:: wikimiki.org ::
| Middelhavet |
MiddelhavetMiddelhavet er et hav mellem Europa, Afrika og Asien, det dækker 2.965.000 km², og har en gennemsnitlig dybde på 1.430 meter. Største dybde er 4.405 meter.
Lande med kystlinje ud til Middelhavet:
- Nordkysten: Spanien, Frankrig, Monaco, Italien, Slovenien, Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Serbien-Montenegro, Albanien, Grækenland og Tyrkiet
- Østkysten: Syrien, Libanon og Israel
- Sydkysten: Ægypten, Libyen, Tunesien, Algeriet og Marokko
- Cypern og Malta
Områder i Middelhavet:
- Armen mellem Italien og Balkan hedder Adriaterhavet.
- Havet vest for Italien hedder det Tyrrhenske hav.
- Havet mellem Grækenland og Tyrkiet hedder det Ægæiske hav.
Billede:Medelhavet.png
Kategori:Have
ja:地中海
ko:지중해
th:ทะเลเมดิเตอร์เรเนียน
zh-min-nan:Tē-tiong-hái
HavMindre have:
- Adriaterhavet
- Middelhavet
- Rødehavet
- Sortehavet
Se også
- Verdenshave
- Havstrømme
- Kontinent
- Nordpolen
- Pladetektonik
- Sydpolen
- Tektonik
- Ocean
- Verdens lande
- Ækvator
Eksterne henvisninger
- [http://www.underwatertimes.com/oceans/oceans.php underwatertimes.com: oceans]
Kategori:Have
ja:海
ko:바다
ms:Laut
simple:Sea
zh-min-nan:Hái
Afrika
Afrika er verdens tredjestørste kontinent. Det har en størrelse på 30.065.000 kvadratkilometer og dækker 20,3 % af det totale landområde på jorden. Det gamle Rom brugte navnet Africa terra for den nordlige del af kontinentet, svarende til det nuværende Tunesien.
Lande i Afrika
Tunesien
Centralafrika
- Den Centralafrikanske Republik
- Tchad
- Den Demokratiske Republik Congo (eller Congo Kinshasa)
- Republikken Congo (eller Congo Brazzaville)
Østafrika
- Burundi
- Comorerne
- Djibouti
- Eritrea
- Etiopien
- Kenya
- Seychellerne
- Rwanda
- Somalia – Somaliland – Puntland
- Tanzania
- Uganda
Nordafrika
- Algeriet
- Ceuta
- Egypten
- Libyen
- Mauretanien
- Melilla
- Marokko
- Sudan
- Tunesien
- Vestsahara
Sydafrika
- Angola
- Botswana
- Lesotho
- Madagaskar
- Malawi
- Mauritius
- Mozambique
- Namibia
- Reunion
- Swaziland
- Sydafrika
- Zambia
- Zimbabwe
Vestafrika
- Benin
- Burkina Faso
- Cameroun
- Cote d'Ivoire
- Gabon
- Gambia
- Ghana
- Guinea-Bissau
- Kap Verde
- Liberia
- Mali
- Niger
- Nigeria
- Sao Tome og Principe
- Senegal
- Sierra Leone
- Togo
- Ækvatorialguinea
Se også
- Verdens lande
Kategori:Verdensdele
Kategori:Afrika
ja:アフリカ
ko:아프리카
ms:Afrika
simple:Africa
th:ทวีปแอฟริกา
zh-min-nan:Hui-chiu
AsienAsien er verdens største kontinent. Kontinentets grænser kan defineres som landområdet Afrika-Eurasia uden Europa og Afrika.
Grænsen mellem Europa og Asien er ikke fast defineret, men anses ofte at gå gennem Uralbjergene, Uralfloden, det Kaspiske Hav, Kaukasus, Sortehavet, Bosporus, Marmarahavet og Dardanellerne.
Asien og Afrika skilles omkring Suez-kanalen.
Lande i Asien
Regioner i Asien
- Mellemøsten (Nærorienten)
- Lilleasien (Anatolien)
- Cypern
- Levanten
- Den Arabiske Halvø
- Kaukasus
- Den Iranske Højslette
- Sydasien (det Indiske Subkontinent)
- Sydøstasien
- Indokina
- Den Malayiske Halvø
- Centralasien
- Nordasien
- Østasien (Fjernøsten)
Se også
- Verdens lande
Kategori:Verdensdele
Kategori:Asien
ja:アジア
ko:아시아
ms:Asia
simple:Asia
th:ทวีปเอเชีย
zh-min-nan:A-chiu
Spanien
Spanien er et land i Europa, der mod nord grænser op til Atlanterhavet, Andorra og Frankrig, mod syd til Middelhavet og Gibraltar og mod vest til Portugal. Spanien er det største land på Den Iberiske Halvø.
Se også:
- Spanske regenter
- Spanske byer
- Bilbao
Eksterne henvisninger
- http://www.casareal.es/casareal/home2i.html Det spanske kongehus
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
-
fiu-vro:Hispaania
ja:スペイン
ko:에스파냐
ms:Sepanyol
simple:Spain
th:ประเทศสเปน
zh-min-nan:Se-pan-gâ
Frankrig
Frankrig betyder frankernes rige.
Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig.
Frankrig er verdens næststørste producent af atomkraft-el, næstefter USA.
76% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs næststørste religion er islam, som praktiseres af ca. 5%. Dernæst er der ca. 2% protestanter og ca. 1% jøder.
Nationalkammeret i Frankrig består af 577 medlemmer og senatet har 317 medlemmer.
Frankrig har en nationaldag, Bastilledag.
Franske forfattere har fået Nobels Litteraturpris 12 gange.
