Mars er den fjerde planet i vores solsystem, talt fra solen; "nabo-planet" til vores egen planet Jorden i den forstand at Jorden er den tredje planet i solsystemet. Som Jorden har Mars en atmosfære, om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende består af carbondioxid.
Mars drejer sig om sig selv i næsten samme takt som Jorden, så på Mars oplever man et "mars-døgn" der er godt 39½ minut længere end det døgn vi kender på Jorden. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, omfatter 686,9601 jordiske døgn, eller 1 år og ca. 10½ måned. Og fordi Mars' omdrejningsakse ligesom Jordens hælder mod planetens baneplan, har Mars også skiftende årstider; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser når det er vinter, og aftager i udbredelse når det er sommer.
Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af "marsboere" eller "små grønne marsmænd", men med den viden man har i dag, er det tvivlsomt om Mars i dag har nogen som helst livsformer. Til gengæld tyder meget på at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så "våd" som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning end den har i dag — og så fald er det tænkeligt at Mars dengang har været en frodig verden.
Mars-overfladen
Mens den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter der er udjævnet af lavastrømme, består den sydlige halvkugle for det meste af højland, arret af store kratre fra meteornedslag. De to terræntyper ser forskellige ud når man observerer dem fra Jorden, så tidligere troede man at de lysere, lave sletter var "kontinenter" mellem det mørkere højland, som man mente var "have".
Mars har udslukte vulkaner, hvoraf den største, Olympus Mons med 27 kilometer, har rekorden som solsystemets højeste bjerg. Den ligger i et enormt højlandsområde kaldet Tharsis, sammen med flere andre store og ligeledes udslukte vulkaner. Mars byder også på solsystemets største bjergkløft, Valles Marineris, som er 4000 kilometer lang og 7 kilometer dyb: Den er opkaldt efter den ubemandede rumsondeMariner 9 som "opdagede" den.
Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Mars' areografi og areologi (dannet af Ares, den græske krigsgud som svarer til romernes Mars).
Atmosfære
Mars har en ganske tynd atmosfære; trykket, eller "barometerstanden", på Marsoverfladen varierer mellem 7 og 9 hektopascal (det som meteorologerne førhen kaldte for millibar), sammenlignet med "standardværdien" 1013 hektopascal ved Jordoverfladen. Det meste, 95%, af Mars-atmosfæren består af carbondioxid, og modsat Jordens atmosfære beskytter Mars' atmosfære ikke planetens overflade mod solens ultraviolette lys.
På grund af sin større afstand til solen er solstrålingen ved Mars kun ca. 43% af hvad den er i Jordens nærhed, og dertil er den tynde Mars-atmosfære en dårlig varmeisolator: Temperaturerne på Mars er derfor lave; i gennemsnit −60 grader Celsius, med udsving mellem −140 og +20 grader.
Det meste af det vand der findes på Mars, er bundet i planetens to polarkalotter, hvor det findes som "rim", blandet op med frossen carbondioxid eller tøris. Den smule der findes som vanddamp i atmosfæren, danner ind imellem store højtliggende cirrusskyer.
Fra tid til anden bryder kæmpemæssige støv- eller sandstorme løs på Mars: Det kan ses fra Jorden ved at planetskivens overfladetræk udviskes helt eller delvis.
Mars' måner
cirrussky
Mars har månernePhobos og Deimos, græsk for frygt og terror, og de blev begge opdaget i 1877 af Asaph Hall. De er ganske små, irregulære ("kartoffelformede") stenblokke; afhængig af hvor man "tager mål" af dem, måler Phobos mellem 19 og 27 kilometer, og Deimos 10 til 16 kilometer. De er muligvis småplaneter der engang er blevet "indfanget" i Mars' tyngdefelt.
