:: wikimiki.org ::

MESSENGER

MESSENGER

MESSENGER, akronym for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging (akronymet spiller på at det engelske ord messenger betyder budbringer), er en rumsonde, opsendt af NASA, med det formål at udforske planeten Merkur. Dette skal ske ved at sonden går i kredsløb om planeten i 2011 og studerer overfladen og et eventuelt magnetfelt i mange år. Rumsonden blev opsendt med en Delta-II raket fra Cape Canaveral den 3. august 2004 kl.07:15:56 UTC. Et år senere vil den atter flyve forbi Jorden, blive accelereret og sendt mod Venus. Den vil passere Venus to gange, den 23. oktober 2006 og den 4. juni 2007. Derefter fortsætter rejsen mod Merkur, der passeres den 14. januar 2008, 6. oktober 2008 og 29. september 2009. Disse passager giver mulighed for de første nære observationer af planeten efter observationerne fra Mariner 10 for 30 år siden. Disse tidlige måleresulater er af stor betydning for hovedobservationsprogrammet, der starter i marts 2011 når rumsonden går i kredsløb om Merkur.

Ekstern henvisning

- [http://messenger.jhuapl.edu/ MESSENGER] (på engelsk) Kategori:Merkur (planet) Kategori:Rumsonde ja:メッセンジャー (探査機)

Akronym

Et akronym er et initialord; et ord dannet af andre ords forbogstaver, for eksempel ASCII (udtales aski). Hvis bogstaverne i forkortelsen udtales enkeltvis (a s c i i), er der ikke tale om et akronym men en forkortelse. Kategori:Sprog ja:頭字語 simple:Acronym

Rumsonde

En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj. En rumsonde kan vende tilbage til jorden, hvis den er programmeret til det, men kan også være på en envejs-mission f. eks. Voyager-sonderne, som er på vej ud af vores solsystem efter at have besøgt de fleste planeter. Kategori:Astronomi Kategori:Rumfartøjer Kategori:Ubemandede fartøjer

NASA

NASA står for National Aeronautical & Space Administration, og er det amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Historie

NASA's forgænger var National Advisory Committee on Aeronautics (NACA), som blev dannet i 1915 for at fremme forskningen inden for luftfart i USA. I 1959 blev NACA reorganiseret og fik kontrol med selve rumprogrammet, som tidligere var blevet udført af forskellige dele af militæret.

Missioner

- Bemandede rummissioner
- Apollo
- Gemini
- Discovery
- Mercury
- Skylab
- Ubemandede rummissioner
- Mariner
- MESSENGER
- Mars Global Surveyor
- Cassini-Huygens
- Spirit
- Opportunity ja:アメリカ航空宇宙局 ko:미국항공우주국 simple:NASA th:องค์การนาซา

Merkur (planet)

Merkur er den planet, der er tættest på solen og den ottende største i vores solsystem. Planeten er mindre i diameter end Jupiters måne Ganymedes og Saturns måne Titan, men har større masse end disse. Planeten blev opkaldt efter den romerske gud Merkur, fordi planeten bevæger sig så hurtigt i sin bane, og han var gudernes budbringer. Mosaikbillede af Merkur i tabellen til højre blev taget af Mariner 10 under dens vej mod planeten den 29. marts 1974. Mosaikken består af 18 billeder taget med 42 sekunders mellemrum under en 13 minutters periode, mens rumskibet var 200.000 kilometer (cirka 6 timer før dens nærmeste punkt) fra planeten. Merkur har mindst været kendt siden sumerernes tid (3. årtusind f.Kr.). Sumererne kaldte den for Ubu-idim-gud-ud. De tidligste detaljerede registreringer blev foretaget af babylonerne. Den fik to navne af grækerne: Apollo som morgenstjerne og Hermes som aftenstjerne. De græske astronomer vidste imidlertid godt, at de to navne refererede til samme himmellegeme. Heraklit indså endog, at Merkur og Venus kredser i bane om Solen - ikke om Jorden. Da Merkur altid holder sig ret tæt ved Solen, kan den kun iagttages kort før solopgang eller kort efter solnedgang. Den er da ofte synlig gennem en almindelig prismekikkert, eller for den sags skyld med det blotte øje - således i Sydeuropa. I Danmark er Merkur yderst vanskelig at observere.

Besøg af mennesker

Merkur har kun været besøgt af ét rumfartøj, Mariner 10. Den passerede Merkur tre gange i 1973 og 1974. Kun 45% af overfladen blev kortlagt, men afstanden til Solen er desværre for kort til, at den kan blive ordentligt afbildet af Hubble-rumteleskopet, uden at instrumenterne skades.

Fremtidige missioner

I august 2004 opsendte NASA en rumsonde med navnet Messenger til Merkur. Rumsonden vil foretage adskillige forbiflyvninger af Jorden, Venus og Merkur, før den endelig går i kredsløb om Merkur i 2011. ESA planlægger en mission kaldet BepiColombo. Det er et ambitiøst projekt med to satelliter i kredsløb omkring Merkur. Den mission er dog stadig kun på tegnebrættet, men forventes at blive opsendt i 2012.

