:: wikimiki.org ::
| Merkantilisme |
MerkantilismeMerkantilisme er en betegnelse for den økonomiske politik der blev ført i Europa i 1600- og 1700-tallet, og gik ud på at fremme en varieret struktur i erhvervslivset, og udvikle andre sektorer end landbruget, som var den dominerende levevej.
Merkantilisme er ofte synonymt med Bullionisme, der antager, at ens formuestørrelse (personlig eller national) er udtrykt i hvor meget ædelmetal (guld, sølv, platin m.v.) man råder over. Denne Bullionisme lå til grund for senmiddelalderens og oplysningstidens internationale økonomi og handelsantagelser, som netop er udtrykt i Merkantilismen.
Merkantilismen var for alvor en eksponent for datidens handel, og førte til Kolonialismen, i kraft af at kolonimagterne (England, Frankrig, Holland, Spanien) forsøgte at undgå samhandel med produkter de ikke selv kunne producere. Derfor udvidede disse nationer deres territorier (bl.a. i Afrika, Vestindien og Fjernøsten), for at få adgang til ressourcer de ellers ville være nødt til at købe sig til (eksempler: sukker, gummi, silke, krydderier, træ, diamanter, ædelstene osv).
De ville i modsat fald være nødt til at give afkald på dele af deres ædelmetalbeholdning (for at finansiere en given handel med en vare der er behov for), hvilket var direkte i modstrid med merkantilismens grundide om at "jo mere guld i kassen, des bedre" (groft sagt).
Interessante konsekvenser af den aggressive protektionistiske handelspolitik, som merkantilismen førte med sig, kan man fremhæve Den Nordamerikanske Revolution (1776 og fremefter), som startede bl.a. pga. voldsom utilfredshed med de skatter og toldsatser som det Britiske hjemland pålagde de daværende nordamerikanske kolonier, bl.a. toldsatserne på The - jfr. "The Boston Tea Party" og "The Stamp Act".
Dødsstødet til Merkantilismen anses for at komme i form af Adam Smith's The Wealth of Nations, som også udkom i 1776, og med den nytænkende Liberalisme advokerede frihandel og samhandel i stedet for protektionisme i form af høje toldsatser og handelsblokader, samt understregede at frihandel i sidste ende førte til højere velstand end merkantilismens "guldhamstring" og hvad der måtte gøres for at tillade denne "hamstring".
Af andre økonomer der støttede Smith's teser, var bl.a. David Ricardo, der var fortaler for samhandel, også selvom ens land tilsyneladende har underudviklede produktionsmetoder ift. en nabo. Dette skyldes, at nettoresultatet ultimativt vil være højnet velstand, og øget vækst, som vil bringe de to samhandlende lande på niveau med hinanden hvad angår rigdom og produktionsmetoder.
Se også
- Bullionisme
- Feudalisme
- Guldstandarden
- Protektionisme
Modsat
- Adam Smith
- David Ricardo
- Liberalisme
- Kapitalisme
Kategori:Økonomi
Kategori:Politiske systemer
ja:重商主義
1600-talletHundrede-tal: 1500-tallet - 1600-tallet - 1700-tallet
----
-----
1600-tallet består af årene
1600 til 1699,
der ofte forveksles med 17. århundrede bestående af årene
1601 til 1700.
å
Guld
Guld er et grundstof med atomnummer 79 og forkortelsen Au. På latin hedder guld aurum.
latin
Guld kaldes for et ædelt metal, da kun kongevand kan opløse det. Rent guld er blødt og strækkeligt, hvilket muliggør udhamring/valsning til tynde blade på 0,0001 mm tykkelse. Et stykke papir har normalt en tykkelse på 0,05 - 0,1 mm.
Videnskaben om kemisk at fremstille guld kaldes for alkymi.
Symbolik
Guld er ædelmetal, der sættes i forbindelse med solen. Symbol på overjordisk storhed, men også på pral. Guld symboliserer evigheden, fuldkommenhed, og erkendelse. Symbol på jordkræfterne, og sattes i forbindelse med gudeverdenen og højere magter. Tegn på (evig) troskab guldring.
I kristendommen symbol på himmellyset og fuldkommenheden.
I oldtiden kunne guld afværge skadelig trolddom. Det gyldne sværd Chrysaor symboliserer høj spirituel beslutsomhed.
I drømme kan guld betyde ny erkendelse og bevidsthedsudvidelse. Symboliserer maskuline værdier, i kvinders drømme animus. I auraen tydes guld som besiddelse af stor, gammel østerlandsk visdom.
Mundheldet lyder: "Tale er sølv, tavshed guld".
Alkymister betragtede guld som noget ædelt, i stræben efter lutring, esoterisk erkendelse, og det højeste trin i åndelig udvikling. I Kina betragtedes guld som solens metal og uressensen yang.
Astrologisk hører guld til stjernetegnet løven.
Heraldisk gengives guld som regel som gul.
Se også
- Sølv
- Platin
Kategori:Grundstoffer
Kategori:Metaller
ja:金
ms:Emas
simple:Gold
th:ทองคำ
PlatinPlatin er et ædelmetal, navnet kommer fra det spanske ord "Plati" som betyder sølv, det er meget kostbart og bruges gerne i diamantsmykker.
Kategori:Grundstoffer
ja:白金
simple:Platinum
th:แพลตินัม
OplysningstidenOplysningstiden er en periode i Europas historie, som regnes fra omkring 1690 til omkring 1800. Brugen af ordet oplysning (tysk: Aufklärung) skal være Kants ide.
Perioden forud for oplysningstiden var præget af tiltagende brydninger: Borgerskabet var under fremvækst, stillede krav om del i magten og angreb dermed enevælden; kirken og religionen mistede hastigt troværdighed i takt med at naturvidenskaben udvikledes og afslørede andre forklaringer på naturfænomener, end dem kirken havde stået for. Oplysningstiden samlede og fokuserede disse allerede eksisterende tendenser og stillede krav om enevældens afskaffelse, folkestyre, menneskerettigheder, drastisk reduktion af kirkens magt over samfundslivet, og endelig byggede den på en tillid til, at der gennem oplysning - om naturvidenskab og filosofi - kunne skabes et bedre menneske.
Centralt i oplysningstidens ideologi stod fornuften - den evne mennesket kan anvende til at forstå verden og forbedre sin egen situation. Fornuften blev sat overfor fortidens folketro og religion. Målet for oplysningstidens rationelle menneske var viden, frihed og lykke.
