:: wikimiki.org ::

Mexicanske Golf

Mexicanske Golf

Den Mexicanske Golf er en stor havbugt der støder op til, og næsten er omsluttet af, Nordamerika. Golfens østlige, nordlige og nordvestlige kyster ligger i USA, (mere specifikt staterne Florida, Alabama, Mississippi, Louisiana og Texas); dens sydlige kyster ligger i Mexico (mere specifikt staterne Tamaulipas, Veracruz, Tabasco, Campeche, Yucatán og Quintana Roo); mod sydøst ligger Cuba. Golfen er forbundet med Atlanterhavet via Florida-stræderne mellem USA og Cuba, og med det Caribiske Hav via Yacatán-renden mellem Mexico og Cuba. (Bemærk: I daglig tale i USA betyder udtrykket "Golfkysten" enten den ubrudte kyststrækning fra Cape Sable, Florida til Brownsville, Texas, eller den ubrudte kyststrækning fra Cape Sable, Florida til den nordlige spids af Yucatán-halvøen. Ingen af betydningerne medtager Cuba eller øerne Florida Keys.) Den Mexicanske Golfs samlede areal er omkring 1.600.000 km², hvoraf den sydlige tredjedel ligger i troperne. Golfstrømmen, en varm atlanterhavstrøm og en af de stærkeste havstrømme, man har kendskab til, har sin oprindelse i golfen. Golfen besøges ofte af kraftige atlantiske orkaner, hvoraf nogle har været årsag til mange dødsfald og store ødelæggelser. Campeche-bugten i Mexico udgør en væsentlig del af den Mexicanske Golf. Desuden er der utallige bugter og mindre fjorde langs golfens forrevne kystlinje. Flere floder har deres udløb i golfen, den mest kendte er Mississippi-floden. Landet og de mange smalle rev, der udgør golfens kyst, er kendetegnet ved at være lavland bestående af marskland og sumpområder, foruden strækninger med sandstrand. Kontinentalsoklen er ganske bred de fleste steder langs kysten. Ved hjælp af boreplatforme hentes oile op fra den, de fleste platforme befinder sig i den vestlige del af golfen. En anden vigtig kommerciel aktivitet er fiskeri; der fanges store mængder af forskellige fiskearter, foruden rejer og krabber, og fra mange bugter og sunde hentes østers i stor stil. Andre vigtige industrier langs kysten er shipping, petrokemisk behandling og opbevaring, fremstilling af papir, samt turisme. Nævneværdige kystbyer er blandt andre Tampa, St. Petersburg, Pensacola i Florida, Mobile i Alabama, New Orleans i Louisiana, Beaumont og Houston i Texas (alle i USA), Veracruz og Mérida (i Mexico) og Havana på Cuba. Golfens kystområder blev først bosat af indianere fra Amerika, blandt andre fra de højtudviklede kulturer i Mexico. Under den europæiske opdagelse og kolonisering, blev hele området skueplads for stridigheder mellem spaniere, franskmænd og englændere. Den nuværende kultur i kystområdet er primært spansk-amerikansk (Mexico, Cuba) og engelsk-amerikansk (USA). Kategori:Have ja:メキシコ湾 ko:멕시코 만

Nordamerika

Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent. På selve kontinentet findes tre store lande:
- Canada
- USA
- Mexico Ud for Canadas østkyst findes
- Grønland, der indgår i det danske rigsfællesskab
- Saint Pierre og Miquelon, der er et fransk oversøisk territorium. På kontinentets sydlige del findes på et relativt lille område kaldet Mellemamerika (Centralamerika) staterne:
- Belize
- Costa Rica
- El Salvador
- Guatemala
- Honduras
- Nicaragua
- Panama I det Caribiske Hav findes en række stater og territorier: Caribiske Hav
- Anguilla (britisk)
- Antigua og Barbuda
- Aruba (del af Nederlandene)
- Bahamas
- Barbados
- Bermuda (britisk)
- Britiske Jomfruøer (Virgin Islands; britisk)
- Cayman Islands (britisk)
- Cuba
- Dominica
- Dominicanske Republik
- Grenada
- Guadeloupe (Frankrig)
- Haiti
- Jamaica
- Martinique (Frankrig)
- Montserrat (britisk)
- Nederlandske Antiller (i rigsfællesskab med Nederlandene)
- Puerto Rico (amerikansk fristat)
- Saint Kitts og Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent og Grenadinerne
- Trinidad og Tobago
- Turks og Caicos Islands (britisk)
- U.S. Virgin Islands (amerikansk territorium)

Se også

- Verdens lande
- Amerika Kategori:Nordamerika Kategori:Verdensdele ja:北アメリカ ko:북아메리카 simple:North America th:ทวีปอเมริกาเหนือ zh-min-nan:Pak Bí-chiu

USA

Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne. Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder. 48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering. Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen. Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.

Historie

- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket

Se også

- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande Verdens lande

Eksterne henvisninger

- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
- Kategori:Nordamerikanske lande Kategori:Forkortelser ja:アメリカ合衆国 ko:미국 ms:Amerika Syarikat simple:United States th:สหรัฐอเมริกา zh-min-nan:Bí-kok

Florida

Florida er en stat i USA. Den kaldes også Solskinsstaten og er et yndet tilbagetrækningsmål for amerikanske pensionister. Staten blev optaget som USA's 27. stat 3. marts 1845. Hovedstaden i delstaten er Tallahassee. Der anlægger også en del krydstogtskibe. Florida ligger tæt på Cuba, og der bor derfor mange eksilcubanere i Florida. I Everglades findes alligatorer.

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Delstater i USA ja:フロリダ州 ko:플로리다 주 ms:Florida simple:Florida th:มลรัฐฟลอริดา

Alabama

Alabama er en stat i USA. Største by er Birmingham med 242,820 indbyggere i år 2000. Hovedstaden er Montgomery. Alabama blev USA's 22. stat i 14. december 1819. Kategori:Delstater i USA ja:アラバマ州 ko:앨라배마 주 ms:Alabama simple:Alabama th:มลรัฐแอละแบมา zh-min-nan:Alabama

Louisiana

Louisiana er en amerikansk stat. Statens hovedstad er Baton Rouge, mens New Orleans er den største by. I 2000 var indbyggertallet i Louisiana 4,4 millioner. Staten har både engelsk og fransk som officielle sprog. Louisiana blev optaget som USA's 18. stat 30. april 1812. Kategori:Delstater i USA ja:ルイジアナ州 ko:루이지애나 주 simple:Louisiana

Texas (USA)

Texas er en stat i den sydlige del af USA. Delstatshovedstaden er Austin. Af andre vigtige byer kan nævnes Houston og Dallas. Staten grænser op til Mexicos grænse. I Dallas blev præsident John F. Kennedy skudt og dræbt den 22. november 1963. Staten tilhørte Mexico i årene fra 1821 til 1836 og var herefter en selvstændig republik frem til 29. december 1845, hvor den blev USA's 28. stat. USA's nuværende præsident, George W. Bush, var guvernør i staten Texas i årene 1994-2000. Texas er den stat i USA, hvor der eksekveres flest dødsdomme. Staten var den første til at indføre 'dødssprøjten', det skete i 1977. Kategori:Delstater i USA ja:テキサス州 ko:텍사스 주 simple:Texas th:มลรัฐเทกซัส

Tamaulipas

Tamaulipas er en delstat i det nordøstlige Mexico. Mod syd deler den grænse med den mexicanske stat Veracruz, mod sydvest San Luis Potosí og mod vest Nuevo Leon. Mod øst ligger den Mexicanske Golf og mod nord Texas i USA. I 2000 havde Tamaulipas et anslået indbygger tal på 2.753.222. Hovedstaden hedder Ciudad Victoria. Andre større byer er Ciudad Madero, Matamoros, Miramar, Nuevo Laredo, Reynosa, Río Bravo og Tampico. ISO 3166-2-koden er MX-TAM.

