Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Massefylde

Massefylde

Massefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang. Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³. Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra vands overfladespænding. Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.

Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser

Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:

Astronomiske massefylder

Se også


- Gramvægt
- Massetæthed

Kilder/referencer


- [http://www.duffieldtimber.com/glossary.html Duffield Timber - wood importer and sawmiller]
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- [http://www.lenntech.com/Chem-physical-resistance-data-fibres.htm Chemical & Physical Resistance Data for Fibres]
- [http://hypertextbook.com/facts/ The Physics Factbook] f.eks.:
  - [http://hypertextbook.com/facts/1999/KatrinaJones.shtml Density of Concrete]
  - [http://hypertextbook.com/facts/2000/ShirleyLam.shtml Density of Wood]
- [http://www.natural-stone.com/stonesearch.html natural-stone.com], [http://www.natural-stone.com/stonetips.htm Stonetips]
- [http://www.moerchscan.dk/tekspec.htm Lava Pimpsten]
- [http://www.norrareal.stockholm.se/anslagstavla/instiutioner/kemi/grundamne.htm Norra Real Kemi Institutionen: Grundämnen] (størrelsesordensfejl for gasformerne)
- [http://www.cet.sunderland.ac.uk/webedit/allweb/news/Philosophy_of_Science/PIRT2002/londres2002-2.doc COLLAPSING STARS (doc)] Atomkernemassefylde.
- [http://www.geocentricity.com/geocentricity/nieto.html Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede.] Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- [http://www.periodic-table.org.uk/element-radon.htm The Element Radon]
- [http://www.alulight.com/english/products/sound.htm Sound Absorption. alulight international] Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- [http://www.fc-beton.dk/showcontent.asp?DocumentID=23 fc-beton.dk: Leca]

Ekstern henvisning


- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen] Kategori:Klassisk mekanik ms:Ketumpatan ja:密度

Masse fysik

I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme. Der er strengt taget to former for masse: #Den træge masse, der populært kan beskrives som legemets modstand mod at ændre hastighed #Den gravitationelle masse, der kort sagt er den faktor der indgår i massetiltrækningsloven. De to masse-begreber er indholdmæssigt helt forskellige, men de mest omhyggelige eksperimenter har vist at de to betydninger giver det samme resultat, indenfor den målenøjagtighed, det har været muligt at opnå. Se også ækvivalensprincippet. I SI-systemet måles masse i kilogram.

Se også


- Masse for andre betydninger
- Massefylde
- vægt
- Gravitation
- Præcession
- Stof

Eksterne henvisninger


- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/Mass.htm Robert Rutkiewicz: Defining Mass] Citat: "...The value of mass is not being redefined. But the concept of mass being a fundamental property is reviewed...A new physical law is postulated: All known particles are elements of momentum moving at a velocity c....This extension is based on special relativity and uses SR equation for mass..." Kategori:Klassisk mekanik ja:質量 ko:질량 ms:Jisim simple:Mass th:มวล

Rumfang

Rumfang (også kaldet volumen) er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt legemes overflade. I formler benyttes ofte betegnelsen V for rumfanget. Der findes mange forskellige enheder til angivelse af mål for rumfang. Mange af de ældre rumfangenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks er derimod ens overalt:
- Afledt SI-enhed for rummål:
  - Kubikmeter, m³. Dette er den officielt anerkendte SI-enhed. Den kan have et SI-præfiks og se således ud: dm³ (1 m³ = 1000 dm³).
- Ikke-SI-enheder i anvendelse i dag:
  - Liter (1 liter = 1 dm³)
  - Registerton
- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til m³:
  - Andre i almindelig brug i dag, især i udlandet:
    - kubikfod (eng. cubic foot, cubic feet)
    - kubik-yard (eng. cubic yard)

Beregning af rumfang

Rumfanget af nogle geometriske figurer beregnes således: For uregelmæssige legemer må rumfanget beregnes ved brug af integration.