Kendte franske byer:
- Paris (hovedstad)
- Bordeaux
- Cannes
- Chinon
- Lille
- Lyon
- Marseille
- Nantes
- Nice
- Strasbourg
- Toulouse
Franske regioner
Frankrig har 26 regioner og 95 departementer (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Af disse ligger 4 undenfor det europæiske Frankrig. Disse kaldes Départements d'outre-mer (DOM) det vil sige oversøiske departementer.
- Alsace
- Aquitaine
- Auvergne
- Basse-Normandie
- Bourgogne
- Bretagne
- Centre
- Champagne-Ardenne
- Corse (Korsika)
- Franche-Comté
- Haute-Normandie
- Île-de-France
- Languedoc-Roussillon
- Limousin
- Lorraine
- Midi-Pyrénées
- Nord-Pas-de-Calais
- Pays de la Loire
- Picardie
- Poitou-Charentes
- Provence-Alpes-Côte d'Azur
- Rhône-Alpes
- Départements d'outre-mer (DOM)
(Oversøiske departementer), disse er både en region og et departement.
- Fransk Guyana
- Guadeloupe
- Martinique
- Réunion
Frankrigs historie
- Pre-historisk tid (- 200 f.Kr)
- 950.000 f.Kr. - 80.000 f.Kr.: Homo Erectus
- 80.000 f.Kr. - 30.000 f.Kr.: Neanderthal
- 33.000 f.Kr. - 10.000 f.Kr.: Homo Sapiens - Cro Magnon
- 28.000 f.Kr. - Cro Magnon: Indgravering i ben, muligvis af månefaser, fundet i Blanchard.
- 4.000 f.Kr. - 2.500 f.Kr.: Neolitiske revolution: Mennesket begynder at blive bofaste.
- 2.500 f.Kr. - 50 f.Kr.: Keltisk dominans i Gallien.
- Antikken (200 f.Kr. - 481 e.Kr.)
- 58 - 51 f.Kr.: Cesars galliske krige.
- 52 f.Kr. Lutetia bliver grundlagt (det senere Paris).
- 43 e.Kr. Lugdunum (Lyon) bliver gallernes hovedstad.
- 2. århundrede e.Kr.: Romerne bringer kristendommen til gallerne.
- 485 - 511 e.Kr. Clovis I, merovingisk konge over frankerne.
- Middelalderen (481 - 1453)
- 637: Dagobert I, den sidste merovingiske konge.
- 732: Charles Martel besejrer muslimerne ved Poitiers, standser en arabisk invasion.
- 751: Pepin II (den korte) bliver konge over frankerne.
- 755: Frankerne beskytter kirken mod Lombarderne og grundlægger "De pavelige stater".
- 768-814: Karl den Store(Charlemagne) regerer som konge over frankerne.
- 800: Karl den Store bliver af pave Leo 3.Leo III kronet som Hellig Romersk Kejser.
- 814-840:Louis le Pious efterfølger Karl den Store krones som kejser.
- 843:Verdun traktaten deler det carolingiske rige.
- 910:Klosteret i Cluny grundlægges.
- 1095:Pave Urban 2.Urban II opfordrer til det første korstog.
- 1066:Wilhelm af Normandiet invaderer England.
- 1120:Katedralen i St.Denis.Dette markerer fødslen af gotisk arkitektur.
- 1209:Pave Innocent 3.Innocent III starter det Albigensiske korstog i Syd-Frankrig.
- 1305-1378:Avignon er paveby.
- 1337-1443:Hundretårs krigen.
- 1453:Englænderne forlader Frankrig (med undtagelse af Calais).
- Renæssancen (1453 - 1598)
- 1464:Det første franske postsystem bliver oprettet af kongen.
- 1494-1559:De italienske krige: Frankrig og Østrig kæmper om italienske territorier.
- 1515:François I krones.
- 1519: Leonardo da Vinci dør i Frankrig.
- 1562-1598: Religionskrigene.
- 1572: St.Batolomæus massakren på protestanter i Paris.
- 1589-1593:Henri IV bliver den første bourbonske konge og konverterer til katolicismen.
- 1598: Henri IV afslutter religionskrigene med Nantes edictet.
- Grand Siecle (1598 - 1715)
- 1608: Quebec bliver grundlagt.
- 1617: Louis XIII bliver kronet som 17 årig.
- 1624: Kardinal Richelieu bliver første minister.
- 1642: Blaise Pascal opfinder "Pascalinen" - en automatisk regnemaskine.
- 1643: Louis XIV bliver konge, med Mazarin som første minister.
- 1682: Det kongelige hof flytter til Versailles.
- 1685: Louis XIV tilbagekalder Nantes edictet.
- 1715: Louis XIV dør og efterfølges af Louis XV.
- Revolutionen (1715 - 1804)
- 1762: Rosseaus sociale kontrakt.
- 1769: Napoleon BonaparteBonaparte fødes i Ajaccio på Korsika(Corse).
- 1774: Louis XVI bliver konge.
- 1778-1783: Frankrig støtter den amerikanske revolution.
- 1789: Den franske revolution. Stormen på Bastillien.
- 1792: Louis XVI anklages og dømmes for forræderi. Monarkiet ophæves.
- 1793: Louis XVI og Dronning Marie Antoinette guillotineres i Paris.
- 1794: Robespierre bliver væltet. Terror regimet slutter.
- Napoleon Bonapartestiden (1804 - 1870)
- 1796: Napoleon Bonaparte bliver bliver gift med Rose de Beauharnais (den kommende kejserinde Joséphine).
- 1799: Franskmanden Robert opfinder en papir fremstillings maskine.
- 1799: Franske soldater finder Rosetta-stenen.
- 1799: General Bonaparte "invaderer" Paris.
