Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Masse (fysik)

Masse (fysik)

I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme. Der er strengt taget to former for masse: #Den træge masse, der populært kan beskrives som legemets modstand mod at ændre hastighed #Den gravitationelle masse, der kort sagt er den faktor der indgår i massetiltrækningsloven. De to masse-begreber er indholdmæssigt helt forskellige, men de mest omhyggelige eksperimenter har vist at de to betydninger giver det samme resultat, indenfor den målenøjagtighed, det har været muligt at opnå. Se også ækvivalensprincippet. I SI-systemet måles masse i kilogram.

Se også


- Masse for andre betydninger
- Massefylde
- vægt
- Gravitation
- Præcession
- Stof

Eksterne henvisninger


- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/Mass.htm Robert Rutkiewicz: Defining Mass] Citat: "...The value of mass is not being redefined. But the concept of mass being a fundamental property is reviewed...A new physical law is postulated: All known particles are elements of momentum moving at a velocity c....This extension is based on special relativity and uses SR equation for mass..." Kategori:Klassisk mekanik ja:質量 ko:질량 ms:Jisim simple:Mass th:มวล

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Centrale teorier

:Klassisk mekanik - Termodynamik - Statistisk mekanik - Elektromagnetisme - Speciel relativitet - Almen relativitetsteori - Kvantemekanik - Kvantefeltteori - Standardmodellen

Foreslåede teorier

:Teorien om alting - Den store samlende teori - M-teori - Tolkning af kvantemekanikken

Begreber

:Stof - Antistof - Partikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) - Boson - Fermion :Symmetri - Bevarelseslove - Masse - Energi - Inerti - Vinkelhastighed - Spin :Tid - Rum - Dimension - Rumtid - Længde - Hastighed - Kraft - Bevægelsesmængde - Impuls :Bølge - Bølgefunktion - Harmonisk oscillator - Magnetisme - Elektricitet - Elektromagnetisk stråling - Temperatur - Entropi - Fysisk information

Naturkræfter

:Gravitation (Tyngdekraft) - Elektromagnetisme - Svag kernekraft - Stærk kernekraft

Partikler

:Atom - Proton - Neutron - Elektron - Kvark - Foton - Gluon - W-boson - Z-boson - Graviton - Neutrino - Partikelstråling

Tabeller

:Fysiske konstanter - Grundlæggende SI-enheder - afledte SI-enheder - SI-præfiks - Konvertering af enheder

Historie

:Fysikkens historie - Kendte fysikere - Nobelprisen i fysik - Alternativ fysik

Beslægtede områder

:Matematisk fysik - Astronomi - Astrofysik- Biofysik - Elektronik - Ingeniørvidenskab - Meteorologi

Uløste problemer

:Fysikkens uløste gåder

Eksterne henvisninger


- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Stof (fysik)

Den moderne synsvinkel på stof er, at det er alle videnskabelige observerbare entiteter. Almindeligvis er stofs definition begrænset til den der forskes i fysikkens. Stof kan opfattes som materiale, der består af subatomare partikler, der er fermioner og som derfor respekterer Paulis udelukkelsesprincip.

Se også


- Stof for andre betydninger.
- Antistof
- Fysik
- Materie
- Materiale
- Masse

Eksterne henvisninger


- [http://www.leksikon.org/art.php?n=4779 Lexikon: Standardmodellen] Citat: "...Bosoner har et heltals spin og følger ikke Paulis udelukkelsesprincip..."
- [http://ntserv.fys.ku.dk/nysyn/node15.html Fysik KU: Kvanteverdenen, Mange identiske partikler] Citat: "...Hvis to ens partikler starter på forskellige steder med hver deres hastighed, så vil man ifølge den klassiske fysik kunne beregne deres fremtidige position helt entydigt, og man vil i princippet aldrig være i tvivl om, hvilken partikel man har med at gøre. I kvantemekanikken må situationen være helt anderledes..." Kategori:Fysik ja:物質 ko:물질 ms:Jirim simple:Matter

Gravitation

I klassisk mekanik er gravitation en tiltrækningskraft som er mellem alle partikler (stof) med masse i universet. Resultatet af gravitationen er tyngdekraften. I Einsteins almene relativitetsteori er gravitation ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.

Gravitation i klassisk mekanik

I klassisk mekanik antages det at tyngdekraftens virkninger udbreder sig øjeblikkeligt i hele universet. Dette er ikke korrekt, men en god antagelse til mange praktiske formål. Tyngdekraften holder objekter på planeternes overflade, og kombineret med inertiens lov er den ansvarlig for at holde objekter i kredsløb om hinanden.