Ældre enheder


- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til m³:
  - Ældre enheder, som ikke anvendes særligt meget i dag:
    - Pægl (0,00024 )
    - Pot (0,00097 ) = 4 pægle
    - Album (0,00145 )
    - Kande (0,00193 )
    - Ottingkar (0,00217 )
    - Fjerdingkar (0,00435 )
    - Viertel (0,00773 ) = 8 potter = ¼ dansk kubikfod
    - Otting (0,01642 )
    - Skæppe (0,01740 )
    - Bimpel (0,01883 )
    - Kubikfod (0,03090 ) = 32 potter
    - Fjerding (0,03285 )
    - Anker øl (0,03766 ) = 39 potter
    - Tønde tjære (ca. 0,116 )
    - Tønde øl (0,13140 ) = 136 potter
    - Tønde korn (0,13920 )
    - Ahm vin (0,15064 )
    - Tønde kul (ca. 0,170 )
    - Oksehoved (0,22596 ) = 6 ankre
    - Kubikalen (0,24720 ) = 256 potter
    - Fad øl (0,26278 )
    - Fad korn (0,26278 )
    - Fad vin (0,90383 )
    - Læster (ca. 1,24 )

Rummeter

Ved opmåling af træ til brug som brænde benyttes betegnelsen rummeter, der er betegnelsen for 1x1x1 m stablet brænde, før det er kløvet. Denne enhed betegnes også skovrummeter. Der findes også en kasserummeter, som er betegnelsen på 1x1x1 m kløvet brænde, som er hældt i en kasse af denne størrelse »hulter til bulter«. En kasserummeter udgør som tommelfingerregel ca. 70% af en skovrummeter. 1 skovrummeter indeholder altså mest brænde og svarer til ca. 1,4 kasserummeter.

Se også


- Flademål, Længdemål, tidsenheder, arealenheder, arealmål, masseenheder, energienheder, vinkelenheder, Geometri, Danske enheder Kategori:Rumfangsenheder Kategori:Gamle danske enheder Kategori:US enheder Kategori:Engelske enheder ja:体積 simple:Volume

Væske

En væske er en flydende masse, der har et fast rumfang men ikke nogen afgrænset form. - Nudansk Ordbog

Se Også


- Vand
- Flydende form

Temperatur

Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder. Temperatur kan måles på forskellige måder, men generelt kaldes et instrument til måling af temperatur for et termometer. Gennem tiderne er der blevet brugt en lang række forskellige temperaturskalaer, hvoraf man i Danmark og det meste af Europa kender og primært anvender Celsius-skalaen. Dertil findes fahrenheit-skalaen, som bruges i engelsktalende lande, samt Réaumur- og Rankine-skalaerne. I mange teknisk-videnskabelige sammenhænge anvendes den såkaldte kelvin-skala - en temperatur udtrykt i Kelvin-grader omtales også som absolut temperatur.

Termisk energi i stoffet

Hvis en stofansamling rummer en vis mængde termisk energi, vil stoffets atomer eller molekyler bevæge sig - jo højere temperetur, desto mere bevægelse. Da atomerne/molekylerne ikke kan "sidde mere stille" end det at være helt ubevægelige, findes der en nedre grænse for temperatur: Denne grænse kaldes for det absolutte nulpunkt, og udtrykt på Celsiusskalaen ligger dette punkt ved -273,15°. I gasser er temperaturen direkte proportional med de enkelte atomers/molekylers gennemsnitlige bevægelsesenergi. Læren om temperaturs egenskaber kaldes termodynamik.

Strålingstemperatur

Legemer ved alt andet end det absolutte nulpunkt udsender elektromagnetisk stråling i et spektrum som er karakteristisk for legemets temperatur; dette giver mulighed for at bestemme et legemets overfladetemperatur fra afstand, uden at berøre legemet med et termometer - for eksempel har man på denne måde fastslået overfladetemperaturerne for stjerner der befinder sig snesevis af lysår fra Jorden.