- 1803-1815: Napoleonskrigene udvider det franske emperie.
- 1804: Napoleon Bonaparte kroner sig selv som Kejser Napoleon Bonaparte I
- 1808: Napoleon Bonaparte grundlægger det franske militær akademi Saint Cyr.
- 1809: Napoleon Bonaparte bliver skilt fra Joséphine.
- 2. april 1810: Napoleon Bonaparte bliver gift med Marie-Louise.
- 1811: Marie-Louise Bonaparte føder en søn.
- 1812: Napoleon Bonaparte invaderer Rusland.
- Okt 1812: Napoleon Bonaparte trækker sig tilbage fra Moskva.
- 1814: Napoleon Bonaparte abdicerer og sendes i eksil på Elba.
- Maj 1814: Louis XVIII vender tilbage til Paris fra sit eksil i England.
- Jan 1815: Napoleon Bonaparte går i land i Golfe-Juan ved Cannes.
- Mar 1815: Louis XVIII flygter til Belgien.
- Mar 1815: Napoleon Bonaparte indtager Paris, hvorpå hans "100 dages styre" starter.
- Jun 1815: Napoleon Bonaparte bliver slået af Wellington i slaget ved Waterloo.
- Jul 1815: Napoleon Bonaparte bliver deporteret til Sankt Helena i syd-atlanten.
- 1821: Napoleon Bonaparte dør på Sankt Helena.
- 1827: Nicéphore Niépce og Daguerrelaver verdens første fotografi.
- 1852: Napoleon Bonapartes nevø krones som Kejser Napoleon Bonaparte III.
- 1853: Haussmann redesigner Paris.
- 1854: Bourseul bygger en eksperimental telefon.
- 19. århundrede
- 1870-1871: Den fransk-tyske krig.
- 1871: Den tredje republik.
- 1889: Eiffel Tårnet bliver bygget til Verdensudstillingen.
- 1895: Lumière brødrene bygger et bærbart film kamera.
- 1898-1906: Dreyfus affæren udstiller den franske hær som anti-semitisk.
- 20. århundrede
- 1907: Lumière brødrene opfinder farve fotografiet.
- 1914-1918: Første verdenskrig.
- 1919: Versailles traktaten underskrives.
- 1929-1939: Depressionen.
- 1939: Frankrig erklærer krig mod Tyskland.
- 1940: Tyskerne invaderer Paris.
- 1940: Adolf Hitler overfører liget af Napoleon Bonapartes søn (Napoleon Bonaparte II) til "Les Invalides", hvor han blivver begravet ved siden af sin far.
- 1944-1945: D-Dag, allieret sejr over Tyskland. De Gaulle grundlægger den fjerde republik.
- 1946-1954: Krig i Indokina.
- 1954-1958: Krig i Algeriet.
- 1958: De Gaulle grundlægger den femte republik.
- 1968: General strejke og studenter optøjer i Paris.
Se også
- Rivieraen
- Franske regenter
- Fransk madlavning
- Franske ord og vendinger
Eksterne link
- [http://www.biblioweb.org/-MERIMEE-Prosper-.html Biblioweb : Franske forfattere] (fransk)
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
-
zh-min-nan:Hoat-kok]
[[af:Frankryk]]
[[als:Frankreich
fiu-vro:Prantsusmaa
ja:フランス
ko:프랑스
ms:Perancis
simple:France
th:ประเทศฝรั่งเศส
zh-min-nan:Hoat-kok
MonacoMonaco er et fyrstedømme beliggende på nordkysten af Middelhavet. Fyrstedømmet er geografisk omringet af Frankrig. Landet er et konstitutionelt monarki. Monaco er verdens næstmindste land.
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
fiu-vro:Monaco
ja:モナコ
ko:모나코
ms:Monaco
simple:Monaco
th:ประเทศโมนาโก
zh-min-nan:Monaco
ItalienItalien er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord, og Slovenien i øst. På grund af landets form kaldes det i folkemunde tit Europas støvle.
Italien var tidligere opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige, under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Italien omslutter to småstater:
- Vatikanstaten, der ligger i Rom
- San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Alfabetisk sorteret liste over italienske byer:
- Aosta
- Ancona
- Assisi
- Bari
- Bologna
- Carrara
- Firenze
- Genova
- Livorno
- Milano
- Napoli
- Orvieto
- Padova
- Palermo
- Perugia
- Pisa
- Ravenna
- Rom
- Siena
- Torino
- Trento
- Trieste
- Venezia
- Verona
Regioner
Italien er inddelt i 20 regioner (regioni). Fem af dem har en særlig autonom status og markeres i listen nedenfor med
- :
- Abruzzi (Abruzzo) (tidligere delt i to – deraf flertalsformen)
- Aostadalen (Valle d'Aosta)
-
- Apulien (Puglia)
- Basilicata
- Calabrien (Calabria)
- Campania
- Emilia-Romagna
- Friuli-Venezia Giulia
-
- Lazio
- Liguria
- Lombardiet (Lombardia)
- Marche
- Molise
- Piemonte
- Sardinien (Sardegna)
-
- Sicilien (Sicilia)
-
- Sydtyrol (Trentino-Alto Adige)
-
- Toscana
- Umbria
- Veneto
Med undtagelse af Aosta-dalen er alle regioner inddelt i provinser (province). Under provinserne er kommunerne (comuni) næste trin i forvaltningen.
International pressefrihed
- [http://www.rsf.fr/article.php3?id_article=4116 Pressefrihedsindeks:] Rangeret 40 ud af 139 lande.
