:: wikimiki.org ::
| Magnetisme |
MagnetismeI fysik er magnetisme et fænomen hvor visse stoffer udøver tiltrækkende eller frastødende krafter på andre stoffer. Magnetisme er overalt hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse. Nogle velkendte magnetiske materialer er jern, nogle former af stål og mineralet magnetit (magnetjernsten).
Alle stoffer bliver i en eller anden grad påvirket af et magnetisk felt - magnetfelt, selvom vekselvirkningen undertiden kan være så svag, at det kræver specialudstyr at måle den.
Et stykke superledende materiale vil svæve over et magnetfelt, fordi superlederen får induceret en elektrisk strøm, som giver ophav til et modsatrettet magnetfelt.
Se også
- Elektricitet
- Elektromagnetisme
- Elektromagnetisk stråling
- Maglev
- Magnetar
- Nordpolen
- Sydpolen
[http://www.nat.sdu.dk/users/sdu/madue04/index.html Magnetisme:superleder]
Eksterne henvisninger
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/559-1.html Number 559 #1, October 3, 2001, AIP: New Model of Intergalactic Magnetic Fields]
Kategori:Fysik
ja:磁性
FysikFysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem.
Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner.
Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin.
Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.
Centrale teorier
:Klassisk mekanik - Termodynamik - Statistisk mekanik - Elektromagnetisme - Speciel relativitet - Almen relativitetsteori - Kvantemekanik - Kvantefeltteori - Standardmodellen
Foreslåede teorier
:Teorien om alting - Den store samlende teori - M-teori - Tolkning af kvantemekanikken
Begreber
:Stof - Antistof - Partikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) - Boson - Fermion
:Symmetri - Bevarelseslove - Masse - Energi - Inerti - Vinkelhastighed - Spin
:Tid - Rum - Dimension - Rumtid - Længde - Hastighed - Kraft - Bevægelsesmængde - Impuls
:Bølge - Bølgefunktion - Harmonisk oscillator - Magnetisme - Elektricitet - Elektromagnetisk stråling - Temperatur - Entropi - Fysisk information
:Gravitation (Tyngdekraft) - Elektromagnetisme - Svag kernekraft - Stærk kernekraft
:Atom - Proton - Neutron - Elektron - Kvark - Foton - Gluon - W-boson - Z-boson - Graviton - Neutrino - Partikelstråling
Tabeller
:Fysiske konstanter - Grundlæggende SI-enheder - afledte SI-enheder - SI-præfiks - Konvertering af enheder
Historie
:Fysikkens historie - Kendte fysikere - Nobelprisen i fysik - Alternativ fysik
Beslægtede områder
:Matematisk fysik - Astronomi - Astrofysik- Biofysik - Elektronik - Ingeniørvidenskab - Meteorologi
Uløste problemer
:Fysikkens uløste gåder
Eksterne henvisninger
- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs]
Kategori:Fysik
Kategori:Naturvidenskab
Kategori:Akademiske discipliner
Kategori:DK5 53
als:Physik
ja:物理学
ko:물리학
ms:Fizik
simple:Physics
th:ฟิสิกส์
zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k
JernJern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med betegnelsen Fe (lat. Ferrum, Jern) og grundstof nummer 26. Det er et metal fra 4. periode i den 8. gruppe i det periodiske system.