På grund af tidevandskraften vender begge måner altid den samme side mod Mars. Phobos følger et så snævert kredsløb om Mars, at den fuldfører et omløb hurtigere end Mars roterer om sig selv: Set fra Mars-overfladen vil man opleve at Phobos står op over den vestlige horisont, mens Solen og Deimos står op i øst og går ned i vest.
Liv på Mars?
i 1880'erne mente man at have observeret nogle "linjer" på kryds og tværs hen over Mars-overfladen. Disse linjer er siden hen blevet forklaret med optiskeillusioner og begrænsninger i den tids teleskoper, men dengang blev de tolket som kanaler — og "nogen", måske en højere civilisation af marsboere, måtte vel have konstrueret disse kanaler. Formodningerne om højerestående liv på Mars satte sine spor i tidens science fiction, f.eks. H.G. Wells' Klodernes Kamp fra 1898.
Efterhånden som teleskoperne blev bedre, stod det klart at der hverken var kanal-anlæg eller andre spor af civilisationer at se på Mars, og man opdagede hvor ugæstfri forholdene på Mars ville være overfor jordiske livsformer. Lige inden de første rumsonder landede på Mars-overfladen gjorde man sig allerhøjest forhåbninger om simple planter, alger og lignende — langt fra den højtstående, kanal-byggende civilisation man forestillede sig i slutningen af det 19. århundrede.
Måleresultaterne fra sonderne på Mars-overfladen kan ikke entydigt be- eller afkræfte teorien om liv på Mars, men til gengæld har man opdaget en række ting ved Mars der tyder på at der engang i en fjern fortid har været rigeligt med vand: Det sandsynliggør at der engang har været et måske endda frodigt liv på Mars, men noget endegyldigt bevis for dette har man endnu ikke fundet.
Rummissioner til Mars
Jorden og Mars kan kaldes hinandens "nabo-planeter" i og med de to planeter er hhv. den tredje og fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen. Og kulde, sandstorme og vandmangel til trods, er klimaet på Mars meget mere tåleligt for mennesker og maskiner end Jordens "nabo til den anden side"; Venus. Mars er da også det første himmellegeme efter Månen der er besøgt af ubemande rumfartøjer og bliver antagelig også det første himmellegeme ud over vores egen Måne der får besøg af mennesker.
Menneskelige astronauter er meget mere fleksible end de robotter og fjernstyrede apparater vi allerede har sendt til Mars, hvilket efter nogens mening retfærdiggør de større tekniske vanskeligheder der ligger i at holde en besætning i live og i god form under en 2-3 år lang rumflyvning. USA's præsident George W. Bush har den 14. januar2005 talt om mulighederne for en bemandet færd til Mars, og ESA har en langsigtet vision om samme mål, betegnet Aurora-programmet. Robert Zubrin fra Mars Society taler varmt for en "rejseplan" der omtales som Mars Direct: Denne plan betragtes af mange som den den mest praktiske og økonomisk overkommelige fremgangsmåde for en bemandet Mars-færd.
På meget lang sigt, århundrede ude i fremtiden, mener en del videnskabsfolk at Mars kunne blive en koloni beboet af mennesker, eller måske endda ændres ved terraforming til et miljø som mennesker kan leve i direkte, uden brug af rumdragter og hermetisk lukkede boliger med egen atmosfære. Andre videnskabsfolk advarer imod ideen med at terraforme Mars, fordi vi derved afskærer os fra nogensinde at finde evt. oprindelige Mars-livsformer i mylderet af det liv vi i så fald medbringer fra Jorden.
