:Denne side handler om Jordens drabant. Se måne for andre måner i solsystemet. Se måne (flertydig) for andre betydninger af måne.
Månen er Jordens største drabant. Den har intet andet formelt navn end "Månen" selv om den engang imellem betegnes som Luna (Latin for måne) for at adskille den fra typebetegnelsen "måne". Ordet 'måned' er afledt af 'måne'.
De to sider
Månen vender altid den samme side mod Jorden. Den side, som vi kan se, kaldes for "forsiden" og den side af Månen, der vender væk fra Jorden, kaldes for "bagsiden". På grund af libration (svingninger) kan vi dog se ca. 59% af overfladen fra Jorden.
Forsiden er dækket af omkring 30.000 kratere med en diameter på mindst 1 kilometer. Det største krater på Månen, og det største kendte krater i hele solsystemet er Sydpol-Aitken bassinet. Dette krater er placeret på bagsiden, nær ved sydpolen, og er omtrent 2.240 km i diameter og 13 km dybt. Disse kratere blev skabt af de mange himmellegemer, der blev sendt afsted, da solen havde opnået sin hovedserie, hvilket har forårsaget stærk stråling. Denne stråling har så sendt alt det overskydende stof (det der ikke blev dannet planeter af) væk. Grunden til at jorden ikke er overdækket med kratere er jordens pladetektonik.
Månen og himmelkuglen
I forhold til fiksstjernehimmelen foretager Månen et fuldt omløb på omkring fire uger - dette kaldes Månens sideriske omløbstid. I løbet af en time flytter Månen sig et stykke på himlen svarende til dens vinkeludstrækning set fra Jorden på omkring 0,5º.
Månen forbliver altid indenfor et bånd, kaldet for
Dyrekredsen, som strækker sig omkring 8º på begge sider af ekliptika. Månen krydser ekliptika ca. hver anden uge, hvilket sker i månebanens såkaldte knudepunkter. En betingelse for at sol- eller måneformørkelse kan indtræffe, er at Månen befinder sig i nærheden af et knudepunkt. Tiden som forløber mellem to på hinanden følgende passager af det opstigende knudepunkt betegnes Månens drakonitiske omløbstid.
Vores viden om Månen
I oldtiden troede man mange steder, at Månen jagtede Solen og omvendt, de blev oftest beskrevet som bror og søster. I nogle kulturer er månen en mand, i andre en kvinde. Månen mentes især at have indflydelse på frugtbarhed og fødsler. Man mente også at månen havde stor indflydelse på ens sind. Det kan man fx se i ordet månesyge, og det engelske ord lunatic som kommer af luna.
I middelalderen mente nogle at det var en "perfekt kugle", og andre at der var have på månen. Så sent som i 1920'erne mente man at Månen havde en atmosfære, i det mindste i populære science fiction fortællinger. I 1969 blev Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der landede på Månen.
Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Månens selenografi og selenologi (dannet af Selene, den græske månegudinde).
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/ Astronomy]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/School_Time/Science/Astronomy_and_Space/ School time: Astronomy and Space]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI Ing.dk, 03.07.2003: Insekter navigerer med polariseret lys] Citat: "...skarabæen, Scarabaeus Zambesianus der lever i Sydafrika, eftergør biers og vikingers trick blot under langt vanskeligere forhold - i månelys...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/325290.stm 22 April, 1999, BBC News: Prehistoric Moon map unearthed]
Kategori:MånerKategori:SolsystemKategori:DK5 52.44ja:月ko:달ms:Bulan (satelit)simple:Moonth:ดวงจันทร์zh-min-nan:Go̍eh-niû
Drabant
Ordet drabant har flere betydninger eller specialiseringer:
#Drabant; fra nedertysk: Følgesvend.
#drabant (astronomi) - En drabant er et objekt (måne, satellit...) i kredsløb om en planet.
Ordet drabant har flere betydninger eller specialiseringer:
#Drabant; fra nedertysk: Følgesvend.
#drabant (astronomi) - En drabant er et objekt (måne, satellit...) i kredsløb om en planet.
Latin
Latin er et sprog, der blev talt i oldtidensRom, og som har været brugt som internationalt sprog indtil nutiden.
Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog sammen med de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den dialekt, der blev talt i det antikkeLatium (Lazio), dvs. landskabet syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middlehavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte.
Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog, en stilling, som sproget fastholdt gennem hele middelalderen. Latin blev dermed det internationale sprog, hvorpå lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa udvekslede tanker og opdagelser. Det var almindeligt at skrive videnskabelige værker på latin indtil midten af 1800-tallet.
Da Romerriget brød sammen og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog også at blive splittet op i en række dialekter, der til sidst var så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog. I lang tid blev man ved med at skrive, som man altid har gjort, og det er først i det 9. årh., vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå ret meget af de lærdes latin.
Udtale
Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til: 1) De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen. 2) Stavefejl i indskrifterne. 3) Lydenes videre udvikling i de romanske sprog. 4) Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk). 5) Fremmede låneord i latin (især fra græsk).
Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [k] og [ai].
Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokallængde og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'røvhul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i det europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser.
Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: amátur, amóenus, perféctus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: ínsula, Július. (Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad.) Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykkket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød (et strubelukke) på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. úl’timus, Tá’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der.
Denne side kan analysere latinske ord [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/morphindex?lang=la perseus] for køn og kasus
Generelle
- [http://www.perseus.tufts.edu/ The Perseus Project]; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/resolveform?lang=Latin en interaktiv latinordbog].
- [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=LTN Etnologisk rapport af latin]
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/resources.html Andre latinske ressourcer]
Udtale, betydning og stavning
- [http://roundrobin2001.0catch.com/audio.html Botanisk udtale]. Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi.
- [http://members.aol.com/stlmetros/latin.html Amerikansk Organistsammenslutning, udtale af kirkelatin]
- [http://home.tiscali.be/mauk.haemers/collegium_latinum/pronounce.htm Latinsk udtale, af Gn. Dionysius Scorpio Invictus]
- [http://www.malmoea.com/junebug/latin/writing&pronunciation.html Latinsk stavning og udtale]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/scientific_names.html Videnskabelige betegnelser: Hvordan fungerer de?, af Francesco Zezza]
- [http://courses.washington.edu/insects/445Students/Methods/Pronounciation.htm Stavning, udtale og betydning af videnskabelige betegnelser]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/greek_pronounce.html Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser, en artikel af Kalliope K. Bechraki og Andreas I. Iliopoulos]
Kurser
- [http://www.sprachprofi.de.vu/latin Gratis online kursus i latin]
- [http://ccwf.cc.utexas.edu/%7Edcramer/506dec.htm David Cramer: Latin 506], [http://www.utexas.edu/courses/cc303/sounds/ Udtale]
Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde). Diameter bruges også om kugle, cylinder og lignende.
Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer).
I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..."
Kategori:Astronomija:太陽系ko:태양계ms:Sistem suriasimple:Solar system
Sydpolen
Den geografiske sydpol ligger på 90 grader sydlig bredde og er det ene af de to punkter (den geografiske sydpol og nordpol), hvorom Jordenroterer.
- [http://www.cmdl.noaa.gov/obop/spo/livecamera.html South Pole Live Camera]
- Sydpol og nordpols dyrespil: [http://www.bbc.co.uk/nature/blueplanet/ends/flash/polesapart.swf BBC: He has specially selected you for a scientific mission]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/4048985.stm 28 November, 2004, BBC News: Sir Edmund blasts US road to pole] Citat: "...Sir Edmund said the snow highway would spoil the journey to the pole, which he reached 46 years ago...The aim of the 1,600-km (1,000-mile) road is to link McMurdo Station on the Antarctic coast to the Amundsen-Scott base..."
Kategori:NavigationKategori:Geografija:南極点ko:남극점simple:South Pole
Uge
En uge er inddelt i 7 dage eller døgn.
En sådan inddeling på 7 dage eller døgn har været anvendt i årtusinder. Allerede i Kaldæa i det gamle Ægypten og hos jøderne var en sådan tidsinddeling - helt uafhængig af året - taget i brug. Det er sandsynligt at 7-dages-ugen har fungeret ubrudt lige siden trods alle kalenderreformer.
Oprindelsen af 7-dages-ugen er uvis, men hvis man inddeler måneden (den naturlige synodiske) i fire lige store kvarterer, bliver hvert på 7,38 døgn.
I Europa eksisterede der rundt om "uger" med andre antal dage, men den kristne kirke, der havde overtaget syvdagesugen fra jøderne, indførte ved sin fremtrængen denne overalt.
