:: wikimiki.org ::
| Magellan |
Magellan
Ferdinand Magellan (1480 - 27. april 1521; portugisisk: Fernão de Magalhães; spansk: Fernando de Magallanes) var en portugisisk søfarer, som sejlede under spansk flag. Han sejlede 1. november 1520 som den første europæer syd om Sydamerika og var dermed den første europæer, der nåede Stillehavet. Passagen, der blev opkaldt efter ham, kaldes Magellanstrædet.
Ekspeditionen var den første, der sejlede rundt om jorden. Magellan selv døde imidlertid på Filippinerne.
Filippinerne
Magellan, Ferdinand
ja:フェルディナンド・マゼラン
ko:페르디난드 마젤란
ms:Ferdinand Magellan
simple:Ferdinand Magellan
1480Århundreder: 14. århundrede - 15. århundrede - 16. århundrede
Årtier: 1430'erne 1440'erne 1450'erne 1460'erne 1470'erne - 1480'erne - 1490'erne 1500'erne 1510'erne 1520'erne 1530'erne
År: 1475 1476 1477 1478 1479 - 1480 - 1481 1482 1483 1484 1485
----
Begivenheder
-
Født
-
Dødsfald
-
80
ko:1480년
1521
Begivenheder
- Christian 2. inviterer Hollændere til at opdyrke Amager
- Christian 2. giver efter nederlandsk forbillede købstæderne eneret på al handel og håndværk.
- I Sverige gør Gustav Vasa oprør mod danskerne.
- I august vælges Gustav Vasa til rigsforstander
- 6. marts Ferdinand Magellan lander på øen Guam
- 13. september - Efter 8 ugers belejring erobrer spanske styrker under Hernán Cortés aztekernes by Tenochtitlan og har hermed kontrol over Mexico
Født
-
Dødsfald
- 27. august - Josquin Des Prez, fransk komponist.
- Ærkebiskop Byrge Gunnarsen
21
ko:1521년
simple:1521
Spansk (sprog)Det spanske sprog (castellano eller español) er et romansk sprog, nummer tre eller fire blandt de mest udbredte sprog på kloden. I 1999 var der omkring 352 millioner mennesker, som talte sproget på de syv kontinenter, særligt i Amerika.
Sprogets spanske navn er et politisk problem. Mange spansktalende spaniere kalder deres sprog for español. De fleste spaniere som taler andre sprog, kalder spansk for castellano (castiliansk). I spanske skoler er det officielle navn hyppigere castellano end español, primært fordi der er mange regioner, som har to modersmål - castellano og det regionale sprog (catalansk, baskisk eller galicisk), der på en måde også er "spanske" sprog (hvilket på ingen måde betyder, at de er dialekter). På den anden side fortrækker folk i nogle latinamerikanske lande ordet castellano, fordi español mere fremstår som en nationalitet end navnet på sproget. Danskere kalder sproget spansk, mens castiliansk er en dialekt, som tales i den spanske region Castilien.
----
Kategori:Romanske sprog
ja:スペイン語
simple:Spanish language
tokipona:toki Epanja
zh-cn:西班牙语
zh-tw:西班牙語
1. november1. november er dag 305 i året i den gregorianske kalender (dag 306 i skudår). Der er 60 dage tilbage af året.
Allehelgensdag i den katolske kirke; i den danske folkekirke falder denne højtid på den første søndag i november.
01
ja:11月1日
ko:11월 1일
simple:November 1
th:1 พฤศจิกายน
Sydamerika
Sydamerika er et kontinent med det meste af sit areal syd for ækvator. Sydamerika ligger mellem Stillehavet og Atlanterhavet og er forbundet med Nordamerika ved Panamatangen i Mellemamerika.
Historisk har de såkaldte ABC-stater (Argentina, Brasilien og Chile) forsøgt at samarbejde, blandt andet for at mindske USA's indflydelse på kontinentet.
