Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Luxembourg

Luxembourg

Luxembourg eller Storhertugdømmet Luxemburg er et hertugdømme mellem Belgien og Tyskland.
Grand-Duché de Luxembourg
Großherzogtum Luxemburg
Groussherzogdem Lëtzebuerg
Billede:Luxembourg_flag.png Billede:Luxumbourg_coa.png
(Detaljer) (Fuld størrelse)
Nationalt motto: Mir wëlle bleiwe wat mir sin
Billede:Luxembourg-Pos.png
Officielt sprogFransk, Tysk, luxembourgsk
HovedstadLuxembourg (by)
StorhertugStorhertug Henri
PremierministerJean-Claude Juncker
Areal
 - Total
 - heraf vand
Areal 166
2.586 km²
0%
Befolkning
 - Total (År)
 - Pr. km²
Størrelse 168
442.972
171/km²
ValutaEuro
BNP pr. indbygger (2002):50.600 Euro
TidszoneUTC +1
NationalmelodiOns Hémécht
Internetdomæne.LU
International tlfkode352
Billede:Luxembourg.jpg
Landet er et uafhængigt land i Europa, men opfattes som en del af Belgien i internationale handelsstatistikker. Indtil indførelsen af Euroen var Luxembourg i møntunion med Belgien. Hovedstaden er Luxembourg. Officielle sprog er luxemburgisk (et med tysk beslægtet sprog) og fransk. Indtil 1815 hertugdømme under skiftende overhøjhed. 1815 blev det formelt uafhængigt ved Wienerkongressen; Det blev et storhertugdømme under Vilhelm 1. af Nederlandene, en personalunion der fortsatte til 1890 da Nederlandene fik en kvindelig tronfølger, hvilket ikke var foreneligt med Luxemburgs styre. Her valgte man Adolf af Nassau til storhertug. Kategori:Europæiske lande Kategori:Luxembourg Kategori:Europarådet Kategori:Indlandsstater als:Luxemburg ja:ルクセンブルク ko:룩셈부르크 ms:Luxembourg simple:Luxembourg th:ประเทศลักเซมเบิร์ก zh-min-nan:Luxembourg

Hertug

Hertug er en højadelig titel. Ordet stammer fra tysk ligesom titlen stammer fra det tysk-romerske rige. Knud Lavard blev som hertug af Slesvig den første danske hertug. I 1474 blev Christian 1., af den tysk-romerske kejser gjort til hertug af Holsten, mod at de to hertugdømmer aldrig måtte deles. I nyere tid har man ikke haft danske hertuger. Kategori:Adelige titler Kategori:Regenters titler simple:Duke

Tyskland

Forbundsrepublikken Tyskland, en føderation af 16 stater, er et af Europas største lande, placeret i midten af kontinentet, grænsende i nord til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig, og i øst til Tjekkiet og Polen. Gennem det tysk-romerske rige kan landet ansees som Romerrigets efterfølger.
Bundesrepublik Deutschland
125px 125px
(Detaljer) Rigsvåben
Nationalt motto: Einigkeit und Recht und Freiheit
Officielt sprogTysk
RigshovedstadBerlin
PræsidentHorst Köhler
KanslerAngela Merkel
Areal
 - Total
 - heraf vand
Areal 61
357.022,90 km²
2,18%
Befolkning
 - Total (År)
 - Pr. km²
Størrelse 13
83.251.851
231/km²
Rigsgrundlæggelse1871
ValutaEuro €¹
TidszoneUTC +1
NationalmelodiDas Lied der Deutschen
Internetdomæne.de
International telefonkode49
Billede:Tyskland-Pos.png
(1) Før 2002: Deutsche Mark (DM)

Tysk historie

Dagens Tyskland samles som nationalstat først i 1871. Tyskland og dets forgængere har en meget omfattende historie, der behandles i artiklen Tysk historie og under de følgende otte hovedepoker.
- Frankerne
- Tysk-Romerske rige (843-1816)
- Tyske konføderation (1806-1866)
- Tyske kejserrige (1871-1918)
- Weimarrepublikken (1918-1933)
- Tredje rige (1933-1945)
- Det delte Tyskland (1945-1989)
- Tysklands genforening (3. oktober 1990)
- Tyskland efter genforeningen (1990-)

Politik

Uddybende artikel: Tysklands politik Valg til Forbundsdagen (Bundestag), finder sted hvert fjerde år. Karakteristisk for det tyske valgsystem er et relativt højtliggende spærreklausul (5%), således at det er forholdsvis svært for nydannede partier at blive valgt ind i forbundsdagen. Valgsystemet er ikke direkte fastlagt i den tyske Grundgesetz (grundlov), således at parlamentet kunne ændre den, teoretisk set ville det således også være muligt at indføre det engelske flertalsvalgret, dog er der ikke sket væsentlige ændringer i valgsystemet siden den blev indført i 1949. Efter det første fællestyske valg i december 1990 bestod forbundsregeringen af partierne Christlich Demokratische Union/Christlich Soziale Union (CDU/CSU) og Freie Demokratische Partei (FDP), medens Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), Bündnis 90/Die Grünen og partiet PDS var i opposition. Forbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspræsidenten, der vælges ved indirekte valg for en periode på 5 år. Richard von Weizsäcker blev valgt i 1984 og genvalgt i 1989. Han blev efterfulgt af Roman Herzog, som så blev efterfulgt af Johannes Rau.

Se også:


- Tyske præsidenter og kanslere efter 1945

Delstater

Uddybende artikel: Tysklands delstater Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 Bundesländer (ental Bundesland) eller delstater:
- Baden-Württemberg
- Bayern
- Berlin (bystat)
- Brandenburg
- Bremen (bystat)
- Hamburg (bystat)
- Hessen
- Mecklenburg-Vorpommern
- Niedersachsen
- Nordrhein-Westfalen
- Rheinland-Pfalz
- Sachsen.
- Sachsen-Anhalt
- Saarland
- Schleswig-Holstein
- Thüringen Tyskland er yderligere opdelt i 438 Kreise (distrikter eller amter).

