Bawerk og hans arvtagere Murray N. Rothbard og nobelpristageren F. A. Hayek. Von Mises blev født i Østrig-Ungarn og studerede fra han var 19 ved universitet i Wien, hvor han siden blev professor. Hans værker som økonom var et forsvar for liberalismen og de frie markeder og et angreb på socialismen - både den marxistiske og nazistiske slags. I 1940 emigrerede han til USA. Her udkom hovedværket Human Action i 1949, der dog var en udbygget version af hans Nationalökonomie, udgivet på tysk i 1940.

Eksterne henvisninger

- [http://www.mises.org The Mises Institute]
- [http://www.mises.org/fullstory.asp?control=1406 The Mises Institute, med artikel om den skandinaviske veldfærdsmodel (engelsk)]
- [http://en.wikiquote.org/wiki/Ludwig_von_Mises Wikiquote - von Mises-citater]
- [http://www.liberator.dk/forf_detail.asp?navn=Ludwig%20von%20Mises Ludwig von Mises] Mises, Ludwig von Mises, Ludwig von Mises, Ludwig von ja:ルートヴィヒ・フォン・ミーゼス

Nationalisme

Nationalisme er en ideologi, der anskuer nationen som den primære identitetsskabende faktor for grupper af mennesker. Nationalismen er oftest knyttet til ideen om et 'hjemland', hvor nationen har sin, oftest mytiske oprindelse, samt ideen om et 'folkeligt' eller etnisk tilhørsforhold til dette land. Det er derfor, ifølge denne ideologi, vigtigt, at nationens fællestræk (som tolket i den konkrete situation) bevares og styrkes, og at nationalstaten, hvor der er en sådan, har størst mulig suverænitet. Kategori:Ideologier Kategori:Politik ja:民族主義 ko:민족주의 th:ชาตินิยม

Parlamentarisme

Parlamentarisme er en statsform, hvor en regering enten skal have et flertal i parlamentet bag sig (positiv parlamentarisme), eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme). Sidstnævnte har været styreformen i Danmark siden systemskiftet i 1901. Indtil da var Kong Christian IX, som udnævnte regeringerne, tilfreds med hvis regeringen "kun" havde opbakning i parlamentets konservativt-dominerede Overhus (Landstinget). Denne situation eksisterede 1872-1901 hvor det liberale Venstre havde flertal i Folketinget og det konservative Højre havde flertal i Landstinget. Dette var en situation som grundlovens fædre ikke havde forudset, og det var især et problem, fordi finansloven skulle godkendes af Folketinget. Under "systemkampen" blev det et næsten fast ritual at Folketinget nægtede at godkende finansloven. I stedet benyttede konseilspræsidenten (dvs. statsministeren) sig af en "midlertidig" finanslov. Situationen blev efterhånden mere og mere uholdbar og resulterede bl.a. i et attentatforsøg på Konseilspræsident Estrup, som dog mislykkedes. Ved "Systemskiftet" i 1901 valgte Christian IX at udnævne en Venstre-regering, ledet af juristen Johan Henrik Deuntzer, og afsluttede dermed den lange række af konservative regeringer. Siden systemskiftet i 1901 har regeringen i stedet skulle have opbakning fra Underhuset, altså Folketinget.

Se også

- Europa-Parlamentet ja:議院内閣制

Venstre

Venstre, Danmarks Liberale Parti, er et dansk politisk parti. Partiet er tildelt partibogstavet V på stemmesedlen.

Venstres historie

Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige med datidens øjne venstreorienterede grupper under navnet "Det forenede Venstre". De venstreorienterede var dengang i opposition til Højre (senere Det Konservative Folkeparti), der understøttede kongemagten. I 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder. Senere er partiet overvejende blevet regnet for at tilhøre den borgerlige fløj grundet sin økonomiske politik og det liberalistiske principprogram. Andre mener at Venstre har svigtet liberalismen under Anders Fogh Rasmussens ledelse.

Venstre i dag

Partiet har sammen med de Konservative haft regeringsmagten i Danmark siden folketingsvalget 20. november 2001. Venstre forlængede sin regeringsperiode ved valget d. 8. februar 2005. Partiets formand Anders Fogh Rasmussen er den første Venstre-formand der har været statsminister i to på hinanden følgende perioder. Venstre har i dag:
- 52 mandater i folketinget
- 12 ud af 19 ministerposter, inkl. statsministerposten og finansministerposten
- 3 af Danmarks 14 pladser i Europaparlamentet
- 1667 medlemmer i landets 271 kommunalbestyrelser
- 138 borgmesterposter
- 139 medlemmer af landets 14 amtsråd
- 8 amtsborgmesterposter Navnet "Venstre" betyder til venstre i folketingssalen og stammer fra en tid, hvor Venstre var venstreorienteret (i forhold til resten af Folketinget, der var højreorienteret). I moderne politik må Venstre siges at være rykket til højre i folketingssalen som en del af den borgerlige gruppe - selv om Venstre på mange områder også kan siges at være midterorienteret. Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Venstres Ungdom (VU).

