:: wikimiki.org ::

Luther

Luther

Martin Luther (10. november 1483 - 18. februar 1546) var en tysk kristen teolog og augustinsk munk der inspirerede den lutherske reformation og havde en dyb indflydelse på de protestantiske doktriner og andre kristne traditioner. Martin Luther - der var søn af Hans Luther - var fra 13. juni 1525 gift med den tidligere nonne Katharina von Bora, der sammen med fem andre nonner havde forladt sit kloster Nimbschen syd for Leipzig i 1523, hvorefter de henvendte sig til Martin Luther i Wittenberg for at få hjælp.

Luthers genopdagelse af evangeliet

Gennem studier af bibelen og især Romerbrevet, opdager Luther, at det, der ikke rigtig lykkes for ham, det har Gud klaret for ham. Alt det, Jesus udrettede lige fra sin fødsel til døden på korset, skete netop for at hjælpe os. Det, der ikke lykkes for os, det lykkedes for Jesus. Og det skænker han os som ren gave. At modtage denne gave og regne med at den er nok, det er at tro. Det var denne forståelse af evangeliet, der pludselig gik op for Luther. Hans gudsforhold var ordnet af en anden. Denne tryghed og vished gav Luther ro og glæde, og samtidig ny energi og lyst til at hjælpe og tjene andre mennesker. Men denne tjeneste og gode gerninger var nu ikke længere noget, der skulle gøres for at fortjene en plads i himlen, men udsprang tværtimod af glæden over allerede at have fået en plads i himlen som en fri gave. Denne nyopdagelse af evangeliet er det helt centrale punkt i reformationen og historien om Martin Luther. Det er budskabet om frelsen som en gave, Jesus har vundet til os. Og det er dette budskab, der er det specielt lutherske og kendetegnet på at være evangelisk-luthersk. Luther sætter selv sit religiøse gennembrud til 1519, men nogle eksperter mener, at det måske er et år eller to tidligere. Med sit teologiske ståsted hos Paulus, var Luther stærkt antijødisk. Han offentliggjorde i 1543 skriftet Om Jøderne og deres løgne, bl.a. med syv anvisninger på udøvelse af skarp barmhjertighed overfor jøderne. Martin Luther var i øvrigt opkaldt efter Den hellige Martin, som døde den 11. november og som siden gav navn til Mortensaften.

Kilder /henvisninger

- [http://www.lutherdansk.dk/ Luthers skrifter på dansk m.m.]
- [http://www.martinluther.dk Mange Luther-skrifter på originalsproget og på dansk. Biografier m.m.] Kategori:Protestantisme Kategori:Religionskrigene Luther, Martin Kategori:DK5 99.327 Kategori:Dagens artikel ja:マルティン・ルター ko:마르틴 루터 ms:Martin Luther simple:Martin Luther

1483

Århundreder: 14. århundrede - 15. århundrede - 16. århundrede Årtier: 1430'erne 1440'erne 1450'erne 1460'erne 1470'erne - 1480'erne - 1490'erne 1500'erne 1510'erne 1520'erne 1530'erne Årstal: 1478 1479 1480 1481 1482 - 1483 - 1484 1485 1486 1487 1488 ---- Begivenheder
- Født
- 10. november - Martin Luther Dødsfald
- Sport
- Musik
- Bøger
- 83 ko:1483년 simple:1483

1546

Århundreder: 15. århundrede - 16. århundrede - 17. århundrede Årtier: 1490'erne 1500'erne 1510'erne 1520'erne 1530'erne - 1540'erne - 1550'erne 1560'erne 1570'erne 1580'erne 1590'erne Årstal: 1541 1542 1543 1544 1545 - 1546 - 1547 1548 1549 1550 1551 ---- Begivenheder
- Født
- 14. december - Tycho Brahe, astronom
- Arild Huitfeldt, historiker og politiker Dødsfald
- 18. februar - Martin Luther, tysk reformator. Sport
- Musik
- Bøger
- 46 ko:1546년 simple:1546

Kristen

Kristendommen er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth, som betragtes som Guds søn og menneskets frelser. Religionens medlemmer kaldes for kristne. Ordet Kristus kommer af græsk ὁ Χριστός (»ho khristós« - "den salvede"), som igen er en oversættelse af det hebraiske ord הַמָּשִׁיחַ (»hammâshîach« - "den salvede"), som ligeledes er indlånt i dansk som ordet messias. Kristendom er i dag den største af verdens religioner med omkring 2,1 milliarder tilhængere på verdensplan eller rundt regnet en tredjedel af hele menneskeheden, lidt under dobbelt så meget som den næststørste religion, islam, og antalsmæssigt den hurtigst voksende religion. Kristendom kan overordnet set opdeles i en række undergrupper, hvoraf de største er: NB: Disse tal skal tages med største forsigtighed, da det er enddog meget svært at lave statistik på sådanne ting og da visse kategorier, f.eks. her "protestantisme" er svære at definere koncist.
- De ortodokse kirker, fx den græsk-ortodokse eller den russisk-ortodokse kirke (ca. 240 millioner)
- Katolicisme (ca. 1.090 millioner)
- Protestantisme (ca. 590 millioner, herunder ca. 64 mio. lutheranere)
- Den anglikanske kirke (ca. 73 millioner) Andre gamle kristne kirkesamfund:
- Den etiopisk-ortodokse kirke (ca. 22 millioner)
- Den koptiske kirke (ca. 10 millioner (usikkert))
- Den armenske kirke (ca. 4 millioner)
- Den syrisk-ortodokse kirke (ca. 4 millioner)
- Østens assyriske kirke (ca. ½ million) Religiøse menigheder der opfatter sig selv som kristne, men af andre kristne retninger opfattes som tvivlsomme:
- Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (ca. 12,5 millioner), også uofficielt kaldet mormonerne eller LDS (for det engelske "Latter Day Saints")
- Jehovas Vidner (ca. 6 millioner) I Danmark tilhører hovedparten (84%) af befolkningen Folkekirken; en luthersk (og dermed protestantisk) kirke. Derudover er der mellem 50 og 80 andre kristne trossamfund, hvoraf 10 er statsligt "anerkendte" trossamfund, der med fuld juridisk gyldighed kan foretage vielser. Disse er:
- Den romersk-katolske Kirke
- Den reformerte menighed i Fredericia
- Den franske-reformerte menighed i København
- Den tysk-reformerte menighed i København
- Det metodistiske trossamfund
- Baptistkirken i Danmark
- Den ortodokse russiske kirkes menighed i København
- Den norske menighed ved Kong Haakon kirken i København
- Svenska Gustafsförsamlingen i København
- Den til St. Alban's English Church i København hørende menighed Europa udgør stadig, med ca. 560 millioner medlemmer, det kontinent med den største kristne menighed. Men allerede omkring 2025 forventes den afrikanske og sydamerikanske kristne andel at være større på hhv. ca. 633 millioner og 640 millioner samt 460 millioner i Asien.

