:: wikimiki.org ::

Lys

Lys

For andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning ---- Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.

Lysets egenskaber

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering. Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens. Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:

farve	bølgelængdeinterval (målt i vakuum)	frekvensinterval
rød	~ 625-740 nm	~ 480-405 THz
orange	~ 590-625 nm	~ 510-480 THz
gul	~ 565-590 nm	~ 530-510 THz
grøn	~ 520-565 nm	~ 580-530 THz
cyan	~ 500-520 nm	~ 600-580 THz
blå	~ 450-500 nm	~ 670-600 THz
indigo	~ 430-450 nm	~ 700-670 THz
violet	~ 380-430 nm	~ 790-700 THz

Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR. Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c: c = 299.792.458 meter per sekund. Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret. Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.

Måling af lys

Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)

Lyskilder

- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
- glødelamper
- Solens lys
- glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
- laser og maser (stimuleret emission)
- lysdiode
- gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
- flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
- cyklotronstråling
- Bremsstrahlung-stråling
- Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
- katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756

Se også

- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger

- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..." Kategori:Fysik Kategori:Elektromagnetisk spektrum Kategori:Økologi ja:光 ko:빛 ms:Cahaya simple:Light th:แสง

Lys (flod)

Belgisk flod.

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Europæiske vandløb

Elektromagnetisk spektrum

billede:spektrum.png

Legend:
γ = Gammastråling
HX = Hård Røntgenstråling
SX = Blød Røntgenstråling
EUV = Ekstrem ultraviolet
NUV = Nær ultraviolet
Synligt lys
NIR = Nær infrarød
MIR = Moderat infrarød
FIR = Fjern infrarød

Radiobølger:
EHF = Ekstremely high frequency (Mikrobølger)
SHF = Super high frequency (Mikrobølger)
UHF = Ultrahigh frequency
VHF = Very high frequency
HF = High frequency
MF = Medium frequency
LF = Low frequency
VLF = Very low frequency
VF = Voice frequency
ELF = Extremely low frequency

Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling. Elektromagnetisk stråling kan beskrives i termer af bølgelængde, frekvens eller energi per foton. Disse termers størrelser er fysisk koblede i fotoner (se også tabellen og SI-præfiks):
- bølgelængde gange frekvens er lysets hastighed: ca. 3 × 10⁸ m/s i vakuum. (300 Mm/s eller 300 Mm·Hz)
- En fotons energi er 4,1 feV per Hz, f.eks. 4,1μeV/GHz
- bølgelængde gange energi per foton er 1,24 μm(eV) Radiobølger repræsenterer bølgelængder fra nogle centimeter til flere kilometer og er i den ene ende af det elektromagnetiske spektrum. Hårde gammastråler er i den anden ende af det elektromagnetiske spektrum. Hårde gammastrålers bølgelængder er meget kort.

Se også

- solenergi, X-enhed

Eksterne adresser

- [http://www.altair.org/ Exploring the electromagnetic spectrums]
- [http://www.ntia.doc.gov/osmhome/allochrt.html U.S. Frequency Allocation Chart] - Covering the range 3kHz-300GHz (from United States Department of Commerce|Department of Commerce)
- [http://strategis.ic.gc.ca/epic/internet/insmt-gst.nsf/vwapj/spectallocation.pdf/%24FILE/spectallocation.pdf Canadian Table of Frequency Allocations]
- [http://www.ofcom.org.uk/static/archive/ra/topics/spectrum-strat/future/strat02/strategy02app_b.pdf UK frequency allocation table] (from Ofcom, which inherited the Radiocommunications Agency's duties, pdf format) kategori:Elektromagnetisk spektrum

Øje

Et øje er en biologisk indretning, som projicerer lys via en linse på stave og tappe i nethinden, som omsætter signalerne til impulser i synsnerverne. Farvesyn er tilknyttet tapcellerne og påfattelse af lys er tilknyttet tapcellerne. Påvirkning af opsiner i membranen genererer et aktionspotentiale, der fortsætter til synsnerven. Synsnerverne videresender informationer om lyset til hjernens occipitallapper, som fortolker disse og skaber et billede. Lyset rammer først hornhinden, fortsætter gennem pupillen (der faktisk bare er hullet i iris), afbøjes af linsen og projiceres gennem glaslegemet på nethinden. Bagest i øjet hvor nerveenderne samles findes den gule plet. Her er der ingen stav eller tapceller, og den kaldes også den blinde plet. Når man ser på stjerner om natten og fokuserer på en, vil man opleve at man ikke kan se den. Dette sker på grund af den blinde plet.