Oplysningstiden, der er en kirke- og samfundskritisk åndsretning i 1700-tallet udtrykker en tro på menneskelige evner, og udfolder renæssancens humanismeidealer i et samfundsmæssigt perspektiv. Ved hjælp af oplysning blev befolkningen frisat fra det formynderskab autoriteterne og traditionerne øvede, bl.a. udtrykt gennem Kants tanker om at mennesket må oplyses for at vinde selvbestemmelse og "myndighed". Kants filosofi kritiserer rationalisternes fornuftsbegreb, idet han mener at den basale fornuft ikke fortæller om virkelighedens beskaffenhed, men kun om fænomenerne. Udgangspunktet sker i retsfilosofien med Hugo Grotius (1625), der udtrykker tanken om ligheden mellem mennesker igennem begrebet naturret, hvor det ikke er Gud, der er ophav til samfundets moralske love, men fornuften. Tankerne videreudvikles i England af John Locke i Two Treatises on Government (1690), David Hume, Adam Smith og Jeremy Bentham, i Frankrig af Rousseau Om samfundspagten (1762), i Tyskland af Leibniz, Lessing og Kant, der med sine filosofiske undersøgelser af selve begrebet fornuft står som omdrejningspunktet i europæisk filosofi efter antikken.
Image:DiderotVanLoo.jpg|Denis Diderot
Image:Jean-Jacques Rousseau (painted portrait).jpg|Jean-Jacques Rousseau
Image:Voltaire.jpg|Voltaire
Image:John Locke.jpg|John Locke
Image:David Hume.jpg|David Hume
Image:Gottfried Wilhelm von Leibniz.jpg|Gottfried Wilhelm von Leibniz
Image:Gotthold Ephraim Lessing.jpg|Gotthold Ephraim Lessing
Image:Immanuel Kant (painted portrait).jpg|Immanuel Kant
Frihed, fremskridt og myndighed var nogle af de nye nøglebegreber; myndige mennesker skulle træffe rationelle valg til samfundets bedste, hvilket bl.a. affødte menneskerettighedserklæringen. Der var en optimistisk tro på det videnskabelige fremskridt som vejen til økonomisk udvikling. Oplysningstænkningen tog sig forskelligt ud i de europæiske stater; i britisk sammenhæng betragtede oplysningstænkerne samfundsforhold i et historsk perspektiv og bl.a. Adam Smith fremmede en liberal forståelse af det civile samfund og var mindre stats- og kirkekritiske end de franske encyclopædister, der havde til mål at kortlægge den aktuelle viden om alle teoretiske videnskaber og praktiske erhverv i den franske encyklopædi, La Encyclopédie. Værket på 28 bind blev påbegyndt i 1750 af Diderot og matematikeren Jean le Rond d'Alembert, og var en udvidet og politiseret udgave af Chambers´encyklopædi fra 1728. Encyklopædien udkom mellem 1751 og 1772 og blev berømt for redaktør Diderots mange censurkonflikter med kirke og stat. Den store kreds af bidragydere tæller bl.a. Montesquieu, Jean-Jacques Rousseau og François de Voltaire.
Kilder/henvisninger
- http://leksikon.org
Kategori:Tidsperioder
ja:啓蒙時代
ko:계몽주의
th:ยุคแสงสว่าง
EnglandEngland er en geografisk del af Det Forenede Kongerige, som består af England, Skotland, Wales og Nordirland samt en række mindre øer.
Regent: Dronning Elizabeth II
Hovedstad: London 7.230.000 indbyggere (1995)
Historie
England var romersk provins i årene 43 til cirka 400.
I bronzealderen var landet en vigtig eksportør af tin.
Industrien blev delvist opbygget omkring landets kulfelter i 1800-tallet.
Klima
England var til langt op i middelalderen et skovdækket land, hvor det nu er et af de mest skovfattige områder i Europa. Klimaet er et fugtigt havklima, østkysten er dog tørrere end vestkysten.
Andre byer
- Birmingham
- Leeds
- Sheffield
- Bradford
- Liverpool
- Manchester
- Bristol
Religion
- anglikanere
- metodister
- romersk-katolske
- ortodokse
- og andre kristne grupper 72 %
- muslimer 3,1 %
- hinduer 1,1 %
- sikher 0,7 %
- jøder 0,5 %
- buddister 0,3 %
- andre, samt ateister 22,8 %
Tallene er retningsvisende, og varierer lidt efter kilder.
Se også
- Det Forenede Kongerige
- Storbritannien
- Engelske grevskaber
- Engelske regenter
Links
- Europæiske Union, Europa-Kommissionen: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret - Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser]
- Lidt befolkningsstatistik fra 2001: http://www.statistics.gov.uk/census2001/profiles/64.asp
Kategori:England
ja:イングランド
ko:잉글랜드
ms:England
simple:England
th:แคว้นอังกฤษ
zh-min-nan:England
Frankrig
Frankrig betyder frankernes rige.
Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig.
Frankrig er verdens næststørste producent af atomkraft-el, næstefter USA.
76% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs næststørste religion er islam, som praktiseres af ca. 5%. Dernæst er der ca. 2% protestanter og ca. 1% jøder.
Nationalkammeret i Frankrig består af 577 medlemmer og senatet har 317 medlemmer.
Frankrig har en nationaldag, Bastilledag.
Franske forfattere har fået Nobels Litteraturpris 12 gange.
Kendte franske byer:
- Paris (hovedstad)
- Bordeaux
- Cannes
- Chinon
- Lille
- Lyon
- Marseille
- Nantes
- Nice
- Strasbourg
- Toulouse
Franske regioner
Frankrig har 26 regioner og 95 departementer (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Af disse ligger 4 undenfor det europæiske Frankrig. Disse kaldes Départements d'outre-mer (DOM) det vil sige oversøiske departementer.
- Alsace
- Aquitaine
- Auvergne
- Basse-Normandie
- Bourgogne
- Bretagne
- Centre
- Champagne-Ardenne
- Corse (Korsika)
- Franche-Comté
- Haute-Normandie
- Île-de-France
- Languedoc-Roussillon
- Limousin
- Lorraine
- Midi-Pyrénées
- Nord-Pas-de-Calais
- Pays de la Loire
- Picardie
- Poitou-Charentes
- Provence-Alpes-Côte d'Azur
- Rhône-Alpes
- Départements d'outre-mer (DOM)
(Oversøiske departementer), disse er både en region og et departement.