Merkurs bane

Merkurs bane er stærkt excentrisk; ved perihelium er den kun 46 millioner km fra Solen imod 70 millioner km ved aphelium. Periheliumpunktet i Merkurs bane flytter sig, omend meget langsomt, rundt om Solen. Astronomerne i det 19. århundrede lavede omhyggelige observationer af Merkurs baneparametre, men kunne ikke ud fra Newtons mekanik forklare, hvad der skete. Forskellene mellem de observerede og de beregnede værdier var små, men de gav alligevel forskerne alvorlig hovedpine i flere årtier. Mange mente, at det var en anden planet (som de kaldte Vulcan), som måske fandtes i nærheden af Merkur, der forårsagede uoverensstemmelsen. Sandheden viste sig at være langt mere dramatisk: Einsteins Generelle relativitetsteori! Dens korrekte forudsigelser af Merkurs banebevægelse var en vigtig faktor i den tidlige accept af relativitetsteorien.

Merkurs rotationstid

Indtil 1962 troede man, at "dagen" (rotationstiden) på Merkur var lige så lang som "året" (omløbstiden), noget som ville indebære, at den samme side altid vendte mod Solen, ligesom Månen gør til Jorden. Dette blev modbevist i 1965 ved hjælp af såkaldte doppler-radar-observationer. Vi ved nu, at Merkur roterer tre gange i løbet af to af sine år. Merkur er det eneste legeme i solsystemet, som har en bane/rotations-resonans med et forhold, der afviger fra 1:1. Dette, sammen med Merkurbanens excentricitet, ville bevirke nogle bizarre effekter for en observatør, der stod på Merkurs overflade. Ved nogle breddegrader ville man se Solen stå op og sagte blive større og større, mens den nærmede sig zenit. I zenit ville Solen standse op, gå i modsat retning en kort stund for så at lave et nyt stop. Til slut ville den krybe sagte mod horisonten igen, mens den blev mindre og mindre. Imens ville stjernerne bevæge sig tre gange så hurtigt over himlen som Solen! Observatører andre steder på Merkur ville se andre, men tilsvarende mærkværdige bevægelser.

Temperatur

Temperaturvariationerne på Merkur er de mest ekstreme i Solsystemet. De svinger mellem -180 og +340. Temperaturen på Venus er ganske vist lidt højere, men den er til gengæld meget stabil.

Struktur

Merkur minder på mange måder om månen: Dens overflade er fuld af kratere og meget gammel, den har ingen pladetektonik. På den anden side er Merkurs massefylde meget større end månens (5,43 g/cm³ mod 3,34 g/cm³). Merkur er den næstmest kompakte af de store legemer i solsystemet kun overgået af jorden. Faktisk er Jordens tæthed delvis forårsaget af sammenpresning som følge af tyngdekraften; havde det ikke været for denne, ville Merkur have større tæthed end Jorden. Dette tyder på, at Merkurs tætte jernkerne er relativt større end Jordens, den omfatter antagelig store dele af planeten som sådan. Merkur har derfor kun en relativt tynd silikat-skorpe og -kappe. Merkurs indre domineres af en stor jernkerne med en radius, der varierer mellem 1.800 og 1.900 km. De ydre "skaller" af silikater (analoge til Jordens kappe og skorpe) er kun 500-600 km tykke.

Merkurs atmosfære

Merkur har faktisk en atmosfære. Den er meget tynd og består af atomer, som af solvinden er revet løs fra overfladen. Fordi Merkur er så varm, flygter disse atomer hurtigt ud i rummet. Til forskel fra den stabile atmosfære på Jorden og på Venus, bliver Merkurs atmosfære stadig fornyet.

Merkurs overflade

Overfladen er fuld af bratte skråninger, nogle er hundredvis af kilometer brede og op til tre kilometer høje. Nogle skærer gennem kraterringe og andre formationer, hvilket indikerer at de blev dannet ved sammentrykning. Det anslås, at overfladen er "krympet" med omtrent 0,1% (svarende til cirka 1 km af planetens radius) siden dannelsen.

Caloris Bækkenet

Caloris Bækkenet er én af de største formationer på Merkur. Det er omtrent 1.300 km i diameter. Det formodes at ligne de store "have" (maria) på månen. Ligesom disse blev Caloris Bækkenet antagelig dannet af et stort nedslag tidligt i solsystemets historie. Dette nedslag var sandsynligvis også ansvarligt for det mærkelige landskab på den stik modsatte side af Merkur. Udover det kraterbelagte terræn har Merkur store områder med relativt jævn overflade. Nogle er måske resultatet af tidlig vulkansk aktivitet, mens andre kan skyldes aflejring af ophvirvlet materiale efter nedslag.

Vulkansk aktivitet

En ny analyse af Mariner-data har produceret foreløbige beviser for nylig vulkansk aktivitet på Merkur, men vi behøver alligevel flere data for at få dette bekræftet. Utroligt nok har radarobservationer af Merkurs nordpol (et område som ikke blev kortlagt af Mariner 10) påvist spor af vand-is i de beskyttende skygger i enkelte kratere. Merkur har et svagt magnetfelt, hvis styrke er omtrent 1% af Jordens.