Entoptiske fænomener

Under visse forhold er man i stand til frit foran sig at se genstande, som ligger i ens øje, og sådanne fænomener benævnes entoptiske. Betingelsen for at se sådanne genstande er, at de kan kaste en skygge på den del af nethinden, hvor synsbilledet dannes (stav- og taplaget). Som regel vil de dog ikke kunne ses, når der ikke er særlige forhold til stede. Betragter man f. eks. et lille, stærkt lysende punkt tæt foran øjet, vil man se talrige entoptiske fænomener. Det lysende punkt ses nemlig ikke ensformig oplyst, men man vil se talrige mere eller mindre uregelmæssige figurer dels dannede af tårer og slim, der glider hen over hornhinden, dels fremkaldte af uregelmæssigheder i hornhindens epitel. En mængde migurer skyldes desuden uregelmæssigheder og uklarheder i linsen og glaslegemet. Disse sidste er ofte meget bevægelige (mouches volantes, myodesopsi), og da de ses forstørrede og ofte til siden for synslinjen, forekommer det iagttageren, at han ser en flue el. lign. Retter han synslinjen efter denne "flue", flygter den naturligvis for ham, for så vidt uklarheden i øjet bevarer sin plads i forhold til synslinjen. Ofte er disse mouches volantes meget generende, og har man først en gang fået øje på dem, ses de let, især når man betragter en ensformig lys flade, f. eks. en hvidlig overtrukken himmel. Uklarhederne i øjet kan undertiden påvises ved øjespejl eller efter døden ved mikroskop, men ofte kan de ikke findes. Efter størrelsen og bevægelsen af de entoptiske fænomener, når synspunktet bevæges, kan man til dels slutte sig til deres sæde. Et af de interessanteste entoptiske fænomener beror på, at blodkarrene i nethinden ligger foran det perciperende lag af nethinden, hvorved de kan kaste skygge på dette, og man vil derfor kunne komme til at se sine egne nethindekar ell. rettere skyggen af dem. Dette opnås let enten ved med en lup at koncentrere stærkt lys på øjets senehinde, efter at øjet er drejet stærkt indad, og rask bevæge det lille lyspunkt frem og tilbage på senehinden, eller simplere ved i et mørkt værelse at bevæge et almindeligt lys frem og tilbage i højde med øjet, idet man afvekslende strækker armen med lyset og fører det hen ved siden af øjet. Stirrer man ud i luften, vil man snart få et meget smukt fritsvævende billede af de mørkeblå methindekar, nærmest lignende en vinranke, på en lidt lysere bund. De entoptiske fænomener kan fremkaldes i ethvert normalt øje, men i visse sygdomstilfælde optræder de i stor mængde, samtidig med, at uklarhederne tydelig kan ses med øjespejlet. Kategori:Fysiologi ja:目 ms:Mata

Elektromagnetisk stråling

Elektromagnetisk stråling kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed og som formidler energi fra et sted til et andet. Lys er en form af elektromagnetisk stråling. Det teoretiske studium af elektromagnetisk stråling kaldes elektrodynamik og er et underemne af elektromagnetisme. Enhver elektrisk ladning som accelereres, udsender elektromagnetisk stråling. Når enhver ikke-ohmsk-afsluttet elektrisk ledning (eller andet ledende objekt som f.eks. en radioantenne) leder vekselstrømsenergi, udstråles elektromagnetisk stråling med samme fase og frekvens som vekselstrømmens. Afhængigt af omstændighederne, kan elektromagnetisk stråling opføre sig som bølger eller som partikler. Som en bølge karakteriseres elektromagnetisk stråling ved en hastighed, amplitude og frekvens (evt. bølgelængde). Når elektromagnetisk stråling betragtes som partikler, også kendt som fotoner, har hver foton en energi, som er relateret til bølgens frekvens og den er givet ved Plancks relation: E = hν, hvor
- E er fotonens energi.
- h er Plancks konstant: 6,626 × 10^-34 J
- s.
- ν er bølgens frekvens. Senere opdaterede Albert Einstein denne formel til E_foton = hν. Generelt klassificeres elektromagnetisk stråling ved sin frekvens (bølgelængde) i: radio, mikrobølger, infrarødt lys, synligt lys, ultraviolet lys, røntgen- og gammastråler. Den detaljerede klassifikation er i artiklen: det elektromagnetiske spektrum.

Se også

- solenergi, X-enhed

Eksterne henvisninger

- [http://www.altair.org/ Exploring the electromagnetic spectrums] Kategori:Fysik ja:電磁波 ko:전자기파

Optisk polarisering

Al elektromagnetisk stråling, herunder lys, består af fortløbende magnetiske og elektriske felter orienteret vinkelret på hinanden. Hvis det elektriske felt i elektromagnetisk strålebundt konsekvent svinger i en bestemt retning, siges strålingen at være polariseret lineært i denne retning. Specielle lyskilder som lasere og visse udladningsrør skaber lys med denne egenskab, mens felterne i f.eks. sollys og lys fra glødelamper er tilfældigt orienteret -- stråling af denne beskaffenhed siges at være upolariseret.
En særlig form for polarisering er cirkulær polarisering, hvor sammnenstillingen af elektriske og magnetiske felter drejer rundt om strålingens udbredelsesretning. Cirkulær polarisering er enten højre- eller venstrehåndet, afhængigt af om felterne drejer "medurs" hhv. "modurs" set i udbredelsesretningen.
Imellem rent lineær og rent cirkulær polarisering findes et interval af "blandinger" mellem de to former; dette kaldes for elliptisk polarisering

Polariseringsfiltre

Polariseringsfiltre er anordninger, som lader elektromagnetisk stråling passere næsten uhindret hvis dens polarisering falder sammen med filterets polariseringsretning, og dæmper strålingen kraftigt hvis dens polarisering ligger vinkelret på filterets polarisering. Stråling med vinkler imellem disse to yderpunkter bliver dæmpet i varierende grad. Sådanne polariseringsfiltre kendes bl.a. fra Polaroid®-solbriller, og de kan bruges til at frasortere stråling hvis polarisering ikke falder sammen med filterets polariseringsretning.
Ved hjælp af særlige optiske indretninger baseret på prismer med særlige overflade-belægninger, kan man desuden "sortere" upolariseret stråling i to strålebundter, polariseret i retninger vinkelret på hinanden.