Eksterne henvisninger
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020519&Kategori=RUMFART&Lopenr=105170010&Ref=AR 19.05.2002, Ing.dk: To nye Mars-meteoritter fundet]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040114074023.htm 2004-01-14, ScienceDaily: Mars On Earth? Researchers Find Mars-like Conditions In A South American Desert]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/02/050224112321.htm 2005-03-02, Sciencedaily: Frozen Sea Discovered Near Martian Equator From 3D Images Of Mars Express] Citat: "....possibility of finding life on Mars one step closer...The discovery...of a frozen sea close to the equator of Mars has brought the possibility of finding life on Mars one step closer..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041206192315.htm 2004-12-07, Sciencedaily: Proof Positive: Mars Once Had Water, Researchers Conclude]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4727847.stm 29 July 2005, BBCNews: Ice lake found on the Red Planet]
Kategori:AstronomiKategori:PlaneterKategori:SolsystemKategori:DK5 52.43als:Mars (Planet)ja:火星ko:화성ms:Marikhsimple:Mars (planet)th:ดาวอังคาร
Planet
En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter.
De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur - Venus - Jorden - Mars - Jupiter - Saturn - Uranus - Neptun - Pluto - 2003 UB313 (muligvis tiende planet)
Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden.
Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm.
Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.
- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..."
Kategori:AstronomiKategori:SolsystemKategori:DK5 52.42als:Sonneja:太陽ko:태양ms:Mataharisimple:Sunth:ดวงอาทิตย์zh-min-nan:Ji̍t-thâu
Jorden
Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem.
Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter.
Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.
vand
Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale.
Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×108) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×109) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/].
Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:
Jordens Indre
Indre varme
Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.
Struktur
Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe - 100 to 700 km - Asthenosphere - 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne
Minut er en tidsenhed på 60 sekunder.
En time består af 60 minutter og et kvarter af 15 minutter.
Et klokkeslæt angives ofte enten som antal timer og minutter (14:35) eller timer, minutter og sekunder (14:35:20).
Jordens rotation om sin egen akse er årsag til skiftet mellem nat og dag. I den periode, hvor et sted befinder sig på den belyste side af jorden, har man dag på stedet, mens man har nat i det tidsrum, hvor stedet er på skyggesiden af jorden.
Det tidspunkt, hvor solen står højest på himlen, kaldes sand middag, og tiden fra en sådan til den næste hedder et sandt soldøgn. Et sandt soldøgn har samme længde, men længden af henholdsvis den belyste og den skyggede periode (dag og nat) varierer med årstiderne, og i praksis regnes med et middelsoldøgn med en konstant længde.
Døgnets inddeling i 24 timer stammer fra antikken, hvor man fulgte er tolvtalssystem, som var opfundet af sumererne (jf. minutter, sekunder, månedsantal, grader)
Forskellige kalendersystemer og kulturelle traditioner har forskellige definitioner på årstiderne. De såkaldte astronomiske årstider følger neutrale astronomiske fikspunkter. Ifølge dette system begynder foråret (eller efteråret) ved jævndøgn og ender ved solhverv. Derfor begynder sommeren (eller vinteren) omvendt ved solhverv og ender ved jævndøgn.
Bemærk at det præcise tidspunkt for solhverv og jævndøgn varierer en smule fra år til år (i den gregorianske kalender).
- [http://www.aarhusakademi.dk/intranet/fagene/biologi/Tema/Vestereng/Natur2.html aarhusakademi.dk: Skovens planter og plantesamfund]
ja:季節ko:계절simple:Season
Vulkan
En vulkan er en geologisk formation, der dannes, når magma kommer tæt på en planets overflade.
På Jorden forekommer dette fænomen nær ved grænserne af kontinentalpladerne. Processen starter, når magma stiger op dybt nedefra til overfladen under en vulkan og former et magmakammer. Kammerets magma bliver trykket opad og flyder op gennem afløb som lava eller kan ramme vand og give eksplosive udladninger af vanddamp, magmagasser, vulkansk glas, aske og sten.
sten
Vulkaner forekommer dog også enkelte steder inde midt på kontinentalplader. Dette kaldes et hotspot. Her stiger magma af endnu ukendte årsager op gennem pladen og danner en vulkan. Et hotspot er stationært, hvilket betyder, at efterhånden som kontinentalpladen flytter sig, vil der blive dannet nye vulkaner. Det mest berømte hotspot har skabt øgruppen Hawaii midt i Stillehavet.