- Fransk Guyana
- Guadeloupe
- Martinique
- Réunion
Frankrigs historie
- Pre-historisk tid (- 200 f.Kr)
- 950.000 f.Kr. - 80.000 f.Kr.: Homo Erectus
- 80.000 f.Kr. - 30.000 f.Kr.: Neanderthal
- 33.000 f.Kr. - 10.000 f.Kr.: Homo Sapiens - Cro Magnon
- 28.000 f.Kr. - Cro Magnon: Indgravering i ben, muligvis af månefaser, fundet i Blanchard.
- 4.000 f.Kr. - 2.500 f.Kr.: Neolitiske revolution: Mennesket begynder at blive bofaste.
- 2.500 f.Kr. - 50 f.Kr.: Keltisk dominans i Gallien.
- Antikken (200 f.Kr. - 481 e.Kr.)
- 58 - 51 f.Kr.: Cesars galliske krige.
- 52 f.Kr. Lutetia bliver grundlagt (det senere Paris).
- 43 e.Kr. Lugdunum (Lyon) bliver gallernes hovedstad.
- 2. århundrede e.Kr.: Romerne bringer kristendommen til gallerne.
- 485 - 511 e.Kr. Clovis I, merovingisk konge over frankerne.
- Middelalderen (481 - 1453)
- 637: Dagobert I, den sidste merovingiske konge.
- 732: Charles Martel besejrer muslimerne ved Poitiers, standser en arabisk invasion.
- 751: Pepin II (den korte) bliver konge over frankerne.
- 755: Frankerne beskytter kirken mod Lombarderne og grundlægger "De pavelige stater".
- 768-814: Karl den Store(Charlemagne) regerer som konge over frankerne.
- 800: Karl den Store bliver af pave Leo 3.Leo III kronet som Hellig Romersk Kejser.
- 814-840:Louis le Pious efterfølger Karl den Store krones som kejser.
- 843:Verdun traktaten deler det carolingiske rige.
- 910:Klosteret i Cluny grundlægges.
- 1095:Pave Urban 2.Urban II opfordrer til det første korstog.
- 1066:Wilhelm af Normandiet invaderer England.
- 1120:Katedralen i St.Denis.Dette markerer fødslen af gotisk arkitektur.
- 1209:Pave Innocent 3.Innocent III starter det Albigensiske korstog i Syd-Frankrig.
- 1305-1378:Avignon er paveby.
- 1337-1443:Hundretårs krigen.
- 1453:Englænderne forlader Frankrig (med undtagelse af Calais).
- Renæssancen (1453 - 1598)
- 1464:Det første franske postsystem bliver oprettet af kongen.
- 1494-1559:De italienske krige: Frankrig og Østrig kæmper om italienske territorier.
- 1515:François I krones.
- 1519: Leonardo da Vinci dør i Frankrig.
- 1562-1598: Religionskrigene.
- 1572: St.Batolomæus massakren på protestanter i Paris.
- 1589-1593:Henri IV bliver den første bourbonske konge og konverterer til katolicismen.
- 1598: Henri IV afslutter religionskrigene med Nantes edictet.
- Grand Siecle (1598 - 1715)
- 1608: Quebec bliver grundlagt.
- 1617: Louis XIII bliver kronet som 17 årig.
- 1624: Kardinal Richelieu bliver første minister.
- 1642: Blaise Pascal opfinder "Pascalinen" - en automatisk regnemaskine.
- 1643: Louis XIV bliver konge, med Mazarin som første minister.
- 1682: Det kongelige hof flytter til Versailles.
- 1685: Louis XIV tilbagekalder Nantes edictet.
- 1715: Louis XIV dør og efterfølges af Louis XV.
- Revolutionen (1715 - 1804)
- 1762: Rosseaus sociale kontrakt.
- 1769: Napoleon BonaparteBonaparte fødes i Ajaccio på Korsika(Corse).
- 1774: Louis XVI bliver konge.
- 1778-1783: Frankrig støtter den amerikanske revolution.
- 1789: Den franske revolution. Stormen på Bastillien.
- 1792: Louis XVI anklages og dømmes for forræderi. Monarkiet ophæves.
- 1793: Louis XVI og Dronning Marie Antoinette guillotineres i Paris.
- 1794: Robespierre bliver væltet. Terror regimet slutter.
- Napoleon Bonapartestiden (1804 - 1870)
- 1796: Napoleon Bonaparte bliver bliver gift med Rose de Beauharnais (den kommende kejserinde Joséphine).
- 1799: Franskmanden Robert opfinder en papir fremstillings maskine.
- 1799: Franske soldater finder Rosetta-stenen.
- 1799: General Bonaparte "invaderer" Paris.
- 1803-1815: Napoleonskrigene udvider det franske emperie.
- 1804: Napoleon Bonaparte kroner sig selv som Kejser Napoleon Bonaparte I
- 1808: Napoleon Bonaparte grundlægger det franske militær akademi Saint Cyr.
- 1809: Napoleon Bonaparte bliver skilt fra Joséphine.
- 2. april 1810: Napoleon Bonaparte bliver gift med Marie-Louise.
- 1811: Marie-Louise Bonaparte føder en søn.
- 1812: Napoleon Bonaparte invaderer Rusland.
- Okt 1812: Napoleon Bonaparte trækker sig tilbage fra Moskva.
- 1814: Napoleon Bonaparte abdicerer og sendes i eksil på Elba.
- Maj 1814: Louis XVIII vender tilbage til Paris fra sit eksil i England.
- Jan 1815: Napoleon Bonaparte går i land i Golfe-Juan ved Cannes.
- Mar 1815: Louis XVIII flygter til Belgien.
- Mar 1815: Napoleon Bonaparte indtager Paris, hvorpå hans "100 dages styre" starter.
- Jun 1815: Napoleon Bonaparte bliver slået af Wellington i slaget ved Waterloo.
- Jul 1815: Napoleon Bonaparte bliver deporteret til Sankt Helena i syd-atlanten.
- 1821: Napoleon Bonaparte dør på Sankt Helena.
- 1827: Nicéphore Niépce og Daguerrelaver verdens første fotografi.
- 1852: Napoleon Bonapartes nevø krones som Kejser Napoleon Bonaparte III.
- 1853: Haussmann redesigner Paris.
- 1854: Bourseul bygger en eksperimental telefon.
- 19. århundrede
- 1870-1871: Den fransk-tyske krig.
- 1871: Den tredje republik.
- 1889: Eiffel Tårnet bliver bygget til Verdensudstillingen.
- 1895: Lumière brødrene bygger et bærbart film kamera.
- 1898-1906: Dreyfus affæren udstiller den franske hær som anti-semitisk.
- 20. århundrede
- 1907: Lumière brødrene opfinder farve fotografiet.