Geografi

Uddybende artikel: Tysklands geografi Forbundsrepublikken Tyskland dækker et areal på 357.000 km². Fra den danske grænse i Nord og til grænsen mod Østrig og Schweiz i syd er afstanden godt 850 km, og fra den østlige til den vestlige grænse 600 km. Nordtyskland er relativt fladt, Midt- og Sydtyskland mere kuperet med bjerge op til 1.500 meters højde, og helt mod ligger Alperne med Zugspitze som højeste punkt med 2.962 meter. Klimaet er tempereret med et udpræget kystklima i Nordtyskland. Hamburg har en middeltemperatur i den koldeste måned på 0,4 °C og i den varmeste på 16,6 °C. De tilsvarende temperaturer i München er henholdsvis -1,7 °C og 17,3 °C. Den gennemsnitlige nedbørsmængde per år i Hamborg er 744 mm og i München 948 mm.

Demografi

Uddybende artikel: Tysklands demografi Tyskland har en befolkning på 83 251 851 indbyggere. I 1990 boede godt 62 millioner i de 11 gamle delstater i den vestlige del af Tyskland, godt 18 milllioner i de 5 nye i den østlige del. Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningstætheden. Større befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein-Westfalen, Rhein-Main området omkring Frankfurt, i den nordlige del af Baden-Württemberg og i Sachsen. Forbundsrepublikken Tyskland blev grundlagt i 1949 som en forbundsstat bestående af 10 delstater (Bundesländer) og Berlin (Vest); i dag efter foreningen er der 16 delstater. Forbundsrepublikken Tyskland er sammen med USA og Japan de tre største industrilande i den vestlige verden. Den sociale markedsøkonomi er grundlag for den økonomiske politik. Blandt de mest fremtrædende industrigrene er elektroteknisk industri, automobilindustri, maskinindustri og kemisk industri.

Eksterne henvisninger


- [http://www.deutschland.de/ Deutschland.de]
- [http://www.statistikportal.de/ Statistikportal.de]
- [http://www.bundesregierung.de/ Bundesregierung Deutschland]
- [http://www.bundespraesident.de/ Bundespräsident]
- [http://www.bundestag.de/ Bundestag]
- [http://www.deutschland-panorama.de/ deutschland-panorama.de]
- [http://www.tysk.dk/ Tysk.dk]
- [http://www.dk-forum.de/phpBB2/index.php DK-Forum.de] (dansk-tysk debatforum) Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Tyskland als:Deutschland fiu-vro:S'aksamaa ja:ドイツ ko:독일 ms:Jerman roa-rup:Ghirmânii simple:Germany th:สหพันธ์สาธารณรัฐเยอรมนี zh-min-nan:Tek-kok

Motto

Valgsprog, Fyndsprog, Løsen. ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen ja:モットー simple:Motto

Sprog

Et sprog kan beskrives som et system til at udtrykke betydning. Et sprog har mere eller mindre fastlagte bestanddele og regler, som bestemmer hvordan en betydning kan udtrykkes. Denne, som enhver anden definition af begrebet sprog, vil formodentlig være at anfægte set fra mindst ét perspektiv. Alene det faktum at sproget skal bruges til at definere sig selv, understreger sværhedsgraden af denne opgave. Der findes 6-7000 sprog i verden. Dansk er blandt de 100 største, målt i antal modersmålstalende sprogbrugere. I daglig tale bruger vi begrebet sprog på mange måder:
- Talesprog
- Skriftsprog
- Tegnsprog
- Kropssprog
- Programmeringssprog
- Fagsprog og endvidere:
- Slang
- Videnskabeligt sprog
- Formelt sprog
- Sort snak
- Tungetale

Grundlæggende begreber


- Fonetik
- Fonologi
- Grammatik
- Morfologi
- Syntaks
- Semantik
- Pragmatik

Strukturerede sprog

Et sprog kan være mere eller mindre struktureret. Kropssprog kan siges at være meget ustruktureret, hvorimod matematisk sprog og programmeringssprog er stærkt strukturerede.

Top 10 over de mest talte sprog i verden

# Kinesisk, mandarin (836 mio.) # Hindi/Urdu (333 mio.) # Spansk (332 mio.) # Engelsk (322 mio.) # Bengali (189 mio.) # Arabisk (186 mio.) # Russisk (170 mio.) # Brasiliansk/Portugisisk (170 mio.) # Japansk (125 mio.) # Tysk (98 mio.) og: :90. Dansk (5 mio.) og: :6800. (ca.) Arikapu (2 pers.)

De ti officielle sprog der bliver talt i flest lande

# Engelsk 54 # Fransk 33 # Arabisk 24 # Spansk 21 # Portugisisk 8 # Tysk 5 # Malaysisk 4 # Hollandsk 4 # Kinesisk 3 # Italiensk 2

Se også


- sprogforskning, syntaks, dialekt, skriftsprog, grammatik, ord, ordklasse, idiom, frase, sætning, semantik, pragmatik, lingvistik, filologi, sprogfamilie, sociolingvistik, sprogkode, lingua franca, sprog eller dialekt, retorik
- Kunstsprog
- Lingvist

Eksterne henvisninger


- Ethnologue's web-version giver pålidelige oplysninger om verdens sprog [http://www.ethnologue.com - Ethnologue]
- [http://hjem.get2net.dk/sprogbog/index.htm SprogBogen - om verdens sprog - og deres slægtskab] af Jørgen Pagh. Baseret på den trykte bog "Sprogbogen" ISBN 87-88796-15-9. Kategori:Humaniora
-
Kategori:DK5 89 ja:言語 ko:언어 ms:Bahasa simple:Language

Fransk (sprog)

Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten og den D.R. Congo (foruden en række andre tidligere kolonier i Afrika og Amerika). Fransk var tidligere det mest udbredte internationale sprog i diplomatiet og har stadig en fremtrædende position i den Europæiske Union.

Klassifikation

Fransk hører til den vestlige gren af de romanske sprog (ligesom spansk og portugisisk, men i modsætning til italiensk og rumænsk). Der er store dialektforskelle, og man taler om to forskellige sprog: langue d'oïl" i nord (fransk i snæver forstand) og langue d'oc eller occitansk i syd (provencalsk), alt efter hvilket ord der bruges for "ja". De har begge en gammel litterær tradition, der går tilbage til middelalderen.