Studiet af vulkaner kaldes vulkanologi.
- [http://www.vulkanolog.dk/ Vulkanolog: Hjemmeside for Henning Andersen]
- [http://www.exclusive-design.at/Webcam/html/vulkane_vulcano_lava_hawai.html Vulkane Web Cam´s (tysk - men titlerne er forståelige)]
- [http://www.ssec.wisc.edu/data/volcano.html SSEC - Volcano Watch Satellite Images]
- The ISGS [http://volcanoes.usgs.gov/Products/Pglossary/volcano.html Volcano page]
- [http://www.indianchild.com/volcanoes.htm Volcanoes, volcanoe pictures, eruptions]
- [http://volcanoes.usgs.gov/Products/Pglossary/pglossary.html Glossary of Volcanic Terms from USGS]
- [http://volcano.und.nodak.edu/vwdocs/glossary.html Volcanic and Geologic Terms] from [http://volcano.und.nodak.edu/ Volcano World] - [http://www.und.nodak.edu/ University of North Dakota (UND)]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3183047.stm Television program (BBC) on the prediction of Popocatepetl's 2000 eruption]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040114075413.htm 2004-01-14, ScienceDaily: Team Looking Into How Volcanoes Work] Citat: "...team of scientists who are literally drilling into Mount Unzen, one of Japan’s more active volcanoes, to extract frozen magma from it. Vogel called the work “risky business.”..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/04/040421233011.htm 2004-04-26, ScienceDaily: Classic View Wrong, Scientists Say, Huge Pots Of Magma Not Brewing Under Most Volcanoes] Citat: "...We conclude that volcanoes are more prone to chugging along, producing many small -- though still dangerous -- eruptions such as the 1980 eruption of Mount Saint Helens, rather than huge civilization-destroying eruptions..."
- [http://www.ananova.com/news/story/sm_956463.html?menu=news.scienceanddiscovery nanova.com: Scientists discover new type of volcano]
Kategori:Geologiske formationerKategori:Vulkanerja:火山ms:Gunung berapisimple:Volcanoth:ภูเขาไฟ
Bjerg
Et bjerg er en stor bakke.
Det er omdiskuteret hvilke kriterier der gælder for at en bakke kan kaldes et bjerg. Men der er i vore dage almindelig enighed om at ingen danske bakker kvalificerer sig til titlen, selvom de har et navn hvor ordet bjerg indgår.
Bjerge kan være dannet ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
- Helt nye bjerge, dannet ved forskydninger i jordskorpen er store bakker, med smalle kløfter.
- Midaldrende bjerge har brede dale, fyldt op med grus og sten
- Meget gamle bjerge er klippeknolde, hvor kun det hårdeste står tilbage som øer på en slette. Det vil sige at kløfterne gradvis bliver til dale, som bliver bredere, som vokser sammen til sletter, efterhånden som bjergkammene forsvinder.
Det højeste bjerg i Europa er Mont Blanc. Det højeste i verden er Mount Everest.
Geologi (fra græsk γη (ge) - jorden λογος (logos) - videnskab) er læren om jordens fysiske struktur, f.eks. om de forskellige jordlag, jordens aktivitet f.eks. om vulkaner og jordskælv, og om jordens historie, f.eks. om de forskellige istider og om hvordan de ændrede landskabet.
Tryk er kraft divideret med areal. Således er den afledte SI-enhed for tryk newton pr. kvadratmeter, og denne enhed kaldes for pascal.
Hvis eksempelvis en væske eller en gas opbevares i en beholder, vil den udøve et vist pres på hver arealenhed af de dele af beholderen den er i berøring med; dette pres "mærker" beholderens vægge som en vis kraftpåvirkning pr. arealenhed. Et instrument der måler trykket i beholderen, kaldes et manometer.