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Italien
als:Italien
fiu-vro:Itaalia
ja:イタリア
ko:이탈리아
ms:Itali
simple:Italy
th:ประเทศอิตาลี
zh-min-nan:Italia
Kroatien
Kroatien (Croatien eller Croatia) - (Hrvatska) er et land i Centraleuropa. Området er på 56269 km². regnet uden Dalmatien (se forneden i teksten), tidligere republik i Jugoslavien.
Kroatien omfatter den Dalmatinske kyst, øerne i Adriaterhavet og en del af Jugoslaviens nordlige lavslette - Slavonija (Slavonien).
Mod nord grænser Kroatien op til Slovenien, mod syd til Bosnien-Herzegovina og Serbien og Monte Negro, mod vest til Adriaterhavet, og mod øst også til Serbien og Monte Negro.
Et af de mest besøgte steder, foruden Adraiterhavets kyst, er Plitvice søerne.
Området er del af oldtidens Illyrien, i det 7. århundrede erobret af slaviske kroater og slovener, i den 11. århundrede selvstændigt rige, i 1091 under Ungarn, i den 16. århundrede under tyrkerne, og i 1699 under Habsburgerne i Ungarn.
I 1918 blev Kroatien del af Kongeriget af Serber, Kroater og Slovener, var i opposition til det serbiske styre og arbejdede for uafhængighed. Efter den italienske og tyske angreb mod Jugoslavien, dannedes den 10. april 1941 en formelt uafhængig aksemagtlydstat under navnet Nezavisna Država Hrvatska (NDH) efter det tyske forbillede.
Den 18. maj 1941 udråbtes Kroatien til kongerige i Rom, med hertugen af Spoleto som konge under navnet Tomislav 1., og landet blev styret af fascisten Ante Pavelić som poglavnik ("fører"). Hertugen kom aldrig til Kroatien og frasagde sig kongeværdigheden i 1943 efter Badoglios kapitulation til de Allierede.
I 1943 besatte Kroatien resten af Dalmatien som var italiensk.
Årene 1944-1945 befriedes Kroatien fra det fascistiske styre af Titos styrker og blev en republik i den jugoslaviske føderation. Se mere under Jugoslavien.
Dalmatien omfatter Jugoslaviens kyststrækning med tilhørende øer ved Adriaterhavet, del af Kroatien (senere del af Jugoslavien) området er på 12732 km².
Subtropisk klima med milde vintre, vinter regn, maki og skov. Populær turistområde.
I årene 1000-1797 under Venezia, derefter under Østrig-Ungarn til 1919.
Italien fik i 1915 løfte om at få den nordlige Dalmatien, men måtte nøjes med området omkring Zara.
Ved forhandlingerne i 1941 om Jugoslaviens deling, fik Italien det nordlige Dalmatien, men i 1945 blev hele Dalmatien Jugoslavisk.
Ekstern henvisning
- [http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/LandeOgRegioner/Europa/VestligeBalkan/Kroatien/ Udenrigsministeriet om Kroatien]
1945
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
fiu-vro:Horvaatia
ja:クロアチア
ko:크로아티아
th:ประเทศโครเอเชีย
zh-min-nan:Hrvatska
Bosnien-herzegovina
Billede:Bosnien-Pos.png
Billede:Bosnien-Pos.png
Billede:Bosnien-Pos.png
Bosnien og Hercegovina (Bosna i Hercegovina), tidligere republik i Jugoslavien er et land i Sydøsteuropa, omgivet af land på alle sider, undtagen i syd hvor landet har adgang til Adriaterhavet. Grænselandene er Kroatien i vest og Serbien og Monte Negro i øst.
Bosnien og Hercegovina er delt i to enheder:
Føderation af Bosnien og Hercegovina med hvilken dominerer bosniere (bosniske muslimer) og kroater og-
Republika Srpska (RS) med hvilken dominerer serberne.
Brčko (BD), i den nordlige Bosnien, er selvstændig administrativ enhed under Bosnien og Hercegovina og den enhed er hverken del af Føderationen eller RS.
Historie
Bosnien: området er på 42.115 km² (uden Hercegovina).
I oldtiden en del af Illyrien, tilhørte siden skiftevis de slaviske middelalderriger og Østrig-Ungarn.
Fra 1415-1878 under det Osmanniske Rige og muslimerne var tilhængere af Sultanen.
I 1875 var der en bondeopstand og dele af befolkningen flygtede til Østrig-Ungarn og Serbien.
I 1878 samler Rigskansler Bismarck stormagterne til Berliner Kongres. Samme år bliver Bosnien og Hercegovina underlagt Østrig-Ungarn, selvom landet stadig formelt var en del af det Osmanniske rige, men aftalen giver Østrig-Ungarn ret til at besætte og forvalte området. Inden papirerne nåede at blive underskrevet i Paris, marcherede den Østrig-Ungarske hær ind i Bosnien. Halvdelen af befolkningen var serbere som forsøgte at vælte den Østrig-Ungarske magt.
Den 7. oktober 1908 erklærede Østrig-Ungarn, Bosnien og Hercegovina som annekteret og indlemmet i Østrig-Ungarn. Dette udløste et voldsomt oprør i Serbien som mente at Bosnien skulle høre under Serbien og som derfor forstod det som en krigserlæring mod Serbien.
Der blev oprettet terror og partisangrupper og den førende var den "Sorte hånd" ledet af oberst Dimitrijević fra den Serbiske efterretningstjeneste. Under hans ledelse voksede en ny slags nationalister frem. Nationalisten Gavrilo Princip (19 år) planlagte sammen med "Sorte hånd" at myrde den Østrigske tronfølger Franz Ferdinand i Sarajevo den 28. juni 1914 som var en mytisk dato for serberne. Den 28. juni 1389 var serberne blevet slået på Kosovo Polje (Solsortesletten) af den tyrkiske Sultan, hvorefter tyrkerne blev i landet i 500 år - se også Serbien.