- 1914-1918: Første verdenskrig.
- 1919: Versailles traktaten underskrives.
- 1929-1939: Depressionen.
- 1939: Frankrig erklærer krig mod Tyskland.
- 1940: Tyskerne invaderer Paris.
- 1940: Adolf Hitler overfører liget af Napoleon Bonapartes søn (Napoleon Bonaparte II) til "Les Invalides", hvor han blivver begravet ved siden af sin far.
- 1944-1945: D-Dag, allieret sejr over Tyskland. De Gaulle grundlægger den fjerde republik.
- 1946-1954: Krig i Indokina.
- 1954-1958: Krig i Algeriet.
- 1958: De Gaulle grundlægger den femte republik.
- 1968: General strejke og studenter optøjer i Paris.
Se også
- Rivieraen
- Franske regenter
- Fransk madlavning
- Franske ord og vendinger
Eksterne link
- [http://www.biblioweb.org/-MERIMEE-Prosper-.html Biblioweb : Franske forfattere] (fransk)
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
-
zh-min-nan:Hoat-kok]
[[af:Frankryk]]
[[als:Frankreich
fiu-vro:Prantsusmaa
ja:フランス
ko:프랑스
ms:Perancis
simple:France
th:ประเทศฝรั่งเศส
zh-min-nan:Hoat-kok
Spanien
Spanien er et land i Europa, der mod nord grænser op til Atlanterhavet, Andorra og Frankrig, mod syd til Middelhavet og Gibraltar og mod vest til Portugal. Spanien er det største land på Den Iberiske Halvø.
Se også:
- Spanske regenter
- Spanske byer
- Bilbao
Eksterne henvisninger
- http://www.casareal.es/casareal/home2i.html Det spanske kongehus
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
-
fiu-vro:Hispaania
ja:スペイン
ko:에스파냐
ms:Sepanyol
simple:Spain
th:ประเทศสเปน
zh-min-nan:Se-pan-gâ
Afrika
Afrika er verdens tredjestørste kontinent. Det har en størrelse på 30.065.000 kvadratkilometer og dækker 20,3 % af det totale landområde på jorden. Det gamle Rom brugte navnet Africa terra for den nordlige del af kontinentet, svarende til det nuværende Tunesien.
Lande i Afrika
Tunesien
Centralafrika
- Den Centralafrikanske Republik
- Tchad
- Den Demokratiske Republik Congo (eller Congo Kinshasa)
- Republikken Congo (eller Congo Brazzaville)
Østafrika
- Burundi
- Comorerne
- Djibouti
- Eritrea
- Etiopien
- Kenya
- Seychellerne
- Rwanda
- Somalia – Somaliland – Puntland
- Tanzania
- Uganda
Nordafrika
- Algeriet
- Ceuta
- Egypten
- Libyen
- Mauretanien
- Melilla
- Marokko
- Sudan
- Tunesien
- Vestsahara
Sydafrika
- Angola
- Botswana
- Lesotho
- Madagaskar
- Malawi
- Mauritius
- Mozambique
- Namibia
- Reunion
- Swaziland
- Sydafrika
- Zambia
- Zimbabwe
Vestafrika
- Benin
- Burkina Faso
- Cameroun
- Cote d'Ivoire
- Gabon
- Gambia
- Ghana
- Guinea-Bissau
- Kap Verde
- Liberia
- Mali
- Niger
- Nigeria
- Sao Tome og Principe
- Senegal
- Sierra Leone
- Togo
- Ækvatorialguinea
Se også
- Verdens lande
Kategori:Verdensdele
Kategori:Afrika
ja:アフリカ
ko:아프리카
ms:Afrika
simple:Africa
th:ทวีปแอฟริกา
zh-min-nan:Hui-chiu
VestindienVestindien er navnet til det Caribiske område givet af dens opdager Christoffer Columbus, som i sin søgen efter Indien stødte på Amerika.
1776Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede
Årtier: 1720'erne 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne - 1770'erne - 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne
År: 1771 1772 1773 1774 1775 - 1776 - 1777 1778 1779 1780 1781
----
Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808
----
Begivenheder
- 15. januar Der udstedes en indfødsretslov, der sikrer at statsembeder er forbeholdt danske,norske og holstenske borgere.
- 4. juli - Den nordamerikanske uafhængighedserklæring vedtages.
Kvinderne i New Jersey får valgret. De mister den igen i 1807.
Født
-
Dødsfald
-
Bøger
76
ko:1776년
ms:1776
simple:1776
Adam Smith
Adam Smith (døbt 5. juni 1723 - død 17. juli 1790) var en britisk/skotsk økonom og moralfilosof. Han kaldes også for liberalismens fader.
Adam Smith blev født i Kirkcaldy, Skotland. Han studerede på universiteterne i Glasgow og Oxford. I 1751 blev han professor ved Glasgow Universitet, hvor han underviste i problemer med moralfilosofi.
Økonomisk tænkning
I sin mest kendte bog An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations (fra 1776) angreb han det engelske handelssystem, som satte grænser for den frie handel, og som desuden stadig var dybt influeret af den merkantilistiske ideologi, der påstod at store beholdninger af ædelmetaller var den eneste sikring af statens rigdom. I The Wealth of Nations beskrev Smith arbejdsdelingen som et af de mest potente midler til at opnå øget effektivitet og dermed større generel velstand. Adam Smith argumenterede desuden for at de frie markedskræfter var selvregulerende, idet enhver, som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet. Han var følgelig fortaler for et kapitalistisk system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv og på at forhindre skabelsen af monopoler og karteller.
Moralfilosofi
Adam Smith var hele voksenlivet en god ven af den lige så berømte skotske utilitarist og empiriker David Hume. I modsætning til denne mente han ikke at nytte burde bestemme vores handlinger og moral. I Smiths moralfilosofiske bog fra 1759, The Theory of Moral Sentiments, udpeger og betoner han sympatien mellem mennesker som den specifickt moralske følelse. Efter hans død blev det således afsløret at han igennem sit liv havde doneret en stor del af sin indkomst til godgørende formål.
Adam Smith er begravet på Canongate Churchyard, Edinburgh.
Værker:
- Adam Smith: The Theory of Moral Sentiments, 1759.
- Adam Smith: An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, 1776.