metal
Egenskaber
|
|
| Generelt |
| Navn, Symbol, Ordenstal | Jern, Fe, 26 |
| Serie | Overgangsmetaller |
Gruppe,
Periode,
Blok i det periodiske system |
Gruppe-8-Element,
Periode-4-Element,
Blok d |
| Tæthed (vægtfylde), hårhed |
7874 kg/m3, 4.0 |
| Farve/udseende |
metallisk skinnende
med en grålig farvetone |
| Atomare forhold |
| Atomvægt |
55.845 Atomar Masseenheit (amu) |
| Atomradius (beregnet) |
140 (156) pm |
| Kovalent radius |
125 pm |
| van der Waals-radius |
k.A. |
| Elektronkonfiguration |
3d64s2 |
| Elektron (e)- 's pro Energieniveau |
2, 8, 14, 2 |
| Oxideringstilstande | 2,3,4,6 (amfoterisk) |
| Krystalstruktur |
kubisk rumcentreret |
| Fysiske forhold |
| Aggregattilstand (Magnetisme) |
fast (ferromagnetisk) |
| smeltepunkt |
1808 K (1535°C) |
| kogepunkt |
3023 K (2750°C) |
| Molært volumen |
7.09 -3 Kubikmeter per Mol3/mol |
| fordampningsvarme |
349.6 Kilojoule per Mol (kJ/mol) |
| smeltevarme |
13.8 kJ/mol |
| damptryk |
7.05 Pascal (Pa) ved 1808 K |
| lydhastighed |
4910 Meter per Sekund (m/s) ved 293.15 K |
| Forskelligt |
| Elektronegativitet |
1.83 (Pauling-skala) |
| Specifik varmekapacitet |
440 Joule per Kilogram og Kelvin (J/(kg
- K)) |
| Elektrisk ledeevne |
9.93 106/m |
| Varmeledningsevne |
80.2 Watt per Meter og Kelvin (W/(m
- K)) |
| 1. ionisieringsenergi |
762.5 kJ/mol |
| 2. ionisierungsenergi |
1561.9 kJ/mol |
| 3. ionisierungsenergi |
2957 kJ/mol |
| 4. ionisierungsenergi |
5290 kJ/mol |
| De mest stabile isotoper |
|
|
| SI-enheder og standardbetingelser bliver brugt, hvis ikke andet er nævnt. |
Vigtigste egenskaber
Det gennemsnitlige jernatom har en masse på omtrent 56 gange et brintatom.
Jern er det 10. mest almindelige grundstof i universet.
Teknisk set udvinder man metallet af jernmalm, der ikke er rent jern, men som indeholder jernoxid.
Jernmalm bliver reduceret til råjern gennem flere forskellige rensningsprocesser; derved bliver urenheder også fjernet i form af slagger.
Teknisk er jern betydningsfuldt for fremstillingen af stål. De forskellige ståltyper er legeringer, der foruden jern indeholder andre metaller og ikke-metaller (særligt kulstof).
Atomkernen i jernisotopen 56Fe har den højeste bindingsenergi per kernepartikel af alle atomkerner. Det vil sige at man hverken kan få fusionenergi (atomkernesammensmeltning) eller fissionsenergi (atomkernespaltning).
Fusionen af grundstoffer (primært brint og helium) i stjernerne slutter med jern. Tungere grundstoffer opstår i supernovaeksplosioner, som også er grunden til spredningen af det materiale, der er dannet ved fusion inde i stjernen.
Ved rumtemperatur er den mest almindelige variant af rent jern ferrit eller α-jern. Denne variant danner et kubisk rumcentreret krystalgitter, der eksisterer under 911°C. Under Curiepunktet ved 760°C er ferrit magnetisk. Varianten mellem 760°C og 911°C hedder β-jern. Ud over de magnetiske egenskaber adskiller den sig ikke fra ferritisk α-jern, og derfor bliver den sædvanligvis betegnet som α-jern. Indtil 1392°C findes jernet i den kubisk fladecentrerede γ-variant (austenit). Ved stadigt stigende temperatur omlejres jernet til δ-ferrit, der atter viser et kubisk rumcentreret gitter. Smeltepunktet er 1539°C.
Jern som mineral
Det er meget sjældent, at jern optræder i helt ren form. Mineralet krystalliserer så i et terningeformet krystalsystem. Det har en hårdhed på 4,5 og en stålgrå til sort farve. Også stregfarven er grå. På grund af reaktion med vand og ilt er rent jern ikke stabilt. Det optræder derfor, legeret med nikkel, kun i jernmeteoritter eller i basaltiske bjergarter, hvor der ofte sker en reduktion af jernholdige mineraler.
Anvendelser
Jern er med 95% af tonnagen det materiale, der bruges mest i Verden. Grunden til det ligger i, at det er til rådighed de fleste steder, hvad der gør det billigt, men også i jernlegeringernes fasthed og sejhed, der gør dem nyttige på mange områder. Meget jern bliver anvendt ved fremstillingen af biler, skibe og i højhusbyggerier (Jernbeton).