Kilder/henvisninger

- Tabel fra engelsk wikipedia
- http://www.solarviews.com/eng/mercury.htm
- Astronominet.dk
- [http://messenger.jhuapl.edu/ Messenger (NASA)]
- [http://bepicolombo.esa.int/science-e/www/area/index.cfm?fareaid=30 BepiColombo (ESA)] Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 ja:水星 ko:수성 ms:Utarid simple:Mercury (planet) th:ดาวพุธ

Cape Canaveral

Cape Canaveral er et stykke land på Floridas atlanterhavskyst. Det er en del af den såkaldte Space Coast og huser John F. Kennedy Space Center og Cape Canaveral Air Force Station som tilsammen har stået for alle USAs bemandede rumflyvninger. Efter John F. Kennedys død blev området omdøbt til Cape Kennedy, men efter lokale protester gik man efter 10 år tilbage til det oprindelige navn. Kategori:USA th:แหลมแคนาเวอรัล

2004

Begivenheder

Januar

- 1. januar - DSB kører gratis mellem Odense og Svendborg i hele januar som kompensation for de mange aflysninger og forsinkelser sidste år.
- 2. januar - Med 22.000 km/t og 400 mio. km hjemmefra flyver den amerikanske rumsonde "Stardust" gennem kometen "Wild 2"s hale og opsamler støv, der muligvis kan give svar om livets opståen. Sonden blev opsendt i februar 1999 og forventes tilbage i 2006.
- 2. januar - Den næsten 300 kg tunge klumpfisk, som var en af hovedatraktionerne på det nedbrændte Nordsømuseum i Hirtshals, bliver fundet død i det beskadigede kæmpeakvarium.
- 4. januar - Hashhandlerne i Pusher Street i Christiania river deres salgsboder ned og brænder dem for at komme politiet i forkøbet.
- 4. januar - 2,3 mio. seere følger premieren på DR's nye danske storserie "Krøniken".
- 5. januar - Gensplejsede akvariefisk kommer i handelen i amerikanske dyreforretninger.
- 6. januar - 807 personer møder op til den årlige nytårskur, for at hilse på regenten. Det er ny rekord.
- 7. januar - Mijailo Mijailovic tilstår mordet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh.
- 7. januar - Københavns Byret afsiger kendelse om at brugerne ikke har ret til at benytte Ungdomshuset på Jagtvej.
- 7. januar - Endnu en massegrav afsløres i Irak cirka 50 kilometer syd for Bagdad. Ofrene menes at være cirka 800 shiamuslimer fra opstanden i 1991. Antallet af fundne massegrave er nu oppe på cirka 670.
- 8. januar - 7 mennesker er nu døde efter en epidemi forårsaget af bakterien legionella er brudt ud i Frankrig.
- 8. januar - Legetøjskoncernen LEGO præsenterer et rekordunderskud for 2003 på 1,4 mia. kroner.
- 9. januar - Strukturkommissionen offentliggør rapport om den fremtidige opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner.
- 15. januar - Fødevaredirektoratet lægger "Smiley"er på nettet, så alle kan følge med i hygiejnestandarden for landets serveringssteder og fødevarebutikker.
- 16. januar - Retssagen mod Michael Jackson begynder i Californien, USA. Han erklærer sig uskyldig i anklagen om seksuelle overgreb mod en mindreårig dreng.

Februar

- 22. februar - Oprørere i Haiti indtager landets næststørste by, Cap Haitien.
- 25. februar - Det berømte Vinlandskort løfter igen eksperter op af stolen til debat. Er Vinlandskortet det ældste kort, der viser Nordamerika, eller er det blot et falskneri?
- 26. februar - Politimand varetægtsfængslet. Han er sigtet for voldtægt og for at have truet sin ekskæreste med kniv. Politimanden nægter sig skyldig.
- 29. februar - Oscar-uddeling i Los Angeles. Kunne i Danmark følges direkte på DR2 (sendtes dog efter midnat dansk tid). Peter Jacksons sidste film i Ringenes Herre-filmtrilogien vinder 11 Oscar-statuetter.

Marts

- 2. marts - Senator John Kerry vinder "super tirsdags" primærvalget og bliver dermed demokraternes kandidat til det amerikanske præsidentvalg senere på året.
- 3. marts - Belgiske Interbrew og brasilianske AmBev slår sig sammen og danner dermed verdens største bryggerigruppe.
- 8. marts - Det irakiske regeringsråd underskriver Iraks midlertidige grundlov.
- 11. marts - Ved ti bombeeksplosioner i fire regionaltog og på tre stationer i morgenmyldretiden i Spaniens hovedstad Madrid, dræbes mindst 190 mennesker og op imod 1.500 såres.
- 15. marts - Opdagelsen af Sedna, solsystemets 10. planet, offentliggøres.

April

Maj

- 1. maj - EU optager ti nye lande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) i unionen og består nu af 25 medlemslande.
- 14. maj - H.K.H Kronprinsen og frk. Mary Donaldson indgår ægteskab kl. 16.47 i Københavns Domkirke.