Tro

Kristendommen opfattes af kristne som en videreførelse og fuldførelse af jødedommen, og kristendommen inkluderer flere traditionelle jødiske elementer, heriblandt de helt centrale dogmer om monoteisme, de dødes opstandelse, det evige liv og troen på en tidligere profeteret frelser (som kristendommen finder i personen Jesus Kristus, medens jøderne regner ham for endnu ikke ankommet) – men inkluderer også mange originale dogmer som troen på Kristus som Guds søn, treenighedslæren og læren om arvesynd. Helt centralt for kristendommen er troen på Jesus Kristus som Guds søn og dermed som den inkarnerede ("legemliggjorte") Gud, der kom til menneskeheden for gennem sin selvopofrelse og død at påtage sig menneskenes synder. Gennem troen på Jesus som Guds søn, hans død og opstandelse, gives mennesket adgang til Guds frelse og tilgivelse og til det evige liv med Gud i himlen og til på den sidste dag at genopstå fra de døde for aldrig igen at dø. Essentiel for kristendommen er:
- Biblen, foreningen af jødernes Gamle Testamente og det rent kristne Nye Testamente. Fundamentalistiske kristne mener, at den ord for ord er "Guds ord", nedskrevet af mennesker, mens andre kristne fastholder, at den kun er et menneskeskabt vidnesbyrd om Guds tilstedeværelse på jorden og derfor åben for fortolkning.
- Jesu død og opstandelse indfører en ny pagt mellem Gud og mennesker til erstatning af den gamle pagt mellem Gud og det jødiske folk som beskrevet i Det Gamle Testamente.
- Troen på treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden.
- Troen på, at Jesus Kristus er den i Det Gamle Testamente profeterede Messias og arving til kong Davids trone. Jesus er Guds søn og tillige Guds egen inkarnation på jorden.
- Jomfrufødslen, hvorved Jesus mirakuløst blev født af Jomfru Maria uden nogen mands mellemkomst. Herved menes Jesus at have undgået arvesyndens besmittelse.
- Troen på, at Jesus var uden egen synd, men af kærlighed i stedet påtog sig menneskehedens synder.
- Menneskets frelse og evige liv gennem troen på Jesus, hans korsfæstelse, død og opstandelse.

Historie

Begyndelse

Jomfru Maria Den tidlige brug af betegnelsen "kristen" beskrives i Biblen: Det Nye Testamente, Apostlenes Gerninger, kapitel 11, vers 26: "og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne." Jesus er født i Betlehem i den romerske provins af Palæstina under kejser Tiberius. Efter Jesu død og opstandelse begyndte en skare af udvalgte disciple forkyndelsen af den kristne lære, dette anses traditionelt for at have startet i pinsens år 29 og anses derfor som den kristnes kirkes fødsel. Forfulgte og frygtende for deres liv, flygtede en stor gruppe disciple og tilhængere fra Jerusalem til den syriske by og provinshovedstad Antiokia (nuværende Antakya), hvor ordet kristen først blev taget i brug. De første kristne var delt i spørgsmålet om hvorvidt de jødiske traditioner, først og fremmest omskærelse, også skulle praktiseres af kristne. Hvor Jakob den Retfærdige (Jesu broder) i Jerusalem stod for gruppen der mente de jødiske love skulle overholdes af kristne, og Paulus i Antiokia der ikke mente det var nødvendigt. Ved et kirkekonvent i Jerusalem år 62, afgjorde Jakob sagen med et kompromis hvori omvendte hedningekristne (ikke-jøder) ikke behøvede at følge de strenge jødiske regler. Paulus' forkastelse af omskærelse og hans åbning imod hedningekristne såvel som jøder var et for kristendommen afgørende første skridt væk fra dens jødiske rødder. Omvendelsen af den romerske officer Cornelius anses for at være den første kristne fra en ikke-jødiske baggrund. Paulus skiver i Det Nye Testamente, Kolossenserbrevet, kapitel 3, vers 11: ”Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.” I disse år begyndte også en fremvækst af en uafhængig og særlig kristen litteratur, som senere fik den samme centrale position som de oprindelige hebraiske tekster.

Urkirken

De første år og de første kristne kirkesamfund betegnes ofte som "urkirken", i betydningen oprindelig og tæt på sin kilde. Den kristne forkyndelse blev drevet med stor energi, og menigheden voksede hurtigt. De første omvendte var jøder, derefter var kristendom først på fremdrift blandt hedningekristne i byerne og blandt de fattige. Men snart spredtes kristendommen også til de højere og uddannede samfundslag. Landbefolkningen beholdt længere sin hedenske religion og traditioner. Før slutningen af det første århundrede var kristendommen spredt fra Antiokia mod nord og øst: Edessa blev en tidlig kristen bastion; ifølge traditionen spredte apostlen Thomas budskabet så langt østpå som til Indien. I vest oprettedes kristne kirker i Puteoli nord for Napoli, i Rom og sandsynligvis i det sydlige Spanien. De skrifter som senere kom til at udgøre Det Nye Testamente nedskrives på datidens internationale sprog, (old)græsk, for at lette forkyndelsen og udbredelse til de ikke-jødiske samfund.

Forfølgelse

Tacitus (55-120) skriver om Neros brug af de kristne som syndebuk. ”For at modvirke rygtet der lagde skylden for kæmpebranden på [Neros] skuldre beordrede [Nero] den mest udtænkte og frygtelige tortur af de mennesker der almindeligvis går under den simple betegnelse af kristne, og som i forvejen var stemplet med fortjent vanære og afsky. [...] Under tortur blev de dømt for at sætte byen i flammer og for had til menneskeslægten. De døde i smerte, og deres smerte gjort værre af fornærmelse og afsky. Nogle blev naglet til korset, andre syet ind i vilde dyrs skind og udsat for angreb af rasende hunde; andre igen blev indsmurt i brændbare væsker og brugt som flammer til oplysning af natten. [...] De kristne fortjente de strengeste straffe men offentlighedens afsky blev forvandlet til medlidenhed ved synet af disse ulykkelige skæbner, ofret, ikke så meget for offentlighedens sikkerhed, som for en jaloux en tyrans umættelige appetit for ondskab.” På nær kejser Neros (se også fx quo vadis) forfølgelse af kristne i Rom (hvis sandfærdighed er omdiskuteret, måske Tacitus (og Suetonius, som også beretter dem) tog fejl af jøderne og de kristne), skete forfølgelsen af de kristne i det første århundrede først og fremmest af (andre) jøder som led i hvad der bedst kan betegnes som sekteriske forskelle. F.eks. som steningen af Skt. Stefan, som betragtes som den første martyr (proto-martyr), og beskrevet i Det Nye Testamente, Apostlenes Gerninger, kapitel 6, vers 10 til kapitel 7, vers 60: V59: Så stenede de Stefanus, mens han bad: ”Herre Jesus, tag imod min ånd!” V69: Han faldt på knæ og råbte med høj røst: ”Herre, tilregn dem ikke denne synd!” Og da han havde sagt dette, sov han hen. Men frem til midten af det tredje århundrede levede den kristne kirke alligevel et forholdsvis fredeligt liv, ofte mistænkeliggjort, foragtet og undertrykt af romerne - men kun sjældent udsat for direkte forfølgelse. Mistænkeliggjort for deres stædige forkastelse af forfædrenes gudsdyrkelse, søgte de kristne at hemmeligholde deres møder; under jorden og i mørket. Hvad afstedkom mere mistro og rygter kun i deres absurditet overgået i deres horrible beskyldninger om løsslupne orgier, incestuøse foreninger af broder og søster, sønner og mødre, babydrab, menneskeofringer, kannibalisme, etc. Jøderne var ligeledes ubøjelige i deres fornægtelse af polyteisme og tilbedelse af kejserlige idoler, men det er blevet påpeget, at hvor jøderne ikke brød det antikke tabu om ikke at helligholde og videreføre gamle love og traditioner og respektere forfædrenes guder, så svigtede de kristne deres egne forfædres love og traditioner. Således var den store forskel på jøderne og de kristne, at jøderne var en nation hvor de kristne var en sekt. Jøderne foragtedes for deres fanatisme og ubøjelige monoteisme, men passede i det store hele ind i antikkens verdenssyn og blev oftest, om ikke accepteret, så i det mindste tålt. De kristne derimod, brød med antikkens religiøse grundlag og blev mødt med foragt, mistro og mistænksomhed og til sidst udbredte forfølgelser. Under kejser Decius (249-251) udbrød forfølgelserne igen i lys lue. Den kristne sekt blev forbudt og kristne præster og biskopper tvunget til at ofre til kejseren – ofringer der ikke ville være forenelige med den kristne monoteisme. Et samtidigt massivt udbrud af pest udløste et behov for nogen at skyde skylden på. Under disse forfølgelser fandt pave Fabian martyriet. Senere beordrede kejser Galienus (260-268) forfølgelsen af de kristne stoppet, dog uden formelt at ophæve det officielle forbud mod religionen. Ikke før år 303 under kejser Diocletian (284–305) blev der igen udført organiserede statsforfølgelser af de kristne. Forfølgelserne under Diocletian og hans medregent og efterfølger Galerius (293-311) skulle vise sig at være de mest omfattende og grusomme - men i sidste ende nytteløse. I 311 tog Konstantin den Store (306-337), hvis familie indtil da havde tilbedt Sol Invictus (Den ubesejrede Sol), kristendommen som sin, og under korset og bannere proklamerende Med dette tegn, sejr (IN HOC SIGNO VINCES) vandt han efter flere slag den absolutte titel af kejser, og derefter ikke bare lovliggjorde kristendommen men gav den tillige flere statslige privileger. Kejser Julian den Frafaldne (361-363) fratog senere i år 361 kirken dens privilegier og prøvede forgæves at gå tilbage til tidligere tiders hedenske tro, uden dog helt at skride til direkte forfølgelse af de kristne, men blev kontinuerligt skuffet over befolkningens ligegyldighed overfor selv de mest vigtige hedenske monumenter og helligdomme, og efter et kort, men aktivt, styre gik hans efterfølgere tilbage til kristendommen, og alle romerske forfølgelser af kristne var slut. Senere blev Peterskirken opført i Neros haver hvor før de kristne havde stået som flammer.