Historie

Den første permanente spanske bosættelse i området var Tampico i 1554. Det nutidige Tamaulipas blev en separat provins i Nyspanien i 1746 med navnet Nuevo Santander.

Eksterne henvisninger

- [http://www.tamaulipas.gob.mx/ Delstatens websted]
- [http://www.uat.mx/ Universitet i Tamaulipas] Kategori:Mexicanske delstater ja:タマウリパス州

Veracruz (stat)

Veracruz er en af de 31 stater i Mexico. Staten befinder sig i den østlige del af landet, mellem 17°10' og 22°38' nord og mellem 93°55' og 98°38' vest. Staten har et areal på 72.815 km², desuden hører flere øer i den Mexicanske Golf til staten, de dækker yderligere 58 km². Dens ISO 3166-2-kode er MX-VER. Veracruz grænser op til staterne Tamaulipas mod nord, Oaxaca og Chiapas mod syd, Tabasco mod sydøst, Puebla, Hidalgo og San Luis Potosí mod vest og den Mexicanske Golf mod øst. Hovedstaden er Xalapa. Med 6,9 millioner indbyggere er staten Veracruz den tredjemest folkerige i landet, efter det Føderale Distrikt og staten Mexico. Klimaet på sletterne ved kysten og i det meste af staten, er varmt med en høj luftfugtighed. Ved bjergudløberne er klimaet køligt og luftfugtigheden er høj. Kun i bjergområder er klimaet koldt og det regner i rigelige mængder. Fra juni til oktober er Veracruz udsat for cykloner. Det formelle navn er Veracruz de Ignacio de la Llave, eller kort Veracruz-Llave - da navnet blev ændret fra blot Veracruz til ære for general Ignacio de la Llave, som døde i 1863 under den franske invasion af Mexico.

Vigtige byer

- Coatepec - by fra kolonitiden i hjertet af kaffelandet.
- Tlacotalpan - flod-havneby som er på UNESCO's verdensarvsliste.
- Veracruz - den største mexicanske havneby ved den Mexicanske Golf. Byen Papantla og de præ-columbianske ruiner El Tajín ligger også i Veracruz. Kategori:Mexicanske delstater Kategori:Verdensarvsområder

Campeche (stat)

Den mexicanske delstat Campeche var længe en del af Yucatán og delte dens historie til midten af det 19. århundrede. Campeche brød ud fra Yucatán og blev en separat stat i Mexicos Forenede Stater den 7. august 1857. Campeche deler grænser med de mexicanske stater Yucatán mod nordøst, Quintana Roo mod øst og Tabasco mod sydvest. Mod syd grænser staten op til provinsen Peten i Guatemala, mod sydøst til Belize og mod vest til den Mexicanske Golf. Campeches areal er 56.798 km². Ifølge en folketælling i 1998, er statens indbyggertal 708.041. ISO 3166-2-koden er MX-CAM. Foruden hovedstaden af samme navn, Campeche, er der blandt andre byerne Champotón, Ciudad del Carmen og Escárcega, foruden mange maya-ruiner, såsom Becan, Calacmul, Civiltuk, Dzibilnocac, Etzna, Hochob, Holactun, Rio Bec, Uxul, Xicalango, Xpuhil og Xtampak. Staten er opdelt i elleve kommuner (municipios): Campeche, Carmen, Candelaria, Escárcega, Calkiní, Calakmul, Champotón, Hecelchakán, Hopelchen, Palizada og Tenabo.

Se også

- Campeche for andre betydninger. Kategori:Mexicanske delstater ja:カンペチェ州

Yucatán

Yucatán har flere betydninger:
- Yucatán er en stor halvø beliggende i landene Mexico, Belize og Guatemala. Se Yucatán-halvøen.
- Yucatán er en delstat i Mexico. Se Yucatán (delstat). ko:유카탄

Quintana Roo

Quintana Roo (forkortes Q.R.) er en stat i Mexico på den østlige del af Yucatán-halvøen. Mod nord og vest har den grænse til de mexicanske stater Yucatán og Campeche, mod øst til det Caribiske Hav og mod syd til landet Belize. Hovedstaden i Quintana Roo hedder Chetumal. I Quintana Roo ligger også feriebyen Cancún, øerne Cozumel og Isla Mujeres, byerne Bacalar, Felipe Carrillo Puerto, Playa del Carmen, Puerto Juarez og Puerto Morelos, foruden mayaruinerne Chacchoben, Chakanbakán, Chamax, Coba, Dzibanché, El Meco, Ichpaatán, Kohunlich, Muyil, Oxtankah, Tankah, Tulum, Tupak, Xel-Há og Xcaret. Staten har et areal på 50.350 km² og et indbyggertal på omkring 1.200.000 (2003), hvoraf mange bor i Cancún. I 1970 havde staten kun omkring 90.000 indbyggere. Indbyggertallet vokser hurtigt på grund af hotelopførelser og det deraf følgende behov for mere arbejdskraft. Mange af statens immigranter kommer fra Yucatan, Campeche, Tabasco og Veracruz. ISO 3166-2-koden er MX-ROO. Kategori:Mexicanske delstater ja:キンタナ・ロー州

Atlanterhavet

.]] Atlanterhavet er et hav, der dækker cirka 20% af jordens overflade, og det er verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet. Hvis man tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 106.450.000 km², med en gennemsnitlig dybde på 3.332 meter, og det giver et rumfang på 354.700.000 km³. Hvis man ikke tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 82.362.000 km² med en gennemsnitlig dybde på 3.926 meter, og det giver et rumfang på 323.600.000 km³. Den største dybde er på 9.200 meter. Atlanterhavet blev dannet for ca. 55 millioner år siden, da den midtatlantiske ryg begyndte at åbne sig. Den midtatlantiske ryg løber også i dag midt ned igennem Atlanterhavet fra nord til syd. Den midtatlantiske ryg er en underjordisk bjergkæde, der bliver presset op og til siden af den underliggende lava. Amerika og Europa/Afrika bliver således skubbet væk fra hinanden med en fart af ca. 2 cm om året. Dermed bliver Atlanterhavet hele tiden større.