Historie

Fransk opstod af latin som en følge af, at Frankrig (Gallien) var en del af Romerriget gennem ca. 500 år. Efter at de germanske frankere etablerede et kongerige i den nordlige del af Frankrig (som fik navn herefter), gennemgang det lokale latinske sprog en rivende udvikling, der betød, at det adskilte sig mærkbart både fra klassisk latin og de andre sprog, der udviklede sig heraf. Den første tekst på fransk er Strassbourg-ederne fra 842:
Pro Deo amur et pro christian poblo et nostro commun salvament, d'ist di en avant, in quant Deus savir et podir me dunat, si salvarai eo cist meon fradre Karlo, et in aiudha et in cadhuna cosa, si cum om per dreit son fradra salvar dift, in o quid il mi altresi fazet, et ab Ludher nul plaid numquam prindrai qui meon vol cist meon fradre Karle in damno sit. "For Guds kærlighed og for det kristne folks og vor fælles frelse, fra denne dag af, for så vidt Gud giver mig viden og magt, således vil jeg redde denne min broder Karl, både med hjælp og i enhver ting, som man retteligen bør redde sin broder, idet han vil gøre det samme for mig, og jeg vil aldrig lave nogen aftale med Lothar, der med vilhe har været tilskade for denne min broder Karl"

Fransk udtale

Fransk er et sprog, der er let at læse, men svært at skrive. Man kan næsten altid slutte sig til et ords udtale ud fra dets form, men næsten aldrig den modsatte vej. Det skyldes, at retstavningen ikke har forandret sig væsentligt sidne middelalderen, og der derfor er en række stumme bogstaver og bogstavforbindelser, der udtales ens. Hovedtrykket falder på sidste stavelse, medmindre den er
-e eller -es uden accent. Verbalendelsen for 3. person pluralis -ent er ligeledes ubetonet (med stumt nt). ---- Kategori:Romanske sprog als:Französische Sprache ja:フランス語 ko:프랑스어 simple:French language th:ภาษาฝรั่งเศส zh-min-nan:Hoat-gí

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vest-germansk sprog. Det bliver fortrinsvis talt i Tyskland, Østrig, Schweiz, Liechtenstein, Luxemburg, Oppeln-regionen i Polen, dele af Belgien og Rumænien, Syd-Tyrol i Italien, Elsass i Frankrig og Sønderjylland i Danmark. Desuden tales det i flere af disse landes tidligere kolonier, f.eks. Namibia har en betydelig tysksproget befolkning. Der er også betydelige tysk-sprogede mindretal i mange øst-europæiske lande. Ca. 125 millioner mennesker har det som modersmål. Tysk er endvidere det tredjemest anvendte fremmedsprog på verdensbasis, og det næstmest anvendte i Europa og på Wikipedia. Tysk er det mest brugte sprog i europæisk bogindustri og et af verdens største kultursprog. Det er et af de officielle sprog i EU.

Bøjningslære

Kendeordene - det bestemte kendeord Eksempler på den regulære bøjning på tysk:
Hankøn (Maskulinum)
Ental
der Mann (N)
den Mann (A)
des Mannes (G)
dem Mann (D)
Flertal
die Männer (N)
die Männer (A)
der Männer (G)
den Männern (D)
Hunkøn (Femininum)
Ental
die Frau (N)
die Frau (A)
der Frau (G)
der Frau (D)
Flertal
die Frauen (N)
die Frauen (A)
der Frauen (G)
den Frauen (D)
Intetkøn (Neutrum)
Ental
das Kind (N)
das Kind (A)
des Kindes (G)
dem Kind (D)
Flertal
die Kinder (N)
die Kinder (A)
der Kinder (G)
den Kindern (D)

Se også

Tysk i skolen

Eksterne henvisninger


- [http://www.101languages.net/german/ German 101] German for beginners and travelers (engelsk)
- [http://www.dk-forum.de/phpBB2/index.php DK-Forum.de] (dansk-tysk debatforum) Kategori:Germanske sprog als:Deutsche Sprache ja:ドイツ語 ko:독일어 ms:Bahasa Jerman simple:German language th:ภาษาเยอรมัน

Areal

Areal er en overflades størrelse. Der findes mange forskellige enheder for flademål. Mange af de ældre arealenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks derimod er ens overalt:

Afledte SI-enhed

Den officielt anerkendte afledte SI-enhed for flademål er kvadratmeter og angives ofte som m². Kvadratmeter er afledt af SI-enheden meter og kan have et SI-præfiks. Men det er dog sjældent dette benyttes, da man i stedet sætter præfikset foran grundenheden meter:
- Kvadratcentimeter (0,0001 m² = 10-4 m²)
- Kvadratkilometer (1.000.000 m² = 106 m²)

Andre anvendte enheder

Arealenheder som er i anvendelse i dag.

Anvendte danske enheder


- Ar (100,00 m²)
- Hektar (10.000,00 m²)

Anvendte udenlandske enheder


- Square foot (sq ft) i USA (0,09290304 m²)
- Square yard (sq yd) i USA (0,83612736 m²) (1 yard = 3 feet)
- Square perch i USA (25,2928526 m²) (1 perch = 5,5 yard).
- Acre i USA (4046,8564224 m²) (1 square acre = 43,560 square feet = 160 square perch).
- Square mile (sq mi) i USA (2,5899881103 m²) (1 square mile = 640 acres).

Ældre enheder

Mange af de ældre enheder er landespecifikke.

Ældre danske enheder


- Kvadratfod (0,0985 m²)
- Kvadratalen (0,39 m²)
- Penning (14,37 m²)
- Album (57,46 m²)
- Fjerdingkar (172,38 m²)
- Skæppe (689,50 m²)
- Tønde land (5.516 m²)
- Kvadratmil (56.738.255 m²)

Se også


- Danske enheder
- Rumfang
- Længdemål Kategori:Matematik ja:面積 simple:Area zh-cn:面积 zh-tw:面积

Liste med verdens landes areal

Liste over verdens lande rangeret efter størrelse. Enheden er kvadratkilometer. Lande markeret med en stjerne er de største indenfor deres kontinent. Lande markeret med et kors er de mindste.