Spredning

Peterskirken Peterskirken Peterskirken Kirken spredes inden for det romerske imperium, godt hjulpet på vej af pax romana. Ved Konstantin den Stores tiltræden som kejser var omtrent en tredjedel af det romerske imperium kristnet, et århundrede senere var langt størstedelen kristnet. Samtidigt kristnes de germanske stammer mod nord (med den arianske retning). Først goterne, dernæst burgunderne, sveberne, vandalerne, langobarderne og frankerne. I 432 bliver det keltiske Irland kristnet. Syd for romerrigets grænser var Etiopien allerede blevet delvis kristnet i det 1. århundrede, i det 4. århundrede blev det gjort til officiel religion i Etiopien efter arbejde af skt. Frumentius. Den nestorianske kristne retning arbejdede sig østpå med stor ildhu. Først i det persiske rige, så Tibet, Kina (635 – hvor de oversatte biblen til kinesisk), Mongoliet (700-800) og Korea samt Indien hvor de thomaskristne allerede har været siden det 1. århundrede. I det 6. århundrede blev anglerne og sakserne i England kristnet. De russiske slaver blev kristnet mellem det 12. århundrede og det 15. århundrede. Den første kristne missionær til Danmark var Ansgar, der kom i det 9. århundrede. 965 erklærede kong Harald Blåtand på den store Jellingesten, at han havde kristnet danerne. Nogle af de sidste hedninge i Europa var de baltiske folk, som den danske konge og germanske riddere førte korstog mod og omvendte i det 13. århundrede. Norge og Sverige var ligeledes blevet kristnet i det 10. og 11. århundrede. Omkring år 1000 blev både Island, nordboerne på Grønland og Færøerne kristnet. Derom handler færingesagaen. I det 18. århundrede kristnede Hans Egede de grønlandske fangere. Hans Egede

Skismaer

Fra starten af var der stor uenighed om hvordan det kristne budskab skulle fortolkes. Her en beskrivelse af nogle af de skismaer der delte den kristne kirke.

Gnosticisme

Gnosticisme kommer af det græske gnōsis som betyder "erkendelse", og bevægelsen stammer helt tilbage til det 1. århundrede, måske endda før Kristi fødsel. Der er mange forskellige afarter af gnostisme men generelt omhandler det en streng dualisme mellem det guddommelige og perfekte på den ene side og det verdslige og korrupte på den anden. Frelses fås gennem en speciel viden (gnosis). Den evige gud, mente gnostikerne, var alt for god til at have noget med den materielle verden som antoges for ond. Derfor skabte han en række halvguder, hvoraf Jesus var en. Det debatteres om gnostisme skal klassificeres som en kristen kættersk bevægelse, eller blot et uafhængigt ikke-kristent tankesæt. Problemet med gnostismen er mange ifølge katolicismen, heriblandt at gnostisme fornægter inkarnationen af Gud i mennesket og dermed svækker Jesu opofrelse og guds tilgivelse og frelse.

Mandaeanisme

Den eneste form for gnostisme der stadig har aktive praktiserende kaldes mandaeanisme. Mandaeanisme er ikke en kristen retning da de anser Jesus som en falsk profet. ”Manda” betyder (som ”gnosis”) ”viden” på den form for aramæisk der tales af tilhængerne af mandaeanisme. Mandaeanismer anser hele rækken af profeter: Abraham, Moses, Jesus og Mohammed som alle værende falske profeter og i stedet Johannes døberen som værende en sand profet. Der findes ingen præcise optegnelser af hvor mange mandaeanismer der er, det antages et sted mellem 50,000 – 70,000. De lever hovedsageligt i grænselandet mellem Irak og Iran.

Donatister

Under Diocletians og Gratians voldsomme forfølgelser (303-305) valgte en del menige kristne og kristne biskopper livet frem for martyriet. Ved forfølgelsernes ophør tilgav den katolske kirke de frafaldne og lod dem tilbage i folden. Ledet af Donatus nægtede donatisterne denne forsoning og anså de en gang frafaldne som evigt fortabte. Donatisterne anså ikke dåb eller kirkelige handlinger udført af frafaldne eller moralsk korrupte præster som legitim. Donatisterne var hovedsagligt en retning i Nordafrika og blomstrede i det 4. og 5. århundrede og forsvandt først helt efter arabernes invasion af Nordafrika i det 7. århundrede. Problemet med denne udlægning af Kristi lære, udfra den katolske kirkes synspunkt, er at intet menneske er moralsk uplettet, hvorfor alle kirkelige handlinger ville blive ugyldige.

