Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Merkur (planet)

Merkur (planet)

Merkur er den planet, der er tættest på solen og den ottende største i vores solsystem. Planeten er mindre i diameter end Jupiters måne Ganymedes og Saturns måne Titan, men har større masse end disse. Planeten blev opkaldt efter den romerske gud Merkur, fordi planeten bevæger sig så hurtigt i sin bane, og han var gudernes budbringer. Mosaikbillede af Merkur i tabellen til højre blev taget af Mariner 10 under dens vej mod planeten den 29. marts 1974. Mosaikken består af 18 billeder taget med 42 sekunders mellemrum under en 13 minutters periode, mens rumskibet var 200.000 kilometer (cirka 6 timer før dens nærmeste punkt) fra planeten. Merkur har mindst været kendt siden sumerernes tid (3. årtusind f.Kr.). Sumererne kaldte den for Ubu-idim-gud-ud. De tidligste detaljerede registreringer blev foretaget af babylonerne. Den fik to navne af grækerne: Apollo som morgenstjerne og Hermes som aftenstjerne. De græske astronomer vidste imidlertid godt, at de to navne refererede til samme himmellegeme. Heraklit indså endog, at Merkur og Venus kredser i bane om Solen - ikke om Jorden. Da Merkur altid holder sig ret tæt ved Solen, kan den kun iagttages kort før solopgang eller kort efter solnedgang. Den er da ofte synlig gennem en almindelig prismekikkert, eller for den sags skyld med det blotte øje - således i Sydeuropa. I Danmark er Merkur yderst vanskelig at observere.

Besøg af mennesker

Merkur har kun været besøgt af ét rumfartøj, Mariner 10. Den passerede Merkur tre gange i 1973 og 1974. Kun 45% af overfladen blev kortlagt, men afstanden til Solen er desværre for kort til, at den kan blive ordentligt afbildet af Hubble-rumteleskopet, uden at instrumenterne skades.

Fremtidige missioner

I august 2004 opsendte NASA en rumsonde med navnet Messenger til Merkur. Rumsonden vil foretage adskillige forbiflyvninger af Jorden, Venus og Merkur, før den endelig går i kredsløb om Merkur i 2011. ESA planlægger en mission kaldet BepiColombo. Det er et ambitiøst projekt med to satelliter i kredsløb omkring Merkur. Den mission er dog stadig kun på tegnebrættet, men forventes at blive opsendt i 2012.

Merkurs bane

Merkurs bane er stærkt excentrisk; ved perihelium er den kun 46 millioner km fra Solen imod 70 millioner km ved aphelium. Periheliumpunktet i Merkurs bane flytter sig, omend meget langsomt, rundt om Solen. Astronomerne i det 19. århundrede lavede omhyggelige observationer af Merkurs baneparametre, men kunne ikke ud fra Newtons mekanik forklare, hvad der skete. Forskellene mellem de observerede og de beregnede værdier var små, men de gav alligevel forskerne alvorlig hovedpine i flere årtier. Mange mente, at det var en anden planet (som de kaldte Vulcan), som måske fandtes i nærheden af Merkur, der forårsagede uoverensstemmelsen. Sandheden viste sig at være langt mere dramatisk: Einsteins Generelle relativitetsteori! Dens korrekte forudsigelser af Merkurs banebevægelse var en vigtig faktor i den tidlige accept af relativitetsteorien.

Merkurs rotationstid

Indtil 1962 troede man, at "dagen" (rotationstiden) på Merkur var lige så lang som "året" (omløbstiden), noget som ville indebære, at den samme side altid vendte mod Solen, ligesom Månen gør til Jorden. Dette blev modbevist i 1965 ved hjælp af såkaldte doppler-radar-observationer. Vi ved nu, at Merkur roterer tre gange i løbet af to af sine år. Merkur er det eneste legeme i solsystemet, som har en bane/rotations-resonans med et forhold, der afviger fra 1:1. Dette, sammen med Merkurbanens excentricitet, ville bevirke nogle bizarre effekter for en observatør, der stod på Merkurs overflade. Ved nogle breddegrader ville man se Solen stå op og sagte blive større og større, mens den nærmede sig zenit. I zenit ville Solen standse op, gå i modsat retning en kort stund for så at lave et nyt stop. Til slut ville den krybe sagte mod horisonten igen, mens den blev mindre og mindre. Imens ville stjernerne bevæge sig tre gange så hurtigt over himlen som Solen! Observatører andre steder på Merkur ville se andre, men tilsvarende mærkværdige bevægelser.

Temperatur

Temperaturvariationerne på Merkur er de mest ekstreme i Solsystemet. De svinger mellem -180 og +340. Temperaturen på Venus er ganske vist lidt højere, men den er til gengæld meget stabil.

Struktur

Merkur minder på mange måder om månen: Dens overflade er fuld af kratere og meget gammel, den har ingen pladetektonik. På den anden side er Merkurs massefylde meget større end månens (5,43 g/cm3 mod 3,34 g/cm3). Merkur er den næstmest kompakte af de store legemer i solsystemet kun overgået af jorden. Faktisk er Jordens tæthed delvis forårsaget af sammenpresning som følge af tyngdekraften; havde det ikke været for denne, ville Merkur have større tæthed end Jorden. Dette tyder på, at Merkurs tætte jernkerne er relativt større end Jordens, den omfatter antagelig store dele af planeten som sådan. Merkur har derfor kun en relativt tynd silikat-skorpe og -kappe. Merkurs indre domineres af en stor jernkerne med en radius, der varierer mellem 1.800 og 1.900 km. De ydre "skaller" af silikater (analoge til Jordens kappe og skorpe) er kun 500-600 km tykke.

Merkurs atmosfære

Merkur har faktisk en atmosfære. Den er meget tynd og består af atomer, som af solvinden er revet løs fra overfladen. Fordi Merkur er så varm, flygter disse atomer hurtigt ud i rummet. Til forskel fra den stabile atmosfære på Jorden og på Venus, bliver Merkurs atmosfære stadig fornyet.

Merkurs overflade

Overfladen er fuld af bratte skråninger, nogle er hundredvis af kilometer brede og op til tre kilometer høje. Nogle skærer gennem kraterringe og andre formationer, hvilket indikerer at de blev dannet ved sammentrykning. Det anslås, at overfladen er "krympet" med omtrent 0,1% (svarende til cirka 1 km af planetens radius) siden dannelsen.

Caloris Bækkenet

Caloris Bækkenet er én af de største formationer på Merkur. Det er omtrent 1.300 km i diameter. Det formodes at ligne de store "have" (maria) på månen. Ligesom disse blev Caloris Bækkenet antagelig dannet af et stort nedslag tidligt i solsystemets historie. Dette nedslag var sandsynligvis også ansvarligt for det mærkelige landskab på den stik modsatte side af Merkur. Udover det kraterbelagte terræn har Merkur store områder med relativt jævn overflade. Nogle er måske resultatet af tidlig vulkansk aktivitet, mens andre kan skyldes aflejring af ophvirvlet materiale efter nedslag.