Liste over verdens landes areal

# Rusland - 17.075.200 km²
-
# Canada - 9.976.140 km²
-
# USA - 9.629.091 km² # Kina - 9.596.960 km² # Brasilien - 8.511.965 km²
-
# Australien - 7.686.850 km²
-
# Indien - 3.287.590 km²;ªª # Argentina - 2.766.890 km² # Kasakhstan - 2.727.300 km² # Sudan - 2.505.810 km²
-
# Algeriet - 2.381.740 km² # Demokratiske Republik Congo - 2.345.410 km² # Mexico - 1.972.550 km² # Saudi-Arabien - 1.960.582 km² # Indonesien - 1.904.556 km² # Libyen - 1.759.540 km² # Iran - 1.648.000 km² # Mongoliet - 1.565.000 km² # Peru - 1.285.220 km² # Tchad - 1.284.000 km² # Niger - 1.267.000 km² # Angola - 1.246.700 km² # Mali - 1.240.000 km² # Sydafrika - 1.219.912 km² # Colombia - 1.138.910 km² # Etiopien - 1.127.127 km² # Bolivia - 1.098.580 km² # Mauritanien - 1.030.700 km² # Ægypten - 1.001.450 km² # Tanzania - 948.087 km² # Nigeria - 923.768 km² # Venezuela - 912.050 km² # Namibia - 825.418 km² # Pakistan - 803.940 km² # Mozambique - 801.590 km² # Tyrkiet - 780.580 km² # Chile - 756.950 km² # Zambia - 752.614 km² # Burma - 678.500 km² # Afghanistan - 647.500 km² # Somalia - 637.657 km² # Den Centralafrikanske Republik - 622.984 km² # Ukraine - 603.700 km² Ukraine # Botswana - 600.370 km² # Madagaskar - 587.040 km² # Kenya - 582.650 km² # Frankrig - 547.030 km² (Note: Medregner ikke Fransk Guiana eller andre oversøiske områder) # Yemen - 527.970 km² # Thailand - 514.000 km² # Spanien - 504.782 km² # Turkmenistan - 488.100 km² # Cameroun - 475.440 km² # Papua New Guinea - 462.840 km² # Sverige - 449.964 km² # Usbekistan - 447.400 km² # Marokko - 446.550 km² # Irak - 437.072 km² # Paraguay - 406.750 km² # Zimbabwe - 390.580 km² # Norge - 385.199 km² # Japan - 377.835 km² # Tyskland - 357.021 km² # Republikken Congo - 342.000 km² # Finland - 337.030 km² # Malaysia - 329.750 km² # Vietnam - 329.560 km² # Elfenbenskysten - 322.460 km² # Polen - 312.685 km² # Italien - 301.230 km² # Filippinerne - 300.000 km² # Ecuador - 283.560 km² # Burkina Faso - 274.200 km² # New Zealand - 268.680 km² # Gabon - 267.667 km² # Vestsahara - 266.000 km² # Guinea - 245.857 km² # Storbritannien -244.820 km² # Ghana - 238.540 km² # Rumænien - 237.500 km² # Laos - 236.800 km² # Uganda - 236.040 km² # Guyana - 214.970 km² # Oman - 212.460 km² # Hviderusland - 207.600 km² # Kirgisistan - 198.500 km² # Senegal - 196.190 km² # Syrien - 185.180 km² # Cambodja - 181.040 km² # Tunesien - 163.610 km² # Surinam - 163.270 km² # Uruguay - 176.220 km² # Bangladesh - 144.000 km² # Tadsjikistan - 143.100 km² # Nepal - 140.800 km² # Grækenland - 131.940 km² # Nicaragua - 129.494 km² # Eritrea - 121.320 km² # Nordkorea - 120.540 km² # Malawi - 118.480 km² # Benin - 112.620 km² # Honduras - 112.090 km² # Liberia - 111.370 km² # Bulgarien - 110.910 km² # Cuba - 110.860 km² # Guatemala - 108.890 km² # Island - 103.000 km² # Jugoslavien - 102.350 km² # Sydkorea - 98.480 km² # Ungarn - 93.030 km² # Portugal - 92.391 km² # Jordan - 92.300 km² # Aserbajdsjan - 86.600 km² # Østrig - 83.858 km² # Forenede Arabiske Emirater - 82.880 km² # Tjekkiet - 78.866 km² # Panama - 78.200 km² # Sierra Leone - 71.740 km² # Irland - 70.280 km² # Georgien - 69.700 km² # Sri Lanka - 65.610 km² # Litauen - 65.200 km² # Letland - 64.589 km² # Togo - 56.785 km² # Kroatien - 56.542 km² # Bosnien-Herzegovina - 51.129 km² # Costa Rica - 51.100 km² # Slovakiet - 48.845 km² # Dominikanske Republik - 48.730 km² # Bhutan - 47.000 km² # Estland - 45.226 km² # Danmark - 43.094 km² (Note: Medregner ikke Grønland eller Færøerne) # Holland - 41.526 km² # Schweiz - 41.290 km² # Guinea-Bissau - 36.120 km² # Taiwan - 35.980 km² # Moldova - 33.843 km² # Belgien - 32.545 km² # Lesotho - 30.355 km² # Armenien - 29.800 km² # Albanien - 28.748 km² # Salomonøerne - 28.450 km² # Ækvatorialguinea - 28.051 km² # Burundi - 27.830 km² # Haiti - 27.750 km² # Rwanda - 26.338 km² # Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - 25.333 km² # Belize - 22.966 km² # Djibouti - 22.000 km² # El Salvador - 21.040 km² # Israel - 20.770 km² # Slovenien - 20.253 km² # Fiji - 18.270 km² # Kuwait - 17.820 km² # Swaziland - 17.363 km² # Østtimor - 14.874 km² # Bahamas - 13.940 km² # Vanuatu - 12.200 km² # Qatar - 11.437 km² # Gambia - 11.300 km² # Jamaica - 10.990 km² # Libanon - 10.400 km² # Cypern - 9250 km² # Puerto Rico - 9104 km² # Palæstinensiske selvstyreområde - 6220 km² # Brunei - 5770 km² # Trinidad og Tobago - 5128 km² # Kap Verde - 4033 km² # Samoa - 2860 km² # Luxembourg - 2586 km² # Comorerne - 2170 km² # Mauritius - 1860 km² # Færøerne - 1399 km² # Sao Tome og Principe - 1001 km² # Dominica - 754 km² # Tonga - 748 km² # Kiribati - 717 km² # Mikronesien - 702 km² # Singapore - 647,5 km² # Bahrain - 620 km² # Saint Lucia - 620 km² # Seychellerne - 455 km² # Andorra - 468 km² # Antigua og Barbuda - 442 km² # Barbados - 430 km² # Saint Vincent og Grenadinerne - 389 km² # Grenada - 340 km² # Malta - 316 km² # Maldiverne - 300 km² # Saint Kitts og Nevis - 261 km² # Niue - 260 km² # Marshalløerne - 181 km² # Liechtenstein - 160 km² # San Marino - 61,2 km² # Tuvalu - 26 km² # Nauru - 21 km² # Monaco - 1,95 km² # Vatikanstaten - 0,44 km²