Nestorianere / Assyriske kirke

Nestorianismen er troen på Jesus som to på en gang forskellige og klart adskilte personer; en helt igennem menneskelig og en anden helt igennem guddommelig. Retningen blev til under inspiration fra nyplatonismen og en forkastelse af det perfekte guddommelige og spirituelle kunne forenes med det uperfekte, korrupte verdslige og kropslige. Nestorius (d. 451) var en Syrisk munk der blev patriark af Konstantinopel, den på det tidspunkt vigtigste kirkelige post. Et synode i Efesos år 432 blev indkaldt til at adressere dette spørgsmål og konkluderede at nestorianismen var uforenelig med korrekt kristen lære. Nestorius blev afsat som patriark og fordrevet, først til Antiokia, så til Arabien og tilslut til Ægypten. Nestorianismen blev slukket inden for imperiet, men blmostrede for en tid i Persien og så langt væk som Kina, Indien, Mongoliet og Korea. Problemet med nestorianismen fra et katolsk perspektiv er at den invalidere Jesus opofrelses, for hvis Jesus er to adskilte personer, hvilke af dem døde så på korset? Hvis det er den menneskelige, er denne opofrelses ikke af guddommelige karakter og ikke rækkende til en renselse af menneskets syn.

Monofysitisme

Monofysitismen er en reaktion på Nestorianismen hvori Jesus Kristus kun var én person, og denne guddommelige – der var intet menneskeligt element i Jesus Kristus. Et synode i Chalcedon år 451 blev indkaldt for at prøve at forene monofysitismen med katolicismen – men forgæves. Det har været fremført at de kristne maronitter på et tidspunkt har bekendt sig til monofysitismen, dette benægtes dog af maronitterne selv. Derudover fik monofysitismen aldrig den store tilhængerskare og fordømtes som kætteri i år 681. Problemet med monofysitismen fra katolsk side var at den ved benægtelsen af Kristus som havende en menneskelig side, samtidigt benægtede Jesus Kristus som en ægte inkarnation af det guddommelige i det menneskelige, og uden inkarnationen kan der ikke være nogen opofrelse for menneskets synder og ingen tilgivelse.

Pelagianisme

Pelagianisme er troen på at mennesket kan opnå et syndfrit liv og Guds frelse alene gennem gode handlinger og brugen af den frie vilje, og at Guds kærlighed er en hjælp men ikke en absolut nødvendighed. Det er benægtelsen af dogmet om arvesynden. Pelagianisme prædiker at Jesu rolle er begrænset til et godt eksempel til modvægt af Adams dårlige. Pelagius var en munk der levede i Rom i det 5. århundrede. Pelagianisme blev modarbejdet af Augustin, fordømt af pave Innocent I i år 417 og dømt kættersk ved synoden i Efesos år 432. Problemet med pelagianismen fra et katolsk perspektiv er at den ikke forstod menneskets inderste natur, svaghed. At mennesket, modsat Pelagius' lære, ved sin natur er syndigt og dømt ved Adams fald. Det Nye Testamente, Efeserbrevet, kapitel 2, vers 3: ”Til dem hørte også alle vi engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre” Det Nye Testamente, Romerbrevet, kapitel 5, vers 12: ”Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede.”

Arianismen

Arius var en kristen præst i Alexandria i begyndelsen af det 4. århundrede. Arius mente, at Gud havde skabt Jesus Kristus ud fra ingenting som sin første og største skabning, hvorefter Gud adopterede Jesus Kristus som sin søn. Efter Gud havde skabt Jesus, skabte Jesus (og altså ikke Gud) selv verden. Men eftersom Jesus var en (guddommelig) skabning forskellig fra, og dermed underlegen, Gud frasagde Arius sig dermed det centrale dogme om treenigheden, hvori Gud og Kristus (og Helligånden) er ét og af samme væsen. I år 325 indkaldte Konstantin den Store til synode i Nikæa (nuværende: Iznik) til at debattere Arius, hvor konklusionen fra synoden blev en erklæring om hans lære som kætteri, hvorefter Arius blev forvist til Illyrikum. Dette blev imidlertid ikke enden på arianismen, som bredte sig fra Alexandria over Lilleasien, og endda til den kejserlige familie, da kejser Konstantin 2., søn af Konstantin den Store, tog arianismen til sig og udnævnte Eusebius, den største fortaler for arianismen efter Arius død, som biskop af Konstantinopel. Bevægelsen døde først inden for romerriget efter kejser Theodosius 1. indkaldte til synode i Konstantinopel i 381, hvor det blev besluttet at følge den katolske treenighedslære. Imidlertid var goterne da i mellemtiden blevet omvendt af arianske præster, og goterne omvendte videre andre germanske folkeslag; vandalerne, longobarderne, frankerne etc., hvorefter det tog hundredvis af år, før de sidste spor af arianisme var udryddet. En overgang forfulgte arianske vandaler de indfødte katolske kristne i Nordafrika, og arianske gotere de indfødte katolske kristne i Spanien. Problemet fra et katolsk perspektiv var, at med arianismens tro på Jesus Kristus som en guddommelige skabning andet end og separat fra Gud forsvor de monoteismens og forsvarede idoltilbedelse.

Det store skisma / Øst vest skismaet

Bruddet i 1054 hvor pave Leo IX og patriarken Mikael I ekskommunikerede hinanden og samtidigt dermed i praksis adskilte kirken i en vestlig katolske og en østlige ortodokse var kumulationen på en århundrede gammel strid. Hovedsageligt omhandlet bruddet et spørgsmål om jurisdiktion og hvem der var den højeste autoritet inden for kirken, hvor den østlige ortodokse kirke ikke accepteret dogmet om pavens ufejlbarlighed og den vestlige katolske kirke ikke accepteret patriarken i Konstantinopel som værende universel patriark, såvel som hvem der havde jurisdiktion over nogle områder på Balkan. Derudover var der nogle uoverensstemmelser om hvordan nadveren skulle foregå, hvor den vestlige kirke brugte brød bagt uden gær, og den østlige kirke dyppede brødet i vinen. Det skal bemærkes at adskillelsen af mange blev anset som et fuldstændig personligt anliggende mellem Leo IX og Mikael I og aldrig verificeret af en kirkelig synode, hvorfor en del kirkesamfund heller ikke acceptere adskillelsen som legitim.

Reformationen

Ved reformationen i det 16. århundrede deltes den vestlige kristne gren sig yderligere i en katolske og protestantisk retning samt en anglikansk som opfattes som værnende lidt imellem de to. Bagud for reformationen havde gået flere hundred år med spændinger. Baggrunden for den lutherske reformation, som siges at begynde i 1517 da Martin Luther sømmede sine 95 teser op på kirkeporten i Wittenberg, var bl.a. en stor utilfredshed med den udbredte salg af afladsbreve. Protestantismen selv kan inddeles i en lang række forskellige retninger. Wittenberg

Se også

Religiøse titler:
- Abbed, abbedisse, apostel, bedemand, bisp, biskop, degn, domprovst, graver, kapellan, Kardinal, kordegn, missionær, munk, nonne, organist, pastor, pave, pontifex maximus, provst, præfekt, præst, sognepræst, ærkebiskop Reliøse bygninger og geografiske inddelinger:
- Domkirke, kapel, katedral, kirke (bygning), kloster, menighed, nonnekloster, pastorat, provsti, Salomon, kapel, Det Sixtinske Kapel, sogn, stift, Tempel, Vatikanstaten Religiøse traditioner:
- Advent, begravelse, bryllup, dåb, fødsel, højtid, jul, konfirmation, liturgi, mærkedag, nadvergudstjeneste, nonkonfirmation, nytår, nytårsdag, ordination, pinse, påske, rite, ritual, sakramente Religiøse begreber:
- Omvendelse, Treenighed Religiøse genstande og tekster:
- Alter, Bibelen, kiste, kolumbarium, pulpitur, rustvogn Religiøse symboler:
- Andreaskors, kors Åndelige væsener:
- Gud (nogle benævner Gud Jehova, JHVH), engel, ærkeengel, Djævel