Newtons universelle gravitationslov

Den engelske fysiker Isaac Newton forklarer, "Ethvert objekt i universet tiltrækker ethvert andet objekt med en kraft med retning langs linjen gennem objekternes centre og som er proportional til produktet af deres masser og omvendt proportional til kvadratet af afstanden mellem objekterne.": :F = \frac hvor:
- F = gravitationskraften mellem objekterne i newton.
- m1 = det første objekts masse i kg.
- m2 = det andet objekts masse i kg.
- r = afstanden mellem objekternes massecentre i meter.
- G = Den universelle gravitationskonstant. Den er ca.= 6,67390·10-11 N·m²/kg² Til at starte med havde Newton fundet denne formel for uendeligt små, punktformede legemer - som udgangspunkt burde den altså "kun" kunne bruges på himmellegemer hvis disse var "forsvindende små" sammenlignet med afstanden imellem dem. Det hævdes, at Newton tav om sin formel, indtil han havde bevist at formlen også kan bruges direkte på massecentrene i to kugleformede legemer med homogen massetæthed.

Potentiel energi i tyngdefeltet

To legemer med masserne m1 og m1 i en vis afstand r fra hinanden besidder en vis mængde potentiel energi ("beliggenhedsenergi"), populært sagt fordi det ene legeme kan "falde ned på" det andet. Størrelsen af den potentielle energi alene er altid negativ, og i øvrigt givet ved:
:E_ = -\frac
De to legemer "skylder" tilsyneladende potentiel energi "væk": Hvis deres hastighed er mindre end den såkaldte undvigelseshastighed, besidder de ikke kinetisk energi ("bevægelsesenergi") nok til at opveje "gælden" i potentiel energi. I den situation vil de to legemer bevæge sig i elliptiske baner omkring hinanden, bundet sammen af tyngdekræfterne imellem dem.

Gravitation i den generelle relativitetsteori

Einstein's relativitetsteori forudsiger at gravitationens udbredelseshastighed skal være konsistent med lysets hastighed. Gravitationens udbredelseshastighed kan derfor ikke være større end lysets hastighed (f.eks. øjeblikkelig). lysets hastighed I Einsteins generelle relativitetsteori er gravitationen ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning. Det samme med vores solsystems planeters bane om solen. Planeterne bliver ikke tiltrukket af solen selv, men følger blot rumtidskrumningen som udbreder sig fra solen. Einsteins generelle relativitetsteori er en bedre univers model end den klassiske mekanik, da den er mere konsistent med mange fysiske fænomener - f.eks.:
- Merkurs bane om solen.
- Sorte huller Men der er stadig nogle fysiske fænomener, som endnu ikke er forklaret tilfredsstillende med Einsteins generelle relativitetsteori [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3912.html]

Se også


- Præcession
- Graviton
- Gravitationslinseeffekt

Eksterne henvisninger


- [http://www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger], [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Den+store+ul%F8ste+g%E5de%22+Tyngdeb%F8lger Tyngdebølger - Den store uløste gåde] Kategori:Fysik Kategori:Klassisk mekanik ja:重力

Ækvivalensprincip

Einsteins ækvivalensprincip er en fundamental antagelse i den almene relativitetsteori. Hvis ækvivalensprincippet viser sig ikke at være overholdt, vil det være et hårdt slag for teorien. Einsteins ækvivalensprincip findes i flere udgaver. Man snakker ofte om en stærk og en svag formulering af Einsteins ækvivalensprincip. En mulig formulering af den svage udgave er: "Gravitationen er koblet til alting" Dette skal forstås på den måde at alt stof dels påvirkes af og dels selv er en kilde til et gravitationsfelt eller rettere rumtidskrumning. Man kan derfor ikke skærme af for gravitationen. Man bør bemærke at pga. Einstens berømte relation mellem masse og energi ( E = mc^ ) gælder udsagnet også for energien. Den stærke udgave kan formuleres på følgende måde (med en gravitationel testpartikel forstås en partikel som er under påvirkning af et gravitationsfelt, men som ikke selv bidrager til feltet): "Bevægelsen for en gravitationel testpartikel i et gravitationsfelt, er uafhængig af partiklens masse og sammensætning" Selvom man ikke kan skærme af for gravitationen, kan man ved valg af koordinatsystem lokalt set "fjerne" den (med lokalt forstås, at der er tale om en begrænset del af rummet, hvor ændringen i gravitationsfeltet kan negligeres). En anden formulering ækvivalensprincippet er derfor: "Intet lokalt eksperiment kan skelne ikke-roterende frit fald i et gravitationsfelt fra bevægelse med konstant hastighed i et rum, der ikke er under påvirkning af gravitation" Pga. ligheden i den Newtonske teori mellem tyngdekraften og udtrykket for den resulterende kraft foreslog Einstein også denne formulering af ækvivalensprincippet, der inddrager den specielle relativitetsteori: "Et referencesystem, der bevæger sig med konstant acceleration i forhold til et inertialsystem i den specielle relativitetsteori, er lokalt set identisk med et referencesystem i hvile under påvirkning af et gravitationsfelt" At de sidste to formuleringer er ækvivalente kan ses af følgende tankeeksperiment. Vi forestiller os en rumraket, der befinder sig i en del af rummet, hvor der ikke er nogen gravitationel påvirkning og en elevator, der befinder sig på jorden. En observatør vil ikke være i stand til at afgøre om vedkommende befinder sig i rumraketten under konstant acceleration eller i elevatoren, der holder stille. Tilsvarende kan man heller ikke skelne mellem elevatoren i frit fald (vi ser bort fra luftmodstanden) eller raketten, der bevæger sig med konstant hastighed.

