:: wikimiki.org ::

Mimas (måne)

Mimas (måne)

Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.

Navngivning

Mimas kendes også under betegnelsen Saturn I (I som i romertallet for én). Navnet Mimas kommer fra den Mimas, som ifølge den græske mytologi er søn af Gaia. Dette navn blev foreslået sammen med navneforslag til de øvrige seks Saturn-måner man kendte på den tid, af Herschels søn John Herschel i dennes publikation fra 1847, Results of Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope.

Fysiske egenskaber

Med en massefylde på blot 1170 kilogram pr. kubikmeter må man formode at Mimas for det meste består af almindelig is, dvs. frossent vand, og kun kan indeholde meget lidt jern og klippemateriale. Mimas påvirkes af tidevandskræfter, som "strækker" månen og gør den "æggeformet" frem for helt rund som en kugle; det ses tydeligt på nogle af de billeder som rumsonden Cassini har taget. Et af de mest markante overfladetræk ved Mimas er et 130 kilometer stort krater (en tredjedel af Mimas' egen diameter!), som er blevet opkaldt efter opdageren, William Herschel: Kraterkanten er ca. 5 kilometer høj, og hæver sig cirka 10 kilometer over kraterbunden, som domineres af et 6 kilometer højt centralbjerg. Det er resultatet af et meteoritnedslag, som efter al sandsynlighed har været tæt på at udslette Mimas; på den stik modsatte side af månen ses revner der efter al sandsynlighed opstod da chockbølger fra dannelsen af Herschel-krateret rullede igennem Mimas' indre og til sidst blev fokuseret her. Ved siden af Herschel-krateret har Mimas' overflade talrige andre kratre i størrelsesordenen fra 20 til 40 kilometer, men meget få mindre kratre. Det tyder på at der foregår en eller anden proces som med tiden "udvisker" de mindre kratre.

Mimas og Saturns ringsystem

Mimas' tyngdekraft bidrager til at opretholde den såkaldte Cassini-deling i Saturns system af planetringe; et tilsyneladende "tomt" område mellem den såkaldte A-ring og B-ring. Mimas selv kredser noget længere borte fra Saturn end Cassini-delingen, men dens tyngdefelt vil forstyrre på kredsløbet for ethvert objekt i Cassini-delingen på en sådan måde, at objektets omløbsbane før eller siden vil blive flyttet væk fra Cassini-delingen. Kategori:Saturns måner ja:ミマス (衛星)

Planet

En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter. De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)

Se også

- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen

Eksterne henvisninger

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter] Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.43 als:Planet ja:惑星 ko:행성 ms:Planet simple:Planet th:ดาวเคราะห์ zh-min-nan:He̍k-chheⁿ

Måne

En måne er et større objekt i kredsløb om en planet. Solsystemets planeter og måner: # Merkur (ingen måner) # Venus (ingen måner) # Jorden #
- Månen # Mars #
- Phobos #
- Deimos # Jupiter #
- Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe #
- Io #
- Europa #
- Ganymedes #
- Callisto #
- Leda, Himalia, Lysithea, Elara, Ananke, Carme, Pasiphae og Sinope # Saturn #
- Pan og Atlas #
- Prometheus og Pandora #
- Epimetheus #
- Janus #
- Mimas #
- Enceladus #
- Tethys, Telesto og Calypso #
- Dione og Helene #
- Rhea #
- Titan #
- Hyperion #
- Iapetus #
- Phoebe # Uranus #
- Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Belinda og Puck #
- Miranda #
- Ariel #
- Umbriel #
- Titania #
- Oberon #
- Uranus XVI og Uranus XVII #
- Uranus XVIII # Neptun #
- Naiad, Thalassa, Despina og Galatea #
- Larissa #
- Proteus #
- Triton #
- Nereid # Pluto #
- Charon

Eksterne henvisninger

- [http://www.maecker-web.de/moon/ Moon Phases]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk] Kategori:Astronomi Kategori:Måner Kategori:DK5 52.43 th:ดาวบริวาร

1789

Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede Årtier: 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne - 1780'erne - 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne Årstal: 1784 1785 1786 1787 1788 - 1789 - 1790 1791 1792 1793 1794 ---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ----

Begivenheder

- 7. januar - De første nationale valg i USA. George Washington vælges til præsident.
- 17. juni Den franske revolution indledes med at den franske tredjestand sprænger generalstændernes møde, og erklærer sig for Nationalforsamling.
- 14. juli - Stormen på Bastillen, Paris, Frankrig
- 21. november - North Carolina bliver optaget som USA's 12. stat.
- Den amerikanske forfatning træder i kraft.