Vulkansk aktivitet

En ny analyse af Mariner-data har produceret foreløbige beviser for nylig vulkansk aktivitet på Merkur, men vi behøver alligevel flere data for at få dette bekræftet. Utroligt nok har radarobservationer af Merkurs nordpol (et område som ikke blev kortlagt af Mariner 10) påvist spor af vand-is i de beskyttende skygger i enkelte kratere. Merkur har et svagt magnetfelt, hvis styrke er omtrent 1% af Jordens.

Kilder/henvisninger


- Tabel fra engelsk wikipedia
- http://www.solarviews.com/eng/mercury.htm
- Astronominet.dk
- [http://messenger.jhuapl.edu/ Messenger (NASA)]
- [http://bepicolombo.esa.int/science-e/www/area/index.cfm?fareaid=30 BepiColombo (ESA)] Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 ja:水星 ko:수성 ms:Utarid simple:Mercury (planet) th:ดาวพุธ

Planet

En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter. De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)

Se også


- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen

Eksterne henvisninger


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter] Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.43 als:Planet ja:惑星 ko:행성 ms:Planet simple:Planet th:ดาวเคราะห์ zh-min-nan:He̍k-chheⁿ

Solsystem

Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer). I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.

Objekter i solsystemet


- Solen
- Vulcanoidebæltet, Vulcanoide (hypotetisk asteroidebælte)
- Merkur
- Venus
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Aten-asteroide: 2062 Aten
- Jorden
  - Måner: Månen, 3753 Cruithne
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Apollo-asteroide: 2004 AS1
  - Amor-asteroide: 433 Eros (1898 DQ)
- Mars

> Trojansk-asteroide: 5261 Eureka
  - Måner: Phobos, Deimos
- Asteroidebæltet
  - 1 Ceres, 2 Pallas, 4 Vesta
- Jupiter

> Trojanske asteroider
  - Måner: Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Himalia
- Saturn
  - Måner: Epimetheus, Janus, Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Phoebe
- Kentaur asteroider. Se også kentaur
  - 2060 Chiron, 5145 Pholus, 7066 Nessus
- Uranus
  - Måner: Portia, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Sycorax
- Neptun
  - Måner: Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid
- Trans-Neptunske objekter
  - Pluto (nogen mener dog at Pluto/Charon er for lille til at være en planet).
    - Måner: Charon (er dog så stor at nogen mener, der er tale om en dobbeltplanet sammen med Pluto).
  - 2003 UB313
  - Kuiper-bæltet
    - Plutinoer
    - Quaoar fundet i 2002, det debatteres stadig om den kan kaldes en planet.
    - Sedna (2003 VB12) (nogen mener dog at Sedna er for lille til at være en planet).
    - 2004 DW
    - 2003 EL61
  - 1992 QB1
  - 2001 KX76
  - Oort-skyen Oort-skyen

Eksterne henvisninger


- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..." Kategori:Astronomi ja:太陽系 ko:태양계 ms:Sistem suria simple:Solar system

Jupiter (planet)

Jupiter er den femte planet fra Solen i vores solsystem. Jupiter har 58 kendte måner, men det anslås, at den kan have helt op til 100 måner. Planeten er den største planet i vores solsystem, og den kan ses med det blotte øje fra Jorden som det (normalt) fjerdeklareste objekt på himlen - kun overgået af Solen, vor egen Måne samt Venus og ved visse lejligheder Mars.
Jupiter har også rekorden med hensyn til omdrejningshastighed; den drejer én gang om sig selv i løbet af mindre end 10 timer, hvilket får den til at "bulne ud" langs ækvator - i et astronomisk teleskop ses planetskiven af den grund svagt elliptisk frem for helt cirkelrund.

Jupiters atmosfære

Jupiter er indhyllet i en atmosfære, der primært består af brint og helium med bælter og zoner af tætte skyer, der i hovedtræk ligger parallelt med planetens ækvator. Talrige steder "brydes" dette bæltemønster af lavtryk, hvor skymasserne hvirvler rundt om lavtrykscenteret. Den største af disse, den såkaldte Store Røde Plet, er et "stormvejr" 2-3 gange så stort som hele Jorden. Pletten skifter facon, farve og udbredelse fra tid til anden, men har eksisteret uafbrudt i de mere end 300 år, man har kendt til dens eksistens.

Jupiters ringe

Jupiters ringsystem blev opdaget i 1979. Ringsystemet har en lys, central ring på cirka 7.000 kilometer i bredden, og den er cirka 20 kilometer tyk.

Jupiters måner

I skrivende stund kender man 63 måner i kredsløb om Jupiter, hvilket er rekord blandt vort solsystems planeter: I artiklen Jupiters måner findes blandt andet en oversigt over alle disse måner. En af månerne, Ganymedes, er ikke bare Jupiters, men hele Solsystemets største måne. Den og de tre andre såkaldt galileiske måner blev opdaget i 1610 af den italienske astronom og fysiker Galileo Galilei. Flere af månerne indgår i et kompliceret samspil med hinandens og Jupiters tyngdefelter, hvilket bl.a. giver en intens vulkan-aktivitet på månen Io. Materiale udspyet fra Ios vulkaner vekselvirker med de intense magnetfelter og strålingsbælter omkring Jupiter, og skaber derved radiostøj der kan måles her på Jorden.

Eksterne henvisninger


- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1107534062821B223 February 04 2005, iol: Stargazers find 'hot spot' on Saturn] Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 als:Jupiter (Planet) ja:木星 ko:목성 ms:Musytari simple:Jupiter (planet) th:ดาวพฤหัสบดี

Ganymedes (måne)

Ganymedes er ikke blot Jupiters største måne, men også den største måne i hele solsystemet. Målt på diameteren er Ganymedes over dobbelt så stor som planeten Pluto og knap 8% større end Merkur; til gengæld er Ganymedes' masse mindre end halvdelen af Merkurs. Den blev opdaget i 1610 af Galileo Galilei sammen med Io, Europa og Callisto og er således én af de såkaldte galileiske måner. Galilei foreslog navnet Ganymedes efter Ganymedes fra den græske mytologi. Dette navn vandt først udbredelse fra midten af det 20. århundrede — indtil da refererede faglitteraturen til Ganymedes som "Jupiter-III" (III som i romertallet 3; Jupiters 3. måne talt "indefra").

Ganymedes' indre

romertal Ganymedes består af vandig is, eventuelt med et eller flere lag med flydende vand, omkring en kerne af silikater. Foreløbinge analyser af data fra rumsonden Galileo tyder på, at der inderst inde findes en kerne af jern, evt. blandet med svovl. En sådan jernkerne tyder på, at Ganymedes engang har været meget varmere, eftersom jernet med dets høje massefylde synker til bunds (ind mod centrum) i en blanding af flydende jern og silikater. Ganymedes kan være en "tvilling" til Io, blot forsynet med et tykt lag is og vand.