Ugens dage
I Danmark er mandag ugens første dag og søndag den sidste siden 1. januar 1973 i overensstemmelse med ISO 8601. I enkelte andre lande starter ugen med søndag og slutter med lørdag. De to sidste ugedage lørdag og søndag kaldes også weekend.
Ugerne nummereres fortløbende gennem året.
I det danske kalendersystem defineres den første uge i et år ud fra den første torsdag i året, da torsdag er ugedagen i midten, og ugen starter på en mandag.
Sædvanligvis bliver der 52 uger på et år, men da 52 gange 7 kun er 364, kan det forekomme at der er 53. Dette sker når nytårsdag er en torsdag, samt i skudår hvor nytårsdag er en onsdag.
I nogle andre lande er onsdag ugedagen i midten, da deres uge starter med søndag.
Det kan give problemer i de år, hvor der er forskel i ugenummereringen mellem de to kalendersystemer. Især når der skal planlægges arrangementer på tværs af landegrænser og med it-systemer, der benytter ugenummerering.
Dyrekredsen (zodiak, græsk zodiakos kyklos) er det bælte af stjernetegn på himlen som breder sig 8 grader på hver side af ekliptika, som solen, månen og planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto, set fra jorden,bevæger sig igennem.
Der er tolv stjernetegn i dyrekredsen: Vædderen, Tyren, Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Skytten, Stenbukken, Fiskene og Vandmanden. Reelt er der tale om tretten tegn, men af uvisse årsager er dette tegn, nævnt af Ptolemaeus i det 2. århundrede, ikke medtaget. Det trettende tegn er Slangebæreren som befinder sig mellem Skorpionen og Skytten.
Opdelingen af ekliptika i 12 sektorer, hver på 30° har fået navn efter tolv af de stjernetegn, der ligger i sektorerne.Tegnenes navne stammer helt tilbage fra Sumer i Mesopotamien ca. 2000 år f.kr. Der var da overensstemmelse mellem sektornavnene og stjernebilledernes placering. Men på grund af jordaksens præcession er det ikke længere tilfældet. Så i dag taler man om den sideriske zodiak, som er den faktiske dyrekreds, og den tropiske zodiak, som er den sektoropdelte version.
Startpunktet for dyrekredsen er forårspunktet - eller Vædderpunktet - hvor ekliptika krydser himlens ækvator, og hvor Solen står ved forårsjævndøgn. Dette punkt befinder sig i dag i stjernebilledet Fiskene.
Dyrekredsen har altid spillet en stor rolle i astrologi. Det stjernetegn man er født i, afgøres af i hvilket tegn solen står i fødselsøjeblikket.
Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen - set fra Jorden - ser ud til at bevæge sig langs med i løbet af et år. Det er Jordens bane om Solen der får Solen til tilsyneladende at ændre position i løbet af året. Ekliptika hælder 23,5 grader i forhold til himlens ækvator. De to punkter hvor ekliptika skærer himlens ækvator kaldes jævndøgnspunkterne.
Fordi solsystemet næsten har form som en flad skive, bevæger planeterne sig også næsten langs ekliptika. Stjernebillederne i dyrekredsen befinder sig også langs ekliptika. Alt dette gør ekliptika til en meget nyttig linje for dem der vil finde planeterne eller stjernebillederne i dyrekredsen da de bogstaveligt talt “følger Solen”.
Højden af ekliptika over horisonten ændres året igennem på grund af hældningen af Jordens omdrejningsakse på 23,5 grader. Dette er årsagen til årstidernes skiften. Når ekliptika (og dermed Solen) er højt over horisonten, er dagene længere, og det er sommer. Om vinteren går ekliptika lavt over horisonten.
Menneskets urhistorie og forhistorie som tilsammen udgør menneskets oldtid er den lange periode, som er uden nedskrevne kilder.
Urhistorien er den allerældste tid, hvor mennesker med stenalderredskaber levede i jæger-samlerkulturer, der ikke afsætter særligt mange spor.
Forhistorien har en uklar begyndelse i forhold til urhistorien, men den slutter på det tidspunkt, hvor bevarede, skriftlige kilder giver indsigt i begivenhederne. Forhistorien slutter af samme grund på vidt forskellige tidspunkter (se nedenfor).
Ur- og forhistorien inddeles i stenalderen, bronzealderen og jernalderen. Denne tredeling blev introduceret af danskeren Christian Jürgensen Thomsen.