Juni

- 6. juni - 60-året for D-dag fejres med statsoverhovederne fra de tidligere allierede, og Tysklands Forbundskansler Gerhard Schröder
- 11. juni - Prins Henrik fylder 70 år.
- 13. juni - Valg af 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen fik over 400.000 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark
- 14. juni - Sinn Fein har vundet to mandater i Europa-Parlamentet, ét i Republikken Irland og ét i Ulster.
- 17. juni - Belgieren Marc Dutroux er kendt skyldig i mord, bortførelse og voldtægt af flere piger. Straffen bliver udmålt senere.
- 18. juni - EU's ministerråd vedtager en forfatning for unionen
- 18. juni - Det amerikanske gidsel Paul Marshall Johnson halshugges i Irak
- 24. juni - Regeringen fremlægger sin strukturreform, med 5 regioner,der hovedsageligt skal tage sig af sygehusvæsenet, og overførsel af de fleste af amternes opgaver til kommunerne
- 28. juni - Irak får overdraget magten fra USA, to dage før forventet.

Juli

- 1. juli - Saddam Hussein fremstilles for en irakisk domstol
- 1. juli - Cassini-Huygens-rumsonden går i kredsløb om Saturn
- 14. juli - Den britiske kommissionsundersøgelsen om efterretningstjenesternes bedømmelse af Iraks masseødelæggelsesvåben munder ud i en kritik af, at man brugte upålidelige efterretninger som begrundelse for at gå i krig. Ingen i regeringen eller MI6 bliver kritiseret personligt.
- 14. juli - Filippinernes regering beslutter, på baggrund af en gidseltagning, at indlede tilbagetrækning af landets tropper i Irak.
- 18. juli - 2 dræbes, da en dansk turistbus fra Ung Rejs med 33 passagerer kører ud over en bro og falder 10 meter ned ved Euskirchen i Tyskland. Det er uvist om ulykken skyldes en teknisk fejl.
- 18. juli - Tusindevis af palæstinensere protesterer mod nye udnævnelser, foretaget af Yasser Arafat.
- 22. juli - Tyrkisk hurtigtog Istanbul - Ankara afspores ved Sakarya - umiddelbart frygtes 128 omkommet - senere korrigeret til ca 40 og ca 100 kvæstede.

August

- 1. august - Medlemmerne af WTO (World Trade Organization) enes om et revideret forslag, som sigter mod at genoplive samtalerne om frihandel mellem rige og fattige lande. Repræsentanter for EU og USA går ind på at nedskære eksportstøtte og landbrugsstøtte.
- 2. august - Statsminister Anders Fogh Rasmussen omdanner regeringen: Mariann Fischer Boel (V) bliver Danmarks medlem af EU-kommissionen, Connie Hedegaard (K) overtager Miljøministeriet efter Hans Christian Schmidt der bliver ny fødevareminister. Eva Kjer Hansen (V) bliver socialminister efter Henriette Kjær (K), der får et nyt ministerium for familie og forbrug. Kristian Jensen (V) afløser skatteminister Svend Erik Hovmand (V). Endelig bliver Bertel Haarder også udviklingsminister
- 3. august - Forsvarsminister Søren Gade hjemsender ledelsen af den danske bataljon i Irak i utide i forbindelse med en sag om mishandling af fanger i danske soldaters varetægt.
- 3. august - Rumsonden MESSENGER opsendes fra Cape Canaveral. Den skal i 2011 gå i kredsløb om Merkur for et årelangt studium af solsystemets inderste planet.
- 12. august - Formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Durao Barroso uddeler poster til de nye kommissærer. Den danske kommissær Mariann Fischer Boel bliver tildelt den vægtige post som Landbrugskommissær.
- 16. august - Hugo Chávez, Venezuelas præsident, kan offentliggøre resultatet af folkeafstemningen om hans forbliven på posten: 58 % af stemmerne var for hans forbliven på posten (dvs. at de stemte nej til forslaget om, at han skulle tvinges til at træde tilbage). De internationale valgobservatører med USA's ekspræsident Jimmy Carter i spidsen godkendte valget.
- 22. august - Endnu en udgave af Edvard Munchs Skrig, samt Madonna, bliver stjålet fra Munch-Museet i Norges hovedstad Oslo.
- Kampene omkring Imam-Ali moskeen i Najaf fortsætter. Forsøgene på at løse problemerne ved at overdrage den sygdomsramte storayatollah Ali al-Sistani nøglerne til moskeen har hidtil været forgæves.
- 24. august - To russiske fly styrter ned syd for Moskva med få minutters mellemrum. 94 mennesker omkommer. Det bliver senere bekræftet, at der er tale om terrorangreb.
- For første gang advarer danske myndigheder nu om, at drivhuseffekten kommer til at medføre en stigning i verdenshavene på ca. 50 cm i løbet af de kommende 100 år.
- 30. august - USA's Republikanske parti åbner sit konvent, der officielt skal kåre George W. Bush som partiets præsidentkandidat.