Se også


- Machs princip

Eksterne henvisninger


- [http://physicsweb.org/articles/news/8/11/8/1 16 November 2004, physicsweb: Equivalence principle passes atomic test] Citat: "...Physicists in Germany have used an atomic interferometer to perform the most accurate ever test of the equivalence principle at the level of atoms..."
- [http://web.archive.org/web/20040223110146/www.pa.uky.edu/~cvj/as500_lec6/as500_lec6.html Webarchive backup (uden billeder ((incl. formler)): Lecture 6: The Principle of Equivalence (1): In Which We See Gravity Doing Things To Time], [http://www.pa.uky.edu/~cvj/as500_lec6/as500_lec6.html original adresse] Kategori:Fysik ko:등가 원리

Kilogram

Kilogram (forkortes kg) er den grundlæggende SI-enhed for masse. Kilo er et præfiks, der betyder 1000. Et kilogram er altså 1000 gram.

Definition

Kilogrammet er og meteren var en enhed der er defineret ud fra en prototype, og både det originale kilogram-lod og meterstaven opbevares i Paris. En meter har senere fået en mere reproducerbar definition, men man har stadig ikke fundet nogen reproducerbar erstatning for kilogram-loddet i Paris. Kilogrammet er således den sidste SI-enhed der er defineret ud fra en bestemt genstand (et artefakt). En mere generel definition af kilogrammet er ønskelig således at man ikke er afhængig af et bestemt lods skæbne. Man kan forestille sig kilogrammet fastlagt ved at fiksere en naturkonstant til en bestemt talværdi. En anden mulighed er at definere kilogrammet ud fra atommasser (se også atommasseenhed). Problemet med sådanne generelle definitioner har indtil nu været at de ikke giver samme nøjagtighed som den nuværende kilogramdefinition. Det er fordi man kan veje et lod med større præcision end den præcision man hidtil har kunnet bestemme de relevante konstanter med.

Historie

Den oprindelige definition af grammet var massen af 1 cm³ vand. Men man gik hurtigt over til prototypelodder da den oprindelige definition ikke er så entydig som man skulle tro. Kategori:Grundlæggende SI-enheder Kategori:Masseenheder ja:キログラム ko:킬로그램 simple:Kilogram th:กิโลกรัม zh-min-nan:Kong-kin

Masse

Masse har flere betydninger:
- Masse betegner en større mængde af ens ting. Se Masse (mængde).
- Masse er en fysisk størrelse som måles i SI-enheden kilogram. Se Masse (fysik)
- Masse er en mængde af ensartet, tyktflydende eller formbart materiale. Se Masse (materiale).

Se også


- en masse (med fransk udtale) betyder i store mængder. Se En masse.

Massefylde

Massefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang. Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³. Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra vands overfladespænding. Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.

Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser

Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:

Astronomiske massefylder

Se også


- Gramvægt
- Massetæthed

Kilder/referencer


- [http://www.duffieldtimber.com/glossary.html Duffield Timber - wood importer and sawmiller]
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- [http://www.lenntech.com/Chem-physical-resistance-data-fibres.htm Chemical & Physical Resistance Data for Fibres]
- [http://hypertextbook.com/facts/ The Physics Factbook] f.eks.:
  - [http://hypertextbook.com/facts/1999/KatrinaJones.shtml Density of Concrete]
  - [http://hypertextbook.com/facts/2000/ShirleyLam.shtml Density of Wood]
- [http://www.natural-stone.com/stonesearch.html natural-stone.com], [http://www.natural-stone.com/stonetips.htm Stonetips]
- [http://www.moerchscan.dk/tekspec.htm Lava Pimpsten]
- [http://www.norrareal.stockholm.se/anslagstavla/instiutioner/kemi/grundamne.htm Norra Real Kemi Institutionen: Grundämnen] (størrelsesordensfejl for gasformerne)
- [http://www.cet.sunderland.ac.uk/webedit/allweb/news/Philosophy_of_Science/PIRT2002/londres2002-2.doc COLLAPSING STARS (doc)] Atomkernemassefylde.
- [http://www.geocentricity.com/geocentricity/nieto.html Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede.] Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- [http://www.periodic-table.org.uk/element-radon.htm The Element Radon]
- [http://www.alulight.com/english/products/sound.htm Sound Absorption. alulight international] Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- [http://www.fc-beton.dk/showcontent.asp?DocumentID=23 fc-beton.dk: Leca]

Ekstern henvisning


- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen] Kategori:Klassisk mekanik ms:Ketumpatan ja:密度

Vægt (fysik)

Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt. Alligevel er »vægt« (som fysisk størrelse) et flertydigt begreb.
- I daglig tale bruges det om stofmængder - i situationer hvor fysikere i stedet ville tale om masse. Med denne fortolkning har vægt SI-enheden kilogram.
- I nogen sammenhænge forstås »vægten« af et givet legeme som den kraft, som gravitationen udøver på det pågældende legeme. Vægt er altså en kraft, og SI-enheden for vægt er således newton, N, (kg·m·s−2).
- Andre igen mener at ovenstående retteligt bør kaldes for tyngdekraften på et legeme, og bruger betegnelsen »vægt« (af et legeme) om den masseangivelse man får, når man vejer legemet på en vægt der er kalibreret til den tyngdeacceleration der hersker ved jordoverfladen. Med denne terminologi gælder, at selv om en måneastronaut har den samme masse på Jorden som på Månen, så er hans/hendes vægt på Månen kun ca. en sjettedel af hvad den er på Jorden, på grund af Månens svagere tyndeacceleration ved overfladen. Og i denne fortolkning får vægt igen SI-enheden kilogram. For legemer her på Jorden er der en nogenlunde konstant sammenhæng mellem masse og vægt: Jordens tyngdeacceleration (g) på ca. 9,82 m/s2 vil påvirke et legeme med massen 1 kg med en kraft på 9,82 newton (N). Tyngdeaccelerationen kan dog variere alt efter geografisk placering i forhold til ækvator samt den geologiske sammensætning af jordskorpen.

Sammenligning af vægt

Herunder følger en oversigt over vægten af et legeme på forskellige objekter i vort solsystem, i forhold til vægten på Jorden:

Se også


- Andre betydninger af vægt Kategori:Klassisk mekanik ja:重さ

Gravitation

I klassisk mekanik er gravitation en tiltrækningskraft som er mellem alle partikler (stof) med masse i universet. Resultatet af gravitationen er tyngdekraften. I Einsteins almene relativitetsteori er gravitation ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.

Gravitation i klassisk mekanik

I klassisk mekanik antages det at tyngdekraftens virkninger udbreder sig øjeblikkeligt i hele universet. Dette er ikke korrekt, men en god antagelse til mange praktiske formål. Tyngdekraften holder objekter på planeternes overflade, og kombineret med inertiens lov er den ansvarlig for at holde objekter i kredsløb om hinanden.

Newtons universelle gravitationslov

Den engelske fysiker Isaac Newton forklarer, "Ethvert objekt i universet tiltrækker ethvert andet objekt med en kraft med retning langs linjen gennem objekternes centre og som er proportional til produktet af deres masser og omvendt proportional til kvadratet af afstanden mellem objekterne.": :F = \frac hvor:
- F = gravitationskraften mellem objekterne i newton.
- m1 = det første objekts masse i kg.
- m2 = det andet objekts masse i kg.
- r = afstanden mellem objekternes massecentre i meter.
- G = Den universelle gravitationskonstant. Den er ca.= 6,67390·10-11 N·m²/kg² Til at starte med havde Newton fundet denne formel for uendeligt små, punktformede legemer - som udgangspunkt burde den altså "kun" kunne bruges på himmellegemer hvis disse var "forsvindende små" sammenlignet med afstanden imellem dem. Det hævdes, at Newton tav om sin formel, indtil han havde bevist at formlen også kan bruges direkte på massecentrene i to kugleformede legemer med homogen massetæthed.