Økonomisk standpunkt i modsætning til:
- Fysiokratisme
- Merkantilisme
Smith, Adam
Smith, Adam
ja:アダム・スミス
ko:애덤 스미스
ms:Adam Smith
simple:Adam Smith
th:แอดัม สมิท
David Ricardoright
David Ricardo (19. april 1772 - 11. september 1823) var en engelsk økonom. Ricardo var en af 1800-tallets mest indflydelsesrige klassiske økonomer og kan ses som opfølgeren til Adam Smith. Ricardos styrke var logisk konsekvens og præcision, men han havde ikke Smiths helt unikke evne til levende fremstilling af de økonomiske forhold.
Ricardos teorier diskuteres imidlertid også i dag, og der findes en gruppe økonomer som kalder sig nyricardianere. Ricardo videreudviklede Adam Smiths arbejdsværditeori og fik dermed stor indflydelse på Karl Marx' senere økonomiske analyser.
En perle er modellen om komparative fortrin i international handel, som viste at to lande (som handler med to varer) kunne tjene på at handle med hinanden, selvom det ene land var mere produktivt end det andet i produktionen af begge varer. Dette dannede grundlaget for det senere Heckscher-Ohlin-teorem for international handel. Ideen bag dette er at lande handler med hinanden fordi de har forskellige resursetilgange.
Ricardos analyse af importforbuddet for korn til England i slutningen af 1700-tallet er også centralt i hans arbejder. Dette forbud mente han var til stor skade for industrien og dermed også for økonomiens totale vækstkraft. Han betegner landadelen som parasitter i det økonomiske system fordi deres indtægter (det han kalder grundrente) efter hans syn går til at holde tjenestefolk og til andet luksusforbrug snarere end at blive kanaliseret ind i produktiv virksomhed.
Ricardo kom ind i en heftig polemik med den samtidige Thomas Malthus om hvorvidt der kunne ske et generelt svigt i efterspørgslen i økonomien. Ricardo som byggede på Says lov så dette som umuligt. Hans syn blev stående nærmest uimodsagt helt til John Maynard Keynes tog spørgsmålet op igen et stykke inde i 1900-tallet.
Ricardo, David
Ricardo, David
ja:デヴィッド・リカード
FeudalismeFeudalism (af senlatin feudum, lånt fra en germansk rod
- fehu-, med en betydning i retning af "kreaturer, dyr", jf. dansk "fæ" om husdyr), dvs. et stykke land, som feodati = "vasaller" har brugsretten til under bestemte vilkår. Ordet kom i brug i løbet af Middelalderen, men feudalisme som beskrivelse af en samfundsorden blev først skabt i det 17. århundrede. I dansk, historisk litteratur kaldes feudalisme ofte for lensvæsen.
I bund og grund er der tre elementer, som er typiske for feudalismen: lensherre, vasal og len. Man kan kun forstå feudalismen ved at se på disse tre begreber i sammenhæng. En lensherre var en adelig, som ejede land. En vassal fik tildelt et stykke af lensherrens land som len. Som modydelse skulle vasallen gøre krigstjeneste for lensherren. De gensidige pligter og rettigheder mellem lensherre og vasaller danner grundlaget for feudalismen. Man kender vasalaftaler, der svarer til dem, der er kendt fra Højmiddelalderen, allerede fra frankerriget. Det udviklede sig fra en sammensmeltning af romersk administration og germansk hirdvæsen.
Baggrund
Da den romerske statsmagt brød sammen i årene omkring 400, efterlod den et magttomrum. Dels manglede der en udøvende magt til at varetage den indre orden, og dels manglede der en militærmagt til at tage sig af forsvaret mod ydre fjender. Sådan en tilstand skaber urolige og utrygge tilstande for befolkningen. I den situation søger man beskyttelse hos lokale magthavere: krigsherrer, mafiabosser, efterladte hærenheder, eller hvad de nu kan være, og netop det gjorde sig gældende i Vesteuropa i den tidlige Middelalder. Skatteopkrævning, infrastruktur, pengesystem og retssystem var brudt sammen, og alle kæmpede for at klare dagen og vejen på lokalt plan.
Lensherrer, vasaller og len
Feudalismen var en løsning på dette problem, og løsningen bestod i, at man opbyggede magtstrukturen lagvis. Det springende punkt var evnen til at gøre krigstjeneste. Kunne man stille med våben og udrustning, blev man fritaget for at betale skat. De færreste bønder kunne gøre krigstjeneste, så de måtte betale den lokale herremand tiende mod til gengæld at stå under hans beskyttelse og retshåndhævelse. Herremanden kunne derimod stille med sin egen lille hærenhed, og skulle derfor ikke betale skat til sin lensherre. Mod at stille tropper til rådighed og sværge lensherren troskab, fik herremanden et stykke jord som len. Med det fulgte bønder, som kunne dyrke jorden og skabe et overskud til herremanden. Desuden fulgte pligten til retshåndhævelse og administration af lensherrens befalinger. På sin side måtte lensherren (greve eller hertug) sværge fyrsten troskab og forpligte sig til at stille med sine egne og de undergivne herremænds hærstyrker, når det blev krævet. Belønningen var at modtage grevskabet eller hertugdømmet som len fra fyrsten. Med det fulgte løftet om, at fyrsten ville beskytte lensmandens landområde med alle landets hærstyrker, og desuden retten til at kræve skat fra de undergivne og retten til at forvalte lenet.
På den måde løste man flere problemer samtidig:
#Skatteopkrævningen skete lokalt og under lokal kontrol
#Alle områder af landet kunne forsvares ved hjælp at lensherrernes hærstyrker
#Lensområderne kunne forvaltes gennem lensherrerne
#Retshåndhævelsen kunne - for de fleste sagers vedkommende - ske lokalt
Før lensherren kunne tildele nogen et len, måtte den undergivne først blive lensherrens vasal. Det foregik ved en formel og symbolsk ceremoni, som bestod af to elementer: vasallens underkastelse under lensherren og vasallens troskabsed. Når ceremonien var gennemført, stod lensherre og vasal i et forhold med gensidige forpligtelser.
Fyrstens vigtigste pligt var at skænke vasallen et len med tilhørende indtægter. Dette var lensherrens vigtigste grund til at indgå i lensforholdet, men han havde også andre pligter overfor vasallen. En af dem var pligten til at vedligeholdet lenet, og desuden skulle lensherren forsvare lenet og vasallen mod ydre fjender.
Vasallen havde på sin side også forpligtelser overfor lensherren. Det vigtigste var at yde krigstjeneste, og det betød, at han måtte stille med den udrustning og de folk, som indtægterne fra lenet kunne skaffe. Krigstjenesten var hovedgrunden til, at lensherren i det hele taget indgik i lensforholdet, men vasallen skulle også være rådgiver for fyrsten i vigtige spørgsmål, som angik lensherrens lande.