Flydende krystal-displays (LCD)

Displays af typen med flydende krystaller benytter polarisering til at danne "skyggebilleder" i bestemte former: Det forreste lag glas indeholder et polariseringsfilter orienteret i én retning. Neden under findes et medium ("flydende krystaller"), som på et elektrisk signal kan "beordres" til fungere som et polariseringsfilter i enten samme retning som det "faste" filter i glaspladen, eller i retningen vinkelret herpå. I den første situation vil lys med samme polarisering som glaspladens og krystallernes polarisering passere uhindret og blive kastet tilbage fra et spejl eller en lys baggrund bagest i displayet, mens der i den sidste situation ikke kan passere noget lys (uanset polariseringen), og en mørk "skygge" fremtræder i displayet.

Kvartbølgepladen og cirkulært polariseret stråling

En kvartbølgeplade er et medium som kan gennemtrænges af visse typer elektromagnetisk stråling: Stråling polariseret i én retning "forsinkes" en kvart bølgelængde mere end stråling hvis polarisering står vinkelret på samme retning: Sender man cirkulært polariseret stråling igennem sådan en kvartbølgeplade, omformes strålingen så den kommer ud lineært polariseret.
Tilsvarende kan man, ved at "træffe" kvartbølgepladen med lineært polariseret stråling (dette skal ske i en vinkel af 45° mellem de to førnævnte retninger), gøre strålingen cirkulært polariseret. Kategori:Optiske fænomener og begreber ja:偏光

Frekvens

Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer. Begrebet bruges ofte til at beskrive hvor hurtigt f.eks. bølge- eller svingnings-fænomener forløber, men mere generelt også om f.eks. bog- og bladudgivelser. Den fysiske dimension for frekvens er (tid)^-1, og da SI-enheden for tid er sekund (s), bliver den tilsvarende SI-enhed for frekvens (sekund)^-1 (s^-1). Denne enhed kaldes også hertz (opkaldt efter tyskeren Heinrich Rudolf Hertz, og forkortes Hz. Angives en frekvens f.eks. til 35 Hz, skal det således tolkes sådan at det beskrevne fænomen gentager sig selv regelmæssigt 35 gange hvert sekund. En svingnings frekvens kan beregnes som 1/svingningstiden.

Se også

- bærebølge, radiofoni, frekvensbånd, signal, signalbehandling, transmission
- dagblad, ugeblad, årbog)

Reference

- [http://www.atis.org/tg2k/_frequency.html American National Standard for Telecommunications - Telecom Glossary 2000, T1.523-2001: frequency], [http://www.atis.org/tg2k/ hoved adresse] Kategori:Signalbehandling Kategori:Matematik Kategori:Datalogi ja:周波数 ko:진동수 th:ความถี่

Frekvens

Se også

- bærebølge, radiofoni, frekvensbånd, signal, signalbehandling, transmission
- dagblad, ugeblad, årbog)

Reference

Orange

Orange er en farve mellem rød og gul.

Symbolik

Farvens navn stammer oprindeligt fra appelsinen, der på latin hedder aurantius. Det engelske ord 'orange' er påvirket fra latins aurum, der betyder guld. Orange forbindes ofte med ild og flammer. Den kan også forbindes med stolthed og ambitioner. Samt grusomhed og egoisme. Max Lüscher forbinder orange med kvaliteterne: vital kraft, stræben, trang til resultater, impuls, viljen til at vinde, seksuel potens, handling, produktivitet. Den er viljens virkning og styrke. I Indien var stærkt kriminelle, der var dømt til døden, klædt i orange tunika. Nogle indisk-inspirerede religiøse sekter bærer orange klæder. Alkymisten Abraham the Jew kaldte orange for desperationens farve. I drømme er orange tegn på særlig kraftig aktivitet, og en appelsin (med dens orange farve) tolkes som meget positiv. Hara-chakraet farve er orange. Dette chakra står for livsglæde, energi, spontanitet, humor, seksualitet. Er chakraet mere ferskenfarvet har det med kosmiske aspekter, lykke, dyb intensitet og dybe følelser at gøre. Haras element er vand. Herfra strømmer livsenergien ki. Kategori:Farver

Grøn

- Grøn kan være en elektromagnetisk bølge omkring en bølgelængde på 510 nanometer (5,1
- 10^-7m).
- Grøn har mange symbolske betydninger, se fx Grøn (symbolik)
- Grøn benyttes til at angive sundhed især i forbindelse med mad.
- Grøn Er Islams farve
- Grøn Er De Konservatives partifarve. Eksempler på toner af farven grøn:

Symbolik

Den grønne farve er håbets, det levende og vækstens farve. Det er hjertesidens farve. Den symboliserer tøbrud, genskabelse og genfødsel. Det er farven i midten, som er formidlende, beroligende, forfriskende, menneskelig, kontemplationens og opstandelsesforventningens farve. Det er de udvalgtes farve. I folkesproget kan den også symbolisere umodenhed, en grønskolling. Grøn betyder fri bane. I middelalderens kunst kunne grøn have negativ betydning og være djævelens farve, fx som dæmonernes grønne øjne. I Kina kan grøn symbolisere døden. I kinesisk tradition er grøn og hvid modsætningspar, dualiteterne. Den grønne drage i den kinesisk alkymi symboliserer urprincipper, yin. I europæisk alkymi symboliserer den grønne drage eller løve, opløsningsmidlet, kongevandet aqua regia. I islam er grøn profetens farve. I reformationen i 1500-tallet var grøn protestantismens farve. I nogle billedsymboler kan grøn symbolisere Mercurius (kviksølv). Kristi kors afbildes ofte som grønt som symbol på håb og frelse, og gralen er smaragdgrøn, ligesom verdensdommerens trone er grøn jaspis. Evangelisten Johannes afbildes ofte med grøn kappe. I kirken er grøn den liturgiske farve i Hellig tre kongers- samt trinitatistiden, hvor evangelieteksterne handler om Jesu barndom og opvækst. Hjerte-chakraets farve er grønt (der dog også sommetider kan være lyserød), der relaterer sig til højere følelser, kærlighed, medfølelse, omsorg, religiøsitet, vækst. For okkultister spiller det grønne lys en særlig rolle. Umådelige mængder af grønt i en drøm, kan betyde oversvømmelse af negative naturmagter. Stjernetegnene krebsens og skyttens farve er grøn, fiskens søgrøn.

Eksterne henvisninger

- [http://www.efg2.com/Lab/ScienceAndEngineering/Spectra.htm Meget teknisk om farver udfra bølgelængder (på engelsk)] Kategori:Farver ja:緑 simple:Green

Indigo

Indigo er en bestemt violet-mørkeblå farve, der udvindes af planten indigofera anil. Betyder 'farven fra Indien'. Er fundet på mumiers klæder i Ægypten. Farvestoffet findes også i andre planter samt i en snegleart i Middelhavet. Farven ligner en blanding af blå og rød, men er så ekstremt blå, grænsende til ultraviolet, at det blå kommer til at se lidt rødt ud.

Se også

- Violet (symbolik)
- Farve (symbolik)
- Farve Kategori:Farver ja:インディゴ nb:Indigo

Rød

Rød er en farve. Rødt lys har en bølgelængde på ca. 700nm.

Symbolik

Rød forbindes med blod, hjerte, liv, lidenskab, stærke følelser, varme, hede, ild, opofrelse og fare. Den står for aggressivitet og vitalitet. Det er kærlighedens farve, men også hadets og raseriets. Det er kampens, krigens og dermed også militærets farve. Romerne brugte rød som symbol for magten, kejseren, adelen og krigerne. Farven er tilknyttet krigsguden Mars. Den kan symbolisere revolution, socialisme, kommunisme (røde faner). I trafikken betyder det stop, røde lygter betyder optaget. Inden for kristendommen hentyder farven til Kristi lidelse og Helligåndens ild. I kirken bruges den som liturgisk farve i pinsen og anden juledag. Rødt i forbindelse med korset symboliserer Jesus blod. Rød kan også symbolisere Satan og Helvedet. Af Israels tolv stammer er rød tilknyttet Juda og Ruben. Det er kardinalernes farve i Vatikanet, og inden for den katolske kirke symboliserer rødt martyrernes blod. I oldtiden mente man at rødt beskyttede mod farer. De indiske modergudinder repræsenteredes ved rødt. I Ægypten blev rød sat i forbindelse med guden Seth (kaos) og den fjendtlige Apophis slange. Hos mayafolket forestillede den øst, hos højlandsfolket i det gamle Mexico. I Kina var det den hellige, livgivende farve. I alkymien forbindes rødt med hvidt som et modsætningspar, og symboliserer det materielle princip Sulphur, det brændende. Rod-chakraets farve er rød, og står for jordforbindelsen, det fysiske fundament og den fysiske krop. I drømme kan den røde farve fortælle nogen om følelefunktionen. Stjernetegnet vædderens farve er rød Kategori:Farver ja:赤 simple:Red th:สีแดง

Gul

En farve, navnet er afledt af ordet Guld

Gul

Symbolik

Solen og dermed lyset symboliseres ved gult. Guld er gult og guld betragtes som det mest ædle metal, hvormed gul også står for rigdom og pragt, herlighed og hellighed. Den er storsindets, gavmildhedens, intellektets, intuitionens og anelsens farve. Gul blev i oldtiden tilknyttet galden, der blev forbundet med det koleriske temperament. Farven står for jalousi og utroskab, misundelse (gul af misundelse), falskhed og forræderi. Det er de visnende blades farve og symboliserer derved modenheden. Bedragere og falske vidner skulle i gamle dage som straf bære gule hatte. Svovlgul er vredens og djævelens farve. Gult kan symbolisere evigheden og forklarelsen. Det var prostitutionens farve og også et udtryk for homoseksualitet. Ordet 'yellow' (engelsk for gul) er i angelsaksiske lande ensbetydende med fejghed. I Kina var gul den fornemste af alle farver, og var i perioder forbeholdt kejseren. Den forbandtes i østens med yang, og står for universets centrum. I mayakulturen var gul symbol for verdenshjørnet syd. I islam er den symbol for visdom. Og zuni-indianerne forbandt gul med luften. I alkymien henviser gul (cintrinitas) til det trin, hvor materien forvandler sig i retning af de vises sten. Solguden Apollons farve er gul, ligeså er gul pavens farve (sammen med hvid). Stjernetegnet tvillingernes farve er gul. I kristendommen symboliserer gult det evige lys, Guds herlighed og magt. Den står for guddommelighed, visdom og kongelighed. Judas blev i kunsten afbildet med gul kappe, ligeledes blev jødedommen symboliseret ved den gule farve, kirken bestemte i 1215 at jøder skulle bære gult mærke på deres dragt. Af Israels tolv stammer symboliseres gult af Simeon. Solar plexus-chakraet er gult, det står for det emotionelle, de jeg-orienterede følelser. Kategori:Farver ja:黄色 simple:Yellow