Ganymedes' overflade

Der findes to landskabstyper på Ganymedes: De mørkeste områder ligner til en vis grad Callistos overflade; de er meget gamle og har talrige kratre, mens de lysere, lidt yngre landskaber er præget af furer og bjergrygge. De furede områder er helt tydeligt et resultat af pladetektonik. Ganske som Jorden er Ganymedes' overflade inddelt i et antal separate stykker, der kan bevæge sig i forhold til hinanden, f.eks. støde sammen og danne bjergkæder. Man har også fundet landskabsdetaljer, der ligner gamle, for længst størknede lavastrømme. I den henseende ligner Ganymedes måske Jorden mere end Venus og Mars gør, selv om der ikke er fundet tegn på nylig tektonisk aktivitet på Ganymedes. Tilsvarende foldelandskaber er fundet på Saturn-månen Enceladus og Uranus-månerne Miranda og Ariel. Der er mange kratre i begge landskabstyper, og ud fra deres tæthed kan man anslå landskabernes alder til 3 – 3½ milliard år; ca. samme alder som vores egen Månes landskaber. Nogle kratre kom før foldelandskaberne, andre efter, så foldebjergene må være omtrent lige så gamle som kratrene. Kratre på Ganymedes er temmelig flade sammenlignet med dem på Jordens Måne; de er langt fra så dybe, og har ikke det for Månens kratre så karakteristiske ringbjerg. Meteorer, der rammer Ganymedes is-overflade, borer sig langt ned, hvorefter "hullet" fyldes ud med ny is.

Atmosfære

Ved hjælp af Hubble teleskopet har man fundet tegn på, at Ganymedes har en ganske tynd atmosfære i stil med den, der findes på Europa. Det er dog ikke noget tegn på liv — man mener, at denne ilt skyldes vanddamp fra overfladen, som spaltes i ilt og brint af strålingen. Brint kan, med dets lave molekylevægt, let undslippe Ganymedes' tyngdefelt, mens ilten bliver tilbage.

Magnetisme

Galilei-rumsonden har påvist at Ganymedes, som den eneste måne, har sit eget magnetfelt dybt inde i Jupiters enorme magnetfelt. Dette magnetfelt skabes muligvis på samme måde som på Jorden ved en proces, der involverer, at kloden har et indhold af flydende, elektrisk ledende materiale — dette kunne være "saltvand", dvs. vand der indeholder forskellige opløste mineraler. ja:ガニメデ (衛星) ko:가니메데 (위성)

Romersk mytologi

Guder og Gudinder


- Aurora, Bacchus, Bellona, Ceres, Cupido, Diana, Faunus, Flora, Janus, Juno, Jupiter, Juventas, Luna, Mars, Merkur, Minerva, Neptun, Pluto, Proserpina, Saturn, Silenus, Sol, Venus, Vesta, Vulcanos, Æolus.

Helte


- Cincinnatus, Cloelia, Horatius, Remus og Romulus.

Andre


- Coriolanus, Castor og Pollux, Sibylle, Tarpeia, Rhea Silvia.

Se også


- Romersk religion
- Romerriget
- Romerske guder Kategori:Mytologi Kategori:Romersk mytologi ja:ローマ神話 ko:로마 신화



Sumer

Sumererne var i oldtiden et folkeslag i Sumer i den sydlige del af det nuværende Irak. Sumerisk, der i dag er uddødt, var af ukendt slægtskab og var hverkens et semitisk eller indoeuropæisk sprog. Sumerernes kultur er meget veldokumenteret af de talrige lertavler med sumerisk kileskrift, der er fundet i Mesopotamiens byruiner. Sumererne er kendt for at have udviklet det ældste skriftsprog i verden, startende med små tegninger, der siden er blevet videreudviklet til rene skrifttegn. Der er fundet endda rigtigt mange lertavler med denne kileskrift fra den sumeriske kultur. Disse tavler beskriver et samfund med flere sociale lag, skolegang (for nogle), historieskrivning, poesi og skønlitteratur. Det har ikke været muligt at tyde kileskriften og fortolke sproget direkte, men sumerernes skriftlige værker har haft så stor betydning, at de flere steder er fundet i afskrift og oversættelse til babylonsk/assyrisk kileskrift fra disse senere kulturer, og gennem dem har man fået kendskab til det sumeriske sprog og den sumeriske skrift.

Se også


- [http://www.sumerian.org/ Sumerian Language Page]
- [http://www-etcsl.orient.ox.ac.uk/# Sumerisk litteratur online] Kategori:Etnologi Kategori:Folkeslag Kategori:Højkulturer Kategori:Mesopotamien ja:シュメール ko:수메르

Apollo

Apollo har flere betydninger:
- Apollo (gud) – det latinske navn for den græske gud Apollon
- Apollo-programmet – var et af NASAs rumprogrammer
- Apollo-asteroide – en familie af asteroider, der kydser Jordens bane.
- 1862 Apollo – en asteroide ja:アポロ

Hermes

Hermes er handelens/købmændenes - og tyvenes - gud i græsk mytologi. Hermes' symbol er enten bevingede sko eller en vinget stav, ofte omslynget af slanger. Derudover ses han ofte med en heroldstav. Søn af Zeus og nymfen Maia. Han kommer til verden i en hule i Arkadien, hvor hans moder bor. Her opfinder Hermes lyren ved at spænde fåretarme over et skildpaddeskjold. Hermes er tyvenes gud, han prøver bl.a. at stjæle Apollons kvæg. Men Helios, der ser alt, fortæller det til Zeus, der får rettet op på tingene. Apollon laver dog en byttehandel med Hermes, der giver Hermes kvæget, hvis Apollon får hans lyre. Derfor er Apollon musikkens gud. Omvendt er Hermes også hyrdernes og hjordens gud. Han var far til Pan og Hermaphroditos.

Se også


- De græske guders familietræ

Kilder/henvisninger


- Lexopen Kategori:Græsk mytologi ja:ヘルメス ko:헤르메스

Heraklit

Heraklit (540 - 480 f.v.t.) var en Græsk filosof. Han bliver ofte kaldt for "Den dunkle". Hans skrifter kendes kun i brudstykker, og er for manges vedkommende svære at tyde. Deraf tilnavnet. For Heraklit forandres verden ustandseligt: "Alt flyder" (panta rhei). "Man kan ikke bade to gange i den samme flod" - Det vand, man stiger op af, flyder videre, så næste gang bader man i noget andet vand. I denne ustandselige forandring finder al ting sin modsætning. Herved opstår den spænding der skaber noget nyt, der så igen finder sin modsætning. Således kan Heraklit have inspireret Hegel til hans Dialektiske system, der igen inspirerede Karl Marx til den Dialektiske materialisme. I sin naturfilosofi betragtede han ilden som et grundstof

Eksterne henvisninger


- [http://theochem.ki.ku.dk/~sdd/heraklit.html Heraklit i kemien] Kategori:Antikken Kategori:Grækere Kategori:Filosoffer ja:ヘラクレイトス ko:헤라클레이토스