Feudalismen havde lensforholdet som omdrejningspunkt. Det kom kun an på lensherrens rigdom, om lenet skulle være på størrelse med et enkelt landbrug, eller om det skulle bestå af langt store arealer. Lenets størrelse blev aftalt efter meget skiftende målestokke, og forholdet var ikke begrænset til den verdslige del af samfundet. Biskopper og abbeder kunne også optræde i rollen som lensherrer.
Feudalismen som samfundsorden
Feudalsystemet skabte rolige og velordnede forhold, men det åbnede også for en administrativ vilkårlighed, som tillod hensynsløse adelsmænd at udnytte og plage bønderne. Der var yderligere indbygget den svaghed i systemet, at fyrsten var afhængig af de tropper, som lensmændene kunne stille. Deres loyalitet svigtede ofte, og i flere tilfælde gjorde de sig helt uafhængige og fungerede reelt som statsmagt i deres len. I andre tilfælde lykkedes det fyrsten at fratage grever og hertuger deres len med henvisning til, at de ikke havde opfyldt krigspligten.
Kirkens folk (gejstligheden) havde deres eget rangsystem, som kun delvist var indføjet i det feudale hierarki. Bispedømmerne var ganske vist underlagt fyrsten, men i praksis gjorde bispernes loyalitet overfor Paven og kirkens egen retshåndhævelse dem til små stater i staten. Desuden stod byernes borgere helt uden for feudalsystemet. Det var skabt på et tidspunkt, da byerne var uden større betydning for statsmagten, og da borgerskabet senere fik øget økonomisk vægt, blev byerne underlagt fyrsterne direkte, dvs. uden om de lokale lensmænd.
Feudalismens svagheder
Feudalismen var begyndt som et kontraktligt forhold, hvor man byttede land mod militættjeneste. Med tiden ophørte lensherrernes muligheder for at tildele vasaller nyt land, og da de efterhånden også måtte se i øjnene, at lenene blev arvelige i vasallens familie, ophørte feudalismen med at være den bærende magtstruktur. Ved udgangen af det 13. århundrede var Europa inde i en udvikling, der førte væk fra landbrugsbaseret naturalieøkonomi. Med de gentagne pestudbrud fra 1347 og frem kom feudalismen under yderligere pres. På den ene side var der mangel på bønder og dermed på indtægter fra lenene, og på den anden side efterspurgte adelen forbrugsgoder, som krævede betaling i penge. Vasallerne skulle tage sig af de fleste af de lokale, administrative og retlige problemer, og de kunne ikke forvente, at lensherren kom dem til hjælp, hver gang de havde brug for det. Omvendt var vasallerne uafhængige af hinanden og havde ingen interesse i at deltage i større fællesprojekter (krige f.eks.).
I længden opstod der strid om, hvor meget lensherrerne skyldte fyrsten, og den blev først løst, når han fik direkte magt over et større landområde, domænet, som kunne yde ham tropper og skatteindtægter uden om lensmændene. Ved slutningen af Middelalderen forsøgte fyrsterne at komme fri af afhængigheden af de lunefulde vasaller. I takt med stigningen i indtægterne fra byerne lejede fyrsterne deres egne hære og skabte med tiden stående hære som var helt uafhængige af adelen. Det feudale system ophørte med at eksistere, enten når fyrsten tiltog sig enevældig magt, eller når lensmændene i fællesskab med herremænd, borgere og gejstlighed fik gennemtvunget, at det var deres repræsentanter i parlamentet, der havde den lovgivende magt og retten til at udskrive skatter.
Eksempler på feudalisme
Hundredeårskrigen
En medvirkende årsag til Hundredeårskrigen var, at den engelske konge var den franske konges vasal i en del områder af det vestlige Frankrig og samtidig gjorde krav på den franske trone.
Slesvig-Holsten
Mens hertugdømmet Holsten var et len under det tysk-romerske rige, så var hertugdømmet Slesvig et len under den danske krone. Den danske konge var som hertug af Holsten vasal under den tysk-romerske kejser, men samtidig også - som hertug af Slesvig - vasal under den danske konge (altså sig selv). Sådan et system var ikke usædvanligt i Middeladeren, og det gav først problemer, da den slesvig-holstenske hertug efterhånden fik vasaller, som havde len i begge hertugdømmer.
Det førte til, at vasallerne krævede og fik garanti for, at hertugdømmerne skulle forblive ewig un ungedeelt tosammende, og sådan blev de også regeret indtil en nationalliberal regering i København begyndte at arbejde for, at Slesvig skulle indlemmes i riget. De tysk-nationale i hertugdømmerne gjorde oprør, og det blev indledningen til den 1. slesvigske krig.
Litteratur
- Clifford R. Backman: The Worlds of Medieval Europe, 2002, ISBN 0195121694
- Frank Barlow: The Feudal Kingdom of England, 1042-1216 (5. udg.), 1999, ISBN 0582381177
- Timothy Levi Biel: The Age of Feudalism (World History), 1994, ISBN 1560062320
- Marc Bloch: Feudal Society, 1968, ISBN 0226059804
- Hélène Débax: La féodalité languedocienne : XIe - XIIe siècles : serments, hommages et fiefs dans le Languedoc des Trencavel, 2003, ISBN 2-85816-651-X
- Theodore Evergates: Feudal Society in Medieval France: Documents from the County of Champagne (Middle Ages), 1993, ISBN 0812214412
- Hans Fink: Samfundsfilosofi, 2003, ISBN 8772889667
- Jean-Pierre Poly, m.fl.: The Feudal Transformation, 900-1200 (Europe Past and Present Series), 1991, ISBN 0841911673
- Carl Stephenson: Mediaeval Feudalism, 1956, ISBN 0801490138
- Patricia Terry (udg.): Song of Roland, 2. udg., 1992, ISBN 0024198358
- Max Weber: The Theory of Social and Economic Organization, 1997 (optryk), ISBN 0684836408
Eksterne links
- [http://www.historisktidsskrift.dk/summary/7II_247.html Kr. Erslev: Europæisk Feudalisme og dansk Lensvæsen, 1899]
Se også
- Adel
- Aristokrati
- Konge
- Len
Kategori:Historie
Kategori:Middelalder
Kategori:Forfatning
ko:봉건제도
ProtektionismeProtektionisme er den økonomiske politik, hvorved man favoriserer indenlandske industrier gennem indførelse af høje tariffer og andre regulationer, hvis formål er at mindske import. Historiske varianter af protektionisme omfatter merkantilisme og importsubstitution.
