:: wikimiki.org ::

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne er en række rettigheder, der er fastsat i FN's menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Disse rettigheder er umistelige og tilkommer ethvert menneske, i princippet fra naturens side (se naturret). Menneskerettighederne blev første gang formuleret under Den Franske Revolution som Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, og lignende rettigheder kan findes i den amerikanske uafhængighedserklæring. Den 10. december 1948 vedtog FN's generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Det skete under indtryk af de mange overgreb mod civilbefolkningerne, som var begået under den 2. verdenskrig. Der var 48 lande, som stemte for vedtagelsen. 8 lande afholdt sig fra at stemme, men ingen lande stemte imod. De 30 artikler i Verdenserklæringen omfatter menneskers borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er på den ene side det menneskerettighedsdokument, der er mest kendt, og som har den største udbredelse. På den anden side er erklæringen ikke juridisk bindende for staterne, men den er dog gennem årene blevet brugt som en moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udvikling af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som f.eks. Europarådet. Der er således to vigtige aspekter ved de moderne menneskerettigheder: # De faktiske rettigheder. # Den ide at der findes naturlige umistelige rettigheder: at alle mennesker har krav på respekt og værdighed.

Se også

- Folkeret
- Naturret
- Oplysningstiden
- Borgerlige rettigheder
- Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Eksterne henvisninger

- [http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/verdenerklaring/ Verdenserklæringen om Menneskerettighederne på dansk] Kategori:etik Kategori:Internationale aftaler ja:人権 zh-min-nan:Jîn-kôan

Menneske

, primat, højere primat, østabe, menneskeabe, abemenneske. ---- abemenneske Ifølge biologer er mennesket (Homo sapiens) et pattedyr og én af de mest succesfulde dyre-arter Jorden endnu har oplevet. Kun visse insektarter af f.eks. myrer er næsten lige så udbredte. Den store udbredelse skyldes blandt andet menneskets store tilpasningsevne der gør at arten kan leve og formere sig på alle kontinenter undtagen det antarktiske kontinent. Til det skal der dog siges at alle dyr på jorden er lige primitive alle er udviklet lige meget, men i forskellige retninger!

Mennesket i tal

Mennesket har ca. 1,8 m² hud, ca. 400 muskler, ca. 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår.

Kriterier adskillelse mellem dyr og mennesker

Ud fra et religiøst synspunkt, er det der gør mennesket særligt, at det ifølge 1.Mosebog er skabt i Guds billede, hvilket ikke siges om noget andet levende her på jorden. Man har længe forsøgt videnskabeligt at definere mennesket ved at adskiller det fra dyrene. Men indtil nu er alle teorierne kommet mere eller mindre til kort, da man hele tiden kan finde dyr, der har noget der ligner menneskelige egenskaber. Eneste holdbare kriterium er, så vidt vides, at mennesker kan alle tingene på en gang. Eksempler:

Følelser

Nogle mener, at det der gør mennesker specielle er, at vi kan have følelser, andre ville argumentere med, at andre dyr også kan have følelser.

Værktøj

En anden teori er menneskets evne til at tilvirke og benytte værktøj (hvilket vi heller ikke er ene om, chimpanser kan f.eks. fange myrer ved hjælp af tilvirkede græsstrå). Andre pattedyr kan også bruge en slags værtøj, odderen bruger for eksempel en sten til at ødelægge skallen på muslinger med.

Abstrakt tænkning

Evnen til at tænke abstrakt (det kan diskuteres, både om vi er de eneste, der kan det, og om vi virkeligt kan gøre det).

Sprog

Evnen til at have et talesprog (Papegøjer kan faktisk lære at kommunikere med enkle sætninger, hvor grammatikken er korrekt). Evnen til problemfrit at skifte det abstrakte tankeunivers fra sætning til sætning, samt at udtrykke de samme abstrakte ideer gennem forskellige symbolske systemer, f.eks. det talte sprog, det skrevne sprog, ideogrammer, tegnsprog, osv, afhængig af tid, sted og kontekst er også en måde at karakterisere mennesket på. Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog. Genet ses også hos mus og chimpanser, men ikke i hel samme variation. Det er anslået at den menneskelig genvariation er opstået for mindre end 200.000 år siden, dvs. sammenfaldende med opståen af det moderne menneske (moderne Homo sapiens).