September

- 1. september - 150 personer tages som gidsler på en skole i den syd-russiske provins Nordossetien nær Tjetjenien. Det lykkes 50 af dem at flygte. Det viste sig senere at antallet af gidsler var langt højere, - omkring 1000.
- 3. september - Gidseldramaet i Beslan ender i et blodbad efter at myndighederne stormede skolen. Der menes at være mellem 400-600 dræbte, heraf mange børn.
- 8. september - De officielle amerikanske tabstal i Irak når over 1000 siden krigens start.
- 13. september - Nordkorea. Den store eksplosion, som blev iagttaget fra en overvågningssatellit den 9. september, betegner den nordkoreanske udenrigsminister, Paek Nam Sun, som en kontrolleret sprængning i forbindelse med et vandkraftprojekt i grænseprovisen Yanggang.
- 16. september - Hoffet meddeler, at Prins Joachim og Prinsesse Alexandra skal skilles.
- 28. september - Olieprisen stiger for første gang siden starten af 1980'erne over $50 pr. tønde på New Yorks oliebørs. Analytikere regner med, at prisen vil fortsætte med at stige.
- 29. september - Småplaneten 4179 Teutatis passerer tæt forbi jorden.

Oktober

- 1. oktober - Det nye operahus på Dokøen i København overdrages af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller til danskerne. Byggeriet har kostet 2,3 milliarder kroner. Den officielle åbning er planlagt til den 15. januar 2005.
- 4. oktober - Det private raketfly SpaceShipOne vinder prisen Ansari X Prize på 10 millioner USD med dets anden flyvning ud i rummet inden for 14 dage.
- 5. oktober - Danmarks Radios bestyrelse fyrer DR's generaldirektør Christian S. Nissen. Der er pr. 2004-10-11 ikke givet nogen officiel begrundelse. [http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=339122 Nyheden i Politiken].
- 7. oktober - Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek bliver udråbt til vinder af Nobelprisen i litteratur.
- 8. oktober - Den kenyanske miljø og politiske aktivist Wangari Maathai bliver tildelt Nobels fredspris.
- 9. oktober - Karen Jespersen (soc.dem.) meddeler, at hun vil forlade Folketinget hurtigst muligt.
- 10. oktober - [http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=339946 Bornholm rammes af totalt strømsvigt], som varer flere timer.
- 11. oktober - Jørgen Kleener, formanden for Danmarks Radios bestyrelse, meddeler at han går, efter at han har modtaget hård kritik af håndteringen af fyringen af generaldirektøren.
- 15. oktober - Danmark bliver valgt til medlem af FN's Sikkerhedsråd
- 17. oktober - Der afholdes parlamentsvalg og folkeafstemning i Hviderusland.
- 18. oktober - Ritt Bjerregaard vinder urafstemning i Socialdemokratiet og er dermed partiets spidskandidat i København til overborgmesterposten.
- 23. oktober - Parlamentsvalg i den serbiske provins Kosovo; Det er det andet parlamentsvalg siden krigen i 1999, og bliver stort set boykottet af det serbiske mindretal.
- 27. oktober - Den palæstinensiske leder Yasser Arafat kollapser i sit hovedsæde i Ramallah, efter en influenza-infektion. 29. oktober ankommer Arafat til Paris hvor han skal undersøges af specialister.
- 27. oktober - Formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Durao Barroso bøjer sig for presset fra EU-Parlamentet, og udsætter afstemningen om godkendelse af den nye Kommision.
- 29. oktober - EU's statsledere underskriver den ny EU-forfatning på rådhuset i Rom

November

- 2. november - Præsident George W. Bush (R) vinder over senator John Kerry (D) i det amerikanske præsidentvalg.
- 3. november - N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding eksploderer, en brandmand omkommer og 85 personer kommer til skade. Omkring 50 huse ødelægges totalt under eksplosionerne, mens 150 bliver gjort ubeboelige. Noget af eksplosionen registreres i Mønsted kalkminer som et jordskælv på 2,0 på Richterskalen [http://www.geus.dk/cgi-bin/webbasen_nyt.pl?id=1099563716|cgifunction=form GEUS: Eksplosionerne i Kolding registreret på seismografer]. Se Fyrværkeriulykken i Seest.
- 10. november - Den europæiske valuta euroen veksles til rekordhøj kurs på $1,30 over for den amerikanske dollar.
- 13. november - Fotograf melder Prins Joachim til politiet for uagtsom kørsel og tilbyder videodokumentation. Politiet ser dele af dokumentationen, men mener ikke, at det kan bruges som teknisk bevis.
- 15. november - USA's udenrigsminister Colin Powell meddeler at han træder tilbage, når der er fundet en afløser.
- 16. november - Det hvide hus oplyser at præsident Bushs gode ven og toprådgiver Condoleezza Rice vil blive indstillet til at efterfølge Colin Powell som udenrigsminister i USA.
- 18. november - Europa-Parlamentet godkender den nye Kommision efter at tre kommisærer er blevet udskiftet
- 22. november - Den nye EU Kommision tiltræder, samtidig med at der er opstået en ny sag, denne gang mod den franske kommisær Jasques Barrot der har hemmeligholdt en betinget dom for korruption
- 23. november - Stærke anklager om svindel ved præsidentvalget i Ukraine får hundredtusinder af demonstranter på gaden i hovedstaden Kiev.
- 23. november - Oppositionens leder Viktor Jusjtjenko erklærer sig selv for præsident i Ukraine, selvom den modkandidaten, den russisk-orienterede premierminister Viktor Janukovitj, havde erklæret sig for valgets vinder.