Amazonfloden løber i Sydamerika.
Lande i Sydamerika
Sydamerika består af tolv lande:
- Argentina
- Bolivia
- Brasilien
- Chile
- Colombia
- Ecuador
- Guyana
- Paraguay
- Peru
- Surinam
- Uruguay
- Venezuela
Samt tre ikke-uafhængige territorier:
- Falklandsøerne (Storbritannien)
- Fransk Guyana (Frankrig)
- Sydgeorgien og Sydsandwichøerne (Storbritannien)
Se også
- Amerika
Kategori:Verdensdele
Kategori:Sydamerika
ja:南アメリカ
ko:남아메리카
simple:South America
th:ทวีปอเมริกาใต้
zh-min-nan:Lâm Bí-chiu
Magellanstrædet
Magellanstrædet, stræde mellem Sydamerika og Ildlandet, opkaldt efter Ferdinand Magellan, der i 1520 sejlede gennem det.
Hele strædet ligger (siden 1843) i chilensk territorium.
Kategori:Sydamerika
Kategori:Stræder (farvand)
ja:マゼラン海峡
ko:마젤란 해협
FilippinerneRepublikken Filippinerne er et land i Asien og medlem af ASEAN. Landet var under spansk herredømme i 333 år (1565-1898) og derefter under amerikansk herredømme i 48 år (til 1946). Det er sammen med Østtimor og Sydkorea et af de tre asiatiske lande, som har kristendom som dominerende religion. Sammen med den spanske og amerikanske indflydelse har dette gjort Filippinerne til et af Asiens mest vestligt orienterede lande.
Historie
Fund af menneskelige fossiler viser, at Filippinerne har været beboet i flere tusinde år. Den oprindelige befolkning, som kaldes Negritos eller Aetas, ser ud til at have krydset præhistoriske landbroer og derefter bosat sig i skovområderne. Omkring det 11. århundrede begyndte nye befolkningsgrupper at komme til fra Malaysia, Indonesien, Indokina og Taiwan. Den oprindelige befolkning blev presset ind i det indre af landet eller absorberet gennem blandingsægteskaber.
Kinesiske og sydøstasiatiske handelsmænd kom til øerne i det 8. århundrede. Muslimske handelsmænd kom til Mindanao i det 14. århundrede, og denne region er fortsat den del af Filippinerne, som har den højeste andel af muslimer. De første europæere på Filippinerne kom sammen med portugiseren Ferdinand Magellan, der var leder af en spansk opdagelsesekspedition i 1521, og øerne fik senere deres navn til ære for kronprins Filip, den senere Filip II af Spanien. Rajaher fra Brunei havde imens taget kontrol over landet så langt nordpå som Manila, men de fleste af øerne havde i det store og hele selvstyre.
Spanien erklærede øerne for spansk koloni i 1565. Da den spanske conquistador Miguel López de Legaspi erobrede Manila fra Brunei i 1571, blev denne by siden hen Filippinernes hovedstad.
Katolicismen blev hurtigt indført, og det uden store problemer i størsteparten af de centrale og de nordlige områder. Men fra muslimerne på Mindanao og blandt nogle stammer i højlandet på Luzon var der modstand. I århundreder hærgede også sørøvere fra Mindanao, kaldt moros efter det spanske ord for maurerne i Nordafrika, langs kysterne særlig i øgruppen Visayas, og tog også slaver dér. I de følgende tre århundreder brød der stadig oprør ud mod den spanske kolonimagt, specielt i kystbefolkningen.
I det 18. århundrede blomstrede Manilas handel med omverdenen op. Manila galeoner sejlede årligt mellem Manila og Acapulco i Nyspanien. Filippinerne blev styret fra Nyspanien, men i 1781 erklærede guvernøren José Basco y Vargas Filippinerne for uafhængig af Nyspanien, og landet blev til en separat spansk koloni.