Andre sider

- Kristne trosretninger
- Folkekirken
- De 10 kristne bud
- Østens Assyriske Kirke
- Liste af spirituelt relaterede emner

Eksterne henvisninger

- [http://www.biblen.dk Biblen]
- [http://www.folkekirken.dk/ Folkekirken]
- [http://www.km.dk/ Kirkeministeriet]
- [http://www.katolsk.dk Katolske kirke i Danmark]
- [http://www.metodistkirken.dk/ Metodistkirken Danmark]
- [http://www.kirker.dk/ Kirker i Danmark]
- [http://www.adherents.com/adh_branches.html#Christianity Religionsstatistik over kristenhedens grupperinger]
- [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/Religion/Kristendom/ Google: Kristendom] Kategori:Religion Kategori:Kristendom ja:キリスト教 ko:기독교 ms:Kristian simple:Christianity th:คริสต์ศาสนา zh-min-nan:Ki-tok-kàu

Munk

Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel. Munke bærer en særlig ordensdragt og holder flere gange dagligt fælles korbøn i klosterets kirke. Der findes også katolske mandsordener, som hverken har klostre, ordensdragt eller fælles korbøn. Sådanne ordener bør ikke kaldes "munkeordener". Et kendt eksempel er jesuiterordenen.

Forskellige munkeordener

- Benediktinerordenen
- Cistercienserordenen
- Augustinerordenen
- Johanniterordenen

Tiggermunke

I 1200-tallet kom de såkaldte tiggermunke til Danmark. De var repræsentanter for en retning indenfor den katolske kirke, hvor man fulgte idealer om at forsage jordisk gods. De holdt til i byerne, hvor de udførte et stort socialt arbejde og levede af tiggeri. Dominikanere (også kaldet sortebrødre), franciskanere (gråbrødre) og karmelitter (hvidebrødre) er tiggermunkeordener. Klostre opført efter 1220 er stort set alle tiggermunkeklostre. karmelitter

Ikke-kristne munke

Også indenfor buddhismen findes et udbredt munkevæsen.

Kilder/henvisninger

- http://www.catholic-web.dk/
- http://www.katolsk.dk/verdenskirken/mini_lex/

Se også

- Karteuserordenen Kategori:Romersk-katolske kirke
- ja:修道士

Reformationen

Reformationen i Danmark

Reformationsbevægelsen tog udgangspunkt i Wittenberg i Tyskland , hvor munken Martin Luther i 1517 rejste en voldsom kritik og opslog 95 teser på kirkedøren. Allerede samme år udtrykte danske Poul Helgesen stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk. Blandt hans tilhørere på Københavns Universitet var Hans Tausen (johannitermunk, 1494 - 1561) , der senere, med udgangspunkt i Viborg, blev hovedkraften i reformationen i Danmark. De startede i 1525 med at sætte sig i besiddelse af Viborgs to klosterkirker og Domkirken, mens 12 "overflødige" kirker blev revet ned. Malmø spillede også en vigtig rolle i den danske reformation. Malmø-borgmesteren Hans Mikkelsen oversatte i 1524 sammen med den i samme by bosatte lunde-kannik Christiern Pedersen Det nye testamente til dansk, og Malmø-præsten Claus Mortensen Tøndebinder udgav i 1528 den første danske salmebog, "Malmø-Salmebogen". Allerede i 1530 havde reformationen sejret i alle vigtige købstæder, dels fordi Frederik_1. (1523-1533) beskyttede den folkelige bevægelse, dels på grund af et opsparet had i befolkningen mod kirkens priviliger - de havde dels skattefrihed, dels ret til selv at opkræve tiende og derudover en omfattende afladshandel m.m. Christian 2. forbød den danske kirke at have kontakt med Rom. Og dette forbud blev overholdt, det kan man se i Vatikanets arkiver, da brevstrømme fra Danmark stopper. Ved kongevalget af Christian 3. i 1534 gik statsmagten ind, og i 1536 blev det katolske bispegods overtaget af staten, og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning. Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter. Da kirken således var blevet en statskirke, fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi. Langt de fleste munke og nonner fik lov at blive i deres klostre, og præsterne fik lov at beholde deres kirker til de døde; først da den sidste munk eller nonne var død, blev klosteret lagt sammen med krongodset, og kirkesognene sammenlagt. En meget blød og vattet reformation.

Reformationen i resten af Europa

Modreformationen

Kategori:Kristendom Kategori:Danmarks historie Kategori:Religionskrigene Kategori:Europas historie

Protestantisme

Protestantisme er en en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som omfatter bl.a. den evangelisk-lutherske og den reformerte kirke foruden utallige andre grupperinger. Protestantismen regnes ofte sammen med katolicismen og de ortodokse kirker for en af de tre hovedstrømninger inden for kristendommen. Den danske Folkekirke er protestantisk, mere specifikt evangelisk-luthersk.

Se også

- Religion
- Martin Luther
- Jean Calvin Kategori:Protestantisme ja:プロテスタント ko:개신교 ms:Protestan

Doktrin

Doktrin (latin doctrina) er et vidensområdes eller trossystems læresætninger, "instruktioner", lærte principper eller standpunkter, som udgør et sandt hele ifølge en eller flere forfattere. Den græske analogi for en doktrin er katekismus. I moderne sprogbrug anvendes ordet doktrin om principielle (udenrigs)politiske standpunkter, se Politiske doktriner

Se også

- Tro
- Religion
- Kætter Kategori:Religion Kategori:Filosofi

1525

Århundreder: 15. århundrede - 16. århundrede - 17. århundrede Årtier: 1470'erne 1480'erne 1490'erne 1500'erne 1510'erne - 1520'erne - 1530'erne 1540'erne 1550'erne 1560'erne 1570'erne År: 1520 1521 1522 1523 1524 - 1525 - 1526 1527 1528 1529 1530 ---- Begivenheder
- 10. april: Stormester af den Tyske orden, Albrecht af Brandenburg, omdanner Preussen til et hertugdømme, arveligt i slægten Hohenzollern.
- 15. maj: De tyske fyrster knuser bondeopstanden i slaget ved Frankenhausen.
- Et skånsk bondeoprør støtter den fordrevne Christian 2., men det bliver knust af Frederik 1.s brutale feltherre Johan Rantzau.
- Skipper Clement bortfører to orlogsskibe fra Københavns red.
- Hans Tausen prædiker i Viborg over Martin Luthers tanker. Født
- Dødsfald
- 25 ko:1525년

Katharina von Bora

Katharina von Bora (29. januar 1499 - 20. december 1552) var en tysk nonne, der blev en af de tidligste protestanter, og senere blev gift med Martin Luther. Hun blev født i Leipzig som datter af Hans von Bora og Katharina født Haupitz, gift med Martin Luther den 13. juni 1525, og døde i Torgau i 1552. Kategori:Tyskere

Leipzig

Leipzig er den største by i delstaten Sachsen i Tyskland. Ca. 500.000 indbyggere. Byen er en vigtig handels- og industriby og er også kulturelt set betydningsfuld. Kategori:Tyske byer ja:ライプツィヒ ko:라이프치히 simple:Leipzig

