:: wikimiki.org ::

Lovgivende Magt

Lovgivende magt

En lovgivende magt er et organ med parlametariske beslutningsprocesser, der har magt til at vedtage love. I en dansk sammenhæng vil den lovgivende magt referere til Folketinget, i Storbritannien til Parlamentet og i USA til Kongressen. I parlamentariske systemer er den lovgivende magt overordnet den udøvende magt, idet den lovgivende magt har magt til at indsætte og vælte den udøvende magt. I præsidentialsystemer betragtes den lovgivende magt som sideordnet med og uafhængig af den udøvende magt. Den lovgivende magt har som hovedregel eneret på at vedtage love, og har derudover typisk eneret på at vedtage budgetter. Den lovgivende magt skal ofte godkende krigserklæringer og tilslutning til internationale aftaler (så som nye EU-traktater). Den lovgivende magt består først og fremmest af et eller flere kamre, huse eller ting, som regel et eller to. I Danmark har man således haft en opdeling mellem Landstinget og Folketinget frem til 1953, og i Storbritannien har man en opdeling mellem Overhuset og Underhuset. I de fleste parlamentaristiske tokammer-systemer er Underhuset kendetegnet ved at have den største valgret. I Storbritannien er Overhuset ikke demokratisk valgt, i Danmark var der både øgede økonomiske og aldersmæssige restriktioner på at stemme til Landstinget. Underhuset har også som hovedregel den største magt; Overhuset har typisk en rådgivningsfunktion og mulighed for at nedlægge veto mod Underhusets lovforslag. I præsidentialsystemer er de to kamre almindeligvis sideordnede. Både den lovgivende magt og den udøvende magt er samlet i Folketinget. Dette følger ikke helt ideen om magtens tredeling, som Montesquieu fremførte den. I Danmark er kongemagten principielt overhoved for den lovgivende magt (og den udøvende magt). Den siddende konge eller dronning skal godkende Folketingets lovforslag og udnævne statsministeren. Denne deltagelse i den lovgivende magt er dog af formel og ikke reel karakter, det er endnu aldrig sket at kongemagten ikke har underskrevet en lov eller godkendt den udpegede regering.

Storbritannien

Denne artikel handler om det geografiske begreb Storbritannien som ofte forveksles med staten Det Forenede Kongerige. ---- Storbritannien er geografisk set en ø som ligger i Atlanterhavet vest for kontinentet Europa. Storbritannien udgør det største sammenhængende område i Det Forenede Kongerige. Storbritannien, som er den største af de Britiske Øer, har et areal på 229.850 km². Storbritannien forveksles ofte med det Forenede Kongerige, men i svensk og dansk sprogbrug anvendes benævnelsen Storbritannien synonymt for denne stat.

Se også:

- Engelske regenter

Eksterne henvisninger

- Europæiske Union, Europa-Kommissionen: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret – Vejledning i Udformning af EU-publikationer ? 7.1.1. Betegnelse og forkortelser] Kategori:Britiske øer Kategori:Storbritannien ja:グレートブリテン島 ko:그레이트브리튼 섬 simple:Great Britain

USA

Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne. Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder. 48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering. Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen. Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.

Historie

- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket

Se også

- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande Verdens lande

Eksterne henvisninger

- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
- Kategori:Nordamerikanske lande Kategori:Forkortelser ja:アメリカ合衆国 ko:미국 ms:Amerika Syarikat simple:United States th:สหรัฐอเมริกา zh-min-nan:Bí-kok

Kongressen

Kongressen er betegnelsen for USA's lovgivende forsamling. Kongressen har sæde i hovedstaden Washington DC og består af to kamre. Henholdsvis Senatet med to senatorer fra hver stat og Repræsentanternes Hus, hvor staterne har mandater i henhold til indbyggertal.

