:: wikimiki.org ::
| Liste Med Verdens Landes Befolkninger |
Liste med verdens landes befolkningerHer er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene er taget fra http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/rankorder/2119rank.html
| Pos | Land | Befolkning |
| 1 | Verden | 6,446,131,400 |
| 2 | Kina
Hong Kong
Macao
Total | 1,306,313,812
6,898,686
449,198
1.313.661.696 |
| 3 | Indien | 1,080,264,388 |
| 4 | Europæiske Union | 456,953,258 |
| 5 | USA
Amerikansk Samoa
Guam
Nordmarianerne
Puerto Rico
U.S. Virgin Islands
Johnston-Atoll
Total | 295,734,134
57,881
168,564
80,362
3,911,299
108,708
361
300.061.409 |
| 6 | Indonesien | 241,973,879 |
| 7 | Brasilien | 186,112,794 |
| 8 | Pakistan | 162,419,946 |
| 9 | Bangladesh | 144,319,628 |
| 10 | Rusland | 143,420,309 |
| 11 | Nigeria | 128,765,768 |
| 12 | Japan | 127,417,244 |
| 13 | Mexico | 106,202,903 |
| 14 | Filippinerne | 87,857,473 |
| 15 | Vietnam | 83,535,576 |
| 16 | Tyskland | 82,431,390 |
| 17 | Egypten | 77,505,756 |
| 18 | Ethiopien | 73,053,286 |
| 19 | Tyrkiet | 69,660,559 |
| 20 | Iran | 68,017,860 |
| 21 | Thailand | 64,185,502 |
| 22 | Demokratiske Republik Congo | 60,764,490 |
| 23 | Frankrig
Fransk Guyana
Fransk Polynesien
Guadeloupe
Martinique
Mayotte
Ny Kaledonien
Reunion
St. Pierre et Miquelon
Wallis et Futune
Total | 60,656,178
195,506
270,485
448,713
432,900
193,633
216,494
776,948
7,012
16,025
63,213,894 |
| 24 | Storbritannien
Anguilla
British Virgin Islands
Bermuda
Cayman-Island
Falklandsøerne
Gibraltar
Guernsey
Isle of Man
Jersey
Montserrat
Pitcairn
Saint Helen
Turks and Caicos Islands
Total | 60,441,457
13,254
22,643
65,365
44,270
2,967
27,884
65,228
75,049
90,812
9,341
45
7,460
20,556
60,886,331 |
| 25 | Italien | 58,103,033 |
| 26 | Sydkorea | 48,640,671 |
| 27 | Ukraine | 46,996,765 |
| 28 | Burma | 46,996,558 |
| 29 | Sydafrika | 44,344,136 |
| 30 | Colombia | 42,954,279 |
| 31 | Spanien | 40,341,462 |
| 32 | Sudan | 40,187,486 |
| 33 | Argentina | 39,537,943 |
| 34 | Polen | 38,557,984 |
| 35 | Tanzania | 36,766,356 |
| 36 | Kenya | 33,829,590 |
| 37 | Canada | 32,805,041 |
| 38 | Marokko
Vestsahara
Total | 32,725,847
273,008
32,998,855 |
| 39 | Algeriet | 32,531,853 |
| 40 | Afghanistan | 29,928,987 |
| 41 | Peru | 27,925,628 |
| 42 | Nepal | 27,676,547 |
| 43 | Uganda | 27,269,482 |
| 44 | Uzbekistan | 26,851,195 |
| 45 | Saudi-Arabien | 26,417,599 |
| 46 | Irak | 26,074,906 |
| 47 | Venezuela | 25,375,281 |
| 48 | Malaysia | 23,953,136 |
| 49 | Nordkorea | 22,912,177 |
| 50 | Taiwan | 22,894,384 |
| 51 | Rumænien | 22,329,977 |
| 52 | Ghana | 21,946,247 |
| 53 | Yemen | 20,727,063 |
| 54 | Australien
Christmas Island
Cocoøerne
Norfolk Island
Total | 20,090,437
361
628
1,828
20,092,708 |
| 55 | Sri Lanka | 20,064,776 |
| 56 | Mozambique | 19,406,703 |
| 57 | Syrien | 18,448,752 |
| 58 | Madagascar | 18,040,341 |
| 59 | Elfenbenskysten | 17,298,040 |
| 60 | Cameroun | 16,988,132 |
| 61 | Nederlandene
Aruba
Nederlandske Antiller
Total | 16,407,491
71,566
219,958
16,699,015 |
| 62 | Chile | 15,980,912 |
| 63 | Kazakhstan | 15,185,844 |
| 64 | Cambodja | 13,636,398 |
| 65 | Burkina Faso | 13,491,736 |
| 66 | Ecuador | 13,363,593 |
| 67 | Malawi | 12,707,464 |
| 68 | Niger | 12,162,856 |
| 69 | Zimbabwe | 12,160,782 |
| 70 | Guatemala | 12,013,907 |
| 71 | Angola | 11,827,315 |
| 72 | Senegal | 11,706,498 |
| 73 | Mali | 11,415,261 |
| 74 | Cuba | 11,261,795 |
| 75 | Zambia | 11,346,670 |
| 76 | Serbien og Montenegro | 10,829,175 |
| 77 | Grækenland | 10,668,354 |
| 78 | Portugal | 10,566,212 |
| 79 | Belgien | 10,364,388 |
| 80 | Hviderusland | 10,300,483 |
| 81 | Tjekkiet | 10,241,138 |
| 82 | Tunesien | 10,074,951 |
| 83 | Israel
Gazastriben
Vestbredden
Total | 6,276,883
1,376,289
2,385,615
10,038,787 |
| 84 | Ungarn | 10,006,835 |