Født

- 15. oktober - William Christopher Zeise, dansk kemiker.

Dødsfald

- 89 ko:1789년 ms:1789 simple:1789

Romertal

Romertal er et talsystem, som stammer fra Etruskerne ([http://www.mysteriousetruscans.com/language.html se kilde 1]), og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver. Talsystemet er ældre end det romerske alfabet.

Baggrund

Det etruskiske/romerske talsystem dominerede i Europa i næsten 2.000 år. Imidlertid er romertal svære at håndtere, og matematiske beregninger blev generelt foretaget på en "abacus" af græsk abax = "bræt" eller "regnebræt". Før det Hindu-Arabiske talsystem blev taget i brug, optalte, adderede og subtraherede folk med en abacus - en forløber for vore dages regnemaskine, sandsynligvis opfundet af de gamle sumerere i Mesopotamien. Grækerne og romerne brugte småsten eller metalskiver som tælleværk. De flyttede disse på afmærkede brætter for at løse matematiske problemer. Senere blev tælleskiverne trukket på strenge monteret i en ramme. De tidlige abacus'er havde ti tælleskiver pr. streng. Den moderne udgave har en delelinje. Tælleskiver over linjen tæller fem; dem under, en. Det er unødvendigt at håndtere tællere større end fem i værdi. Gennem tiden har det mere bekvemme titalsystem, der opererer med nulfunktionen (dvs. de "arabiske tal") erstattet romertal. I dag bruges romertal til at angive årstal på monumenter og grundsten samt i regentnumre (eksempelvis Frederik IX). De kan også bruges til at nummerere indledningssider i bøger, bindnummer for bøger i flere bind, og timerne på ure. De bruges også til at angive "take-nummeret" på et klaptræ forud for en filmoptagelse.

Regler for romertal

Syv bogstaver betegner tallene i det romerske system: :I=1 :V=5 :X=10 :L=50 :C=100 (Centum) :D=500 :M=1000 (Mille)
- Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra det store: IV = 5 - 1 = 4
- Hvis et lille tal skrives efter et stort tal lægges tallet til det store: VI = 5 + 1 = 6
- Der må kun stå ét lille tal foran et større tal.
- Der må højst stå tre ens tegn efter hinanden.
- En streg over et tegn tilkendegiver multiplikation med 1.000: V = 5.000 De største mulige romertal med de 7 grundtal henholdsvis uden og med tusindmultiplikator er: :MMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 4.998 og :MMMDDDCCCLLLXXXVVVIIIMMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 5.002.998 Øvrige bogstaver har også været anvendt til at betegne beløb. For eksempel: :O=11 :F=40 :R=80 :Y=150 :H=200 :K=250 :G=400 :Q=500 :N=900 :Z=2000 :P=400 eller 4000 Der foruden har der en gang eksisteret et tegn, der minder om et sammensat CD, (en cirkel med en lodret diagonal) for 1000. Derfor skrives 500 som en halv cirkel = D.

Romertal fra 1 til 109

P Bemærk at nul ikke findes:

	I	II	III	IV	V	VI	VII	VIII	IX
X	XI	XII	XIII	XIV	XV	XVI	XVII	XVIII	XIX
XX	XXI	XXII	XXIII	XXIV	XXV	XXVI	XXVII	XXVIII	XXIX
XXX	XXXI	XXXII	XXXIII	XXXIV	XXXV	XXXVI	XXXII	XXXVIII	XXXIX
XL	XLI	XLII	XLIII	XLIV	VL	XLVI	XLVII	XLVIII	IL
L	LI	LII	LIII	LIV	LV	LVI	LVII	LVIII	LIX
LX	LXI	LXII	LXIII	LXIV	LXV	LXVI	LXVII	LXVIII	LXIX
LXX	LXXI	LXXII	LXXIII	LXXIV	LXXV	LXXVI	LXXVII	LXXVIII	LXXIX
LXXX	LXXXI	LXXXII	LXXXIII	LXXXIV	LXXXV	LXXXVI	LXXXVII	LXXXVIII	LXXXIX
XC	XCI	XCII	XCIII	XCIV	VC	XCVI	XCVII	XCVIII	IC
C	CI	CII	CIII	CIV	CV	CVI	CVII	CVIII	CIX

Kuriosum

Når romertal anvendes på ure, skrives 4 normalt som IIII, ikke som ovenfor IV.