Se også

- Verdenshave Kategori:Have als:Atlantik ja:大西洋 ko:대서양 simple:Atlantic Ocean th:มหาสมุทรแอตแลนติก zh-min-nan:Tāi-se-iûⁿ

Caribiske Hav

Det Caribiske Hav, er et hav der støder op til Atlanterhavet og ligger syd for den Mexicanske Golf. Mod syd er det afgrænset af Venezuela, Colombia og Panama, mod vest af Costa Rica, Nicaragua, Honduras, Guatemala, Belize og Mexicos del af Yucatan-halvøen, mod nord af de store Antiller (øerne Cuba, Hispaniola, Jamaica og Puerto Rico) og mod øst af de små Antiller. Det Caribiske Hav dækker omkring 2.754.000 km². Havets dybeste sted er Cayman-renden, mellem Cuba og Jamaica, 7.500 meter under havoverfladen. Hele området, særligt de mange øer, er kendt som Caribien.

Se også

- De dansk vestindiske øer
- Verdens lande Kategori:Have ja:カリブ海 ko:카리브 해

Mississippi-floden

Mississippi floden er den næstlængste flod i USA; den længste er Missouri-floden, der løber ind i Mississippi floden. Den samlede længde af de to floder er ca. 6.270 km, og tilsammen udgør de det største flodsystem i USA.

Geografi

Mississippi floden udspringer 450 m o. havet i Lake Itasca i det nordlige Minnesota. Ved St. Louis i staten Missouri støder Missouri floden til Mississippi floden, og ved Cairo i Illinois mere end fordobles flodens vandmængde af Ohio flodens tilløb. I staten Arkansas støder Arkansas floden til. Mississippi løber ud i Den Mexicanske Golf ca. 160 km neden for New Orleans i Louisiana. En regndråbe, der falder i Lake Itasca, vil nå Den Mexicanske Golf på ca. 90 dage. Floden danner grænse mellem, eller løber gennem 10 amerikanske stater (Minnesota, Wisconsin, Iowa, Illinois, Missouri, Kentucky, Arkansas, Tennessee, Mississippi og Louisiana). Strækningen fra udspringet til mødet med Ohio-floden kaldes normalt for "Øvre Mississippi" mens strækningen fra Ohio flodens indløb til udmundingen i Den Mexicanske Golf kaldes "Nedre Mississippi". På Øvre Mississippi findes et system af 27 sluser, som gør det muligt at afvikle kommerciel flodtrafik med større lægtere og flodpramme. Nedre Mississippi kontrolleres kun i begrænset omfang. Dog arbejder hærens ingeniørkorps hele tiden på at forhindre at Mississippi bryder igennem, og forener sig med Atchafalaya floden, der udmunder i "Golfen" ca. 125 km vest for New Orleans. En flod vil altid forsøge at løbe den "nemmeste" vej mod havet, og det vil for Mississippis vedkommende i dag sige gennem Atchafalaya flodens leje. Bryder Mississippi igennem her, antager man, at det vil betyde undergang for byer som Baton Rouge og New Orleans, og derfor prøver man at forhindre at det sker. Gennem årene har flodens udmunding skiftet plads adskillige gange. Alene inden for de sidste 3.000 år har floden haft fem forskellige udmundinger, hvoraf den nyeste – og altså nuværende – kun er ca. 500 år gammel. Også flodens øvrige løb skifter jævnligt. Blandt andet har disse ændringer i løbet, været forårsaget af jordskælv langs New Madrid forkastningen, som ligger tæt på både Memphis, Tennessee og St. Louis, Missouri. I modsætning til mange andre floder i USA, har Mississippi floden et ret stort delta, og havet går aldrig op i flodmundingen. Ved udmundingen findes der en mængde sandbanker, som gør floden lavvandet og vanskelig at sejle ind i. Til gengæld er floden sejlbar meget langt op af sit løb. Ved andre større floder ligger den første større by typisk på det sted, hvor floden snævrer ind, og ikke længere kan besejles af større skibe (jf. fx London, Hamburg eller New York, men Mississippi kan besejles at ret store skibe helt op til Minneapolis i Minnesota, og helt op til Cairo i Illinois er floden faktisk lige bred.

Dybde og gennemstrømning

Vanddybden varierer naturligvis meget i en flod, fra udspring til udmunding, men flodens dybeste sted findes ud for Algiers Point ved New Orleans, hvor dybden når ca. 70 meter. Vandmængden, der løber gennem floden øges naturligvis jo længere ned ad floden man kommer. Ved St. Louis i Missouri er gennemstrømningen ca. 5.500 kubikmeter pr. sekund, og ved Vicksburg i Mississippi er den ca. 16.800 kubikmeter pr. sekund. En del vand ledes fra Mississippi over i Atchafalaya floden, og derfor mindskes vandgennemstrømningen i den sidste del af floden. Ved Baton Rouge er gemmenstrømningen derfor kun 12.800 kubikmeter pr. sekund.

Afvandingsområde

Baton Rouge Mississippi har det tredjestørste afvandingsområde i verden. Det overgås i størrelse kun af Amazonfloden i Sydamerika og Congofloden i Afrika. Mississippi afvander det meste af området mellem Rocky Mountains og Appalacherne og det samlede afvandingsområde er næsten 3 millioner kvadratkilometer. Floden afvander 41% af de 48 sammenhængende stater i USA.

Mississippi deltaet

Mississippi deltaet er et geografisk og politisk begreb, der bruges på forskellig måde. I en variant dækker udtrykket det nye landområde, som er dannet af flodens aflejringer i Den Mexicanske Golf" gennem de seneste 5000 år. Dette kaldes af og til "det nuværende delta". Appalacherne I en anden variant dækker begrebet den nyeste del af "det nuværende delta", nemlig området mellem New Orleans og flodens udmunding, kaldet "det moderne delta" eller "fuglefodsdeltaet", fordi det ligner foden fra en fugl. Se billedet. I staten Mississippi bruges udtrykket "The Delta" (Deltaet) til at beskrive det nordvestlige område i staten, mellem Mississippi floden og Yazoo floden. Dette område er dannet gennem jævnlige oversvømmelser i tusinder af år. Det er næsten helt fladt, og det har noget af verdens mest frugtbare jord. Flere forskellige slags populærmusik har deres oprindelse i "The Delta", fx jazz, rock'n'roll og ikke mindst blues, som området er særligt kendt for i dag.