Den 28. juni 1914 ankom den Østrig-Ungarske tronfølger Ærkehertug Franz Ferdinand sammen med hans hustru Sophie til Sarajevo. Ved modtagelsen blev det kastet bomber mod ham men uden at der skete ham noget. Han blev sur og efter sigende skulle han have sagt: "Her kommer man på besøg og så kaster de bomber efter en". Efter episoden fortsatte kortegen igennem byen. Langs med ruten var der posteret 6 attentatmand og kortegen standsede tilfældigvis ved Gavrilo Princip og han skød 2 gange inden han blev overmandet. Efter dette blev serbiske forretninger i Sarajevo ødelagt og plyndret.
I oktober 1914 blev Gavrilo Princip stillet for retten i Sarajevo hvor han sagde "Jeg er nationalist, jeg er jugoslav, et forenet Jugoslavien vil kræve endnu flere liv". Han fik 20 års fængsel af den Østrig-Ungarske domstol, og blev sendt til afsoning i Terezin fængslet (stedet blev af tyskerne brugt som KZ lejr i 2. Verdenskrig).
Med attentatet var lunten tændt og de to fjender, Østrig-Ungarn og Serbien stod nu direkte overfor hinanden.
Den 28. juli 1914 underskrev kejser Franz Josef krigserklæringen mod Serbien og det udløste 1. Verdenskrig.
Rusland mobiliserede for at støtte Serbien, Tyskland for at støtte Østrig-Ungarn og Frankrig mobiliserede for at bekæmpe Tyskland. Serberne erklærede at deres mål var en forening af alle Serber, Kroater og Slovener og Kroaterne indgik aftale med dem om det samme. Efter afslutningen af 1. Verdenskrig faldt det såkaldte "fængsel Østrig-Ungarn".
Den 1. december 1918 proklamerede Kong Aleksander Serbernes, Kroaternes og Slovenernes kongerige som strakte sig fra den Østrigske til den Græske grænse (inkl. sydlige Kartnen, Dalmatien, Monte Negro og Makedonien). Midt imellem lå Bosnien og Serbien var den eneste kraft som kunne give den nye stat stabilitet efter krigen.
Under 2. Verdenskrig var Bosnien og Hercegovina indlemmet i Den Uafhængige Stat Kroatien og havde flere Bosniske SS-divisioner som kæmpede sammen med tyskerne mod det Jugoslaviske folk. Den grusomste af dem var "SS-Sandzar divisionen" og dette blev aldrig glemt hos resten af den Jugoslaviske befolkning.
Hercegovina
Hercegovina - området er på 9.449 km² (uden Bosnien).
Området syd for Sarajevo og ned til Adriaterhavet (del af Bosnien/Jugoslavien).
Se også
Republika Srpska (RS)
Brčko (BD)
Kilde
Istorija za III klas Gimnazija og Istorija za IV klas Gimnazija (makedonske skolebøger)
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Jugoslavien
fiu-vro:Bosnia ja Hertsegoviina
ja:ボスニア・ヘルツェゴビナ
ko:보스니아 헤르체고비나
ms:Bosnia dan Herzegovina
th:ประเทศบอสเนียและเฮอร์เซโกวีนา
zh-min-nan:Bosna kap Hercegovina
AlbanienRepublikken Albanien er et land i det sydøstlige Europa. Det har grænse med Serbien og Montenegro i nord, den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i øst og Grækenland i syd. Kystlinjen vest for landet udgøres af Adriaterhavet og det Ioniske Hav mod sydvest.
Historie
Uddybende artikel: Albaniens historie
Albanien har været del af en række græske kolonier, efterfulgt af en periode som del af den romerske provins Illyricum. Efter at have været underlagt en række lande, blev Albanien i 1478 en del af det Ottomanske Rige.
Efter den 1. Balkankrig erklærede Albanien sig i 1912 uafhængig fra det ottomanske rige. Situationen i landet var dog fortsat turbulent. Under 2. verdenskrig var landet besat af Italien, men havde en primært kommunistisk modstandsbevægelse under Enver Hoxha, som overtog magten, da italienerne forlod landet.
Indtil 1990, fem år efter Hoxhas død, var Albanien en meget isoleret stat. Et flerpartisystem er så småt ved at opstå, men landet er præget af meget alvorlige økonomiske problemer, organiseret kriminalitet, og et stort antal flygninge fra Kosovo.
- [http://miqesia.dk/erfaring/albaniens_historie.htm Albaniens historie. Kort oversigt med indledning om den danske baggrund for bistand til Albanien. Artikel fra Miqësia / Dansk-Albansk Forening's erfaringsindsamlingsprojekt 2005]
Politik
Uddybende artikel: Albaniens politik
Statsoverhovedet er præsidenten, som vælges af Kuvendi Popullor, eller folkets forsamling. Den væsentligste del af forsamlingens 155 medlemmer vælges ved valg hvert 5. år. Præsidenten har en regering af ministre, som udnævnes af præsidenten.
Distrikter
Uddybende artikel: Albaniens distrikter
Albanien er opdelt i 36 distrikter, eller rrethe som de kaldes på albansk. Hovedstaden Tirana har en speciel status. Distrikterne er:
Geografi
Uddybende artikel: Albaniens geografi
Albanien består primært af bakket og bjergrigt terræn, det højeste bjerg har en højde på 2.753 meter. Landet har et tempereret klima med kolde vintre og varme somre.
Udover hovedstaden Tirana, som har 300.000 indbyggere, er de vigtigste byer Durrës, Elbasan, Shkodër, Vlorë og Korçë.