Wittenberg

Wittenberg er en by ved Elben i den tyske delstat Sachsen-Anhalt med ca. 54.000 indbyggere. Den er mest kendt på grund af Martin Luther, der i 1517 offentliggjorde sine 95 teser, der blev indledningen til reformationen. Byen Omtales første gang 1180 og var fra 1260-1423 residens for hertuger og kurfyrster, af Sachsen-Wittenberg. I 1547 afsluttede Wittenberger-kapitulationen den Schmalkaldiske Krig Kategori:Tyske byer ja:ヴィッテンベルク

Bibelen

.]] Bibelen (Bibelen er værkets titel; navneordet staves en bibel, biblen/bibelen, bibler) er en samling af de hellige skrifter som jødedommen og kristendommen bygger på. Den kristne bibel er opdelt i Det Gamle Testamente (som tilsvarer Tanakh, eller den jødiske bibel)) og Det Ny Testamente. Dertil har en del protestantiske bibler også en sektion midt i mellem de to med såkaldt apokryfe skrifter - skrifter, der i den katolske og ortodokse bibel regnes til Det gamle testamente, men som ikke regnes for kanoniske af protestanter. Bibelens bøger tilhører mange forskellige genrer og opdeles normalt i kapitler og vers. Denne opdeling er dog et senere fænomen - den var ikke i de oprindelige tekster. I den jødiske tradition opdelte man omkring det 5. århundrede f.Kr. torahen, de fem mosebøger, i ugentlige læsninger, der dog ikke svarer til de nuværende kapitler. Sidenhen, i de første århundreder e.Kr. kom versinddelingen til. Det Ny Testamentes skrifter havde ligeledes heller ikke oprindeligt kapitel- og versinddelinger, men i Codex Vaticanus fra det 4. århundrede e.Kr. finder man evangelierne inddelt i afsnit. Den nuværende kapitelinddeling går tilbage til 1200-tallet og blev udarbejdet af Stephen Langton, hvorimod den nuværende versnummerering først kom til i d. 16. århundrede, udarbejdet af Robert Etienne. I de første danske bibler findes ingen verstælling - den dukker først op i Resens bibel fra 1607. Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. Med udgangen af 2004 er hele Bibelen oversat til 422 forskellige sprog og dele af Bibelen, fx Det Nye Testamente, oversat til 1955 andre sprog.

Ændret versnummerering

I forbindelse med den seneste autoriserede danske bibeloversættelse i 1992 (DO 1992) fra Det Danske Bibelselskab blev der foretaget en række mindre ændringer i versnummereringen. I nedenstående tabel kan man se forskellen.

Ændret versnummerering
DO 1931/1948	DO 1992
1 Mos 31,55-32,32	1 Mos 32,1-33
1 Mos 42,39-43,33	1 Mos 43,1-34
2 Mos 8,1-4	2 Mos 7,26-29
2 Mos 8,5-32	2 Mos 8,1-28
2 Mos 22,1	2 Mos 21,37
2 Mos 22,2-31	2 Mos 22,1-30
4 Mos 16,36-50	4 Mos 17,1-15
4 Mos 17,1-13	4 Mos 17,16-28
4 Mos 26,1a	4 Mos 25,19
4 Mos 26,1b	4 Mos 26,1
5 Mos 12,32-13,18	5 Mos 13,1-19
5 Mos 22,30-23,55	5 Mos 23,1-26
5 Mos 29,1	5 Mos 28,69
5 Mos 29,2-29	5 Mos 29,1-28
1 Sam 20,43-21,15	1 Sam 21,1-16
2 Sam 18,33-19,43	2 Sam 19,1-44
1 Kong 4,21-34	1 Kong 5,1-14
1 Kong 5,1-18	1 Kong 5,15-32
2 Kong 11,21-12,21	2 Kong 12,1-22
1 Krøn 6,1-15	1 Krøn 5,27-41
1 Krøn 6,16-81	1 Krøn 6,1-66
1 Krøn 12,4	1 Krøn 12,4-5
1 Krøn 12,5-40	1 Krøn 12,6-41
2 Krøn 2,1	2 Krøn 1,18
2 Krøn 2,2-18	2 Krøn 2,1-17
2 Krøn 14,1	2 Krøn 13,23
2 Krøn 14,2-15	2 Krøn 14,1-14
Neh 4,1-6	Neh 3,33-38
Neh 4,7-23	Neh 4,1-17
Neh 9,38-10,39	Neh 10,1-40
Job 39,1-3	Job 38,39-41
Job 39,4-33	Job 39,1-30
Job 39,34-38	Job 40,1-5
Job 40,1-27	Job 40,6-32
Job 40,28-41,25	Job 41,1-26
Højs 6,13-7,13	Højs 7,1-14
Es 9,1	Es 8,23
Es 9,2-21	Es 9,1-20
Jer 9,1	Jer 8,23
Jer 9,2-26	Jer 9,1-25
Ez 20,45-49	Ez 21,1-5
Ez 21,1-32	Ez 21,6-37
Dan 4,1-3	Dan 3,31-33
Dan 4,4-37	Dan 4,1-34
Hos 1,10-11	Hos 2,1-2
Hos 2,1-23	Hos 2,3-25
Hos 6,11c	Hos 7,1a
Joel 3,6-26	Joel 4,1-21
Mal 4,1-6	Mal 3,19-24
ApG 19,40-41	ApG 19,40

Se også

- Tanakh (den jødiske bibel)
- De apokryfe eller deuterokanoniske skrifter
- Det Gamle Testamente (1. del af den kristne bibel — svarer hovedsaglig til Tanakh)
- Det Nye Testamente (2. del af den kristne bibel)

Ekstern henvisning

- [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm Bibelen - Det danske Bibelselskab] Kategori:Antikken Kategori:Religion Kategori:Bibelen ja:聖書 ko:성서 nb:Bibelen simple:Bible zh-min-nan:Sèng-keng

Romerbrevet

Romerbrevet er et af apostlen Paulus' breve. Det er stilet til den kristne menighed i Rom. Romerbrevet er opbygget som en systematisk troslære (dogmatik). Romerbrevets tale om "Guds retfærdighed" som en Guds gave til den kristne fik afgørende betydning for Martin Luther (1513 eller 1514). Nærmere bestemt drejede det sig om Rom 1,16-17:

For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: "Den retfærdige skal leve af tro."

1519

Begivenheder

- Magellans jordomrejse påbegyndes. Han dør undervejs, men turen gennemføres.
- 13. marts - Den spanske opdagelsesrejsende og erobrer Hernán Cortés landede i Mexico.
- 8. november - Hernán Cortés kommer til aztekernes hovedstad, Tenochtitlán, hvor han tager deres konge Moctezuma II som gidsel.

Født

Dødsfald

- 2. maj - Leonardo da Vinci

Sport

Musik

- 19 ko:1519년 simple:1519

Teologi

Teologi (græsk θεολογία, af θεός, theós - Gud og λόγος, lógos - ord, lære) er læren om og studiet af (evt. forestillinger om) Gud og tro, særligt set fra religionens eget synspunkt, modsat religionsvidenskab, der beskriver religion som et kulturelt fænomen. Teologi bruges primært i kristen kontekst, men kan i princippet bruges om enhver religion. Teologi kan studeres på to danske universiteter, nemlig Københavns Universitet og Aarhus Universitet, der begge har selvstændige teologiske fakulteter. En teologisk kandidatgrad er normeret til seks års fuldtidsstudier og giver ret til betegnelsen cand.theol. En teologisk kandidatgrad er normalt et krav for at blive ansat som præst i den danske folkekirke. 1. september 2005 begyndte der også en bacheloruddannelse i teologi ved Menighedsfakultetet i Århus. Denne bacheloruddannelse er akkrediteret gennem University of Wales.