Udøvende magt

Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling. Den udøvende magt repræsenterer den del af magten, der implementerer, eller udfører, lovgivningen (som er vedtaget af den lovgivende magt), og styrer regeringens eller statens dag-til-dag-affærer. Underordnede organisationer (såsom politistyrken, militære enheder, skoler og så videre) regnes som en del af den udøvende magt. Dag-til-dag-affærerne kan være præcist reguleret af lovgivning, men ofte vil der for den udøvende magt være basis for skøn. Dette drejer sig f.eks. om politiets opgave med opretholdelse af den offentlige ro og orden; der findes ingen præcise regler for, hvornår noget er larm, og det er op til den enkelte politienhed at forvalte lovgivningen på området. Den udøvende magt vil i parlamentariske systemer være underlagt regeringen, i præsidentialsystemer vil den udøvende magt falde under administrationen. I Danmark, Norge, Sverige og andre konstitutionelle monarkier vil kongen (eller i Danmarks tilfælde, dronningen) være det formelle overhoved for den udøvende magt. Teknisk set udpeger kongemagten i disse systemer regeringslederen. Reelt har kongehuset dog ingen indflydelse på beslutningsprocessen.

Den udøvende magts rolle

Det er som regel den udøvende magts ansvar at:
- Opretholde loven. Den udøvende magt administrerer derfor fængsler og politistyrken, og retsforfølger kriminelle i statens navn
- Udføre statens udenrigspolitiske forpligtelser og opretholde de transnationale relationer
- Lede de væbnede styrker
- Udpege statens repræsentanter f.eks. diplomater. I nogle systemer udpeges også dommerne af den udøvende magt.

Se også

- Magtdeling
- Lovgivende magt
- Dømmende magt kategori:politik ja:行政 ms:Eksekutif

Landstinget

Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget. Landstinget blev afskaffet ved grundlovsændringen i 1953. Landstinget havde 76 medlemmer, hvoraf halvdelen blev valgt hver 4. år. Fra 1866 til 1915 havde landets højere indtægtsklasser privilegeret valgret til landstinget.

Ekstern henvisning

- [http://runeberg.org/dansklov/ Danmarks Riges Grundlov af 1953], fra Projekt Runeberg

1953

Begivenheder

- 16. januar - Aalborghallen ved Vesterbro i Aalborg bliver indviet.
- 27. januar - Brændselsrationeringen i Danmark blev ophævet.
- 21. april - Folketingsvalg i Danmark.
- 29. maj - Tenzing Norgay og Edmund Hillary når som de første toppen af Mount Everest.
- 5. juni - Danmark får ny grundlov
- 17. juni - Demonstrationer og strejker i Østberlin og flere andre steder udvidede sig til en folkeopstand i hele DDR. Opstanden blev slået ned af sovjetiske besættelsestropper.
- 22. september - Folketingsvalg i Danmark.

Født

- 5. januar - Pamela Sue Martin, skuespillerinde.
- 14. januar - Ann Mariager - journalist og forfatter
- 26. januar - Anders Fogh Rasmussen, dansk statsminister.
- 6. maj - Tony Blair, britisk premierminister.
- 31. maj - Louise Frevert, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti
- 9. juni - Kirsten Norholt, dansk skuespiller

Dødsfald

- 1. januar - Hank Williams, sanger og guitarist (29 år gammel).
- 17. januar - H.P. Hansen, finansminister.
- 5. marts - Josef Stalin.
- 18. juli - Sigfred Johansen, dansk skuespiller. Født 1908.
- 27. november - Emil Bønnelycke, dansk forfatter.

Nobelprisen

- Fysik - Fritz Zernike
- Kemi - Hermann Staudinger
- Medicin - Hans Adolf Krebs, Fritz Albert Lipmann
- Litteratur - Sir Winston Leonard Spencer Churchill
- Fred - George Catlett Marshall (USA) for Marshallplanen.

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 6½-Storbritannien 5½

Musik

Film

Bøger

- Broen over floden Kwai - Pierre Boulle 53 ja:1953年 ko:1953년 ms:1953 simple:1953 th:พ.ศ. 2496

Magtadskillelse

Magtadskillelse eller magtdeling er navne for princippet om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt. Magtens poler er som regel en udøvende magt (præsident, regering etc), en lovgivende magt (parlament) og en dømmende magt (domstolene). Sammenlign med parlamentarisme.