| 85 | Chad | 9,657,069 |
| 86 | Guinea | 9,452,670 |
| 87 | Dominikanske Republik | 9,049,595 |
| 88 | Sverige | 9,001,774 |
| 89 | Bolivia | 8,857,870 |
| 90 | Somalia | 8,591,629 |
| 91 | Rwanda | 8,440,820 |
| 92 | Østrig | 8,184,691 |
| 93 | Haiti | 8,121,622 |
| 94 | Aserbajdsjan | 7,911,974 |
| 95 | Burundi | 7,795,426 |
| 96 | Benin | 7,649,360 |
| 97 | Schweiz | 7,489,370 |
| 98 | Bulgarien | 7,450,349 |
| 99 | Honduras | 7,167,902 |
| 100 | Tadsjikistan | 7,163,506 |
| 101 | El Salvador | 6,704,932 |
| 102 | Paraguay | 6,347,884 |
| 103 | Laos | 6,217,141 |
| 104 | Sierra Leone | 5,867,426 |
| 105 | Libyen | 5,765,563 |
| 106 | Jordan | 5,759,732 |
| 107 | Papua New Guinea | 5,545,268 |
| 108 | Danmark
Grønland
Færøerne
Total | 5,432,335
56,375
46,962
5,535,672 |
| 108 | Nicaragua | 5,465,100 |
| 109 | Slovakiet | 5,431,363 |
| 110 | Togo | 5,399,991 |
| 111 | Finland | 5,223,442 |
| 112 | Kirgisistan | 5,146,281 |
| 113 | Turkmenistan | 4,952,081 |
| 114 | Georgien | 4,677,401 |
| 115 | Eritrea | 4,669,638 |
| 116 | Norge
Svalbard
Total | 4,593,041
2,701
4,595,742 |
| 117 | Kroatien | 4,495,904 |
| 118 | Moldova | 4,455,421 |
| 119 | Bosnien-Herzegovina | 4,430,494 |
| 120 | Singapore | 4,425,720 |
| 121 | Centralafrikanske Republik | 4,237,703 |
| 121 | New Zealand
Cookøerne
Niue
Tokelau
Total | 4,035,461
21,388
2,166
1,392
4,060,407 |
| 122 | Costa Rica | 4,016,173 |
| 123 | Irland | 4,015,676 |
| 124 | Libanon | 3,826,018 |
| 125 | Republikken Congo | 3,602,269 |
| 126 | Litauen | 3,596,617 |
| 127 | Albanien | 3,563,112 |
| 128 | Uruguay | 3,415,920 |
| 129 | Panama | 3,140,232 |
| 130 | Mauretanien | 3,086,859 |
| 131 | Oman | 3,001,583 |
| 132 | Armenien | 2,982,904 |
| 133 | Liberia | 2,900,269 |
| 134 | Mongoliet | 2,791,272 |
| 135 | Jamaica | 2,735,520 |
| 136 | Forenede Arabiske Emirater | 2,563,212 |
| 137 | Kuwait | 2,335,648 |
| 138 | Letland | 2,290,237 |
| 139 | Bhutan | 2,232,291 |
| 140 | Makedonien | 2,045,262 |
| 141 | Lesotho | 2,031,348 |
| 142 | Namibia | 2,030,692 |
| 143 | Slovenien | 2,011,070 |
| 144 | Botswana | 1,640,115 |
| 145 | Gambia | 1,595,086 |
| 146 | Guinea-Bissau | 1,413,446 |
| 147 | Gabon | 1,394,307 |
| 148 | Estland | 1,332,893 |
| 149 | Mauritius | 1,230,602 |
| 150 | Swaziland | 1,138,227 |
| 151 | Trinidad og Tobago | 1,075,066 |
| 152 | Østtimor | 1,040,880 |
| 153 | Fiji | 893,354 |
| 154 | Qatar | 863,051 |
| 155 | Cypern | 780,133 |
| 156 | Guyana | 765,283 |
| 157 | Bahrain | 688,345 |
| 158 | Comorerne | 671,247 |
| 159 | Salomonøerne | 538,032 |
| 160 | Ækvatorialguinea | 529,034 |
| 161 | Djibouti | 476,703 |
| 162 | Luxembourg | 468,571 |
| 163 | Guadeloupe | 448,713 |
| 164 | Suriname | 438,144 |
| 165 | Kap Verde | 418,224 |
| 166 | Malta | 398,534 |
| 167 | Brunei | 372,361 |
| 168 | Maldiverne | 349,106 |
| 169 | Bahamas | 301,790 |
| 170 | Island | 296,737 |
| 171 | Belize | 281,084 |
| 172 | Barbados | 278,870 |
| 173 | Vanuatu | 205,754 |
| 174 | Sao Tome og Principe | 187,410 |
| 175 | Saint Lucia | 166,312 |
| 176 | Saint Vincent og Grenadinerne | 117,534 |
| 177 | Tonga | 112,422 |
| 178 | Mikronesien | 108,105 |
| 179 | Kiribati | 103,092 |
| 180 | Grenada | 89,502 |
| 183 | Seychellerne | 81,188 |
| 184 | Andorra | 70,549 |
| 185 | Dominica | 69,029 |
| 186 | Antigua og Barbuda | 68,722 |
| 187 | Marshalløerne | 59,071 |
| 188 | Saint Kitts og Nevis | 38,958 |
| 189 | Monaco | 33,717 |
| 188 | San Marino | 28,880 |
| 189 | Liechtenstein | 21,388 |
| 190 | Palau | 13,048 |
| 191 | Nauru | 13,048 |
| 192 | Tuvalu | 11,636 |
| 193 | Vatikanet | 932 |
Se også
- Verdens lande
- Verdens landes arealer
- Verdens landes BNP
Kategori:Verdens lande
ja:国の人口順リスト
ko:인구순 나라 목록
th:รายชื่อประเทศเรียงตามจำนวนประชากร
VerdenImage:Xx-map.gif
Alfabetisk oversigt over verdens lande.