Teologiske discipliner

- Systematik
- Dogmatik
- Etik
- Religionsfilosofi
- Økumenisk teologi
- Missionsteologi
- Eksegese
- Kirkehistorie
- Praktisk teologi
- Homiletik
- Liturgik
- Pastoralteologi
- Poimenik
- Religionspædagogik

Teologiske bevægelser

- Befrielsesteologi
- Dialektisk teologi
- Feministisk teologi
- Liberalteologi
- Skabelsesteologi

Eksterne henvisninger

- [http://www.teo.au.dk/ Teologisk Fakultet - Aarhus Universitet]
- [http://www.teol.ku.dk/ Teologisk Fakultet - Københavns Universitet]
- [http://www.teologi.dk/ Menighedsfakultetet] Kategori:Religion Kategori:Kristendom ja:神学 simple:Theology

Paulus (Bibelen)

Paulus (menes død 64 e.Kr) er en væsentlig skikkelse i Det Nye Testamente, hvor han er angivet som forfatter til adskillige breve. Han var oprindeligt jøde, der arvede romersk borgerret fra sin far. Han blev omvendt til kristendommen og døde sandsynligvis under kejser Neros kristenforfølgelser i 64. Vi har vores viden om Paulus dels fra hans egne (autentiske) breve i Det Nye Testamente, dels gennem Apostlenes Gerninger hvis kildeværdi anses for ringere end brevenes. Hertil kommer senere traditioner som ikke direkte støttes af NT. Paulus var uddannet skriftklog (rabbiner) i Jerusalem og tilsluttede sig farisæerne (som rabbinerelever gjorde). Han var – som en del af det jødiske synedri – med til kristenforfølgelser, men efter en vision, hvor han oplevede den opstandne Jesus kalde ham som apostel og missionær, blev han kristen. Han blev døbt i Damaskus og indledte en omfattende mission i Grækenland og Lilleasien, som holdt ham beskæftiget resten af livet. I 55 blev han arresteret af romerne efter uroligheder i Jerusalem, og han blev som fange sendt til Rom. Traditionen vil vide at han her i år 64 blev henrettet under Neros kristenforfølgelser. Kaldes kirkens første teolog – han gennemtænkte indholdet af den kristne opstandelsestro og Kristi offerdød. Centralt i Pauli forkyndelse var, at Jesus var den forjættede Messias, som på på alles vegne havde lidt soningsdøden – mennesker var frikendt for Guds dom pga. af Jesu død på korset. Det handlede ikke om gerningsretfærdighed som hos jøderne, for der var en ny pagt. De kristne var det sande Israel. Når man var med i den kristne kirke, var man med i et universelt fællesskab, hvor dåben og ikke den jødiske omskærelse var tegnet. Pauli forkyndelse vakte dog heftig debat i kirken, der i disse tidlige tider var et sammensurium af hedninger og jøder. Skulle man helt bryde med Moseloven, skulle der være forskellige regler for hhv. jødekristne og hedningekristne? Han var den ledende skikkelse i kirkens 1. århundrede, og det er hans fortjeneste, at kristendommen førtes ind den hellenistiske bykultur, og dermed lagdes grunden til kristendommens udvikling til verdensreligion. Gennem hans forkyndelse stod det klart, at kristendommen ikke længere var en jødisk sekt. Kategori:Bibelske personer ja:パウロ ko:사도 바울

Antisemitisme

Begrebet anti-semitisme betegner et mere eller mindre udtalt had over for jøder. Ordet kommer fra Noahs søn Shem, som ifølge Bibelen var stamfar til de semitiske folkeslag, det vil sige bla. arabere, aramæere, babylonere, kartaginiensere, etiopere, hebræere og fønikere. Ordet dækker dermed alle de nuværende og uddøde, semitisk-talende folk, men i praksis bruges antisemitisme udelukkende om had til folk af mosaisk tro, også kaldet jøder. Jødehadet stammer fra, at jøderne (og de kristne) ikke ville tilbede den romerske kejser, som den guddom, som han selv mente at han var. Derfor udnyttede han dem ved at give dem (og de kristne) skylden for alle ulykker. Senere, da kristendommen blev statsreligion, måtte de kristne ikke tage renter af de penge, som de lånte af hinanden, fordi det stod der i Det nye testamente. Men jøderne måtte godt, og da man havde brug for at kunne låne penge, så blev jøderne byernes bankfolk. Hver gang der blev krise, så at folk ikke kunne betale deres renter, så jog de jøderne ud af byen, som en kollektiv gældssanering. Men da herskerne havde brug for at kunne låne penge til at føre krig, så fik man dem tilbage igen. Men når krigen var tabt, så var det jødernes skyld, fot fyrsten tabte, når jøderne ikke ville låne ham flere penge til at føre krig for. Så derfor var det ikke fyrstens fejl, at han tabte. Det er ikke nemt at låne penge ud til magthaverne. Det havde også en vis betydning, at Jødedommen konsekvent afviste, at Jesus kunne være Messias, for det kunne altid bruges som en undskylding for at forfølge dem. En anden undskyldning var, at det var jøderne (og slet ikke romerne), som henrettede Jesus. Opfattelsen af jøderne som den egentlige årsag til en række samfundsmæssige problemer blev en stadig stærkere del af europæernes tankegang. Både paver, fyrster og kunstnere har bidraget af dette billede af jøderne, som dem, der forkastede Gud ved at korsfæste hans søn. Også Martin Luther, der religiøst især knyttede sig til Paulus, hævdede, at jøderne var udsat for Guds vrede der vil fare ud som en ild, som ingen kan slukke. De var besat af djævelskab og alle midler var acceptable i kampen for at få dem til at omvende sig. Luther udsendte i 1543 skriftet Om jøderne og deres løgne. Journalisten Wilhelm Marr udgav i 1879 en tryksag Jødedommens sejr over det tyske folk og lancerede heri ordet antisemitisme og dannede efterfølgende en antisemtisk liga. ---- Se også: Semit Jødedom Zionisme Antizionisme Kategori:Jødedom ja:反ユダヤ主義 simple:Anti-Semitism

Jøde

Jøde er en betegnelse, der bruges til at betegne både tilhængere af en religion og medlemmer af en etnisk gruppe. I den religiøse sammenhæng refererer betegnelsen til tilhængere af jødedommen, uanset om de etnisk er jødiske eller ej. I en etnisk sammenhæng refererer den til de personer, der kan spore deres afstamning tilbage til Jakob (også kaldet Israel), søn af Isaak, søn af patriarken Abraham og Sarah. Etniske jøder omfatter både rettroende jøder og de der, selv om de ikke praktiserer jødedommen som religion, stadigvæk identificerer sig selv som jøder i kulturel eller etnisk betydning. Jødedommen er en kombination af en religion og en ikke-eksklusiv etnisk gruppe, d.v.s. en etnisk gruppe, der har en måde, hvorpå den kan tillade udefra kommende at blive medlemmer. Denne artikel behandler jøder som etnisk gruppe. Den blotte tro på jødiske principper gør ikke en person til jøde. På samme måde medfører manglende tro på jødiske principper ikke, at man mister sin jødiske status.