Økonomi
Uddybende artikel: Albaniens økonomi
Albanien er Europas fattigste land. Halvdelen er befolkningen er landbrugere, og en femtedel af befolkningen arbejder uden for landets grænser. Landet har en høj arbejdsløshed, udbredt korruption i alle samfundslag og udbredt organiseret kriminalitet.
Albanien modtager støtte fra udlandet, primært fra Grækenland og Italien.
Demografi
Uddybende artikel: Albaniens demografi
Hovedparten af befolkningen (95%) er albanere. Landet har dog en væsentlig græsk minoritet. En række indbyggere med etnisk albansk baggrund bor endvidere i naboområdet Kosovo. Sproget er albansk, men der tales dog også græsk, primært af den græske minoritet.
Siden besættelsen af det ottomanske rige er hovedparten af albanerne muslimer. Religionen er blevet bevaret selv om den under kommunismen var forbudt. Den ortodokse kirke og den katolske kirke er de to næstvigtigste religioner i Albanien.
Kultur
Uddybende artikel: Albaniens kultur
Albaniens mest kendte forfatter er Fan Noli.
Ordet albanerinde har to betydninger.
Øvrige emner
- Kommunikation i Albanien
- Transport i Albanien
- Albaniens militær
- Albaniens udenrigspolitk
Se også
- Verdens lande
- Europa
Eksterne henvisninger
- [http://bjoerna.dk/albanerne.htm Dansk informationsside om Albanien og albanerne] Artikler. Gratis elektronisk nyhedsbrev. Brevkasse. Henvisninger
- [http://bjoerna.net/to-skridt-frem/ To skridt fremad? Albanien i en brydningstid] Artikler fra 2005: Valget og den nye regering. Korruptionsproblemer og en stor "sort" økonomi. I Burrel forsøger man at løse nogle af problemerne selv - på tværs af politiske skel. Omtale af sociologiske undersøgelser om hustruvold og om emigration til Grækenland. Ét problem har man ikke, der er en udbredt religiøs tolerance
- [http://miqesia.dk/erfaring Artikler om albansk historie og om det dansk-albanske samarbejde under overgangsbistanden]
- [http://www.forumi.zeriyt.com/index.php Albanian Forum]
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
als:Albanien
fiu-vro:Albaania
ja:アルバニア
ko:알바니아
ms:Albania
roa-rup:Albanii
simple:Albania
th:ประเทศแอลเบเนีย
zh-min-nan:Shqipëria
TyrkietTyrkiet er et land med territorium i både Europa og Mellemøsten. Grænselandene er Aserbajdsjan, Georgien, Armenien, Iran, Irak, Syrien, Grækenland, og Bulgarien. Mod nord findes Sortehavet, og mod syd Middelhavet. Istanbul er Tyrkiets største by.
Tyrkiet har været beboet af mange inden osmannerne.
Tyrkiet prøver at blive optaget indenfor den Europæiske Union.
Se også
- Verdens lande
- Marmarahavet
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Asiatiske lande
Kategori:Tyrkiet
Kategori:Europarådet
ja:トルコ
ko:터키
ms:Turki
simple:Turkey
th:ประเทศตุรกี
zh-min-nan:Türkiye
Libanon
Libanon er et land i Asien. Det har grænse til Syrien og Israel. Kystlinjen vest for landet udgøres af Middelhavet. Libanon er efter traditionen et af de femten lande, der refereres til som menneskehedens vugge.
Geografi
Byer:
- Beirut (Hovedstad) 1.500.000 indbyggere
- Tripoli 200.000
- Zahle 200.000,
- Sidon 100.000,
- Tyr 70.000
Landet er opdelt i fire landskabsregioner som forløber parallelt med kysten:
#Den smalle kyststribe, som udvider sig noget i nord og syd.
#De stærkt kløftede Libanon-bjerge, som er op til 3000 meter høje.
#Bekaadalen, som til trods for at den ligger i regnskygge af Libanonbjergene alligevel er meget frugtbar (vindyrking) takket være kunstig vanding .
#Den tørre Antilibanon-bjergkæde og Hermonbjerget, som danner grænsen mod Syrien.
Nyere historie
Libanons historie er præget af konflikter mellem en række forskellige trosretninger inden for kristendommen og islam.
Landet gennemgik en ødelæggende borgerkrig fra 1975-1990. Flere nabolande var indblandet i konflikten, bla. Israel og Syrien. Israel invaderede det sydlige Libanon og rømmede først området i 2000. Syrien havde tropper stationeret i landet fra 1975 frem til 2005. Desuden støttede Iran oprettelsen af den shiitiske hizbollah-milits i 1982, som især har bekæmpet israelske mål i Sydlibanon og selve Israel.
Efter drabet på den folkekære eks-politiker Hariri i februar 2005 var der uro i Libanon med flere massedemonstrationer rettet mod de syriske troppers tilstedeværelse, og Syrien blev efter internationalt pres tvunget til at trække sine 14.000 soldater ud. De sidste soldater forlod landet d. 26. april 2005. Libanon er nu på vej mod parlamentarisme, og der afholdes valg senere på året (2005).
Kategori:Asiatiske lande
Kategori:Mellemøsten
ja:レバノン
ko:레바논
ms:Lubnan
simple:Lebanon
th:ประเทศเลบานอน
zh-min-nan:Lebanon
ÆgyptenÆgypten eller Egypten er et land i Afrika. Grænselandene er Israel, Saudi-Arabien, Sudan og Libyen. Ægypten har en lang historie bag sig med en kultur, som har påvirket både den jødiske og den græske civilisation og følgelig også den romerske. Idag er Islam den dominerende religion i Ægypten. Ægypten er et af de vigtigste medlemmer af Den Arabiske Liga.