Historie

Selve ordet Mississippi kommer enten fra et ojibwe indiansk navn "Messipi", der betyder "stor flod" algonquin indiansk, "Missi Sepe", der betyder "Vandenes fader eller chippewa indiansk, "mici zipi", der betyder "Den Store Flod". Den første europæer, der nåede floden var Hernando de Soto i 1541. I hvert fald er der ingen tidligere registrering af at europæere skulle have set floden. de Soto kaldte floden "Helligåndens Flod" (Rio de Espiritu Santo). I 1673 begyndte to franskmænd, Louis Joliet og Jacques Marquette, at udforske den nordlige del af floden, som de kendte som "Ne Tongo", et navn fra sioux indiansk, der ligesom de øvrige indianske navne betyder "stor flod". I 1682 rejste René Robert Cavelier, Sieur de La Salle ned ad Mississippi fra Great Lakes til Den Mexicanske Golf. Han benyttede lejligheden til at erklære hele flodens afvandingsområde (hvis størrelse og udstrækning, han slet ikke kendte) for fransk territorium. I 1763 mistede Frankrig hele sit territorium i Amerika. England fik retten til alle de franske områder øst for Mississippi-floden, mens Spanien fik retten til områderne vest for floden. I 1800 kom området igen tilbage til Frankrig, og i 1803 solgte Napoleon hele Louisiana-territoriet til USA i det såkaldte Louisiana Purchase. Louisiana Purchase Forfatteren Mark Twain var født og opvokset ved Mississippi (født i Florida, Missouri og opvokset i Hannibal, Missouri) og han arbejdede i en periode som flodlods. Mange af hans bøger foregår ved floden og handler om livet ved denne, fx "Life on the Mississippi" der blandt andet fortæller om en af flodens berømte banditter, John Murrell, der var både morder, hestetyv og slavehandler. Også Mark Twains roman, Huckleberry Finn foregår ved floden. Og i dag er to af de flodbåde, der sejler med turister i St. Louis, opkaldt efter to af Twains personer, "Tom Sawyer" og "Becky Thatcher". Ralph Samuelson fra Lake City i Minnesota opfandt vandskisporten på Missisippi i begyndelsen af 1920'erne og han udførte det første vandskihop i 1925; senere samme år satte han hastighedsrekord på vandski, da han blev trukket med 128 km i timen af en flyvebåd. I 1927 gik floden over sine bredder 145 steder, og oversvømmede mere end 70.000 kvadratkilometer i en dybde af op til 10 meter. Også i 1993 gik floden over sine bredder i det, der betegnes som den mest ødelæggende oversvømmelse i USA's nyere historie. 50 mennesker blev dræbt, og der blev anrettet skader for over 15 milliarder dollars. I 2002 svømmede den slovenske svømmer Martin Strel ned ad hele floden fra udspring til udmunding. I alt 3885 km på 68 dage.

Større byer langs Mississippi

- Minneapolis, Minnesota
- St. Paul, Minnesota
- Davenport, Iowa
- St. Louis, Missouri
- Memphis, Tennessee
- Greenville, Mississippi
- Vicksburg, Mississippi
- Natchez, Mississippi
- Baton Rouge, Louisiana
- New Orleans, Louisiana

Væsentlige bifloder

Bifloderne er angivet fra nord mod syd, samt den by (og stat), der ligger nærmest udmundingen i Mississippi
- St. Croix, Minneapolis, Minnesota
- Wisconsin, Bridgeport, Wisconsin
- Rock, Moline, Illinois
- Des Moines, Keokuk, Iowa
- Illinois, St. Louis, Missouri
- Missouri, St. Louis. Missouri
- Ohio, Cairo, Illinois
- Arkansas, Kelso, Arkansas

Eksterne links

- [http://www.nps.gov/miss/features/factoids/ Generel Information om Mississippi floden]
- [http://www.davidestrada.com/river/ Livet på floden med og af David Estrada] - et syn på floden fra førereren af en moderne slæbebåds perspektiv
- [http://biology.usgs.gov/s+t/SNT/noframe/ms137.htm Mississippi flodens geografi og biologi]
- [http://www.underthesun.cc/Classics/Twain/ Mange af Mark Twains værker er public domain og kan findes på nettet.]

Billeder af broer

Image:Cedar_Avenue_Bridge_Minneapolis.jpg|Broen fører 10th Avenue over floden i Minneapolis Image:Franklin_Avenue_Bridge_Minneapolis.jpg|F. W. Cappelen Memorial Bridge fører Franklin Avenue i Minneapolis over Mississippi floden. Image:Lake_Street_Bridge_Minneapolis.jpg|Sri Chinmoy Peace Bridge forbinder Minneapolis og St. Paul i Minnesota. Image:Third_Avenue_Bridge_Minneapolis.jpg|Third Avenue Bridge i Minneapolis Image:Washington_Avenue_Bridge_Minneapolis.jpg|Washington Avenue Bridge forbinder to dele af University of Minnesota, der ligger på hver sin bred af Mississippi. Image:Eads_Bridge.jpg|Eads Bridge er den første større stålbro i verden. Den blev færdigbygget i 1874, og var den første faste forbindelse over Mississippi i St. Louis, Missouri. Image:MLK_Memorial_Bridge.jpg|Dr. Martin Luther King Junior Memorial Bridge fører Interstate Highway 64 over Mississippi i St. Louis Image:USHighway84BridgeNatchez.jpg|Broen, der forbinder Natchez, Mississippi med Vidalia, Louisiana Image:Crescentcityconnection.jpg|Crescent City Connection eller Greater New Orleans Bridge fører US Highway 90 over Mississippi. På grund af den store vanddybde, tog det lige så lang tid, at bygge bropillen til højre i billedet (New Orleans siden af broen), som det tog at bygge hele resten af broen.

Andre billeder

Image:Lake_Itasca_Mississippi_Source.jpg|Mississippi syner ikke af meget ved sit udspring i Lake Itasca i Minnesota. Image:404px-MississippiRiverBluffs.jpg|Wisconsin Great River Road bugter sig mellem floden og klinterne. Image:Ford_lock_and_dam.jpg|Sluse nr 1. En af de 27 dæmninger med tilhørende sluser på Øvre Mississippi. Denne ligger i Minneapolis, Minnesota. Image:LockNDamatDubuque092003.jpg|Sluse nr. 11 ligger i Dubuque, Iowa. Image:Miss_R_dam_27.jpg|Den 27. sluse ligger lidt nord for St. Louis, Missouri, nær udmundingen af Missouri floden. På billedet ses to broer, forrest Interstate 270 Bridge og bagest Chain of Rock Bridge, der tidligere førte Route 66 over Mississippi. De to "tårnagtige" bygninger i floden lige bag broen er vandindtag, der opsamler flodvand til drikkevand. Midt i billedet til højre ses vandbassiner, der tilhører St. Louis vandforsyning. Image:gatewayarchfrommississippi.jpg|St. Louis' vartegn Gateway Arch set fra floden. Image:BargesinStLouis.jpg|Flodpramme, set fra toppen af Gateway Arch. Image:MississippinNatchez.jpg|Mississippi set mod nord, fra Natchez, Mississippi Image:skylineriver.jpg|Skyskraberne i New Orleans set fra Mississippi. Image:Bargesonmississippi.jpg|Fortøjede flodpramme losser kul uden for New Orleans. Image:containertransport.jpg|Også større skibe end flodpramme sejler op ad floden. Her er et containerskib på vej mod New Orleans. Image:RiverCleaning.jpg|For at holde floden dyb nok til at store skibe kan gå til kaj, pumpes aflejret mudder ud i midten af floden, hvor det skylles med strømmen Image:AlgiersFrom_LowerQuarter.jpg|Ved Algiers Point ved New Orleans drejer floden meget skarpt, og selvom alle skibe skal have lods på vej op ad floden, skal de her ydermere "adlyde" kommandoer fra en lods i land, da man ikke ude på floden kan se om der kommer modgående skibe. Her opnår floden sin største dybde på ca. 70 m. Image:RiverBoatsChalmette.jpg|Men selv i dag sejler der "flodbåde" på Mississippi, her ved Chalmette, Louisiana. Image:RiverboatNatchez.jpg|De fleste sejler dog kortere eller længere ture med turister, her flodbåden Natchez, der sejler ture fra New Orleans. Image:NatchezWheel.jpg|Natchez er en de kun 7 "sternwheelere" der stadig sejler på Mississippi. Den drives stadig med damp, om end kulfyret er skiftet ude med et oliefyr. Kategori:Vandløb i USA ja:ミシシッピ川 ko:미시시피 강 simple:Mississippi River