Grøn

Symbolik

Eksterne henvisninger

- [http://www.efg2.com/Lab/ScienceAndEngineering/Spectra.htm Meget teknisk om farver udfra bølgelængder (på engelsk)] Kategori:Farver ja:緑 simple:Green

Blå

Blå er en farve. I oldtiden betød blå også alle andre mørke farver, f.eks. sort.

Blå

Symbolik

Blå er himlens og havets farve, farven for kærlighed og spiritualitet. Det er troskabens og det hemmelighedsfuldes farve. Også farven for fjernhed (de blå bjerge) og udlængsel. Det er tænkningens farve. Den blå farve er i mange kulturer knyttet til guder og det guddommelige, og symbolet på Guds sandhed og evighed. I den vestlige kultur specielt Jomfru Marias farve efter hendes blå kappe. De ægyptiske guder og konger bar ofte blåt skæg og paryk, og både i Ægypten og Mexico var det farven der forbandt guderne og det guddomelige. I Ægypten tilknyttet himmeguden Amûn. Blå var også farven på Odins kappe, samt farven for de oldindiske guder Vishnu og Krishna. Den symboliserer kongerne og de adelige, og dermed det fornemme (blåt blod i årerne, Kraks Blå Bog). Højere kongelige ordeners skulderbånd er i reglen blå: Elefantordenen (dansk), Hosebåndsordenen (engelsk), Serafimerordenen (svensk) og Helligåndsordenen (fransk). Heraf Cordon Bleu (Blå Bånd). Blå amuletter kan neutralisere onde blikke. I Kina symboliserer blåt retningen øst. I Europa er romantikkens blå blomst lig med tankeflugt. Babytøj til drenge skal være blåt, og i visse dele af Belgien lader man børn gå i mariablåt til de er 7 år. Blåt anvendes liturgisk nogle gange i stedet for violet. Hals-chakraets farve er blå, der i sit positive aspekt kan symbolisere højere bevidsthed, healingsenergi, i sit neutrale aspekt tænkningen og i det negative fortrængningen. Står for: udtryk, kommunikation, kreativitet, spiritualitet. Stjernetegnet tyrens farve er lyseblå, skorpionens blå, skyttens kongeblå og vandmandens mørkeblå. Blå mandag. I Tyskland kom man ulden i et farvebad om søndagen. Det lå til iltning hele mandagen, hvorefter det blev (indigo)blåt. Heraf udtrykket, 'blauen Montag machen'. Kategori:Farver ja:青 ms:Biru simple:Blue

Violet

Violet må defineres, som de lilla toner, som mest er blå altså: Blå-lilla. Forklaringen på denne mærkelige farve er at mennesket sådan set er farveblinde overfor lys/farver med kortere bølgelængte end blå. Men både de tappe som er følsomme overfor rødt; og de tappe, som er følsomme overfor blå, foruden de lysfølsomme tappe kan mærke det lys, som er lidt mere blåt end blå. Det er sådan set en fejl ved øjet at mennesket ser det blå i regnbuen skifte over til den lidt rødlige violet farve. Mange blå blomster indeholder en ægte violet farve, da bierne godt kan se den, men når man tager et foto, så bliver man overrasket over at de blå blomster er rosa. Altså en skala som denne:

Violet

Blå

Violet

Blå

Symbolik

De violette farver kan både være en blanding af rødt og blåt, og en ekstrem blå grænsende til ultraviolet, såsom Indigo. Disse farver forbindes med bod, anger og selvransagelse. Den repræsenterer spiritualitet og er forbundet med offerblodet. Det er også nostalgiens og erindringernes farve, og kan symbolisere sublimering og resignation. Det er formidlingsfarve mellem kærlighed og visdom. I folkloren er det troskabens farve. Violet er Kristus passionsfarve. Frelseren bærer en violet kappe. I den katolske liturgi står den for kongemagt og guddommelighed. I kirken anvendes violet i bods- og fastetiden, anden og fjerde søndag i advent, nytårsaften, fra septuagesima til midfaste søndag, skærtorsdag, Store bededag. Pineal-chakraets farve er indigo-violet, der repræsenterer indsigt og intuition, men også blafrende uro. Dette chakra (og dermed farven) sættes i forbindelse med clairvoyance. Stjernetegnet skorpionens farve er violet. Purpur, som er en variant, var kejsernes pragtkåbers farve. Indigo er en violet-mørkeblå farve der udvindes af planten indigofera anil. Ordet indigo betyder 'farven fra Indien'og er fundet på mumiers klæder i Ægypten. Kategori:Farver

Ultraviolet

Ultraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.