Efter forhistorien begynder historien.
Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden.
Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm.
Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.
- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..."
Kategori:AstronomiKategori:SolsystemKategori:DK5 52.42als:Sonneja:太陽ko:태양ms:Mataharisimple:Sunth:ดวงอาทิตย์zh-min-nan:Ji̍t-thâu
Middelalderen (på latin: media ætas) betegner i europæiskhistorie perioden fra antikkens afslutning i folkevandringstiden til tidlig moderne tid eller renæssancen. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til 476-1453 med henholdsvis det vest- og østromerske riges fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. 500-1500.
Begrebet middelalder blev opfundet af italienske renæssancehumanister i første del af 1400-tallet. Indtil da (og relativ lang tid efter) delte man almindeligvis historien op i de seks verdensaldre med udgangspunkt i de bibelske seks skabelsesdage eller i de fire verdensmonarkier med udgangspunkt i Dan 2,40. De tidlige renæssancehistorikere (med Francesco Petrarca som den første) opererede i stedet med to perioder i historien: Antikken og "den mørke tid". I midten af 1400-tallet mente man, at historien nu var kommet ud af den mørke tid og ind i den moderne tid, hvilket gav grundlag for at beskrive tiden mellem antikken og den moderne tid som en mellemperiode, middelalderen. Så vidt vides var italienerenGiovanni Andrea Bussi den første til at bruge betegnelsen (media tempestas) i 1469. Denne tredeling af historien kom til at få langvarig betydning og danner i vidt omfang grundlaget for historikeres opdeling af historien den dag i dag. Man har dog i høj grad forladt renæssancens syn på middelalderen som en unyttig ventetid på antikkens genfødsel og taler i højere grad om kontinuitet mellem middelalderen og den moderne tid.
Opdelingen af historien i tre perioder blev introduceret i Danmark af kongelig historiografJon Jakobsen Venusinus i skriftet De historia dissertatio prima, qva ejus definitio et divisio comprehenditur fra 1604, hvor han skelner mellem ætas prisca, ætas media og ætas recentior. Så sent som i Ludvig Holbergs Synopsis Historiæ Universalis fra 1733 benyttes dog stadig opdelingen i de fire verdensmonarkier, men Holberg kendte og brugte også begrebet middelalder ("Middel Alder", "Middel-Alder", "middel Alderen") i lighed med de lidt yngre historikere Peter Friderich Suhm ("den midlere Historie") og Gerhard Schøning ("de saakaldte midlere Tider"). Ove Høegh-Guldberg benyttede i sin Verdens Historie (1768-1772) opdelingen i de seks verdensaldre.
Den latinske betegnelse blev først fastlagt som media ætas efter nogen tid, hvor flere forskellige betegnelser var i brug. Det drejer sig om entalstalsformerne (årstallet for første kendte brug er angivet i parentes) media tempestas (1469), media ætas (1518), media antiquitas (1519), medium ævum (1604) og medium sæculum (1625) samt flertalsformerne media tempora (1531) og media sæcula (1625). Denne vaklen er formodentlig årsag til, at betegnelsen for perioden på engelsk (Middle Ages), nederlandsk (Middeleeuwen), russisk (Средние века) og islandsk (miðaldir) har en flertalsform, mens den på de øvrige europæiske sprog har entalsform.
Det er almindeligt at opdele perioden i yderligere i tre perioder:
- Tidlig middelalder (ca. 500-1000)
- Højmiddelalder (ca. 1000-1300)
- Senmiddelalder (ca. 1300-1500)
Denne opdeling blev dominerende efter Første Verdenskrig gennem artikler og bøger af historikerne Henri Pirenne og Johan Huizinga.
Dansk middelalder
Johan Huizinga
Middelalderen betegner i dansk (og nordisk) sammenhæng en lidt anden periode end i det sydligere Europa. I almindelighed bruges begrebet middelalder om perioden fra ca. 1000 til 1536 og betegner således den periode, hvor den romersk-katolske kirke var den officielle kirke i Danmark. Det er dog også normalt først at regne middelalderens begyndelse i Danmark fra vikingetidens ophør omkring 1050 eller allerede fra kongemagtens overgang til kristendommen ca. 965. Ofte nævnes Svend 2. Estridsens regeringsperiode som tiden, der bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Det var bl.a. i denne periode, at Danmark kirkeligt blev delt ind i otte stifter.