New Orleans

New Orleans (fransk: La Nouvelle-Orléans) er den største by i den amerikanske delstat Louisiana. Byen kaldes også Crescent City (halvmånebyen) på grund af den form den har med sin placering langs Mississippi-floden. Byens kælenavn er "Big Easy". Selve byen har omkring 490.000 indbyggere (år 2000), mens Greater New Orleans Area (omfatter omkringliggende forstæder) har omkring 1,2 millioner indbyggere. Ca. 28% af befolkningen er hvide, mens ca. 67% er afro-amerikanere. Resten er primært asiater.

Geografi og historie

Geografisk ligger byen på højde med De Canariske Øer og Cairo. Klimaet er subtropisk, og der falder omkring 1500 mm regn om året mod ca 700 mm i Danmark. Gennemsnitstemperaturerne ligger mellem 10-15 grader (i december og januar) og 28-32 grader i juli og august. Det er ikke ualmindeligt at temperaturen på en varm sommerdag kan komme op i nærheden af 50 grader celsius på det varmeste tidspunkt, og den høje temperatur sammen med den høje luftfugtighed betyder, at der om sommeren kommer tordenbyger næsten hver eneste dag. Byen afgrænses mod syd af Mississippi-floden og mod nord af Lake Pontchartrain. I modsætning til mange andre byer, hvor man taler om "Uptown" og "Downtown", taler man i New Orleans om "Riverside" og "Lakeside". Kommer man til byen fra nord, kan man køre over Lake Pontchartrain Causeway, der med sine 38 km er verdens længste bro, der udelukkende går over vand. Byen blev grundlagt i 1718 af Jean-Baptiste Le Moyne de Bienville, og han gjorde byen til hovedstad i Louisiana-territoriet, som dengang var en fransk koloni. Indtil da havde Mobile i det nuværende Alabama været territoriets hovedstad. Stedet, hvor han grundlagde byen, var ikke det mest optimale sted at placere en by, men af hensyn til kontrollen med handelen på Mississippi havde franskmændene brug for en by nær udmundingen af floden, og stedet var det bedste Bienville kunne finde. En New Orleans-forsker har da også kaldt byen "den nødvendige by på det umulige sted". Nord for byen ligger som nævnt den store sø Lake Pontchartrain, syd for byen løber floden, og på alle sider er byen omgivet af sumpe og marskland. Samtidigt ligger byen lavere end havets overflade, så gaderne var meget ofte oversvømmede, og selv efter at man byggede et dige rundt om byen, gik floden tit over diget, så der alligevel opstod oversvømmelser. Indbyggerne var da også i høj grad plaget af sygdomme som malaria og ikke mindst gul feber, som i mange år krævede tusinder af menneskeliv hvert eneste år. At byen trods dette ligger på et strategisk vigtigt sted bekræftes af, at USA's 3. præsident Thomas Jefferson udtalte, at "Der er et sted på jorden, hvis indehavere er vores naturlige og vanemæssige fjender. Det sted er New Orleans". I 1803 købte USA Louisiana territoriet af Frankrig, og så blev New Orleans amerikansk, som Jefferson havde ønsket. I december 1814 og januar 1815 udkæmpede general Andrew Jackson, der senere blev USA's præsident slaget om New Orleans. Det endelige slag foregik ved Chalmette, lige uden for selve byen. Jacksons tropper, der til lejligheden var forstærket med blandt andet "frie sorte", choctaw indianere og ca. 1.000 mand fra sørøveren Jean Lafittes bande nedkæmpede her en engelsk hær. Amerikanerne slog angrebet på byen tilbage med et tab på kun 13 mand mod englændernes ca. 300 dræbte, men efter slaget viste det sig, at der allerede var sluttet fred. Nyheden var bare ikke nået til New Orleans. I begyndelse af det 19. århundrede begyndte byen at vokse uden for rammerne af den oprindeligt franske by. Nye bebyggelser begyndte at skyde op, primært på områder, hvor der tidligere havde ligget store plantager, hvor især tilflyttere af amerikansk afstamning slog sig ned. Når amerikanerne slog sig ned vest for byen, var der primært fordi de franske og spanske indbyggere ikke ønskede dem inde i byen. De havde ikke ønsket at blive amerikanske, og der var en del gnidninger mellem amerikanerne og de oprindelige indbyggere. Under borgerkrigen blev New Orleans tidligt (1862) erobret af nordstaterne, og byen var besat under resten af krigen. 1862

Indbyggerne

De oprindelige indbyggere var altså franskmænd. Børn af franske forældre, der blev født i byen blev kaldt kreolere. Ægteskab mellem hvide og farvede var forbudt, men det forhindrede ikke, at der ret hurtigt opstod en ”blandingsrace” af hvide og farvede, og betegnelsen kreolere blev udvidet til også at gælde denne gruppe, og i dag er det stort set udelukkende denne befolkningsgruppe, der kaldes kreolere. I 1760’erne fordrev englænderne franskmændene fra provinsen Acadienne i New Brunswick, Nova Scotia og Newfoundland, og mange af disse acadiennes slog sig ned i Louisiana, især i den sydvestlige del af staten, men en del kom også til New Orleans. Ordet acadienne blev senere forvansket til cajun, der i dag er betegnelsen for de hovedsageligt fransktalende indbyggere i Louisiana. Under det spanske styre kom der er del spaniere til byen, og i dag er New Orleans en af USA's mest blandede byer.