Kategori:Økonomi
Adam Smith
Adam Smith (døbt 5. juni 1723 - død 17. juli 1790) var en britisk/skotsk økonom og moralfilosof. Han kaldes også for liberalismens fader.
Adam Smith blev født i Kirkcaldy, Skotland. Han studerede på universiteterne i Glasgow og Oxford. I 1751 blev han professor ved Glasgow Universitet, hvor han underviste i problemer med moralfilosofi.
Økonomisk tænkning
I sin mest kendte bog An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations (fra 1776) angreb han det engelske handelssystem, som satte grænser for den frie handel, og som desuden stadig var dybt influeret af den merkantilistiske ideologi, der påstod at store beholdninger af ædelmetaller var den eneste sikring af statens rigdom. I The Wealth of Nations beskrev Smith arbejdsdelingen som et af de mest potente midler til at opnå øget effektivitet og dermed større generel velstand. Adam Smith argumenterede desuden for at de frie markedskræfter var selvregulerende, idet enhver, som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet. Han var følgelig fortaler for et kapitalistisk system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv og på at forhindre skabelsen af monopoler og karteller.
Moralfilosofi
Adam Smith var hele voksenlivet en god ven af den lige så berømte skotske utilitarist og empiriker David Hume. I modsætning til denne mente han ikke at nytte burde bestemme vores handlinger og moral. I Smiths moralfilosofiske bog fra 1759, The Theory of Moral Sentiments, udpeger og betoner han sympatien mellem mennesker som den specifickt moralske følelse. Efter hans død blev det således afsløret at han igennem sit liv havde doneret en stor del af sin indkomst til godgørende formål.
Adam Smith er begravet på Canongate Churchyard, Edinburgh.
Værker:
- Adam Smith: The Theory of Moral Sentiments, 1759.
- Adam Smith: An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, 1776.
Økonomisk standpunkt i modsætning til:
- Fysiokratisme
- Merkantilisme
Smith, Adam
Smith, Adam
ja:アダム・スミス
ko:애덤 스미스
ms:Adam Smith
simple:Adam Smith
th:แอดัม สมิท
David Ricardoright
David Ricardo (19. april 1772 - 11. september 1823) var en engelsk økonom. Ricardo var en af 1800-tallets mest indflydelsesrige klassiske økonomer og kan ses som opfølgeren til Adam Smith. Ricardos styrke var logisk konsekvens og præcision, men han havde ikke Smiths helt unikke evne til levende fremstilling af de økonomiske forhold.
Ricardos teorier diskuteres imidlertid også i dag, og der findes en gruppe økonomer som kalder sig nyricardianere. Ricardo videreudviklede Adam Smiths arbejdsværditeori og fik dermed stor indflydelse på Karl Marx' senere økonomiske analyser.
En perle er modellen om komparative fortrin i international handel, som viste at to lande (som handler med to varer) kunne tjene på at handle med hinanden, selvom det ene land var mere produktivt end det andet i produktionen af begge varer. Dette dannede grundlaget for det senere Heckscher-Ohlin-teorem for international handel. Ideen bag dette er at lande handler med hinanden fordi de har forskellige resursetilgange.
Ricardos analyse af importforbuddet for korn til England i slutningen af 1700-tallet er også centralt i hans arbejder. Dette forbud mente han var til stor skade for industrien og dermed også for økonomiens totale vækstkraft. Han betegner landadelen som parasitter i det økonomiske system fordi deres indtægter (det han kalder grundrente) efter hans syn går til at holde tjenestefolk og til andet luksusforbrug snarere end at blive kanaliseret ind i produktiv virksomhed.
Ricardo kom ind i en heftig polemik med den samtidige Thomas Malthus om hvorvidt der kunne ske et generelt svigt i efterspørgslen i økonomien. Ricardo som byggede på Says lov så dette som umuligt. Hans syn blev stående nærmest uimodsagt helt til John Maynard Keynes tog spørgsmålet op igen et stykke inde i 1900-tallet.
Ricardo, David
Ricardo, David
ja:デヴィッド・リカード
LiberalismeLiberalisme er en ideologi, der opstår som politisk retning i det 19. århundrede.
Liberalisme er også en teoriretning indenfor faget international politik: Liberalisme (international politik).
Liberalismen som ideologi
Den bygger grundlæggende på den forestilling, at individet ejer sig selv og dermed også produktet af eget arbejde, samt at vold eller tvang ikke kan legitimeres uanset målet. Liberalismen står dermed i modsætning til kollektivistiske ideologier som nazisme, socialisme, kommunisme og islamisme.
Når man er liberalist, tror man desuden på de frie markedskræfter som styrende i samfundet. Staten bør være så lille som muligt og må aldrig lægge hindringer i vejen for markedets udvikling ("natvægterstaten"). Kun herved har hvert individ mest mulig frihed til at definere sin egen position gennem konkurrence på markedet. Liberalismen vil derfor skabe et samfund, der sikrer borgerne en ideologisk og økonomisk tilværelse uden statslig indgriben. Liberalister mener ofte, at mennesket kan opfattes som en egennyttemaksimerende aktør, jvf. Rational Choice-teorien.
Liberalismen rummer en del undergrupperinger alt efter syn på statens rolle. Den gruppe af liberalister, der ønsker totalt fravær af en statsmagt, kaldes anarko-kapitalister. Andre ønsker, at staten skal begrænse sig til at drive politi og retsvæsen og dermed håndhæve ejendomrettens ukrænkelighed. Disse kaldes minimalstatstilhængere eller minarkister. Endelig er der de socialliberale, der mener, at samfundet skal styres ud fra liberalistiske principper, men at der fra statslig side også skal tages hånd om de svageste/fattigste.
Det er en normal opfattelse, at man før i tiden kunne finde liberalismens væsen i renest dyrket form i USA. Her havde man et samfund byggende på de grundlæggende principper i liberalismen, nemlig konkurrence og marked. Det er samtidig en ironisk kendsgerning, at selve ordet "liberal" har ændret betydning i amerikansk samfundsdebat og nu nærmest bruges som betegnelse for "venstreorienterede".
Af store liberalistiske samfundsteoretikere kan nævnes John Locke, Adam Smith, Ludwig von Mises, F.A. Hayek, Ayn Rand og Murray N. Rothbard.
Liberalisme i Danmark
I Danmark blev liberalismen en hjertesag for den nye stand af selvejerbønder. Kampen mod beskyttelsestold og mod reguleringer af økonomien forenedes med grundtvigiansk nationalisme og krav om parlamentarisme. Denne ideologiske blanding blev grundlaget for Venstre, Danmarks liberale Parti. En udbrydergruppe af Venstre i 1905 stiftede Det Radikale Venstre, som den dag i dag også har klare træk fra liberalismen.