Praktiske betragtninger

Celsius-skalaen går fra 0°C (frysepunktet) til 100°C (kogepunktet).
Dividér Celsius-temperaturen med 5, gang med 9 og slut af med at addere 32, så har du temperaturen i Fahrenheit. Eksempel: 25°C = 77°F Fahrenheit-skalaen går tilsvarende fra 32°F til 212°F.
Træk 32 grader fra Fahrenheit-temperaturen, dividér med 9 og gang med 5 - så får du temperaturen i Celsius. Eksempel: 100°F = 37,5°C

Se også


- Centrumtemperatur
- Feber
- Kropstemperatur
- Stuetemperatur
- Stegetemperatur

Eksterne henvisninger


- Kirstine Meyer, Temperaturbegrebets udvikling gennem tiderne samt dets sammenhæng med vexlende forestillinger om varmens natur (disputats), 1909.
- [http://www.chemie.fu-berlin.de/chemistry/general/units_en.html#temp Celsius, Fahrenheit, Kelvin, Réaumur, and Rankine Temperature Conversion]
- [http://www.dmi.dk Vejr for enhver handler om temperaturen målt i grader (notation: °)] Kategori:Termodynamik Kategori:DK5 53.5 ja:温度 ko:온도 th:อุณหภูมิ

Gas

Slangbetegnelse for at sige noget sjovt til andre: "at tage gas på nogen".

Gasform

Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand/stof, et materiale eller grundstof kan have. Når et stof er på gasform, er dets atomer ikke bundet til hinanden og kan bevæge sig helt frit i forhold til hinanden. Hvis en gas varmes meget op og sættes under et højt tryk, frigøres de mindst bundne elektroner fra atomerne og stoffet er på plasmaformen. Et tændt lysstofrørs gasser er på plasmaform.

Andre betydninger

Ordet "Gas" bliver også anvendt som kortform for:
- naturgas (metan, propan, butan)
- bygas
- Lattergas
- Narkosegasser
- Acetylen
- Kemisk krigsgas.

Se også


- Idealgasligning
- Luft
- Fast form
- Væske
- Flydende form
- Plasma ja:気体 ko:기체 ms:Gas simple:Gas th:แก๊ส

Volumen

Rumfang (også kaldet volumen) er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt legemes overflade. I formler benyttes ofte betegnelsen V for rumfanget. Der findes mange forskellige enheder til angivelse af mål for rumfang. Mange af de ældre rumfangenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks er derimod ens overalt:
- Afledt SI-enhed for rummål:
  - Kubikmeter, m³. Dette er den officielt anerkendte SI-enhed. Den kan have et SI-præfiks og se således ud: dm³ (1 m³ = 1000 dm³).
- Ikke-SI-enheder i anvendelse i dag:
  - Liter (1 liter = 1 dm³)
  - Registerton
- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til m³:
  - Andre i almindelig brug i dag, især i udlandet:
    - kubikfod (eng. cubic foot, cubic feet)
    - kubik-yard (eng. cubic yard)

Beregning af rumfang

Rumfanget af nogle geometriske figurer beregnes således: For uregelmæssige legemer må rumfanget beregnes ved brug af integration.

Ældre enheder


- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til m³:
  - Ældre enheder, som ikke anvendes særligt meget i dag:
    - Pægl (0,00024 )
    - Pot (0,00097 ) = 4 pægle
    - Album (0,00145 )
    - Kande (0,00193 )
    - Ottingkar (0,00217 )
    - Fjerdingkar (0,00435 )
    - Viertel (0,00773 ) = 8 potter = ¼ dansk kubikfod
    - Otting (0,01642 )
    - Skæppe (0,01740 )
    - Bimpel (0,01883 )
    - Kubikfod (0,03090 ) = 32 potter
    - Fjerding (0,03285 )
    - Anker øl (0,03766 ) = 39 potter
    - Tønde tjære (ca. 0,116 )
    - Tønde øl (0,13140 ) = 136 potter
    - Tønde korn (0,13920 )
    - Ahm vin (0,15064 )
    - Tønde kul (ca. 0,170 )
    - Oksehoved (0,22596 ) = 6 ankre
    - Kubikalen (0,24720 ) = 256 potter
    - Fad øl (0,26278 )
    - Fad korn (0,26278 )
    - Fad vin (0,90383 )
    - Læster (ca. 1,24 )

Rummeter

Ved opmåling af træ til brug som brænde benyttes betegnelsen rummeter, der er betegnelsen for 1x1x1 m stablet brænde, før det er kløvet. Denne enhed betegnes også skovrummeter. Der findes også en kasserummeter, som er betegnelsen på 1x1x1 m kløvet brænde, som er hældt i en kasse af denne størrelse »hulter til bulter«. En kasserummeter udgør som tommelfingerregel ca. 70% af en skovrummeter. 1 skovrummeter indeholder altså mest brænde og svarer til ca. 1,4 kasserummeter.