Statsministre

- Johan Henrik Deuntzer, 1901-1905
- J. C. Christensen, 1905-1908
- Niels Neergaard, 1908-1909, 1920-1924
- Klaus Berntsen, 1910-1913
- Thomas Madsen-Mygdal, 1926-1929
- Knud Kristensen, 1945-1947
- Erik Eriksen, 1950-1953
- Poul Hartling, 1973-1975
- Anders Fogh Rasmussen, 2001-

Partiformænd

- Knud Kristensen - 1941-1949 (død 1962)
- Edvard Sørensen - 1949-1950 (død 1954)
- Erik Eriksen - 1950-1965 (død 1972)
- Poul Hartling - 1965-1977 (død 2000)
- Henning Christophersen - 1977-1984
- Uffe Ellemann-Jensen - 1984-1998
- Anders Fogh Rasmussen - 1998-

Ekstern henvisning

- [http://www.venstre.dk/ Venstres websted] ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen
- [http://www.venstre.dk/index.php?id=2100 Venstres hjemmeside om stiftelsen]
- [http://www.venstre.dk/index.php?id=2102 Venstres hjemmeside om splittelsen til Det Radikale Venstre] Kategori:Danske politiske partier

Det Radikale Venstre

Det Radikale Venstre er et socialliberalt parti i Danmark, grundlagt 21. maj 1905 i Odense som et udbryderparti fra Venstre. Det har for tiden 17 medlemmer af Folketinget, 14 amtsrådsmedlemmer, 90 byrådsmedlemmer og 1 medlem af Europaparlamentet. Partiets ungdomsorganisation hedder Radikal Ungdom af 1994.

Statsministre

- Carl Theodor Zahle, 1909-1910 og 1913-1920
- Erik Scavenius, 1942-1943
- Hilmar Baunsgaard, 1968-1971

Partiformænd

- Jørgen Hald, 1905-1914
- Kr. Tovborg Jensen, 1914-1920
- Anders Larsen, 1920-1921
- Ole Troelsen, 1921-1922
- Erik Scavenius, 1922-1924
- N.P. Andreasen, 1924-1929
- Martin Sørensen, 1929-1936
- N.C. Andersen, 1936-1937
- Hans Jeppesen, 1937-1960
- Helge Pedersen, 1960-1964
- Søren Bjerregaard, 1964-1971
- Asger Baunsbak-Jensen, 1971-1974
- Gunnar Skov Andersen, 1974-1976
- Kr. Helveg Petersen, 1976-1978
- Thorkild Møller, 1978-1993
- Margrethe Vestager, 1993-1997
- Johannes Lebech, 1997-2000
- Lone Loklindt, 2000-2001 (fungerende)
- Søren Bald, 2001-

Formænd for Folketingsgruppen

- Jørgen P.L. Jørgensen, 1945-1957
- Hilmar Baunsgaard, 1961-1975
- Svend Haugaard, 1975-1977
- Niels Helveg Petersen, 1978-1988
- Marianne Bruus Jelved, 1988-1993
- Jørgen Estrup, 1994-2000
- Elisabeth Arnold, 2000-2001
- Marianne Bruus Jelved, 2001-

Medlemmer af Folketinget

- Simon Emil Ammitzbøll (valgt i Storstrøms Amtskreds)
- Elisabeth Arnold (valgt i Århus Amtskreds)
- Poul Erik Christensen (valgt i Viborg Amtskreds)
- Bente Dahl (valgt i Sønderjyllands Amtskreds)
- Lone Dybkjær (valgt i Vestre Storkreds)
- Charlotte Fischer (valgt i Søndre Storkreds)
- Elisabeth Geday (valgt i Københavns Amtskreds)
- Ole Glahn (valgt i Vestsjællands Amtskreds)
- Marianne Jelved (valgt i Nordjyllands Amtskreds)
- Naser Khader (valgt i Østre Storkreds)
- Martin Lidegaard (valgt i Roskilde Amtskreds)
- Elsebeth Gerner Nielsen (valgt i Vejle Amtskreds)
- Niels Helveg Petersen (valgt i Fyns Amtskreds)
- Morten Helveg Petersen (valgt i Københavns Amtskreds)
- Johs. Poulsen (valgt i Ringkøbing Amtskreds)
- Margrethe Vestager (valgt i Frederiksborg Amtskreds)
- Morten Østergaard (valgt i Århus Amtskreds)