Ultraviolet lys bølgelængder

I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
- UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
- UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
- UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget). Herudover opdeles UV-lys i:
- nær UV, NUV (380–200 nm).
- ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).

Anvendelser/virkninger

UVA

Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere. UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe. Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning. Nogle dyr, som f.eks. bier, kan se UV lys. Formodentlig hjælper dette dyrene til at finde blomster, og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten. UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter; derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden for at dæmpe UVA lyset.

UVA og UVB

Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D₃-vitaminer. En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning. Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. ([http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?name=Pigmentforstyrrelser+&categoryId=559&article=1384 kilde sundhedsguiden.dk]). Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse. "Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO₂) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.

UVB og UVC

UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.

Kilder/referencer

- [http://www.epa.gov/sunwise/uvradiation.html EPA SunWise UV Radiation]
- [http://www.physlink.com/Education/AskExperts/ae300.cfm Question: What is the wavelength of UVa, UVb, and UVc light measured in nanometers, and frequency (in Hz)?]

Se også

- Sollys
- Solbruning
- Lysstofrør
- Ultraviolet lampe, Ultraviolet lysstofrør
- Ozonlag Kategori:Fysik ja:紫外線 ms:Ultraungu simple:Ultraviolet

Infrarød

Infrarød (IR) stråling er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling. Navnet infrarød betyder "under rød" (fra latin infra, "under"), rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Infrarød stråling spænder over 3 dekaders bølgelængder og er mellem ca. 700 nm og 1 mm. Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter infrarød stråling): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisation.

Forskellige infrarøde intervaller

IR bliver ofte underinddelt i:
- nær infrarød NIR, IR-A DIN, 0,7–1,4 µm i bølgelængde, defineret ved vanddamps absorption og almindeligt anvendt i optiske fibre til telekommunikation fordi de optiske fibres SiO₂ lysleder her har særlig lave tab.
- kortbølget IR SWIR, IR-B DIN, 1,4–3 µm Vanddamps absorption stiger væsentigt ved 1450 nm
- mellembølget IR MWIR, IR-C DIN, også eng. intermediate-IR (IIR), 3–8 µm
- langbølget IR, termisk-IR LWIR, IR-C DIN, 8–15 µm)
- far infrarød FIR, 15–1000 µm Men disse termer er ikke præcise og bliver anvendt forskelligt i forskellige undersøgelser f.eks.:
- NIR (0,7–5 µm)
- MIR, termisk-IR (5–30 µm)
- FIR (30–1000 µm). Jordens overflade absorberer stråling fra solen (primært synligt lys og nær infrarød stråling) og genudsender det meste af energien som termisk infrarød stråling tilbage til atmosfæren. Nogle af atmosfærens gasser - specielt vanddamp - absorberer den termisk infrarøde stråling og genudsender den i alle retninger inklusiv tilbage til jordens overflade. Dette, drivhuseffekten, holder atmosfæren og overfladen meget varmere, end hvis de infrarøde gasabsorbere ikke var der. Selvom om mennesker ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Isbjørnen er et af de varmblodede dyr som er bedst isoleret mht. varmestråling. Isbjørne er formidabelt isolerede; ved over 10°C bliver de for varme, og deres varmeisolation er så god at de næsten ikke kan ses med et termisk infrarødt kamera. Kun deres fodsåler udsender detekterbar varme.

Infrarød Spektroskopi

Molekylers vibrationer

Alle bindinger i et molekyle vibrerer. De simpleste former for vibration, som kan ses på et IR-spektrum kaldes stræk og bøj. Disse kan deles op i mere komplekse typer af stræk og bøj. Generelt kan det siges, at stræk vibrationer foregår på højere bølgetal end bøj vibrationer. Der findes to former for stræk, symmetrisk og asymmetrisk. For at der kan være symmetrisk eller asymmetrisk stræk, skal der være en gruppe på 3 eller flere atomer, hvoraf minimum to af dem er identiske. Eksempler på disse er –CH3, -CH2, -NO2, -NH2 samt anhydrider. Dette er særlig nyttigt, når man har med nitrogen indeholdende grupper, da for eksempel en primær amin vil have to toppe og en sekundær kun en top. Disse vibrationer kaldes fundamentale absorberinger. Disse kan dog være med til, at komplicere ens spektrum væsentligt, da ens spektrum så kan indeholde overtone bånd, kombinerede bånd, eller differens bånd. Overtone bånd skyldes en forøgelse af energien og dermed frekvensen af bølgetallet. Overtone bånd vil som regel ligge på to eller tre gange den oprindelige værdi af bølgetallet. Det vil sige, at har man en top, på for eksempel 600 cm-1, kan dette resultere i et bånd med en lavere intensitet på 1200 cm-1, og kan dermed gøre det vanskeligere at tilordne alle toppe i ens spektrum. To vibrerende frekvenser kan samtidig supplere hinanden, og ligger denne vibration i det infrarøde spektrum kan man få det, der kaldes et kombineret bånd. Dette bånd, er en sum af to bånd, som påvirker hinanden. Et differens bånd er i bund og grund det samme, dog skal man trække de to bånd fra hinanden. En anden faktor, der kan komplicere ens spektrum, er rotationel kobling. Dette viser sig gerne som et meget bredt bånd i ens spektrum, og kan derfor fjerne nogen toppe, som ligger i det interval. Denne kobling skyldes, at hele molekylet har mulighed for at rotere. Dette optages ikke på spektrometeret, men denne rotation kan koble med de forskellige stræk og bøj vibreringer, og dermed vise sig i spektret.