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)
Min.147 098 073 km
Max.152 097 701 km
Halve storakse149 597 887 km
Halve lilleakse149 576 999 km
Excentricitet0,01671022
Siderisk omløbstid1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode—
Omløbshastighed Gnsn.107.219 km/t
Omløbshastighed Min.105.448 km/t
Omløbshastighed Max.109.033 km/t
Banehældning0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a0,996647139
Fladtrykthed0,003352861
Overfladeareal5,1×108 km²
Rumfang1,08×1012 km³
Masse(5,972.23 ± 0,00008)×1024 kg
Massefylde5,515×103 kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator40 270 km/t
Rotationstid23t 56m 3,091s
Aksehældning23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension-mangler-
Nordpolens deklination90,000 °
Magnetfelt30-60 μT
Albedo36,7 %
Temperatur ved overfladenGnsn. 14 °C
Min. temperatur-88 °C
Max. temperatur+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa
Kvælstof:77%
Ilt:21%
Argon:1%
Carbondioxid:0,038%
Vand:variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×108) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×109) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
  - 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
  - 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
  - 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også


- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer


- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger


- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

1974

Begivenheder


- (Dato ukendt) - Tyrkiet invaderer Cypern, besætter den nordlige tredjedel, og erklærer grundlæggelsen af Den nordcypriotiske Republik.
- Milgram-eksperimentet bliver beskrevet af psykolog Stanley Milgram fra Yale Universitet i hans 1974 bog Obedience to Authority; An Experimental View.
- Etiopien Kejser Haile Sellassie tvinges væk ved et kup af Derg.
- 1. januar - I etagebyggeri opført fra denne dato skal beboerne hente deres post i et centralt post­kas­se­anlæg i stueetagen.
- 4. januar - USA's præsident Richard Nixon nægter at udlevere båndoptagelser og dokumenter til Senatets Watergate-komite.
- 10. januar - Benzinprisen i Danmark stiger til "uhyrlige" 2,05 kr. pr. liter.
- 11. januar - De første overlevende sekslinger bliver født i Cape Town i Sydafrika.
- 5. februar - Patricia Hearst, den 19-årige datter af forlægger Randolph Hearst, bliver kidnappet af Symbionese Liberation Army.
- 25. april - Den portugistiske demokratiske revolution.
- 18. maj - "Smiling Buddha" atomprøvesprængning i Indien.
- 30. juli - Richard M. Nixon svarer på komiteens anklager, og meddeler, at han vil træde tilbage den næste dag på grund af Watergate-skandalen. Det er første gang, en amerikansk præsident træder tilbage fra sit embede.
- 9. august - Vicepræsident Gerald R. Ford aflægger ed som præsident som nummer 38 i rækken.
- 8. september - Præsident Gerald R. Ford giver ekspræsident Nixon en "full, free, and absolute pardon".
- 28. november - John Lennons sidste live-optræden er som gæst ved en Elton John-koncert i Madison Square Garden i New York
- FDF og FPF slået sammen under navnet FDF/FPF som fælles forbund for drenge og piger.

Født


- 4. januar - Sonja Richter - skuespillerinde
- 16. januar - Kate Moss - engelsk supermodel
- 11. februar - D'Angelo, sanger.
- 28. april - Penelope Cruz, skuespiller.
- 14. juli - Prinsesse Victoria Bernadotte, kronprinsesse af Sverige.

Dødsfald


- 11. februar - Anna Q Nilsson, skuespiller.
- 24. maj - Duke Ellington, amerikansk jazzmusiker: komponist, orkesterleder, pianist.
- 5. juni - Miguel Ángel Asturias, guatemalansk forfatter og diplomat. Modtog Nobelprisen i litteratur i 1967. 74 år.
- 22. juni - Darius Milhaud, komponist.
- 24. oktober - David Oistrakh, ukrainsk violinist.
- 11. november - Alfonso Leng, chilensk komponist.
- 13. november - Vittorio De Sica, italiensk instruktør.

Sport


- 14. januar - Super Bowl VIII Miami Dolphins (24) vinder over Minnesota Vikings (7).
- Vesttyskland vinder VM i fodbold på hjemmebane.
- De Britiske Commonwealth Lege afholdes i Christchurch, New Zealand.

Nobelprisen


- Fysik - Sir Martin Ryle, Antony Hewish
- Kemi - Paul J Flory
- Medicin - Albert Claude, Christian de Duve, George E Palade
- Litteratur - Eyvind Johnson, Harry Martinson
- Fred - Seán MacBride, Eisaku Sato
- Økonomi - Gunnar Myrdal, Friedrich von Hayek 74 als:1974 ja:1974年 ko:1974년 ms:1974 simple:1974 th:พ.ศ. 2517

2004

Begivenheder

Januar


- 1. januar - DSB kører gratis mellem Odense og Svendborg i hele januar som kom­pen­sa­tion for de man­ge aflysninger og forsinkelser sidste år.
- 2. januar - Med 22.000 km/t og 400 mio. km hjemmefra flyver den amerikanske rumsonde "Star­dust" gennem kometen "Wild 2"s hale og opsamler støv, der muligvis kan give svar om livets op­ståen. Sonden blev opsendt i februar 1999 og forventes tilbage i 2006.
- 2. januar - Den næsten 300 kg tunge klumpfisk, som var en af hovedatraktionerne på det nedbrændte Nordsømuseum i Hirtshals, bliver fundet død i det beskadigede kæmpeakvarium.
- 4. januar - Hashhandlerne i Pusher Street i Christiania river deres salgsboder ned og brænder dem for at komme politiet i forkøbet.
- 4. januar - 2,3 mio. seere følger premieren på DR's nye danske storserie "Krøniken".
- 5. januar - Gensplejsede akvariefisk kommer i handelen i amerikanske dyreforretninger.
- 6. januar - 807 personer møder op til den årlige nytårskur, for at hilse på regenten. Det er ny rekord.
- 7. januar - Mijailo Mijailovic tilstår mordet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh.
- 7. januar - Københavns Byret afsiger kendelse om at brugerne ikke har ret til at benytte Ungdomshuset på Jagtvej.
- 7. januar - Endnu en massegrav afsløres i Irak cirka 50 kilometer syd for Bagdad. Ofrene menes at være cirka 800 shiamuslimer fra opstanden i 1991. Antallet af fundne massegrave er nu oppe på cirka 670.
- 8. januar - 7 mennesker er nu døde efter en epidemi forårsaget af bakterien legionella er brudt ud i Frankrig.
- 8. januar - Legetøjskoncernen LEGO præsenterer et rekordunderskud for 2003 på 1,4 mia. kroner.
- 9. januar - Strukturkommissionen offentliggør rapport om den fremtidige opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner.
- 15. januar - Fødevaredirektoratet lægger "Smiley"er på nettet, så alle kan følge med i hygiejne­stan­darden for landets serveringssteder og fødevarebutikker.
- 16. januar - Retssagen mod Michael Jackson begynder i Californien, USA. Han erklærer sig uskyldig i anklagen om seksuelle overgreb mod en mindreårig dreng.