Det tryk som Jordens atmosfære øver ved havniveau, varierer med vejret og kan måles med et barometer. Den gennemsnitlige værdi er 101 kPa, se også normaltryk. Til sammenligning er trykket fra en vandsøjle på én meter (ved standardtyngdeacceleration) på cirka 10 kPa.
SI-enheden for tryk er pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter. Pascal er opkaldt efter den franske matematiker og fysikerBlaise Pascal.
I mange sammenhænge er pascal en ret lille enhed, og derfor anvendes multiplaene kilopascal (kPa) og megapascal (MPa) ofte (se kilo- og mega-).
Tidligere brugte man ofte ikke-SI-enheden millibar. Mange meteorologer nærer tilsyneladende så stor nostalgi over for denne enhed at de bevarer den i dag under navnet hektopascal (hPa); på den måde holder de liv i det ellers ikke særligt anvendte SI-præfikshekto-.
1 hPa = 1 mbar.
Det internationalt anerkendte standardtryk er på
: 0,101325 MPa = 101,325 kPa = 1013,25 hPa = 1 atm
hvilket omtrent svarer til det gennemsnitlige tryk ved havoverfladen på Jorden.
Ultraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.
Ultraviolet lys bølgelængder
I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
- UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
- UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
- UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget).
Herudover opdeles UV-lys i:
- nær UV, NUV (380–200 nm).
- ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).
Anvendelser/virkninger
UVA
Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere.
UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe.
Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning.
Nogle dyr, som f.eks. bier, kan se UV lys. Formodentlig hjælper dette dyrene til at finde blomster, og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten.
UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter; derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden for at dæmpe UVA lyset.
UVA og UVB
Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D3-vitaminer.
En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning.
Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. ([http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?name=Pigmentforstyrrelser+&categoryId=559&article=1384 kilde sundhedsguiden.dk]).
Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse.
"Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO2) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.
UVB og UVC
UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.
Kilder/referencer
- [http://www.epa.gov/sunwise/uvradiation.html EPA SunWise UV Radiation]
- [http://www.physlink.com/Education/AskExperts/ae300.cfm Question: What is the wavelength of UVa, UVb, and UVc light measured in nanometers, and frequency (in Hz)?]
For andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning
----
Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.
Lysets egenskaber
Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering.
Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens.
Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:
Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR.
Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuumc:
c = 299.792.458 meter per sekund.
Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret.
Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.
Måling af lys
Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur - belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)
- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..."
Kategori:FysikKategori:Elektromagnetisk spektrumKategori:Økologija:光ko:빛ms:Cahayasimple:Lightth:แสง
Tøris
Tøris er kultveilte i fast form, og fremstilles af flydende kultveilte ved ekspandering.
Ved atmosfærisk tryk har tøris en temperatur på -78,5 °C (eller lavere), hvorfor man bør håndtere tøris forsigtigt og undlade berøring med bar hud.
ja:ドライアイス
En småplanet (asteroide, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen. Der er opdaget mere end 50.000 småplaneter og de fleste befinder sig i et bælte mellem Mars og Jupiter. Den største kendte småplanet er Ceres med en diameter på 933 km.
Se landingen af rumsonden NEAR Shoemaker på småplaneten 433 Eros (1898 DQ).
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Asteroids/ Asteroids]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/asteroids.html Asteroider]
- [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/Kapitel3.html 3. Asteroider og Kometer], [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/index.html Studenterkollokvium: Jorden som skydeskive]
- [http://www.oersted.dtu.dk/PR/presscoverage/dansk_rumsonde_skal_udforske_truende_asteroider.html 8. maj 2002, Dansk rumsonde skal udforske truende asteroider]
- [http://home.worldonline.dk/obeck/univers/univers16.html Asteroider 2]
- [http://www.astroinfo.frip.dk/asteroider.htm Her følger en tabel over de mest kendte (og største) asteroider i Asteroidebæltet]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011206/ramjorden.html Ingeniøren 06/12/2001: Solen presser asteroider mod Jorden]
- [http://www.transhumanist.com/volume4/space.htm]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030512/RUMFART/105160015 Ing.dk, 12.05.2003, Rester fra asteroidekollision regnede ned på jorden] Forskere har fundet beviser for, at der for nogle få millioner år siden fandt et asteroidesammenstød sted tæt ved jorden. Dette skabte en mindre ildregn over Jorden.