Jern er det ene af de tre magnetiske metaller (kobolt og nikkel er de andre), og det muliggør dermed den storindustrielle brug af elektromagnetisme i generatorer, transformatorer og elektromotorer.
Rent jernpulver bruges kun i kemien. Derimod er de forskellige stålarter meget udbredt i industrien. Jern bruges i følgende former:
- Råjern indeholder 4-5% kulstof sammen med forskellige andele af svovl, fosfor og silicium. Det er et mellemprodukt i fremstillingen af støbejern og stål.
- støbejern 2-4,5% kulstof og flere andre legeringsstoffer som f.eks. silicium og mangan. Afhængigt af afkølingstempoet findes kulstoffet i støbejern enten som karbid eller i ren form som grafit. Med henvisning til brudfladernes udseende taler man i det første tilfælde om hvidt og i det andet tilfælde om gråt støbejern. Støbejern er meget hårdt og skørt. Det lader sig almindeligvis ikke omforme plastisk.
- stål indeholder 0-2,5% kulstof. I modsætning til støbejern er det plastisk formbart. Ved legering og ved en egnet kombination af varmebehandling og plastisk omformning kan man variere de mekaniske egenskaber hos stål i bred forstand.
- Hæmoglobin: Jern indgår i blodets røde farvestof og medvirker til oxygentransport
- plantenæringsstof: Jern er et uundværligt stof for alle organismer (f.eks. planter og dyr). Hos planter giver jernmangel sig til kende ved, at bladkødet bliver lysegrønt, mens bladribberne og det nærmeste bladkød bliver ved med at være normalt grønt. Bladene vil vise et billede af en mørkegrøn fjer på en lysegrøn bund. Jernmangel hos planter afhjælpes enten ved at øge jordens surhedsgrad (hvad der frigør mere jern i en form, der kan optages) eller ved at strø jernvitriol (jernsulfat) på jorden under planten. 10 g/m2 er passende.
Se også
- Jernets historie
- Jernets teknologiske karakter
- Myremalm
- Okker
- Pyrit
- Rust
Kategori:Grundstoffer
Kategori:Metaller
kategori:genbrug
kategori:affaldsprodukter
ja:鉄
ko:철
ms:Besi
simple:Iron
th:เหล็ก
MineralStenart, Bjergart, Malm.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Se også
- [http://www.galleries.com/minerals/physical.htm The Physical Characteristics of Minerals]
Kategori:Geologi
Kategori:Mineraler
ja:鉱物
simple:Mineral
th:แร่
MagnetfeltI fysik er et magnetfelt et felt, som omgiver en magnet. Et felt, i denne sammenhæng, er et vektorfelt, som består af vektorer for hvert punkt i rummet, som evt. ændrer sig over tid.
Magnetfelter dannes ved ladning i bevægelse. Ladning og et magnetfelt påvirker hinanden gensidigt, når en af dem er i bevægelse i forhold til den anden. Subatomare partiklers kvantemekaniske spin danner også et magnetfelt og dette er kilden til feltet i ferromagnetisme, som er årsagen til almindelige magneters magnetfelt.
I fjernsynets billedrør anvendes et magnetfelt genereret af 4 afbøjningsspoler til at afbøje elektroner med. Se billedrør.
Se også
- Magnetisme
- elektromagnetisme
- Elektromotor
- Elektromagnet
Kategori:Fysik
ja:磁場
VekselvirkeTo eller flere objekters indbyrdes energiudvekslen.
SuperlederEn superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på nul ohm eller ækvivalent resistivitet på nul Ω · m. En superleder har også Meisner effekt, det vil sige at et magnetfelt vil blive udstødt af den superledende fase.