Udover den katolske kirkes centrale position var perioden karakteriseret ved, at magten i samfundet til en hvis grad var delt mellem kongemagt, adel og kirke med skiftende styrke hos de tre grupper. Det kom bl.a. til udtryk ved institutioner som danehof og rigsråd. Ved reformationen i 1536 blev dette forhold ændret, da kirken mistede sin direkte politiske indflydelse. Derfor kaldes perioden efter reformationen og frem til enevældens indførelse i 1660 ofte adelsvælden.
Historikere bruger ofte en opdeling af den danske middelalder, der ser ca. sådan ud:
- Vikingetid (ca. 800-1050)
- Højmiddelalder (1050-1350)
- Senmiddelalder (1350-1536)
Skellet mellem højmiddelalder og senmiddelalder kan begrundes dels med de samfundsforandringer, som Den sorte Død medførte, og dels med den gensamling af riget, der satte ind, da Valdemar 4. Atterdag blev konge i 1340 og dermed afsluttede den kongeløse tid, hvor Danmark havde været pantsat til grev Johann og grev Gerhard.
Senmiddelalderen blev også Kalmarunionens tid (1397-1523). Kampen for at holde sammen på unionen eller genetablere den blev for flere danske konger et primært politisk mål, samtidig med at der foregik en kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske dominans ud fra principperne regimen regale og regimen politicum.
Videnskab
regimen regale og regimen politicum
Før i tiden troede man, at middelalderen var en tilbagestående periode, hvor mennesker end ikke vidste, at Jorden er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet. Ydermere var de på alle områder teknologisk mere avancerede end i klassisk tid. Filosofisk blev de klassiske tanker videreudviklet (man udviklede middelalderlatin til formålet), og man oprettede universiteter rundt omkring i Europa. Universiteterne blev til i et kulturelt møde mellem katolikker og muslimer i Spanien og spredte sig derfra til resten af Europa.
Marco Polo drog på opdagelsesrejse og besøgte Kina. Han er forløberen for de senere opdagelsesrejser i renæssancen, men har altså sit udgangspunkt i middelalderen.
Kunst og ideer
I middelalderen opstår den idé, at mænd og kvinder er født intellektuelt lige, og at kvinden derfor skal have lige rettigheder med manden. Dette begrundedes med, at hvis en ufri kvinde ikke har frihed til at synde, kan hun ikke angre og derved modtage nåden. Før middelalderen var tanken om lighed nærmest utænkelig. Da mennesker er lige overfor Gud sker der også en massebevægelse i retning af at frigive og frikøbe slaver. Slaveri opfattedes som en ukristelig foreteelse og blev gjort ulovligt i de fleste europæiske lande omkr. år 1000, selv om det forsatte med at eksistere frem til nutiden. Først i oplysningstiden genindføres slaveriet for alvor i den vestlige verden.
Giotto di Bondone (c. 1267–1337) opfandt det korrekte naturalistiske billede. Ideen kopieredes og masseproduceredes i renæssancen.
Dante Alighieri (1265-1321) skrev Den Guddommelige Komedie, som stadigvæk står som et af de allerstørste værker nogensinde i litteraturhistorien.
- Robert Bartlett: The Making of Europe - Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350, Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 ISBN 0-14-015409-4)
- Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev (red.): Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gad:København 1999 ISBN 87-12-03370-7
- Fred C. Robinson: "Medieval, the Middle Ages" i Speculum 59:4 (1984), s. 745-56
- Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, Gyldendal:København 1999 ISBN 87-00-22888-5
Eksterne henvisninger
- [http://www.danskmiddelalder.dk/ www.danskmiddelalder.dk]
- [http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/ Bornholms Middelaldercenter]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm Nomos, Skræp: De ældste tider / Vikingetid/ Tidlig middelalder]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1200-1400.htm Nomos, Skræp: 1200-1400 tallet]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1500-1600.htm Nomos, Skræp: 1500-1600 tallet] (inkl. folkeviser)
- [http://www.middelalderinfo.dk/ MiddelalderInfo] - omfattende samling af information om middelalderen, arrangementer, middelaldergrupper, musik, bøger, instrumenter, mad opskrifter, aktører og meget andet. Bliver løbende ajourført med ny viden.