Kategori:SolsystemKategori:Småplanetja:小惑星ko:소행성ms:Asteroidsimple:Asteroid
Tidevandskraft
Tidevandskraft er i bund og grund den kraftpåvirkning der er til stede, når to store, tunge legemer kredser om hinanden, som fx Jorden og Månen.
Isaac Newton opdagede populært sagt tyngdekraften og formulerede eftefølgende tre love om krafter, der i dag kendes som Newtons love. En kraft kan enten skubbe eller trække, i en bestemt retning og med en bestemt styrke (Hvilket betyder at en kraft er en vektor). Tyngdekraften er en trækkende kraft og kaldes også for massetiltrækning. Alle legemer og objekter har en tyndekraft, men det er objektets masse der bestemmer hvor stærk kraftpåvirkningen skal være.
Tidevandskraften
Tidevandskraften er et begreb der bedst kan illustreres ved et eksempel. Når Månen kredser omkring Jorden, har begge legemers tyngdekraft en indflydelse på hinanden. Grunden til at tidevandskraften har en mærkbar indflydelse er simpelthen at legemerne har en så stor diameter, at der er stærkere tyngdepåvirkning i den ene side af legemet og mindre tyngdepåvirkning i den anden. Hvis en måne er tilstrækkeligt tæt på sin planet (eller en planet på sin stjerne) kan det resultere i at månen (eller planeten) til sidst bliver revet fra hinanden. Dette er ved at ske for en Mars' måne Phobos.
En af teorierne om oprindelsen af det velkendte asteoridebælte mellem Mars og Jupiter er at alle disse asteroider engang var samlet som én stor planet. Men planeten befandt sig for tæt på Jupiter og blev til sidst revet i stykker af tidevandskraften. Dette er endnu ikke en bekræftet teori, men den er blandt de mere populære.
Kategori:Fysik
16-XX
In matematica 16-XX è la sigla della sezione primaria dello schema di classificazione
MSC dedicata ad anelli associativi e algebre associative.
Questa pagina presenta la struttura ad albero delle sue sottosezioni secondarie e terziarie.
16-XX
::anelli associativi ed algebre associative
::
- 16-00 opere di riferimento generale (manuali, dizionari, bibliografie ecc.)
- 16-01 esposizione didattica (libri di testo, articoli tutoriali ecc.)
- 16-02 presentazione di ricerche (monografie, articoli di rassegna)
- 16-03 opere storiche
- 16-04 calcolo automatico esplicito e programmi (non teoria della computazione o della programmazione)
- 16-06 atti, conferenze, collezioni ecc.
16Bxx
::generalità e miscellanea
- 16B50 metodi e resultati categoriali (vedi anche 18-XX)
- 16B70 applicazioni della logica (vedi anche 03Cxx)
- 16B99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
16Dxx
::moduli, bimoduli ed ideali
- 16D10 teoria generale dei moduli
- 16D20 bimoduli
- 16D25 ideali
- 16D30 anelli semplici ad infinite dimensioni (eccettuato quanto in 16Kxx)
- 16D40 moduli ed ideali liberi, proiettivi e piatti (vedi anche 19A13)
- 16D50 moduli iniettivi, anelli auto-iniettivi (vedi anche 16L60)
- 16D60 moduli semplici e moduli semisemplici, anelli primitivi ed ideali primitivi
- 16D70 struttura e classificazione , decomposizione in somma diretta, cancellazione
- 16D80 altre classi di moduli e di ideali (vedi anche 16G60)
- 16D90 categorie di moduli (vedi anche 16Gxx, 16S90); teoria dei moduli in un contesto categoriale; equivalenza e dualità di Morita
- 16D99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
16Exx
::metodi omologici
::
- 16E05 sizigie, risoluzioni, complessi
- 16E10 dimensione omologica
- 16E20 gruppi di Grothendieck, K-teoria ecc. (vedi anche 18F30, 19Axx, 19D50)
- 16E30 funtori omologici sui moduli (Tor, Ext ecc.)