__NOTOC__
A
- Afghanistan
- Albanien
- Algeriet
- Amerikas Forenede Stater
- Andorra
- Angola
- Antigua og Barbuda
- Argentina
- Armenien
- Aserbajdsjan
- Australien
B
- Bahamas
- Bahrain
- Bangladesh - tidligere Østpakistan
- Barbados
- Belarus / Hviderusland
- Belgien
- Belize
- Benin
- Bermuda
- Bhutan
- Bolivia
- Bosnien-Herzegovina
- Botswana
- Brasilien
- Brunei
- Bulgarien
- Burkina Faso
- Burma - nu Myanmar
- Burundi
C
- Cambodja
- Cameroun
- Canada
- Den Centralafrikanske Republik
- Chile
- Colombia
- Comorerne
- Republikken Congo, (Congo Brazzaville)
- Den Demokratiske Republik Congo, tidligere Zaire
- Costa Rica
- Cuba
- Cypern
D
- Danmark
- Djibouti
- Dominica
- Den Dominikanske Republik
E
- Ecuador
- Egypten
- El Salvador
- Elfenbenskysten
- Forenede Arabiske Emirater
- Eritrea
- Estland
- Etiopien
F
- Fiji
- Filippinerne
- Finland
- De Forenede Arabiske Emirater
- Formosa - hedder nu Taiwan
- Frankrig
- Færøerne
G
- Gabon
- Gambia
- Georgien
- Ghana
- Grenada
- Grækenland
- Grønland
- Guatemala
- Guinea
- Guinea-Bissau
- Guyana - tidligere Britisk Guyana
- Departementet Fransk Guyana, Fransk Guyana
H
- Haiti
- Holland, se Nederland
- Honduras
- Hviderusland
I
- Indien
- Indonesien
- Irak - tidligere Mesopotamien
- Iran - tidligere Persien
- Irland
- Island
- Israel
- Italien
J
- Jamaica
- Japan
- Jordan
K
- Kap Verde
- Kasakhstan
- Kenya
- Kina
- Kirgisistan
- Kiribati
- Nordkorea, Den Demokratiske Folkerepublik Korea
- Sydkorea, Republikken Korea
- Kroatien
- Kuwait
L
- Laos
- Lesotho
- Letland
- Libanon
- Liberia
- Libyen
- Liechtenstein
- Litauen
- Luxembourg
M
- Madagaskar
- Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
- Malawi
- Malaysia
- Maldiverne
- Mali
- Malta
- Marokko
- Marshalløerne
- Mauretanien
- Mauritius
- Mexico
- Mikronesien, Mikronesiens Forenede Stater, Føderale statsforbund Mikronesien
- Moldova
- Monaco
- Mongoliet
- Montenegro
- Mozambique
- Myanmar - tidligere Burma
N
- Namibia
- Nauru
- Nederlandene, Kongeriget
- Nederlandske Antiller (Amerika)
- Nepal
- New Zealand
- Nicaragua
- Niger
- Nigeria
- Niue
- Nordkorea
- Norge
O
- Oman
P
- Pakistan
- Palau
- De Palæstinensiske Selvstyreområder - tidligere en del af det historiske Palæstina
- Panama
- Papua Ny Guinea
- Paraguay
- Peru
- Pitcairn
- Polen
- Portugal
- Puerto Rico
Q
- Qatar
R
- Rumænien
- Rusland
- Rwanda
S
- Saint Kitts og Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent og Grenadinerne
- Salomonøerne
- Samoa - nu delt i Vest-Samoa og Amerikansk Samoa
- San Marino
- Sao Tomé og Principe
- Saudi-Arabien
- Schweiz, Svejts
- Senegal
- Serbien og Montenegro
- Seychellerne
- Sierra Leone
- Singapore
- Slovakiet, Den Slovakiske Republik
- Slovenien
- Somalia
- Spanien
- Sri Lanka - tidligere Ceylon
- Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Forenede Kongerige
- Sudan
- Surinam, Republikken. Tidligere Hollandsk Guyana
- Sverige
- Swaziland
- Sydafrika
- Sydkorea
- Syrien
T
- Tadsjikistan
- Taiwan
- Tanzania
- Tchad
- Thailand - tidligere Siam
- Tjekkiet, Den Tjekkiske Republik
- Togo
- Tonga
- Trinidad og Tobago
- Tunesien
- Turkmenistan
- Tuvalu - tidligere Ellice Island
- Tyrkiet
- Tyskland
U
- Uganda
- Ukraine
- Ungarn
- Uruguay
- Usbekistan
V
- Vanuatu
- Vatikanstaten
- Venezuela
- Vest-Samoa, Den uafhængige stat Vest-Samoa
- Vestsahara
- Vietnam
Y
- Yemen
Z
- Zambia
- Zimbabwe
Æ
- Ægypten
- Ækvatorialguinea
Ø
- Østrig
- Østtimor
Se også
- Verdens landes arealer, Verdens landes befolkninger, Verdens landes befolkningsstørrelser
- Afrika
- Asien
- Caribien
- Europa
- Have
- Kontinent
- Lilleasien
- Mellemamerika
- Mellemøsten
- Nordamerika
- Norden
- Oceanien
- Mikronesien
- Melanesien
- Polynesien
- Rivieraen
- Skandinavien
- Sydamerika
- Verdenshave
- Rejse, turisme, transport
Kilder/referencer
- [http://www.at-rejse-er-at-leve.dk/navne/landenavne_dk_a.htm Ordbog over verdens landes navne på dansk, norsk, svensk, engelsk og originalsprog]
- [http://europa.eu.int/eurodicautom/Controller Eurodicautom, European Terminology Database]. Oversat fra f.eks. fra engelsk til dansk via adressen.
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/ CIA, The World Fact Book 2002]
Eksterne henvisninger
- [http://wwww.rejseklar.dk/lande/ Alverdens lande i tal]
- [http://www.ibiblio.org/lunarbin/worldpop Verdens befolkning - sekund for sekund]
- [http://www.geographyolympics.com/ The Geography Olympics]
Kategori:Verdens lande
ja:国の一覧
ko:세계의 나라
ms:Daftar negara
simple:List of countries
Hong Kong
Hongkong ligger ved det Østkinesiske Hav. Blev 26. januar 1841 engelsk kronkoloni. Den blev overdraget til Kina i 1997, og har i dag begrænset selvstyre under den kinesiske regering. Hongkongs indbyggertal ligger på omkring syv millioner, og landarealet er cirka 1000 kvadratkilometer. Verdens mest tætbefolkede sted, Mong Kok, ligger i Hongkong.