- [http://www.middelalderfestival.dk/ Europæisk Middelalder Festival i Horsens]
- [http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/ Venner og fjender omkring Østersøen] - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Et forsknings- og formidlingsprojekt i Storstrøms Amt]
- [http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Middelalderen/middelalderen.html DUDA om middelalderen]
- [http://www.middleages.dk/ Middleages.dk] (på dansk)
- [http://www.historie-nu.dk/historie-nu_links_portal.htm#middelalder1 historie-nu.dk: Middelalder]
- [http://www.roskildeskoler.dk/Kroenikke/Indledning.htm Roskildekrøniken] - citat: "...Roskilde Krønike er et resultat af alle Roskildes skolers samarbejde i anledning af, at byen fejrede sit 1000 års jubilæum. Den har hentet sin titel fra den ‘rigtige’ Roskilde Krønike - et håndskrift og en vigtig historisk kilde fra omkring 1140...Det er mest elevernes egen fantasi og indlevelse, der har formet krøniken..."
- [http://cunnan.sca.org.au/ Cunnan] - a Wiki collecting information for re-enactors of the Middle Ages and Renaissance with a heavy slant towards members of the SCA
- [http://www.ivh.au.dk/dvh/bog-udvikling.dk.htm Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet] - Dansk Videnskabs Historie: DVH-projektets firebindsværk (tekstudkast)
- [http://sunsite.berkeley.edu/OMACL/ The Online Medieval and Classical Library]
Kategori:MiddelalderKategori:Tidsperioderja:中世simple:Middle Ages
Neil Alden Armstrong (født 5. august1930), amerikansk astronaut, som blev det første menneske, der betrådte månen (21. juli1969, Apollo 11).
Amstrong blev født i Wapakoneta, Ohio og gjorde tjeneste i Koreakrigen som jagerpilot. Han blev herefter civil testpilot for NASA og fløj raketflyet X-15. Armstrong blev udvalgt til astronaut i 1962.
Han var kommandopilot på Gemini 8 i marts 1966, hvor den første sammenkobling mellem to rumskibe lykkedes. I 1968 var han chefpilot for reservebesætningen til Apollo 8.
I 1969 var han chefpilot på Apollo 11, den første månelanding.
På vej ned mod månens overflade den 20. juli 1969 måtte Armstrong overtage styringen af månelandingsfartøjet Ørnen for at undgå en landing i et klippefyldt område. Hans første ord fra Månen var: "Houston, her er Stilhedens Base. Ørnen er landet". Kl. 03.56.20 den 21. juli1969 trådte Armstrong ned på Månens overflade og udtalte:
:That's one small step for [a] man, one giant leap for mankind.
:"Det er kun et lille skridt for mennesket, et kæmpeskridt for menneskeheden."
Efter månelandingen forlod han NASA og blev professor i ingeniørvidenskab på universitetet i Cincinnati. Han blev af præsident Ronald Reagan udpeget til medlem (næstformand) i Rogers-kommissionen, der skulle undersøge ulykken med rumfærgen Challenger.
Armstrong, NeilArmstrong, Neilja:ニール・アームストロングsimple:Neil Armstrongth:นีล อาร์มสตรอง
Månelanding
Månelandingen var en utrolig teknologisk bedrift i 1969, hvor man for første gang landsatte et menneske på Månen den 20. juli.
Optakt
Optakten til månelandingen var et løfte fra USA's præsident John F. Kennedy i starten af 1960'erne. Efter at rumkapløbet mellem USSR og USA var gået i gang, var rumfartsteknologien udviklet med stor hast - og det var af politiske årsager vigtigt, hvorvidt det var USSR eller USA, der først kom til Månen og vandt rumkapløbet. Det var naturligvis også for at demonstrere, hvem der var den anden part teknologisk overlegen. Men i 1969 landsatte NASANeil Armstrong på Månen og med ordene "Et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden" afsluttede Armstrong rumkapløbet, men han havde også taget det første skridt i et nyt kapitel for menneskeheden og teknologien.
Landingen
Neil Armstrong
Efter et par dages rejse ankom Neil Armstrong og hans team til Månen. Efter landing trådte astronauterne ud, og der blev bl.a. taget billeder og optaget film. Ved landingsstedet placerede de et amerikansk flag for at symbolisere noget i retning af "Her var vi!".