- 16E40 omologia e coomologia di anelli ed algebre (e.g. di Hochshild, cicliche, diedrali ecc.)
- 16E45 algebre differenziali graduate ed applicazioni
- 16E50 anelli regolari nel senso di von Neumann e loro generalizzazioni
- 16E60 anelli semiereditari ed ereditari, anelli con? ideali liberi, anelli di Silvester ecc.
- 16E65 condizioni omologiche sugli anelli (generalizzazioni degli anelli regolari, di Gorenstein, di Cohen-Macaulay ecc.)
- 16E99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
16Gxx
::teoria delle rappresentazioni degli anelli e delle algebre
- 16G10 rappresentazioni degli anelli artiniani
- 16G20 rappresentazioni delle quivers e degli insiemi parzialmente ordinati
- 16G30 rappresentazioni di ordini, di reticoli e di algebre sopra anelli commutativi (vedi anche 16H05)
- 16G50 moduli di Cohen-Macaulay
- 16G60 tipi di rappresentazione (finita, addomesticata, selvaggia ecc.)
- 16G70 sequenze di Auslander-Reiten (successioni quasi spezzate) e faretre di Auslander-Reiten
- 16G99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
- 16H05 ordini ed aritmetica, algebre separabili, algebre di Azumaya (vedi anche 11R52, 11R54, 11S45)
16Kxx
::anelli con?di divisione ed anelli di Artin semisemplici
::(vedi anche 12E15, 15A30)
- 16K20 anelli di dimensione finita
- 16K40 anelli di dimensione infinita e generali
- 16K50 gruppi di Brauer (vedi anche 12G05, 14F22)
- 16K99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
16Lxx
::anelli locali e loro generalizzazioni
- 16L30 anelli noncommutativi locali e semilocali, anelli perfetti
- 16L60 anelli quasi-di-Frobenius (vedi anche 16D50)
- 16L99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
16Nxx
::radicali e proprietà radicali degli anelli
- 16N20 radicale di Jacobson, quasimoltiplicazione
- 16N40 radicali, insiemi, ideali ed anelli nil e nilpotenti
- 16N60 anelli primi ed anelli semiprimi (vedi anche 16D60, 16U10)
- 16N80 radicali generali ed anelli
- 16N99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
16Pxx
::condizioni catenarie, condizioni di crescita ed altre forme di finitezza
- 16P10 anelli finiti ed algebre di dimensione finita
- 16P20 anelli artiniani e moduli artiniani
- 16P40 anelli noetheriani e moduli nötheriani
- 16P50 localizzazione ed anelli nötheriani (vedi anche 16U20)
- 16P60 condizioni catenarie sugli annullatori e sugli addendi: condizioni tipo Goldie (vedi anche 16U20), dimensione di Krull
- 16P70 condizioni catenarie su altre classi di sottomoduli, di ideali, di sottoanelli ecc.; coerenza
- 16P90 velocità di crescita, dimensione di Gelfand-Kirillov
- 16P99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
16Rxx
::anelli con identità polinomiali
- 16R10 T-ideali, identità, varietà di anelli e di algebre
- 16R20 anelli semiprimi con identità polinomiali, anelli immergibili in matrici sopra anelli commutativi
- 16R30 anelli traccia e teoria degli invarianti
- 16R40 identità diverse da quelle concernenti matrici sopra anelli commutativi
- 16R50 altri generi di identità (polinomiali generalizzate, razionali, involuzioni)
- 16R99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
16Sxx
::anelli ed algebre che emergono da costruzioni varie
- 16S10 anelli determinati da proprietà universali (algebre libere, coprodotti, aggiunta di inversi ecc.)