Historie
Uddybende artikel: Ægyptens historie og Det gamle Ægypten
Værktøj og andre arkæologiske fund viser, at der har levet mennesker i Nildalen i mere end 60.000 år. Omkring 3300 f.Kr. dukker en dominerende politisk og religiøs kultur op.
Historikerne opdeler almindeligvis den ægyptisk civilisation i disse perioder:
- Den prædynastiske periode
- De tidligste dynastier, 1.-2. dynasti, 2575-2134 f.Kr.
- Det gamle Rige, 3.-6. dynasti, 2134-2040 f.Kr.
- Det mellemste Rige, 12.-14. dynasti, 2040-1640 f.Kr.
- Det nye Rige, 18.-19. dynasti, 1550-1070 f.Kr.
Mellem de tre sidstnævnte perioder opererer man med hhv. Første Mellemperiode (9.-11. dynasti) og Anden Mellemperiode (15.-17. dynasti). I disse mellemperioder er landet svagt og uden autoritet og ofte delt. Efter disse perioder kommer
- Den sene Periode
- Persertiden
- Den græsk-romerske Periode, 340 f.Kr. - 30
I år 639 erobrer araberne Ægypten fra det byzantinske rige og introducerer dels det arabiske sprog og dels Islam. Kunsten begynder igen at blomstre med elegante offentlige bygninger og paladser. I 969 erobrer det shiitiske dynasti, Fatimiderne, Ægypten og etablerer Kairo som sin hovedstad. Dette styre varer til 1171, hvor Saladin erobrer Ægypten og slår det sammen med Syrien. Desuden konverteres Ægypten til Sunni-Islam. I 1250 gør mamelukkerne, der oprindelig er kommet til Ægypten som krigsfanger, oprør og vinder magten. Under deres styre bliver Ægypten et vigtigt kulturelt, militært og økonomisk centrum. I 1517 bliver Kairo erobret af sultan Selim I, som reducerer Ægypten til en provins i det Osmanniske Rige.
Det ottomanske styre består indtil 1798, hvor en fransk ekspedition under ledelse af en ung officer ved navn Napoleon Bonaparte invaderer Ægypten. Formålet er at blokere den engelske adgang til Indien. I slaget ved Abukir i 1798 tilintetgør englænderne de franske styrker, som må forlade landet i 1801. Den kortvarige besættelse får dog stor indflydelse på Ægyptens fremtid som følge af kontakten med vesten.
1801
Efter Muhammad Ali begynder det at gå tilbage med økonomien på trods af åbning af Suezkanalen i 1869, bygget med fransk hjælp. Da det kniber med tilbagebetaling af udenlandske lån, tvinges Ægypten i 1875 til at afstå størsteparten af aktierne til England. I 1881-82 hjælper englænderne med at nedkæmpe et nationalistisk oprør.Det ender med, at England sætter sig på magten i Ægypten og udnævner en engelsk administrator. I 1922 afsluttes protektoratet med, at Ægypten bliver et monarki under kong Fuad. I 1937 efterfølges han af kong Farouk, og de engelske tropper trækker sig ud af Ægypten bortset fra Suez området.
Efter krigen vokser de nationalistiske følelser, især efter arabernes nederlag til Israel i 1948. I 1952 overtager hæren kommandoen og tvinger kong Farouk, som mest er blevet kendt for sin playboytilværelse, til at træde tilbage. I 1953 afskaffes monarkiet, og Ægypten bliver en republik med general Muhammad Naguib som landets første præsident.
I 1954 tvinger oberst Gamal Abdel Nasser Naguib til at træde tilbage og bliver selv præsident. Da vesten afviser at finansiere den ønskede Aswandæmning, nationaliserer Nasser Suezkanalen i 1956, hvorefter England, Frankrig og Israel invaderer Ægypten. Efter pres fra USA, Sovjetunionen og FN må de dog snart trække sig tilbage. Nassers omdømme i den arabiske verden vokser til skyhøjde.
Nasser dør i 1970 og efterfølges af sin vicepræsident, Anwar Sadat. I november 1977 tager Sadat et dramatisk skridt mod fred med Israel ved at besøge Jerusalem og tale i Knesset (det israelske parlament). Den endelige aftale underskrives den 26. marts 1979 i Washington. Efter israelsk tilbagetrækning fra Sinai etablerer Ægypten og Israel diplomatiske forbindelser - til stor forbitrelse i store dele af den arabiske verden.
Så stor er forbitrelsen, at Sadat i 1981 bliver dræbt af muslimske fundamentalister. Hans efterfølger Hosni Mubarak opfylder den indgåede fredsaftale, men kritiserer kraftigt de manglende fremskridt i det palæstinensiske problem. Ægyptens rolle som fredsmægler i den mellemøstlige fredsproces giver landet en meget stor betydning i regionen. Ægypten er ved at omlægge sin økonomi fra at være statsdirigeret til at være mere markedsorienteret med liberalisering og privatisering.
Historiske byer
Deir el Medina
Pyramiderne
Ægypten er kendt for sine pyramider, hvoraf Keopspyramiden er den største med en højde på ca. 150 meter. Det har længe været et mysterium, hvordan ægypterne for mange tusinde år siden kunne konstruere disse enorme bygningsværker, og et godt kendskab til matematik har været en forudsætning.
Geografi
Uddybende artikel: Ægyptens geografi
Ægyptens geografi]]
Ægypten ligger i den nordøstlige del af Afrika med grænser mod øst til Gazastriben og Israel, mod nord til Middelhavet, mod vest til Libyen, mod syd til Sudan. Landets areal er godt 1 mio km². Klimaet giver yderst varme og tørre somre og meget milde vintre. Landets højeste punkt, Katharinabjerget (eller Sinai-bjerget) 2.642 meter over havet ligger i den sydlige del af Sinaiørkenen. Ægypten har kontrollen over den næsten 200 km lange Suezkanal, den korteste søvej mellem Det Indiske Ocean og Middelhavet.