Bølgetal, frekvens og lysets hastighed

Vi kender fra fysikkens verden til hastigheden af lys, samt egenskaber for bølger. Dette kan vi bruge til tydning af IR-spektre. Lys bevæger sig med en hastighed på 3 • 108 m/s, som kaldes c. Disse bølger udsendes med en frekvens kaldet f, og har enheden [s-1], da frekvensen er defineret som antal svingninger pr. sekund. Det vides også fra fysikken, at bølger udsendes med en længde, kaldet λ, eller bølgelængden. Dennes størrelse fortæller i hvilket område man befinder sig, altså om det er i det infrarøde, synlige eller mikrobølge osv. Grundet molekylers vibration ses der på den vibrerende del af det infrarøde spektrum, som ligger mellem 2,5 og 25 μm. Der er den sammenhæng mellem frekvensen og bølgelængden, at disse er omvendt proportionale. Kender man først frekvensen kan man også beregne den energi bølgen udsendes med, da disse er proportionale med hinanden, og proportionalitets konstanten er Plancks Konstant, kaldet h: En binding mellem 2 forskellige molekyler, kan på et simpelt plan betragtes som en fjeder. Blandt andet fordi, at der foregår en konstant vibration mellem disse to molekyler, hvor bindingens længde vil variere. På grund af dette, kan man benytte Hooke’s Lov. Det fremgår af Hooke’s lov, at jo højere en binding det er, f.eks. trippel, des højere område ses den på, i ens spektrum, det vil sige, dens bølgetal er blevet større. Desuden ses det, at molekyler med en høj masse vibrerer i den lave ende af spektret, det vil sige, dens bølgetal er mindre. C-H stræk findes ved højere bølgetal, end C-H bøj. Dette skyldes, at kraftkonstanten er større for en stræk-vibration end bøj. Desuden er kraftkonstanten afhængig af bindingens hybridisering. Resonansformer påvirker også kraftkonstanten. Dette skyldes, at en resonansform kan påvirke længden samt styrken af den binding. Man kan også sige, at dobbeltbindingen noget af tiden vil ligne en enkeltbinding, og derfor være svagere. Man kan bruge ovennævnte information til at beregne inden for hvilket område på ens spektrum, man kan forvente at finde et bånd, hvis man da ved hvordan ens molekyle ser ud.

Generelt om IR-spektrometeret

Et IR-spektrometer kaldes også et spektrofotometer. Der findes to slags IR-spektrometre, det ene kaldes et spredende, og det andet et Fourier Transform (FT), hvor sidstnævnte er det nyeste. Jeg vil først gennemgå det spredende. Det spredende spektrometer Spektrometeret danner en infrarød stråle, ved hjælp af en varm tråd, som sendes ind i spektrometeret, hvor et spejl deler den. Den ene stråle bruges blot som reference, så man får en baggrundsstråling, der bruges når det færdige spektrum skal laves. Den anden stråle belyser vores prøve. Herefter rammer strålen en såkaldt monochromator, som deler strålen op i et kontinuert spektrum af infrarødt lys, som har forskellige frekvenser. Monochromatoren består af en roterende del, kaldet en beam chopper. Denne leder de to stråler hen til et diffraktionsgitter. Dette gitter roterer med en mindre hastighed, hvilket bevirker, at de forskellige frekvenser kommer igennem, dog kun en ad gangen. Lyset rammer derefter en detektor, der sammenholder det lys der gik gennem prøven og det som blev brugt til reference. Herefter går lyset gennem en forstærker, hvorefter spektret bliver optaget. Dette tager et stykke tid, da der kun optages én frekvens ad gangen, da diffraktionsgitteret kun sender en frekvens igennem. Optageren måler så, hvor stor en procentdel af referenceintensiteten er kommet igennem, i forhold til referenceintensiteten. Det vil sige, vises der en intensitet på 100 % har der ikke været nogen absorption. Det betyder så også, at når der er en absorption, vises det som et minimum på spektret. På trods af dette, kaldes det dog stadig en top. Et eventuelt opløsningsmiddel til prøvestoffet, placeres blot i reference strålen, hvorefter det blot trækkes fra resultatet, da stoffet er i begge stråler.

Fourier Transform spektrometer

Denne type fungerer lidt anderledes end et spredende spektrometer. Her udnytter man det optiske lys, som også indeholder det infrarøde område. Dette signal kaldes et interferogram, som faktisk er data af intensitet mod tid. Dette kan dog omregnes til intensitet mod frekvens, hvilket er mere brugbart for kemikere. Denne matematiske metode kaldes Fourier Transform, deraf navnet. Fordelen ved FT er hastigheden. Det tager ikke meget længere end et sekund at optage et spektrum identisk med et, som man optager med et spredende spektrometer. Dette gør, at man kan optage adskille spektre af det samme stof, og derved få et mere præcist spektrum, da man har flere data at beregne absorptionen ud fra. Man starter med at måle baggrundsabsorptionen, så evt. gasser i luften ikke måles med. Derefter måler man på sit stof, og computeren trækker så baggrundsabsorptionen fra.