Ekstern henvisning

- [http://www.drv.dk/ Partiets egen hjemmeside] Kategori:Danske politiske partier

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti (DF) blev stiftet på Christiansborg den 6. oktober 1995, efter at Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner brød med Fremskridtspartiet. I det første folketingsvalg, partiet deltog i, den 11. marts 1998, opnåede Dansk Folkeparti 252.228 stemmer (7,4 procent) og 13 mandater i Folketinget. Partiet valgte fra begyndelsen en national profil baseret på EU-modstand og en stramninger på indvandrerområdet, og har siden tilføjet en social profil baseret især på ældre og syge. En stram retspolitik og dyrevelfærd har også altid været blandt partiets mærkesager. Partiet er blevet beskyldt for at være ikke-stuerent og sågar racistisk. Pia Kjærsgaard har siden starten været partiets ubestridte leder. Partiet er tildelt listebogstavet O på stemmesedlen. Ved valget i november 2001 vandt DF 22 mandater, svarende til 12 procent af stemmerne afgivet til folketingsvalget. DF er i skrivende stund Danmarks tredjestørste parti og har siden valget i 2001 været grundlag for VK-regeringens parlamentariske flertal i Folketinget. Ved valget den 8. februar 2005 fik Dansk Folkeparti yderligere 2 mandater i Folketinget, og med en fremgang på 1,2 procent af stemmerne. Partiets ungdomsorganisation hedder Dansk Folkepartis Ungdom.

Ekstern henvisning

- [http://www.danskfolkeparti.dk/ Dansk Folkepartis hjemmeside] Kategori:Danske politiske partier

Copenhagen Institute

Copenhagen Institute (COIN) er en partipolitisk uafhængig, borgerlig-liberal tænketank. Tænketanken er den første af sin art i Danmark. Copenhagen Institute blev etableret i august 2003 af Chresten Anderson. Til at begynde med havde tænketanken ikke mange midler, men i løbet af foråret 2004 var der sikret finansiering og Copenhagen Institute flyttede ind i lokaler i Symbion Science Park. Siden da har Copenhagen Institute været med til at præge den politiske debat. Copenhagen Institute er inspireret af udenlandske tænketanke som American Enterprise Institute, Heritage Foundation, Adam Smith Institute, Institute of Economic Affairs, m.fl. Det er Copenhagen Institutes vision at bidrage til, at Danmark udvikler sig til et af de mest innovative og dynamiske vækstsamfund i verden. Copenhagen Institute arbejder derfor for at fremme den personlige frihed, den frie markedsøkonomi og det åbne samfund. Copenhagen Institute arbejder målrettet på at påvirke den offentlige opinion, herunder politikere, meningsdannere og centrale beslutningstagere. Påvirkningen sker via medier, arrangementer, publikationer og netværksrelationer. Dermed bidrager Copenhagen Institute til at bevare og styrke grundlaget for et frit og velstående samfund bl.a. gennem skattelettelser, begrænsningen af statsmagten, og det privat initiativ. Copenhagen Institutes arbejde er rettet mod såvel den generelle politiske debat som den politiske proces. Copenhagen Institute arbejder med fire politiske hovedteamer, som er:
- Skat og Velfærd
- Sundhed og Fødevarer
- Konkurrence og Regulering
- Miljø og Teknologi Programpunkter/værdier:
- Personlig og økonomisk frihed, en begrænset statsmagt
- Privatisering af Folkepensionen
- Private forsikringsordninger på sundhedsområdet.
- Oprettelse af medborgerkonto, istedet for velfærdsydelser.
- Omlægning og begrænsning af direkte og indirekte offentlig støtte
- Fri konkurrence og frie markeder
- Flad skat

Se også

- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ekstern henvisning

- [http://www.coin.dk Copenhagen Institutes hjemmeside] Kategori:Politik

Markedscentret

MarkedsCentret er Danmarks første borgerligt-liberale tænketanke. Tænketanken blev stiftet af Chresten Anderson i august 2003. I 2005 skiftede MarkedsCentret navn til Copenhagen Institute. Tænketanken er inspireret af udenlandske tænketanke som American Enterprise Institute, Heritage Foundation, Adam Smith Institute, Institute of Economic Affairs, m.fl.