Eksterne henvisninger

- [http://www.mysteriousetruscans.com/language.html Kilde 1: mysteriousetruscans.com: Etruscan Language] Citat: "...The Germanic Runes (the Futharc) are now thought to derive from the Northern Etruscan alphabet, a fact which supports the existence of a vast Etruscan trading network...The Etruscan numbers were represented by the symbols shown above, and were used very much in the same style as Roman numerals. The very term "Roman numerals" is a misnomer, since the prototype number system was originally Etruscan..."
- [http://www.saack.dk/romertal.shtml http://www.saack.dk/romertal.shtml] Nederst på denne side er der en lommeregner, der kan konvertere romertal til arabertal, og omvendt. Kategori:Antikken ja:ローマ数字 ko:로마 숫자 th:เลขโรมัน

Mimas

Mimas har flere betydninger:
- Mimas (mytologi) er en titan i græsk mytologi.
- Mimas (måne) er en af Saturns måner.

Græsk mytologi

Guder og gudinder

- Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Boreas, Demeter, Dionysos, Eileithyia, Eos, Eros, Eris, Faeton, Gaia, Hypnos, Hades, Hefaistos, Hekate, Helios, Hemera, Hera, Hermes, Hestia, Hybris, Hypnos, Iris, Kronos, Morfeus, Nemesis, Nereus, Nike, Nyx, Pan, Poseidon, Rhea, Selene, Thanatos, Thetis, Triton, Uranus, Zefyr, Zeus.

Helte

- Achilleus, Ajax, Bellerofon, Charon, Hektor, Herakles, Jason, Odysseus, Orfeus, Peleus, Perseus, Theseus, Ødipus.

Fantastiske væsener

- Karybdis, Chimaira, De hundredarmede, Dryader, Føniks, Gorgonerne, Hydra, Kentaurer, Kerberos, Kraken, Kykloper, Meliader, Mænader, Minotauros, Najader, Nereider, Nymfer, Pegasus, Python, Satyrere, Skylla, Sirener, Sylfider, Tyfon.

Titaner

- Atlas, Koeus, Helios, Hyperion, Iapetos, Kronos, Leto, Metis, Mnemosyne, Phoebe, Prometheus, Rhea.

Sagnkonger

- Agamemnon, Laios, Menelaos, Midas, Minos, Priamos, Sisyfos, Tantalos.

Stednavne

- Elysion, Ilion, Olympen, Styx, Tartaros

Andet

- Erebos, Iliaden, Odysseen, Pandoras æske.

Se også

- De græske guders familietræ
- Græske guder
- Nordisk mytologi
- Romerske gudenavne vs. græske

Links

- [http://www.netspirit.dk/index.php?module=pagemaster&PAGE_user_op=view_page&PAGE_id=587 Netsprit: De græske guder]
- Gudeliste: [http://www.natsunivers.dk/graesk_mytologi.php Græsk mytologi på Nats univers]
- [http://www.natsunivers.dk/gudinder.php Nats univers: Græsk mytologi] Kategori:Mytologi Kategori:Græsk mytologi Kategori:DK5 29.2 ja:ギリシア神話 ko:그리스 신화

Gaia

Gaia har flere betydninger:
- Gaia er et dansk pigenavn. Se Gaia (pigenavn).
- Gaia er en græsk gudinde. Se Gaia (gudinde).
- Gaia-hypotesen. Se Gaia-hypotese.

1847

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne - 1840'erne - 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne År: 1842 1843 1844 1845 1846 - 1847 - 1848 1849 1850 1851 1852 ---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ----

Begivenheder

- 27. juni - Jernbanen mellem København og Roskilde - kongerigets første - indvies. Det danske monarkis første jernbane var oprettet i 1844 mellem Kiel og Altona.

Født

- 1. januar - Rodolfo Amadeo Lanciani, italiensk arkæolog (død 1929).
- 11. februar - Thomas Edison, amerikansk opfinder.
- 3. marts - Alexander Graham Bell, opfandt telefonen (død 1922)
- 2. oktober - Paul von Hindenburg, tysk general og politiker, præsident fra 1925. I 1933 tvinges han til at acceptere Hitler som rigskansler.

Dødsfald

- 4. november - Felix Mendelssohn Bartholdy, tysk komponist og dirigent. 38 år.
- 12. november - William Christopher Zeise, dansk kemiker. 58 år.