Kategori:Kinesiske byer
ja:香港
ko:홍콩
ms:Hong Kong
simple:Hong Kong
th:เขตบริหารพิเศษฮ่องกง
zh-min-nan:Hiong-káng
IndienRepublikken Indien er beliggende i den sydlige del af Asien og udgør hovedparten af det indiske underkontinent. Landet har det næsthøjeste antal indbyggere i verden og er det største demokrati med mere end 1 milliard mennesker og flere end 100 forskellige sprog. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraften.
Det overvejende hinduistiske Indien blev uafhængig fra Storbritannien i 1947, samtidig med at det muslimske Pakistan blev udskilt fra kronkolonien Indien. Adskillelsen af de to stater gav anledning til at nogen af de mange millioner som boede i en stat som bekendte sig til en anden tro end deres egen vandrede til den anden stat. Dette krævede mange omkomne. Indien og Pakistan har også gentagne gange været i krig over den delte Kashmir provins.
Indien har verdens største reserver af jernmalm.
Man taler blandt andre punjabi, urdu, hindi, nepali bengali, engelsk, sanskrit, pali, malayalam, gujarati, kannada og tamil.
Koen er et helligt dyr i Indien.
Indien har den største filmindustri i verden, målt på antal årligt producerede film. Indiens største filmby kaldes Bollywood. Ordet Bollywood er en sammentrækning af ordene Bombay og Hollywood.
Et af verdens mest berømte og meget romantiske bygninger Taj Mahal ligger i Indien.
For indiske køkkentraditioner, se Indisk madlavning.
Indisk madlavning
Stater og territorier
Indien er underopdelt i 28 stater, 6 territorier og hovedstadsterritoriet Delhi. De er anført nedenfor med tal og bogstaver, som referer til kortet til højre.
Stater:
# Andhra Pradesh
# Arunachal Pradesh
# Assam
# Bihar
# Chattisgarh
# Goa
# Gujarat
# Haryana
# Himachal Pradesh
# Jammu og Kashmir
# Jharkhand
# Karnataka
# Kerala
# Madhya Pradesh
# Maharashtra
# Manipur
# Meghalaya
# Mizoram
# Nagaland
# Orissa
# Punjab
# Rajasthan
# Sikkim
# Tamil Nadu
# Tripura
# Uttaranchal
# Uttar Pradesh
# Vest Bengalen
Union-territorier:
- A Andaman og Nicobar Øer
- B Chandigarh
- C Dadra og Nagar Haveli
- D Daman og Diu
- E Lakshadweep
- F Pondicherry
Territoriet for hovedstaden:
- G Delhi
Se også
- Verdens lande, Dum Dum, Jordskælvet i det indiske ocean 2004
Kategori:Indien
Kategori:Asiatiske lande
als:Indien
[[got:
USA
Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne.
Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder.
48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering.
Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen.
Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.
Historie
- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket
Se også
- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande
Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
-
Kategori:Nordamerikanske lande
Kategori:Forkortelser
ja:アメリカ合衆国
ko:미국
ms:Amerika Syarikat
simple:United States
th:สหรัฐอเมริกา
zh-min-nan:Bí-kok
Guam
International tlfkode
Området Guam (Guahan på chamorro er en ø i det vestlige Stillehav og er et særligt amerikansk territorium, hvor kun dele af USA's forfatning gælder. Hovedstaden er Hagåtña, tidligere Agana (udtalt Agaña). Guams økonomi baserer sig hovedsagligt på turisme (90 procent af turisterne kommer fra Japan) samt på en amerikansk militærbase.
Øen er også kendt som et vigtigt eksempel på bioinvasionens slemme effekter: En blind passager på et amerikansk troppetransportskib i slutningen af anden verdenskrig, slangen Boiga irregularis kom fra Filippinerne til Guam og dræbte næsten hele den oprindelig fuglebestand på den indtil da slangefrie ø. Slangen har ingen naturlige fjender på øen, og derved er Guam nu blevet til et af de områder i verden, hvor der er flest slanger i forhold til arealet (ca. 2000 slanger pr. km²).
Guams historie
Guam blev først opdaget af nogle sørejsende der udvandrede fra det sydøstlige Indonesien for nogle tusinde år siden.
Den 6. marts 1521 kom så Ferdinand Magellan forbi øen opå sin verdensomsejling. Han og hans besætning belv hilst velkommen af Chamorroerne, øens oprindelige befolkning. De havde måske aldrig før mødt Europæere, men de drev handel med andre øers befolkning og gik ud fra at disse europåere gjorde det samme. I små, hurtige både hilste de Eurpæerne velkommen med mad og drikke. Ifølge Chamorroernes historie, forventede de at få varer i gængeld som for eksempel det jern de så på Magellans skib. Europæerne derimod troede at øbefolkningen var et venligt og gavmildt folk. Følgen heraf var at Chamorroerne ikke fik gengæld og så stjal jern fra skibene, dette førte til at Magellan angreb folket, dræbte mange og brændte deres huse ned. Derpå fortsatte han på sin rejse omkring jorden.
Kilder
- [http://en.wikipedia.org/wiki/Main_Page den engelske Wikipedia]
- CIA World Factbook 2000
Eksterne henvisninger
- [http://ns.gov.gu/ Official Guam Webpage]
- [http://www.loc.gov/rr/international/hispanic/guam/guam.html US Library of Congress - Portals to the World]
- [http://www.lib.utexas.edu/maps/guam.html Maps - Perry-Castañeda Library Map Collection]
- [http://www.mapsouthpacific.com/micronesia/index.html Map of Micronesia]
- [http://www.mymicronesia.com/guam/ myMicronesia/Guam section]
Kategori:Øer i Oceanien
Kategori:Amerikanske distrikter, territorier og protektorater
ja:グアム
simple:Guam
zh-min-nan:Guahan
Puerto RicoPuerto Rico er et selvstyrende territorium med særlig tilknytning til USA beliggende i det nordøstlige Caribien. Dets officielle navn er Estado Libre Asociado de Puerto Rico eller The Commonwealth of Puerto Rico.
Puerto Rico ligger øst for den Dominikanske Republik. Øen er inddelt i 78 kommuner.