December

- 3. december - Ukraines højesteret underkender valgkommisionen og erklærer anden runde af præsidentvalget for ugyldigt. Et omvalg fastsættes til den 26. december. Jubel i gaderne i Kiev, hvor der har været demonstreret siden det omstridte valgresultat blev meddelt.
- 7. december - Hamid Karzai indsættes som den første folkevalgte præsident i Afghanistan.
- 16. december - EU's ministerråd beslutter at der indledes forhandlinger om Tyrkiets optagelse i oktober 2005.
- 26. december - Et jordskælv i havet vest for den indonesiske ø Sumatra i det Indiske Ocean, målt til 9,0 på richterskalaen, menes at være det kraftigste i verden i 40 år. En flodbølge, en såkaldt tsunami, har slået tusindvis af mennesker ihjel i kystegnene i Thailand, Sri Lanka, Indien, Indonesien og Malaysia. Rystelser kunne mærkes så langt bort som i Singapore. Se :Jordskælvet i det indiske ocean 2004.
- 27. december - Viktor Jusjtjenko erklæres som vinder af præsidentomvalget i Ukraine; 12.000 internationale observatører overvågede valget. Valgsejren på omkring 52% var dog ikke så stor som forventet. Ukraine
- 29. december - Der meldes nu om cirka 70.000 dræbte efter flodbølgerne omkring den Bengalske bugt; Samtidig øges frygten for epidemier som følge af ødelagt vandforsyning og ubegravede mennesker og dyr. Der tales om den værste katastofe overhovedet, og et gigantisk hjælpearbejde er ved at komme igang.

Født

Dødsfald

- 29. januar - Janet Frame, newzealandsk forfatterinde.
- 14. februar - Marco Pantani, italiensk professionel cykelrytter og vinder af Tour de France og Giro d'Italia i 1998, findes død på et hotelværelse i Rimini. Han blev 34 år.
- 5. marts - Forlaget Gyldendal oplyser at digteren og forfatteren Thorkild Bjørnvig er død, 86 år gammel.
- 28. marts - Den britiske skuespiller, UNICEF- og UNESCO-ambassadør Peter Ustinov dør, 82 år gammel.
- 1. maj - Jørgen Mogensen, dansk tegneserietegner, 82 år.
- 18. maj - Multikunstneren Jørgen Nash, 84 år gammel.
- 5. juni - Ronald Reagan, forhenværende amerikansk præsident, 93 år.
- 10. juni - Ray Charles, amerikansk pianist og sanger, 73 år.
- 1. juli - Marlon Brando, amerikansk filmskuespiller, 80 år gammel.
- 3. juli - Andrian Nikolajev, sovjetisk kosmonaut.
- 6. juli - Thomas Klestil, Østrigs præsident, dør efter to hjertestop 71 år gammel, 36 timer før han skulle være trådt tilbage efter 12 år i præsidentembedet.
- 13. juli - Carlos Kleiber, østrigsk-argentinsk dirigent
- 14. august - Czesław Miłosz, polsk forfatter. Modtog Nobelprisen i litteratur i 1980.
- 27. august - Jodle Birge, dansk musiker.
- 14. september - Ove Sprogøe, dansk skuespiller, 84 år.
- 20. september - Brian Clough, engelsk fodboldtræner. 69 år.
- 9. oktober - Jacques Derrida, fransk filosof. 74 år.
- 10. oktober - Christopher Reeve, amerikansk skuespiller. 52 år.
- 16. oktober - Per Højholt, dansk forfatter, 76 år.
- 2. november - Theo van Gogh, hollandsk filminstruktør, 47 år. Dræbt af islamisk fundamentalist.
- 11. november - Yasser Arafat, palæstinensisk leder, 75 år.
- 12. december - Frits Helmuth, dansk skuespiller, 73 år.
- 17. december - Ib Mossin, dansk skuespiller, 71 år.
- 28. december - Susan Sontag, amerikansk forfatter.

Sport

- 17. januar - 32-årige Anita Christensen bliver dobbelt verdensmester i bantamvægt ved en tvivlsom sejr over amerikaneren Ada "Ace" Velez i Århus. Hun bliver samtidig Danmarks første kvindelige verdensmester i boksning.
- 12. juni - EM i fodbold starter i Portugal
- 18. juni - Danmark vinder 2-0 over Bulgarien ved EM i fodbold
- 22. juni - Danmark kvalificerer sig til kvartfinalerne ved EM i fodbold, efter at have spillet 2-2 mod Sverige. Italien bliver nr. 3 i gruppen, og er slået ud.
- 25. juni - Christian Drejer får som den første dansker kontrakt med et NBA-hold.
- 27. juni - Danmark taber 3-0 til Tjekkiet ved EM i fodbold, og er dermed slået ud.
- 4. juli - Grækenland vinder europamesterskabet i fodbold ved at besejre Portugal i finalen.
- 25. juli - Lance Armstrong vinder som den første seks Tour de France-cykelløb i træk.
- 13. august - De 28. olympiske lege åbner i Athen Grækenland.
- 29. august - De 28. olympiske lege slutter i Athen Grækenland og værtskabet overdrages til Beijing. Danmark vandt 2 guld og 6 bronze.
- 19. september - Europa slår USA i golfturneringen Ryder Cup med rekordmargin 18½-9½.