- 16S15 generazione finita, presentabilità finita, forme normali (lemma del diamante, riscrittura di termini)
- 16S20 estensioni centralizzanti e normalizzanti
- 16S30 algebre inviluppanti universali di algebre di Lie (vedi principalmente 17B35)
- 16S32 anelli di operatori differenziali (vedi anche 13N10, 32C38)
- 16S34 anelli gruppo (vedi anche 20C05, 20C07), anelli di polinomi di Laurent
- 16S35 anelli gruppo ritorti e sghembi, prodotti incrociati
- 16S36 anelli di polinomi ordinari e sghembi ed anelli di semigruppi (vedi anche 20M25)
- 16S37 algebre quadratiche e algebre di Koszul
- 16S38 anelli emergenti?arising dalla geometria algebrica non commutativa
- 16S40 prodotto a sconquasso?ridotto?smash di azioni di Hopf generali (vedi anche 16W30)
- 16S50 anelli di endomorfismi: anelli di matrici (vedi anche 15-XX)
- 16S60 anelli di funzioni, prodotti sottodiretti, fasci di anelli
- 16S70 estensioni di anelli mediante ideali
- 16S80 deformazioni di anelli (vedi anche 13D10, 14D15)
- 16S90 anello massimale di quozienti, teorie di torsione, radicali sulle categorie di moduli (vedi anche 13D30, 18E40)
- 16S99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
16Uxx
::condizioni sugli elementi
- 16U10 domini di integrità
- 16U20 anelli di &O;re, insiemi moltiplicativi, localizzazione di &O;re
- 16U30 divisibilità, domini a fattorizzazione unica (UFD) non commutativi
- 16U60 unità, gruppi di unità
- 16U70 centro, normalizzatore (elementi invarianti)
- 16U80 generalizzazioni della commutatività
- 16U99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
16Wxx
::anelli ed algebre con ulteriori strutture
- 16W10 anelli con involuzione: di Lie, di Jordan e con altre strutture non associative (vedi anche 17B60, 17C50, 46Kxx)
- 16W20 automorfismi ed endomorfismi
- 16W22 azioni dei gruppi e dei semigruppi; teoria degli invarianti
- 16W25 derivazioni, azioni di algebre di Lie
- 16W30 coalgebre, bialgebre, algebre di Hopf (vedi anche 57T05, 16S30, 16S40); anelli, moduli ecc. sui quali agiscono le precedenti strutture
- 16W35 aspetti di teoria degli anelli dei gruppi quantici (vedi anche 17B37, 20G42, 81R50)
- 16W50 anelli graduati e moduli graduati
- 16W55 ``super strutture (o strutture ``sghembe) (vedi anche 17A70, 17C70)
- 16W60 valutazioni, completamenti, serie formali di potenze e costruzioni collegate (vedi anche 13Jxx)
- 16W70 anelli filtrati; tecniche filtazionali e graduate
- 16W80 anelli e moduli topologici ed ordinati (vedi anche 13Jxx)
- 16W99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
16Yxx
::generalizzazioni
::
- 16Y30 quasi-anelli (vedi anche 12K05)
- 16Y60 semianelli (vedi anche 12K10)
- 16Y99 diverso da quanto sopra, ma in questa sezione
- 16Z05 aspetti computazionali degli anelli associativi (vedi anche 68W30)
გენერალ-გუბერნატორი
გენერალ-გუბერნატორი არის დიდი პროვინციების (უმეტესწილად კოლონიალური კონტექსტის) უმაღლესი ამასრულებელი ორგანოს მეთაური.
- რუსეთი - ცარისტულ რუსეთში პროვინციის ან მხარის გამგებელი.
-