Lang barndom

Ingen dyrearter har så lang en ufrugtbar periode inden de bliver voksne. Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er desuden normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp fra de er omkring 9 år gamle. Selv om en gris er lige så stor som et menneske, så er den voksen på et år. Den lange barndom menes have den funktion, at de mindre børn kan lære af de større børn. Lang barndom (og ungdom) kan også forbindes med menneskets komplekse samfund og kultur der kræver lang tid at tilegne sig.

Tobenet gang

Man har ment, at mennesket, sammen med fuglen, var enestående ved den tobende gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobende dinosaurer var beslægtede med nutidens fugle. På Sicilien har der engang, efter at rovdyrene på øen uddøde, levet en stor tobenet jordlevende gibbon, da gibbonerne har ret nemt ved at gå på to ben, selvom de gør det mere i trækronerne end på jorden. Også den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde en tobenet gang, de store menneskeaber har bare videreudviklet den tobende gang til en knogang, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

Stor hjerne

Mennesket har en stor hjerne, - dog ikke den største i blandt dyrene, f.eks. har en elefant og en blåhval betydelig større hjerner. Normaliserer man med kroppens større til den såkaldt encefaliseringskoefficient får man dog at mennesket har en meget stor hjerne. Delfiner og dødningehovedaber har dog forholdmæssigt også store hjerne.

Nærmeste slægtninge

Menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget er chimpanser, bonoboer, gibboner, orangutanger og gorillaer. Mennesket deler 99% af vores genetiske materiale (DNA) med de afrikanske aber - chimpansen og gorillaen. Mennesket, deler tillige 60% genetisk materiale med ærteplanten og høns - og 80% med encellede organismer. Ved undersøgelser af de biologiske molekyler har biologerne opdaget at alt peger i retning af at de tre arter, de afrikanske "menneskeaber" samt mennesket havde fælles stamtræ for ca. 5 millioner år siden. Arten Homo sapiens bliver sædvanligvis underdelt i tre underarter: Fortidsmenneskerne "arkaisk Homo sapiens" og neandertaler (Homo neanderthalensis) og nutidsmennesket Homo sapiens sapiens.

Menstruation

De fleste dyrearter har en kort løbetid hvor de parrer sig, men ikke mennesket, der i teorien er frugtbart konstant. Hos en bavianart uden løbetid mener man at formålet ved ikke at have løbetid er den, at en ny førerhan for flokken, kan parre sig med alle hunnerne uden at skulle slå alle ungerne ihjel først, for at få hunnerne i brunst. Hos nogen få monogame abearter har paringen den vigtige sociale funktion, at få hannen til at blive og passe ungene. Hos bonoboen har parringen vigtig social funktion, også for hunnerne indbyrdes. Istedet for regelmæssig løbetid har kvinder regelmæssig menstruation. Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere i mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen har bygget op for at være klar til en eventuelt graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation. Så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

Kristendom

Ifølge Bibelen er manden skabt i Guds billede, og var derfor som udgangspunkt nærmest et guddommeligt væsen, som er herre over dyrene og kvinderne. Ved syndefaldet mistede mennesket denne guddommelige status. Det særlige ved mennesket er i denne religion:
- Mennesket har en udødelig sjæl, i modsætning til dyrene, som er ubesjælede ligesom sten.
- Fødselssmerter og menstruation anses for Guds straf til Eva for at have forført Adam til at spise et æble fra Kundskabens træ.

Mytologi

I følge bl.a. den nordiske mytologi og andre tilsvarende mytologier så er mennesket skabt af guderne. Mennesket har en sjæl, ligesom alt andet er besjælet. Både åer og sten har magtfulde viljer. De to køn har hver deres arbejdsopgaver, kønsroller, og derfor i princippet ligestillet.

Se også

- Artefakt
- The missing link
- Læren om kroppen er samlet i faget fysiologi (anatomi).