Se også

- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111181146.htm 2005-01-14, Sciencedaily: World's Most Powerful Infrared Camera Opens Its Eyes On The Heavens] Citat: "...It [Wide Field Camera (WFCAM)] will survey large regions of the sky at infrared wavelengths and is expected to discover both the nearest objects outside our Solar System and the farthest known objects in the Universe..." Kategori:Fysik Kategori:Elektromagnetisk spektrum ja:赤外線

Solskoldning

Forbrænding i huden; forårsaget af UV-stråling fra Solen. Øger risikoen for hudkræft.

Lysets hastighed

Lysets hastighed er ifølge fysikken konstant i et givent medie eller fravær af medie. Lyset udbreder sig med en konstant hastighed c i vakuum. Ligegyldigt hvorfra og med hvilken hastighed man observerer et objekt der udsender lys (elektromagnetiske bølger), vil man altid måle hastigheden af lyset til den samme værdi. Intet kan flytte sig hurtigere end c. Værdien er præcis: : c = 299.792.458 meter pr. sekund eller omkring tredive centimeter pr. nanosekund (ns).

Se også

- Foton
- Kvantemekanisk tunnelering
- Lene Vestergaard Hau

Eksterne henvisninger

- [http://world.std.com/~sweetser/PopScience/speed/speed.html Speed of Light According to René Magritte] Citat: "...Everyone agrees that for light, time is space. For objects that are not light, objects with mass, the object has more time than space..."The speed of light 'c' is not a velocity."..." Kategori:Fysik als:Lichtgeschwindigkeit ja:光速度 ko:빛의 속도 ms:Kelajuan cahaya simple:Speed of light

Vakuum

Vakuum (neut. af lat. vacuus 'tom') Betegnelse for lufttomt rum/område, et område hvor i det fleste tilfælde luft er blevet suget ud, så der opstår undertryk. Det kan dog være et hvilket som helst stof der er blevet fjernet for at det opstår. Vakuum betyder at der ikke er noget indhold, at partikeltætheden er lig med 0, hvilket praktisk ikke kan lade sig gøre. I teknisk sammenhænge betyder det at trykket er væsentligt reduceret i forhold til det omkringliggende tryk.

Grader af vakuum

- 1 Atmosfæres tryk = 760 torr eller ca. 101.325 Pa eller 1,01325 Bar
- Støvsuger = ca. 300 torr eller 40.000 Pa (ca. 0,4 atm.)
- mekanisk vakuumpumpe = ca. 10 millitorr eller ca. 1,3 Pa (0,000.013 atm.)
- Rummet tæt på jorden = ca. 10^-6 torr eller 130 μPa (0,000.000.001.3 atm.)
- Trykket på Månen = ca. 10^-8 torr eller 1,3 μPa (0,000.000.000.013 atm.)
- interstellart rum = ca. 10^-10 torr eller 13 nPa (0,000.000.000.000.13 atm.) Kategori:Fysik ja:真空

Sekund

Sekundet er en grundlæggende måleenhed for tid. Ét sekund er 1/60 minut eller 1/3600 time. Sekundet er defineret som tiden for 9.192.631.770 svingninger af den elektromagnetiske stråling der svarer til overgangen mellem de to hyperfinstruktur-niveauer af grundtilstanden af et cæsium-133-atom. Sekundet er en af de syv internationalt anerkendte grundlæggende SI-enheder.

Se også

- skudsekund
- tid
- radionavigation

Eksterne henvisninger

- [http://tycho.usno.navy.mil/leapsec.html Public domain article about definition of seconds and leap seconds] Kategori:Grundlæggende SI-enheder Kategori:Tidsenheder Kategori:CGS-enheder ja:秒

Optik

Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet. I optik arbejdes der ofte med synligt, infrarødt, og ultraviolet lys, men eftersom lys er elektromagnetisk stråling gør de samme fænomener sig gældende for røntgenstråling, mikrobølger, radiobølger og andre former for elektromagnetisk stråling.

Optiske fænomener

- Diffraktion
- Fotonisk krystal
- Dispersion
- Interferens
- Polarisering
- Refleksion
- Refraktion

Optiske apparater

- Diffraktivt gitter
- Laser
- Linse
- Briller
- Zoomobjektiv
- Hullinse
- Prisme
- Spejl

Ekstern henvisning

- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/1/15 CERN Courier: Photonic crystal makes flat lens] Citat: "...The key to creating the flat lens lies with the recent advent of materials - photonic crystals - that effectively have a negative index of refraction...the principle could herald a revolution in optics..."
- Kategori:Fysik ja:光学 ko:광학 ms:Optik

South African Airways

A South African Airways (SAA), mais conhecida como 'South African' nas pinturas de seus aviões, é a maior companhia aeronautica doméstica e internacional da África do Sul. Categoria:Empresas aéreas categoria:Empresas da África do Sul ja:南アフリカ航空

kreatyna thrifty car rental Pozycjonowanie mia�d�yca praca w anglii

:: RELATED NEWS ::