Se også
- Maglev
- MRI
- Elektrisk leder
- Halvleder
- Elektrisk isolator
- Elektrisk ledning
- Elektrisk kabel
- Elektricitet
- CERN accelerator
- Distribueret elproduktion
- Magnetisme
- elektricitet
- Josephson kontakt
- Dc-squid
Eksterne henvisninger
- [http://www.risoe.dk/aktuelt/news/opslag2003/superleder101003.htm Risø: En superleder transporterer strøm uden tab]
- [http://ntserv.fys.ku.dk/nysyn/forenede.html Forenede Elektroner A/S, om superledning og kvanteteori. Per Hedegård, Ørsted Laboratoriet]
- [http://www.eren.doe.gov/superconductivity/ US, EREN: superconductivity]
- [http://www.superconductors.org/ superconductors.org]
- [http://www.futureenergies.com/print.php?sid=237 Future Energies: Superconducting cables will be used to supply electricity to consumers] Citat: "...Waste is halved..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060145.htm 2003-11-07, ScienceDaily: New Superconductor Study Confirms, Extends Nobel Theory] Citat: "...until a certain threshold is reached and the resistance-free flow of electrons ceases. Just before the collapse, however, the materials undergo a dramatic spike in current, called the peak effect..."
- [http://www.sciam.com/article.cfm?articleID=0009C400-BED3-1C73-9B81809EC588EF21 Scientific American, October 2000, Schrödinger's SQUID, In superconducting loops, electric current flows both ways at once]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040510014333.htm 2004-05-10, Sciencedaily: Superconducting Wire Achieves Major Milestone] Citat: "...second-generation (2G) HTS wire equal to or better than 250 Amperes per centimeter of width...The company's 2G results were achieved through a reel-to-reel liquid deposition production process that has been designed to be scalable to high-volume, low-cost manufacturing..."
Kategori:Faststoffysik
Kategori:Kvantemekanik
Kategori:Elektroniske komponenter
ja:超伝導
Elektrisk strømNår en elektrisk ladning bevæger sig i "samlet flok", kaldes denne samlede ladnings-bevægelse for en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan ikke "stå alene"; det "sidder" altid på en partikel af en eller anden art, f.eks. elektroner eller ioner.
Størrelsen eller omfanget af en elektrisk strøm udtrykkes som den samlede ladning der flyttes pr. tidsenhed. SI-enheden for elektrisk strøm er Ampere; ved en strømstyrke på 1 Ampere flyttes der 1 Coulomb, eller godt seks milliarder milliarder elektroner, hvert sekund.
Metaller er kendetegnet ved, at de rummer mange elektroner som kan bevæge sig frit fra det ene atom i metallet til det næste, og derved blive en del af en elektrisk strøm. Tilstedeværelsen af disse såkaldt frie elektroner gør, at metaller generelt er gode elektriske ledere: Elektriske ledninger er gerne lavet af kobber, som er det næst-bedste metal til at lede strømmen - kun sølv er en lille smule bedre, men til gengæld alt for dyrt.
Helt rent (demineraliseret) vand er i sig selv en dårlig leder, men ved at tilsætte vandet en smule salt, skabes positive og negative ioner, som kan fungere som "ladnings-transportører", og derved forøges vandets ledningsevne drastisk.
Hurtig strøm af langsomme partikler
Når man tænder eller slukker for et elektrisk kredsløb, starter eller stopper den elektriske strøm i hele kredsløbet indenfor en brøkdel af et sekund - selve strømmen ("elektron-bevægelsen") udbreder sig igennem ledningerne med lige knap lysets hastighed. Men de enkelte elektroner (eller ioner) flytter sig i meget små "skridt" ad gangen, så de ender med at flytte sig meget langsomt; denne såkaldte drifthastighed er typisk mindre end en millimeter i sekundet.
For at forstå dette, kan man forestille sig en ledning som et (evt. gennemsigtigt) "rør", fyldt med kugler der passer ind i røret - disse kugler er de frie elektroner i ledningen. Hvis man nu skubber en ny kugle ind i den ene ende af røret, skubber kuglerne inde i røret til hinanden, og den yderste kugle i den modsatte ende skubbes ud af røret. Dette sker nærmest "med det samme" når man putter den nye kugle i, og det er forklaringen på at elektrisk lys tænder med det samme når man trykker på kontakten.
Hvis man nu "mærker" en af kuglerne, f.eks. med en afvigende farve, kan man se hvordan den enkelte kugle rykker én plads fremad for hver ny kugle. Først når der er puttet en hel del nye kugler ind efter den mærkede kugle, kommer den ud af den anden ende: Denne langsomme vandring igennem "lednings-røret" demonstrerer den lave drifthastighed.