Eksterne henvisninger

- [http://www.ing.dk/arkiv/001110/europa.html Ing.dk, 10.11.2000: Europa har ti forfædre]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/2554.html Ing.dk, 26.04.2000: Europa har syv mødre]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/2810.html Ing.dk, 05.12.2000, Ældste menneske-aber fundet]
- [http://www.ing.dk/arkiv/011118/sved.html Ing.dk: Sved bekæmper bakterier på huden]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041118104010.htm 2004-11-18, Sciencedaily: New Evidence Puts Man In North America 50,000 Years Ago] Citat: "...However, other early sites in Brazil and Chile, as well as a site in Oklahoma also suggest that humans were in the Western Hemisphere as early as 30,000 years ago to perhaps 60,000..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723091648.htm 2004-07-23, Sciencedaily: Good Bacteria Trigger Proteins To Protect The Gut]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723093056.htm 2004-07-23, Sciencedaily: Researchers Uncover Surprising Degree Of Large-scale Variation In The Human Genome]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/08/040801230935.htm 2004-08-02, Sciencedaily: Research Reveals Reveals Gains Or Losses Of Large Segments Of DNA In Healthy People] Citat: "...These large-scale copy variations, or LCVs, frequently overlap with genes and could explain why people are different," said Dr. Stephen Scherer..."
- [http://www.theosophy-nw.org/theosnw/human/hu-selec.htm Theosophical Topics in Depth: What Is a Human Being?]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041208230523.htm 2004-12-10, Sciencedaily: Researchers Compare Chicken, Human Genomes: Analysis Of First Avian Genome Uncovers Differences Between Birds And Mammals]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111170714.htm 2005-01-15, Sciencedaily: University Of Chicago Researchers Discovered That Humans Are A 'Privileged' Evolutionary Lineage] Citat: "...The genes that regulate brain development and function evolved much more rapidly in humans than in nonhuman primates and other mammals because of natural selection processes unique to the human lineage..."Our study offers the first genetic evidence that humans occupy a unique position in the tree of life. Simply put, evolution has been working very hard to produce us humans."..."
- Kontroversiel: [http://www.world-mysteries.com/sar_6.htm World Mysteries - Mystery Skulls] Citat: "... Many strangely "deformed" hominoid skulls have been discovered in Mexico and Peru. One of them, the Starchild skull found in Mexico, is currently the subject of scientific scrutiny and DNA testing...This skull’s symmetry was astonishing, even more so than the average human...the volume of the child's skull is 1600 cc, which is 200 cc beyond the average for adult humans...In paleoanthropology (the study of ancient animals) a 200 cc increase in brain capacity of a human type creature warrants the naming of an entirely new species..."
- [http://www.theness.com/articles/starchild-nejs0301.html The Starchild Project. Anatomy of a Pseudoscience] Citat: "...The cranial cavity of this skull is grotesquely enlarged, and the other features appear human, but in a distorted form. The media dub the skull the “starchild,” and speculate freely about the creature to whom it once belonged...Conservative scientists are convinced that the skull represents a severe congenital abnormality, but require more thorough examination before they can be more specific..."
- [http://www.starchildproject.com/ Welcome to the starchild project]
- [http://www.virtuallystrange.net/ufo/updates/2004/nov/m25-019.shtml "Re: Serious 'Starchild' Problem - Balaskas"] Citat: "...Dr. Pearlman was prepared to allocate a full-time researcher for at least half-a-year to the analysis of the skull, the findings of which would be suitable for publication in a top refereed scientific journal. Nothing further happened and the skull (or a replica of it) continues on its fund raising world tour..."
- [http://paranormal.about.com/library/weekly/aa051500a.htm Weird Skeletons in Mankind's Closet], [http://paranormal.about.com/library/weekly/aa051500b.htm side 2] Kategori:Primater Kategori:Menneske ja:人間 ko:사람

Natur

Natur har tre beslægtede betydninger: # medfødt karakter eller anlæg ("det er hans natur at være sky"); # den ægte natur særligt i dens grundlæggende form, der er ubesmittet af menneskelig indflydelse ("naturens orden"). # noget som er immanent, dvs. ligger med nødvendighed i noget andet. Den første betydning er tættest på latin natura, (= "fødsel" eller "karakter"). Den anden betydning er først blevet almindeligt brugt i nyere tid. Naturvidenskaberne beskæftiger sig med naturen. Naturfilosofien beskæftiger sig med tingenes væsen, og hvordan mennesket når til erkendelse om det.