Flere månelandinger
Det har siden månelandingerne i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne ikke været nødvendigt at besøge Månen igen. Det er en risikofyldt rejse, og man har ikke meget at komme efter, som satellitter ikke kan klare. Astronauterne fra dengang bragte store mængder månesten og andre prøver fra overfladen med hjem. Yderligere geologiske analyser er blevet og bliver foretaget af satellitter.
ESAs SMART-1-satellit vil desuden tage detaljerede billeder, der eventuelt kan afsløre om konspirationsteorierne er sande eller falske.
Geografi er studiet af jordens overflade. Ordet stammer fra de græske ord hê gê ("jorden") og graphein ("at skrive").
Geografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene undersøger man, hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det ikke er et andet sted. Dette bliver studeret både under naturlige forhold og under menneskelig påvirkning. Konsekvenserne af disse forskelle bliver også studeret.
Metoder
De rumlige sammenhænge er meget vigtige i geografien, og man bruger landkort som et vigtigt værktøj. Geografer bruger fire beslægtede fremgangsmåder:
- Systematisk - Grupperer geografisk viden ind i kategorier, der kan udforskes globalt.
- Regionalt - Undersøger systematiske sammenhænge mellem kategorier for en bestemt region på planeten.
- Beskrivende - Specificerer lokaliseringen af bestemte ting og befolkninger.
- Analytisk - Spørger hvorfor befinder bestemte ting og befolkninger sig i et bestemt geografisk område.
Denne gren af geografi forsøger at bestemme, hvordan de fysiske og kulturelle udfoldelser opstod på jorden.
Byplanlægning og regional planlægning
Byplanlægning bruger den geografiske videnskab til at hjælpe med at bestemme, hvordan man skal udvikle (eller ikke udvikle) et landområde for at opnå nogle bestemte mål såsom sikkerhed, skønhed, økonomiske muligheder, bevarelse af bygninger og naturområder o.s.v. Planlægningen af by- og landområder kan ses som anvendt geografi, selv om det også trækker på viden fra for eksempel kunst og historie.
Geologi (fra græsk γη (ge) - jorden λογος (logos) - videnskab) er læren om jordens fysiske struktur, f.eks. om de forskellige jordlag, jordens aktivitet f.eks. om vulkaner og jordskælv, og om jordens historie, f.eks. om de forskellige istider og om hvordan de ændrede landskabet.
Selenografi (af månegudinden Selene) er beskrivelsen af Månens overfladeforhold.
En person, der beskæftiger sig med selenografi, kaldes en selenograf.
Et punkt på Månens overflade kan betegnes ved dets selenografiske længde og bredde.Kategori:GeografiKategori:AstronomiKategori:Solsystem
Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af månens (primært) og solens (sekundært) uensartede tyngdefelter (også kaldet tidevandskræfter).
Stigende tidevand betegnes flod, faldende tidevand betegnes ebbe. Ved fuldmåne og nymåne forstærker effekterne fra månen og solen hinanden, og der kommer en specielt kraftig flod, der kaldes springflod. Hvis der samtidig er kraftig vind, forstærkes floden, så der fås stormflod.
Tidevand kan i Danmark især opleves i Vadehavet ved Jyllands sydlige vestkyst.
Forklaringen på, at der er to tidevandsbølger i døgnet, er, at den effektive kraft, man vil opleve et givet punkt på jorden, er en sum af både et tyngdefelt (fra både jorden og månen) og en (modsatrettet) centrifugalkraft fra jordens og månens indbyrdes rotation. Bevæger man sig fra centrum af jorden imod månen (el. solen) øges tyngdekraften fra denne, mens den modsatrettede centrifugalkraft mindskes. Det giver et øget træk imod månen. Hvis man derimod bevæger sig væk fra månen, mindskes tyngdekraften og centrifugalkraften øges. Dette vil effektivt få oceanerne til at bevæge sig imod de to punkter på jordoverfladen, der er hhv. længst fra og tættest på månen.
Kategori:Oceanografija:潮汐ko:조석현상
Måneillusionen
Måneillusionen er det påfaldende fænomen at (fuld)månen synes langt større når den står tæt ved horizonten end når den står højt på himlen. Mange forklaringer på fænomenet er fremsat.
Eksterne henvisninger
- [http://www.straightdope.com/classics/a2_110.html The Straight Dope: Why does the Moon appear bigger near the horizon?] Citat: "...Believe it or not, Frank, they've been arguing about this for two thousand years..."