Oprindelse

Ideen om at forskellige funktioner skulle varetages af forskellige, uafhængige institutioner stammer fra Aristoteles' Politica (ca. 350 f.k.), og tankerne herfra blev genoptaget i det 16. og 17. århundrede af blandt andre James Harrington og John Locke. Når man taler om magtdeling som begreb tænker man imidlertid som hovedregel på Montesquieu. Montesquieu var optaget af at bevare politisk frihed og at undgå magtmisbrug. "For at undgå dette misbrug er det nødvendigt [...] at en magt kontrollerer en anden". I værket De l'esprit des lois (Om Lovenes Ånd) fra 1748 gav han sin berømte skildring af Englands forfatning (en ganske vist ukorrekt skildring), og formulerede på baggrund heraf sin konstitutionelle statsforfatningsteori med adskillelsen af de tre magtfaktorer: den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. Denne tredeling af magten havde stor indflydelse på Den franske revolution og på strukturen i USA efter uafhængighedserklæringen. Også princippet om checks and balances, der ofte anvendes til at beskrive magtdelingen, stammer fra Montesquieu. Princippet fortæller, at én myndighed har mulighed for at kontrollere en anden myndighed og mulighed for at anvende sin magt til at begrænse andre myndigheders magt.

Magtadskillelse i Danmark

I Danmark er der på det statslige niveau en opdeling mellem den lovgivende magt (Folketinget og kongen i forening), den udøvende magt (kongen, det vil sige regeringen og underorganer) og den dømmende magt (domstolene). Det er værd at bemærke, at den udøvende magt er en del af den lovgivende magt, og at regeringen principielt kan blokere for lovforslag. Dette lever ikke helt op til Montesquieus ideal om en skarp adskillelse. Imidlertid har Danmarks regeringer generelt set været enten flerparti-regeringer eller mindretals-regeringer (og som regel begge dele), hvilket medfører at den lovgivende magt alligevel har muligheden for at kontrollere den udøvende, primært gennem pressionsmidlet motiveret dagsorden (også kaldet mistillidsvotum), ifølge hvilket en siddende minister (gælder også statsministeren) aldrig kan blive siddende imod et flertal i folketingets ønske. Repræsentanter for domstolene kritiserer med jævne mellemrum Folketinget for at overskride magtdelingen, nyere eksempler kan være "rockerloven", der øger domstolenes mulighed for at straffe personer med tilhørsforhold til et specifikt miljø, eller tvindlovgivningen, der også gav særlige beføjelser. I sagen om tvindloven endte Højesteret med at kende loven ugyldig, da den i praksis var en retlig afgørelse, og dermed lå under den dømmende magts kompetenceområde. Siden er det blevet almindeligt accepteret inden for den juridiske teori, at domstolene har ret til at kontrollere og evt. at underkende lovgivning, der kommer fra Folketinget, såfremt domstolene finder den grundlovsstridig. Pressen omtales af og til som "den fjerde statsmagt", idet pressen kan have stor indflydelse på befolkningens holdning til enkeltsager eller til den siddende regering i al almindelighed. Pressen kan dog udelukkende siges at have en "checks"-funktion og ingen "balance"-funktion, idet pressen ikke har mulighed for at begrænse magtanvendelse. Folketingets ombudsmand kan også betragtes som en fjerde (eller femte) statsmagt. Folketingets ombudsmand har en uafhængig kontrolfunktion af den udøvende magt og kan selv beslutte, hvilke sager, han ønsker at undersøge. Folketingets ombudsmand har en klar "checks"-funktion, idet ombudsmanden kan afkræve offentlige myndigheder dokumenter, sagsakter og så videre, og har adgang til samtlige lokaler på ethvert offentligt tjenestested. Endvidere har ombudsmanden en vis "balance"-funktion, idet han kan indkalde personer til retten og afkræve myndigheder udtalelser. Ombudsmandens afgørelser er altid vejledende, men tillægges i reglen stor vægt. Kategori:Politik Kategori:Retsvidenskab ja:権力分立 ms:Pembahagian kuasa

Statsminister

Statsminister er i Danmark, Norge, Sverige og Island titlen på regeringslederen. Indtil 1848 betød Statsminister en minister, som var medlem af Statsrådet. Fra 1849-1855 kaldtes regeringslederen premierminister, og titlen konseilspræsident brugtes 1855-1918. Se Danmarks statsministre. Kategori:Politiske embeder ja:首相 th:นายกรัฐมนตรี