Den naturlige verden

I størrelsesskala rækker 'natur' lige fra universet til den subatomare partikel. Den omfatter alt, som er dyr, planter, svampe, bakterier eller mineralske genstande; alle naturlige resourcer og hændelser (hvirvelvinde, tornadoer, jordskælv, laviner og oversvømmelser). Den omfatter også levende væsners adfærd, og de processer, som er forbundet med døde genstande. Der er et grundlæggende skel mellem dem, som medtager mennesker (både deres bevidsthed og deres handlinger) i begrebet natur, og dem der ikke gør det. Altså: hører mennesket med i den naturlige verden? Natur bruges nogle gange om den fysiske verden, altså universets natur. Andre gange, f.eks. når man diskuterer, hvad der er naturligt/unaturligt, betyder naturen mere snævert den biologiske verden.

Regler og lovmæssigheder i den levende natur

Livskraft

Ethvert levende væsen vil leve, det har en livskraft i sig. Denne livskraft stammer fra dets arvelige anlæg, der har udkrystalliseret sig i løbet af mange millioner år og vist sig succesrige, dvs. egnede til at sikre overlevelse. Hvis et levende væsen ikke havde den livskraft i sig, ville det for længst være uddødt. Ganske hverdagsagtigt kan man sammenligne livskraften med den pålidelighed, som et computerprogram opnår, når det har været brugt længe og af mange brugere. Også i sådan et program er mange af begynderfejlene for længst ordnet. Det, der manglede, er tilføjet, og det overflødige er fjernet. Livskraft er et spørgsmål om egnethed i den økologiske niche, man lever i.

Kamp for tilværelsen

Ethvert levende væsen må kæmpe for tilværelsen og forsøge at værge sin integritet som levende organisme. Kampen er ofte stille og udramatisk, som f.eks. skovtræernes konkurrence om sollyset. Ethvert levende væsen har principielt ret til at leve, men retten kommer ikke fra nogen og bliver heller ikke garanteret af nogen. Kampen for tilværelsen er ofte beskrevet med Charles Darwins udtryk: den mest egnedes overlevelse. Det dog værd at huske hans følgesætning: - og gensidig hjælp.

Dødelighed

Ethvert levende væsen, enhver art og alt liv på Jorden er dødeligt. Livet dør senest ud, når solen svulmer op til en rød kæmpestjerne. Ethvert levende væsen kan dø i utide, for det meste på grund af ydre påvirkninger, eller det dør, når det har opfyldt sin biologiske forplantningsopgave, når det ældes og dets biologiske systemer sætter ud mere og mere hyppigt. Af den iagttagelse kommer tanken om, at individerne blot er de tilfældige og midlertidige bærere af artens arveanlæg. Så mens individerne dør, overlever og tilpasser arten sig.

Grænser for livsudfoldelse

Ethvert levende væsen må acceptere, at der er grænser for dets livsudfoldelse og for dets eksistensgrundlag. Jorden, det egnede levested, næringen, vandet, energien er begrænsede. Deraf kommer nødvendigheden af at spare på råstofferne, værdierne i jordbunden og fødemidlerne. Der er også en grænse for produktion af affald, og der er et behov for genbrug. Hvad sker der, når én art slipper farlige stoffer løs eller forandrer miljøet så meget, at andre risikerer at uddø? Der findes allerede nogle eksempler: De iltproducerende har fortrængt de iltskyende bakterier til bestemte nicher. Koralrev og sedimenter af kalk er i princippet også affaldsbjerge. Naturen har fra første færd gjort Jorden til et sted, der er egnet for os at leve på. Jorden er indrettet ideelt for menneskene. Der gives ikke nogen flugtmulighed fra Jorden og ud i verdensrummet, i hvert fald ikke under de nuværende vilkår. Altså må mennesket acceptere begrænsningerne i sit livsområde.

Afhængighed af andre levende væsner

De fleste levende væsner er afhængige af andre levende væsner, men der findes forskellige grader af afhængighed: nogle bakteriearter kan leve helt uden andre levende væsner. Mange planter er slet ikke eller kun i ringe grad afhængige af andre organismer. Dyr er ofte stærkt afhængige af andre levende væsner, særligt planter. Mennesket har i høj grad brug for naturen, så det kan få f.eks. ilt, mad eller tøj. De indbyrdes afhængigheder i naturen er ofte ikke-lineære. De indgår hyppigt i netværk eller gensidige afhængigheder. Ethvert levende væsen er som udgangspunkt et individ. Det er afgrænset overfor sit miljø. Denne afgrænsning er dog ikke total, men kun delvis, for der sker uafbrudt stof-, energi- og informationsudveksling med omgivelserne. Individer kan slutte sig sammen i større fællesskaber af biologisk eller social karakter på grundlag af den fælles fordel, det giver. I den forbindelse må individet ofte sætte en stor del af sine egne interesser til side, eller det bliver forhindret i at fremme dem.