Se også

- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ekstern henvisning

- [http://www.coin.dk Copenhagen Institutes hjemmeside]
- [http://www.markedscentret.dk MarkedsCentrets hjemmeside] Kategori:Politik

Liberator

Liberator er et dansk liberalistisk internetmagasin og debatforum. Gruppen af brugere spænder bredt, fra en mindre gruppe af socialister der ønsker at debattere liberalismen, over socialliberalister og minimalstatstilhængere til anarko-kapitalister, hvor sidstnævnte ønsker at afskaffe staten fuldstændigt.

Eksterne henvisninger

- [http://liberator.dk Liberator.dk]

Anarko-kapitalisme

Se også

- panarkisme
- liberalisme
- anarkisme

Eksterne henvisninger

- [http://liberator.dk Liberator.dk]
- [http://www.libertas.dk/indhold/pdf/libertas38.pdf] kategori:politik

Jacob Jacobsen Dampe

Jacob Jacobsen Dampe var en dansk videnskabsmand og politiker, (
- København den 10. januar 1790 - †København den 22. december 1867). Efter at han var blevet student, skabte han sig en solid, akademisk løbebane ved først at vinde universitetets guldmedalje for besvarelsen af en prisopgave i æstetik og derefter at erhverve sig den filosofiske doktorgrad i 1812. 3 år før var han blevet cand. theol., og i årene 1811-16 virkede han som adjunkt ved Slagelse Latinskole. I de følgende år helligede Dampe sig privatlærervirksomhed i København, hvor han fortsatte sine filosofiske studier og litterære arbejder. Samtidig fulgte han intenst med i de politiske bevægelser, som dukkede op i Europa under den hellige alliance. Privatlærervirksomheden skrantede dog efterhånden så meget, at han kom i alvorlig økonomisk nød i 1820. Samtidig indså Dampe, at kampen mellem konservative og liberale principper, mellem reaktion og fremskridt, måtte blive stadig skarpere, og han følte sig overbevist om, at bevægelsen også ville forplante sig til Danmark. På baggrund af den forventning besluttede han at blive politiker og reformator. Han lagde en plan, der i store træk gik ud på at få sammenkaldt en nationalforsamling, som skulle sætte en forfatningsmæssig regering i stedet for enevælden, om nødvendigt med anvendelse af våbenmagt. Dampe ville stifte en forening, der skulle forberede gennemførelsen af planen, og som især skulle forsøge at vinde hæren for den. Dampe havde næppe nogen klar forestilling om projektets gennemførlighed, og det blev kvalt allerede under de første forberedelser. Han blev via stråmænd lokket til at fremsætte sine synspunkter offentligt, og efter at være blevet forrådt af en af sine fortrolige blev han arresteret i november 1820, og hans papirer blev konfiskeret. Han blev tiltalt for højforræderi og majestætsforbrydelse og dømt til døden. Straffen ændrede Frederik 6. dog til livsvarigt fængsel, og Dampe var derefter indsat som fange først i Kastellet og derefter på Christiansø i 20 år. Da han var statsfange og ikke forbryder, betød det, at hans materielle vilkår var tålelige, og han modtog dagpenge til indkøb af daglige fornødenheder. Han havde en soldat til oppasser, som han kunne tale med, men ellers fik han ikke lejlighed til at omgås eller tale med andre mennesker. Christian 8. lempede hans vilkår i 1840, og indtil 1848 levede han i Rønne under polititilsyn. Ifølge den amnesti, som Frederik 7. udstedte i forbindelse med sin tronbestigelse, fik Dampe fuldstændig frihed og og kunne flytte til København. Som forløber for forfatningsbevægelsen i Danmark og som den første martyr for den politiske liberalismes sag modtog Dampe i den sidste del af sit liv en årlig statsunderstøttelse.