Se også


- Verdens lande, Verdens landes befolkninger og Verdens landes befolkningsstørrelser. ja:国の面積順リスト ko:면적순 나라 목록 th:รายชื่อประเทศเรียงตามเนื้อที่

Kvadratkilometer

Kvadratkilometer (oftest forkortet km²) er et arealmål på 1.000.000 kvadratmeter. 1 km² er det samme som:
- et areal, der modsvarer et kvadrat med 1 kilometer på hver side
- en cirkel, hvis radius er omtrent = 564,19 m eller 0,564 km
- 1.000.000
- 100 hektarer
- 0,386102 kvadratmil (amerikanske mil) Kategori:Arealenheder ja:平方キロメートル

Liste med verdens landes befolkningsstørrelser

Her er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene er taget fra http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/rankorder/2119rank.html
PosLandBefolkning
1Verden6,446,131,400
2Kina
Hong Kong
Macao
Total
1,306,313,812
6,898,686
449,198
1.313.661.696
3Indien1,080,264,388
4Europæiske Union456,953,258
5USA
Amerikansk Samoa
Guam
Nordmarianerne
Puerto Rico
U.S. Virgin Islands
Johnston-Atoll
Total
295,734,134
57,881
168,564
80,362
3,911,299
108,708
361
300.061.409
6Indonesien241,973,879
7Brasilien186,112,794
8Pakistan162,419,946
9Bangladesh144,319,628
10Rusland143,420,309
11Nigeria128,765,768
12Japan127,417,244
13Mexico106,202,903
14Filippinerne87,857,473
15Vietnam83,535,576
16Tyskland82,431,390
17Egypten77,505,756
18Ethiopien73,053,286
19Tyrkiet69,660,559
20Iran68,017,860
21Thailand64,185,502
22Demokratiske Republik Congo60,764,490
23Frankrig
Fransk Guyana
Fransk Polynesien
Guadeloupe
Martinique
Mayotte
Ny Kaledonien
Reunion
St. Pierre et Miquelon
Wallis et Futune
Total
60,656,178
195,506
270,485
448,713
432,900
193,633
216,494
776,948
7,012
16,025
63,213,894
24Storbritannien
Anguilla
British Virgin Islands
Bermuda
Cayman-Island
Falklandsøerne
Gibraltar
Guernsey
Isle of Man
Jersey
Montserrat
Pitcairn
Saint Helen
Turks and Caicos Islands
Total
60,441,457
13,254
22,643
65,365
44,270
2,967
27,884
65,228
75,049
90,812
9,341
45
7,460
20,556
60,886,331
25Italien58,103,033
26Sydkorea48,640,671
27Ukraine46,996,765
28Burma46,996,558
29Sydafrika44,344,136
30Colombia42,954,279
31Spanien40,341,462
32Sudan40,187,486
33Argentina39,537,943
34Polen38,557,984
35Tanzania36,766,356
36Kenya33,829,590
37Canada32,805,041
38Marokko
Vestsahara
Total
32,725,847
273,008
32,998,855
39Algeriet32,531,853
40Afghanistan29,928,987
41Peru27,925,628
42Nepal27,676,547
43Uganda27,269,482
44Uzbekistan26,851,195
45Saudi-Arabien26,417,599
46Irak26,074,906
47Venezuela25,375,281
48Malaysia23,953,136
49Nordkorea22,912,177
50Taiwan22,894,384
51Rumænien22,329,977
52Ghana21,946,247
53Yemen20,727,063
54Australien
Christmas Island
Cocoøerne
Norfolk Island
Total
20,090,437
361
628
1,828
20,092,708
55Sri Lanka 20,064,776
56Mozambique19,406,703
57Syrien18,448,752
58Madagascar18,040,341
59Elfenbenskysten17,298,040
60Cameroun16,988,132
61Nederlandene
Aruba
Nederlandske Antiller
Total
16,407,491
71,566
219,958
16,699,015
62Chile15,980,912
63Kazakhstan15,185,844
64Cambodja13,636,398
65Burkina Faso13,491,736
66Ecuador13,363,593
67Malawi12,707,464
68Niger12,162,856
69Zimbabwe12,160,782
70Guatemala12,013,907
71Angola11,827,315
72Senegal11,706,498
73Mali11,415,261
74Cuba11,261,795
75Zambia11,346,670
76Serbien og Montenegro10,829,175
77Grækenland 10,668,354
78Portugal10,566,212
79Belgien10,364,388
80Hviderusland10,300,483
81Tjekkiet10,241,138
82Tunesien10,074,951
83Israel
Gazastriben
Vestbredden
Total
6,276,883
1,376,289
2,385,615
10,038,787
84Ungarn10,006,835
85Chad9,657,069
86Guinea9,452,670
87Dominikanske Republik9,049,595
88Sverige9,001,774
89Bolivia8,857,870
90Somalia8,591,629
91Rwanda8,440,820
92Østrig8,184,691
93Haiti8,121,622
94Aserbajdsjan7,911,974
95Burundi7,795,426
96Benin7,649,360
97Schweiz7,489,370
98Bulgarien7,450,349
99Honduras7,167,902
100Tadsjikistan7,163,506
101El Salvador6,704,932
102Paraguay6,347,884
103Laos6,217,141
104Sierra Leone5,867,426
105Libyen5,765,563
106Jordan5,759,732
107Papua New Guinea5,545,268
108Danmark
Grønland
Færøerne
Total
5,432,335
56,375
46,962
5,535,672
108Nicaragua5,465,100
109Slovakiet5,431,363
110Togo5,399,991
111Finland5,223,442
112Kirgisistan5,146,281
113Turkmenistan4,952,081
114Georgien4,677,401
115Eritrea4,669,638
116Norge
Svalbard
Total
4,593,041
2,701
4,595,742
117Kroatien4,495,904
118Moldova4,455,421
119Bosnien-Herzegovina4,430,494
120Singapore4,425,720
121Centralafrikanske Republik4,237,703
121New Zealand
Cookøerne
Niue
Tokelau
Total
4,035,461
21,388
2,166
1,392
4,060,407
122Costa Rica4,016,173
123Irland4,015,676
124Libanon3,826,018
125Republikken Congo3,602,269
126Litauen3,596,617
127Albanien3,563,112
128Uruguay3,415,920
129Panama3,140,232
130Mauretanien3,086,859
131Oman3,001,583
132Armenien2,982,904
133Liberia2,900,269
134Mongoliet2,791,272
135Jamaica2,735,520
136Forenede Arabiske Emirater2,563,212
137Kuwait2,335,648
138Letland2,290,237
139Bhutan2,232,291
140Makedonien2,045,262
141Lesotho2,031,348
142Namibia2,030,692
143Slovenien2,011,070
144Botswana1,640,115
145Gambia1,595,086
146Guinea-Bissau1,413,446
147Gabon1,394,307
148Estland1,332,893
149Mauritius1,230,602
150Swaziland1,138,227
151Trinidad og Tobago1,075,066
152Østtimor1,040,880
153Fiji893,354
154Qatar863,051
155Cypern780,133
156Guyana765,283
157Bahrain688,345
158Comorerne671,247
159Salomonøerne538,032
160Ækvatorialguinea529,034
161Djibouti476,703
162Luxembourg468,571
163Guadeloupe448,713
164Suriname438,144
165Kap Verde418,224
166Malta398,534
167Brunei372,361
168Maldiverne349,106
169Bahamas301,790
170Island296,737
171Belize281,084
172Barbados278,870
173Vanuatu205,754
174Sao Tome og Principe187,410
175Saint Lucia166,312
176Saint Vincent og Grenadinerne117,534
177Tonga112,422
178Mikronesien108,105
179Kiribati103,092
180Grenada89,502
183Seychellerne81,188
184Andorra70,549
185Dominica69,029
186Antigua og Barbuda68,722
187Marshalløerne59,071
188Saint Kitts og Nevis38,958
189Monaco33,717
188San Marino28,880
189Liechtenstein21,388
190Palau13,048
191Nauru13,048
192Tuvalu11,636
193Vatikanet932