Bøger

- Kogebog for småpiger - Anne Marie Mangor (Madam Mangor) 47 ko:1847년 ms:1847 simple:1847

Massefylde

Massefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang. Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³. Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra vands overfladespænding. Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.

Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser

Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:

Astronomiske massefylder

Se også

- Gramvægt
- Massetæthed

Kilder/referencer

- [http://www.duffieldtimber.com/glossary.html Duffield Timber - wood importer and sawmiller]
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- [http://www.lenntech.com/Chem-physical-resistance-data-fibres.htm Chemical & Physical Resistance Data for Fibres]
- [http://hypertextbook.com/facts/ The Physics Factbook] f.eks.:
- [http://hypertextbook.com/facts/1999/KatrinaJones.shtml Density of Concrete]
- [http://hypertextbook.com/facts/2000/ShirleyLam.shtml Density of Wood]
- [http://www.natural-stone.com/stonesearch.html natural-stone.com], [http://www.natural-stone.com/stonetips.htm Stonetips]
- [http://www.moerchscan.dk/tekspec.htm Lava Pimpsten]
- [http://www.norrareal.stockholm.se/anslagstavla/instiutioner/kemi/grundamne.htm Norra Real Kemi Institutionen: Grundämnen] (størrelsesordensfejl for gasformerne)
- [http://www.cet.sunderland.ac.uk/webedit/allweb/news/Philosophy_of_Science/PIRT2002/londres2002-2.doc COLLAPSING STARS (doc)] Atomkernemassefylde.
- [http://www.geocentricity.com/geocentricity/nieto.html Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede.] Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- [http://www.periodic-table.org.uk/element-radon.htm The Element Radon]
- [http://www.alulight.com/english/products/sound.htm Sound Absorption. alulight international] Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- [http://www.fc-beton.dk/showcontent.asp?DocumentID=23 fc-beton.dk: Leca]

Ekstern henvisning

- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen] Kategori:Klassisk mekanik ms:Ketumpatan ja:密度

Kubikmeter

Rumfang (også kaldet volumen) er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt legemes overflade. I formler benyttes ofte betegnelsen V for rumfanget. Der findes mange forskellige enheder til angivelse af mål for rumfang. Mange af de ældre rumfangenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks er derimod ens overalt:
- Afledt SI-enhed for rummål:
- Kubikmeter, m³. Dette er den officielt anerkendte SI-enhed. Den kan have et SI-præfiks og se således ud: dm³ (1 m³ = 1000 dm³).
- Ikke-SI-enheder i anvendelse i dag:
- Liter (1 liter = 1 dm³)
- Registerton
- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til m³:
- Andre i almindelig brug i dag, især i udlandet:
- kubikfod (eng. cubic foot, cubic feet)
- kubik-yard (eng. cubic yard)

Beregning af rumfang

Rumfanget af nogle geometriske figurer beregnes således: For uregelmæssige legemer må rumfanget beregnes ved brug af integration.

Ældre enheder

- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til m³:
- Ældre enheder, som ikke anvendes særligt meget i dag:
- Pægl (0,00024 m³)
- Pot (0,00097 m³) = 4 pægle
- Album (0,00145 m³)
- Kande (0,00193 m³)
- Ottingkar (0,00217 m³)
- Fjerdingkar (0,00435 m³)
- Viertel (0,00773 m³) = 8 potter = ¼ dansk kubikfod
- Otting (0,01642 m³)
- Skæppe (0,01740 m³)
- Bimpel (0,01883 m³)
- Kubikfod (0,03090 m³) = 32 potter
- Fjerding (0,03285 m³)
- Anker øl (0,03766 m³) = 39 potter
- Tønde tjære (ca. 0,116 m³)
- Tønde øl (0,13140 m³) = 136 potter
- Tønde korn (0,13920 m³)
- Ahm vin (0,15064 m³)
- Tønde kul (ca. 0,170 m³)
- Oksehoved (0,22596 m³) = 6 ankre
- Kubikalen (0,24720 m³) = 256 potter
- Fad øl (0,26278 m³)
- Fad korn (0,26278 m³)
- Fad vin (0,90383 m³)
- Læster (ca. 1,24 m³)

Rummeter

Ved opmåling af træ til brug som brænde benyttes betegnelsen rummeter, der er betegnelsen for 1x1x1 m stablet brænde, før det er kløvet. Denne enhed betegnes også skovrummeter. Der findes også en kasserummeter, som er betegnelsen på 1x1x1 m kløvet brænde, som er hældt i en kasse af denne størrelse »hulter til bulter«. En kasserummeter udgør som tommelfingerregel ca. 70% af en skovrummeter. 1 skovrummeter indeholder altså mest brænde og svarer til ca. 1,4 kasserummeter.