Homøostase, en nødvendighed

Ethvert levende væsen må tilpasse sig sine omgivelser. Det må underkaste sig naturens tilbøjelighed til balance og stabilitet. Forsøger det at slippe ud af den nødvendighed, må det stræbe efter en ny ligevægt med naturen. Hvis det ikke gør det, så løber det en stor risiko for at uddø. Jo længere et levende væsen har fjernet sig fra den oprindelige ligevægt, jo sværere bliver det at finde en ny balance eller at fastholde en uligevægt. Alligevel er der opstået nye balancer i løbet af udviklingen. Balancen skal ikke opfattes som noget statisk, men som et forhold, der er i mere eller mindre konstant bevægelse. Den slingrer gennem tiden som en cyklist gennem landskabet. Denne slingrende, bevægelige balance kaldes homøostase.

Vedholdende, men relativt langsom udvikling

Naturens udvikling er ofte irreversibel og uoverskuelig. Nye former bliver afprøvet på et sted. Hvis de viser sig egnede, breder de sig hurtigt, hvis da ikke det bliver forhindret af uovervindelige grænser. Relikter eller nye former kan dog ofte blive ved med at overleve på et begrænset sted. Formålsløs adfærd går på en eller anden måde til grunde i naturen. Formålstjenligt er i denne sammenhæng alt det, der tjener formeringen af ens eget arvemateriale.

Arv og miljø

I diskussioner om den betydning, som arvemæssige og miljømæssige påvirkninger har på udviklingen, fremfører man ofte splittetheden arv/miljø. Her ser det ud til, at begge betydninger af ”natur” kan bruges: i disse diskussioner stiller man på den ene side miljøet op over for individets medfødte karakter, og på den anden side antager man almindeligvis at denne karakter er forudbestemt af individets fysiske natur (f.eks. dets arvelige belastning).

Godt og ondt

I dyrenes adfærd finder man egoisme, altruisme, godt og ondt, mord og drab. Alle eksempler findes virkeliggjort, ofte endda i én og samme organisme. Naturen er ikke alt for fintfølende i menneskelig, moralsk forstand. Godt og ondt i den menneskelige betydning af omsorgsfuldt-næstekærlig over for aggressivt-egoistisk findes altid virkeliggjort mere eller mindre kraftigt som følelsesmæssige adfærdsegenskaber hos dyrene. I øvrigt er der ikke godt eller ondt i naturen, men kun bedre eller mindre godt tilpasset.

Afslutning på livet

Mennesket kan ikke udslette alt liv på Jorden, heller ikke selv om det kan tilføje de levende væsner store skader. På ét eller andet tidspunkt og på én eller anden måde slutter livet på Jorden med eller uden menneskets medvirken. Det liv, som afgjort findes andre steder i verdensrummet, kan derimod ikke røres af mennesket.

Naturen er det afgørende livsgrundlag for mennesker

Når vi ser op mod himlen, så ser vi stjernerne, månen, solen og planeterne. De følger forholdsvis simple love på deres bane gennem verdensrummet, love der forløber helt uden vores indblanding. Disse love viser os ”ensartethed” og uforanderlighed i mange af naturens dele. Når vi ser på den store mangfoldighed af organismer på denne jord, så lærer vi af ”formernes rigdom” og overlevelsesstrategierne, sammensatheden, afhængigheden og tilpasningsevnen. Naturen betjener sig af ”tilfældighedsprincippet” for at udvikle en stor mangfoldighed af former, så den mest egnede kan udvælges imellem dem. Det vil sige, at naturen var engang og er endnu i dag stadig aktivt skabende. Naturen har allerede givet et vigtigt bidrag til spørgsmålet om bedømmelse af „meningsfuldheden“ i vores handlinger, for udvælgelse af livsformer, der er bedre tilpasset miljøet, er jo også en slags bedømmelse af meningsfylde. Mange menneskelige handlinger må underkaste sig princippet om den bedst egnedes overlevelse og får derved en mening, der kan forstås af enhver. Naturen viser os mange tricks og muligheder for overlevelse også i et livsfjendtligt miljø. Den er altså vores store ”læremester”, som man stadigvæk kan lære meget af. Har man gennemskuet endnu et af dens tricks og eventuelt gjort det brugbart for menneskene, så belønner den os med en tilfredshed over at have del i dens skat af viden. Naturen har opfundet et sprog længe før menneskene, sådan som det f.eks. er virkeliggjort i den genetisk kode-genetiske kode. Den har overholdt "informationsteoriens love", for den har eksempelvis gjort lagring og overførsel af informationer sikker og kontrolleret gennem gentagelse (redundans)og fejlretning. Alt i alt må man hverken betragte naturen overlegent eller underlegent. Man behøver ikke at føle sig konstant overvåget af en Big Brother, for naturen har ikke nogen "egen personlighed" og heller ikke nogen selvstændig bevidsthed. Alligevel kan man udvikle et helt igennem følelsesbetonet forhold til naturen uden at glide ud i naivitet og tilbede den som en erstatningsgud. Disse følelser for naturen kan være meget muntre og glade. Desværre bliver de nu til dags belastet af en sørgmodighed, der stammer fra indsigten i menneskers unødvendige ødelæggelser af dele af naturen.