Se også


- Verdens lande
- Verdens landes arealer
- Verdens landes BNP Kategori:Verdens lande ja:国の人口順リスト ko:인구순 나라 목록 th:รายชื่อประเทศเรียงตามจำนวนประชากร

Valuta

Valuta er den officielle møntfod i et land.

Valutanavne

Verdens valutanavne sorteret efter valutanavnet:
- Afghani - Afghanistan
- Baht - Thailand
- Balboa - Panama (U.S. dollar bliver anvendt som papirpenge)
- Birr - Etiopien
- Bolívar - Venezuela
- Boliviano - Bolivia
- Cedi - Ghana
- Colón - Costa Rica, El Salvador
- Dalasi - Gambia
- Denar - Makedonien
- Dinar - Algeriet, Bahrain, Irak, Jordan, Kuwait, Tunesien, Serbien
- Dollar - Antigua og Barbuda, Australien, Bahamas, Barbados, Belize, Bermuda, Britiske Jomfruøer, Brunei, Canada, Cayman Islands, Christmas Island, Cocos Islands, Cook Islands, Dominica, Fiji, Grenada, Guam, Guyana, Hong Kong, Jamaica, Kiribati, New Zealand, Singapore, Solomon-øerne, Surinam, Republikken Kina (Taiwan), USA, Zimbabwe
- Dong - Vietnam
- Drachme - (Grækenland bruger nu euro)
- Dram - Armenien
- Escudo - Kap Verde, (Portugal bruger nu euro)
- Euro
  - Europæiske Union (som en organisation; euroen er ikke anvendeligt betalingsmiddel i alle EU-lande.)
  - EU-medlemmer: Belgien, Finland, Frankrig (undtagen stillehavsterritorier, der bruger CFP franc), Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Østrig.
  - Lande, som har indgået aftale med EU om at benytte euroen: Andorra, Monaco, San Marino, Vatikanstaten.
  - Områder, der ensidigt har valgt at bruge euroen: Montenegro og Kosovo.
  - Valutaer låst til euroen: Kap Verdiske escudo, CFA franc, CFP franc, Comoriske francs, Bulgarske lev, Estiske kroon, Litauske litas, Bosnien-Herzegovinas Konvertibilna mark
- Forint - Ungarn
- Franc
  - Svejtserfrank (Schweizerfrank) - Schweiz, Liechtenstein.
  - CFA franc - Benin, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Côte d'Ivoire, Den Demokratiske Republik Congo, Ækvitorialguinea, Gabon, Guinea, Guinea-Bissau, Republikken Congo.
  - CFP franc - Frankrigs stillehavsterritorier Ny Caledonien, Fransk Polynesien, Wallis og Futuna.
  - Comorisk franc - Comorerne (låst til den franske franc, nu euroen).
  - Djiboutisk franc - Djibouti (låst til US dollar siden 1973).
  - Belgisk-luxembourgsk franc førhen brugt af - Belgien, Luxembourg.
  - Fransk franc førhen brugt af: Andorra, Monaco, Frankrig (inklusive Fransk Guiana, Guadeloupe, Martinique, Réunion, Saint-Pierre og Miquelon og Mayotte).
- Gourde - Haiti
- Gylden - Aruba, Nederlandske Antiller (Nederlandene bruger nu euro)
- Kina (møntfod) - Papua New Guinea
- Koruna - Tjekkiet, Slovakiet
- Kroon - Estland
- Krona - Island, Sverige
- Krone - Danmark, Færøerne, Grønland, Norge se også: Britisk Crown (møntenhed)
- Kuna - Kroatien
- Kwacha - Malawi, Zambia
- Kwanza - Angola
- Kyat - Myanmar
- Lari - Georgien
- Lek - Albanien
- Lempira - Honduras
- Leu - Rumænien, Moldova
- Lev - Bulgarien
- Lira - Malta (Italien, San Marino, Vatikanstaten bruger nu euro)
- Lire - Cypern og Tyrkiet
- Manat - Aserbajdsjan, Turkmenistan
- Mark - (Tyskland bruger nu euro)
- Marka - Bosnien-Herzegovina
- Markka - (Finland bruger nu euro)
- Nafka - Eritrea
- Ngultrum - Bhutan
- Pataca - Macau
- Peseta - (Andorra, Spanien anvender nu euro)
- Peso - Argentina, Chile, Colombia, Cuba, Dominikanske Republik, Filippinerne, Mexico, Uruguay
- Pound - Cypern, Malta, Egypten, Falklandsøerne, Gibraltar, Guernsey, Jersey, Storbritannien (Irland anvender nu euro)
- Pula - Botswana
- Quetzal - Guatemala
- Rand - Sydafrika
- Real - Brasilien
- Renminbi - Folkerepublikken Kina
- Rial - Iran
- Riel - Cambodja
- Ringgit - Malaysia
- Riyal - Qatar, Saudi-Arabien
- Rubel - Hviderusland, Rusland
- Rufiyah - Maldiverne
- Rupee - Indien, Mauritius, Nepal, Pakistan, Seychellerne, Sri Lanka
- Rupiah - Indonesien
- Schilling - (Østrig anvender nu euro)
- Shekel - Israel, Gazastriben, Vestbredden
- Shilling - Kenya
- Sol - Peru
- Som - Kirgisistan
- Sucre - Ecuador
- Taka - Bangladesh
- Tenge - Kazakhstan
- Togrog - Mongoliet
- Tolar - Slovenien
- Won - Nordkorea, Sydkorea
- Yen - Japan
- Yuan - Folkerepublikken Kina
- Złoty - Polen