Se også

- Flademål, Længdemål, tidsenheder, arealenheder, arealmål, masseenheder, energienheder, vinkelenheder, Geometri, Danske enheder Kategori:Rumfangsenheder Kategori:Gamle danske enheder Kategori:US enheder Kategori:Engelske enheder ja:体積 simple:Volume

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med betegnelsen Fe (lat. Ferrum, Jern) og grundstof nummer 26. Det er et metal fra 4. periode i den 8. gruppe i det periodiske system. metal

Egenskaber

Mangan - Jern - Kobolt

Generelt

Navn, Symbol, Ordenstal

Jern, Fe, 26

Serie

Overgangsmetaller

Gruppe,
Periode,
Blok i det periodiske system

Gruppe-8-Element,
Periode-4-Element,
Blok d

Tæthed (vægtfylde), hårhed

7874 kg/m³, 4.0

Farve/udseende

metallisk skinnende
med en grålig farvetone

Atomare forhold

Atomvægt

55.845 Atomar Masseenheit (amu)

Atomradius (beregnet)

140 (156) pm

Kovalent radius

125 pm

van der Waals-radius

k.A.

Elektronkonfiguration

3d⁶4s²

Elektron (e)^- 's pro Energieniveau

2, 8, 14, 2

Oxideringstilstande

2,3,4,6 (amfoterisk)

Krystalstruktur

kubisk rumcentreret

Fysiske forhold

Aggregattilstand (Magnetisme)

fast (ferromagnetisk)

smeltepunkt

1808 K (1535°C)

kogepunkt

3023 K (2750°C)

Molært volumen

7.09 ^-3 Kubikmeter per Mol³/mol

fordampningsvarme

349.6 Kilojoule per Mol (kJ/mol)

smeltevarme

13.8 kJ/mol

damptryk

7.05 Pascal (Pa) ved 1808 K

lydhastighed

4910 Meter per Sekund (m/s) ved 293.15 K

Forskelligt

Elektronegativitet

1.83 (Pauling-skala)

Specifik varmekapacitet

440 Joule per Kilogram og Kelvin (J/(kg
- K))

Elektrisk ledeevne

9.93 10⁶/m

Varmeledningsevne

80.2 Watt per Meter og Kelvin (W/(m
- K))

1. ionisieringsenergi

762.5 kJ/mol

2. ionisierungsenergi

1561.9 kJ/mol

3. ionisierungsenergi

2957 kJ/mol

4. ionisierungsenergi

5290 kJ/mol

De mest stabile isotoper

Isotop	Naturlig hyppighed	Halverings- tid (t_1/2)	Nedbryd- nings- modus	Nedbryd- nings- energi (MeV)	ZP
⁵⁴Fe	5.8%	Fe er en Stabil isotop med 28 Neutroner
⁵⁵Fe	Syntetisk radioisotop	2.73 y	ε Einfang	0.231	⁵⁵Mn
⁵⁶Fe	91.72%	Fe er en Stabil isotop med 30 Neutroner
⁵⁷Fe	2.2%	Fe er en Stabil isotop med 31 Neutroner
⁵⁸Fe	0.28%	Fe er en Stabil isotop med 32 Neutroner
⁵⁹Fe	Syntetisk radioisotop	44.503 d	β	1.565	Kobolt ⁵⁹Co
⁶⁰Fe	Syntetisk radioisotop	1.5E⁶ y	β^-	3.978	Kobolt ⁶⁰Co

SI-enheder og standardbetingelser bliver brugt, hvis ikke andet er nævnt.