Potentiel energi i tyngdefeltet

To legemer med masserne m1 og m1 i en vis afstand r fra hinanden besidder en vis mængde potentiel energi ("beliggenhedsenergi"), populært sagt fordi det ene legeme kan "falde ned på" det andet. Størrelsen af den potentielle energi alene er altid negativ, og i øvrigt givet ved:
:E_ = -\frac
De to legemer "skylder" tilsyneladende potentiel energi "væk": Hvis deres hastighed er mindre end den såkaldte undvigelseshastighed, besidder de ikke kinetisk energi ("bevægelsesenergi") nok til at opveje "gælden" i potentiel energi. I den situation vil de to legemer bevæge sig i elliptiske baner omkring hinanden, bundet sammen af tyngdekræfterne imellem dem.

Gravitation i den generelle relativitetsteori

Einstein's relativitetsteori forudsiger at gravitationens udbredelseshastighed skal være konsistent med lysets hastighed. Gravitationens udbredelseshastighed kan derfor ikke være større end lysets hastighed (f.eks. øjeblikkelig). lysets hastighed I Einsteins generelle relativitetsteori er gravitationen ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning. Det samme med vores solsystems planeters bane om solen. Planeterne bliver ikke tiltrukket af solen selv, men følger blot rumtidskrumningen som udbreder sig fra solen. Einsteins generelle relativitetsteori er en bedre univers model end den klassiske mekanik, da den er mere konsistent med mange fysiske fænomener - f.eks.:
- Merkurs bane om solen.
- Sorte huller Men der er stadig nogle fysiske fænomener, som endnu ikke er forklaret tilfredsstillende med Einsteins generelle relativitetsteori [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3912.html]

Se også


- Præcession
- Graviton
- Gravitationslinseeffekt

Eksterne henvisninger


- [http://www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger], [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Den+store+ul%F8ste+g%E5de%22+Tyngdeb%F8lger Tyngdebølger - Den store uløste gåde] Kategori:Fysik Kategori:Klassisk mekanik ja:重力

Præcession

Præcession er et fysisk fænomen der viser sig, når et roterende objekt's akse "slingrer" mens den udsættes for en udefrakommende kraftpåvirkning. Fænomenet ses almindeligvis med en snurrende snurretop, men faktisk kan alle roterende objekter udvise præcession. Relaterede artikler:
- Gravitation
- Gyrokompas
- Gyroskop
- Rumtid
- Snurretop
- Inertimoment
- Impulsmoment

Eksterne henvisninger


- The Department of Physics at the University of Virginia: [http://demolab.phys.virginia.edu/demos/pictures/1q50-23.mpg Precession of Spinning Wheel] (film 1), Hoved adresse: [http://demolab.phys.virginia.edu/demos/demos.asp Lecture Demonstrations Laboratory]
- Georgia State University, Departement of Physics and Astronomy: [http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/rotv3.html#c1 Precession of Spinning Wheel] (film 2), Hoved adresse: [http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/hph.html Carl Rod Nave: HyperPhysics Concepts]
- [http://www.colorado.edu/physics/phys7840/phys7840_fa02/precess/node1.html Gyroscopic Precessions and Gravitomagnetic] Kategori:Fysik ja:歳差 ko:세차운동

Subatomar partikel

Partikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

I fysikken kan partikler have følgende 4 fundamentale vekselvirkningsegenskaber i partikelfysikkens Standardmodel. Det skal bemærkes at gravitation er selvstændig, da den ikke er indeholdt i Standardmodellen (kilde: [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]):
- Egenskaber
  - Elektromagnetisme. (Teori: QED). Påvirker partikler med ladning - vekselvirkningskvant; foton.
  - Svage kernekraft. Påvirker partikler med Flavor - vekselvirkningskvanter; W og Z bosoner.
  - Stærke kernekraft. (Teori: QCD).
    - Fundamentale stærke kernekraft. Påvirker partikler med farveladning; kvarker og gluoner - vekselvirkningskvant; gluon.
    - Residuelle stærke kernekraft. Påvirker partikler med ??; hadroner - vekselvirkningskvant; meson.
  - Gravitation. Påvirker alt med en masse eller energi (dvs. alle subatomare partikler) - vekselvirkningskvant; graviton (som endnu ikke er eksperimentelt påvist).