Se også


- møntfod, mønt, penge, pengeseddel, betalingsmiddel.

Eksterne henvisninger


- [http://www.rubicon.com/passport/currency/ccfram1.htm rubicon.com: valutakurser]
- [http://www.kb.dk/kb/dept/ubo/ub/uask/sk1fag/lz/sub/lzor.htm Det kongelige bibliotek: SK1 Penge- og kredithistorie, herunder kapitalmarkedshistorie]
- [http://www.forex.value-guides.com/ Fremmed mønt Handlende] Kategori:Økonomi Kategori:Numismatik Kategori:Møntenheder ja:通貨 ko:통화 simple:Currency th:สกุลเงิน

Euro

Euro (repræsenteret ved eurosymbolet: €) er en fælles europæisk møntenhed der blev indført den 1. januar 2002 af 12 EU lande. Euroen styres af Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt. Frankfurt Danmark stemte ved en folkeafstemning den 28. september 2000 nej til euroen (53,2% imod, 46,8% for). Sverige stemte ved en folkeafstemning den 14. september 2003 nej til euroen. Euroserien består af 7 sedler i størrelserne: €5, €10, €20, €50, €100, €200 og €500 og 8 mønter: 1¢, 2¢, 5¢, 10¢, 20¢, 50¢, €1 og €2. 20¢-mønten har form som en "spansk blomst", hvilket vil sige den er rund med indadgående buer.

Områder, hvor euroen bruges

For det første bruges euroen af de tolv medlemmer af ØMU'en: Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig. Nogle områder uden for Europa betragtes som dele af deres moderlande og tilhører derfor denne kategoi: Martinique, Guadeloupe, Fransk Guiana og Réunion (alle dele af Frankrig), Madeira og Azorerne (dele af Portugal), og De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla (dele af Spanien). Derudover anvender Monaco, San Marino og Vatikanstaten euro. De har alle formelle aftaler med EU, hvorfor de udsteder euro-mønter med deres egne nationale sider. Andorra, Montenegro og Kosova bruger også euro, men de har ingen formel aftale herom og de udsteder derfor ikke deres egne euro-mønter. Nogle franske territorier (Mayotte og Saint-Pierre et Miquelon) bruger euroen, fordi de før benyttede franske franc. Dertil kommer nogle valutaer, der benytter et såkaldt 'currency board', hvilket vil sige, at deres kurser er fastlåst over for euroen. Det drejer sig bl.a. om den estiske kroon, den litauiske litas, CFA-franc'en og Cape Verde-escudo'en. Yderligere nogle valutaer holdes inden for et udsvingsinterval. Det drejer sig bl.a. om den danske krone og den slovenske tolar (begge disse deltager i ERM-2-samarbejdet).

EU-lande, der ikke bruger euroen

Cypern, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn er alle EU-medlemmer, men de er (endnu) ikke medlemmer af ØMU'en. Danmark og Storbritannien har formelle undtagelser i traktaterne, der tillader dem af forblive udenfor; de andre lande forventes på et tidspunkt af indføre euroen.

Euroens forgængere

Euroen erstattede ECUen i forholdet 1:1 i 1999. ECUen selv var en erstatning for den europæiske regningsenhed (ERE, RE, UA eller EUA), der efter Bretton Woods-systemets sammenbrud blev indført som afløser for den tidligere enhed, der var knyttet til den amerikanske dollar. Det er denne kæde af europæiske valutaer og regningsenheder, der er årsag til, at en euro i dag er cirka lig en dollar.

Eksterne links


- [http://www.ecb.int/bc/faqbc/html/index.da.html ECB's FAQ]
- [http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Kvartalsoversigt_1_kvartal_2002/%24file/kap02.htm Historisk gennemgang] Kategori:Møntenheder fiu-vro:Õuro ja:ユーロ ko:유로 ms:Euro simple:Euro th:ยูโร zh-min-nan:Euro

BNP pr. indbygger

BNI per indbygger er ligesom BNP per indbygger et mål af per-capita nationalindkomsten.

BNI per indbygger

Bruttonationalindkomsten angiver et lands samlede indkomster og beregnes på baggrund af BNP, se forneden, korrigeret for lønninger betalt af danske arbejdsgivere til udenlandske lønmodtagere, formueindkomster til eller fra udlandet (betalinger af "udlandsgælden" eller spekulationsindtægter) samt produktions- og importskatter fra udlandet. For Danmark er forskellen mellem BNP og BNI meget lille, men det behøver ikke være tilfældet for andre lande.