Februar


- 22. februar - Oprørere i Haiti indtager landets næststørste by, Cap Haitien.
- 25. februar - Det berømte Vinlandskort løfter igen eksperter op af stolen til debat. Er Vinlandskortet det ældste kort, der viser Nordamerika, eller er det blot et falskneri?
- 26. februar - Politimand varetægtsfængslet. Han er sigtet for voldtægt og for at have truet sin ekskæreste med kniv. Politimanden nægter sig skyldig.
- 29. februar - Oscar-uddeling i Los Angeles. Kunne i Danmark følges direkte på DR2 (sendtes dog efter midnat dansk tid). Peter Jacksons sidste film i Ringenes Herre-filmtrilogien vinder 11 Oscar-statuetter.

Marts


- 2. marts - Senator John Kerry vinder "super tirsdags" primærvalget og bliver dermed demokraternes kandidat til det amerikanske præsidentvalg senere på året.
- 3. marts - Belgiske Interbrew og brasilianske AmBev slår sig sammen og danner dermed verdens største bryggerigruppe.
- 8. marts - Det irakiske regeringsråd underskriver Iraks midlertidige grundlov.
- 11. marts - Ved ti bombeeksplosioner i fire regionaltog og på tre stationer i morgenmyldretiden i Spaniens hovedstad Madrid, dræbes mindst 190 mennesker og op imod 1.500 såres.
- 15. marts - Opdagelsen af Sedna, solsystemets 10. planet, offentliggøres.

April

Maj


- 1. maj - EU optager ti nye lande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) i unionen og består nu af 25 medlemslande.
- 14. maj - H.K.H Kronprinsen og frk. Mary Donaldson indgår ægteskab kl. 16.47 i Københavns Domkirke.

Juni


- 6. juni - 60-året for D-dag fejres med statsoverhovederne fra de tidligere allierede, og Tysklands Forbundskansler Gerhard Schröder
- 11. juni - Prins Henrik fylder 70 år.
- 13. juni - Valg af 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen fik over 400.000 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark
- 14. juni - Sinn Fein har vundet to mandater i Europa-Parlamentet, ét i Republikken Irland og ét i Ulster.
- 17. juni - Belgieren Marc Dutroux er kendt skyldig i mord, bortførelse og voldtægt af flere piger. Straffen bliver udmålt senere.
- 18. juni - EU's ministerråd vedtager en forfatning for unionen
- 18. juni - Det amerikanske gidsel Paul Marshall Johnson halshugges i Irak
- 24. juni - Regeringen fremlægger sin strukturreform, med 5 regioner,der hovedsageligt skal tage sig af sygehusvæsenet, og overførsel af de fleste af amternes opgaver til kommunerne
- 28. juni - Irak får overdraget magten fra USA, to dage før forventet.

Juli


- 1. juli - Saddam Hussein fremstilles for en irakisk domstol
- 1. juli - Cassini-Huygens-rumsonden går i kredsløb om Saturn
- 14. juli - Den britiske kommissionsundersøgelsen om efterretningstjenesternes bedømmelse af Iraks masseødelæggelsesvåben munder ud i en kritik af, at man brugte upålidelige efterretninger som begrundelse for at gå i krig. Ingen i regeringen eller MI6 bliver kritiseret personligt.
- 14. juli - Filippinernes regering beslutter, på baggrund af en gidseltagning, at indlede tilbagetrækning af landets tropper i Irak.
- 18. juli - 2 dræbes, da en dansk turistbus fra Ung Rejs med 33 passagerer kører ud over en bro og falder 10 meter ned ved Euskirchen i Tyskland. Det er uvist om ulykken skyldes en teknisk fejl.
- 18. juli - Tusindevis af palæstinensere protesterer mod nye udnævnelser, foretaget af Yasser Arafat.
- 22. juli - Tyrkisk hurtigtog Istanbul - Ankara afspores ved Sakarya - umiddelbart frygtes 128 omkommet - senere korrigeret til ca 40 og ca 100 kvæstede.

August


- 1. august - Medlemmerne af WTO (World Trade Organization) enes om et revideret forslag, som sigter mod at genoplive samtalerne om frihandel mellem rige og fattige lande. Repræsentanter for EU og USA går ind på at nedskære eksportstøtte og landbrugsstøtte.
- 2. august - Statsminister Anders Fogh Rasmussen omdanner regeringen: Mariann Fischer Boel (V) bliver Danmarks medlem af EU-kommissionen, Connie Hedegaard (K) overtager Miljøministeriet efter Hans Christian Schmidt der bliver ny fødevareminister. Eva Kjer Hansen (V) bliver socialminister efter Henriette Kjær (K), der får et nyt ministerium for familie og for­brug. Kristian Jensen (V) afløser skatteminister Svend Erik Hovmand (V). Endelig bliver Bertel Haarder også udviklingsminister
- 3. august - Forsvarsminister Søren Gade hjemsender ledelsen af den danske bataljon i Irak i utide i forbindelse med en sag om mishandling af fanger i danske soldaters varetægt.
- 3. august - Rumsonden MESSENGER opsendes fra Cape Canaveral. Den skal i 2011 gå i kredsløb om Merkur for et årelangt studium af solsystemets inderste planet.
- 12. august - Formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Durao Barroso uddeler poster til de nye kommissærer. Den danske kommissær Mariann Fischer Boel bliver tildelt den vægtige post som Landbrugskommissær.
- 16. august - Hugo Chávez, Venezuelas præsident, kan offentliggøre resultatet af folkeafstemningen om hans forbliven på posten: 58 % af stemmerne var for hans forbliven på posten (dvs. at de stemte nej til forslaget om, at han skulle tvinges til at træde tilbage). De internationale valgobservatører med USA's ekspræsident Jimmy Carter i spidsen godkendte valget.
- 22. august - Endnu en udgave af Edvard Munchs Skrig, samt Madonna, bliver stjålet fra Munch-Museet i Norges hovedstad Oslo.
- Kampene omkring Imam-Ali moskeen i Najaf fortsætter. Forsøgene på at løse problemerne ved at overdrage den sygdomsramte storayatollah Ali al-Sistani nøglerne til moskeen har hidtil været forgæves.
- 24. august - To russiske fly styrter ned syd for Moskva med få minutters mellemrum. 94 mennesker omkommer. Det bliver senere bekræftet, at der er tale om terrorangreb.
- For første gang advarer danske myndigheder nu om, at drivhuseffekten kommer til at medføre en stigning i verdenshavene på ca. 50 cm i løbet af de kommende 100 år.
- 30. august - USA's Republikanske parti åbner sit konvent, der officielt skal kåre George W. Bush som partiets præsidentkandidat.

September


- 1. september - 150 personer tages som gidsler på en skole i den syd-russiske provins Nordossetien nær Tjetjenien. Det lykkes 50 af dem at flygte. Det viste sig senere at antallet af gidsler var langt højere, - omkring 1000.
- 3. september - Gidseldramaet i Beslan ender i et blodbad efter at myndighederne stormede skolen. Der menes at være mellem 400-600 dræbte, heraf mange børn.
- 8. september - De officielle amerikanske tabstal i Irak når over 1000 siden krigens start.
- 13. september - Nordkorea. Den store eksplosion, som blev iagttaget fra en overvågningssatellit den 9. september, betegner den nordkoreanske udenrigsminister, Paek Nam Sun, som en kontrolleret sprængning i forbindelse med et vandkraftprojekt i grænseprovisen Yanggang.
- 16. september - Hoffet meddeler, at Prins Joachim og Prinsesse Alexandra skal skilles.
- 28. september - Olieprisen stiger for første gang siden starten af 1980'erne over $50 pr. tønde på New Yorks oliebørs. Analytikere regner med, at prisen vil fortsætte med at stige.
- 29. september - Småplaneten 4179 Teutatis passerer tæt forbi jorden.