Musik

- 24. februar - Grey Tuesday i protest mod kopirettigheder.

Bøger

- I forbindelse med 25 års-jubilæet for Jysk Sengetøjslager sendte Lars Larsen sin selvbiografi Go'daw jeg hedder Lars Larsen ud sammen med en reklame til de danske hjem. Bogen blev trykt i et oplag på 2.400.050 stk., og da ca. 20 % af befolkningen antages at have læst bogen, blev Lars Larsen formodentlig med bred margin årets mest læste forfatter i Danmark. 04 als:2004 ja:2004年 ko:2004년 ms:2004 roa-rup:2004 simple:2004 th:พ.ศ. 2547 zh-min-nan:2004 nî

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)

Min.	147 098 073 km
Max.	152 097 701 km
Halve storakse	149 597 887 km
Halve lilleakse	149 576 999 km
Excentricitet	0,01671022
Siderisk omløbstid	1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed Gnsn.	107.219 km/t
Omløbshastighed Min.	105.448 km/t
Omløbshastighed Max.	109.033 km/t
Banehældning	0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning	7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω	114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω	348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius	6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter	12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a	0,996647139
Fladtrykthed	0,003352861
Overfladeareal	5,1×10⁸ km²
Rumfang	1,08×10¹² km³
Masse	(5,972.23 ± 0,00008)×10²⁴ kg
Massefylde	5,515×10³ kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen	9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator	40 270 km/t
Rotationstid	23t 56m 3,091s
Aksehældning	23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension	-mangler-
Nordpolens deklination	90,000 °
Magnetfelt	30-60 μT
Albedo	36,7 %
Temperatur ved overfladen	Gnsn. 14 °C
Min. temperatur	-88 °C
Max. temperatur	+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa

Kvælstof:	77%
Ilt:	21%
Argon:	1%
Carbondioxid:	0,038%
Vand:	variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×10⁸) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×10⁹) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
- 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også

- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

23. oktober

23. oktober er dag 296 i året i den gregorianske kalender (dag 297 i skudår). Der er 69 dage tilbage af året. Sørens dag. Søren - eller Severin - var biskop i Köln omkring år 380. Efter et nordisk folkesagn, var Søren dog søn af en jysk bonde fra Ry ved Himmelbjerget, hvor man i middelalderen byggede en kirke til hans ære. Fra Sørens dag var det godt at begynde slagtningen af svin. Kategori:Dage i oktober ja:10月23日 ko:10월 23일 simple:October 23 th:23 ตุลาคม

4. juni

4. juni er dag 155 i året i den gregorianske kalender (dag 156 i skudår). Der er 210 dage tilbage af året. Opatus dag. En kristen martyr fra ca. 350. Dagen bliver også kaldt Sakramentsdag. Det er nationaldag i Tonga. 04 ja:6月4日 ko:6월 4일 simple:June 4 th:4 มิถุนายน

2007

Begivenheder

- Kommunalreformen (2007) træder i kraft.

Født

Dødsfald

Sport

Musik

Bøger

Film

- 07 ja:2007年 ko:2007년 simple:2007 th:พ.ศ. 2550

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud. Ældre dansk navn Tordmåned.

Normaltal for marts

- Gennemsnitstemperatur 2,1 grad
- Nedbør 46 mm
- Soltimer 110

Vejrrekorder for marts måned

- 1942 - Den koldeste marts i Danmark noteres med en gennemsnitstemperatur på -3,5 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på hhv. 12,4 og -24,0 grader.
- 1943 - Marts 1943 er den solrigeste vi har haft med 200 soltimer.
- 1963 - Marts 1963 er den solfattigste i Danmark, med blot 50 soltimer.
- 1969 - I hele marts faldt der kun 7 mm nedbør, hvilket er mindsterekorden for måneden i dansk vejrhistorie. Rekorden skal dog deles med 1918, hvor der også kun faldt 7 mm.
- 1978 - Den vådeste marts noteres med hele 100 mm nedbør.
- 1990 - To vejrrekorder er marts 1990 noteret for. Det er den varmeste med en gennemsnitstemperatur på 6,1 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på hhv. 22,2 og -5,4 grader. De 22,2 grader er det varmeste nogensinde målt i Danmark i marts, hvilket er den anden rekord for måneden i 1990.
- Både januar, februar og marts 1990 noteres i øvrigt for de højeste maximumtemperaturer nogensinde målt. Januar lød på 12,0, februar på 15,8 og marts som nævnt på 22,2 grader. Det er dog ikke den varmeste vinter vi har haft. Det er vinteren 1989.