Elektricitet og magnetisme
Elektriske strømme er nært knyttet til magnetisme: Hans Christian Ørsted påviste i 1820 hvordan en elektrisk strøm påvirker magnetfeltet omkring lederen, og Michael Faraday demonstrerede, at et varierende magnetfelt skaber tilsvarende varierende strømme i elektriske ledere.
Mere præcist formuleret, skaber en ændring i den elektriske strøm en tilsvarende ændring i magnetfeltet, og omvendt skaber ændringer i magnetfeltet omkring en leder ændringer i strømmen i lederen.
Se også
- Strøm - for andre betydninger.
- Elektricitet, Elektrisk ladning, Elektronik, Ohms lov, vekselstrøm, jævnstrøm
Kategori:Elektroniske begreber og fænomener
ja:電流
ko:전류
ElektromagnetismeElektromagnetismen blev opdaget af H.C. Ørsted i 1820, og en teori, udviklet af James Clerk Maxwell i 1873, forklarer sammenhængen og vekselvirkningen mellem elektricitet og magnetisme. Den grundlæggende tanke i teorien er det elektromagnetiske felt.
Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang elektromagnetisme i to avisartikler i byerne
Trento og Rovereto i maj 1802, hvilket er 2 år efter at voltasøjlen første gang blev konstrueret.
I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme
med 18 år.
Se også
- Elektricitet
- Elektromagnetisk stråling
- almen relativitetsteori
- kvantemekanik
- Elektronik
Kilder/henvisninger
- [http://www.kosmologika.net/Scientists/Maxwell.html Om James Clerk Maxwell]
- [http://www.filosofico.net/romagnosi.htm Om Gian Domenico Romagnosi]
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:電磁気学
ko:전자기학
Elektromagnetisk strålingElektromagnetisk stråling kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed og som formidler energi fra et sted til et andet. Lys er en form af elektromagnetisk stråling. Det teoretiske studium af elektromagnetisk stråling kaldes elektrodynamik og er et underemne af elektromagnetisme.
Enhver elektrisk ladning som accelereres, udsender elektromagnetisk stråling. Når enhver ikke-ohmsk-afsluttet elektrisk ledning (eller andet ledende objekt som f.eks. en radioantenne) leder vekselstrømsenergi, udstråles elektromagnetisk stråling med samme fase og frekvens som vekselstrømmens.
Afhængigt af omstændighederne, kan elektromagnetisk stråling opføre sig som bølger eller som partikler. Som en bølge karakteriseres elektromagnetisk stråling ved en hastighed, amplitude og frekvens (evt. bølgelængde). Når elektromagnetisk stråling betragtes som partikler, også kendt som fotoner, har hver foton en energi, som er relateret til bølgens frekvens og den er givet ved Plancks relation:
E = hν, hvor
- E er fotonens energi.
- h er Plancks konstant: 6,626 × 10-34 J
- s.
- ν er bølgens frekvens.
Senere opdaterede Albert Einstein denne formel til Efoton = hν.
Generelt klassificeres elektromagnetisk stråling ved sin frekvens (bølgelængde) i: radio, mikrobølger, infrarødt lys, synligt lys, ultraviolet lys, røntgen- og gammastråler. Den detaljerede klassifikation er i artiklen: det elektromagnetiske spektrum.
Se også
- solenergi, X-enhed
Eksterne henvisninger
- [http://www.altair.org/ Exploring the electromagnetic spectrums]
Kategori:Fysik
ja:電磁波
ko:전자기파
MaglevMagnetic Levitation: "Magnetsvævebane" hvor vognene elektromagnetisk hæves lidt over skinnerne og hvor magneter på vognene og et vekslende elektrisk induceret magnetfelt under vognene driver dem fremad (ved hjælp af en lineær elektromotor).
En Maglev-bane findes bl.a. ved Birmingham mellem den internationale lufthavn og jerbanestationen.
Siemens har en testbane i Tyskland og man har projekteret en Maglev-bane mellem Hamborg og Berlin.