Se også


- Flademål, Længdemål, tidsenheder, arealenheder, arealmål, masseenheder, energienheder, vinkelenheder, Geometri, Danske enheder Kategori:Rumfangsenheder Kategori:Gamle danske enheder Kategori:US enheder Kategori:Engelske enheder ja:体積 simple:Volume

Kategori:Klassisk mekanik

Kategori:Fysik ja:Category:%E5%8A%9B%E5%AD%A6

Plezanje kombiniranih smeri

Ledno plezanje je plezanje po zaledenelih slapovih in lednih odstavkih v grapah. Plezanje kombiniranih (drytooling) in snežno-lednih smeri, je lednem plezanju zelo podobno, saj je način premikanja enak, le da se plezalec poleg po ledu premika še po skali oziroma snegu. sneg] Pri plezanju se uporablja par lednih orodij (cepin in bajla), na čevlje pa so pritrjene dereze. V kolikor plezalec pleza v vodstvu, ureja varovanje z lednimi vijaki. Težavnost je odvisna od naklona ledu, pomembno vlogo ima tudi oblika ledu (slap nalepljen na steno, sveča, ledne gobe), saj je s tem povezana možnost odloma. Dejanska težavnost je odvisna od trenutnih razmer v slapu (malo ledu, trdota leda zaradi mraza...) Glejte tudi Ledne ocene. Vsako zimo v Sloveniji zgradijo več umetnih lednih slapov, npr. Mlačca pri Mojstrani [http://www.lednoplezanje.com/], Solčava [http://www.ice-extreme.org/] ... Od leta 2003 organizatorji prirejajo tekmovanje za Slovenski ledni pokal [http://www.ice-climbing.net/] v hitrostnem in težavnostnem plezanju. Ledno plezanje spada med nevarnejše oblike alpinizma, saj je padec kljub varovanju lahko usoden.

Zunanje povezave


- [http://www.ice-climbing.net/razmere/index1.php Ledne razmere po Sloveniji]
- [http://www.plezanje.net/climbing/db/index.asp?file=iceKamSavAlpe.xml Zaledeneli slapovi Kamniško-Savinjskih alp] Kategorija:plezanje

narty hoteles en Praga slots Hotele w Rzym tablice










































:: RELATED NEWS ::
Hymn Virus
To aid the fight against viruses and other malware many security advisory organizations and developers of anti-virus software compile and publish lists of viruses. A single comprehensive list of viruses would make sense, but no definitive list currently exists.

Naming

One fundamental fact that makes the compilation of a unified list of viruses difficult is naming. When a new virus appears, the rush begins to identify and understand it as well as develop appropriate counter-measures t

Andrey Yefimovich Martynov
Andrey Yefimovich Martynov (Андрей Ефимович Мартынов; 1768-1826) was a Russian painter and engraver. Born in St. Petersburg to the family of a sergeant in the Indiana County, Pennsylvania. As of the 2000 census, the borough had a total population of 1,844.

Geography

Homer City is located at 40°32'23" North, 79°9'33" West (40.539672, -79.159244). According to the United States Census Bureau, the borough has a total area of 1.5 km² (0.6

Hellevoetsluys
Image:Ltspkr.pngHellevoetsluis (population: 40,164 in 2004) is a town in the western Netherlands, in the province of South Holland. The municipality covers an area of 46.14 km² (of which 14.57 km² water). During the time of the United Provinces Hellevoetslui
Antonio Scandello
Antonio Scandello was an Italian composer, born in Bergamo. He worked as musician at the court of the Electors of Saxony in Dresden. In 1549 he became court-bandmaster. His music combines elements of the Italian Renaissance with German musical traditions. Scandello composed a memorial mass for the Saxon Elector Maurice (Missa super Epithaphum Mauritii), who had been wounded to death at the battle of Sievershausen. The mass is based on a motet on
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org