Puerto Rico har 3.957.988 indbyggere (2002) og et areal på 9,104 km2. Dens hovedstad er San Juan.
Kategori:Caribiske øer
Kategori:Amerikanske distrikter, territorier og protektorater
ja:プエルトリコ
ko:푸에르토리코
simple:Puerto Rico
IndonesienIndonesien består af seks hovedøer: Sumatra, Java, Sulawesi, Bali, Kalimantan og Irian Jaya samt 13.677 mindre øer. Omkring 3.000 af øerne er beboede og strækker sig over et vulkansk område på næsten 5.000 km. Indonesien er verdens største ø-gruppe. Indonesien er beliggende i Sydøstasien og er medlem af ASEAN.
Landet dækker kun 1,3 pct. af jordens overflade, men er hjemsted for 10 pct. af samtlige dens blomstrende planter, 17 pct. af dens fugle, 12 pct. af dens pattedyr og 16 pct. af dens reptiler og padder.
Religion
Religion: Muslimer (86 %), kristne (ca. 10 %), hinduer (ca. 2 %) - især på Bali, buddhister (ca. 1 %)
Største byer
- Jakarta (Java - 15 mio.)
- Surabaya (Java - 2,7 mio.)
- Bandung (Java - 2,4 mio.)
- Medan (Sumatra - 1,9 mio.)
Demografi
Befolkningstilvækst: 1,6 % pr. år
Analfabeter: 13,7 %
Økonomi
Gummi er landets hovedeksportvare, andre vigtige afgrøder er ris, bananer, kaffe og kokosnødder.
Geografi
Grænsestrækninger på land: Total 2.830 km (Malaysia 1.782 km, Papua Ny Guinea 820 km, Østtimor 228 km).
Kystlinje: 54.716 km
Klima: tropisk; varm
Højdeforskelle: Lavest: Indiske Ocean 0 m. Højest: Puncak Jaya 5.030 m.
Se også
- Verdens lande
- Jordskælvet i det indiske ocean 2004
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Indonesien
KAtegori:Asiatiske lande
ja:インドネシア
ko:인도네시아
ms:Indonesia
simple:Indonesia
th:ประเทศอินโดนีเซีย
zh-min-nan:Ìn-nî
Pakistan
Pakistan er et land i Asien. Grænselandene er Iran, Afghanistan, Kina, og Indien. Sydkysten udgøres af det Arabiske Hav.
Pakistan blev til i 1947, da det blev skilt ud fra Britisk Indien, som på det tidspunkt skulle blive det selvstændige Indien. Navnet Pakistan betyder «det rene land», og det var meningen at det skulle blive en ren muslimsk stat. Delingen af Indien og Pakistan førte til at millioner af menneske måtte krydse grænsen for at være i det land som deres religion hørte til. Alligevel blev nogle hinduer i Pakistan, og en stor del muslimer forblev i Indien.
Øst-Pakistan rev sig løs i 1971 og blev til Bangladesh.
Billede:Pakistan.png
Kategori:Asiatiske lande
ja:パキスタン
ko:파키스탄
ms:Pakistan
simple:Pakistan
th:ประเทศปากีสถาน
zh-min-nan:Pakistan
BangladeshBangladesh er et land i Asien. Det hed tidligere (før 1971) Østpakistan. Grænselandene er Indien og Myanmar.
Se også
- Verdens lande
Bangladesh er et forholdsvist nyt land, der har haft en turbulent levetid med diktatur og siden 1992 demokrati. Indtil 1947 var landet en del af det engelske koloniherredømme. Efter englændernes tilbagetrækning blev Indien delt op i det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Bangladesh var det daværende Østpakistan, mens det, der i dag kendes som Pakistan, var Vestpakistan. Bangladesh blev uafhængigt i 1971.
Bangladesh er politisk styret af en parlamentarisk regering. Præsidenten er statsoverhoved, dog uden reel magt, mens regeringen er ledet af statsministeren. Der er to store partier, der skiftes til at have regeringsmagten, henholdsvis Bangladesh National Party og Awami League. Partierne er ideologisk ikke langt fra hinanden, men er alligevel i voldsom opposition. Attentatforsøg mod politikere samt strejker er et ofte set fænomen. I august 2004 var der et granatangreb mod oppositionslederen. Det førte til, at 21 af oppositionspartiets medlemmer blev dræbt, og at lederen af partiet blev såret. I januar 2005 blev den tidligere finansminister dræbt i et andet granatangreb, og flere andre attentatforsøg har fundet sted. Politisk er landet ustabilt.
Bangladesh er et moderat muslimsk land uden voldsom religiøs fundamentalisme.
Landets geografiske udstrækning svarer til cirka tre gange Danmarks størrelse, og det er omtrent ligeså fladt, dog med enkelte perifere bjergregioner. Bangladesh's geografiske placering betyder, at det fungerer som en tragt for vandet fra tre af de store floder, der kommer fra bjergregionerne nordpå og munder ud i landet. Denne tragtformation samt de voldsomme mængder vand, der falder i monsunperioden, medfører, at store dele af befolkningen bliver nød til at flytte i de perioder, hvor vandmasserne er mest voldsomme. Hvert år lider landet af oversvømmelser, der blandt andet nedbryder den i forvejen sparsomme infrastruktur.
Befolkningen er massiv og er anslået til 144 mill., hvoraf de fleste lever under fattigdomsgrænsen. Befolkningstætheden svarer rundt regnet til, at hele den danske befolkning flyttede nord for Limfjorden.
Det officielle sprog er bengali, mens engelsk er det andet sprog og er bredt benyttet i undervisning og i forretningsverdenen.
I Bangladesh er GNI per capita i $ steget fra 380 i 2000 til 400 i 2003. Til sammenligning er tallene for Danmark henholdsvis 31.450 og 33.570.
Bangladesh har, siden det blev uafhængigt, taget adskillige tiltag i den økonomiske sektor og følger en liberal markedsøkonomi. På det politiske område forsøger man at tiltrække udenlandske investeringer ved at give de udenlandske investorer en række fordele, blandt andet fordelagtige skattefradrag.