Vigtigste egenskaber

Det gennemsnitlige jernatom har en masse på omtrent 56 gange et brintatom. Jern er det 10. mest almindelige grundstof i universet. Teknisk set udvinder man metallet af jernmalm, der ikke er rent jern, men som indeholder jernoxid. Jernmalm bliver reduceret til råjern gennem flere forskellige rensningsprocesser; derved bliver urenheder også fjernet i form af slagger. Teknisk er jern betydningsfuldt for fremstillingen af stål. De forskellige ståltyper er legeringer, der foruden jern indeholder andre metaller og ikke-metaller (særligt kulstof). Atomkernen i jernisotopen ⁵⁶Fe har den højeste bindingsenergi per kernepartikel af alle atomkerner. Det vil sige at man hverken kan få fusionenergi (atomkernesammensmeltning) eller fissionsenergi (atomkernespaltning). Fusionen af grundstoffer (primært brint og helium) i stjernerne slutter med jern. Tungere grundstoffer opstår i supernovaeksplosioner, som også er grunden til spredningen af det materiale, der er dannet ved fusion inde i stjernen. Ved rumtemperatur er den mest almindelige variant af rent jern ferrit eller α-jern. Denne variant danner et kubisk rumcentreret krystalgitter, der eksisterer under 911°C. Under Curiepunktet ved 760°C er ferrit magnetisk. Varianten mellem 760°C og 911°C hedder β-jern. Ud over de magnetiske egenskaber adskiller den sig ikke fra ferritisk α-jern, og derfor bliver den sædvanligvis betegnet som α-jern. Indtil 1392°C findes jernet i den kubisk fladecentrerede γ-variant (austenit). Ved stadigt stigende temperatur omlejres jernet til δ-ferrit, der atter viser et kubisk rumcentreret gitter. Smeltepunktet er 1539°C.

Jern som mineral

Det er meget sjældent, at jern optræder i helt ren form. Mineralet krystalliserer så i et terningeformet krystalsystem. Det har en hårdhed på 4,5 og en stålgrå til sort farve. Også stregfarven er grå. På grund af reaktion med vand og ilt er rent jern ikke stabilt. Det optræder derfor, legeret med nikkel, kun i jernmeteoritter eller i basaltiske bjergarter, hvor der ofte sker en reduktion af jernholdige mineraler.

Anvendelser

Jern er med 95% af tonnagen det materiale, der bruges mest i Verden. Grunden til det ligger i, at det er til rådighed de fleste steder, hvad der gør det billigt, men også i jernlegeringernes fasthed og sejhed, der gør dem nyttige på mange områder. Meget jern bliver anvendt ved fremstillingen af biler, skibe og i højhusbyggerier (Jernbeton). Jern er det ene af de tre magnetiske metaller (kobolt og nikkel er de andre), og det muliggør dermed den storindustrielle brug af elektromagnetisme i generatorer, transformatorer og elektromotorer. Rent jernpulver bruges kun i kemien. Derimod er de forskellige stålarter meget udbredt i industrien. Jern bruges i følgende former: - Råjern indeholder 4-5% kulstof sammen med forskellige andele af svovl, fosfor og silicium. Det er et mellemprodukt i fremstillingen af støbejern og stål. - støbejern 2-4,5% kulstof og flere andre legeringsstoffer som f.eks. silicium og mangan. Afhængigt af afkølingstempoet findes kulstoffet i støbejern enten som karbid eller i ren form som grafit. Med henvisning til brudfladernes udseende taler man i det første tilfælde om hvidt og i det andet tilfælde om gråt støbejern. Støbejern er meget hårdt og skørt. Det lader sig almindeligvis ikke omforme plastisk. - stål indeholder 0-2,5% kulstof. I modsætning til støbejern er det plastisk formbart. Ved legering og ved en egnet kombination af varmebehandling og plastisk omformning kan man variere de mekaniske egenskaber hos stål i bred forstand. - Hæmoglobin: Jern indgår i blodets røde farvestof og medvirker til oxygentransport - plantenæringsstof: Jern er et uundværligt stof for alle organismer (f.eks. planter og dyr). Hos planter giver jernmangel sig til kende ved, at bladkødet bliver lysegrønt, mens bladribberne og det nærmeste bladkød bliver ved med at være normalt grønt. Bladene vil vise et billede af en mørkegrøn fjer på en lysegrøn bund. Jernmangel hos planter afhjælpes enten ved at øge jordens surhedsgrad (hvad der frigør mere jern i en form, der kan optages) eller ved at strø jernvitriol (jernsulfat) på jorden under planten. 10 g/m² er passende.

Se også

- Jernets historie
- Jernets teknologiske karakter
- Myremalm
- Okker
- Pyrit
- Rust Kategori:Grundstoffer Kategori:Metaller kategori:genbrug kategori:affaldsprodukter ja:鉄 ko:철 ms:Besi simple:Iron th:เหล็ก

Kugle

Kugle er en tredimensional geometrisk figur, hvor uendelig mange sammenhængende punkter ligger i samme afstand fra et bestemt punkt kaldet centrum. En kugles størrelse angives af dens radius r, som netop er afstanden mellem centrum og dens overflade. Afstanden fra et punkt på overfladen gennem centrum til et andet punkt på overfladen kaldes diameteren og har længden to gange radius.