Det naturlige og det kunstige

Natur forstås somme tider i den brede betydning: universet og alle dets fænomener, men der laves ofte en adskillelse mellem det “naturlige” og det “kunstige”. Kan man begrunde sådan en adskillelse? Én løsning er at udelukke sjæl fra det naturlige; en anden er at udelukke ikke bare sjæl, men også mennesker og deres påvirkninger. Grænsen mellem det naturlige og det kunstige er svær at trække, og den fører til de uklarheder, som gennemsyrer megen kunst, litteratur og filosofi, og som minder om dem, der opstår af det beslægtede krop/sjæl problem. Når man lader være med at udelukke sjæl og mennesker fra naturen (og når man ikke adskiller sjæl og hjerne), så undgås disse uklarheder.

Natur og kultur

Natur er ofte set i modsætning til kultur (der betyder "det dyrkede"). Man har lagt vægt på at skelne mellem det oprindelige, fødte, og det kunstige, fremdyrkede. I virkeligheden er det ikke så enkelt. I Danmark vil det være meget svært at pege på ren, oprindelig natur. Alt er påvirket af menneskers aktivitet, så selv de mest naturlige steder er i bund og grund resultater af kultur. Til gengæld er der betydelig forskel på de naturtyper, der opstår spontant, og dem der er udtryk for målrettet dyrkning. Når de økologiske lovmæssigheder får tid til at svare på vores brug af naturen, opstår der øjebliksbilleder af en selvstyret succession, billeder der ofte er af stor skønhed, og som har megen oplevelsesværdi. Se Naturtyper i Danmark. Det udelukker ikke, at kulturskabte landskabspræg kan give store oplevelser. De har bare en anden karakter. Her ses menneskets hånd i alt, og naturoplevelsen får lige præcis sin værdi ved, at man ser den ansvarlige, styrende vilje bag det ydre præg. Havearkitekter og deres udøvende kunstnere, gartnerne, er trænet i at kunne planlægge, regulere og pleje naturskønhed.

Nogle eksempler på anlagt natur

- Blomstereng
- Havebassin
- Præriebed
- Skovhave
- Skyggebed
- Stenbed
- Steppebed
- Sumpbed
- Surbundsbed

Beslægtede emner

Begrebet naturvidenskab bruges på flere måder, men først og fremmest
- til at benævne studiet af de naturlige processer i modsætning til menneskelige aktiviteter og i kontrast til humaniora,
- og til at benævne de videnskaber, som bruger den videnskabelige metode i kontrast til f.eks. matematik og datalogi. Udtrykket naturfilosofi blev tidligere brugt om den videnskabsgren, der nu hedder fysik. Naturteologi dækker de to discipliner teologi og religionsfilosofi. I pædagogik og beslægtede områder kan modsætningen naturlig/kunstig optræde som arv/miljø.