Som udenlandsk investor kan man blandt andet etablere 100 % udenlandsk ejede selskaber og et joint venture med en lokal privat partner eller med en partner fra den offentlige sektor.
Den største eksportvare fra Bangladesh er tekstiler, der i 2003-2004 udgjorde ca. 75 % af den samlede eksport. Selvom der også er en vis eksport fra te, læder og frosne rejer, skaber den store afhængighed af eksport fra tekstilsektoren en vis usikkerhed i økonomien overfor ændringer i verdensøkonomien.
EU er landets største handelspartner med næsten 20 % af landets eksport.
Bangladesh er et fattigt, overbefolket og ineffektivt styret land. Cirka halvdelen af GDP ($ 56.8 milliarder, 2004) frembringes fra servicesektoren, selvom næsten to-tredjedele arbejder i landbrugssektoren, hvor ris er den vigtigste afgrøde.
Der er adskillige større forhindringer for en voksende økonomi. De årlige cykloner og oversvømmelser, de dårlige havnefaciliteter, en voksende arbejdsstyrke, der ikke kan absorberes af landbrugssektoren, forsinkelser i udnyttelse af naturressourcer (naturgas), manglende elektricitetsforsyning, og langsom implementering af økonomiske reformer er alt sammen med til at forhale udviklingen.
De økonomiske reformer forsinkes i mange tilfælde af politiske uoverensstemmelser og korruption på alle niveauer. Selvom der er mange hindringer, har der alligevel været en støt økonomisk vækst på ca. 5 % de sidste mange år.
Mange bangladeshiske virksomheder var i 2004 generelt baseret på afhængighed af billige arbejdskraft og lokale ressourcer og afhængighed af udenlandske virksomheders teknologioverførsel.
Ved starten af en virksomhed er der adskillige udfordringer, der skal overkommes. Verdensbanken har opstillet nogle indikatorer for at starte en virksomhed i forskellige lande. På baggrund af indekset er det muligt at gå ind og lave en sammenligning af at starte ensartede virksomheder i Danmark og Bangladesh. Indikatorerne er selvfølgelig generelle og vil formodentlig afvige fra en individuel virksomheds erfaringer og oplevelse.
For at starte en virksomhed er der for hvert enkelt land en række lovregulerede procedurer, der skal finde sted mellem stifter og eksterne partere som for eksempel myndigheder, advokater og revisorer. I Danmark viser listen, at det er nødvendigt med 4 procedurer i gennemsnit, hvor det i Bangladesh er 8.
I Danmark tager det i gennemsnit 4 dage at gennemgå disse procedurer, hvor det i Bangladesh tager 35 dage.
Hvis der mellem to parter opstår en kontraktuel tvist ud fra lignende forudsætninger i henholdsvis Danmark og Bangladesh, kræver det i Danmark i gennemsnit 14 procedurer, der tidsmæssigt fylder 83 dage, fra sagsøger har lagt sag an, til kontrakten bliver fuldbyrdet af domstolen, hvor det i Bangladesh kræver 29 procedurer og tager 365 dage. Det er ikke muligt at komme med en sikker og præcis vurdering af længden af en sådan retssag, men tallene er med for at give en forestilling om de forskelle, der er mellem Danmark og Bangladesh.
Ud fra ovenstående indeks fra Verdensbanken fremgår det, at der er væsentlige forskelle på virksomhedsstart i Danmark og Bangladesh. Tilsyneladende er det nemmere i Danmark. Selvom Verdensbankens indeks er generelt, giver det alligevel en indikator til virksomheder, der overvejer at ekspandere til Bangladesh.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Bangladesh
Kategori:Asiatiske lande
ja:バングラデシュ
ko:방글라데시
ms:Bangladesh
th:ประเทศบังคลาเทศ
zh-min-nan:Bangladesh
NigeriaNigeria er et land i Afrika. Efter 15 års militærstyre blev vinderen af præsidentvalget i februar 1999 Olusegun Obasanjo indsat i sit embede den 29. maj 1999. Præsidenten har siden været i stand til at bevare demokratiet. Landets største by er Lagos (13.000.000 indb.).
- [http://www.nigeria.gov.ng/ Nigerian Government website]
- [http://www.onlinenigeria.com Online Nigeria]
- [http://www.nigeriannation.com Nigeria Web Portal]
Kategori:Afrikanske lande
ja:ナイジェリア
ko:나이지리아
ms:Nigeria
simple:Nigeria
zh-min-nan:Nigeria
Japan
Japan (Nippon eller Nihon: 日 (sol) 本 (ophav), bogstavelig «solens ophav») er et land i øst-Asien. Det består af en øbue i Stillehavet, øst for den Koreanske halvø. Navnet bliver ofte oversat som "Den opgående sols land", kommer fra Kina, og refererer til Japans østlige position i forhold til det asiatiske kontinent. Før Japan havde relationer med Kina, var det kendt som Yamato (大和). Wa (倭) var et navn tidlige Kina brugte for at referere til Japan i "de tre kongerigers periode".
Japan består af en kæde af øer. De største af dem er, regnet fra syd til nord: Kyushu (九州), Shikoku (四国), Honshu (本州, den største ø) og Hokkaido (北海道).
Den første folketælling i Japans historie foregik i 1920. Folketællingen viste den gang 56 millioner indbyggere. I 1999 var tallet 126.505.000.
De japanske navne for Japan er Nippon og Nihon, hvoraf det første, Nippon, bliver brugt i de fleste officielle henseender, for eksempel på penge, frimærker og ved internationale sportsarrangementer. Nihon er det mere dagligdags navn for Japan. For eksempel kalder japanere sig Nihon-jin og sproget Nihongo, som ordret oversat betyder "Japan-mennesker" og "Japan-sprog". Det danske navn for Japan kom til vesten via tidlige handelsruter. Det tidlige kinesiske ord for Japan som blev skrevet ned af Marco Polo var Cipangu. Imidlertid er det kantonesiske navn for Japan, som ordet Japan antagelig kommer fra, Jatbun.
I Malaysia blev det kantonesiske ord til Japan, og det antages at det blev bragt videre til Europa af Portugisiske handelsmænd i Malakka i det 16. århundrede. Det blev først set på engelsk i 1577, stavet Giapan.