Landet består af fire større geografiske regioner, Nildalen og deltaet, Den arabiske ørken, Den libyske ørken og Sinaiørkenen. Nildalen er godt 1.530 km lang. I den sydlige del er dalen sjældent mere end tre km bred, nord for Edfu typisk 8-16 km. Fra Kairo og nordpå breder dalen sig ud i det frugtbare delta. Den arabiske ørken er en udvidelse af Sahara. Den indeholder kun få oaser og er stort set ubeboet. Den nubiske ørken er en højslette, som fortsætter ind i Sudan. Sinai-halvøen er også en ørken.
Nilen, Ægyptens eneste flod, er af uendelig stor betydning for landet. Den græske historieskriver Herodot kaldte Ægypten for "Nilens gave" omkring 450 f.Kr. Nilen er med sine 6.500 km verdens længste flod. Den kan besejles så langt sydpå som Aswan, hvor den første katarakt ligger. Aswan High Dam har skabt en reservoir - "Lake Nasser" eller "High Dam Lake" - som er verdens største kunstige sø. Før reguleringen oversvømmede Nilen dalen hvert år. En stor oversvømmelse betød masser af vand til vanding og følgelig et stort udbytte. En lille oversvømmelse betød dårlig høst og sult. Udover i Nildalen kan der også dyrkes afgrøder i de kystnære områder på Sinai-halvøen. Ca 35% af den indenlandske produktion kommer fra landbruget: majs, hvede, ris, byg, sukkerrør, kartofler, løg mv. Hertil kommer en særdeles stor bomuldsproduktion samt alle former for frugt. Men som alle andre steder i verden er den andel af befolkningen, som ernærer sig ved landbrug, faldende. På trods af stor egenproduktion må Ægypten importere næsten halvdelen af sine fødevarer.
import
Olie er Ægyptens mest værdifulde eksportvare, efterfulgt af bomuld og bomuldsprodukter. Turisme, drift af Suezkanalen samt indtægter fra ægyptere, som arbejder i udlandet, er også betydelige indtægtskilder. Ægypten har siden 1930 været den betydeligste producent af arabiske film til biograf og TV. Det bør også nævnes, at Kairo Symfoniorkester nyder udbredt anerkendelse.
Vigtige Byer
Abydos, Alexandria, Aswan, Asyut, El-Mahalla, El-Kubra, Gizeh, Hurgharda, Luxor, Kairo, Kom Ombo, Port Safaga, Port Saïd, Sharm el-Sheikh, Shubra el-Khema, Suez, Zagazig.
Demografi
Uddybende artikel: Ægyptens demografi
De fleste ægyptere nedstammer fra de forskellige arabiske indvandrere, der fulgte efter den muslimske erobring i det 7. århundrede, blandet med den oprindelige befolkning. Knapt halvdelen af befolkningen på 70 millioner (2002) er bønder - fellah på arabisk. De ægyptiske koptere, et kristent mindretal, udgør ca 6%. Kopterne er den mindst "blandede" befolkningsgruppe. Nubierne syd for Aswan har antaget den arabiske religion og kultur, men de taler stadig nubisk. Nomaderne i ørkenområderne er enten arabere eller berbere.
Det officielle sprog er arabisk. Det koptiske sprog bruges efterhånden kun i den kirkelige liturgi. Ca 94% af ægypterne er sunni-muslimer. Der er selvfølgelig også små grupper af græsk ortodokse, romersk-katolske, armeniere og jøder, især i byerne. Ægypten har en stor befolkningstilvækst. I 1995 var ca 40% af befolkningen under 15 år. Den årlige befolkningstilvækst udgjorde i 1990-erne 2,3%. Det betyder, at befolkningstallet stiger med 1½ million om året. Omkring 99% bor i Nildalen eller i deltaet. Det beboede areal udgør ca 35.000 km², svarende til Danmark minus Sjælland.
I 1940-erne var ca 80% af den ægyptiske befolkning analfabeter. Efter indførelse af tvungen skolegang er andelen faldet til under 50%. Undervisning er gratis, også på universitetsniveau. Børn mellem 6 og 14 skal have 5+3 års skolegang i underskolen og den videregående skole. "al-Azhar" i Kairo, verdens ældste universitet, grundlagt i 970, varetager islamisk uddannelse. "Ain Shams Universitet" (1950) og "Cairo Universitet" (1908) er Ægyptens største.
Kilder
- [http://www.aerenlund.dk/egypten/ Aerenlund.dk]
Se også
- Sfinksen i Giza
- Suez-kanalen
- Ægyptologi
- Verdens lande
Kategori:Afrikanske lande
Kategori:Mellemøsten
Kategori:Ægypten
als:Ägypten
ja:エジプト
ko:이집트
ms:Mesir
simple:Egypt
th:ประเทศอียิปต์
zh-min-nan:Ai-ki̍p
LibyenLibyen er et land i det nordlige Afrika. Grænselandene er Tunesien, Algeriet, Niger, Tchad, Sudan, og Ægypten. Størstedelen af Libyen er dækket af ørken.
Se Også
- Verdens lande
Kategori:Afrikanske lande
ja:リビア
ko:리비아
ms:Libya
th:ประเทศลิเบีย
zh-min-nan:Libya
AlgerietAlgeriet er et land i det nordlige Afrika, der ligger ud til Middelhavet og grænser op til Tunesien, Libyen, Niger, Mali, Mauritanien, Vestsahara og Marokko.
Al Jumhūrīyah al Jazā'irīyah
ad Dīmuqrāţīyah ash Sha'bīyah
|
| | | |