Matematisk beskrivelse af kuglen

Udfra ovenstående oplysninger kan man matematisk vise kuglens ligning, hvilket som nævnt er en rummelig figur, dvs. at den er i tre dimensioner:

\

Dette skal forstås, således at kugleskallen kan beskrives som en punktmængde K. Denne punktmængde er defineret ved længden af en vektor

\vec

, som altså udgør radius i kuglen. Punktet C udgør altså centrum i kuglen, alt imens at P, er et såkaldt løbende punkt. Vi kan endvidere tildele hver af de to punkter et koordinatsæt, som til sidst skal munde ud i kuglens ligning. Kuglens centrum beskriver vi ved følgende tre koordinater i rummet:

C = ( a , b , c )

Samtidig beskriver vi det løbende punkt ved følgende koordinatsæt:

P = ( x , y , z )

Vi kan nu sammenfatte det til en vektor, som lyder således:

\vec  = ( x - a , y - b , z - c )

Ifølge reglerne omkring prikprodukt kan følgende omskrivning foretages:

|\vec |^2 = ( x - a)^2 + (y - b )^2 + (z - c )^2 = r^2

Hvilket er kuglens (kugleskallens) ligning.

Se også

- Cirkel
- Ellipsoide
- Sfære
- Terning Kategori:Geometri

Cassini (rumsonde)

Cassini er moderskibet i rummissionen Cassini-Huygens. Cassini undersøger Saturn, dens ringe og dens måner. Sonden er opkaldt efter en italiensk astronom af samme efternavn.

Kategori:Saturns måner

Denne kategori indeholder artikler om planeten Saturns måner. Kategori:Måner ko:분류:토성의 위성

Sirska abeceda

Sirska abeceda je pisava, s katero se zapisuje sirščina. Tesno je povezana z ostalimi pisavami semitskih jezikov.

Lastnosti

Sirščina se zapisuje od desne proti levi (opomba: v tem trenutku, t.j. prva polovica leta 2005, jo na Mozilli temelječi spletni brskalniki zapisujejo v napačni smeri, t.j. od leve proti desni). Je kurzivna pisava, kjer se nekatere (ne vse) črke v besedi povezujejo. Abeceda vsebuje 22 črk, vse so soglasniki, torej gre za abdžad. Za pravilno izgovorjavo mora torej bralec poznati besedo, v primerih dvoumnosti se lahko izgovorjavo nakaže z diakritičnimi znamenji. Tri črke lahko nakazujejo tudi samoglasnike. Prva črka, âlaph, je pogosto glotalni zaključek, lahko pa tudi nakaže samoglasnik na začetku ali koncu besede. Črka waw je tehnično gledano soglasnik v, lahko pa predstavlja tudi samoglasnika u in o. Podobno lahko črka yôdh, ki sicer predstavlja soglasnik j, predstavlja tudi samoglasnika i ali e. Ker sirščina ne pozna posebnih znakov za števke, se črke uporabljajo tudi za zapis številk.

Oblike abecede

Obstajajo tri glavne oblike sirske abecede. Najstarejša in obenem tudi klasična oblika se imenuje estrangelo (estrangelâ), čigar ime izhaja iz grške besede στρογγυλη (strongile), ki pomeni »okroglo«. Estrangelo se ne uporablja več kot glavna pisava za zapis sirščine, vendar jo v zadnjem času poskušajo oživiti. Pogosto jo najdemo v znanstvenih besedilih, naslovih in napisih. Zahodnosirska narečja se običajno zapisujejo z obliko serto (sertâ), kar pomeni »črta«, ki ji ponekod pravijo tudi jakobitska pisava. Večina črk je bila očitno uzpeljana iz estrangela, vendar so poenostavljene. Samoglasniki so običajno nakazani z miniaturnimi grškimi samoglasniki nad ali pod črkami, katerim ti samoglasniki sledijo. Α (velika alfa) tako predstavlja glas a, α (majhna alfa) predstavlja â (ki se ga izgovori kot o), ε (majhen epsilon) predstavlja e in ê, Ι (velika jota) predstavlja î, kombinacija Υ (veliki ipsilon) in ο (majhen omikron) pa predstavlja û. Vzhodnosirska narečja se zapisujejo z obliko madnhojo (madnhâyâ kar pomeni »vzhodno«), ki ji po izrazu iz časa psovanja kristjanov v Perzijskem imperiju pogosto pravijo tudi nestorjanska pisava. Vzhodna pisava je bolj kot zahodna podobna estrangelu. Samoglasniki so nakazani s sistemom pik nad ali pod črkami. Ko je arabščina začela prevladovati na območju rodovitnega polmeseca, so se besedila v arabščini pogosto zapisovala s sirsko pisavo. Tem pisavam pogosto pravimo karšuni oz. garšuni.