Hvornår er man jøde?

Halakha, jødisk lov, definerer en jøde som en person, der er barn af en jødisk mor, og alle andre som ikke-jøder. D.v.s. den, der er barn af en jødisk far, er heller ikke jøde, når ikke vedkommendes mor også er jøde. Alle, som konverterer til jødedommen hos en ortodoks rabbiner, er jøder. For nylig har en gruppe liberale jøder brudt med denne tradition og mener nu, at enhver, der har en jødisk far eller mor, eller konverterer til religionen uanset graden af ortodoksi, må kalde sig jøde. På den anden side har nogle konservative grupper til gengæld vedtaget, at den der mister sin tro ikke længere må kalde sig jøde. Dette har skabt en dyb splittelse i det jødiske samfund.

Forfølgelse

Som etnisk gruppe er jøder ofte blevet udsat for negativ forskelsbehandling og forfølgelse. Værst har det givet sig udtryk i de systematiske jødeforfølgelser og jødeudslettelsesprogrammer iværksat af myndighederne i Nazityskland. Kategori:Jøder Kategori:Jødedom ja:ユダヤ人 ko:유대인 tokipona:jan Juta

11. november

11. november er dag 315 i året i den gregorianske kalender (dag 316 i skudår). Der er 50 dage tilbage af året. Mortensdag - eller Martins dag. Dagen har fået navn efter biskop Martin af Tours, som blev født i Ungarn i ca. 316 og død 8. november 397. I gammel nordisk tradition tog man varsler for vejret: "Hvis 3 sandkorn fryser sammen om natten (mellem 10. og 11. november), så fryser alle nætterne sammen (streng vinter)". Kategori:Dage i november ja:11月11日 ko:11월 11일 simple:November 11 th:11 พฤศจิกายน

Kategori:Protestantisme

Kategori:Kristendom ja:Category:プロテスタント

Kategori:Tyskere

Tyskere Kategori:Tyskland ja:Category:ドイツの人物 ko:분류:독일 사람 simple:Category:German people

Kategori:DK5 99.327

99.327 Præstehistorie (biografiske opslagsværker) Kategori:DK5 99.3

Kategori:Dagens artikel

Denne kategori består af artikler der har været dagens artikel. Kategori:Wikipedia

Francesco Baccini

Francesco Baccini (Genova, 4 ottobre 1960) è uno dei più eclettici cantautori italiani.

Biografia

Impara a suonare il pianoforte da bambino studiando i grandi compositori del passato. Intorno ai vent'anni scopre il rock e la musica leggera ed inizia ad esibisrsi nei locali della sua città natale, Genova, vincendo a fatica la sua naturale timidezza. Nel 1988 pubblica il suo primo singolo dal titolo "Mamma dammi i soldi" con lo pseudonimo Espressione Musica. Nel 1989 esce il suo primo album Cartoons che gli fa vincere il Premio Luigi Tenco per il miglior album d'esordio. Seguono canzoni di successo come "Le donne di Modena", "Margherita Baldacci", "Sotto questo sole" (che canta assieme ai Ladri di Biciclette e che vince il Festivalbar), "Giulio Andreotti", "Il muro di Berlino". Nel 2005 partecipa al reality-show Music Farm, condotto da Simona Ventura, vincendo anche una sfida assieme a Mariella Nava ed eliminando la giovane Linda Valori. Baccini, a lungo uno dei favoriti per la vittoria finale, viene espulso dal gioco il 25 aprile 2005 per insulti e bestemmie.

Discografia

- 1989 - Cartoons
- 1990 - Il pianoforte non è il mio forte
- 1992 - Nomi e cognomi
- 1993 - Nudo
- 1996 - Baccini a colori
- 1997 - Baccini and best friends
- 1999 - Nostra signora degli autogrill
- 2001 - Forza Francesco
- 2003 - La notte non dormo mai (Live on tour 2002)
- 2005 - Stasera teatro

Voci correlate

- Personalità legate a Genova

Collegamenti esterni

- [http://www.francescobaccini.it/ Sito ufficiale] Baccini, Francesco Baccini, Francesco Baccini, Francesco Baccini, Francesco

darmowe mp3 liczniki Odszkodowanie ebay zycie

:: RELATED NEWS ::

Melkwegstelseldraaiingsprobleem
Het Melkwegstelseldraaiingsprobleem is een afwijking tussen de waargenomen draaisnelheden van materie in de schijfdelen van spiraalstelsels en de voorspellingen van de Wetten van Newton betreffende de oplichtende massa. De aanwezigheid van deze tegenstrijdigheid is volgens astronomen een aanwijzing voor het bestaan van donkere materie in de halo van het melkwegstelsel.

Lijst van Booker Prize winnaars

Booker Prize for Fiction-winnaars

- 2005 John Banville, The Sea
- 2004 Alan Hollinghurst, The Line of Beauty
- 2003 D.B.C. Pierre, Vernon God Little
- 2002 gemeente Eersel en in de provincie Noord-Brabant, Nederland. De plaats heeft 1430 inwoners (2004). Steensel was in 1810 opgegaan in de gemeente Duizel en Steensel. De gemeente was 1352

Leefgeld
Leefgeld is een benaming voor het bedrag dat nodig is voor een één- of meerpersoons huishouden om van te kunnen leven, dat wil zeggen: eten, drinken en persoonlijke verzorging. De term wordt doorgaans gebruikt in een situatie van budgetbeheer en/of schuldhulp waarbij tussen schuldhulpverlener en cliënt een bedrag aan leefgeld wordt afgesproken. Het is het bedrag waarmee men in leven blijft en hoewel die omschrijving nogal cru over kan kome

Jaap Barendregt
Jaap Barendregt (10 januari 1905, Rotterdam – 16 februari 1952, Rotterdam) was in de jaren twintig en dertig als voetballer actief voor Feyenoord. De productieve spits speelde tussen 1925 en 1937 in totaal 238 competitiewedstrijden voor de club uit Rotterdam-Zuid en maakte daar

Montenegrijnse Communistenbond
De Montenegrijnse Communistenbond (Savez Komunista Crne Gore, SKCG) heette tot 1952 de Montenegrijnse Communistische Partij (KPCG). De SKCG was een onderdeel van de federale Joegoslavische Communistenbond, de enige toegestane politieke partij in het communistische Joegoslavië. In 1988 dwong een menigte die o.a. bestond uit leden van d

Borgtocht
Borgtocht is de overeenkomst waarbij een derde, de borg zich verplicht om de prestatie die de schuldenaar moet verrichten jegens de schuldeiser zelf na te komen indien de schuldenaar in gebreke blijft. Simpel gezegd, de bank is alleen bereid geld aan je te lenen als je vader of moeder borg voor je staat. Dat impliceert dan dat als jij de lening niet terugbetaald, de ba

A602 (België)
De Belgische autosnelweg A602, die samenvalt met een deel van de E25 is een stuk snelweg van een tiental kilometer lang door het stadscentrum van Luik. De snelweg vormt een verbinding naar verschillende delen van de stad, en verbindt eveneens de snelwegen ten noorden van Luik met de A26 in het zuiden, waar de A602 in overgaat. Op de A602 wordt