Kategori:Optik
Cable access channel
Public-access television is a cable television service that allows members of the public to use a cable company's facilities and equipment to create and broadcast their own content. This service is provided to the public free of charge on a first-come, first-served, non-discriminatory basis, and there are very lax censorship rules. However, funding for public access is typically very limited, so the content and production value of material broadcast on such channels is often of very low quality (see John Daker). Even so, public access TV can be an important outlet for the interests of underserved groups within a community. Occasionally, terrestrial (over-the-air) broadcasters also provide time for public-access programming.
Public access is one of the main types of local origination services from cable TV providers. Related to public access are government and educational access, and also leased access television, which allows for programming of a more commercial nature.
One of the most famous public-access programs is an entirely fictitious one, Wayne's World, which was a sketch on Saturday Night Live that later became a movie. Some public access channels carry nationally distributed programs. A good example of this would be Pacifica'sDemocracy Now!, which airs in many places across the United States.
Occasionally, public access shows gain enough of a following for local broadcasters to take notice, and some shows have ended up going over the airwaves in their communities. A PBS program called Mental Engineering claims to be the first American show to originate on public-access TV, find its way to a local station, and finally end up being broadcast nationally over the air. It started at the public access channel of Saint Paul, Minnesota, was picked up by KTCA, and had an episode broadcast across the U.S. after Super Bowl XXXVI in 2002.
Cable access television is a general term covering a number of special services provided by cable television companies to communities in the United States. There are several other names for this, including local origination, community access, and PEG access (short for public, educational, and government access). Cable companies are required to provide these services at a certain level, though the amount of locally produced programming varies from area to area.
Local governments, educational institutions, and, to a certain extent, commercial entities have rights to the cable system along with the general public. Educational access is used for providing educational material while also allowing area schools to broadcast special events ranging from concerts to school board meetings. Government access is used to broadcast city council meetings and other municipal events and activities. Across the U.S., more than 20,000 hours of public, educational, and government access programming is produced each week.
Leased access is used largely for advertising. Time on those channels can often be purchased by businesses outside of the local area.
Different municipalities have varying contracts with the local cable companies. Depending on the size of the community being served and the contractual agreement between a municipality and the cable provider, these different access types may all be combined into a single channel, or they may be split across several. There have been some controversial moves made in certain areas across the country, where local programming is outsourced to an entity other than the cable provider. Often, this squeezes the amount of time available for public access programming.
In Canada, cable companies offer a similar channel, which is more commonly referred to as a community channel.
- [http://www.geocities.com/iconostar/history-public-access-TV.html Bill Olson's History of Public Access]
- [http://www.openchannel.se/cat/index.htm The Global Village CAT]: Worldwide links to 600 Community & Public Access Television sites
- [http://www.museum.tv/archives/etv/P/htmlP/publicaccess/publicaccess.htm Douglas Kellner's history of Public Access at the Museum of Television]
- [http://publicaccesstv.net Public Access TV weblog]
- [http://www.thepeopleschannel.org The Peoples Channel, public-access station in Chapel Hill, NC]
- [http://www.cctvcambridge.org Cambridge Community Television, public access media center in Cambridge, MA]
Category:Television terminology
Jonas Lie right
Jonas Lauritz Idemil Lie (November 6, 1833 – July 5, 1908) was a Norwegian novelist, considered to be one of the Four Greats of 19th century Norwegian literature, together with
A baluster (through the Fr. balustre, from Ital. balaustro, from balaustra, "pomegranate flower" [from a resemblance to the post], from Lat. balaustium, from Gr. balaustion) is a small moulded shaft, square or circular, in stone or wood and sometimes in metal, supporting the coping of a parapet or the rail of a staircase, an assemblage of them being known as a "balustrade". The earliest examples
Jerry Springer Show The Jerry Springer Show (first aired September 30, 1991) is a televisiontalk show videotaped in Chicago, Illinois that has aired during the morning hours of many syndicated TV stations since the late 1990s. It is ostensibly a show where troubled (or dysfunc
Japji
Japji Sahib consists of the Mool Mantra, a set of 38 hymns and a final Salok which appear at the very beginning of the Sri Guru Granth Sahib, the Holy Book of the Sikhs. It is regarded as the most important Bani or 'set of verses' by the Sikhs and is recited every morning by all practising faithful of this