I 1821 blev Filippinerne en spansk provins. En ny filippinsk middelklasse, kaldet ilustrados, opstod i den 19. århundrede med nationalistiske ambitioner. Den bestod af indfødte filippinere, filippinsk-fødte spaniere og kreoler, spanske mestizos og kinesiske mestizos. Dette skulle føre til enden for det spanske herredømme, da en uafhængighedsbevægelse opstod og fik stor tilslutning. I 1896 startede det hemmelige forbund Katipunan den filippinske revolution. Nogle måneder efter blev José Rizal, den førende talsmand for uafhængighed, henrettet for undergravende virksomhed.
I 1897 lykkedes det næsten Katipunan at tvinge Spanien til at opgive Filippinerne. Men det hele tog en ny vending, da Spanien tabte den Spansk-Amerikanske Krig og måtte sælge blandt andet Filippinerne til USA. Imens havde Filippinerne erklæret sig selvstændigt, og amerikansk indgriben med henblik på at tage kontrol over landet førte til den Filippinsk-Amerikanske Krig, som sluttede officielt 1901, men der blev ført guerillakrig frem til 1913. Amerikanerne lovede i 1935 Filippinerne fuld uafhængighed efter en overgangsperiode som halvt uafhængigt statssamfund (dvs. selvstændigt i association med USA) på ti år. Men den japanske besættelse under 2. verdenskrig førte til, at uafhængigheden blev forsinket til 1946.
Lige efter 2. verdenskrig var Filippinerne et af de højest udviklede lande i Asien, men landet har sidenhen været plaget af forskellige problemer. Der var korruption og uro under diktatoren Ferdinand Marcos' styre, indtil han blev styrtet i 1986. Et stadigt problem er striden mellem de muslimske separatister og den kristne majoritet, en konflikt, der hovedsagelig er af kulturel og national karakter.
Geografi
Uddybende artikel: Filippinernes geografi
Filippinerne består af en øgruppe på 7.107 øer med et totalt landareal på cirka 300.000 km². Øerne deles normalt ind i tre grupper: Luzon (Region I til V + NCR & CAR), Visayas (VI til VIII), og Mindanao (IX til XIII + ARMM). Landets hovedstad og vigtige havneby Manila ligger på Luzon. Manila er endvidere landets næststørste by efter Quezon City.
Det lokale klima er varmt, fugtigt og tropisk. Den gennemsnitlige årlige temperatur er på omkring 26,5° Celsius. Filippinerne har normalt tre årstider: Tag-init eller Tag-araw (den varme periode eller sommer som ligger fra marts til maj), Tag-ulan (regnsæsonen fra juni til november) og Tag-lamig (den kolde periode fra december til februar).
Hovedparten af landets bjergrige øer var tidligere dækket af tropisk regnskov og er opstået ved vulkansk aktivitet. Det højeste punkt er Mount Apo på Mindanao med sine 2.954 meter. En lang række vulkaner i landet, f.eks. Mount Pinatubo er aktive og landet rammes derfor med mellemrum af vulkanudbrud. Tyfoner er også et naturfænomen, som Filippinerne rammes af med jævne mellemrum. Gennemsnitligt rammes landet af 19 tyfoner om året.
Kategori:Asiatiske lande
-
ja:フィリピン
ko:필리핀
ms:Filipina
simple:Philippines
th:ประเทศฟิลิปปินส์
zh-min-nan:Hui-li̍p-pin
Kategori:Opdagelsesrejsende
Kategori:DK5 40
Kategori:Personer efter profession
ja:Category:探検家
ko:분류:탐험가
Wikipedia:Wikiportal/Bangladesh/Where to start
- Read more about Bangladesh
- Learn about Music of Bangladesh
Pozycjonowanie Prague hotels WARSAW mieszne zdjcia mieszne gry
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
|
Wikipedia:Votes for deletion/Andrew Meyers
| |