Det moderne New Orleans

I dag er New Orleans opdelt i en række bydele. Den ældste del af byen kaldes French Quarter eller bare "The Quarter". Denne bydel ligger der, hvor Bienville grundlagde den første bosættelse. De fransktalende i byen kalder området Vieux Carré, den gamle firkant. Denne del af byen afgrænses mod sydøst af floden, som på dette sted løber nærmest fra syd mod nord. Mod nordøst afgrænses bydelen af Esplanade Avenue, mod nordvest af North Rampart Street og mod sydvest af Canal Street. Her i French Quarter er husene meget præget af den spanske periode, mens gadenavnene stort set alle er franske. Her finder man blandt andet Bourbon Street (Rue Bourbon), der er berømt/berygtet for sine restauranter, værtshuse, voodoobutikker, og meget andet. Der er også specielt i French Quarter at man finder de specielle smedejerns balkoner, mange med meget imponerende beplantninger. St. Louis katedralen, Pont Alba bygningerne, Presbytere og Calbildo er bare nogle af de historiske bygninger, som French Quarter er kendt for. Øst for French Quarter ligger distrikterne Faubourg Marigny og Bywater, og mod vest langs floden ligger Business District med sine højhuse, Lower Garden District, Garden District, Uptown og River Bend. Disse områder, specielt Garden District er præget af meget store huse fra midten af det 19. århundrede.I Garden District bor gyserforfatteren Anne Rice (blandt andet kendt for sine bøger om vampyren Lestat), og her finder man Commanders Palace en af byens og verdens bedste restauranter. I det hele taget er New Orleans kendt for sin madkultur og sine mange berømte restauranter som fx Antoine's, Arnaud's, Brennan's og Delmonico. Verdensberømte kokke som René Bajeux, Paul Prudhomme og Emeril Lagasse stammer fra, og har deres restauranter i New Orleans. Men det er også muligt at få god mad på et lavere niveau. Her kan man fx prøve nogle af de mange cajun specialiteter, der fås mange steder i byen, fx Jambalaya, Crawfish Pie og File Gumbo, som der står i Hank Williams' gamle sang, eller hvad med en omgang alligatorpølse? Også de to sandwiches, opfundet i New Orleans, Po' Boy, der helst skal indtages på Mother's og Muffuletta, der blev opfundet på Central Grocery i 1906, og som stadig fås samme sted - foruden mange andre steder i byen. Byen har også andre former for kultur. Ikke mindst musik. Cajun musik, Mississippi Delta Blues og ikke mindst New Orleans jazz spilles overalt i byen, både ude og inde. På pladser, gader, restauranter, fortovs caféer. Alle steder hører man musik, ikke mindst om sommeren. Også indkøbsmulighederne er gode, dels i de mange butikker rundt omkring i byen, fx i Canal Street (grænsen mellem French Quarter og Central Business District), hvor der blandt andet ligger fotohandlere på stribe, men også de små spændende butikker i French Quarter, og så må man ikke glemme de to indkøbscentre, Jackson Brewery, der ligger i French Quarter og Riverwalk langs floden i Central Business District. "French Market", der oprindeligt var et fiske- og kødmarked, nestår i dag næsten kun af forskellige former for souvenirbutikker.

Vand og kirkegårde

Selv i dag er vand et problem. Regnvand, oversvømmelse i forbindelse med orkaner og storme, højtstående grundvand - alt det vand, der kommer ind i byen, bliver spærret inde af de diger, man har bygget for at holde det ude. Derfor har New Orleans også et at verdens største dræningssystemer. 22 pumpestationer over hele byen, pumper dagligt vand fra byen ud i primært Lake Pointchartrain, men også i mindre grad i Mississippi og i Intracoastal Waterway. De ca. 70 pumper, der står på pumpestationerne har en samlet kapacitet på over 100 millioner ton i døgnet, og under normale omstændigheder punpes ca. 65 millioner ton vand væk fra byen i døgnet. Til dræningssystemet hører også ca 270 km kanaler, heraf ca. halvdelen under jorden. At grundvandet kun meget få steder ligger mere end 30 cm under overfalden, betyder også, at det er svært at foretage begravelser. Derfor bruger man i New Orleans den skik, at begrave folk i gravsteder over jorden, som man også kender fra Spanien. På grund af disse grave, hvoraf specielt nogle familiegravsteder er udformet som hele huse med hegn omkring mm, kaldes kirkegårdene "Cities of the Dead". Kendte kirkegårde, er St. Louis No. I, hvor voodoodronningen Marie Laveuaxs grav er en stor attraktion. Hvis man drejer tre gange om sig selv, banker tre gange på graven og sætter et rødt kryds på den, opfylder hun et ønske. En anden kendt kirkegård er Lafayette No. I i Garden District, hvor scener fra filmen Double Jeopardy med Tommy Lee Jones og Ashley Judd blev optaget.

New Orleans og orkanen Katrina

Ashley Judd Orkanen Katrina i 2005 ramte New Orleans hårdt - over tre fjerdedele af byen blev oversvømmet på grund af en bristet dæmning.

Se også

- Po' Boy - om en sandwich fra New Orleans
- Muffuletta - om en anden sandwich fra New Orleans
- Paul Morphy - den mest berømte skakspiller fra 1800-tallet, blev født i New Orleans og døde også i byen.

Billeder

Image:tordenbyge.jpg|Billedet er ikke sløret. Det er bare regnen, der får det til at se sådan ud. Bygningerne bag regnen er French Market ved Decatur Street Image:causewaycrossing.jpg|Lake Pontchartrain Causeway kan være en enerverende oplevelse. 38 km lige over vandet, med solen glimtende i bølgerne. Image:causewayskyline.jpg|Til gengæld får man et godt indtryk af byen, når den dukker op i horisonten Image:BourbonStreet.jpg|I Bourbon Street er der gang i den hele døgnet. Gaden er et af de få steder i ISA, hvor det er tilladt at indtage spiritus på et offentligt sted. Image:altaner.jpg|Imponerende altanbeplantning i Rue Royal. De flotte smedejernsgitre er helt skjult under bevoksningen. Image:stlouis.jpg|St. Louis katedralen på Jackson Square er en af USA's ældste katolske domkirker. Staten foran kirken forestiller Oberst, senere general Andrew Jackson, kendt som Old Hickory, der ledede de amerikanske styrker under salget om New Orleans. Jackson blev i 1828 valgt som USA's 7. præsident. Image:pontalba.jpg|Pontalba bygningerne ligger på hver sin side af Jacksom Square. Bygningerne blev opført som boliger af Michaëla Pontalba. Her kan man også se den imponerende beplantning, men der er også mulighed for at beundre den øverste balkons smedejernsgitre. Image:presbytere.jpg|Presbytere bygningen var oprindeligt bolig for præsterne ved St. Louis katedralen, men har i mange år tilhørt Louisiana State Museum. Image:ComPal.jpg|Commander's Palace i Garden District regnes for at være én af verdens 5 bedste restauranter, trods den specielle farve. Der er ofte ventetid på 4 - 6 måneder for at få bord til middag. Image:stcharles.jpg. Charles Avenue går fra Canal Street gennem Central Business District, Lower Garden District, Garden District, Uptown til Riverbend. Her køærer St. Charles Avenue sporvognen. Der hævdes at være verdens ældste sporvogn i fortsat drift. Sporvognen blev etableret som hestesporvogn i 1835. De nuværende vogne er fra 1920'erne. Image:arnauds.jpg|Arnauds er et andet af de kendte spisesteder i New Orleans. Image:gator34.jpg|Alligatoren her er endnu ikke blevet til pølser, frikadeller eller en anden delikatesse. Den lever fortsat i sumpene syd for New Orleans, som en af de 750.000 alligatorer, der findes i Louisiana. Ca. 30.000 fanges hvert år for at holde bestanden på et fornuftigt niveau, og de anvendes primært som føde, mens skindet anvendes til sko, tasker og punge. Image:jazz.jpg|Live jazz musik forekommer på mange spisesteder og barer. Her synger publikum med på "Down by the Riverside" på Market Cafe ved French Market. Image:lafayette.jpg|Grave på Lafayette no. 1 Cemetery. Kategori:Byer i USA ja:ニューオーリンズ ko:뉴올리언스 simple:New Orleans