Litteratur

- Jacob Jacobsen Dampe: Fortællinger om mit fængsel, København 1858 Dampe, Jacob Jacobsen Dampe, Jacob Jacobsen Dampe, Jacob Jacobsen

Liberalisme (international politik)

Marxisme

Marxisme er en samling af ideer og teorier der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen. Udgangspunktet er Karl Marx's teser, der i sit værk: Det Kommunistiske Manifest taler for (kort opsummeret): # Afskaffelse af private landarealer # En svært progressiv indkomstskat # Afskaffelse af arverettigheder # Konfiskering af ejendelene fra emigranter og oprørere # Statsstyret bankmonopol # Statsmonopol på kommunikation og transport # Udvidelse af det statsejede produktionapperat # Etableringen af "industrielle hære", specielt i landbruget # Kombination af landbrug og industri, udglatning af distinktionerne mellem land og byområder # Gratis undervisning af alle børn i folkeskoler

Eksterne henvisninger

- [http://marxists.org/dansk/index.htm Marxistisk Internet Arkiv; Dansk afdeling] Værker på dansk af marxistiske klassikere. Kategori:DK5 10.8 Kategori:Ideologier ja:マルクス主義 ko:마르크스주의 simple:Marxism th:ลัทธิมาร์กซ zh-min-nan:Marx-chú-gī

Fogde

# Fogde i modern mening, se kronofogde # Fogde i äldre mening

Fogde i äldre mening

Titeln fogde (försvenskning av latinets advocatus) avlöste på gårdarna titeln bryte under medeltiden, men speglar i stort sett samma ämbete, att ansvara för och förvalta någon sorts egendom åt dess ägare. Det kan vara en gård, ett markområde, eller ett slott, och då ses titeln fogde nästan som en avlösning av titeln jarl. På husabyarna senare kallade kungsgårdar styrde fogden.

Konungens fogde

Med Magnus Erikssons stadslag år 1350 ingick kungens fogde som medlem i magistraten, "de äldste" i en stad. (De övervakade den kommunala verksamheten, polis- och rättsväsendet, och var domstol.)

Slottsfogdar

- Magnus Bengtsson (Folkungaättens lagmansgren) Fogde på Kalmar slott under 1250-talet
- Nils Kettilsson (Vasa), fogde på Stockholms slott på 1370-talet

Gårdsfogde

- Under 1600-talet kallades bryten på en gård gårdsfogde och hade ett torp på livstid.

Se också

- fögderi Kategori:Titlar

bia�ko online spielautomaten slots WAKACJE Saint Tropez hotels

:: RELATED NEWS ::

Chief Commander Ebenezer Obey
"Chief Commander" Ebenezer Obey (born in 1942 in Idogo) is a Nigerian popular musician, a contemporary and rival of some of the country's biggest stars, including King Sunny Ade and Fela Kuti. He began his professional career in the mid-1950s, after moving to Lagos. He formed a band

International Brothers
"Chief Commander" Ebenezer Obey (born in 1942 in Idogo) is a Nigerian popular musician, a contemporary and rival of some of the country's biggest stars, including King Sunny Ade and Fela Kuti. He began his professional career in the mid-1950s, after moving to Lagos. He formed a band

The International Brothers
"Chief Commander" Ebenezer Obey (born in 1942 in Idogo) is a Nigerian popular musician, a contemporary and rival of some of the country's biggest stars, including King Sunny Ade and Fela Kuti. He began his professional career in the mid-1950s, after moving to Lagos. He formed a band

This Great Black Night
This Great Black Night is a 1998 EP by Weeping Tile. It was recorded following the band's departure from Warner Music Canada (see also Spirit of the West). It was sold only at live shows; the band toured that year as a supporting act for Ani DiFranco. The EP sold out, and is now con

Biruinta
Ship name: Biruinţa General Data Type Of Vessel • crude oil carrier Summer DWT • 164,004 MT Built • 1984 Builders • Constantza Shipyard / ROMANIA Flag • MALTA Length Overall • 298.00 m Beam • 46.00 m Draft • 17.40 m Depth (Moulded) • 22.5 m SCNT • 79,985.54 Cargo Capacity At 98 % • 160,698 m³
- The Biruinţa oil tanker was sold after Romanian revolution. It was one of the biggest ship of the Romanian commercial fleet. The new name of the ship is in present "Histria Crown" and was k

Bashkir music
The first major study of the music of Bashkortostan appeared in 1897, when ethnographer Rybakov S.G. wrote Music and Songs of the Ural's Muslims and Studies of Their Way of Life. Later, Lebedinskiy L.N. collected numerous folk songs in Bashkortostan beginning in 1930. The

Aisne River
The Aisne is a river in northeastern France, tributary of the river Oise. It gave its name to the French département Aisne. It rises in the forest of Argonne near Sainte-Menehould. It flows north and th

Lavater
Johann Kaspar Lavater (November 15, 1741 - January 2, 1801), was a poet and physiognomist. physiognomist He was born at Zürich, and educated at the Gymnasium
Read More...