Links

- http://www.natur-lexikon.com/
- Meget smukke billeder (tekster på tysk)
- http://nafoku.de/
- http://www.blackwell.de/nr.htm

Litteratur

- Martin Berg og Kaj Halberg: Vild Natur i Danmark, 2002, ISBN 8712037486
- Henrik Vejre og Thomas Vikstrøm: Guide til det danske landskab, 1995, ISBN 8772456221
- Ole Wohlgemuth: Håndbog i Naturpædagogik ISBN 8773782416

Se også

- Naturelsker
- Naturlig
- Naturlige enheder (Planck enheder)
- Naturnær
- Naturtro
- Overnaturlig
- Unaturlig ---- Kategori:Natur Kategori:DK5 50-59 ja:自然 ko:자연 ms:Alam Semulajadi simple:Nature zh-min-nan:Chū-jiân

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26. august 1789. I korthed handler de 17 artikler om frihed: religionsfrihed, menings- og ytringsfrihed og ret til at deltage i lovgivningsmagten. Der gælder lighed for loven, retssikkerhed i retsplejen og ret til at gøre oprør mod undertrykkelse. Ligeledes fastslår den ejendomrettens ukrænkelighed.

Forhistorie

Erklæringen blev skrevet af den unge, radikale og frihedselskende officer og aristokrat La Fayette. I hans hus i Paris samledes mange radikale mennesker, og blandt dem var De forenede staters ambassadør i Frankrig, Thomas Jefferson, som i 1776 havde forfattet den amerikanske uafhængighedserklæring og dens principper for universelle rettigheder. Efter de skelsættende begivenheder i Versailles natten mellem 4. og 5. august 1789, da adelen og gejstligheden havde frasagt sig deres privilegier, gjaldt det om i den nye nationalforsamling at få vedtaget en udtalelse, der slog nogle principper fast for en ny styreform. I samråd med Jefferson skrev La Fayette så en tekst, der byggede dels på de franske oplysningsfilosoffer, dels på statsakter fra engelsk historie, men mest på principperne i den amerikanske uafhængighedserklæring. Den erklæring, som blev fremlagt for nationalforsamlingen og vedtaget den 26. august, bestod af 17 artikler. Den er højstemt og idealistisk i tonen og præges af en bevidsthed om, at menneskeheden står ved en skillevej i sin historie. Det fremgår klart af teksten, at den havde gyldighed ikke bare for Frankrig, men «for alle folk, alle lande og alle tider».

Uddrag af teksten

- Menneskene fødes og forbliver frie og lige i rettigheder. Social forskel kan kun begrundes med hensynet til det almene vel.
- Enhver politisk sammenslutnings mål er bevarelsen af menneskenes naturlige og umistelige rettigheder. Disse er: Frihed, ejendomsret, sikkerhed og ret til modstand mod undertrykkelse.
- Grundlaget for al magt hviler hos nationen; ingen stand og ingen person kan udøve nogen myndighed, som ikke udtrykkelig stammer fra folket.
- Friheden består i retten til at gøre alt, som ikke skader nogen anden;

Se også:

- Menneskerettigheder
- Den franske revolution

Eksterne henvisninger:

- [http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/mrudvikling/franskemrk/ Den franske erklæring om menneskerettigheder (1789)] Kategori:Etik Kategori:Politik ja:人間と市民の権利の宣言

USA's uafhængighedserklæring

USA's uafhængighedserklæring blev udstedt 4. juli 1776 i Philadelphia den på initiativ af blandt andre Thomas Jefferson. Ifølge uafhængighedserklæringen betragtede de engelske kolonier i Nordamerika sig herefter som frie og uafhængige stater. Som væsentlig bestanddel indeholdt uafhængighedserklæringen som indledning en erklæring om menneskerettighederne. (Engelsk: Declaration of Independence.) 4. juli er USA's nationaldag Independence Day

Kilder/henvisninger

- Se den fulde tekst på Wikisource:
- Engelsk
- Dansk Kategori:USA's historie ja:アメリカ独立宣言 ko:미국 독립선언

1948

Begivenheder

- 1. januar - British Railways nationaliseres.
- 4. januar - Burma bliver en selvstændig stat.
- 13. januar - Danskerne holder op med at skrive almindelige navneord med stort.
- 14. maj - Israel selvstændig stat efter FN afstemning.
- 1. juni - Rygeforbud i danske biografer blev indført ved Justitsministeriets bekendtgørelse af 24. maj 1948. Bekendtgørelsen titel er : Bekendtgørelse om Forbud mod Tobaksrygning i Biografteatre mv. og trådte i kraft 1. juni 1948.
- 4. september - Dronning Wilhelmina af Nederland abdicerer til fordel for sin datter Juliana.
- 10. december - FN's generalforsamling vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.