Se også
- Transport
- Magnetisme
Eksterne henvisninger
- [http://www.maglev.de/ maglev testbane i Tyskland, Japan. Maglev Shanghai (China)].
- [http://www.maglev2000.com/ maglev2000]
- [http://www.foster-miller.com/projectexamples/t_eem_maglev/maglifter.htm Maglifter Launch Assist Technology]
- [http://www.islandone.org/APC/Catapults/02.html Electromagnetic catapults]
-
Kategori:Elektronik
Kategori:Transport
ja:磁気浮上式高速鉄道
MagnetarHvis en magnetar (en slags "SGR", Soft gamma repeater eller "AXP", Anomalous X-ray Pulsar) eksisterer, formodes den at være en speciel type af neutronstjerne som har et stærkt magnetfelt. Teorien omkring disse objekter blev formuleret af Robert Duncan og Christopher Thompson.
Det formodes at hver tiende supernovaeksplosion resulterer i en magnetar i stedet for de mere almindelige neutronstjerner eller pulsarer.
Eksterne henvisninger
- [http://science.msfc.nasa.gov/newhome/headlines/ast20may98_1.htm NASA: "Magnetar" discovery solves 19-year-old mystery] Citat: "...suggested a magnetic field strength of about 800 trillion Gauss...").
- [http://solomon.as.utexas.edu/~duncan/magnetar.html Robert C. Duncan, University of Texas at Austin: 'Magnetars', Soft Gamma Repeaters & Very Strong Magnetic Fields]
- NASA Astrophysics Data System (ADS): [http://adsbit.harvard.edu/cgi-bin/nph-iarticle_query?bibcode=1992ApJ...392L...9D Duncan & Thompson, Ap.J. 392, L9) 1992]
- [http://adsabs.harvard.edu/cgi-bin/nph-bib_query?bibcode=1999ApJ...510L.115K&db_key=AST&high=3eb1acc4ea06362 NASA ADS, 1999: Discovery of a Magnetar Associated with the Soft Gamma Repeater SGR 1900+14]
- [http://physicsweb.org/article/world/16/1/3 Physics Web: January 2003: Strongest magnet in the cosmos] Citat: "...This discovery represents a new frontier in neutron-star astrophysics. Since magnetars slow down rapidly, only a handful of them will be active and observable at any one time..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040108080312.htm 2004-01-09, ScienceDaily: Magnetars, The Most Magnetic Stars Known, More Common Than Previously Thought] Citat: "...Magnetars represent a new way for a star to shine, which makes this a fascinating field..."
Kategori:Astronomi
ja:マグネター
SydpolenDen geografiske sydpol ligger på 90 grader sydlig bredde og er det ene af de to punkter (den geografiske sydpol og nordpol), hvorom Jorden roterer.
Se også
- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, sydpolen, vendekreds, Ækvator
Eksterne henvisninger
- [http://www.cmdl.noaa.gov/obop/spo/livecamera.html South Pole Live Camera]
- Sydpol og nordpols dyrespil: [http://www.bbc.co.uk/nature/blueplanet/ends/flash/polesapart.swf BBC: He has specially selected you for a scientific mission]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/4048985.stm 28 November, 2004, BBC News: Sir Edmund blasts US road to pole] Citat: "...Sir Edmund said the snow highway would spoil the journey to the pole, which he reached 46 years ago...The aim of the 1,600-km (1,000-mile) road is to link McMurdo Station on the Antarctic coast to the Amundsen-Scott base..."
Kategori:Navigation
Kategori:Geografi
ja:南極点
ko:남극점
simple:South Pole
Kategori:Fysik
Kategori:Natur
Kategori:Naturvidenskab
Kategori:Akademiske discipliner
als:Kategorie:Physik
ja:Category:物理学
ko:분류:물리학
ms:Kategori:Fizik
th:Category:ฟิสิกส์
Seznam novozelandskih alpinistovSeznam novozelandskih alpinistov.
H
- Sir Edmund Hillary
Alpinisti
-
tani sylwester Nurkowanie tapety na pulpit gospodarka narty sowacja
|
|
|
|