Abeceda

Estrangelo

Estrangelo
Estrangelo Estrangelo je tudi del standarda Unicode v območju med U+0700 in U+074F.

Ime črke	Normalna oblika	Končna povezana	Končna nepovezana	Unicode	Izgovorjava
Âlaph	Slika:aramaic_alap.png			ܐ	ʔ (glotalni zaključek) ali neslišen
Bêth	Slika:aramaic_beth.png	Slika:aramaic_beth_c.png		ܒ	trdo: b, mehko: v ali w
Gâmal	Slika:aramaic_gamal.png	Slika:aramaic_gamal_c.png		ܓ	trdo: g, mehko: ɣ
Dâlath	Slika:aramaic_daleth.png			ܕ	trdo: d, mehko: ð
Hê	Slika:aramaic_heh.png			ܗ	h
Waw	Slika:aramaic_waw.png			ܘ	soglasnik: w, samoglasnik: u ali o
Zain	Slika:aramaic_zain.png			ܙ	z
Hêth	Slika:aramaic_kheth.png	Slika:aramaic_kheth_c.png		ܚ	ħ
Têth	Slika:aramaic_teth.png	Slika:aramaic_teth_c.png		ܛ	tˁ
Yôdh	Slika:aramaic_yodh.png	Slika:aramaic_yodh_c.png		ܝ	soglasnik: j, samoglasnik: i ali e
Kâph	Slika:aramaic_kap.png	Slika:aramaic_kap_c.png	Slika:aramaic_kap_f.png	ܟ	trdo: k, mehko: x
Lâmadh	Slika:aramaic_lamadh.png	Slika:aramaic_lamadh_c.png		ܠ	l
Mîm	Slika:aramaic_meem.png	Slika:aramaic_meem_c.png		ܡ	m
Nûn	Slika:aramaic_noon.png	Slika:aramaic_noon_c.png	Slika:aramaic_noon_f.png	ܢ	n
Semkath	Slika:aramaic_simkath.png	Slika:aramaic_simkath_c.png		ܣ / ܤ	s
`Ê	Slika:aramaic_ain.png	Slika:aramaic_ain_c.png		ܥ	ʕ
Pê	Slika:aramaic_payin.png	Slika:aramaic_payin_c.png		ܦ	trdo: p, mehko: f ali w
Çâdhê	Slika:aramaic_tsade.png			ܨ	sˁ
Qôph	Slika:aramaic_qoph.png	Slika:aramaic_qoph_c.png		ܩ	q
Rêš	Slika:aramaic_resh.png			ܪ	r
Šîn	Slika:aramaic_sheen.png	Slika:aramaic_sheen_c.png		ܫ	ʃ
Taw	Slika:aramaic_taw.png			ܬ	trdo: t, mehko: θ
	Slika:aramaic_lamadh_alap.png				kombinacija Lâmadh in Âlaph na koncu besede
	Slika:aramaic_taw_alap.png				kombinacija Taw in Âlaph na koncu besede

Serto

Serto
Serto
Madnhojo
Madnhojo
Madnhojo
Zunanje povezave

- [http://www.unicode.org/charts/PDF/U0700.pdf Unicode]
- [http://ancientscripts.com/syriac.html Ancient Scripts]
- [http://www.omniglot.com/writing/syriac.htm Omniglot]
- [http://www.bethmardutho.org/meltho/ Brezplačna sirska pisava] Kategorija:Pisave Kategorija:Bližnji vzhod ja:シリア文字

drugi Bramy gara�owe kawa�y House gry

:: RELATED NEWS ::

Jawa Tengah

Provinsi Jawa Tengah

image:Lambang_Jateng.jpg

Lambang Jawa Tengah

Motto

Daerah Tingkat II

# Bandhung kutha, kotamadya # Bandhung kabupaten # Bekasi kutha # Bekasi kabupaten # Bogor kutha # Bogor kabupaten # Ciamis # Cianjur #

Daftar Daerah Tingkat II:

#Bangkalan #Banyuwangi #Blitar #Bajanegara #Bandhawasa #Gresik #Jember #Jombang #Kedhiri #