Født

- 19. februar - Tony Iommi, engelsk heavy metal guitarist.
- 16. maj - Jesper Christensen, dansk skuespiller
- 17. maj - Esper Hagen (søn af Paul Hagen), dansk skuespiller
- 5. oktober - Den irske politiker og leder af partiet Sinn Feins Gerry Adams fødes.
- 13. oktober - Nusrat Fateh Ali Khan, pakistansk sanger.
- 9. november - Bille August, filminstruktør.

Dødsfald

- 30. januar - Mahatma Gandhi, indisk politiker, død efter attentat.
- 31. august - Janus Djurhuus, færøsk digter.

Nobelprisen

- Fysik - Patrick Blackett
- Kemi - Arne Wilhelm Kaurin Tiselius
- Medicin - Paul Hermann Müller
- Litteratur - Thomas Stearns Eliot
- Fred - Ingen uddeling.

Sport

- Sommer OL afholdes i London, England for første gang siden 1936.
- Det danske fodboldlandshold vinder bronzemedalje ved OL i London.

Musik

Film

- Hr. Petit, dansk film.
- Hvor er far?, dansk film.
- I de lyse nætter, dansk film.
- Kristinus Bergman, dansk film.
- Mens porten var lukket, dansk film.
- Penge som græs, dansk film.
- Støt står den danske sømand, dansk film.
- Tre år efter, dansk film.

Bøger

- 48 als:1948 ja:1948年 ko:1948년 ms:1948 simple:1948 th:พ.ศ. 2491

Europarådet

Europarådet er en international organisation, der består af 46 europæiske lande. En af Europarådets største succeser er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950, der er basis for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Europarådets hjemsted er Strasbourg i Alsace. Man bør ikke forveksle Europarådet med Rådet for Den Europæiske Union eller med Det Europæiske Råd, da disse er EU-institutioner.

Medlemmer

Se også

- Europa
- EU
- Kategori:Internationale organisationer ja:欧州評議会

Borgerlige rettigheder

Borgerlige rettigheder er eksempelvis privatlivets fred, ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til at flytte rundt. Borgerlige rettigheder er til for at sikre det enkelte menneske et vist frit spillerum i privatlivet og i samfundslivet. De borgerlige rettigheder bunder i menneskerettighederne, og vil sige f.eks. retten/muligheden til at kunne klage over uretfærdig behandling. Alle skal i princippet kunne blive statsminister, hvis man lyster det. Kategori:Frihedsrettigheder

Kategori:Etik

Kategori:Praktisk filosofi Kategori:Religion ko:분류:윤리

Kategori:Internationale aftaler

Kategori:Politik

Category:Writers by subject area

Subject area, writers by

jastrz�bia g�ra Barcellona hotel cheap holidays lanzarote wagi hoteles amsterdam

:: RELATED NEWS ::

Giovanni Sforza
Giovanni Sforza (
- 1466; † 1510) war der uneheliche Sohn des Costanzo I. Sforza (1447-1483), und der Enkel des Alessandro Sforza (1409–1473), beides Herren von Pesaro. Er selbst herrschte über die Stadt von 1483 bis 1500 und erneut von

Zconnect
ZConnect ist ein Protokoll-Standard zum Datenaustausch von E-Mail und Mitteilungen in öffentlichen Foren. Es wurde seit 1992 als Alternative zu bestehenden Standards definiert, um die Herstellung von Software für diese Anwendungen zu erleichtern.

Entwicklungsprozess

Der Ursprung des

Michelle de Bruin
Michelle Smith (
- 16. Dezember 1969 in Rathcoole County Dublin), jetzt eher unter ihrem Heiratsnamen Michelle de Bruin bekannt, ist eine ehemalige irische Schwimmerin. Sie war dreifache Goldmedaillengewinnerin bei den Olympischen Spielen 1996 in

Yasar Kemal
Yaşar Kemal (
- 1923 als Kemal Sadık Gökçeli in Hemite, dem heutigen Gökçeadam, in der Provinz Adana) ist der bedeutendste zeitgenössische Romancier der Türkei.

Leben

Sein wohl populärstes Werk ist Memed, mein Falke (1955), das auch verfilmt wurde. Es ist die Geschichte eines Bauernjungen, der aus Wut über die diktatorische und ausbeuterische Herrschaft des Großgrundbesitzers