Oktober


- 1. oktober - Det nye operahus på Dokøen i København overdrages af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller til danskerne. Byggeriet har kostet 2,3 milliarder kroner. Den officielle åbning er planlagt til den 15. januar 2005.
- 4. oktober - Det private raketfly SpaceShipOne vinder prisen Ansari X Prize på 10 millioner USD med dets anden flyvning ud i rummet inden for 14 dage.
- 5. oktober - Danmarks Radios bestyrelse fyrer DR's generaldirektør Christian S. Nissen. Der er pr. 2004-10-11 ikke givet nogen officiel begrundelse. [http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=339122 Nyheden i Politiken].
- 7. oktober - Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek bliver udråbt til vinder af Nobelprisen i litteratur.
- 8. oktober - Den kenyanske miljø og politiske aktivist Wangari Maathai bliver tildelt Nobels fredspris.
- 9. oktober - Karen Jespersen (soc.dem.) meddeler, at hun vil forlade Folketinget hurtigst muligt.
- 10. oktober - [http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=339946 Bornholm rammes af totalt strømsvigt], som varer flere timer.
- 11. oktober - Jørgen Kleener, formanden for Danmarks Radios bestyrelse, meddeler at han går, efter at han har modtaget hård kritik af håndteringen af fyringen af generaldirektøren.
- 15. oktober - Danmark bliver valgt til medlem af FN's Sikkerhedsråd
- 17. oktober - Der afholdes parlamentsvalg og folkeafstemning i Hviderusland.
- 18. oktober - Ritt Bjerregaard vinder urafstemning i Socialdemokratiet og er dermed partiets spidskandidat i København til overborgmesterposten.
- 23. oktober - Parlamentsvalg i den serbiske provins Kosovo; Det er det andet parlamentsvalg siden krigen i 1999, og bliver stort set boykottet af det serbiske mindretal.
- 27. oktober - Den palæstinensiske leder Yasser Arafat kollapser i sit hovedsæde i Ramallah, efter en influenza-infektion. 29. oktober ankommer Arafat til Paris hvor han skal undersøges af specialister.
- 27. oktober - Formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Durao Barroso bøjer sig for presset fra EU-Parlamentet, og udsætter afstemningen om godkendelse af den nye Kommision.
- 29. oktober - EU's statsledere underskriver den ny EU-forfatning på rådhuset i Rom

November


- 2. november - Præsident George W. Bush (R) vinder over senator John Kerry (D) i det amerikanske præsidentvalg.
- 3. november - N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding eksploderer, en brandmand omkommer og 85 personer kommer til skade. Omkring 50 huse ødelægges totalt under eksplosionerne, mens 150 bliver gjort ubeboelige. Noget af eksplosionen registreres i Mønsted kalkminer som et jordskælv på 2,0 på Richterskalen [http://www.geus.dk/cgi-bin/webbasen_nyt.pl?id=1099563716|cgifunction=form GEUS: Eksplosionerne i Kolding registreret på seismografer]. Se Fyrværkeriulykken i Seest.
- 10. november - Den europæiske valuta euroen veksles til rekordhøj kurs på $1,30 over for den amerikanske dollar.
- 13. november - Fotograf melder Prins Joachim til politiet for uagtsom kørsel og tilbyder videodokumentation. Politiet ser dele af dokumentationen, men mener ikke, at det kan bruges som teknisk bevis.
- 15. november - USA's udenrigsminister Colin Powell meddeler at han træder tilbage, når der er fundet en afløser.
- 16. november - Det hvide hus oplyser at præsident Bushs gode ven og toprådgiver Condoleezza Rice vil blive indstillet til at efterfølge Colin Powell som udenrigsminister i USA.
- 18. november - Europa-Parlamentet godkender den nye Kommision efter at tre kommisærer er blevet udskiftet
- 22. november - Den nye EU Kommision tiltræder, samtidig med at der er opstået en ny sag, denne gang mod den franske kommisær Jasques Barrot der har hemmeligholdt en betinget dom for korruption
- 23. november - Stærke anklager om svindel ved præsidentvalget i Ukraine får hundredtusinder af demonstranter på gaden i hovedstaden Kiev.
- 23. november - Oppositionens leder Viktor Jusjtjenko erklærer sig selv for præsident i Ukraine, selvom den modkandidaten, den russisk-orienterede premierminister Viktor Janukovitj, havde erklæret sig for valgets vinder.

December


- 3. december - Ukraines højesteret underkender valgkommisionen og erklærer anden runde af præsidentvalget for ugyldigt. Et omvalg fastsættes til den 26. december. Jubel i gaderne i Kiev, hvor der har været demonstreret siden det omstridte valgresultat blev meddelt.
- 7. december - Hamid Karzai indsættes som den første folkevalgte præsident i Afghanistan.
- 16. december - EU's ministerråd beslutter at der indledes forhandlinger om Tyrkiets optagelse i oktober 2005.
- 26. december - Et jordskælv i havet vest for den indonesiske ø Sumatra i det Indiske Ocean, målt til 9,0 på richterskalaen, menes at være det kraftigste i verden i 40 år. En flodbølge, en såkaldt tsunami, har slået tusindvis af mennesker ihjel i kystegnene i Thailand, Sri Lanka, Indien, Indonesien og Malaysia. Rystelser kunne mærkes så langt bort som i Singapore. Se :Jordskælvet i det indiske ocean 2004.
- 27. december - Viktor Jusjtjenko erklæres som vinder af præsidentomvalget i Ukraine; 12.000 internationale observatører overvågede valget. Valgsejren på omkring 52% var dog ikke så stor som forventet. Ukraine
- 29. december - Der meldes nu om cirka 70.000 dræbte efter flodbølgerne omkring den Bengalske bugt; Samtidig øges frygten for epidemier som følge af ødelagt vandforsyning og ubegravede mennesker og dyr. Der tales om den værste katastofe overhovedet, og et gigantisk hjælpearbejde er ved at komme igang.