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

I fysikken forsøger man bl.a. at finde ud af om nogle af de kendte 4 fundamentalkrafter kan forenes, med det formål at finde en bedre samlet teori. Det er lykkedes for elektromagnetismen og den svage kernekraft, at få dem samlet i den fælles elektrosvage vekselvirkning. De 2 resterende teorier teorien om alting og den store samlende teori er ikke realiseret endnu.
- Egenskaber
  - (Formodet teori: Teorien om alting)
    - (Formodet teori: Den store samlende teori, GUT)
      - Elektrosvage vekselvirkning. (Accepteret teori: GSW)
      -
- Elektromagnetisme
      -
- Svage kernekraft
      - Stærke kernekraft
      -
- Fundamentale stærke kernekraft
      -
- Residuelle stærke kernekraft
    - Gravitation

Partikelklassifikation

Stofs subatomare partikler består af elementarpartikler og de subatomare partikler kan klassificeres i:
- Subatomar partikel
  - Stof
    - Fermioner, (stofpartikler der har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
      - Baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft) f.eks. hadroner dvs. protoner og neutroner.
      -
- Kvarker: u-kvark, d-kvark, c-kvark, s-kvark, t-kvark, b-kvark og deres antipartikler.
      - leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft): elektroner, myoner, tauoner, elektronneutrinoer, myonneutrinoer, tauonneutrinoer og deres antipartikler.
    - Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
      - (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner)

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

PartikelKvarkerMasse·c2 Halveringstidel.lad./|e| strangenessAntipartikel
Positiv pionπ+ud 139 MeV2,6
- 10-8s		+ 10Negativ pion
Negativ pionπ-ud- 10Positiv pion
Neutral pionπ0uu+dd 135 MeV8,3
- 10-17s		00 
Positiv kaonK+us 494 MeV1,2
- 10-8s		+ 1+ 1Negativ kaon
Negativ kaonK-us- 1- 1Positiv kaon
Neutral kaonK0ds 498 MeV5,2
- 10-8s og 8,9
- 10-11s		0+ 1Anti-kaon
Anti-kaonK0ds0- 1Neutral kaon
Jot-PsiJ/Ψcc3097 MeV0,8
- 10-20s		00 
Y(3940)Y(3940)cc3940 MeV 
YpsilonYbb9460 MeV1,3
- 10-20s		00 
I tabellen er symbolet for anti-kaonen vist med understregning. I litteratur anvender man overstregning, men det har HTML endnu ikke mulighed for. Den neutrale kaon og anti-kaon findes i to forskellige versioner med forskellig halveringstid. De neutrale pioner, jot-psi og ypsilon er deres egne antipartikler. I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget nye partikler, som består af 2 kvarker:
- [http://physicsweb.org/article/news/8/6/11 18 June 2004, PhysicsWeb: New particle baffles physicists]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/5/11/1 18 May 2005, PhysicsWeb: Particle physicists discover new meson] Citat: "...the first "hybrid meson"..."

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

PartikelKvarker Masse·c2Halveringstid Spin/(h/2π) el.lad./|e|strangenesscharme
Protonpuud 938,3 MeVstabil eller > 1032 år1/2+ 100
Neutronnudd 939,6 MeV932 s1/2000
LambdaΛuds1116 MeV2,6
- 10- 10s		1/20- 10
Sigma-plusΣ+uus1189 MeV0,8
- 10- 10s		1/2+ 1- 10
Sigma-nulΣ0uds1192 MeV5,8
- 10- 20s		1/20- 10
Sigma-minusΣ-dds1197 MeV1,5
- 10- 10s		1/2- 1- 10
Xi-nulΞ0uss1315 MeV2,9
- 10- 10s		1/20- 20
Xi-minusΞ-dss1321 MeV1,6
- 10- 10s		1/2- 1- 20
Omega-minusΩ-sss1671 MeV0,9
- 10- 10s		3/2- 1- 30
Lambda-C-plusΛC+udc2282 MeV2,3
- 10- 13s		1/2+ 10+ 1

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget partikler, som formodentlig består af 4 kvarker:
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3277579.stm 18 November, 2003, BBCNews: Scientists find mystery particle] Citat: "...To explain it, theoretical physicists may have to modify their theory of the colour force; or make X(3872) the first example of a new type of meson, one that is made from four quarks (two quarks and two antiquarks)...".
  - [http://www.physicsweb.org/article/news/7/11/7 14 November 2003, Physics Web: New particle turns up in Japan] Citat: "...X(3872)..."
  - [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0309032 8 Sep 2003, High Energy Physics: Observation of a narrow charmonium-like state in exclusive B+ -> K+ pi+pi- J/psi decays]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/643-1.html June 26, 2003, Physics News Update: The Meson Ds(2317)]
PartikelKvarker Masse·c2Halveringstid Spin/(h/2π) el.lad./|e|strangenesscharme
X(3872) "mystery meson"?
      - 		3872 MeV?????
Ds(2317)?
      - 		2317 MeV?????