Shinto og buddhisme er de to største religioner i Japan. Klædedragten kimono har sit udspring i Japan.
Politik
Japan bliver generelt anset for at være et konstitutionelt monarki med et todelt parlament, Kokkai. Nogen få japanske akademikere mener imidlertid, at Japan er en republik. Japan har en kejserfamilie, ledet af en kejser, men under den nuværende grundlov har han overhovedet ingen magt. Tidligere lå landets suverænitet hos kejseren, men efter den japanske grundlov ligger den nu hos det japanske folk. Kejseren har kun rollen som det samlende, nationale symbol.
Parlamentet er delt i et repræsentantenes hus (Shugi-in), som har 480 pladser valgt ved afstemning hvert 4. år, og et råd (Sangi-in) med 247 pladser, hvis folkevalgte medlemmer sidder i 6 år. I hvert hus bliver medlemmerne valgt enten direkte eller proportionelt efter parti.
Den udøvende magt er ansvarlig overfor parlamentet, og den består af kabinettet (regeringen) og ministrene, som alle skal være civile. Statsministeren skal være medlem af parlamentet og bliver udnævnt af sine kolleger. Statsministeren har magt til at opnævne og fjerne ministre, og et flertal af disse skal være medlemmer af parlamentet. Der er almindelig stemmeret for voksne med hemmelige valg til alle folkevalgte embeder.
Historie
Arkæologisk forskning viser, at Japan allerede har været beboet af mennesker for mindst 500.000 år siden, under den palæolitiske periode. Under flere af istiderne i løbet af de sidste millioner år var Japan jævnligt forbundet med det asiatiske kontinent via landbroer (Sakhalin i nord, og antagelig Kyūshū i syd). Det gjorde det let for mennesker, dyr og planter at sprede sig til den japanske øgruppe fra området, som nu udgør Kina og Korea.
Med slutningen af den sidste istid og den generelle opvarming af klimaet opstod Jōmon-kulturen ca. 11.000 f.Kr., karakteriseret af en mesolitisk til neolitisk halvbofast jæger-samler-kultur og tilvirkningen af den tidligste kendte keramik i verden. Man mener, at Jōmon-befolkningen var forfædrene til proto-japanerne og dagens Ainu.
Starten af Yayoi-perioden ca. 300 f.Kr. markede indførelsen af nye teknologier som risdyrking fra det asiatiske kontinent og en temmelig massiv indvandring fra forskellige dele af Asien som Korea og Kina, specielt fra områder nær Beijing og Shanghai, men også fra syd ad søvejen. Imidlertid har flere nye undersøgelser påpeget at Yayoi-perioden varede 500 til 600 år længere, end man tidligere troede, således at hypotesen om en massiv indvandring er unødvendig som forklaring på befolkningsforøgelsen.
Ifølge traditionel, japansk mytologi blev Japan grundlagt i det 7. århundrede e.Kr. af forfaderen og kejseren Jinmu. I løbet af det 5. og 6. århundede blev det kinesiske skriftsprog og Buddhismen introduceret sammen med andre dele af den kinesiske kultur, først via den koreanske halvø og senere direkte fra Kina. Kejserne var overhoveder af navn, men den faktiske magt lå som regel hos mægtige adelsmænd ved hoffet, regenter, eller shōguner (militære guvernører).
Japans ældre politiske struktur betød, at så snart kampe mellem rivalerne var over, flyttede den sejrende shōgun til hovedstaden Heian (hvis fulde navn, Heian-kyōto, betyder fredens hovedstad og senere blev forkortet ned til endelsen Kyōto) for at styre på kejserens nåde. Imidlertid blev general Minamoto no Yoritomo i 1185 den første, der brød denne traditon, da han nægtede at flytte og sad ved magten i Kamakura i Kanagawadistriktet, lige syd for dagens Yokohama. Selv om dette Kamakura-shogunat var delvist stabilt, opstod der snart indbyrdes kæmpende fraktioner, som førte Japan ind i det, som kaldes de kæmpende staters periode, eller Sengoku-perioden. I år 1600 fik shōgun Tokugawa Ieyasu overmagten i Sekigahara-slaget ved enten at nedkæmpe eller slå sig sammen med sine fjender, og han skabte Tokugawa-shōgunatet i den lille fiskelandsby Edo (tidligere transkriberet som 'Yeddo'), nu bedre kendt som Tōkyō, "den østlige hovedstad".
Geografi
Tōkyō
Japan, et land bestående af øer, der løber mellem den østlige kyst af Asien og Stillehavet. De største øer, løbende fra nord til syd, er Hokkaido, Honshu (hovedøen), Shikoku, og Kyushu. Naha på Okinawa på Ryukyu er over 600 km sydvest for Kyushu. Derudover tæller det japanske øhav omkring 3.000 små øer.
- Areal: 377.835 km² (inklusiv 3.091 km² territorialt vand)
- Større øer: Honshu, Hokkaido, Kyushu, Shikoku
- Kystlinie: 29.751 km
- Højeste punkt (Fuji): 3.776 m
- Laveste punkt (Hachiro-gata): -4 m
Omkring 73% af landet består af bjerge med en kæde der løber gennem hver af hovedøerne. Det højeste bjerg, Fuji, når en højde på 3.776 m. Da der kun er sparsomt med fladt land, er mange bakker og bjergsider anvendt helt til toppen, og der er store byer i ethvert større fladt område.
Japan ligger i en vulkan zone. Landet er ofte ramt af små jordskælv og vulkansk aktivitet kan føles over alle øerne. Ødelæggende jordskælv, der ofte leder til tsunamier, rammer landet flere gange på et århundrede. De seneste store jordskælv tæller Chuetsu Jordskælvet i 2004 og Det Store Hanshin Jordskælv i 1995.
Landet har også mange varme kilder.