Født


-

Dødsfald


- 29. januar - Janet Frame, newzealandsk forfatterinde.
- 14. februar - Marco Pantani, italiensk professionel cykelrytter og vinder af Tour de France og Giro d'Italia i 1998, findes død på et hotelværelse i Rimini. Han blev 34 år.
- 5. marts - Forlaget Gyldendal oplyser at digteren og forfatteren Thorkild Bjørnvig er død, 86 år gammel.
- 28. marts - Den britiske skuespiller, UNICEF- og UNESCO-ambassadør Peter Ustinov dør, 82 år gammel.
- 1. maj - Jørgen Mogensen, dansk tegneserietegner, 82 år.
- 18. maj - Multikunstneren Jørgen Nash, 84 år gammel.
- 5. juni - Ronald Reagan, forhenværende amerikansk præsident, 93 år.
- 10. juni - Ray Charles, amerikansk pianist og sanger, 73 år.
- 1. juli - Marlon Brando, amerikansk filmskuespiller, 80 år gammel.
- 3. juli - Andrian Nikolajev, sovjetisk kosmonaut.
- 6. juli - Thomas Klestil, Østrigs præsident, dør efter to hjertestop 71 år gammel, 36 timer før han skulle være trådt tilbage efter 12 år i præsidentembedet.
- 13. juli - Carlos Kleiber, østrigsk-argentinsk dirigent
- 14. august - Czesław Miłosz, polsk forfatter. Modtog Nobelprisen i litteratur i 1980.
- 27. august - Jodle Birge, dansk musiker.
- 14. september - Ove Sprogøe, dansk skuespiller, 84 år.
- 20. september - Brian Clough, engelsk fodboldtræner. 69 år.
- 9. oktober - Jacques Derrida, fransk filosof. 74 år.
- 10. oktober - Christopher Reeve, amerikansk skuespiller. 52 år.
- 16. oktober - Per Højholt, dansk forfatter, 76 år.
- 2. november - Theo van Gogh, hollandsk filminstruktør, 47 år. Dræbt af islamisk fundamentalist.
- 11. november - Yasser Arafat, palæstinensisk leder, 75 år.
- 12. december - Frits Helmuth, dansk skuespiller, 73 år.
- 17. december - Ib Mossin, dansk skuespiller, 71 år.
- 28. december - Susan Sontag, amerikansk forfatter.

Sport


- 17. januar - 32-årige Anita Christensen bliver dobbelt verdensmester i bantamvægt ved en tvivlsom sejr over ame­ri­ka­neren Ada "Ace" Velez i Århus. Hun bliver samtidig Danmarks første kvindelige verdensmester i boksning.
- 12. juni - EM i fodbold starter i Portugal
- 18. juni - Danmark vinder 2-0 over Bulgarien ved EM i fodbold
- 22. juni - Danmark kvalificerer sig til kvartfinalerne ved EM i fodbold, efter at have spillet 2-2 mod Sverige. Italien bliver nr. 3 i gruppen, og er slået ud.
- 25. juni - Christian Drejer får som den første dansker kontrakt med et NBA-hold.
- 27. juni - Danmark taber 3-0 til Tjekkiet ved EM i fodbold, og er dermed slået ud.
- 4. juli - Grækenland vinder europamesterskabet i fodbold ved at besejre Portugal i finalen.
- 25. juli - Lance Armstrong vinder som den første seks Tour de France-cykelløb i træk.
- 13. august - De 28. olympiske lege åbner i Athen Grækenland.
- 29. august - De 28. olympiske lege slutter i Athen Grækenland og værtskabet overdrages til Beijing. Danmark vandt 2 guld og 6 bronze.
- 19. september - Europa slår USA i golfturneringen Ryder Cup med rekordmargin 18½-9½.

Musik


- 24. februar - Grey Tuesday i protest mod kopirettigheder.

Bøger


- I forbindelse med 25 års-jubilæet for Jysk Sengetøjslager sendte Lars Larsen sin selvbiografi Go'daw jeg hedder Lars Larsen ud sammen med en reklame til de danske hjem. Bogen blev trykt i et oplag på 2.400.050 stk., og da ca. 20 % af befolkningen antages at have læst bogen, blev Lars Larsen formodentlig med bred margin årets mest læste forfatter i Danmark. 04 als:2004 ja:2004年 ko:2004년 ms:2004 roa-rup:2004 simple:2004 th:พ.ศ. 2547 zh-min-nan:2004 nî

MESSENGER

MESSENGER, akronym for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging (akronymet spiller på at det engelske ord messenger betyder budbringer), er en rumsonde, opsendt af NASA, med det formål at udforske planeten Merkur. Dette skal ske ved at sonden går i kredsløb om planeten i 2011 og studerer overfladen og et eventuelt magnetfelt i mange år. Rumsonden blev opsendt med en Delta-II raket fra Cape Canaveral den 3. august 2004 kl.07:15:56 UTC. Et år senere vil den atter flyve forbi Jorden, blive accelereret og sendt mod Venus. Den vil passere Venus to gange, den 23. oktober 2006 og den 4. juni 2007. Derefter fortsætter rejsen mod Merkur, der passeres den 14. januar 2008, 6. oktober 2008 og 29. september 2009. Disse passager giver mulighed for de første nære observationer af planeten efter observationerne fra Mariner 10 for 30 år siden. Disse tidlige måleresulater er af stor betydning for hovedobservationsprogrammet, der starter i marts 2011 når rumsonden går i kredsløb om Merkur.

Ekstern henvisning


- [http://messenger.jhuapl.edu/ MESSENGER] (på engelsk) Kategori:Merkur (planet) Kategori:Rumsonde ja:メッセンジャー (探査機)

ESA

ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning. Organisationen har hovedkvarter i Paris, Frankrig.

Historie

Forløberen for ESA var ESRO (European Space Research Organization) og ELDO (European Launcher Development Organisation). Aftalen om oprettelsen af ESA ved sammenlægning af disse to organisationer blev vedtaget ved plenarforsamlingen den 30. maj 1975 og trådte i realiteten i kraft dagen efter.

Medlemslande

ESA består af femten medlemslande: Belgien, Danmark, England, Finland, Frankrig, Nederland, Irland, Italien, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig. Luxemburg og Grækenland får fuldt medlemskab i 2005. Canada har en særlig status som samarbejdende land. I 2003 var der ca. 1.920 ansatte i ESA og årsbudgettet var på 2.700 millioner euro.

Projekter

Nogle af projekterne:
- Ariane 4 og Ariane 5 raketterne til at opsende satellitter
- Cassini-Huygens - udforskning af Saturn og dens måner.
- Cryosat - observation af ændringer i Jordens is-dække
- Den Internationale Rumstation - i samarbejde med andre lande
- Envisat - den hidtil mest avancerede miljøsatellit
- Galileo - et satellitbaseret positionsbestemmelsessystem
- Hipparcos - astrometrimission
- Integral - måling af rummets gamma- og røntgenstråling for at lære mere om universets udvikling
- Mars Express - en sonde til Mars
- Rosetta - første rumfartøjet der skal forsøge at lande på en komet
- SMART-1 - en sonde til Månen, der skal teste ny teknologi
- Ulysses (Odysseus) - udforskning af solens poler

ESA Centre

Udover hovedkvarteret i Paris har ESA fire store centre:
- ESTEC, the European Space Research and Technology Centre (Det Europæiske Rumforsknings- og Teknologicenter), har hovedansvaret for udvikling af rumfartøjer og tilknyttet teknologi og er placeret i Noordwijk, Nederland
- ESOC, the European Space Operations Centre (Det Europæiske Kontrolcenter), har ansvaret for kontrollen med ESA satellitterne efter opsendelsen og er placeret i Darmstadt, Tyskland
- EAC, the European Astronauts Centre (Det Europæiske Astronautcenter), træner europæiske astronauter til fremtidige missioner og er placeret i Köln i Tyskland
- ESRIN, the European Space Research Institute (Det Europæiske Rumforskningsinstitut), indsamler, gemmer og fordeler de indsamlede data og er også ESA's informationsteknologicenter. Det er placeret i Frascati nær Rom i Italien. ESA afsender sine raketter fra Kourou i Fransk Guiana, fordi det er tæt på ækvator.