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

I disse www-sider fortælles, at der er blevet opdaget flere partikler, som består af 5 kvarker:
- [http://physicsweb.org/articles/world/18/2/4 Physics in Action: February 2005: Do pentaquarks really exist?] Citat: "...Results from a growing number of experiments at laboratories around the world are casting doubt on the recent discovery of particles containing five quarks..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/3/18 CERN Courier: The challenge of the pentaquarks]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040126072245.htm 2004-01-26, Sciencedaily: The Pentaquark: The Strongest Confirmation To Date]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/644-1.html Number 644 #1, June 30, 2003, Physics News Update: A Five-Quark State Has Been Discovered].
  - [http://www.phy.ohiou.edu/%7Ehicks/thplus.html Kenneth Hicks: Physicists Find Evidence for an Exotic Baryon]
  - [http://www.physicstoday.org/vol-56/iss-9/p19.html Physics today, September 2003: Four Experiments Give Evidence of an Exotic Baryon With Five Quarks]
- [http://www.cerncourier.com/main/article/43/10/1 December 2003, CERN Courier: New five-quark states found at CERN]
  - [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0310014 (hep-ex/0310014) Observation of an Exotic S = -2, Q = -2 Baryon Resonance in Proton-Proton Collisions at the CERN SPS]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/3/9 17 March 2004, Physics Web: Charmed pentaquark appears at DESY]
  - [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0403017 hep-ex/0403017: Evidence for a Narrow Anti-Charmed Baryon State]
PartikelKvarker Masse·c2Halveringstid Spin/(h/2π) el.lad./|e|strangenesscharme
Theta-plusΘ+uudds 1540 MeV??+1+1?
Xi-minus-minusΞ- -ddssu? MeV??-2-2?
Xi-zeroΞ0dussd 1862 MeV??0-2?
"Charmed pentaquark"?uuddc 3099 MeV????-1

Se også


- Elementarpartikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Fysik
- Kvantemekanik

Eksterne henvisninger


- [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]
- [http://www.nakskov-gym.dk/fysik/la/partikelfysik_webmappe/partikelfysik_hovedside.htm Nakskov Gymnasium: Partikelfysik]
- [http://www.astro-w.dk/rummet/universet/ AstronomyWebsite - The way to heaven...]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/forenet.htm (Ukendt oversætter) Steven Weinberg: En forenet fysik i år 2050?]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://cft.fis.uc.pt/eef/ Eef van Beveren]
- [http://unisci.com/stories/20013/0828012.htm UniSci: Anti-Proton Mass And Charge Measured For First Time] Citat: "...In this case, the values agree with those of the proton (allowing for the opposite charge) to within 60 parts per billion...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1504267.stm 22 August, 2001, BBCNews: Physicists make 'strange' matter] Citat: "...Strange matter, however, is composed of up, down, and strange quarks...."
- [http://unisci.com/stories/20021/0121021.htm 21-Jan-2002 UniSci: Quantum Gravitational States Observed For First Time] Citat: "...The researchers report seeing a minimum (quantum) energy of 1.4 picoelectron volts (1.4 x 10^-12 eV)..."
- [http://lhcb-public.web.cern.ch/lhcb-public/html/cpviolationtoc.htm LHCB: Everything you ever wanted to know about CP violation and never dared to ask]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/291299.stm BBC News 5-3-1999: 'Sensational' anti-matter discovery] "...The phenomenon they think they spotted is technically called direct Charge-Parity (CP) violation. It means that particles behave differently if you swap matter for anti-matter and also swap left and right. ...The observation of direct CP violation is an exciting one for physicists as it disagrees with all the currently held theories about the nature of matter. "
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://jgalvez.home.cern.ch/jgalvez/School/pdf/LM-WeakIteractions.pdf Jose Galvez: Chapter 1 Electrodynamics (pdf)]
- [http://web.mit.edu/redingtn/www/netadv/qft.html Annotated Physics Encyclopædia: Quantum Field Theory]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://bloodaxe.phyast.pitt.edu/exotica/bib/MultiPh.html Multiquarks: Phenomenology] Kategori:Kvantemekanik

Lysets hastighed

Lysets hastighed er ifølge fysikken konstant i et givent medie eller fravær af medie. Lyset udbreder sig med en konstant hastighed c i vakuum. Ligegyldigt hvorfra og med hvilken hastighed man observerer et objekt der udsender lys (elektromagnetiske bølger), vil man altid måle hastigheden af lyset til den samme værdi. Intet kan flytte sig hurtigere end c. Værdien er præcis: : c = 299.792.458 meter pr. sekund eller omkring tredive centimeter pr. nanosekund (ns).