Veracruz (by)

Veracruz er en by i den mexicanske stat Veracruz, som befinder sig 105 km ad den føderale hovedvej 140, fra statens hovedstad Xalapa. Den omtales ofte som Puerto de Veracruz eller Veracruz Ciudad for at skelne den fra staten af samme navn. Veracruz er den største mexicanske by på østkysten og er en travl havneby. Da Veracruz er en naturlig havn, har der været kæmpet om den gennem hele dens historie, og den bærer tilnavnet "Fire gange heroisk" som reference til udsmidningen af spanierne i 1815, fordrivelsen i 1838 af den franske flåde under kagekrigen (Guerra de los pasteles), og modstanden mod USA's besættelser i 1847 og 1914. Under den mexicansk-amerikanske krig indtog USA's styrker under ledelse af general Winfield Scott byen den 29. marts 1847 efter en belejring. Kategori:Mexicanske byer

Mérida, Yucatán

Mérida er hovedstaden i den mexicanske stat Yucatán. Byen ligger i den nordlige-centrale del af staten, ca. 150 km fra den Mexicanske Golf, på 20.97°N bredde og 89.62°V længde. I 2000 var indbyggertallet omkring 663.000. Mérida blev bygget i det 16. århundrede efter ordre fra den spanske conquistador-familie Montejo, oven på ruinerne af maya-byen Ti'ho, der havde ligget der i århundreder. Nogle udhuggede sten fra den ældgamle Ti'ho kan stadig ses, genbrugt i nogle af de spanske koloniale bygninger. Nogle mayaer anvender stadig navnet Ti'ho, når de refererer til Mérida. Meget af Méridas arkitektur fra den koloniale periode til det 18. og 19. århundrede kan ses i byens centrum. Fra kolonitiden til midten af det 19. århundrede, var Mérida omgivet af en bymur, for at beskytte det spanske og latinamerikanske indbyggere mod periodiske oprør blandt den oprindelige maya-befolkning. Flere af de gamle spanske byporte er bevaret, men det moderne Mérida er vokset et godt stykke udenfor bymurerne. Vejret i Mérida er varmt og der er en høj luftfugtighed. Byen og staten Yucatán er noget isoleret fra resten af landet, og det viser sig på mange måder. Mange af indbyggerne er efterkommere af mayaer, der tager tingene med ro, er vittige, romatiske og glade. Maden er god, med en stærk maya-indflydelse. Der er en tydelig Yucatán-dialekt i det spanske, og man hører stadig maya-sproget. La Trova Yucateca er en dejlig, romantisk musikstil, mens den traditionelle jarana også er populær. Mérida er kendt for sine gode hængekøjer, som ikke udvider sig, når man bruger dem. Méridas kælenavn er "Den hvide by", både på grund af de mange hvide bygninger og fordi indbyggerne holder byen meget ren. Mérida blev navngivet efter den spanske by af samme navn, oprindeligt (på latin) Augusta Emerita. Se Merida, Spanien. Kategori:Mexicanske byer

Indianer

Oprindelige amerikanere (Amerikas oprindelige befolkning, indfødte amerikanere, indianere) er en samlet betegnelse for de folkeslag og deres efterkommere, som boede i Amerika før den europæiske kolonisering. Nogle af disse etniske grupper findes stadig. Christoffer Columbus gav de oprindelige amerikanere navnet indianere, fordi han fejlagtigt troede, at han var kommet til dé øer i det sydøstlige Asien, som europæerne kendte som Indien. Normalt regnes eskimoerne ikke for indianere, hvilket er lidt mærkeligt, da nogle indianere ligner eskimoerne både i udseende og kultur. I Canada anvender man nu generelt det politisk korrekte udtryk First Nations/Premières Nations (de første nationer), når man taler om de oprindelige amerikanske folk. I Alaska er udtrykket Alaskan Native (indfødt fra Alaska) dominerende af juridisk-lovmæssige grunde samt på grund af tilstedeværelsen af inuit-, yupik- og aleut-folkene. I resten af USA er den politisk korrekte betegnelse nu Native Americans (indfødte (eller hjemmehørende, naturlige) amerikanere). For eksempel sendte præsidentkandidat John Kerry en hilsen til Native Americans i en valgkampsdebat forud for præsidentvalget i 2004. Verdens største skulptur, Crazy Horse Memorial, er ved blive indhugget i et bjerg i South Dakota, USA, på initiativ af overlevende fra Lakota-stammen, der deltog i Slaget ved Little Bighorn. Den symboliserer de oprindelige beboere af de store sletter i det midterste USA. Indianere udgør officielt flertallet af befolkningen i Bolivia og Guatemala og har betydelige befolkningsandele i andre spansktalende amerikanske lande, dog måske med undtagelse af Costa Rica, Cuba, den Dominikanske Republik og Uruguay.

Klassifikation

Etnografer opdeler normalt USA's oprindelige befolkning i ti geografiske regioner, som har fælles kulturelle træk, se
- Etnografisk klassifikation af oprindelige amerikanere

Se også

- Kultur
- Sprog

Ekstern henvisning

- [http://hjem.get2net.dk/sprogbog/indiansk.htm Indianske sprog] Kategori:Folkeslag Kategori:Oprindelige amerikanere ja:アメリカ州の先住民族 simple:Native American

Spanien

Reino de España

Billede:Spanien_flag.png	Billede:Spanien_coat.png
(Detaljer)	(Fuld størrelse)

Nationalt motto: Plus Ultra

Officielt sprog

spansk (hele landet), catalansk, baskisk, galicisk, occitansk (i forskellige dele af landet)

Hovedstad

Madrid

Konge

Juan Carlos I

Ministerpræsident

José Luis Rodríguez Zapatero

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 50
504.782 km²
1,04%

Befolkning
- Total (År)
- Pr. km²

Størrelse 29
43.197.684
85/km²

UTC+1

.ES

Billede:Spanien-Pos.png

Spanien er et land i Europa, der mod nord grænser op til Atlanterhavet, Andorra og Frankrig, mod syd til Middelhavet og Gibraltar og mod vest til Portugal. Spanien er det største land på Den Iberiske Halvø.