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- Dagen i Dag ja:3月 ko:3월 ms:Mac simple:March th:มีนาคม

Klub langer Menschen

Der Klub langer Menschen Deutschland e.V. (KLM) ist ein Verein, der sich als Lobby für Menschen mit einer überdurchschnittlichen Körperlänge (Frauen ab 1,80 m / Männer ab 1,90 m) versteht. Er wurde am 17. April 1953 in München von vier Männern zunächst als Klub langer Männer gegründet, dann nach dem ersten Beitritt eines weiblichen Mitglieds im August desselben Jahres umbenannt in Klub langer Münchner, im Oktober 1953 erneut umbenannt zum endgültigen Namen nach Zuschriften und Beitritten aus anderen Städten. In der Gründungszeit war eines der Hauptziele, eine Steuererleichterung für Menschen mit der genannten Größe zu bekommen. Dieser Versuch blieb jedoch erfolglos. Die Beschaffung von Kleidungsstücken in den entsprechenden Größen war und ist eine weitere wichtige Aufgabe des Vereins. Durch erfolgreiche Pressearbeit wurden die Hersteller auf die besonderen Bedürfnisse aufmerksam gemacht. Der KLM entwickelte sich anschließend zum Geselligkeitsverein mit nach eigenen Angaben etwa 3.500 Mitgliedern (Stand 2005), der mit 23 Bezirken in allen großen Städten Deutschlands vertreten ist. Diese Bezirke bieten ein auf die Mitglieder abgestimmtes Veranstaltungsprogramm mit regelmäßigen regionalen, überregionalen und internationalen Treffen.

Weblinks

- http://www.klub-langer-menschen.de Kategorie:Verein

online spielautomaten g�od�wka finanse katpar jastrz�bia g�ra pensjonat

:: RELATED NEWS ::

Der Märchenprinz
Der Märchenprinz ist ein Liebesfilm bzw. eine Literaturverfilmung. Produktionsfirma war Enigma/ Goldcrest. Die Erstaufführung fand am 19. Juli 1994 statt.

Handlung

Im Gegensatz zu ihren einheimischen Kommilitoninnen nimmt eine schüchterne junge Engländerin, die 1960 an der Pariser Sorbonne studiert, die Liebe ernst. Während ihre Freundin das Leben in Cafés und Jazzkellern in vollen Zügen genießt, m

Benjamin Smith Barton
Benjamin Smith Barton (
- 10. Februar 1766 in Lancaster (Pennsylvania), † 19. Dezember 1815 in New York) war ein US-amerikanischer Botaniker. Zunächst ging er in

Mörder ohne Gesicht

Beginn der Wallander-Reihe

Das Buch Mörder ohne Gesicht (schwedisch: Mördare utan ansikte), des schwedischen Schriftstellers Henning Mankell, erschien erstmals 1991. Mörder ohne Gesicht markiert den Beginn der mittlerweile zehn Bände umfassenden Wallander-Reihe, zuletzt erschien 2002 "Vor dem Frost" (schwedisch: Innan frosten). Zu Beginn des Buches "Mörder ohne Gesicht" wird der schwedische Polizist Kurt Wallander, der Protagonist der Wallander Bücher, zu einem abgelegenen Bauernhaus in seinem Polizeibezirk im Süden Schwe

Palais Luxembourg
Das Palais du Luxembourg ist ein Schloss im 6. Arrondissement von Paris und diente den französischen Regenten als Wohnsitz. Umgeben von einer ursprünglich rein barocken Parklandschaft aus dem frühen 17. Jahrhundert, genannt

Telefonakquise
Unter Telefonakquise versteht man die Kundengewinnung mittels eines Telefonates, welches von mindestens zwei Gesprächspartnern geführt wird. Der Akquisiteur beabsichtigt den Teilnehmer am anderen Ende mit Hilfe rhetorischer Hilfsmittel als Kunden zu gewinnen. Man unterscheidet dabei zwischen einer Kalt-Akquise, bei der es bislang keine Geschäftsbeziehung gegeben hat, und einer Warm-Akquise, bei der bereits eine Geschäftsbeziehung existiert. Die Kalt-Akquise

Die Motten
Die Tuberkulose (kurz TBC oder Tbc, früher auch die Schwindsucht oder der Morbus Koch, umgangssprachlich „die Motten“) ist eine Infektionskrankheit. Die TBC führt die Statistik der tödlichen Infektionskrankheiten an und die WHO schätzt, dass in den nächsten zehn Jahren 30 Millionen Todesfälle eintreten werden. In Deutschland s

Zoarcoidei
Die der Aalmutterartige (Zoarcoidei) oder Gebärfischähnliche ist eine Gruppe der Barschartigen.

Systematik

--o Aalmutterartige (Zoarcoidei) |-- Ronquils (Bathymasteridae) `--+-- Aalmuttern (Zoarcidae) |-- Stachelrücken (Stichaeidae) |-- Schiefmäuler (Cryptacanthodidae) |--

Gebärfischähnliche
Die der Aalmutterartige (Zoarcoidei) oder Gebärfischähnliche ist eine Gruppe der Barschartigen.

Systematik

--o Aalmutterartige (Zoarcoidei) |-- Ronquils (Bathymasteridae) `--+-- Aalmuttern (Zoarcidae) |-- Stachelrücken (Stichaeidae) |-- Schiefmäuler (Cryptacanthodidae) |--

Balder (Achterbahn)
Liseberg ist der größte Vergnügungspark Nordeuropas mit Fahrattraktionen, Auftritten und hunderttausenden von Blumen. Er befindet sich in Göteborg. 2003 wurde Liseberg 80 Jahre alt, was u. a. mit der Einweihung der Achterbahn Balder gefeiert wurde.

Balder

Balder ist die momentan steilste reine Ho