Se også


- Foton
- Kvantemekanisk tunnelering
- Lene Vestergaard Hau

Eksterne henvisninger


- [http://world.std.com/~sweetser/PopScience/speed/speed.html Speed of Light According to René Magritte] Citat: "...Everyone agrees that for light, time is space. For objects that are not light, objects with mass, the object has more time than space..."The speed of light 'c' is not a velocity."..." Kategori:Fysik als:Lichtgeschwindigkeit ja:光速度 ko:빛의 속도 ms:Kelajuan cahaya simple:Speed of light

طاقة شمسية

تعتبر الطاقة الشمسية الطاقة الأم فوق كوكبنا حيث تنبعث من أشعتها كل الطاقات فوقه . لأنها تسير كل ماكينات وآلية الأرض بتسخين الجو المحيط واليابسة وتولد الرياح وتصريفها , وتدفع دورة تدوير المياه , وتدفيء المحيطات ,وتنمي النباتات وتطعم الحيوانات . ومع الزمن تكون الوقود الإحفوري في باطن الأرض . وهذه الطاقة يمكن تحويلها مباشرة أو بطرق غير مباشرة لحرارة وبرودة وكهرباء وقوة محركة .وأشعة الشمس أشعة كهرومغناطيسية.وطيفها المرئي يشكل 49%والغير مرئي كالأشعة الفوق بنفسجية يشكل 2% و الأشعة دون حمراء 49%. والطاقة الشمسية تختلف حسب حركتها وبعدها من الأرض. وتختلف كثافة أشعة الشمس وشدتها فوق خريطة الأرض حسب فصول السنة فوق نصفي الكرة الأرضية وبعدها عن الأرض وميولها ووضعها فوق المواقع الجغرافية طوال النهار أو خلال السنة, وحسب كثافة السحب التي تحجبها. لأنها تقلل أو تتحكم في كمية الأشعة التي تصل لليابسة . عكس السماء الصحوة الخالية من السحب أو الأدخنة. وأشعة الشمس تسقط علي الجدران والنوافذ واليابسة والبنايات والمياه, وتمتص الأشعة وتخزنها في كتلة (مادة) حرارية Thermal mass. وهذه الحرارة المخزونة تشع بعد ذلك داخل المباني . وتعتبر هذه الكتلة الحرارية نظام تسخين شمسي يقوم بنفس وظيفة البطاريات في نظام كهربائي شمسي(الفولتية الضوئية ).فكلاهما يختزن حرارة الشمس لتستعمل فيما بعد. و المهم معرفة أن الأسطح الغامقة تمتص الحرارة ولاتعكسها كثيرا , لهذا تسخن . عكس الأسطح الفاتحة التي تعكس حرارة الشمس لهذا لاتسخن . و الحرارة تنتقل بثلاث طرق ,إما بالتوصيل conduction من خلال مواد صلبة, أو بالحمل convection من خلال الغازات, أوالسوائل , أو بالإشعاع radiation. ومن هنا نجد الحاجة لإنتقال الحرارة بصفة عامة لنوعية المادة الحرارية التي ستختزنها, لتوفير الطاقة وتكاليفها .لهذا توجد عدة مباديء يتبعها المصممون لمشروعات الطاقة الشمسية, من بينها قدرة المواد الحرارية المختارة, علي تجميع وتخزين الطاقة الشمسية حتي في تصميم البنايات واختيار مواد بنائها حسب مناطقها المناخية سواء في المناطق الحارة أو المعتادة أو الباردة . كما يكونون علي بينة بمساقط الشمس علي المبني والبيئة من حوله كقربه من المياه واتجاه الريح والخضرة ونوع التربة,والكتلة الحرارية التي تشمل الأسقف والجدران وخزانات الماء. كل هذه الإعتبارات لها أهميتها في إمتصاص الحرارة أثناء النهار وتسربها أثناء الليل.

مصدر

مجلة العلم مقالات أحمد محمد عوف تصنيف:شمس تصنيف:طاقة

Varsovia hotel Online Casinos sylwester w grach tapety na pulpit wakacje jastrzbia gra










































:: RELATED NEWS ::
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org