Eksterne links


- [http://www.esa.int ESA]
- [http://esamultimedia.esa.int/docs/SP1271En_final.pdf ESA-traktaten (pdf)] Kategori:Rumfart ja:欧州宇宙機関 zh-min-nan:Europa Thài-khong Chóng-sú

Aphelium

Det punkt i en planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium). Udtrykket er en "Sol-specifik udgave" af det mere generelle ord apoapsis, som mere generelt omtaler det punkt i et mindre legemes bane omkring et større, hvor der er størst afstand mellem de to. ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen

1962

Begivenheder


- 10. januar - Det amerikanske bombefly - Boeing B-52 H - sætter verdensrekord i langdistanceflyvning, med 20.169 km.
- 16. januar - I Jamaica begynder Terrence Young optagelserne til filmen Agent 007 - Mission Drab, efter Ian Flemings agentroman.
- 10. marts - ESRO, Den Europæiske Rumforskningsorganisation, oprettes
- 29. marts - ELDO, European Launcher Development Organisation, oprettes
- 5. juli - Algeriet bliver selvstændigt.
- 11. august - Vostok 3 sendes op med Andrian Nikolajev ombord
- 12. august - Vostok 4 sendes op med Pavel Popovich ombord
- 15. august - Vostok 3 og Vostok 4 lander efter den første bemandede parflyvning i rummet.
- 22. oktober - Cubakrisen. USA blokerer søvejen til Cuba

Fødsler


- 17. januar - Jim Carrey, canadisk skuespiller.
- 26. febuar - Axl Rose, forsanger i heavymetal bandet Guns N' Roses
- 17. maj - Lise Lyng Falkenberg, dansk forfatter
- 2. Oktober - Brian Holm, dansk cykelrytter
- 1. november - Hella Joof, dansk skuespiller og filminstruktør.

Dødsfald


- 17. februar - Bruno Walter, tysk dirigent. 86 år.
- 6. juli - William Faulkner, amerikansk forfatter.
- 5. august - Marilyn Monroe, amerikansk skuespillerinde, 36 år.
- 9. august - Hermann Hesse, tyskfødt schweizisk forfatter. 85 år.
- 7. september - Karen Blixen, dansk forfatterinde. 77 år.
- 21. oktober - Asta Hansen, dansk skuespiller. Født 1914.
- 14. november - Albert Luther, dansk skuespiller. Født 1888.
- 24. december - Anna Henriques-Nielsen, dansk skuespiller. Født 1881.

Nobelprisen


- Fysik - Lev D. Landau
- Kemi - Max Ferdinand Perutz, John Cowdery Kendrew
- Medicin - Francis Harry Compton Crick, James Dewey Watson, Maurice Hugh Frederick Wilkins
- Litteratur - John Steinbeck
- Fred - Linus Carl Pauling (USA) for sin kampagne mod atomvåbenforsøg.

Sport


- Brasilien vinder verdensmesterskabet i fodbold
- Esbjerg FB bliver danske mestre i fodbold

Film


-

Bøger


- A Clockwork Orange - Anthony Burgess 62 ja:1962年 ko:1962년 ms:1962 simple:1962 th:พ.ศ. 2505

Himmellegeme

Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks.:
- Drabant
- Galakser
- Ildkugle
- Kometer
- Meteorer
- Månen
- Neutronstjerner
- Planeter
- Satellitter
- Solen
- Stjernehobe
- Stjerner
- Stjernetåger

Se også


- aberration Kategori:Astronomi ja:天体 ko:천체 th:วัตถุท้องฟ้า

Månen

:Denne side handler om Jordens drabant. Se måne for andre måner i solsystemet. Se måne (flertydig) for andre betydninger af måne. Månen er Jordens største drabant. Den har intet andet formelt navn end "Månen" selv om den engang imellem betegnes som Luna (Latin for måne) for at adskille den fra typebetegnelsen "måne". Ordet 'måned' er afledt af 'måne'.

De to sider

Månen vender altid den samme side mod Jorden. Den side, som vi kan se, kaldes for "forsiden" og den side af Månen, der vender væk fra Jorden, kaldes for "bagsiden". På grund af libration (svingninger) kan vi dog se ca. 59% af overfladen fra Jorden. Forsiden er dækket af omkring 30.000 kratere med en diameter på mindst 1 kilometer. Det største krater på Månen, og det største kendte krater i hele solsystemet er Sydpol-Aitken bassinet. Dette krater er placeret på bagsiden, nær ved sydpolen, og er omtrent 2.240 km i diameter og 13 km dybt. Disse kratere blev skabt af de mange himmellegemer, der blev sendt afsted, da solen havde opnået sin hovedserie, hvilket har forårsaget stærk stråling. Denne stråling har så sendt alt det overskydende stof (det der ikke blev dannet planeter af) væk. Grunden til at jorden ikke er overdækket med kratere er jordens pladetektonik.

Månen og himmelkuglen

I forhold til fiksstjernehimmelen foretager Månen et fuldt omløb på omkring fire uger - dette kaldes Månens sideriske omløbstid. I løbet af en time flytter Månen sig et stykke på himlen svarende til dens vinkeludstrækning set fra Jorden på omkring 0,5º. Månen forbliver altid indenfor et bånd, kaldet for Dyrekredsen, som strækker sig omkring 8º på begge sider af ekliptika. Månen krydser ekliptika ca. hver anden uge, hvilket sker i månebanens såkaldte knudepunkter. En betingelse for at sol- eller måneformørkelse kan indtræffe, er at Månen befinder sig i nærheden af et knudepunkt. Tiden som forløber mellem to på hinanden følgende passager af det opstigende knudepunkt betegnes Månens drakonitiske omløbstid.

Vores viden om Månen

I oldtiden troede man mange steder, at Månen jagtede Solen og omvendt, de blev oftest beskrevet som bror og søster. I nogle kulturer er månen en mand, i andre en kvinde. Månen mentes især at have indflydelse på frugtbarhed og fødsler. Man mente også at månen havde stor indflydelse på ens sind. Det kan man fx se i ordet månesyge, og det engelske ord lunatic som kommer af luna. I middelalderen mente nogle at det var en "perfekt kugle", og andre at der var have på månen. Så sent som i 1920'erne mente man at Månen havde en atmosfære, i det mindste i populære science fiction fortællinger. I 1969 blev Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der landede på Månen. Svarende til betegnelserne geografi og