Se også:

- Spanske regenter
- Spanske byer
- Bilbao

Eksterne henvisninger

- http://www.casareal.es/casareal/home2i.html Det spanske kongehus Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet
- fiu-vro:Hispaania ja:スペイン ko:에스파냐 ms:Sepanyol simple:Spain th:ประเทศสเปน zh-min-nan:Se-pan-gâ

Storbritannien

Denne artikel handler om det geografiske begreb Storbritannien som ofte forveksles med staten Det Forenede Kongerige. ---- Storbritannien er geografisk set en ø som ligger i Atlanterhavet vest for kontinentet Europa. Storbritannien udgør det største sammenhængende område i Det Forenede Kongerige. Storbritannien, som er den største af de Britiske Øer, har et areal på 229.850 km². Storbritannien forveksles ofte med det Forenede Kongerige, men i svensk og dansk sprogbrug anvendes benævnelsen Storbritannien synonymt for denne stat.

Se også:

- Engelske regenter

Eksterne henvisninger

- Europæiske Union, Europa-Kommissionen: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret – Vejledning i Udformning af EU-publikationer ? 7.1.1. Betegnelse og forkortelser] Kategori:Britiske øer Kategori:Storbritannien ja:グレートブリテン島 ko:그레이트브리튼 섬 simple:Great Britain

Cannibal Corpse

Cannibal Corpse so ameriška death metal glasbena skupina. Znani so po nasprotujočih in skrajno grobih besedilih in slogu. Ustanovljeni so bili leta 1988. Navdih so dobili v filmu Ace Ventura in Pet Detective. So ena najuspešnejših death metal skupin, prodali so preko milijon plošč brez kakršnekoli televizijske ali radijske predstavitve plošč.

Zgodovina

Zasedba

Trenutna zasedba

- George »Corpsegrinder« Fisher - vokal (1996-)
- Pat O'Brien - kitara (1997-)
- Alex Webster - bas (1988-)
- Paul Mazurkiewicz - bobni (1988-)
- Rob Barret - kitara (1993-1998, 2005)

Nekdanji člani

- Chris Barnes - vokal (1988-1995)
- Bob Rusay - kitara (1988-1993)
- Jeremy Turner - kitara (2004)
- Jack Owen - kitara (1988-2004)

Diskografija

Studijske izdaje

2004
- Eaten Back to Life - (1990, ponovno izdano 2002)
- Butchered at Birth - (1991, ponovno izdano 2002)
- Tomb of the Mutilated - (1992, ponovno izdano 2002)
- Hammer Smashed Face (EP, 1993)
- The Bleeding - (1994)
- Vile - (1996)
- Gallery of Suicide - (1998)
- Bloodthirst - (1999)
- Gore Obsessed - (2002)
- Worm Infested - (EP, 2002)
- 15 Year Killing Spree - (2003)
- The Wretched Spawn - (2004)

Posnetki v živo in drugo

- Monolith of Death Tour 1996-1997 (VHS, 1997)
- Live Cannibalism (v živo, 2000)
- Live Cannibalism (VHS/DVD, 2000)
- 15 Year Killing Spree (zbirateljska izdaja, 2003)

Zunanje povezave

- [http://www.cannibalcorpse.net uradna stran skupine] Kategorija:Metal skupine Kategorija:Ameriške glasbene skupine ja:カニバル・コープス

firma rozst�py seo cheap tickets gry rpg

:: RELATED NEWS ::

Schärfen
Schärfen (Englisch sharpen) (Bildbearbeitung) ist ein Vorgang zur Verbesserung von Details und Konturen. Das Gegenteil von Schärfen ist das Weichzeichnen oder Stumpfen. Zum Schärfen von Messern, Scheren oder anderen Werkzeugen zum Schneiden siehe Werkzeugschleifen

Siehe auch

- Unscharf maskieren: Schärfen von Farben und ihrer Kontraste zu einander.

Elefantentreffen
Das Elefantentreffen ist ein Motorrad-Wintertreffen, das jährlich in einem Talkessel zwischen den Orten Loh, Thurmansbang und Solla jeweils am ersten Wochenende im Februar im Bayerischen Wald stattfindet. Es wird vom Bundesverband der Motorradfahrer ausgerichtet. Das Treffen wurde nach dem Zweiten Weltkrieg von Ernst Leverkus ("Klacks") gegründet, der es als Treff

Heidelberg-Rohrbach

Lage

Rohrbach ist der südlichste Vorort von Heidelberg, ungefähr 5 km vom Stadtzentrum entfernt. Neben Alt-Rohrbach mit Melanchthonkirche und Rathaus hat Rohrbach diese weiteren Ortsteile: Kühler Grund, Gewann See, Hasenleiser, Rohrbach-Süd (Gewerbegebiet).

Persönlichkeiten

- Punker, sagenhafter Schütze des 15. Jahrhunderts

Weblinks

- http://www.heidelberg-rohrbach.com Stadtteilverein von

Bundesministerium
Als Bundesministerium wird eine Verwaltungseinrichtung eines Bundesstaates bezeichnet. Die Leitung hat ein Bundesminister als Mitglied einer Bundesregierung. Bundesregierung

Politische Entwicklung

Das Ministerium steht an der Schnittstelle von politischer Leitung (Gubernative) und als unpolitisch gedachter Ve

Ratbiker
Ratbikes (Zusammensetzung aus den englischen Wörtern Rat=Ratte und Bike=umgangssprachlich für Motorrad) nennt man Motorräder, bei denen kein Wert auf das Äußere gelegt wird, sondern die einfach gefahren werden. Oft werden diese Motorräder sogar extra hässlich gemacht. Meist werden sie mattschwarz angemalt und allerlei Nützliches, Praktisches aber auch Unsinnige

Ruhr-Departement
Das Ruhr-Département war die Verwaltungseinheit für das östliche Ruhrgebiet bzw. die Grafschaft Mark und Gebiete nördlich der Lippe unter der französischen Herrschaft von 1806 bis zum 1814. Im Zug der Napoleonischen Feldzüge ergreifen die französischen Truppen im Jahr 1806 Besitz von der Grafschaft Mark. In dem nachfolgenden Satipatthana 4) # Achtsamkeit auf den Körper (Kayanupassana) # Achtsamkeit auf die Gefühle (Vedananupassana) # Achtsamkeit auf den Geist (Cittanupassana) # Achtsamkeit auf die Geistesobjekte (mobile (Kommandofahrzeug) Einrichtung, die dem Kommandanten und seinem Stab Schutz und günstige Bedingungen für die Führung seines Verbandes im Einsatz verschafft. Ab Stufe Brigade spricht man auch von einem Hauptquartier. Der Komman