Præfekturer
Landet er indelt i 47 præfekturer som udfører administrative opgaver uafhængigt af regeringen. Fra nord til syd er disse:
Se også
- Verdens lande
- Japan Festival København 2003
Eksterne henvisninger
- [http://hanami.ath.cx/ Hanami Web - Japan] - (engelsk)
- [http://www.theforeigner-japan.com/ The Foreigner - Japan] - (engelsk)
Kategori:Japan
als:Japan
ja:日本
ko:일본
ms:Jepun
simple:Japan
th:ประเทศญี่ปุ่น
zh-min-nan:Ji̍t-pún
Mexico
Mexico eller Mexicos Forenede Stater (på spansk México eller Estados Unidos Mexicanos; den alternative stavemåde Méjico er udbredt i Spanien, men anvendes næsten ikke i resten af den spansk-talende verden) er et nordamerikansk land, der mod nord grænser op til USA, mod syd til Guatemala og Belize, mod vest til Stillehavet og mod øst til den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav.
Historie
:Uddybende artikel Mexicos historie
Mexicos historie
Mexico var hjemsted for flere avancerede indianske civilisationer, såsom mayaerne og aztekerne. Spaniernes ankomst i det tidlige 16. århundrede og deres sejr over aztekerne i 1521, markerede begyndelsen af Mexicos kolonitid som uafhængighed fra Spanien, hvilket førte til en lang krig, der endte med landets uafhængighed i 1821. Efter uafhængigheden blev det mexicanske territorium langsomt mindre, hvor land blev mistet og solgt til det invaderende USA (se den mexicansk-amerikanske krig). I 1860'erne led landet under Frankrigs militære besættelse, der blev nedkæmpet af den mexicanske patriot Benito Juárez.
Porfirio Diaz' lange udemokratiske styre førte til den mexicanske revolution i 1910. Revolutionære styrker besejrede den føderale hær, men på grund af interne stridigheder forblev landet i konflikt i yderligere to årtier. Fra slutningen af revolutionen, kontrollerede P.R.I. (Det Institutionelle Revolutionære Parti) landet indtil udgangen af det 20. århundrede.
Politik
:Uddybende artikel Mexicos politik
Forfatningen fra 1917 beskriver en føderal republik hvis beføjelser er opdelt i tre uafhængige dele, den udøvende, lovgivende og dømmende. Historisk er den udøvende del den dominerende, med beføjelser tildelt præsidentembedet, der bekendtgør og udfører lovene vedtaget af parlamentet, Unionskongressen eller Congreso de la Unión.
Siden 1997 har parlamentet spillet en rolle af stigende vigtighed, da oppositionspartierne for første gang høstede mange stemmer. Præsidenten lovgiver også efter beføjelse inden visse økonomiske og finansielle områder, med magt uddelegeret fra kongressen. Præsidenten vælges ved flertalsafstemning blandt den voksne befolkning i en 6-årig periode og kan ikke genvælges. Der er ingen vicepræsident; hvis præsidenten afsættes eller afgår ved døden, vælger kongressen en provisorisk præsident.
Unionskongressen består af to kamre: senatet (Cámara de Senadores) og de deputeredes kammer (Cámara de Diputados). Fortløbende genvalg er ikke tilladt. Senatorer vælges for 6-årige perioder, og deputerede for 3-årige perioder. Senatets 128 pladser besættes ved en kombination af direkte valgte og proportionelle repræsentanter. I de deputeredes kammer (andenkammeret) vælges 300 af de i alt 500 deputerede direkte som de eneste repræsentanter for deres distrikter, mens de resterende 200 vælges ved en tilpasset form for proportional repræsentation fra fem valgregioner. De 200 proportionelle repræsentanters pladser blev oprettet for at hjælpe mindre partier med at blive valgt ind i kammeret.
Stater
:Uddybende artikel Mexicos stater
Mexico er opdelt i 31 stater (estados) og et føderalt distrikt (Distrito Federal), som er hjemsted for hovedstaden Mexico City.
Geografi
:Uddybende artikel Mexicos geografi
Mexico grænser op til to store have, Stillehavet (med Cortezhavet mellem hovedlandet og den Californiske Halvø) i vest og i øst den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav der fører til Atlanterhavet. Her er der kystnære stepper, mens resten af Mexico består af højdedrag og barske bjerge, blandt andre vulkaner, hvoraf den højeste er Pico de Orizaba på 5.700 meter.
Terrænet og klimaet varierer fra ørken mod nord til tropisk regnskov mod syd. Mexicos største floder er Rio Grande (der blandt mexicanerne er kendt som Rio Bravo), Grijalva, Balsas og Yaqui.
Økonomi
:Uddybende artikel Mexicos økonomi
Mexico har en fri markedsøkonomi med en blanding af moderne og forældet industri og landbrug, i stigende grad domineret af den private sektor. Antallet af statsejede virksomheder i Mexico er faldet fra mere end 1.000 i 1982 til færre end 200 i 1999. Præsident Ernesto Zedillo Ponce de Leons administration fortsatte med at privatisere og udvide konkurrencen inden for havne, jernbaner, telekommunikation, elektricitet, distribution af naturgas og lufthavne, som blev iværksat af hans forgængere Miguel de la Madrid og Carlos Salinas de Gortari.
En stærk eksportsektor fungerede som stødpude for den økonomiske nedtur i 1995 og førte til reetableringen i 1996-1999. Privatforbrug blev vækstens største drivkraft, efterfulgt af stigende beskæftigelse og højere lønninger. Mexico har stadig behov for at løse mange strukturelle problemer, mens landet kæmper for at modernisere sin økonomi og højne levestandarden. Indtægtsfordelingen er meget ujævn, idet de 20 procent, der tjener mest, står for 55 procent af indtægterne.
Efter en 6,9 procents vækst i 2000, faldt bruttonationalproduktet 0,3 procent i 2001, med USA's faldende vækst som den primære årsag. Positiv udvikling i 2001 var blandt andet et fald i inflationen til 6,5 procent, et stort fald i renteindtægter og en stærk peso, som vandt 5 procent mod USA's dollar. Handlen med USA og Canada er tredoblet siden NAFTA blev oprettet i 1994. Mexico prøver at få lignende handelsaftaler i stand med de fleste latinamerikanske lande, og har underskrevet en frihandelsaftale med EU, der placerer 90 procent af handlen under frihandelsaftaler og mindsker landet | | |