BNP per indbygger

Bruttonationalproduktet beregnes som summen af indenlandsk forbrug og investeringer plus nettoeksport (=eksport minus import). Alle disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, dvs de indeholder produktafgifter og -skatter (bruttopriserne er uden disse skatter og afgifter). ja:国内総生産 ko:국내총생산 simple:Gross domestic product

Tidszone

Tidszone er et begreb, der er indført ved internationale konventioner. Nulpunktet er 0-meridianen der går igennem Greenwich i England. Herfra går der 24 tidszoner ud med 15 graders mellemrum. Hver zone repræsenterer en time. Når klokken er 6.00 i 0-meridianen, så er klokken i Danmark 7.00, da vi ligger i tidszonen lige før, og da solen står op i øst, når den os en time før den når England. På den modsatte side af jorden i forhold til Greenwich går datolinjen. Det er altså her, nytåret indtræder først på året.

Se også


- Antarktis, Arktis, Nordpolen, Sydpolen, Ækvator
- breddegrad, længdegrad, meridian, vendekreds, datolinjen
- jævndøgn, solhverv, sommertid, vintertid

Eksterne henvisninger


- [http://www.apl.org/quick/time.html Vejviser: Time, Sun & Moon Data]
- [http://www.timeanddate.com/worldclock/ The World Clock - Time Zones]
- [http://www.timeanddate.com/worldclock/city.html?n=69 Current local time in Copenhagen]
- [http://www.nist.gov/public_affairs/releases/atomictime.htm New Web Site Puts Atomic Time on Your Computer]
- [http://www.time.gov/timezone.cgi?UTC/s/0/java UTC-time with Java], [http://www.time.gov/timezone.cgi?UTC/s/0 UTC-time without Java]
- [http://europa.eu.int/comm/mediatheque/multimedia/select/maps/p-010370-00-2h.jpg Kort der viser tidszonerne i Europa (JPEG, 780 KB)], fra Europa-Kommissionen
- [http://timezones.tk The E Time zone page] - Clock, Time and Zones - View the day and night timezone clock around the world at the E Time zone page
- [http://connect.to/TIMEZONE The E Time zone page] - Same as timezones.tk above but without add frames... - Clock, Time and Zones - View the day and night timezone clock around the world at the E Time zone page Kategori:DK5 52.2 ja:標準時 ko:시간대 ms:Zon masa simple:Time zone th:เขตเวลา

Nationalmelodi

En nationalsang er en patriotisk sang som er formelt anerkendt af regeringen og/eller regenten i et land, som landets officielle nationale sang. Med udviklingen af nationalstater, op gennem det 19. og 20. århundrede, har de fleste lande valgt en nationalsang som gerne synges sammen med andre sange i den nationale sangskat. Danmark har to nationalsange: Der er et yndigt land skrevet i 1819 af Adam Gottlob Oehlenschläger og Kong Kristian stod ved højen mast skrevet i 1799 af Johannes Ewald. Ved sportsbegivenheder har Der er et yndigt land vundet hævd som den foretrukne, mens Kong Kristian primært anvendes, når medlemmer af kongehuset er til stede. Udenrigsministeriet anbefaler dog anvendelsen af Kong Kristian ved officielle lejligheder generelt. Den engelske artikel har en liste over lande og deres nationalsange.

Se også


- Kong Kristian stod ved højen mast
- Der er et yndigt land Kategori:Nationalsange ms:Lagu kebangsaan ja:国歌 ko:국가 (노래) simple:National anthem th:เพลงชาติ

Internetdomæne

Et internetdomæne henviser til et sted på internettet. Adressen http://www.example.com/ er sammensat af følgende: #HTTP angiver den protokol, der bruges til at overføre information. #www angiver, at der er tale om en side på World Wide Web. #example er domænenavnet. #com er topniveaudomænet. Amerikanske domæner findes under topniveaudomænerne com, org, int, net, mil og gov, mens andre landes domæner tillige findes under et nationalt topniveaudomæne, for eksempel dk (Danmark) og se (Sverige). Når man har skrevet adressen i browserens adressefelt, oversættes den af en navneserver til en IP-adresse. I browseren vises HTML-sider hørende til IP-adressen. Man ser med andre ord ikke selve internetdomænet, men de sider, som domænet er sat til at pege på. Et internetdomæne kan bruges på mange protokoller samtidigt. For eksempel kan man ofte hente filer via FTP på det samme domæne, som viser HTML-sider. Domænenavne administreres i Danmark af DK-Hostmaster.

Eksterne henvisninger


- [http://www.dk-hostmaster.dk/ DK-Hostmaster]
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=20251 15. aug. 2003, computerworld.dk, DNS: Internets langtidsholdbare postsystem] Internettets adresse-system, DNS, er netop fyldt 20 år. Manden, der opfandt det, ser – ikke uden undren – tilbage på systemets uventet lange levetid, men tror på den anden side nok, at det skal holde dampen oppe nogen tid endnu.
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=17693 17. jan. 2003, computerworld.dk: Danske web-adresser må vente på æ, ø og å]
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=16885 8. nov. 2002, computerworld.dk, Sikkerheden omkring DNS-servere skærpet] als:Domäne (Internet) ja:ドメイン名

International tlfkode

Dette er en liste over internationale telefonkoder som skal indtastes ved telefonopkald til udlandet. Ved opkald fra Danmark til udlandet tastes først cifrene 00. Landenes telefonkoder tildeles af den internationale telekommunikationsunion i standarden E.164.
A
Afghanistan93
Albanien355
Algeriet213
Amerikansk Samoa684
Andorra376
Angola244
Anguilla1264
Antigua og Barbuda1268
Argentina54
Armenien374
Aruba297
Ascension247
Aserbajdsjan994
Australien61
B
Bahamas1242
Bahrain973
Bangladesh880
Barbados1246
Belgien32
Belize501
Benin229
Bermuda1441
Bhutan975
Bolivia591
Bosnien-Herzegovina387
Botswana267
Brasilien55
Britiske Jomfruøer1284
Brunei673
Bulgarien359
Burkina Faso226
Burma (Myanmar)95
Burundi