I 2001 erobrede Venstre regeringsmagten sammen med Det Konservative Folkeparti og med parlamentarisk støtte fra Dansk Folkeparti. Partierne fortsatte i de samme roller efter folketingsvalget 2005. Der er imidlertid en tendens til, at man som regeringsparti har bevæget sig væk fra den klassiske liberalistiske ideologi, hvilket da også har ledt til en del utilfredshed, der har manifesteret sig i en række selvstændige initiativer (se fx nedenfor), der vil skabe et nyt liberalistisk parti.
Liberalistiske foreninger mm. i Danmark
Libertas har siden 1986 været det danske samlingspunkt for ikke-partipolitisk, filosofisk liberalisme.
Copenhagen Institute (tidl. Markedscentret) blev etableret den 1. august 2003. Centret er en uafhængig og ikke-partipolitisk tænketank, der arbejder på at fremme den personlige frihed, den frie markedsøkonomi og det åbne samfund.
Center for Politiske Studier (CEPOS) blev etableret i marts 2004 som en partipolitisk uafhængig, borgerligt-liberal tænketank med det formål at gøre Danmark til et friere og mere velstående samfund. Den har siden den i marts 2005 åbnede sit kontor i København næsten dagligt været med til at sætte dagsordenen for den politiske debat i Danmark.
Liberator er et dansk internetmagasin om kapitalisme og frihed, med faste skribenter, debatforum og blog (kaldet bRog). De faste skribenter skriver længere indlæg om aktuel politik i Danmark set med liberalistiske øjne. Debatforum'et frekventeres af et bredt spektrum fra puristiske liberalister over pragmatikere til ikke-liberalister, der forsøger at tale liberalisterne midt imod.
Foreningen Liberalisterne stiftedes 6. marts 2005 med det formål at forberede stiftelsen af et liberalistisk parti i Danmark, idet man ikke mener, at Venstre med nogen rimelighed længere kan leve op til denne betegnelse. Foreningen afløstes 24. september 2005 af:
Partiet Liberalisterne, som har som mål at påvirke samfundsudviklingen i en liberal retning. Det betyder arbejde for større frihed og mere ansvar for den enkelte og for mindre stat, lavere skatter og mindre offentligt formynderi, styring og regulering. Partiet planlægger at stille op til næste folketingsvalg, www.liberalisterne.dk.
Se også
- anarko-kapitalisme
- Jacob Jacobsen Dampe
- kapitalisme
- Liberalisme (international politik)
Modsat
- socialisme
- kollektivisme
- kommunisme
- marxisme
- fascisme
- nazisme
- demokrati
Eksterne henvisninger
- [http://www.cepos.dk CEPOS]
- [http://www.liberalisterne.dk Partiet Liberalisterne]
- [http://liberator.dk Liberator.dk]
- [http://www.liberas.dk Libertas]
- [http://www.markedscentret.dk/ Markedscentret]
- [http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre]
- [http://www.venstre.dk Venstre, Danmarks Liberale Parti]
Kategori:Økonomi
Kategori:Ideologier
ja:自由主義
simple:Liberalism
KapitalismeKapitalisme er defineret som privat ejendomsret til produktionsmidlerne. Dette er dog en ren økonomisk anskuelse. I realiteten forudsætter kapitalisme også, at der er et grundlag for den private ejendomsret til produktionsmidlerne: der må være enighed om, at et menneske har ret til ejendom, eller i det mindste må der være en udøvende magt ("stat"), som beskytter det enkelte menneskes ret til denne ejendom mod overgreb (bedrageri, tyveri, vold, hærværk o.a.).
Anskuelserne om kapitalisme varierer meget, afhængigt af betragterens politiske overbevisning.
Liberalister og konservative anser privat ejendom som en forudsætning for samfundets eksistens og som et udtryk for et naturligt menneskeligt forhold til verden og naturressourcerne.
Socialister, kommunister og anarkister betragter derimod privat ejendom enten med skepsis eller med foragt, da disse grupper anser besiddelse af ejendom som en grundlæggende uretfærdig forskelsbehandling, som opretholdes ved favorisering af visse mennesker fra statens side, eller sågar gennem undertrykkelse.
Specielt Karl Marx gjorde sig til fortaler for afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, da han i sine teser antog, at denne del af ejendomsretten grundlæggende medfører udnyttelse og udbytning af arbejderklassen (lønansatte). Det skal dog også understreges, at Marx forsøgte at ændre den grundlæggende defintion på "en kapitalist" fra "privatejer" til "menneske, som ikke behøver udføre arbejde for at overleve", dvs. et menneske som udelukkende kan overleve på kapitalindkomst eller via ejerskab af f.eks. en fabrik, hvor folk arbejder for vedkommende.
Den kontroversielle kapitalismeteoretiker, Michael L. Rothschild har i sin bog, "Bionomics", udtalt, at hvad vi kalder kapitalisme (eller fri markedsøkonomi) er ikke en "-isme", men et naturligt forekommende fænomen. Man behøver med andre ord ikke en ideologi for at opnå, hvad der forekommer én naturligt - uanset om det er indtagelse af føde, kønnet formering eller ejerskab til ting eller territorium. Ud fra denne betragtning er ejerskab således ikke "kun" et fænomen, men en forudsætning for et væsens eller en arts eksistens.
Litteratur
Michael L. Rothschild: Bionomics, 1. udgave 1990 ISBN 0805010688
Se også
- Liberalisme
Modsat
- Socialisme
- Syndikalisme
- Kommunisme
- Anarkisme
- Merkantilisme
Eksterne henvisninger
- [http://liberator.dk Liberator.dk]
Kategori:Politiske systemer
Kategori:Økonomi
Kategori:Samfund
Kategori:Retsvidenskab
Kategori:Politik
ja:資本主義
th:ทุนนิยม
Kategori:Økonomi
Kategori:Samfund
Kategori:Samfundsvidenskab
Kategori:Statskundskab
Kategori:Akademiske discipliner
ja:Category:経済学
ko:분류:경제학
th:Category:เศรษฐศาสตร์
Kategori:Politiske systemerKategori:Politik
Kategori:Statskundskab
ko:분류:정치 제도
906 pred Kr.
Udalosti
Narodenia
Úmrtia
906 pred Kr.
-9094
prag hotel milan italy hotels zawory metalowe backup software download accommodation in valencia
|
|
|
|
|