Slovaklingva literaturo

Literaturo - Slovaka lingvo Slovakaj aŭtoroj Jozef Ignác BAJZA - Matej BEL - Peter BENICKÝ - Anton BERNOLÁK - Ján BOTTO - Pavol DOBŠINSKÝ - Juraj FÁNDLY - Hugolín GAVLOVIĆ - Michal Miloslav HODŽA - Ján HOLLÝ - Jozef Miloslav HURBAN - Svetozár HURBAN-VAJANSKÝ - Ján CHALUPKA - Samo CHALUPKA - Jakub JAKOBEUS - Ján KALINČIAK - Peter KARVAŠ - Ján KOLLÁR - Janko KRÁĽ - Karol KUZMÁNY - Janko MATÚŠKA - Daniel SINAPIUS-HORČIČKA - Andrej SLÁDKOVIČ - Benedikt SZÖLLÖSI - Pavel Jozef ŠAFÁRIK - Albert ŠKARVAN - Ľudovít ŠTÚR - Samo TOMÁŠIK - Juraj TRANOVSKÝ - Jonáš ZÁBORSKÝ Kategorio:Literaturo

po�ciel Sennik online jelenia g�ra og�oszenia Pozycjonowanie SYLWESTER

:: RELATED NEWS ::

Tolkien
John Ronald Reuel Tolkien (1892. január 3. – 1973. szeptember 2.) az oxfordi egyetemen az angolszász nyelv professzora 1925 és 1945 között, az angol nyelv és irodalom professzora 1945-től 1959-ig, de neve a na

Nyílt forráskódú licenc
A nyílt forráskódú licenc olyan licenc, mely biztosítja a licencelt dolog - ami legtöbbször egy számítógépes program vagy szoftver - forráskódjának nyitottságát. Formálisabban egy licencet nyíltnak tekintünk, ha azt az Open Source Initiative jóváhagyja mint ilyet, a számítógépes programok esetén használjuk, melyeknek a forráskódja vagy közkincs, vagy gyakoribb esetben a szerzői jogainak tulajdonosa egy nyílt forráskódú licenc alatt terjeszti, mint amilyen például a GNU Általános Nyilvános Licenc. Az ilyen Read More...

Forrás (átalakulás)
A forrás a folyadékok gyors átalakulása gázzá (gőzzé). Ez jellemzően akkor jön létre, ha a folyadékot olyan hőmérsékletre melegítjük, amikor a gőz nyomása nagyobb a külső nyomásnál, ekkor az anyag belsejében gőzfázis keletkezik, és a gőz buborék formájában távozik, ezt a (nyomástól függő) hőmérsékletet n

Bábel-hal
A Bábel-hal (angolul Babel fish) kitalált élőlény, Douglas Adams szüleménye (lásd: Galaxis útikalauz stopposoknak).

Leírás a GALAXIS Útikalauzból

„A Bábel-hal […] kicsi, sárga és piócaalkatú, s valószínűleg a legfurcsább lény a világegyetemben. Agyhullám-Google kereső. A Google, Inc. (NASDAQ: [http://quotes.nasdaq.com/asp/SummaryQuote.asp?symbol=GOOG&selected=GOOG GOOG]) egy amerikai, tőzsdén bejegyzett részvénytársaság, amit eredetileg magánvállalatként alapítottak 1998-ban, és aminek a nevéhez fűződik a Google keresőmotor kifejlesztése és üzemeltet�

Wikipédia:!Dead-end pages

Googol
A googol a 10¹⁰⁰ szám neve, ami az 1-es számjegyből és az azt követő száz darab 0-ból áll. A szám a nevét 1938-ban kapta a kilencéves Milton Sirottától, aki Edward Kasner amerikai matematikus unokaöccse volt. Kasner a

Wikipédia:!Hosszú szócikkek

Arisztotelész (55715 byte)
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (39395 byte)
Széchenyi István (37784 byte)
Zenei stílusok listája (A-M) (35546 byte)
Read More...

Wikipédia:!Hiányszócikkek